Fødevareerhverv i. forandring. kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareerhverv i. forandring. kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling"

Transkript

1 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling

2 Region Midtjyllands særlige indsats Klog hverdagsmad som sund forretning understøtter indsatser, der bidrager til en sund og lønsom vækst i fødevareerhvervet. Med dette hæfte ser vi en mulighed for at inspirere erhvervet og give anledning til nye former for samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 2 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Hæftet er udarbejdet som en kvittering med tak for bidrag til de 500 danske virksomheder inden for fødevareerhvervene, der deltog i undersøgelsen: Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet, NewInsight - Marts Hovedkonklusionerne fra analysen fremstilles her i en lettilgængelig form og krydres med refleksioner over, hvad resultaterne kan betyde for den enkelte virksomhed. Udgivet af Region Midtjylland Oktober 2011 Layout: Grafisk Service Oplag: 2000 ISBN: Fotos: Niels Åge Skovbo Kontakt: Det er vores håb, at det kan inspirere virksomhederne til at sikre overensstemmelse mellem deres uddannelsesplaner og deres generelle udviklingsplaner og dermed bidrage til succesfulde resultater. Uddannelsessystemet har en nøglerolle i at levere de kompetencer virksomhederne måtte mangle. En løbende dialog og udvikling til de nye behov er centrale elementer i at nå optimale resultater. Ledelse er at se virksomheden ikke som den er men som den kan blive! Hæftet kan downloades fra:

3 Indhold Matcher nuværende kompetencer fremtidens udfordringer?... 4 Forbrugerne kræver sunde fødevarer Markedet bliver mere differentieret Mange virksomheder ved, hvor de vil hen Fokus på nye kunder og nye produkter Udvikling øger opmærksomhed på kompetencebehov Mange medarbejdere skal tilegne sig nye kompetencer Faglærte i fokus Uddannelsessystemet er til at tale med Tag det første skridt Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? 3 Om analysen

4 Matcher nuværende kompetencer fremtidens udfordringer? Virksomheder i fødevareerhvervet oplever i disse år mange forandringer i markedet. Det gælder hensyn til efterspørgsel, konkurrencesituation, dokumentation og sporbarhed for blot at nævne nogle få områder. 4 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Der er stor sandsynlighed for at virksomheder, eller deres samarbejdspartnere overvejer, eller allerede er i gang med at udvikle nye produkter, services eller afsætningsmodeller. Spørgsmålet er om den enkelte virksomhed har de kompetencer internt der skal til for at lykkes med forandringerne, og få den nødvendige succes i fremtiden. Antagelsen er, at når virksomheder udvikler, og dermed måske ændrer strategi og markedsfokus, vil det stille krav om andre, måske helt nye kompetencer hos såvel ledere som medarbejdere. Krav som uddannelsesinstitutionerne ikke er forberedte på, før efterspørgslen bliver udtrykt tilstrækkelig massivt.

5 A Forbrugere går op i, at fødevarer skal være sunde 60 Højere kvalitetskrav og mere dokumentation Fødevarer skal være nemmere/hurtigere at tilberede Fødevarer skal være billige Fokus på at involvere kunder i udvikling af nye produkter Forbrugerkrav om ansvarlighed: eks. fairtrade, dyrevelfærd e-handel med fødevarer bliver mere udbredt Økologi bliver mere udbredt Forbrugerne kræver sunde fødevarer Flertallet af virksomhederne nævner forbrugernes øgede interesse for sunde fødevarer som den fremtidstendens, der mere end noget andet vil påvirke deres virksomhed i fremtiden. De fremtidstendenser der samlet set forventes at påvirke virksomhederne er (Se figur A). Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? 5 Tendenserne kan give anledning til forskellige strategier for de forskellige virksomheder. Disse afhænger af virksomhedens nuværende position, hvilke muligheder man kan se for at imødekomme markedet, og hvilke kompetencer virksomheden råder over. Kan man ikke imødekomme alle tendenserne, drejer det sig om at træffe de valg der placerer virksomheden bedst i markedet.

6 Markedet bliver mere differentieret For at give et billede af markedskræfterne i form af udbud 1 og efterspørgsel 2 har vi udarbejdet scenarier der skitserer virksomhedernes markedsfokus. Ud fra en kort beskrivelse af 4 forskellige typer af efterspørgsel har de enkelte virksomheder udpeget, hvilken der bedst passer til deres forretning (se figur B). 6 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? De to øverste karakteriserer højt brugerengagement, mens de nederste beskriver de mere rutineprægede brugere. I højre side findes udbuddet, der er resultat af høj industrialisering og teknologisk effektivitet, mens venstre side i højere grad bygger på råvarernes egne unikke kvaliteter og egenskaber. B Scenarier for forbrugerefterspørgsel 1 I hvor høj grad forbrugerne engagerer sig i de fødevarer de køber og anvender. 2 Hvilken forarbejdning og egenskaber varerne markedsføres på Kunderne ønsker naturlige, sunde, økologiske og bæredygtige fødevarer Markedstrends Engagement Kunderne ønsker fødevarer, der kan hjælpe til sundhed - fx med functional foods dvs. vitamintilsatte eller genmodificerede varer Naturlig (Slow) (Fast) Høj Teknologi Kunderne vil have traditionelle, genkendelige og naturlige fødevarer Kunderne vil have billige fødevarer, der er lette at tilberede Vaner

7 C Markedstrends Engagement Naturlig (Slow) 6 (Fast) Høj Teknologi Mange virksomheder ved, hvor de vil hen Et markant flertal på 94 % af virksomhederne fordeler sig ud i de 4 retninger. Kun 6 % af virksomhederne har ikke et klart billede af, hvor de står i forhold til de 4 typer af efterspørgsel. Vaner Figuren viser i første søjle i hvert felt, hvor stor en del af virksomhederne der i dag fokuserer på de forskellige typer af efterspørgsel. Den anden søjle i samme felt viser, hvor mange virksomheder der forventer at fokusere deres indsats her over de kommende 10 år (se figur C). Næsten hver tredje virksomhed inden for både fremstilling og serviceerhverv forventer at skifte fokus over de kommende år. Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? 7 De virksomheder, der skifter fokus, bevæger sig i alle retninger, men de fleste samler sig omkring efterspørgslen øverst til venstre i modellen - det naturlige, sunde, økologiske og bæredygtige fødevaresegment. Det centrale er at virksomhederne skifter fokus, og dermed forventes at få behov for andre eller nye kompetencer. Hvilke indsatsområder er det så virksomhedslederne fokuserer på?

8 Fokus på nye kunder og nye produkter En meget stor del af virksomhedslederne peger på udvikling af nye kunder/nye markeder og udvikling af nye produkter, som de vigtigste indsatsområder. Samtidig har mange fokus på udvikling af nye services og markedsføringsindsats over for eksisterende kunder. Der er på disse områder stort potentiale for værditilvækst. 8 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Tilsammen tegner det et billede af virksomheder, der er indstillet på forandring. Det traditionelle, men nødvendige fokus på at optimere driften, har også stor opmærksomhed. Her er potentialet primært at forsvare positionen i et konkurrencepræget marked (se figur D). Til gengæld kræver udviklingsindsatsen, at de nødvendige kompetencer er til stede både hos ledere og medarbejdere. Er virksomhederne opmærksomme på det, og har de kompetencerne i dag? D Opdyrke nye kunder/markeder 85 Udvikle nye services og tjenester 84 Styrke markedsføringen overfor nuværende kunder Effektivisere organisationen Effektivisere produktionsudstyr, processer og rutiner Styrke indkøb og lagerstyring Udvikle nye produkter/kategorier

9 Udvikling øger opmærksomhed på kompetencebehov Over halvdelen af virksomhederne har allerede udviklingsaktiviteter i gang. Andelen vil stige, da en del af de virksomheder, der ikke har udviklingsaktiviteter i dag, forventer at få det i fremtiden (se figur E). 15% I gang med at udvikle og forventer at udvikle mere E 16% I gang med at udvikle men forventer ikke at udvikle mere 56% Ikke i gang med at udvikle men forventer at udvikle mere 13% Ikke i gang med at udvikle og forventer ikke at udvikle mere % forventer ændrede krav F I gang med at udvikle og forventer at udvikle mere I gang med at udvikle men forventer ikke at udvikle mere Ikke i gang med at udvikle men forventer at udvikle mere Ikke i gang med at udvikle og forventer ikke at udvikle mere Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? 9 Samlet set forventer 61 % af virksomhederne at kravene til det, medarbejderne skal kunne, vil ændre sig inden for de kommende år. Især virksomheder, der er i gang med udviklingsaktiviteter og forventer at fortsætte, har denne forventning (se figur F). Tænker virksomhederne for kortsigtet om kompetenceudvikling?

10 Mange medarbejdere skal tilegne sig nye kompetencer Det er især virksomheder med mange medarbejdere, som forudser ændrede krav til medarbejdernes kunnen. Det betyder, at en stor del af de nuværende medarbejdere står over for at skulle tilegne sig nye kompetencer (se figur G). 11 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Virksomhedslederne ser først og fremmest behov for andre kompetencer på de områder, hvor virksomhederne har planer om udvikling (se figur H). Det ser det ud til at det især er virksomheder, der allerede er i gang med at udvikle, der har erkendt behovet for nye kompetencer. Er der her en læring for de virksomheder, der har planer om at gå i gang med at udvikle nyt? Hvilke medarbejdergrupper er det, der vil opleve ændrede krav? G Over 100 ansatte ansatte ansatte H Salg, formidlig og markedsføring 64 Arbejde med kvalitet og dokumentation Optimering af produktion Udvikling af nye produkter og services

11 I Faglærte 84 Ikke-faglærte Ledere Videregåendeuddannede J Efteruddanne nuværende medarbejdere 76 Sidemandsoplæring afnuværende medarbejdere 48 Rekruttere nye medarbejdere Sidemandsoplæring af nye medarbejdere Faglærte i fokus Omrokere opgaver og ansvar De virksomhedsledere, der forventer at få behov for ændrede eller nye kompetencer, peger i meget høj grad på dette behov i relation til de faglærte. Det harmonerer godt med at udviklingen af produkter, services og kunder vil kræve ændrede processer i driften (se figur I). En mindre andel af virksomhedslederne ser behov for ændringer hos ledere og medarbejdere med videregående uddannelser. Virksomhederne bør dog være opmærksomme på, at der udvikles meget både inden for ledelses- og forskningsområdet, hvilket betyder at der også kan være nyt at hente til disse grupper. Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? 11 Virksomhedslederne forventer at langt den største indsats skal rettes mod efteruddannelse af nuværende medarbejdere (se figur J). Er uddannelsessystemet gearet til at imødekomme denne efterspørgsel?

12 Uddannelsessystemet er til at tale med De forskellige uddannelsesinstitutioner udbyder både meritgivende uddannelser og kurser, der er målrettet nye processer og funktioner i erhvervslivet. 11 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Kandidatuddanneler Masteruddannelser Diplomuddannelser Uddannelsesinstitutionerne har på forskellig vis kontakt til virksomhederne gennem råd eller bestyrelser med repræsentation fra erhvervslivet, arbejdsmarkedsorganisationer, videncentre, andre uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. Endvidere har uddannelsesinstitutionerne organiseret sig til at være åbne for dialog og samarbejde med virksomheder, og de er parate til at imødekomme den efterspørgsel de møder. Det eksisterende udbud af uddannelser og kurser er således tilpasset de behov, som uddannelsesinstitutionerne har kunnet registrere og imødekomme. Meget kan nås med de eksisterende efteruddannelser eller kurser, som kan tilpasses den enkelte virksomheds daglige drift og udvikling. Erhvervsakademiuddannelse mv. Professionsbacheloruddannelser mv. Universitetsbacheloruddannelser Videregående voksenuddannelser (VVU) Det ordinære uddannelsessystem Voksen- og efteruddannelsessystemet Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundlægende voksenuddannelser (GVU) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Højereforberedelseseksamen (HF) Almen voksenuddannelser (AVU) UNGDOMSUDDANNELSE VOKSENUDDANNELSE Forberedende voksenundervisning (FVU) Kilde: UVM.dk

13 Tag det første skridt Det drejer sig om indstilling både hos virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Under alle omstændigheder har uddannelsessystemet en nøglerolle i at levere de kompetencer virksomhederne mangler. Analysen kan ikke give os opskriften på de kurser eller moduler, der skal udvikles. Det kan dreje sig om f.eks: y Lederuddannelse, f.eks. forandringsledelse, innovation, strategisk planlægning y Kurser i innovationsprocesser y Kurser for udviklingsmedarbejdere i sensorik y Kurser i positionering og branding af virksomheden y Uddannelseskonsulenter som midlertidig udviklingskraft Mange virksomhedsbehov kan dækkes med det eksisterende udbud, eller forholdsvis enkelt løses i en direkte dialog. Andre kræver afprøvning af nye metoder og rammer for samarbejde, f.eks. er sidemandsoplæring ofte brugt i virksomheder, men ikke direkte anvendelig, når nye processer skal implementeres. Kan undervisere fra uddannelsesinstitutionerne med deres brede og dybe kompetencer være en sparringspartner i virksomheden i direkte kontakt med virksomhedens produktionsudstyr? Der er behov for smidighed fra begge sider, for at få noget nyt til at ske, så fremtidens kompetencebehov kan imødekommes. Som virksomhedsleder kan du tage det første skridt ved at kontakte en af de lokale uddannelsesinstitutioner, som enten selv kan gribe din udfordring eller lede dig videre til dem, der kan. Brug uddannelsesinstitutionerne som kompetenceleverandører, for at styrke dine medarbejderressourcer til at realisere virksomhedens fremtidsplaner. Viden og kompetencer er de vigtigste ingredienser i værdibærende produkter og services. Det handler i høj grad om netværk og samarbejde. Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? 11 Ved at betragte uddannelsesinstitutionerne som leverandører, åbner man for den dialog, der kan udvikle de nødvendige kurser og uddannelsesmoduler.

14 Om analysen De primære erhverv er udeladt i denne analyse, da uddannelsessystemet her adskiller sig fra de mere generelle erhvervsuddannelser (se figur K og L). 11 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Kilde: NewInsight A/S Balancen mellem fremstillings- og serviceerhverv er valgt for at sikre at analysen er repræsentativ for antal beskæftigede. Gennemsnitligt består fremstillingserhvervene af forholdsvis få virksomheder med mange ansatte, hvor serviceerhvervene tæller mange virksomheder med færre ansatte. K Analysens dækning Primære erhverv Fremstilling og støtteerhverv Serviceerhverv, restauranter og kantiner Tendenser Fremstilling Detail Fiskeri Støtteerhverv Engros Restauranter Gartneri Kantine Andre serviceerhverv Kilde: NewInsight A/S L Analysens opbygning Udeladt 200 svar 300 svar Delanalyse 1 struktur og dynamikker Delanalyse 2 Kompetencebehov Tendenser Kompetencebehov Fremtidsforventninger (scenarier) Strategiske Indsatsområder Innovationspraksis (Efterspørgsel efter arbejdskraft)

15 Analyseprojektet er gennemført i samarbejde med repræsentanter for: y Undervisningsministeriet y VIA University College y Erhvervsakademi MidtVest y Horesta y Landbrug & fødevarer y NNF Midt Vestjylland y Repræsentanter fra regionernes fødevarenetværk Data i dette hæfte er hentet fra 2 undersøgelser gennemført for Region Midtjylland Kilder: y Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet, NewInsight 2011 y Sammenfattende rapport om fremtidens fødevareuddannelser Rapporterne kan downloades fra: Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? 11

16 74,088 mm 11 Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Grafisk service, Regional Udvikling Skottenborg Viborg

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mindre og mellemstore virksomheders brug af efteruddannelse inden for Arbejdets Organisering 2013

Mindre og mellemstore virksomheders brug af efteruddannelse inden for Arbejdets Organisering 2013 Mindre og mellemstore virksomheders brug af efteruddannelse inden for Arbejdets Organisering 2013 Udarbejdet for Industriens Uddannelser af FLORIS Consult og Råd om Undervisning og Uddannelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst

Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Dato for udgivelse: April 2011 Forfattere: Maria Lindorf og Iben Berg Hougaard med assistance fra Christiane Præstgaard

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne.

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Helle Bach og Christian Bason, PLS RAMBØLL Management Indhold Side

Læs mere

HR og CSR hvordan spiller det sammen? uddannelsesområdet? I samarbejde med

HR og CSR hvordan spiller det sammen? uddannelsesområdet? I samarbejde med HR og CSR hvordan spiller det sammen? Har virksomhederne et samfundsansvar på uddannelsesområdet? I samarbejde med Forfattere: Forskningsleder på rapportens undersøgelse Maja Rosenstock, ErhvervsPhD, CBS

Læs mere

Spin off - set med virksomhedens øjne

Spin off - set med virksomhedens øjne FORRETNINGSVÆRKTØJER Spin off - set med virksomhedens øjne Guide til virksomhedsejeren, der ønsker at udvikle sin virksomhed ved at igangsætte eller understøtte spin-off Spin-off - Virksomhed Side 1 FORRETNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. få overblik over mulighederne i 2014-2020

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. få overblik over mulighederne i 2014-2020 Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond få overblik over mulighederne i 2014-2020 2 DEN EUROPÆISKE REGIONALFOND OG DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND EU s Regionalfond og EU s Socialfond 2014-2020

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 Visionen og hvordan vi kommer derhen... 5 Vækstteamets vision... 5 Målsætninger... 5 Vækstteamets anbefalinger...

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på service fra Jobcenter Faaborg-Midtfyn. Virksomhedsundersøgelse 2013

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på service fra Jobcenter Faaborg-Midtfyn. Virksomhedsundersøgelse 2013 Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på service fra Jobcenter Faaborg-Midtfyn Virksomhedsundersøgelse 213 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING OG INDSATSMÆSSIGE

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Lærer med mere. Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere. Udarbejdet for Undervisningsministeriet

Lærer med mere. Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere. Udarbejdet for Undervisningsministeriet Lærer med mere Jobprofiler og efteruddannelsesbehov for AMU-lærere Udarbejdet for Undervisningsministeriet Mette Semey Kubix Sofie Saxtoft August 2007 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København K Tlf. 3332

Læs mere

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER MAJ 2014 SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER Smart City i de danske kommuner status og initiativer er udarbejdet af CEDI for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Analysen og de

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 1 Sammen skaber vi værdi Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 2 3 Sammen skaber vi værdi Lønmodtagerne skaber hver dag de værdier, der er afgørende for Danmarks vækst og velfærd. Og vi kan skabe

Læs mere