Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Ph.d.

Transkript

1 Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg på arbejdsseminar for Netværk om klasseledelse og elevinddragelse Aarhus Statsgymnasium 20. januar 2014 Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent Ph.d.-projekt: Motiverende relationer lærer-elev-forholdets betydning for gymnasieelevers motivation og vedholdenhed Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk DORTE ÅGÅRD 1. Empirisk undersøgelse Ph.d.-projekt To klasser + to lærerteams HTX + HF Observation af undervisning Videooptagelse af undervisning Interviews med elever og lærere over to år 2. Teoretisk undersøgelse International forskning om motivation og relationer 3. Studieophold i New Zealand Hvad skaber motivation og engagement? Man er bedst motiveret, når man oplever 1. positive relationer mellem lærer og elev: oplever, at læreren interesserer sig for en oplever venlighed og anerkendelse oplever, at man kan få hjælp og støtte 2. sikkerhed i læringsprocessen: ved, hvad man skal ved, hvordan man skal gøre det føler sig sikker på, man kan klare det (Skaalvik & Skaalvik 2007) DORTE ÅGÅRD Dorte Ågård God klasseledelse er en motivationsfaktor Lærer-elev-relationen etableres i høj grad gennem klasseledelsen, fordi den tolkes relationelt Elevernes sikkerhed skabes i høj grad gennem klasseledelsen, som giver retning => Klasseledelse er en motivationsfaktor Hvad er klasseledelse? Kommunikation og rammesætning Etablering af arbejdsfællesskab Kommunikation og kontakt Synliggørelse af faglige mål Synliggørelse af praktisk organisering Pædagogisk logistik Dorte Ågård 1

2 Klasseledelsens elementer Etablering af arbejdsfællesskab Rollefordeling mellem lærer og elever Formulering af normer og regler for adfærd Etablering af gode elevrelationer Rutiner for at bede om ordet Opretholdelse af ro Indgriben ved negativ adfærd Kommunikation og kontakt Etablering af kontakt ved lektionens start Løbende overblik over hele klasserummet, øjenkontakt med alle Overblik over gruppearbejdsområder Holde elever til ilden Løbende små faglige samtaler Formativ evaluering af elevernes fremskridt Opmuntring og anerkendelse Konflikthåndtering Synliggørelse af faglige mål Præsentation af forventninger til det faglige arbejde Præsentation af mål for forløbet, lektionen, den enkelte opgave Opstilling af succeskriterier Opstilling af modeller og eksempler Klar instruktion Synliggørelse af praktisk organisering Overblik over forløb: start, slutning, tidsplan, milepæle Præsentation af lektionsplan Markering af overgange mellem sekvenser Opbygning af gode daglige rutiner Pædagogisk logistik Bordopstilling og indretning af lokale Placering af elever Gruppedannelse Styring af brugen af computere Adgang til materialer: bøger, kopier, computere, netadgang m.m. Hvorfor det store fokus på klasseledelse nu? Nye problemer 1. Voksende diversitet 2. Psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. De bærbare i klasserummet 5. Lærerens autoritet under nyt pres 6. Ansvar for egen læring -holdninger 1. Voksende diversitet forstår vi hinanden? Flere i gymnasiet - større diversitet Flere med uddannelsesfremmed baggrund Vi forstår ikke uden videre hinanden Uklare koder uklar kommunikation Skærpet behov for at eksplicitere mål og forventninger 2. Psykisk skrøbelighed særligt behov for struktur og støtte Psykisk skrøbelighed ser ud til at være voksende Problemer med stress, depression, angst m.v. Stigning i diagnoser ADHD, spiseforstyrrelser m.v. Mange unge mangler voksenkontakt Udviklingen rammer alle sociale grupper ikke kun gymnasiefremmede => Problemer med initiativ, manglende overblik, uoverskuelighed, indre uro, usikkerhed (Susanne Murning, Lars Ulriksen) (Nielsen m.fl. 2010) 3. Koncentrationsproblemer behov for hjælp til opmærksomhed Mange elever har alvorlige koncentrationsproblemer knyttet til kognitiv overstimulering (10 timer 44 min. online om dagen) kan ikke holde fokus ret længe ad gangen kan ikke koncentrere sig om lærernes instruktion og kollektive beskeder zapper meget hurtigt væk er ikke mentalt til stede i undervisningen 3. Koncentrationsproblemer behov for hjælp til opmærksomhed Utydelig faglighed mange elever forstår ikke, hvad der foregår forstår ikke, hvad de skal har svært at huske fra sidste gang er forvirrede og desorienterede diffus virkelighedsfornemmelse? (Michael Paulsen& Jesper Tække 2008, Gallup Børneindex 2011, TNS Gallup. ) Dorte Ågård 2

3 Camilla: Jeg kan godt lide, at læreren repeterer det for os, så vi kan huske, hvad det er, vi har læst. Fordi det kan godt være meget svært, når man kommer fra et fag og så til et andet, lige at sætte sig ind i, hvad det nu var, vi lavede sidste gang. Hans Jeg kan kun lige svare for den tredje del af klassen, som jeg snakker med. Vi sidder på Skype, der sidder vi tyve personer og snakker sammen fra de forskellige klasser. Interviewer Hvornår gør I det? Hans Det gør vi i timerne. Interviewer I er på Skype i timerne? Hans Ja ja, der sidder vi og snakker sammen ( ) Interviewer Så du sidder sammen med tyve elever, hvoraf nogen er fra nogle andre klasser? Hans Ja, normalt sidder man og hyggesnakker, men så er der også nogle grupper, det er nogen grupper, hvor man kan sidde og snakke flere sammen, og der sidder vi og snakker om opgaver sammen og deler noter ( ) Hans Der er to samtaler i en klasse normalt. Der er den vi fører over internettet, og så er der den, vi fører på klassen. Interviewer: Så du kan godt lide, at læreren bruger armbevægelser? Hvad er godt ved det? Dawoud: Det giver mere fokus. Måske ikke bevæge sig alt for meget. Sådan la-la. Hun skal bare stå sådan der og fortælle os, hvordan vi skal gøre. Og ja, det er rigtigt og sådan noget. Interviewer: Er det fordi, det bliver levende eller hvad? Dawoud: Ja. Det er lige det. Det bliver mere man ved, at man er der, og man ved, hvad man laver. 4. De bærbare i rummet svækket kontakt Computeren er kommet imellem læreren og eleverne Elever sidder i deres egen computer-zone - rummet er blevet opdelt i 30 individuelle felter Elever har opmærksomheden på deres egen skærm Bortvendt kropsholdning Svækket øjenkontakt, aflæsning af kropssprog, spejling Vi sidder i vores egen lille verden 5. De bærbare i rummet ny usikkerhed 6. Svækket lærerautoritet Fundamentalt ændret undervisningssituation: Computerne ophæver grænserne for undervisningen - hvem laver hvad og hvornår? Ny rolleusikkerhed: hvem skal styre brugen? Hvordan skal læreren evt. gribe ind? Ny usikkerhed hos lærere: It er godt meget it er meget godt. Hindringer er forkerte Selvstændighed er godt elever bør selv styre Eleverne ved meget mere om it end mig Har jeg lov til at forlange? Er lærere trængt i defensiven som klasseleder? (Michael Paulsen & Jesper Tække 2008) Dorte Ågård 3

4 7. Ansvar for egen læring -holdninger Mange lærere mangler nye strategier føler sig afmægtige overlader til eleverne at styre deres arbejde taler om ansvar for egen læring lader eleverne få lov at sidde på Facebook : Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej. På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter. Konsekvenser af ikke at gribe ind Når læreren ikke griber ind, oplever elever det som om, han/hun er ligeglad Ligeglade lærere er demotiverende Ansvar for egen læring er problematisk Elever beder om hjælp Eleverne er ikke glade for ansvar for egen læring Mange kan ikke finde ud af, hvad de skal Mange kan ikke administrere computeren - den åbne slikbutik De beder om hjælp: Jens Jeg synes, det er fint, at lærerne beder os om at lukke skærmene. Så vi får mere fokus på, hvad der sker deroppe, i stedet for at sidde i vores egen lille verden [ ] Det er bare mig, fordi jeg har motivationsproblemer. Det er simpelthen fordi, jeg nogen gange synes, det er for kedeligt. [ ] Men det har ikke så meget at gøre med, hvad læreren siger, for der er jo masser af andre, der godt kan sidde og koncentrere sig. Det er egentligt mest mig, som sidder og bare Så det er meget rart, at de siger Luk computerne, for så er der ikke så meget andet at gøre end at kikke rundt i lokalet og kikke op på, hvad de rent faktisk laver. Så er det først, det bliver spændende, ved at kikke på hvad der rent faktisk sker. Interviewer Så du synes, det er en hjælp? Jens Ja, jeg synes det er en hjælp at blive bedt om. Dorte Ågård 4

5 Behov for ny klasseledelse Klasseledelsesstile Der er behov for mere klasseledelse Men ikke den fra den sorte skole Diskursen om disciplin og konsekvens skal opdateres Den kolliderer med hensynet til positive relationer Vi må finde alternative mål og strategier, som kan rumme både styring og god kontakt Autoritær stil Autoritativ stil Ligeglad stil Eftergivende stil Model efter Wubbels m.fl Den autoritative stil Behov for mere styring Den autoritative stil er både styrende og venlig skaber opmærksomhed, overblik og struktur giver størst motivation giver størst læringsudbytte ideal for både lærere og elever Der ser ud til at være behov for mere styring Der er behov for progression hen over årene Der er behov for træning i selvstændighed (Wubbels m.fl 2006) 27 Ida Første gang, vi får et nyt projekt, så får vi nogle papirer, og læreren siger, at der står det hele, og forklarer lidt om det, og så resten af de fem uger arbejder vi selv med det. Peter Han er fuldstændig ligeglad, du kan gøre lige, hvad du vil, i hans klasse. Det er selvfølgelig sjovt nok, man behøver ikke at lave noget, hvis man er tæt på at være færdig, det er selvfølgelig superfedt. Men fagmæssigt set er det jo ikke. Det burde han ikke gøre. Fuldstændig ligeglad. Peter Det tror jeg også har noget at gøre med, at han ikke er vant til at have 1.g elever. Han er vant til at have 2. og 3.g elever, som er vant til processen og ved, hvad der skal foregå - sådan virker det. Han regner med, at vi kan mere, end vi kan i 1. g, hvor vi rent faktisk først er ved at vænne os til den måde at arbejde på. Dorte Ågård 5

6 Aktuelle indsatsområder Skrue op for både styring og kontakt 1. Finde løsninger på computerproblemet 2. Arbejde med lokaleindretning 3. Tage ansvar for elevers placering 4. Sørge for god løbende kontakt til alle elever 5. Tydeliggøre faglige mål, forventninger og instruktioner 6. Konkretisere faglige succeskriterier med modeller og gode eksempler 1. Finde løsninger på computerproblemet Mange elever magter ikke situationen p.t. De har behov for, at læreren også påtager sig at bestemme over denne del af undervisningen. Dorte Ågård Finde løsninger på computerproblemet Strategi for at træne elever i at administrere computerne: Brug computerne fagligt Styr dem, når de ikke bliver brugt Kun hvis de skal bruges fagligt, skal de være åbne Planlæg hjemmefra sekvenser med og sekvenser uden afhængig af behovet Væn eleverne til at åben og lukke Find alternative måder at tage notater på: Alternative noter - inspiration Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv i tre min. fx: Det vigtigste indhold i de sidste 20 min. Tre tjekspørgsmål til sidemanden Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår Det vigtigste fra tavlen Ved timens slutning: Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold. Brug det i begyndelsen af næste time. Fotografer tavlen Lad en elev være ansvarlig Simultane skriveværktøjer Google Docs, TypeWithMe osv. 2. Arbejde med lokaleindretningen 3. Tage ansvar for elevers placering Tjek, om lokalet kan støtte kontakt og koncentration bedre: Bordopstilling, som skaber fælles visuelt fokus Bordopstilling, som gør det muligt at komme omkring Bordopstilling, som svarer til dagens arbejdsformer Lydlige støjkilder Visuelle støjkilder (glasvægge, åbne døre) Orden og oprydning Elevers placering har betydning for koncentration Elevers placering har betydning for deres sociale positionering Bageste række giver lav koncentration og lav status Hjælp eleverne ved at flytte rundt på dem Eksperimenter med placeringer (Murning 2013) Dorte Ågård 6

7 4. Sikre god løbende kontakt til alle elever At styrke kontakten Positive relationer forudsætter kontakt Der er altid nogle elever, man ikke får talt med Kontakten er i dag blevet svækket pga. computerskærme Signalere kontakt, fx ved at hilse Skabe øjenkontakt med hver elev, især i begyndelsen af timen Tilrettelægge undervisningen, så der er mange lejligheder til at tale sammen Komme rundt til alle elever Holde øje med sit kommunikationsmønster - om man taler med alle elever 5. Tydeliggøre faglige mål og forventninger Gør det let at gøre det rigtige Tydeliggøre faglige mål og forventninger - for faget, for et forløb, for en lektion Lektionsplan for den enkelte time Hvilken sammenhæng indgår denne time i? Hvad er overskriften? Hvad skal vi lære i denne time? Hvilke læringsaktiviteter skal vi igennem? Hvad skal vi gøre lige nu? Dorte Ågård 7

8 6. Konkretisere faglige succeskriterier med modeller og gode eksempler Modeller og gode eksempler Vise konkret, hvad man vil have eleverne til at lave Hænge de gode eksempler op Lade dem imitere de gode modeller i begyndelsen Ikke være bange for originalitet Hvorfor har vi aldrig vist eleverne nogle gode synopser? Rammer kvæler ikke selvstændighed Særlige danske forbehold? Tydelig klasseledelse står ikke i modsætning til at udvikle elevers selvstændighed Den er en nødvendig ramme for medbestemmelse, innovation og selvstændighed Der kan sagtens være frihed og valgmuligheder inden for klare rammer Ny klasseledelse er også en skoleopgave De små skridt Ledelsen kan hjælpe lærerne Gøre styrket elevkontakt til en teamopgave Organisere observation af kollegers undervisning i egne klasser Indsamle erfaringer med ny bordopstilling og placering af elever Sætte tydeliggørelse af faglige forventninger på dagsordenen i faggrupper, afsætte tid til at udvikle materialer og metoder Det handler ikke om et nyt pædagogisk system Det handler om at afprøve små, nye måder at gøre tingene på i klasselokalet Dorte Ågård 8

9 Læs mere 1. Dansk Clearinghouse: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, Frank, Lone: Hvor kom jeg fra? Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og computere) 3. Gallup Børneindex 2011, TNS Gallup 4. Klingberg, Torkel Den oversvømmede hjerne: En bog om arbejdshukommelse, IQ og den stigende informationsstrøm. Kbh.: Akademisk Forlag 5. Murning, S. (2013): Social differentiering og mobilitet i gymnasiet, ph.d. afhandling, Center for Ungdomsforskning 6. Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning, AU 7. Paulsen, Michael & Jesper Tække Sociale medier & det nye undervisningsmiljø. Unge Pædagoger 4: Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium Kbh.: Hans Reitzel. 9. Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag 10. Sørensen m.fl. (2013): Unges motivation og læring, Hans Reitzels Forlag 11. Wolf, Troels 2012: Husk hjernen! hukommelse, læring, motorik, rusmidler, Gyldendal 12. Wubbels, T. et al 2006: An Interpersonal Perspective on Classroom Management in Secondary Classrooms in the Netherlands, in: Handbook of Classroom Management ed. Eventson og Weinstein, Routhledge. 13. Ågård, Dorte (2014) Motiverende relationer lærer-elev-forholdets betydning for gymnasieelevers motivation og vedholdenhedk, AU, in prep. 14. Ågård, Dorte (2011) Drop ansvar for egen læring, Weekendavisen Dorte Ågård 9