Billederne i denne publikation er hentet fra Nymarkskolens hverdag (bl.a. første skoledag, Nymarkiaden, skolefest, teater, ekskursioner,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billederne i denne publikation er hentet fra Nymarkskolens hverdag (bl.a. første skoledag, Nymarkiaden, skolefest, teater, ekskursioner,"

Transkript

1 Sundhedspolitik

2 Billederne i denne publikation er hentet fra Nymarkskolens hverdag (bl.a. første skoledag, Nymarkiaden, skolefest, teater, ekskursioner, hjemkundskab, skoleboden og sfo en). Til fokuspunkterne Rusmidler, Rygning og Seksuel sundhed er anvendt billeder fra colourbox. 2

3 Forord og vision Skolens fornemste opgave er at give eleverne et stimulerende lærerigt skoleliv og medarbejderne en god arbejdsplads. Sunde elever lærer mest og har derfor større overskud til at indgå i gode fællesskaber. Målet med denne sundhedspolitik er at gøre Nymarkskolen til en skole, hvor sundhedsperspektivet er blandt vores vigtigste opgaver. Vi er inspireret af bogen Den Sundhedsfremmende Skole, der bygger på det brede sundhedsbegreb, og derfor har vi valgt en samlet politik frem for flere. Nymarkskolens vision er, at eleverne gennem indsigt i sundhed får mulighed for at træffe sunde valg, der understøtter deres læring, udvikling og trivsel. Indsigt gi r udsigt og mulighed for at skabe et godt liv. Nymarkskolens sundhedspolitik skal afspejles i de fysiske rammer samt i undervisning og aktiviteterne i skole og SFO. Der skal være en klar sammenhæng mellem sundhedspolitikken og skolens daglige aktiviteter. Det fokus, der er på sundhed, skal afspejles i dagligdagens handlinger, og der skal være stor fokus på en læringsorienteret tilgang til sundhed. Gennem Nymarkskolens sundhedsindsats vil vi vise, at eleverne kan få et sundere liv og opnå en større læring, hvis deres sundhedstilstand forbedres. Alle fokusområderne i sundhedspolitikken er udarbejdet af skolens pædagogiske medarbejdere i samarbejde med sundhedsfaglige udviklingskonsulenter fra Folkesundhed i Center for Sundhed og Omsorg. Sundhedspolitikken er blevet til i en dynamisk proces og er første skridt i udviklingen af Nymarkskolen til en sund profil skole. Rene Nielsen Skoleleder Nymarkskolen Forår

4 Baggrund for Nymarkskolens sundhedspolitik Sundhedspolitikken er blevet til på baggrund af ledelsens og bestyrelsens ønske om øget fokus på sundhed i elevernes og medarbejdernes hverdag på Nymarkskolen. Nymarkskolen har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme og på at skabe rammer for fysisk, psykisk og socialt velvære. Sundhedspolitikken understøtter udviklingen af elevernes handlekompetence og giver dem indsigt og mulighed for at træffe et sundt valg. Sagt med andre ord Det sunde valg skal være det nemme valg. Sundhedspolitikken har 6 fokusområder, der hver har deres egen vision, mål, handlinger og succeskriterier. Fokusområderne er: Idræt og bevægelse Kost, mad og måltider Mental sundhed Rusmidler Rygning Seksuel sundhed De er valgt ud fra de sundhedsmæssige udfordringer, der er identificeret blandt eleverne på Nymarkskolen. Undersøgelsen Sundhed og trivsel blandt elever i 5.-9.kl. på Nymarkskolen 2012 udarbejdet af Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed har givet afsæt og viden. Eksempelvis er der flere overvægtige elever, færre der spiser morgenmad og frokost, færre der spiser frugt og grønt, og færre elever der cykler i skole, sammenlignet med resten af Slagelse Kommune samt på landsplan. Dokumenteret viden om sammenhængen mellem sundhed og læring har herefter dannet baggrund for udarbejdelsen af en handlingsorienteret sundhedspolitik. Rammerne i sundhedspolitikken er sat af skolens pædagogiske medarbejdere. Nymarkskolen samarbejder med en række andre kommunale og offentlige afdelinger: SSP (skole, socialforvaltning og politi), Fødevarekontrollen, Sundhedstjenesten, Misbrugscenteret med flere. Politikken udmøntes derved gennem et stærkt tværfagligt samarbejde. 4

5 Formålet med sundhedspolitikken er: At gøre Nymarkskolen til en sundheds- og idrætsskole At eleverne og medarbejderne på Nymarkskolen oplever såvel fysisk, psykisk som social trivsel At indsigt om sundhed giver udsigt til sunde handlekompetencer og sunde valg Sundhedspolitikken skal integreres i undervisningen og skolens øvrige aktiviteter. Den skal være en fortløbende og dynamisk proces, og i processen er der udviklet redskaber, der gør, at skolens sundhedspolitik til stadighed udfordres, udvikles og holdes i live af skolens elever, lærere, pædagoger og forældre. Begrebsafklaring Nedenstående er en begrebsafklaring af de to begreber i ordet sundhedspolitik og Nymarkskolens motto. Sundhed Vi tager udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb som forstås både positivt og bredt: Sundhed er positivt, fordi det både er fravær af sygdom og fysisk, psykisk og socialt velvære Sundhed er bredt, fordi det skal ses i lyset af livsstils- og levevilkårsfaktorer, og sundhedsfremmende forandringer handler om at påvirke både livsstil og levevilkår Politik Vi forstår politik som indeholdende disse dimensioner: En politik forholder sig til fordeling og omfordeling af ressourcer. Ressourcer er opmærksomhed, tid og økonomi En politik er en vision om, hvad vi gerne vil opnå, og hvor vi gerne vil hen. Hvilken skole vil vi gerne have, at Nymarkskolen bliver i fremtiden? 5

6 Nymarkskolens motto er: Indsigt gi`r Udsigt Indsigt betyder, at: Eleverne gennem læring og trivsel tilegner sig ny viden, som er med til at udvikle dem på det sociale, faglige og personlige plan, og hermed giver dem indsigt i, hvem de er, og hvad de kan. Udsigt betyder, at: Den indsigt, eleverne har opnået, giver dem fremtidsudsigter, hvor indsigten gør det muligt at give sig til nye udfordringer, deltage i fællesskaber og gå efter sine drømme. Proces Sundhedspolitikken er udarbejdet af Nymarkskolens sundhedsgruppe. I denne sidder medarbejderrepræsentanter fra skolen, SFO, ledelsen samt Folkesundhed i Center for Sundhed og Omsorg. Fokusområderne er udarbejdet af nedsatte arbejdsgrupper bestående af ledelse, lærere og pædagoger. Sundhedspolitikken er vedtaget i begyndelsen af 2014 i skolebestyrelsen. Der er udarbejdet vision, mål, handlinger og succeskriterier for de enkelte fokusområder, som sikrer, at sundhedspolitikken bliver synlig i skolens prioriteringer og hverdag. Forventninger Sundhedsgruppen forventer, at resultaterne skal kunne ses i både elevernes standpunkter, individuelle trivsel, og at sundhed indgår som et tydeligt og bærende element i skoledagen. Nymarkskolen har en forventning om, at fokus på sundhed afspejles i mange af de daglige valg omkring læring og trivsel: Sundhed indgår som emner/elementer i skolens fag og i SFO s pædagogiske aktiviteter Sundhed indgår som et vigtigt element i skolehjem-samarbejdet Færre sygedage blandt elever og medarbejdere Flere forældre fra skoledistriktet vælger Nymarkskolen til Alle elever og medarbejdere på Nymarkskolen er omfattet af sundhedspolitikken, ligesom skolens gæster, forældre og samarbejdspartnere er det. Sundhedspolitikken skal fremme det sunde liv, men ikke være socialt begrænsende, det handler om at finde en balance. 6

7 Tak til I arbejdet med sundhedspolitikken har det været vigtigt at fokusere på sammenhængen mellem sundhedsfaglig viden og pædagogisk samt didaktisk viden. Omdrejningspunktet i processen har været sundhedsgruppen, hvor forskellige fagligheder har suppleret hinanden på bedste vis. Arbejdsgrupperne har arbejdet engageret for at udvikle de enkelte fokusområder. Derudover har der været afholdt en temadag omhandlende sundhed for hele medarbejdergruppen i august Der skal lyde en stor tak til alle, der har bidraget til udviklingen af Nymarkskolens sundhedspolitik. 7

8 Fokusområderne Hvert af vores fokusområder er struktureret på samme måde, så du som læser først præsenteres for: Visionen hvor vil vi hen Mål hvilke konkrete mål giver visionen anledning til Handlinger hvilke handlinger er knyttet til de valgte mål Succeskriterier der knytter sig til de valgte mål Følgende begrebsramme illustrerer de komponenter, der er arbejdet med i udviklingen af sundhedspolitikken. Udover sundhedspolitikken er der udarbejdet en særskilt handleplan med de konkrete aktiviteter og tiltag, der skal udføres. Handleplanen knytter sig til handlingerne i sundhedspolitikken, men er mere specifik. Hvor sundhedspolitikken er gældende for en fireårig periode, vil handleplanen være konstant dynamisk i takt med at tiltag iværksættes, afsluttes og nye opstår. Handleplanen skal derfor revideres hvert år. 8

9 Fokusområderne er: Idræt og bevægelse Kost, mad og måltider Mental sundhed Rusmidler Rygning Seksuel sundhed De beskrives på de næste sider i denne publikation. 9

10 10

11 11

12 Idræt og bevægelse Vision: På Nymarkskolen er idræt og bevægelse i fokus. Idræt og bevægelse er en naturlig og integreret del af undervisnings- og SFO-tid, - på denne måde får eleverne mulighed for at være fysisk aktive minimum 45 minutter om dagen. Mål: Strukturelle rammer: At skabe undervisnings- og legemiljøer, som indbyder til idræt, leg og bevægelse både indendørs og udendørs. At udvide det eksisterende samarbejde med de lokale idrætsforeninger Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: At eleverne får en viden om de positive aspekter ved idræt og bevægelse, den spontane glæde og de positive virkninger, aktiviteterne kan have både for den enkelte og for fællesskabet. At skabe en dagligdag med så meget idræt og bevægelse som muligt, fordi det giver eleverne mulighed for at lære kammerater at kende i nye sammenhænge, og det kan være med til at øge det fysiske og mentale overskud. Handling: Strukturelle rammer: Skolens medarbejdere tænker idræt og bevægelse ind i planlægningen af hverdagen og arrangerer en mængde idræts- og bevægelsesaktiviteter for elever på alle klassetrin. Der arbejdes på at skabe rammer, som giver eleverne bedre muligheder for at holde aktive pauser Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Gennem teori og praksis i skolen og SFO bevidstgøres eleverne om det gode ved at bevæge sig. Skolens legeagenter spiller en vigtig rolle i arbejdet med at skabe aktive frikvarterer og bidrager derudover til et fællesskab på tværs af årgange. Skolens medarbejdere går foran som det gode eksempel og er fysisk aktive, dog med respekt for, at der er forskellige forudsætninger og tilgange til det at være fysisk aktiv. 12

13 Idræt og bevægelse Succeskriterier: Strukturelle rammer: Antal af elever der går eller cykler til skole er steget væsentligt ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Eleverne er mere aktive i pauserne Antal elever der er medlem af en idrætsforening/sportsklub er steget ved skolebørnsundersøgelsen 2018 Stigende elevtal på Nymarkskolen herunder fastholdelse af skoleelever fra distriktet Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Elevernes kondition målt ved Andersen-testen er væsentligt forbedret inden udgangen af skoleåret 2014/2015 Antal af elever, som ofte eller nogle gange har svært ved at koncentrere sig er reduceret ved næste skolebørnsundersøgelse i 2018 Antal af elever, som ofte eller nogle gange har svært ved at sidde stille er reduceret ved næste skolebørnsundersøgelse i 2018 Medarbejdere og skoleledelse oplever færre konflikter i skolen/sfo Medarbejdere og skoleledelse oplever mindre trætte elever og mere oplagte elever i undervisningen/sfo Antal sygedage hos både elever og medarbejdere er reduceret inden udgangen af skoleåret 2017/

14 FAKTA OM IDRÆT OG BEVÆGELSE Bevægelse fremmer sundhed hos børn og unge, samt understøtter motivation og læring i skolens fag. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år): Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen i minimum 10 minutter ad gangen Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kort varige dagligdags aktiviteter Mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken På Nymarkskolen er bevægelse integreret i elevernes skoledag. Bevægelse indgår på alle klassetrin i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt. Bevægelse: Indgår i idrætsfaget Er integreret i boglig undervisning (fx ord- og matematikstafetter) Er også adskilt fra den boglige undervisning (fx i frikvarterer) Er også kombineret med den boglige undervisning men uden sammenhæng med læring (fx brainbreaks) Læs mere om idræt og bevægelse: foreningsoversigt 14

15 15

16 Kost, mad og måltider Vision: Nymarkskolen har en sund kost, mad- og måltidskultur, der tager afsæt i de officielle kostråd, fordi det giver eleverne energi og forbedret koncentrationsevne. Vi har fokus på rammerne for spisesituationen og elevernes maddannelse. Mål: Strukturelle rammer: Nymarkskolen har et miljø og en kultur, hvor sund og alsidig/varieret kost er en naturlig og selvfølgelig del af dagen, og hvor alle elever, medarbejdere og gæster har lige adgang til at indtage og/eller købe sund mad Rammerne for indtagelsen af mad og drikke er rare og indbydende Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Nymarkskolen inspirerer aktivt til sundere kost, mad- og spisevaner blandt eleverne for derigennem at optimere energiniveau, udvikling og læring for den enkelte Nymarkskolen sætter fokus på vigtigheden af en sund og varieret kost hver dag set i forhold til den enkeltes fysiske og psykiske velbefindende, og på sigt nedbringe forekomsten af overvægt og livsstilssygdomme blandt alle vores elever og medarbejdere Handling: Strukturelle rammer: De officielle kostråd afspejles i de måltider, der tilberedes og indtages i forbindelse med undervisningen samt i SFO og skolebod Lige adgang til at handle i skoleboden sikres gennem forskudte pauser Udvikling af spisemiljøerne indenfor og udenfor omkring skoleboden sikrer, at alle har mulighed for at spise deres mad i indbydende og rolige omgivelser Skolebodens sortiment udvikles og optimeres løbende, så alle elever kan købe mad i skoleboden, som de bryder sig om, og som lever op til de officielle kostråd Skolens elever må ikke forlade matriklen for at købe mad i de omkringliggende butikker Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Alle årgangsteams inddrager løbende og aktivt teoretisk viden om kost, mad og måltider gennem aktiviteter og arrangementer i Nymarkskolens regi Skolens medarbejdere er gode forbilleder for eleverne Nymarkskolen udvikler eleverne til ambassadører for sunde og alsidige/varieret kostvaner, som sidenhen kan påvirke kulturer og mønstre i familierne 16

17 Kost, mad og måltider Succeskriterier: Strukturelle rammer: Antal af elever, som spiser frokost fire eller fem hverdage om ugen er væsentligt steget ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal af elever, der har madpakke med hjemmefra eller køber mad i skoleboden, er stigende ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal af elever, der spiser frugt og grøntsager hver dag, er stigende ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Stigende elevtal på Nymarkskolen herunder fastholdelse af skoleelever fra distriktet Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Antal af elever, som ofte eller nogle gange har svært ved at koncentrere sig er reduceret ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Der er mere tid til spisesituationen i de mindste klasser Antal sygedage hos både elever og medarbejdere er reduceret inden udgangen af skoleåret 2017/

18 FAKTA KOST, MAD OG MÅLTIDER Børns madvaner har betydning for deres sundhed. Sunde mad- og måltidsvaner har i samspil med bl.a. bevægelse stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge livsstilssygdomme. De 10 kostråd: På Nymarkskolen: Tilstræber vi at leve op til de 10 kostråd Sælger skoleboden måltider, der er et supplement til madpakken Må der ikke medbringes og sælges usunde fødevarer som sodavand, slik, chips mm. Har vi en mælkeordning Har vi en frugtordning Har eleverne adgang til frisk afkølet vand Er der mulighed for opbevaring af medbragt mad- og drikkevarer i køleskab Er der adgang til håndvask i nærheden af, hvor der spises Serveres der sund morgenmad til børn, der møder meget tidligt i SFO Er der i SFO fælles spisepause om eftermiddagen med mulighed for at indtage frugt/ mad og mælk/vand under hyggeligt socialt samvær Læs mere om kost, mad og måltider:

19 19

20 Mental sundhed og trivsel Vision: Nymarkskolen har et mentalt sundt skolemiljø, hvor alle medarbejdere og elever møder hinanden med nærvær, åbenhed, accept og anerkendelse af egne og andres forskelligheder og unikke værd indenfor fællesskabets rammer. Nymarkskolen er en mobbefri skole, hvor læring, udvikling og trivsel går hånd i hånd. Mål: Strukturelle rammer: At undervisningsmiljøet sikrer en sundhedsfremmende udvikling i mental sundhed og trivsel hos eleverne Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: At eleverne lærer at tage hensyn til, respekterer og accepterer hinanden. Elevernes sociale inklusion fremmes, så de kan skabe rum til at fremme deres egen og andres mentale sundhed og trivsel Vi arbejder systematisk med at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling hos eleverne, så de får et positivt selvbillede og tillid til sig selv og andre At fremme læring, trivsel og positive relationer mellem eleverne og medarbejderne. Eleverne føler sig set og mødt med anerkendelse af hinanden og af medarbejderne, som er positive rollemodeller Handling: Strukturelle rammer: Skolens medarbejdere tænker mental sundhed og trivsel ind i planlægningen af hverdagen Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Medarbejderne sætter mental sundhed og trivsel på dagsordenen i undervisningen/sfo og benytter forskellige metoder til at integrere mental sundhed i undervisningen og i samværet Medarbejderne arbejder struktureret med forskellige metoder til at undgå mobning, være nærværende, fremme venskaber, højne selvværd og selvtillid. Der undervises i mental sundhed, så eleverne føler, de får oplysning og ny viden. Der arbejdes med emner som f.eks. læringsparathed, stress og mindfulness Medarbejderne inddrager elevernes hverdag, deres sociale og mentale udfordringer, problemer, konflikter og gør dette til indhold i undervisningen/samværet På Nymarkskolen tager vi elevernes selvbilleder og værdier alvorligt, og eleverne arbejder selv med dette og anden mental sundhedsfremmende undervisning/aktiviteter 20

21 Mental sundhed og trivsel Succeskriterier: Strukturelle rammer: Stigende elevtal på Nymarkskolen herunder fastholdelse af skoleelever fra distriktet Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Antal af elever, som ofte eller nogle gange har svært ved at koncentrere sig er væsentligt reduceret ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal elever der trives er væsentligt stigende ifølge Termometeret Antal elever, der angiver høj almen trivsel, er stigende ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal elever, der selv er blevet mobbet eller har mobbet andre mindst 2-3 gange om måneden er reduceret ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal elever, der ikke/slet ikke kan lide skolen er reduceret ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal elever, der er uenige/meget uenige i udsagnet Der er mindst én voksen på skolen, jeg kan tale med, hvis jeg har brug for det, er faldende ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Medarbejdere og skoleledelse oplever færre konflikter i skolen/sfo Antal sygedage hos både elever og medarbejdere er reduceret i skoleåret 2017/

22 FAKTA MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL Nymarkskolen lægger sig op ad Sundhedsstyrelsens og WHO s definition af mental sundhed. Mental sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags- udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber. Begrebet mental sundhed har to dimensioner: En oplevelse af at have det godt (trivsel), hvor væsentlige elementer er livsglæde og selvværd En funktion, dvs. hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser På Nymarkskolen arbejder vi målrettet med at fremme den psykiske trivsel på alle niveauer i skolen. Vi ser psykisk trivsel som en nøgle til læring, fordi det øger elevernes muligheder for læring og styrker deres generelle handlekompetencer. I vores antimobbestrategi har vi formuleret syv principper (samværsbyggesten), der samler det, der giver en god skolegang og er grundlaget for samværsregler, der bygger på lyst, tryghed, færdigheder og faglighed. Tilsammen giver de plads til liv, læring, fordybelse og udvikling. Vi kalder det Trivsel og Læring. De syv Samværsbyggesten er: Respekt Forventninger Trivsel Arbejdsro Samvær Ansvar Samarbejde Læse mere om mental sundhed:

23 23

24 Rusmidler Vision: Nymarkskolen er en skole, hvor der ikke indtages nogen former for rusmidler. Mål: Strukturelle rammer: På Nymarkskolen er brug af alkohol og euforserende stoffer ikke tilladt. Alle der færdes på skolen er omfattet af forbuddet Nymarkskolen arbejder for at forebygge brugen af rusmidler blandt medarbejdere og elever, og yder støtte til familier med misbrugsproblemer Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: At forebygge brugen af rusmidler såvel på som udenfor skolen ved at øge elevernes handlekompetencer At hjælpe elever der har forældre med misbrugsproblemer ved at skabe trygge/ fortrolige rammer for samtaler om problemet At arbejde for, at elever føler sig trygge ved at tale om deres oplevelser med rusmidler, samt at de føler, der bliver taget hånd om de problemer, de måtte have Alle føler et (med)ansvar for, at et misbrugsproblem ikke får lov at udvikle sig i det skjulte Handling: Strukturelle rammer: Der gøres opmærksom på, at der ikke må indtages nogen former for rusmidler til skolefest, sommerfester, forældremøder, klassearrangementer og forældrearrangementer. Til alle arrangementer på skolens matrikel er det ikke tilladt at indtage rusmidler Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Der arbejdes gennem kampagner og sundhedsfremmende undervisning aktivt med, at eleverne vælger brugen af rusmidler fra Medarbejderne sætter fokus på brugen af rusmidler, samt dilemmaet om misbrug i hjemmet. Der skabes et trygt og fortroligt miljø på skolen, hvor eleverne kan tale om deres eller hjemmets problemer Alle medarbejdere kender til skolens regler og ved, hvordan de skal agere, hvis de oplever brug af rusmidler på matriklen. Alle medarbejdere kender proceduren, hvis de oplever et barn, der bliver hentet af en beruset eller påvirket voksen 24

25 Rusmidler Succeskriterier: Strukturelle rammer: Stigende elevtal på Nymarkskolen herunder fastholdelse af skoleelever fra distriktet Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Alkoholdebuten blandt eleverne er væsentligt udskudt ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal elever, der har været rigtig fulde mindst fire gange i deres liv, er faldende ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal elever, der drikker en eller anden form for alkohol hver uge, er reduceret ved skolebørnsundersøgelsen i

26 FAKTA RUSMIDLER Rusmidler er en samlet betegnelse for alkohol og euforiserende stoffer. Sundhedsstyrelsens anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Børn og unge under 16 år må ifølge lovgivningen ikke købe drikkevarer med over 1,2 % alkohol. Alkohol skader navnlig børn og unges hjerner, der er under udvikling frem til 20-årsalderen. Alkohol nedsætter bl.a. deres hukommelse og indlæringsevne Sen alkoholdebut nedsætter risikoen for at børn og unge senere får et stort alkoholforbrug og udvikler alkoholproblemer herunder øget risiko for udvikling af alvorlig sygdom Børn og unge, der ikke drikker alkohol, har mindre risiko for at begynde at ryge og eksperimentere med stoffer Børn og unge, der ikke drikker alkohol, er mindre udsatte for ulykker, slagsmål, konflikter og andre negative hændelser i festmiljøet Alle rusmidler påvirker hjernen, hvilket viser sig både fysisk og psykisk. Man kan udvikle sløvhed, koncentrationsbesvær, dårligere indlæring og evt. nedtrykthed. Rusmidlerne påvirker ens humør og følelser det er ofte den virkning, man søger. Men man får også svært ved at styre sine tankemønstre og svært ved at træffe de rigtige beslutninger. På Nymarkskolen er brug af alkohol og euforiserende stoffer ikke tilladt. Læs mere om rusmidler:

27 27

28 Rygning Vision: Nymarkskolen er røgfri Mål: Strukturelle rammer: At skabe et miljø, hvor det ikke er normalt at ryge og derved skabe en røgfri norm på Nymarkskolen Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: At forebygge rygestart og styrke motivation for rygestop ved at øge elevernes handlekompetencer Der arbejdes for at nedbringe rygningens gener for eleverne og for medarbejderne i rygerens omgivelser Handling: Strukturelle rammer: Alle der færdes på skolens område er omfattet af påbuddet. Det betyder, at medarbejdere, elever, øvrige brugere, forældre, håndværkere og andre gæster ikke må ryge på skolens område Nymarkskolen arbejder for, at så få som muligt af skolens medarbejdere og elever ryger Tydelig kommunikation til medarbejdere, elever og forældre og brugere om Nymarkskolens regler og konsekvenser ved overtrædelse Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Der arbejdes aktivt med, at eleverne vælger at være røgfrie. Deltagelse i kampagner og sundhedsfremmende undervisning Lærerteamene sætter fokus på dilemmaerne omkring rygning: gener, jeg tager lige en pause, overtrædelse af forbuddet, rygning på lejrskoler, elevture og åbenhed om rygestop Der tilbydes rygestopkurser i samarbejde med Slagelse Kommune Nymarkskolen understøtter med frihed til at deltage og tilbud om rygestopprodukter i forbindelse med rygestopkurset 28

29 Rygning Succeskriterier: Strukturelle rammer: Der er skabt et røgfrit miljø (røgfri norm) på Nymarkskolen Stigende elevtal på Nymarkskolen herunder fastholdelse af skoleelever fra distriktet Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Antallet af elever, der oplever gener fra rygning er faldet væsentligt ved skolebørnsundersøgelse i 2018 Antallet af elever, der ryger dagligt, er faldet ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Rygedebuten blandt elever er udskudt ved skolebørnsundersøgelsen 2018 Antal af elever, der ryger lejlighedsvist, er faldende ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antallet af medarbejdere, der ryger, er faldet i skoleåret 2017/2018 Antallet af medarbejdere, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen er faldet i skole året 2017/

30 FAKTA RYGNING Det er sundhedsskadeligt at ryge i høj grad også for børn og unge og derfor blev det i 2008 forbudt at sælge tobak, vandpibetobak og snus - til unge under 18 år. Formålet er, at forebygge, at børn og unge begynder at ryge samt at udskyde rygedebuten hos de børn og unge, der alligevel begynder på at ryge. Tobak skaber stærk afhængighed, og begynder et barn eller en ung at ryge, er der større risiko for, at det bliver storryger senere i livet, og derved har større risiko for at udvikle en rygerelateret sygdom fx kræft, hjertekarsygdomme eller rygerlunger. Rygning blandt børn og unge har en tæt sammenhæng med andre risikofaktorer fx forbruget af alkohol og stoffer. Nymarkskolen har en tydelig holdning til rygning, skolen er røgfri, og de voksne er rollemodeller. Links:

31 31

32 Seksuel sundhed Vision: Nymarkskolen arbejder helhedsorienteret med seksuel sundhed og trivsel og inddrager fysiske, psykiske og sociale aspekter. Nymarkskolen styrker elevernes seksuelle sundhed og trivsel gennem en målrettet prioritering og kvalificeret tilrettelæggelse af seksualundervisningen. Mål: Strukturelle rammer: At Nymarkskolens seksualundervisning indgår i det obligatoriske sundhedsemne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Eleverne besidder viden og elementær handlekompetence på kropsbevidstheds og seksualitetens felter og besidder livsmod, selvrespekt og kropslig integritet Seksualundervisning er et vigtigt led i elevernes forståelse for egen udvikling og sikrer, at skolens elever understøttes i udviklingen af en sund seksualitet Handling: Strukturelle rammer: Skolens medarbejdere tænker seksuel sundhed ind i planlægningen af skoledagen Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Personalet opretholder en åben, positiv og etisk tilgang til området. Der er fokus på seksuel sundhed og trivsel - under forudsætning af, at alle er vidende om, at de hver for sig men også fælles er med til at tilvejebringe rammer og åbenhed, der fordres for eleverne Der undervises i seksuel sundhed og trivsel som en helhed gennem hele skoleforløbet Seksualundervisningen knyttes til elevernes egne interesseområder, erfaringer og begreber, og som det fremgår af undervisningsvejledningen for emnet, er disse forskellige og i en stadig udvikling. Det er netop denne dynamik, som er seksualundervisningens omdrejningspunkt 32

33 Seksuel sundhed Succeskriterier: Strukturelle rammer: Antal elever, der svarer ja til, om de har fået seksualundervisning i dette skoleår er stigende ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Handlekompetence og trivsel blandt elever og medarbejdere: Antal elever, der svarer ja til spørgsmålet Synes du, at du ved nok om kønssygdomme er stigende ved skolebørnsundersøgelsen i 2018 Antal elever, der svarer ja til spørgsmålet Synes du, at du ved nok om prævention er væsentligt ved skolebørnsundersøgelsen 2018 Antal elever, der svarer ja til spørgsmålet Synes du, at du ved nok om sex er stigende ved skolebørnsundersøgelsen i

34 FAKTA SEKSUEL SUNDHED WHO definerer seksuel sundhed som En tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet. På Nymarkskolen arbejder vi bredt med seksuel sundhed, idet begrebet også dækker over temaer som fx krop og grænser, følelser, venskaber, kønsroller, kærester, forelskelse, køn og rettigheder. Vi synes, det er vigtigt, at eleverne har et godt selvværd og et positivt forhold til deres egen krop. Vi har fokus på at styrke eleverne i at respektere egne og andres grænser og integritet og på at styrke deres generelle handlekompetencer. Læs mere om seksuel sundhed: Faghaefter/090708_sund_sex_07.ashx

35 35

36 36 Skoleleder René Nielsen Viceskoleleder Gitte Kjærsgaard Afdelingsleder Tina Ellekjær Skolesekretærer Hanne Mølledal Christina Larsen Nymarkskolen Østre Alle Slagelse Tlf og

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Side 1 af 5 Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Billund Kommunes overordnede politik for mad, måltider og bevægelse Fokusområde 5: - at børn og unge spiser og drikker sundt i institutioner og skoler.

Læs mere

Hvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse:

Hvordan vil vi opnå målene: Forældreinddragelse: Sundhedsplanen: Med udgangspunkt i Kolding Kommunes kostpolitik ønsker vi at sikre høj elev-, forældre- og personaleinvolvering, således at fokus på sundhed ikke har øjeblikskarakter men grundfæstes i

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Sundhedspolitik på Kolind Centralskole

Sundhedspolitik på Kolind Centralskole Sundhedspolitik på Kolind Centralskole Med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes mad- og bevægelsespolitik samt Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ønsker vi at formulere vores

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså Fællesskolens mad- og måltidspolitik Hoptrup Hovedgade 66 6100 Haderslev 74343850 Anne-Marie Andersen Skoleleder 21216386 diamaa@haderslev.dk Lisbet Hansen Souschef 21216391 dilhan@haderslev.dk SFO SFO-leder

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Seminarieskolens Sundhedspolitik

Seminarieskolens Sundhedspolitik Seminarieskolens Sundhedspolitik 2016-18 1 Baggrund for udarbejdelse af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er udarbejdet med inspiration fra Aalborg kommunes Sundhedspolitik 2015-2018, Sundhedspolitikken

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen. Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Kostpolitik på Nordvestskolen

Kostpolitik på Nordvestskolen Kostpolitik på Nordvestskolen Vision: At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære. At fremme elevenes koncentration og energi med henblik på øget udbytte

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018

Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018 Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018 Gildbroskolens kostpolitik, 01-08-2018 1 Gildbroskolens kostpolitik. Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og

Læs mere

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil

Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil WHO: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Ikast Vestre Skoles overordnede visioner:

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Østre Allé 67 4200 Slagelse Tlf. 20 18 44 00 og 20 18 45 00 Skoleleder René Nielsen Viceskoleleder Gitte Kjærsgaard Afdelingsleder

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

ARENASKOLEN POLITIKKER

ARENASKOLEN POLITIKKER ARENASKOLEN POLITIKKER Indholdsfortegnelse KOSTPOLITIK... 2 MOBILPOLITIK (EJ GODKENDT AF SB ENDNU)... 2 SUNDHEDSPOLITIK... 3 Side 1 af 6 KOSTPOLITIK Baggrund Som profilskole arbejder vi aktivt mod bedre

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Principper & politikker pr. april 2017

Principper & politikker pr. april 2017 Principper & politikker pr. april 2017 - besluttet i skolebestyrelsen i perioden januar 2015 til april 2017 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side

Læs mere

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Ringkøbing Skole. Special Center Vest Ringkøbing Skole Special Center Vest I Special Center Vest ønsker vi at gøre hverdagen så tryg som mulig for vores elever. Det gøres bl.a. ved at have nogle klare forventninger til og aftaler med hinanden.

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Mental sundhed... 4 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 5 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2 Indledning

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:

Læs mere