BÆREDYGTIG ENERGIUDNYTTELSE AF BIOMASSE. et princippapir fra Det Økologiske Råd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIG ENERGIUDNYTTELSE AF BIOMASSE. et princippapir fra Det Økologiske Råd"

Transkript

1 et princippapir fra Det Økologiske Råd

2 2 FORORD Det Økologiske Råd har i en del år arbejdet med udnyttelse af bioenergi såvel fast biomasse som flydende biobrændstoffer og biogas. Da der er mange principielle aspekter i dette, har vi fundet behov for at udsende et princippapir. Papiret er drøftet i DØRs bestyrelse. Hvad angår de tekniske detaljer henviser vi til tidligere publikationer, se liste til sidst i papiret. Baggrund I dag udgør biomasse mere end 60 pct. af den vedvarende energiproduktion i Danmark. Biomasse, omfatter her halm, brænde, flis, træpiller, træaffald og bionedbrydeligt affald, men ikke biogas. Herudover er der en betydelig import af særligt træpiller (28 PJ), men også brænde og flis 1. Som led i omstillingen af den danske energiforsyning til udelukkende at være baseret på vedvarende energikilder vil der umiddelbart være et ønske om at øge anvendelsen af biomasse yderligere. Det skyldes, at biomasse i en række sammenhænge ret let kan erstatte de fossile brændsler, og at biomasse i dag er et ret billigt brændsel, bl.a. fordi det indtil nu har været fritaget for energiafgifter. På denne baggrund beskæftiger dette oplæg sig med 3 spørgsmål: 1. Hvilke hovedprincipper bør gælde for en bæredygtig biomasseanvendelse? 2. Hvor store biomassemængder kan fremover anvendes til energiformål, hvis anvendelsen skal være bæredygtig i bred forstand? 3. Hvordan anvendes de tilgængelige biomasseressourcer bedst set ud fra energi- og miljømæssige samt bredere økonomiske hensyn? 1 Energistatistik 2011, Energistyrelsen 2012

3 3 1. DØR S HOVEDPRINCIPPER FOR EN BIOMASSEANVENDELSE DØR s overordnede principper for en bæredygtig biomasseanvendelse kan sammenfattes i følgende 5 punkter Fødevarer må ikke bruges til energiformål Denne problemstilling er i dag mest relevant i forhold til fremstilling af biobrændstoffer, som kan erstatte benzin og diesel i biler mv. Her anvendes der i dag store mængder raps, majs, mv. til fremstilling af 1. generations brændstoffer ligesom der importeres bioetanol og -diesel på basis af bl.a. sukkerrør og palmeolie. Det har betydet stigende globale fødevarepriser, og dermed negative konsekvenser for specielt udviklingslandene og andre fattige. Problemstillingen er dog også relevant i forhold til biogas, hvor der i dag i et vist omfang anvendes majs mv. for at øge gasproduktionen. Arealer som kan bruges til produktion af fødevarer må kun i begrænset omfang og efter grundige vurderinger bruges til produktion af energiafgrøder Denne problemstilling er i en dansk sammenhæng relevant i forhold til produktion af energiafgrøder, som f.eks. pil og elefantgræs, samt for almindeligt græs til slåning (slet), f.eks. til biogas. Dette skal bl.a. vurderes i forhold til påvirkning af biodiversiteten. Biomasse må kun udnyttes til energiformål, hvis det sker bæredygtigt I vurderingen af om udnyttelse er bæredygtig skal det samlede CO 2 -bidrag inddrages, inkl. de indirekte arealeffekter, kaldet Indirect Land Use Change, ILUC. Dvs. hvis man bruger arealer til at dyrke energiafgrøder, som før blev brugt til fødevarer eller foder, tvinges dyrkningen af disse ud på nye arealer. Klimaeffekterne herved skal medregnes. De biomasseressourcer som er til rådighed skal bruges energieffektivt og strategisk. Det betyder konkret at der skal lægges vægt på følgende 2 hensyn: Termodynamisk effektivitet: Biomasse skal som alle andre primære energiressourcer prim0mp med stort tryk). Biomasse bør ikke anvendes til fremstilling af lavkvalitetsenergi som f.eks. varme ved 20 grader (rumvarme) termodynamisk er det ineffektivt. Det betyder bl.a. at anvendelse af træ i brændeovne, træpillefyr mv. bør undgås. Anvendelse, hvor der ikke er gode alternativer: Det gælder f.eks. dele af transportsektoren (fly, skibe, lastbiler mv.). Hvis biobrændstofferne til disse anvendelser skal produceres i Danmark vil det lægge beslag på en betydelig del af de danske biomasseressourcer. Derfor skal de danske biomasseressourcer ikke bruges til formål hvor der er gode alternativer. 5 Biomasse bør ikke anvendes i forurenende brændefyringsenheder Privat brændefyring (brændeovne/kedler) står for 70 % af det totale danske partikeludslip og bør derfor udfases på sigt både fordi brænderøgs-partikler er sundhedsskadelige, og fordi de udgør hovedparten af den såkaldte black carbon, som er en væsentlig faktor i klimaforandringerne. På kort sigt bør brændefyring undgås i byer, og begrænses til de bedste fyringsenheder på landet.

4 4 2. HVOR STORE BIOMASSEMÆNGDER KAN ANVENDES TIL ENERGIFORMÅL I 2011 var den danske VE-produktion opgjort til 134,8 PJ. Hertil kommer nettoimporten af vedvarende energi på 39,5 PJ, som hovedsageligt bestod af biomasse. Den danske energiproduktion på baggrund af dansk produceret biomasse (inklusiv biogas og biodiesel) var i 2011 på 90,5 PJ, se tabel. Det ses at træ er langt den største fraktion. Dette er dog opgjort som indfyret energi. En stor del af træet er anvendt i brændeovne (se nedenfor), hvor det har en lav nyttevirkning. Træ 41,7 Bionedbrydeligt affald 21,2 Bioolie 0,8 Biogas 4,1 Biodiesel 3,0 Øget anvendelse af træ I Danmarks skove høstes omkring 1,5 millioner tons tørstof årligt. Heraf anvendes 36 % i træindustrien, 28 % i energisektoren (den decentrale el- og varmeproduktion), mens 36 % anvendes som brænde til rumopvarmning i private husholdninger. Hertil kommer anslået 0,7 mio. tons tørstof årligt fra hegn og haver som udelukkende anvendes til brænde 3. I energimængder leverede de danske skove i 2011 biomasse til energiformål svarende til 41,7 PJ, se figur 1. Træ er en biomasseressource med en række positive egenskaber: Træ produceres i skovene, som på en og samme tid kan tilgodese en række forskellige samfundsinteresser, herunder produktion af træ, friluftsliv, naturhensyn, beskyttelse af grundvandet, beskæftigelse i landdistrikterne mv. Træ kan produceres i Danmark og dermed bidrage til selvforsyning/ forsyningssikkerhed. Træ har bedre egenskaber som brændsel end andre biomasseafgrøder. Det blev i 1989 politisk besluttet, at skovarealet i Danmark skal fordobles fra Halm 19,8 I alt 90,5 Figur 1: Dansk produceret biomasse i mængde i PJ 2 2 Energistyrelsen, Energistatistik Rapporten 10 mio. tons planen fra Uffe Jørgensen AU/DJF og Claus Felby, KU/Science, 2012, side uploads/10miotonsplan_ pdf.

5 5 Skovflis 11,3 Træaffald 7,5 Træpiller 2,4 Figur 2: Biomasse opdelt på brændselstyper 4. - mængde i PJ Brænde 20,5 Fordelingen af biomasseformer leveret fra de danske skove i 2011 Halm kan bruges med varsomhed Halm til afbrænding i halmfyr og kraftvarmeværker udgør en væsentlig del af de vedvarende energikilder. I dag er halms bidrag til energiforsyningen opgjort til 19,8 PJ. Det er nødvendigt fortsat i en rum tid at bruge dansk halm, til energiformål. Der produceres årligt ca. 5-6 mio. tons halm på de danske marker, hvilket svarer til et teoretisk potentiale på 87 PJ. Der er derfor umiddelbart et stort uudnyttet energipotentiale i halm. Men også her skal bæredygtighedskrav opfyldes. Fjernelse af halm fra markerne kan føre til humusforringelse, men det er kun et problem nogle steder i landet, især på Sjælland og Lolland og her kan man i stedet kompensere med efterafgrøder. DØR foreslår da også i vores landbrugsudspil, at arealet med efterafgrøder forøges kraftigt. Kravet om efterafgrøder er hævet de seneste år, men ikke nok. Hvis man tilfører husdengang ca. 12 % til ca. 25 % omkring år Det skal ske som blandet artsrig naturskov med plads til dødt ved i særdeleshed fra gamle træer, hvortil der er knyttet stor artsrigdom. Udtyndingstræ og træ fra egentlig skovdrift bør primært anvendes som gavntræ til byggematerialer m.v. Der er imidlertid studier fra Københavns Universitet, Skov & Landskab, som viser at man på det eksisterende skov- og skovrejsningsareal kan øge mængden af træ til energi betydeligt uden at reducere udbuddet af råvarer til træindustrien eller begrænse mulighederne for at bevare og udvikle skovenes biodiversitet 6. Dette biomassepotentiale kan udnyttes via en ny skovdyrkningsmodel baseret på, at skovejerne øger brugen af hjælpetræer også kaldet ammetræer. Hjælpetræerne vokser hurtigt i starten og skal år efter plantning fjernes fra bevoksningen for ikke at skade de langsomt startende tømmer- og møbeltræer. dyrgødning - især kvæggødning, som har højere tørstofindhold end svinegylle - kan det også erstatte en del af den humus, som halmen ellers ville give. Man kan også have et sædskifte, hvor man dyrker frøgræs indimellem kornet. Det giver god humusopbygning. Men omvendt gør man ikke disse ting, er det vigtigt fortsat at nedmulde halm for at bevare jordens kvalitet. Halm, der nedmuldes, bidrager også med næringsstoffer. Der er meget lidt kvælstof i halm, men halm er en væsentlig kilde til fosfor og især kalium. Mange steder er der i forvejen overgødskning med fosfor, så problemet med fosfor- er ikke overhængende. Men kalium kan være et problem. Også her hjælper det at sprede gylle. Er det ikke nok, kan de konventionelle brug give lidt mere kaliumgødning. Og det er langt overvejende de konventionelle brug, der leverer halm til energiformål. Det betyder omvendt også, at øget omlægning 4 Energistyrelsen, Energistatistik Beslutningen lød fordobling over en trægeneration defineret som år. I 2010 var der ca. 14% skov 6 10 mio. tons planen fra Uffe Jørgensen AU/DJF og Claus Felby, KU/Science

6 6 til økologi medfører mindre halm til rådighed til energiformål. De nuværende sorter af korn er alle udvalgt over mange års forædlingsindsats efter maksimalt kerneudbytte. Halm har været et biprodukt, som der var mere af, end der var afsætning for til anvendelse som strøelse og foder i husdyrproduktionen samt til energiformål. Landmændene har derfor ikke haft et incitament for at dyrke halmrige sorter. Man kan dog anvende korntyper med større halmmængde og derved øge halmudbyttet ved ændret sortsvalg, uden at det behøver at reducere kerneudbyttet 7 - men det kræver ændrede høstmetoder. At halm ikke har været det primære produkt ved korndyrkning ses også af, at der ved de almindelige høstmetoder efterlades en betydelig del af den producerede halm på marken. Hvis man ændrer i mejetærskernes udformning kan man øge de bjærgede halmmængder med mellem 12 og 30 % 8. Energiafgrøder og biodiversitet Mængden af biomasse fra landbrugsarealer til energiformål kan øges gennem dyrkning af energiafgrøder. Dyrkning af energiafgrøder som pil og elefantgræs kan ske både økologisk og konventionelt. Konventionelt dyrkes pil med brug af landbrugskemikalier, især ukrudtsmidler og kunstgødning dog på et lavt niveau sammenlignet med f.eks. korndyrkning. Marker med konven- tionel pil har på linje med konventionelle kornmarker et lavt indhold af biodiversitet dog bedre end i f.eks. kornmarker. Endvidere kan pil ikke indgå i sædskifte, da man skal dyrke pil år i træk, hvilket også er med til at begrænse biodiversiteten. Man kan højne biodiversiteten og samtidig forbedre det æstetiske indtryk - hvis der veksles mellem piletræer i forskellige aldre, og hvis der placeres bræmmer med anden vegetation indimellem 9. Dyrkning af pil giver stort humusbidrag fra et omfattende rodnet, og samtidig er der sjældnere jordbearbejdning dvs. pil vil i nogle tilfælde kunne bruges til at hæve humusindholdet på jorde, som allerede er ramt af humusudtynding. Der er imidlertid brug for en form for kompromis mellem klima- og biodiversitetshensyn. Hvis vi skal stoppe brug af fossile brændsler i kraftvarmesektoren fra 2035 og samtidig undgå import af ikke-bæredygtig biomasse, er vi nødt til på kort sigt at producere mere biomasse selv. Dyrkning af energiafgrøder må ikke ske ved at tilplante naturarealer. Men der kan dyrkes mere biomasse til energiformål inden for de eksisterende omdriftsarealer, uden at det sænker produktionen af fødevarer og foder. Man kan erstatte dyrkning af raps med pil, som ville give et langt større energiudbytte pr. ha og langt det meste raps bruges i forvejen til energiformål (biodiesel i Tyskland). 7 Foreslås i rapporten 10 mio. tons planen fra Uffe Jørgensen AU/DJF og Claus Felby, KU/Science, Beskrives i Baggrundsnotat: Tekniske muligheder for at bjerge en større del af den producerede halmmængde. Erik Fløjgård Kristensen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, Dette ses f.eks. på Danmarks største pilebrug (Henrik Bach) ved Vrå i Vendsyssel.

7 7 Græs til slet giver som udgangspunkt et meget højt energiudbytte pr. hektar. Vi kan også erstatte en mindre del af vores kornareal med pil. Vores kornhøst svinger fra år til år, men i gennemsnit har vi en nettoeksport på ca. 15% af vores kornproduktion. Vi kunne altså godt sænke kornproduktionen lidt uden at blive nettoimportører. Det skal dog samtidig vurderes hvordan vores alt for store import af soja fra Sydamerika kan sænkes. Men soja kan ikke nødvendigvis erstattes med korn pga. forskelle i proteinindholdet det vil også kræve dyrkning af f.eks. flere bælgplanter. Endelig er der mulighed for at bruge kløvergræs (kan forbedre sædskiftet) samt slet fra naturarealer til biogas. Det Økologiske Råd foreslår i sine landbrugsplaner en omfattende udtagning/ ekstensivering af eksisterende omdriftsarealer. En stor del af dette areal bør være vedvarende græs, som kan være enten til græssende dyr eller til slet til biogasformål. Græssende dyr vil ofte være bedst for biodiversiteten, men da der er tale om drøvtyggere (køer og får) giver det klimabelastning i form af metanudslip. Det bør undersøges, om en større del af disse græsarealer kan dyrkes til slet på en skånsom måde ift. biodiversitet. Græs til slet giver som udgangspunkt et meget højt energiudbytte pr. hektar 10 - der vil stadig kunne opnås et godt udbytte, selv om det skete mindre intensivt, f.eks. med kun et slet pr. år. Disse forhold influerer således på vores hovedprincip 2. Hvis der er tale om afgrøder/bevoksning, som tjener andre gode formål udover at frembringe CO 2 -neutral energi, kan det være en god idé at anvende arealer på dette. Det gælder f.eks. dyrkning af kløvergræs eller lucerne, som indgår i et økologisk sædskifte, eller vedvarende græs til slet, på udtagne/ekstensiverede arealer, men her skal slet prioriteres ift. brug af naturplejekvæg. I praksis kan man dele arealerne, så skrånende og kuperede arealer bruges til kødkvæg, mens mere plane arealer bruges til slet Ved to slet pr. sæson. Kilde: 10 mio. tons planen 11 På arealer der skråner mere end 20% kan man ikke køre med de store maskiner

8 8 Biogas kan laves bæredygtigt Biogas kan produceres på grundlag af mange ting. I dag mest fra landbrugets gylle suppleret med slagteriaffald, men også slam fra landets renseanlæg. I fremtiden er der store muligheder i andre råmaterialer. Nogle ser øget biogasudnyttelse blot som en fastholdelse af et for stort svinehold. I Det Økologiske Råd deler vi bekymringen for dansk landbrugs store husdyrhold. Men problemerne skyldes ikke biogassen. Vi har fremlagt et scenarie for 2020 et skridt på vejen mod et miljøvenligt landbrug 12. Heri indgår bl.a. en reduktion af svineproduktionen med 30%, Dette ville godt kunne forenes med det vedtagne mål om tidobling af biogasproduktionen i Danmark ved at satse på andre kilder. I 2011 blev der i Danmark produceret 4,1 PJ biogas, hvoraf 3,4 PJ blev brugt i el- og fjernvarmeproduktionen. Biogas-udnyttelse mindsker udslip af klimagasserne metan og lattergas fra gyllen, den erstatter fossile brændstof- fer, og den mindsker udvaskningen af kvælstof fra gyllen. Biogassen kan medvirke til at genanvende fosfor, som er en begrænset ressource og et nødvendigt plantenæringsstof. Endelig kan den fremme omlægningen til økologisk jordbrug - med optimal udnyttelse af næringsstofferne fra de nødvendige kløvergræs- og lucernemarker samt god gødning til planteavlerne, som ikke har adgang til husdyr- eller kunstgødning. Vi skal til at udnytte organisk affald fra husholdninger og teknikken findes. I Kalundborg-området indsamles dette affald separat til biogasanlægget ved Holbæk (Aikan). Der er også et lovende forsøg (Renescience) hos Amagerforbrænding og Dong Energy. Her omdannes med enzymer det organiske affald til en suppe, som adskilles fra det øvrige affald og kan tilsættes biogasanlæg. Der kan også udnyttes mere slam fra rensningsanlæg, kløvergræs fra sædskifte og græs fra naturarealer/ekstensivt landbrug. Derimod bør der kun i meget begrænset omfang dyrkes majs til brug i biogasanlæg. Regeringen har netop lagt restriktioner herpå, men de åbner for en for stor majsandel 13. DØR ønsker disse restriktioner strammere og fraråder brugen af majskolber til biogas. Lemvig biogas anlæg. Copyright 12 Miljøintegration i EU s landbrugspolitik, Det Økologiske Råd Max. 25 vægt% maj og fra 2017 max. 12%. Men en langt større del af energien kommer fra majs hhv. 70 og 49%, hvis man går op til grænsen

9 9 Import af biomasse Det samlede danske forbrug af vedvarende energi baseret på biomasse var i 2011 på ca. 130 PJ, hvoraf omkring 40 PJ svarende til ca. 30% var importeret, se fordeling i figur 2. Danmark importerer altså store mængder biomasse til energiformål og mængden er stigende. Træpiller 27,7 Skovflis 5,8 Brænde 3,3 Som det ses er det træpillerne som dominerer importen. Den danske træpilleproduktion begrænser sig til 2,4 PJ (ca tons) og sælges hovedsageligt til de ca private husholdninger med træpillefyr. Af de 27,7 PJ (ca tons), som importeres, benyttes 19,3 PJ i kraftvarmesektoren 15. Som omtalt i de foregående afsnit bør det tilstræbes at øge den danske produktion af bæredygtig biomasse. De relativt beskedne danske biomasseressourcer kan dog ikke både erstatte olieforbruget i ejendomme med oliefyr, gasforbruget i de decentrale fjernvarmeværker, kulforbruget på de centrale kraftværker og motorbrændstoffet i transportsektoren. På sigt vil biomasseressourcerne formentligt skulle reserveres til den tunge transport samt fly. Omstillingen til VE i el- og varmesektoren kræver ikke desto mindre at kul erstattes af biomasse i en overgangsperiode og her kan hele behovet ikke dækkes af danske biomasseressourcer. Det er derfor forventningen at den danske såvel som den globale efterspørgsel efter biomasse vil stige kraftigt i de kommende år. Det vil få priserne til at stige og øge risikoen for at skovenes ressourcer overudnyttes med tab af bio- Figur 2: Importeret biomasse 14 - mængde i PJ Fordelingen mellem importerede biomasseformer i 2011 diversitet og øget drivhusgasudledning til følge. Det er derfor stærkt påkrævet at der hurtigst muligt udarbejdes bindende kriterier for bæredygtig udnyttelse af biomasse til energiformål, både i Danmark og internationalt. Presset på verdens skove er stort pga. tømmerhugst og behovet for mere landbrugsjord. Fra 2000 til 2010 forsvandt 1,3 % af verdens skovareal, svarende til et areal på størrelse med Frankrig 16. For tiden sker skovfældning med størst hast i Brasilien, Indonesien og det centrale Afrika. Oveni kommer nu et øget pres fra USA og Europa for at bruge træ som biobrændsel eller omdanne skov til dyrkning af energiafgrøder, fx palmeolie. Det er vigtigt at Danmark ikke importerer biomasse, der kommer fra ikkebæredygtig produktion. Særligt skal det undgås at jomfruelig skov fældes, fx Bioethanol 2,1 Biodiesel 3,4 regnskov i Amazonas eller Indonesien. Danmark beslaglægger et areal på 1½-2 gange Sjællands areal i Sydamerika, til at producere foder til vores dyr 17. Vi skal ikke som følge af dyrkning af energiafgrøder forøge den samlede import af biomasse/afgrøder. 14 Energistatistik Energistyrelsen, Energistatistik 2011; Oplæg af Wolfgang Stelte i Energistyrelsen 16 U.N. Food and Agriculture Organization (FAO), Global Forest Resources Assessment 2010 (Rome: 2010) Eller 0,9-1,3 mio. ha - svarende til mellem 1/3 og halvdelen af det dyrkede areal i Danmark. Kilde: Kød med omtanke, Det Økologiske Råd, 2011.

10 10 3. HVORDAN ANVENDES BIOMASSERESSOURCERNE BEDST Bæredygtighed, ressourcer og overgangsløsning Biomasseproduktionen og -anvendelsen skal være bæredygtig. EU har bæredygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer, men disse inddrager endnu ikke indirekte effekter, såkaldt Indirect Land Use Change (ILUC) f.eks. hvis man dyrker sukkerrør til energiformål på marker i Brasilien, som tidligere blev brugt til soja og så rydder regnskov til sojadyrkning i stedet. D fremsatte EU-kommissionen forslag til, at ILUC skal inddrages, når virksom- heder og lande rapporterer om brug af biomasse. Men i følge forslaget vil ILUC fortsat ikke tælle med ift. opfyldelse af EU s bæredygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer. For fast biomasse har EU slet ikke bæredygtighedskriterier, men der er planer om at opstille sådanne. Nogle energiselskaber har selv opstillet kriterier. Kraftværksselskaberne satser i disse år på import af træpiller. Men en stor del af de træpiller, der importeres fra Baltikum, det øvrige Europa eller Canada er ikke fremstillet bæredygtigt. På sigt når andre lande for alvor begynder at tage klimaændringerne alvorligt må det forventes at den globale efterspørgsel efter biomasse til energiformål stiger kraftigt og det må forventes at betyde stigende priser. Meget taler derfor for, at Danmark på sigt ikke bør anvende meget mere biomasse end der bæredygtigt kan produceres i Danmark ikke fordi der principielt er noget galt med at importere, men fordi der bliver rift om

11 11 Fra Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne: Stop madbenzin mad skal i maver. biomasseressourcerne internationalt. Der er i dag en række uudnyttede biomasseressourcer i Danmark, og produktionen kan formentligt øges på et bæredygtigt grundlag. Men der er allerede en betydelig import af særligt træpiller, som kun forventes forøget i de kommende år. En øget anvendelse af biomasse hjemlig såvel som importeret skal kombineres med omfattende energibesparelser og satsning på andre former for vedvarende energi som sol og vind. Det er afgørende at der satses massivt på energibesparelser i bygningsmassen og på effektiviseringer, herunder elektrificering af transportsektoren og skift til varmepumper, geotermi og solvarme kombineret med energilagring i varmeforsyningen. Som hovedregel bør der gennemføres betydelige energibesparelser før eller samtidig med at der konverteres til biomasse og andre VE-former, så man undgår dyre overinvesteringer i energiforsyningsfaciliteter. En væsentlig øget anvendelse af bio- masse må derfor være en overgangsløsning. På kort sigt kan vi næppe undvære biomassen som led i en omstilling væk fra fossile brændsler. På længere sigt skal vi klare os med især sol og vind i kombination med et langt mindre energiforbrug men det kommer til at tage nogle årtier. I forbindelse med overgangsløsninger er det vigtigt at have fokus, dels på bæredygtigheden af den anvendte biomasse, og dels på de langsigtede løsninger, så man undgår at skabe strukturer mv. som blokerer for implementeringen af disse. Strategisk og intelligent biomasseanvendelse Som nævnt ovenfor skal biomasseressourcerne anvendes effektivt og strategisk. Konkret betyder det, at biomasseressourcerne på sigt primært skal bruges til følgende formål: I effektive kraftvarmeværker, som sammen med varmepumper kan være med til at balancere et elsystem, som i meget høj grad vil være baseret på vind. I sådanne ret

12 12 store anlæg kan energieffektiviteten maksimeres og luftforureningen og klimabelastningen (pga. sodpartikler) fra afbrænding minimeres. Til produktion af procesenergi (varme/damp ved høj temperatur og tryk) i de virksomheder, hvor det er den bedste måde til at erstatte anvendelse af de fossile brændsler. Til produktion af 2. generations biobrændstoffer til transportformål primært til lastbiler, busser, fly og skibe (samt entreprenørmaskiner, traktorer mv.). Her skal vi primært satse på biogas til tunge køretøjer, mens 2. generation flydende biobrændstof kan bruges til fly og skibe. Sammenholdt med kraftværker forurener selv de bedste svanemærkede brændeovne over 100 gange mere (pr. enhed produceret energi) med sundhedsskadelige partikler - selv under optimale laboratorieforhold. Brændeovne/kedler står endvidere for over halvdelen af den totale danske emission af sodpartikler (black carbon). Disse bidrager markant til isafsmeltningen i Arktis pga. deponerede sodpartikler, der farver isen grå, så isen absorberer mere af solens stråling (varme). Dette accelererer isafsmeltningen og derved global opvarmning. Brændefyring er derfor ikke klimaneutralt 18. Sammenholdt med kraftværker forurener selv de bedste svanemærkede brændeovne over 100 gange mere (pr. enhed produceret energi) med sundhedsskadelige partikler - selv under optimale laboratorieforhold. Med udgangspunkt heri bør anvendelse af biomasse til udelukkende produktion af lavkvalitetsvarme begrænses. Det gælder anvendelsen i brændeovne, træpillefyr og varmekedler på fjernvarmeværker. Det er derfor også en dårlig idé som det sker en del steder pt., at naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker erstattes af rene varmeværker baseret på biomasse hvorefter de pågældende forsynes med el fra et centralt kraftværk. Selv om man på varmesiden går fra et fossilt til et ikke-fossilt brændstof, er det en dårlig udnyttelse af biomassen. Desuden mister man den fleksibilitet, som de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker repræsenterer, idet de kan reguleres hurtigt ift. fluktuerende vindkraftproduktion. Selvom automatiske træpillefyr forurener væsentligt mindre end brændeovne/ kedler er det en ineffektiv løsning, som på sigt ikke bør anvendes i private husholdninger heller ikke på landet. Her er varmepumper i kombination med solvarme og et varmelager en bedre løsning, som er tilgængelig på markedet. Anvendelsen af brændeovne eller træpillefyr bør ikke fremmes med tilskud mv. og det indirekte tilskud som indtil nu er givet via afgiftsfritagelse bør begrænses 19. På kort sigt bør brændefyring undgås i byer og begrænses til de bedste fyringsenheder på landet. Omstillingen kan ske via grønne ejerafgifter differentieret 18 Se 19 Med indførelse af forsyningssikkerhedsafgift, som også skal omfatte handlet brænde samt træpiller, vil disse ikke længere være afgiftsfritaget men der vil fortsat være en stor andel ikke-handlet brænde

13 13 efter fyringsenhedernes forurening og geografiske placering 20. Såfremt det lykkes at udfase brugen af træ i ineffektive og forurenende brændeovne vil det frigøre 36 % af biomasseproduktionen fra de danske skove. En del af denne frigjorte biomasse kan formentligt udnyttes som gavntræ til træindustrien, ligesom en del kan forblive i skovene som led i forøgelsen af mængden af dødt ved til fordel for biodiversiteten. Men en stor del vil også i en overgangsperiode kunne anvendes effektivt i form af flis og træpiller i den decentrale og centrale el- og varmeforsyning. På længere sigt vil biomassen fra de danske skove formentligt kunne finde anvendelse til forgasning og raffinering til brændsler og materialer. I dag afbrændes halmen primært, men kraftværksselskaberne søger i dag at undgå øget brug af halm. Det skyldes at halm er et vanskeligt brændsel, som kræver særlige foranstaltninger for at undgå tæring i kedlerne. Samtidig kan forsyningen variere meget fra år til år. F.eks. kunne landmændene i 2010 ikke levere de aftalte mængder på grund af et meget vådt efterår. Halm er også relativt dyrt sammenlignet med f.eks. træpiller. På sigt vil den del af halmproduktionen der kan betragtes som et restprodukt derfor formentligt blive frigjort fra anvendelse til afbrænding. Det drejer sig om den mængde som ikke skal benyttes til foder og strøelsesformål eller til nedpløjning på humusfattige jorde. Det åbner mulighed for i fremtiden, at en stigende mængde halm kan udnyttes til bioraffinering i en biologisk proces. Det kan eksempelvis være anvendelse af hvedehalm til bioethanol, foder og fast brændsel. Ifølge forskerne bag rapporten +10 mio. tons planen vil foderandelen, som kan fremstilles ud fra halmens hemicellulose, give en ekstra foderproduktion i størrelsesordenen %, som skal lægges oveni det foder, der fås fra kernerne. Derved skal der bruges mindre areal til at producere den samme mængde foder samtidig med, at der produceres energi i form af flydende og faste brændsler. Hvis det kan lykkes at producere en andel foder eller fødevarer i bioraffinaderierne, behøver produktionen af bioenergi og -materialer ikke at medføre en reduktion i fødevareproduktionen med heraf følgende effekter på arealanvendelsen i andre lande. 20 Brug af brændeovn i byer er på én gang mest sundhedsskadeligt, pga. tæthed til naboer, og unødvendigt, idet langt de fleste i byerne har adgang til fjernvarme. Ved hjælp af en differentieret afgift kan man lægge begrænsning på brug af brændeovne i byer, og samtidig fremme, at de som fortsat ønsker brændeovn, skifter til den mest miljøvenlige (pt. de svanemærkede). Det Økologiske Råd har fremlagt et sådant afgiftsforslag, der sidestiller bændefyring afgiftsmæssigt med andre energikilder, og derved stimulerer omstillingen fra brændefyring til mindre sundhedsskadelige alternativer. Afgiften foreslås lagt på selve installationen, da afgifter på brænde kan motivere til at fyre med affald. Forureningsforhold ved brændeovne gennemgås her, med kildeliste:

14 14 CENTRALE ANBEFALINGER FRA DET ØKOLOGISKE RÅD Fødevarer må ikke bruges til energiformål, da det fører til stigende globale fødevarepriser. Det betyder at brugen af 1. generations biobrændstoffer, baseret på især raps, majs, sukkerrør og palmeolie bør udfases hurtigst muligt og erstattes af 2. generations biobrændstoffer. Disse reserveres grundet de begrænsede ressourcer der er til rådighed -primært til brug i fly og skibe, hvor der i dag mangler alternativer til fossile brændstoffer. Anvendelse af biomasse til ren varmeproduktion i brændeovne, træpillefyr og varmekedler på fjernvarmeværker er en ineffektiv energiudnyttelse som bør begrænses. Der bør indføres en differentieret afgift på brændeovne og kedler, som reducerer bruge af disse i byerne samt fremmer brug af de mest effektive (Svane-mærkede) fyringsenheder Brug af træpiller og træflis på centrale og decentrale kraft-varmeværker kan være en acceptabel overgangsløsning såfremt det sikres at den anvendte biomasse stammer fra bæredygtigt udnyttede skove. Det sikres bedst gennem certificerings- ordninger, hvor det vel at mærke sikres at kravene overholdes. Import af biomasse skal begrænses. Der kan dyrkes flerårige energiafgrøder i Danmark. Det må ikke ske på naturarealer, men derimod inden for de eksisterende omdriftsarealer, f.eks. ved at erstatte raps med pil Afbrænding af halm bør begrænses. I fremtiden bør en stigende mængde halm især anvendes til biogasproduktion og til bioraffinering. Det sidste kan eksempelvis være anvendelse af hvedehalm til fremstilling af bioethanol, foder og fast brændsel. Bæredygtig biogasproduktion kræver at denne ikke baseres på majs. Det kræver ifm. den planlagte kraftige udbygning at vi stopper forbrænding af usorteret husholdningsaffald og i stedet sender den organiske del til biogasanlæg, hvorved man bl.a. sikrer genbrug af den indeholdte fosforressource, samtidig med at der skaffes nødvendig tilsætning af mere fast organisk materiale til biogasanlæggene. at sårbare jorde udtages af omdrift (dvs. dyrkning med pløjning) og udlægges til vedvarende græs, hvoraf en del anvendes til slåning (slet), hvor græsset anvendes i biogasanlæg at vi fremmer økologiske biogasanlæg, hvor der bl.a. tilføres afgrøder som kløvergræs, som samtidig indgår i et økologisk sædskifte. Biogassen bør anvendes både til kraftvarme og transport sidstnævnte der hvor der ikke er gode alternativer. Det gælder især i den tunge transport (lastbiler og busser).

15 15 Publikationer fra Det Økologiske Råd om bioenergi Miljøintegration i EU s landbrugs-politik, Det Økologiske Råd 2009 Teknologi og miljø i landbruget (artikelsamling + 6 baggrundsrapporter, herunder Biomasse og bioenergi og Jordfrugtbarhed og bioenergi ), Biogas in Denmark a potential environment friendly energy source, 2012 Folder om forurening fra brænde-fyring, 2011 Alle kan findes på Christian Ege, sekretariatsleder På vegne af Det Økologiske Råd Bæredygtig energiudnyttelse af biomasse- et princippapir fra Det Økologiske Råd April 2013 Forfattere: Christian Ege, Martin Bøndergaard, Bo Normander og Kåre Press Kristensen Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Lemvig Biogas anlæg, Mellemfolkeligt Samvirke og Hanne Koch ISBN: Notatet findes kun elektronisk. Det kan citeres med kildeangivelse Produceret med støtte fra Energifonden

16 Udgivet af Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf

Anvendelse af biomasse i energiforsyningen. sekretariatsleder Christian Ege

Anvendelse af biomasse i energiforsyningen. sekretariatsleder Christian Ege Anvendelse af biomasse i energiforsyningen sekretariatsleder Christian Ege Vores hovedprincipper Fødevarer må ikke bruges til energiformål Arealer, som kan bruges til fødevarer, må kun i begrænset omfang

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Dansk biomasse Bæredygtig udnyttelse

Dansk biomasse Bæredygtig udnyttelse Christian Ege, sekretariatsleder Dansk biomasse Bæredygtig udnyttelse IDA-Aalborg 24.sep.2012 Forbrug af biomasse i 2010 PJ 2010 Produktion Halm 23,6 Skovflis 11,2 Brænde 24,6 Træpiller 2,4 Træaffald 7,6

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE 3 BÆREDYGTIG BIOMASSE SMIDER SORTE BRÆNDSLER PÅ PORTEN En stille grøn revolution er i gang og har været det længe. Fossile brændsler

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt Miljø og Planlægningsudvalget 200 MPU alm del Bilag 493 Offentligt Uddybning Miljøteknologierne og deres miljøeffekter er sammenfattet i Det højteknologiske landbrug anbefalinger til miljøteknologi Hele

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016 ENK/6/16.d Baggrundsnotet Dato 27. januar 217 ns rolle i middelspor og elspor i AP216 Anvendelsen af biomasse i form af træflis, træpiller og halm, indenfor el- og fjernvarmesektoren og erhverv og husholdninger,

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere