Ideer og tanker opsamlet fra Projekt e-lærings afsluttende konference 5/9-13

Transkript

1 Ideer og tanker opsamlet fra Projekt e-lærings afsluttende konference 5/9-13 Kort om konferencen Konferencen afsluttede to års arbejde. Det primære mål var at vise de mange nye materialer fortælle om nye samarbejdsformer mellem faglærere og it-udviklere skabe diskussion omkring projektets resultater og fremtidsperspektiver Konferencen havde udover de tre hovedoplæg (se præsentationer her) afsat tid til at kigge nærmere på de nye materialer. Parallelt med konferencen var der etableret en back channel, som stadig kan læses i sin helhed (eundervisning.net/chat). Dette mere uformelle forum blev bl.a. brugt i forbindelse med den afsluttende borddiskussion og vil blive brugt i forbindelse med den afsluttende rapport. Nedenfor er gengivet nogle af de vigtigste bidrag. Undervejs blev der filmet og fotograferet både til dokumentation og stemning. Billeder og film kan ses på hjemmesiden (film er undervejs). Konferencen var velbesøgt (ca. 140 uddannelsesledere mv. fra hele landet). 1

2 Vigtige pointer fra konferencens oplæg 1. Velkomst ved Søren Ferslev Andersen (rektor KVUC) Søren talte bl.a. om Projektets vision og Bedstemors lov: Projektvisionen var også at skabe et undervisningsmateriale og en pædagogik, som både vil fungere lighedsskabende gennem differentiering og samtidig være effektiv inden for konkurrencestatens rammer.. Vi sigtede mod at skabe et unikt undervisningsmateriale, som er lækkert, som virker, som er tilgængelig for alle uagtet tilgang og som er lærerigt: e-læringen er baseret på tre grundsøjler: 1. Bedstemors lov: den der arbejder, er den der lærer; den der arbejder hårdt er den der lærer meget 2. e-læringens lov: Jo mere fleksibilitet, jo mere struktur: Pointen i denne sammenhæng er at pædagogikken måske er mere nærværende til stede i fjernundervisning end i traditionel undervisning, fordi praksis på forhånd må gennemtænkes i alle detaljer 3. De studerendes lov: e-læringen er i sin anvendelse og i læringen afgørende individuelt. Det handler også om at tage en viljesbeslutning om at ville arbejde og dermed åbne op for at lære noget. Og heraf følger de 10 bud for digitalbaseret undervisning (fjernundervisning): Alle skal kunne blive undervist i Hvad som helst Hvor som helst Hvornår som helst I et hvilket som helst tempo Fjernundervisningen skal brede sig frem for at samle sig om eliten. Kvalitetsudviklingen skal foregå eksponentielt i et open source miljø Fjernundervisningen vil medføre en nedbrydning af den traditionelle skoleorganisation, der oftest afspejler en industriel standardproduktion frem for en dynamisk videndelingstilgang Det vil betyde at uddannelse med tiden vil koste mindre for samme kvalitet eller at man kan få mere for de samme ressourcer. Det 7. bud hedder i modsætning til det traditionelle 7. bud: du er nødt til at stjæle andres ideer for at realisere de første 6 og de sidste 3, som siger bredde, differentiering, effektivisering og udvikling i et åbent miljø. Det hedder i dagens diskurs sjældent tyveri, men snarere videndeling. Både mellem skolerne og inden for forskellige nationale og internationale netværk. Alle ressourcer er i princippet tilgængelige nat og dag i en slags virtuel parallelverden til fjernundervisningen. Innovation, udvikling, undervisning og læring er omsider forbundne og samtidige. 2

3 2. Projektleder Stig Pedersen Projekthypotese: Digitale medier kan gøre en forskel for især de svageste elever/kursister Mulighed for inklusion Design vigtigt for fastholdelse Svært at sige noget om frafald men tilmeldinger peger i den retning Kursister/elever og undervisere generelt glade for materialet Kompetenceudvikling: først værktøjskurser derefter teori Kvaliteten i materialerne hænger nøje sammen med samarbejdet mellem lærere og e-konsulenter Fremtidsønsker: mere fokus på sociale medier brugerinnovation generelt fokus på medierefleksivitet (digital dannelse & digital didaktik) Der kom en del spørgsmål og kommentarer fra konferencechatten. I det følgende er der svaret på de væsentligste spørgsmål: Alle som ønsker adgang skriver til sp@kvuc.dk Forløbene er udviklet til både virtuel undervisning og holdundervisning. Et meget bredt fokus, som må overvejes i videre produktionsforløb.. Interessante bøger: Richard E. Mayer: Multimedialearning/Rune Krumsvik: Learning in the Network Society Projektet er slut, så umiddelbart kommer der ikke flere forløb til. De deltagende skoler overvejer det fortsatte samarbejde og om der i fællesskab skal udvikles nye materialer måske til hele fag? 3

4 3. Janus Aaen & Helle Mathiasen (Center for undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet) Janus Aaen og Helle Mathiasen har sammen med Christian Dalsgaard fulgt projektet og afsluttende skrevet en rapport. Deres oplæg på konferencen var primært en opsummering med linjer til deres øvrige forskning på specielt gymnasieområdet. I denne forskning har de især fokuseret på den kommunikative side af undervisning og læring. Med udgangspunkt i en analyse baseret på observationer, interviews og de færdige e-læringsmaterialer stillede de spørgsmålet: Hvad kan vi nu, som vi ikke kunne før? Nøgleord i deres præsentation: Multimodalitet - Interaktivitet kollaboration kontekstsensitivitet Kommunikationsbehov De sluttende af med følgende forslag til det videre arbejde: Kommentarer og spørgsmål på konferencechatten: Giver brug af de sociale medier øget mulighed for inklusion pga. bedre relationer eleverne imellem? Teknologien overvurderes ofte (i hvert fald på kort sigt) men måske er vi et andet sted end for blot få år siden pga. pris og tilgængelighed? Hvis e-læring skal have en økonomisk chance skal læreren bruge eleverne som medproducenter. Og så et par meget relevante kommentarer: Er der brug for at man fra central hold skaber rammer for udviklingen af e-læring? Og er vi på vej mod curriculum? 4

5 4. Oplæg Rune Krumsvik (Bergen Universitet) Krumsvik har været med til et stort en undersøgelse af læreres brug af it og sammentænkning med pædagogik (SMILE). To vigtige aspekter i oplægget var desuden fokus på: digitale kompetencer og digital didaktik (baseret på bl.a. John Hatties undersøgelser) Se videre nyttige links i Krumsviks power point 4. Borddiskussion Opsamling på gruppediskussionen (fra konferencechatten): Med udgangspunkt i følgende tre spørgsmål ud til diskussion ved bordene: Det kom der følgende indlæg på: Til spørgsmål 1: Er der en modsætning i at være grydeklar og af høj kvalitet? Det er vel et spørgsmål om opgavens karakter. Grydeklare forløb anses pr definition som "dårlige" men hvis de virker og eleverne lærer af dem er der vel intet i vejen for at bruge dem. Målet er at eleverne bliver så dygtige som muligt Vi vil gerne have e-lærebøger, men det er for bøvlet at benytte (systime). Det kan bygges op som legoklodser ("e-læringsklodser"), som kan sammensættes på forskellige måder og blive til forskellige "bygninger" (læringsforløb) i samarbejde bygget af lærere og elever 5

6 Til spørgsmål 2: Kurser giver meget begrænsede resultater - hvis lærerne får lov at lave udv. arb. og får den sparring de derigennem får behov for, så rykker det - det efterlader nogen som ikke er inter. i at udvikle - udviklingsarbejde der skal anspore til udvikling af IT komp. skal baseres i lærersamarbejde så man løfter hinanden I den her verden er der ikke noget der er langtidsholdbar. Det er en igangværende proces, gennem hele arbejdslivet. Spørgsmålet er hvor meget skal læreren lave teknisk set, og hvornår køber man en IT specialist. Skolerne bør investere i at prioritere de rigtig dygtige lærere, som så videregiver deres erfaringer via kollegakurser og giver support til kolleger. Sørge for at IT afdelingen også har stor viden om software. Ingen platforme eller forløb fit's all! Ildsjæle og sydspidsgrupper skal støttes til at omsætte de ressourcer der er relevante på de enkelte institutioner og fag Udvikling af undervisernes kompetencer skal ske med udgangspunkt i egen undervisningspraksis, f.eks. ved en vekslen mellem uddannelse, praktisk anvendelse i egne klasser og erfaringsudveksling. Udviklingen går så hurtigt, at lærerne ikke kan følge med udviklingen ITkomp skal ses i pædagogisk sammenhæng. Det teoretiske fundament er nødvendigt for at kunne foretage gode didaktiske valg - lærerne må klædes på til det teoretiske også før de kan gå ind i IKT Til spørgsmål 3: Det er ikke et økonomisk problem, det er et logistisk proble. Der er ikke forum, hvor lærere kan videregive gode IT ideer til hinanden. Teknik driller tit (som vi også har set idag). Lærerne vil gerne have 100% styr på alt, og det er svært. Det koster masser af læretid at udvikle digitale undervisningsmatialer, men hvis man deler undervisningsinstitutionerne imellem, får man adgang til flere materialer, end man selv har ' financieret'. Vi ønsker at bruge små video eller lydoptagelses devices, hvor eleverne kan være medproducenter af video- og lydmaterialer. Bruge allerede kendt videomateriale i undervisningen, hvor det er de pædagogiske og didaktiske overvejelser der benyttes i højere grad for udvælgelse, frem for at genproducere materiale. Vidensdeling af materiale, således vi kan bruge allerede produceret materiale. IT på skolerne skal virke, således vi kan yde den service det kræver, når elearning bliver en stor del af hverdagen. 6

7 det er vigtigt at lærerne har brugt tid på/fået tid til at lære de forskellige teknikker, værktøjer etc at kende. Ellers er de usikre på, hvad de over hovedet kan bruges til. Ligesom manden med flaget foran automobilen for meget længe siden:) Underviseren skal være indblandet i det enkelte forløb. Også i fremtiden! Ny overenskomst giver ikke mere tid. Jeg savner en diskussion af hvordan IT kan ændre undervisningsrummets fysikaliter. Kan det skabe mere aktivitet når der bruges ipads / tablets? Internettet udgør en kæmpe ressource og man kan finde gode materialer til mange sammenhænge derude. Det er ikke altid man selv behøver udvikle dem! Der er et godt forum for lærere om IT på Facebook, der hedder IT og undervisning 5. Afrunding ved Anne Holmen (Udviklingschef Region Hovedstaden) Regionen har fokus på uddannelsespolitiske udfordringer i form af unge uden job og uddannelse manglende praktikpladser og rekord lav søgning til erhvervsuddannelserne Regionen har en regional uddannelsesstrategi med fokus på sammenhæng i uddannelserne, motivation og kompetencematch i forhold til fremtiden. Med udgangspunkt i disse store udfordringer støtter regionen udviklingsprojekter som Projekt e- læring med projektmidler alene i 2013 forventes det at blive omkring 37 millioner. 7