Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Transkript

1 Studieordning 0 Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

2 Indhold Studieordning for fag: modulbeskrivelser... Billedkunst... 5 Modul : Billedfaglige praksisformer... 5 Modul : Visuelt kulturprojekt... 7 Modul : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler... 9 Biologi... Modul : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde... Modul Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 5 Modul Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence... 8 Dansk,.-6. klassetrin... MODUL : Skriftsprogstilegnelse... MODUL : Sprog og genrer... MODUL Mundtlighed... 5 MODUL Multimodale tekster... 7 Dansk,. 0. klassetrin... 0 MODUL Literacy... 0 MODUL Multimodale tekster... MODUL Mundtlighed... MODUL Fiktive tekster... 6 Engelsk... 9 MODUL : Sprog og sprogbrug... 9 MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... MODUL : Interkulturel kompetence... Fysik/kemi... 7 MODUL : Fysikkens og kemiens verden:... 7 MODUL : Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse MODUL : Fysik/kemi, menneske og samfund... 5 Laboratorie- og sikkerhedskursus Geografi MODUL : Geografi - en verden i forandring MODUL Geografi den nære omverden... 6

3 MODUL : En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder... 6 Historie MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie... 7 MODUL : Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning... 7 Håndværk og design studieordningen er under udarbejdelse Idræt MODUL : Idrætsfagets basis MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL : Udvikling af fremtidens idrætsundervisning... 8 Kristendomskundskab/religion... 8 MODUL : Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 8 MODUL : Undervisningsemnet kristendom MODUL : Undervisningsemnet islam og andre religioner Lærernes grundfaglighed... 9 MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole... 9 MODUL : Skolen og undervisningen MODUL : Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde... 0 MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker... 0 Madkundskab - studieordningen er under udarbejdelse Matematik,.-6. klassetrin MODUL : Matematiklæring, tal og regneprocesser MODUL : Matematikundervisning og geometri... 0 MODUL : Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel... MODUL : Matematikkens sprog og stokastik... Matematik.-0. klassetrin... 7 MODUL : Matematiklæring, tal og algebra... 7 MODUL : Matematikundervisning og geometri... 9 MODUL : Evaluering, funktioner og modeller... MODUL : Matematikkens sprog og stokastik... Musik... 6

4 MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 6 MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 8 MODUL : Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik... 0 Natur/teknik... MODUL : Natur/teknik i indskolingen... MODUL : Natur/teknik på mellemtrinnet... 7 MODUL : Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence... 0 Samfundsfag... MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL : Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden Tysk... 5 MODUL : Interkulturel kommunikation... 5 MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 5 MODUL : Tyskundervisningens mål og midler Praktik Portfolio i praktik Praktikvejledning Placering af praktikken... 6 Fagets kompetenceområder og kompetencemål... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Professionsbachelor modul BA... 68

5 Billedkunst Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Visuel didaktik Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer. begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Indgår i modul,,,,, Modul : Billedfaglige praksisformer Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik 5

6 samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Undersøgelse og analyse af visuelle undervisnings- og læringsforløb fra grundskolen Udarbejdelse af udkast til begrundede undervisningsforløb Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser visuel og æstetisk læring visuel kultur centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen analysere forskellige analoge og digitale billedmedier identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. 6

7 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: Billedprodukter udført i modulet Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter, tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne fremstillede billedprodukter Udkast til begrundet undervisningsforløb Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet. Kriterier for godkendelse af modulet: Portfolie Modul : Visuelt kulturprojekt Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt. Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. Vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til 7

8 Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer kunstneriske metoders funktioner i innovative processer sociale mediers visuelle læringspotentialer forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: Billedprodukter udført i modulet Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter, tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne fremstillede billedprodukter Visuel dokumentation af praksisprojektet Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio 8

9 Relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbejde med lærere i skolen Modul : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studerende konkrete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og udvikle undervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med museet. Mødet med kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med metoder til oplevelse, analyse og formidling af billeder og kunst. Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning og De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter, som fx fremlæggelser, studieuge, temadage og evalueringer De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af oplæg og præsentationer Der indgår en studieuge i modulet. Vidensgrundlag Learning Museum projektet Litteratur og teori om: kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse innovative on entreprenante processer læremidler Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets videns- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder Analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder Færdighedsmål: Den studerende kan Anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder Analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og 9

10 billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser visuel og æstetisk læring analoge og digitale se- og synserfaringer undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder kunstneriske metoders funktioner i innovative processe Fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer analysere forskellige analoge og digitale billedmedier identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen Planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: Billedprodukter udført i modulet Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter, tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne fremstillede billedprodukter Prototype på et læremiddel og tilhørende overvejelser over didaktisk design Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Fremlagt undervisningsforløb og tilhørende udarbejdet læremiddel Relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: 0

11 Forløbet inddrage konkret samarbejde med et eller flere museer. Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i billedkunstundervisningen/på museet

12 Biologi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Biologi i tværfagligt samarbejde Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Indgår i modul,,,,,,,, Modul : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde.

13 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og - udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stof-kredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosy-stemer samt viden om, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag Planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer Planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen Planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen Planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og udnyttelse Planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge og gennemføre praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer Planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof,

14 hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsenta-tioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører stofkredsløb og energistrømme sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Relation til praksis sikrer eleverne Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der: der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

15 gør, at elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme og endvidere inddrage tværfaglige perspektiver på de nævnte områder et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst Modul Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø. Perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til 5

16 Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og web-baserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervs-virksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i biologiunder-visning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebs-dannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø. fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og 6

17 konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der: inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder både nyeste forskning, historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben 7

18 der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold bidrager til elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø der er både udvikler fagsproget og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst Modul Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til 8

19 Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forsknings-institutioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling 9

20 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UVforløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt obligatoriske elementer. Elementerne aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element. Den studerende skal vise brug af modulets videns og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt. Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver). Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven. Kriterier for godkendelse af modulet For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt et studieprodukt og/eller flere af elementerne. Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier. Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter. Relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der: udvikler elevers handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi samt en bæredygtig udvikling gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 0

21 Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Sprog og kommunikationsundervisning Læsning og læseundervisning Skrivning og skriveundervisning Tekster og tekstundervisning Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer. Indgår i modul,,,,,,, MODUL : Skriftsprogstilegnelse Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for.-6. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy.

22 Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan teorier om læsning planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i.- 6. klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skriftlighed og skriveudvikling i indskoling skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog på mellemtrin og læringsaktiviteter sammenhænge mellem læsning og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge skrivning mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning læsningens didaktik planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget test og evaluering anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling læsestrategier vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster læremidler i læseundervisningen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse it som læringsressource i understøtte elevers læseudvikling ved at integrere læseundervisningen digitale teknologier i undervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet: Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolio en skal være:

23 en analyse af elevproducerede tekster samt forslag til lærerrespons en produktion af læremiddel til skriftsprogstilegnelse en analyse og vurdering af elevers læseprocesser og begrundede forslag til undervisningsaktiviteter Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: to produkter fra arbejdsportfolioen en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt. Modulets relation til praksis I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøvning af læremiddel i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevernes læse- og skriveprocesser. MODUL : Sprog og genrer Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra.- 6. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. Modulets kompetenceområder og kompetencemål,, (se indledning til fagbeskrivelsen)

24 Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog sprogsystem, herunder grammatik, herunder elevers sproglige udvikling og beherske sprogbrug og gældende retskrivningsregler dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i tekstanalyse og tekstreception i et kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, dannelsesperspektiv herunder tekster på nabosprog tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur Sprogdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence tekstdidaktik udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur dansk børne- og ungdomslitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på.-6. klassetrin læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse Tekstperformance anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Produkter til arbejdsportfolio en skal være: en analyse af en elevs talte eller skrevne tekst og forslag til lærerens vejledning af eleven et forslag til undervisning i tekstproduktion i dansk en sproglig analyse af en skønlitterær tekst og en vurdering af tekstens egnethed i forhold til undervisning på et bestemt klassetrin

25 Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: to produkter fra arbejdsportfolioen en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en sides tekst Kriterier for godkendelse af modulet For at have gennemført modulet, skal man leve op til deltagelses- og mødepligten i modulet, se studieordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt. Modulets relation til praksis I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøvning af forslag til undervisning i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige og skriftlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige og/eller skriftlige tekster, der er produceret af elever i skolen. MODUL Mundtlighed Lokalt modul Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i.-6. klasse. Indhold og genrer Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer i og uden for skolen Udvikling af mundtligt sprog Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion Mundtlige arbejdsformer i skolen Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og mundtlige læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion. Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik 5