Bæredygtighed ØKOLOGI. 4. Sundhed. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed ØKOLOGI. 4. Sundhed. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker"

Transkript

1 Bæredygtighed ØKOLOGI & 4. Sundhed Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

2 Side 1 Indholdsfortegnelse - Sundhed Sundhed Til læreren... 3 Didaktisk model... 3 Undervisningsmål... 4 Forslag til undervisningsforløb... 4 Elevforudsætninger:... 4 Organisering:... 4 Forslag til undervisningsindhold:... 5 Tema 1: Næringsstoffer Protein... 5 Tema 2: Næringsstoffer Kulhydrat... 5 Tema 3: Næringsstoffer Fedt... 6 Tema 4: Kostsammensætning... 6 Tema 5: Tilsætningsstoffer... 7 Materialeliste... 9 Bilag Bilag 1: Madpyramiden Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: Ny nordisk Køkken De 10 kostråd Bilag 4: Madpyramiden Bilag 4: Klima kostpyramiden Bilag 6: Y-tallerken Bilag 7: Varedeklarationer Bilag 8: Varebestilling Bilag 9: Arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 10: Inspiration til en sund, bæredygtig og velsmagende burger Bilag 11: Sæsonplakat Bilag 12: Bedømmelsesskema Sundhed Til eleven Tema 1: Næringsstoffer Protein Tema 2: Næringsstoffer - Kulhydrat... 25

3 Side 2 Tema 3: Næringsstoffer Fedt Tema 4: Kostsammensætning Tema 5: Tilsætningsstoffer Madkultur Til læreren Didaktisk model Undervisningsmål Forslag til undervisningsforløb Organisering: Forslag til undervisningsindhold: Materialeliste Bilag Bilag 1: Klima kostpyramiden Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: Madpyramiden Bilag 4: Varebestilling Bilag 5: Arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 6: Bedømmelsesskema Madkultur Til eleven... 42

4 Side 3 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad og måltider ud fra forskellige gruppers behov og præferencer under hensyntagen til miljøet. Der er en tydelig sammenhæng mellem valg af fødevarer, tilberedning og metoder og menneskers sundhed. Gennem arbejdet med varedeklarationer får eleverne kendskab til enkelte fødevarers sammensætning herunder indhold af tilsætningsstoffer og sundhed. Arbejdet med sundhed bidrager med viden og kendskab til de 8 kostråd og principperne i kostpyramiden 2011, klimapyramiden og de 10 nordiske kostråd. I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): I arbejdet med området sundhed arbejder eleverne i teams. Eleverne opnår et kendskab til fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber og disses betydning for individet og samfundet. I forbindelse med fremlægning af emnerne kostsammensætning, næringsstoffer og tilsætningsstoffer øver eleverne sig i at formulere sig mundligt og skriftligt på dansk. Eleverne trænes endvidere i at bestille og forarbejde råvarer, sammensætte og tilberede enkle måltider under vejledning, samt at anvende de mest almindelige udtryk til at forklare kvaliteten af mad og råvarer samt sensorisk og kulinarisk kvalitet. Der lægges vægt på: At eleverne opnår viden om sundhed gennem protein, kulhydrat, fedt, de 8 kostråd, de 10 nordiske kostråd, kostpyramiden og klimapyramiden. At eleverne tilegner sig forståelse for, hvilke muligheder der er for at arbejde ud fra et sundhedsmæssigt og bæredygtigt princip, når der vælges, planlægges og tilberedes mad.

5 Side 4 Undervisningsmål Viden om: At der er en sammenhæng mellem maden vi spiser og menneskets sundhed. Færdigheder: Eleverne skal demonstrere, at de kan tilberede sund og velsmagende mad samt udarbejde en varedeklaration. Kompetencer: Eleverne skal kunne vælge, sammensætte og vurdere fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber ved tilberedning af enkle retter eller måltider ud fra forskellige kriterier, fx madpyramiden, de 8 kostråd, ny nordisk mad, klimavenlig mad, y-tallerken, økologi, tilsætningsstoffer og pesticider. Forslag til undervisningsforløb Elevforudsætninger: For at eleverne kan løse nedenstående opgaver kræver det en introduktion til: Kostsammensætning (madpyramiden, de 8 kostråd, ny nordisk mad, klimavenlig mad, y-tallerken) og næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat samt deres funktion i kroppen. Derudover skal eleverne introduceres til tilsætningsstoffer og varedeklarationer. Derudover skal materialets bilag udleveres til eleverne i forbindelse med opgaveløsning. Organisering: I arbejdet med de følgende opgaver inddeles eleverne i par eller grupper.

6 Side 5 Forslag til undervisningsindhold: I arbejdet med temaerne næringsstoffer herunder proteiner, kulhydrat og fedt, kostsammensætning og tilsætningsstoffer anbefales det, at klassen arbejder i grupper med et emne af gangen. For at eleverne kan løse opgaven kræver det, at de har adgang til computer. Udlever evt. farver, tusch, papir, pap, blade og lignende, så eleverne har mulighed for at lave en planche. Tema 1: Næringsstoffer Protein 1. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har protein i kroppen? Hvad er forskellen på animalske og vegetabilske proteiner? Hvilke fødevarer indeholder primært animalske og vegetabilske proteiner? Hvor findes de animalske og vegetabilske proteiner i madpyramiden? (Bilag 1) Hvad skal vi spise mest af - de animalske eller de vegetabilske proteiner og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Hvor meget protein anbefales det, at vi spiser pr. dag? Hvad er danskernes faktiske proteinindtag pr. dag og hvilken betydning har vores indtag for sundheden? Er fx økologisk kød sundere end konventionelt kød? Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 2: Næringsstoffer Kulhydrat 2. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har kulhydrat i kroppen? Hvad er forskellen på komplekse og simple kulhydrater? Hvad skal vi spise mest af og hvorfor? Hvilke fødevarer indeholder primært komplekse og simple kulhydrater? Hvor er de kulhydratholdige fødevarer placeret i madpyramiden? (Bilag 1)

7 Side 6 Hvad skal vi spise mest af de komplekse eller de simple kulhydrater og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Er fx økologisk mel, frugt og grønt sundere end det konventionelle? Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 3: Næringsstoffer Fedt 3. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har fedt i kroppen? Hvad er forskellen på mættede-, monoumættede - og polyumættede fedtsyrer? Hvad skal vi spise mest af og hvorfor? Hvilke fødevarer indeholder primært mættede-, monoumættede - og polyumættede fedtsyrer? Hvor er fødevarerne med disse tre forskellige fedtsyrer placeret i madpyramiden? (bilag 1) Hvad skal vi spise mest af de mættede-, monoumættede eller de polyumættede fedtsyrer og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Tema 4: Kostsammensætning 4. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Undersøg og sammenlign de 8 kostråd med ny nordisk køkkens 10 kostråd find forskelle og ligheder. (Bilag 2 og 3) Undersøg og sammenlign madpyramiden 2011, madpyramiden 2008 og klimamadpyramiden find forskelle og ligheder. (Bilag 1, 4 og 5) Hvordan hænger de 8 kostråd sammen med madpyramiderne og Y-tallerken? (Bilag 1, 2, 4 og 6) Hvordan kan vi hver især bidrag til en mere miljøvenlig husholdning?

8 Side 7 Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: De 10 nordiske kostråd Bilag 4: Madpyramiden 2008 Bilag 5: Klimapyramiden Bilag 6: Y tallerken Tema 5: Tilsætningsstoffer 5. Gruppearbejde Gruppen kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Undersøg og sammenlign den økologiske og konventionelle spegepølse ud fra produktets varedeklaration. Eleverne skal undersøge og sammenligne indholdet af tilsætningsstoffer/e-numre, proteiner, kulhydrat og fedt.(bilag 7) Hvilken funktion har tilsætningsstofferne i den økologiske og konventionelle spegepølse? Hvorfor bruges der tilsætningsstoffer/e-numre i mad? Bilag 7: Varedeklarationer til sammenligning 6. Introduktion til køkkenøvelsen Sund fastfood Eleverne skal lave en opskrift på en sund, bæredygtig og velsmagende burger m. tilbehør af sæsonens råvarer. Eleverne skal inden timens afslutning aflevere deres varebestilling og en arbejdsplan for køkkenøvelsen. Arbejdsplanen kan evt. udleveres som en hjemmeopgave. Derudover skal eleverne lave en varedeklaration med billede til deres burgermenu. Bilag 8: Skabelon til varebestilling Bilag 9: Skabelon til arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 10: Inspiration til en sund burger Bilag 11: Sæsonplakat 7. Køkkenøvelse Tilberedning og anretning af en sund burger Eleverne skal tilberede og anrette den valgte burgermenu.

9 Side 8 8. Opsamling og bedømmelse Lad eleverne smage og vurdere hinandens burgermenuer gruppevis ud fra følgende kriterier: Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering Bilag 12: Bedømmelsesskema

10 Side 9 Materialeliste Sundhed. Grund- og områdefag 3 Side omhandler de tre næringsstoffer protein, fedt og kulhydrat. Vang, Mette (2005). Sundhed. Grund- og områdefag udgave, 1. oplag. Erhvervsskolernes Forlag. Madpyramiden 2011 Madpyramiden giver et overblik over, hvilke fødevarer vi skal spise mest af, og hvad vi skal spise mindre af, både i forhold til vores sundhed og klimaet. FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011: Spis sundt med madpyramiden En lille indkøbsguide. FDB (2011) Spis sundt med madpyramiden. Lokaliseret d. 8. december 2011: De 8 kostråd Folder omkring de 8 kostråd. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen (2009, januar) De 8 kostråd. Lokaliseret d. 8. december 2011: Klima på bordet Klimakogebog omhandlende inspiration til klimavenlige retter samt informationer og tabel over fødevarernes klimaftryk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2010, 6. august) Klima på bordet - Fødevareministeriets klimakogebog. Lokaliseret d. 5. oktober 2011: Ernæring og næringsstoffer Artikler om fedt, protein og kulhydrat, samt vejledning om, hvilke fødevarer vi får de forskellige næringsstoffer fra. Landbrug og Fødevarer. Diætistforum (2010) Ernæring og næringsstoffer. Lokaliseret d. 8. december 2011:

11 Side 10 Rene fødevarer uden madsminke Artikel omkring kunstige farvestoffer, aromaer og søde- eller konserveringsmidler. Økologisk Landsforening. Rene fødevarer uden madsminke. Lokaliseret d. 1. december 2011: 10 gode grunde til at vælge økologi Folderen omhandler 10 gode grunde til at vælge økologisk. Materialet belyser også de væsentligste forskelle mellem økologisk og konventionel produktion. Økologisk Landsforening (2011, marts) 3. udgave. 10 gode grunde til at vælge økologi. Lokaliseret d. 29. september 2011: %20i%20love%20%C3%B8ko%20version.pdf Guide til danske råvarer Kap. 2 Madens opgave i din krop. Omhandler næringsstofferne og kostrådene. Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Forbrugerrådet. Forfatter: Jane Geertsen Jessen, konsulent MPH (2011, september) Guide til danske råvarer. Lokaliseret d. 17. november 2011: eremidler/raavareguide/raavareguide_august% ashx Tilsætningsstoffer E numre Pjecen indeholder en liste med stoffernes navne, numre og funktioner. Fødevarestyrelsen (2005, december) 5. udgave, 1. oplag. Tilsætningsstoffer E numre. Lokaliseret d. 1. december 2011: Hvad står der på maden om mærkning af fødevarer? Pjecen indeholder regler omkring varedeklarationer og mærkning af fødevarer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevaredirektoratet. (2002, december) 1. udgave, 1. oplag. Hvad står der på maden om mærkning af fødevarer? Lokaliseret d. 1. december 2011:

12 Side 11 Pesticidrester i fødevarer Resultater fra den danske pesticidkontrol Rapporten indeholder data om pesticidrester i fødevarer. Jensen, Bodil Hamborg et. al. (2011) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Pesticidrester i fødevarer Resultater fra den danske pesticidkontrol. Lokaliseret d. 25. november 2011: ster_i_foedevarer_2010.pdf Spis nordisk og lev længere Artiklen omhandler hvilke positive gevinster den nye nordiske madkultur har på danskernes sundhed. Videnskab. DK (2011, 8. marts) Spis nordisk og lev længere. Lokaliseret den. 20/1 2012: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 Baggrund for de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger Kap 1 og 2. Kap 1: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 med implementering af fysisk aktivitet. Kap 2: Fysisk aktivitet i de Nordiske Næringsstofanbefalinger. DTU Fødevareinstitut (2009, 2. april) Baggrund for de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger Lokaliseret den 20/1 2012: Bilag Bilag 1: Madpyramiden 2011 Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: Ny nordisk køkken - De 10 kostråd Bilag 4: Madpyramiden 2008 Bilag 5: Klimapyramiden Bilag 6: Y-tallerken Bilag 7: Varedeklarationer til sammenligning Bilag 8: Skabelon til varebestilling Bilag 9: Skabelon til arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 10: Inspiration til en sund burger Bilag 11: Sæsonplakat Bilag 12: Bedømmelsesskema

13 Side 12 Bilag 1: Madpyramiden 2011 Kilde: FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011:

14 Side 13 Bilag 2: De 8 kostråd Kilde: Alt om kost 2010, 2. maj. De 8 kostråd. Lokaliseret d. 20. december 2011:

15 Side 14 Bilag 3: Ny nordisk Køkken De 10 kostråd 1. Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: Bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter) 2. Mere fuldkorn især havre, rug og byg 3. Mere mad fra havet og søerne 4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det 5. Mere mad fra de vilde landskaber 6. Vælg økologisk hver gang du kan 7. Undgå tilsætningsstoffer i maden 8. Flere måltider tættere på sæsonen 9. Mere hjemmelavet mad 10. Smid mindre ud Kilde: OPUS - Food of LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet (2011) Ny Nordisk Hverdagsmad. Lokaliseret d. 15. december 2011:

16 Side 15 Bilag 4: Madpyramiden 2008 Kilde: FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011:

17 Side 16 Bilag 4: Klima kostpyramiden Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2010, 6. august) Klima på bordet - Fødevareministeriets klimakogebog. Lokaliseret d. 5. oktober 2011:

18 Side 17 Bilag 6: Y-tallerken Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen (2008, 22. februar) Y-tallerken. Lokaliseret den 15. december 2011:

19 Side 18 Bilag 7: Varedeklarationer En klassiker fra Aalbæk ØKO BAGUETTE SALAMI Ingredienser pr. 100 g Svinekød*/Spæk* (146g), Salt, krydderier*, Dextrose*, Tørret, Røget Allergen: Ingen. *=Økologisk Næringsindhold pr. 100 g Energi: 1598 kj/ 386 Kcal Protein: 19g Fedt: 34g Kulhydrat: 1g Den originale salami, 220g Ingredienser pr. 100 g Svinekød, Spæk, Salt, Sukkerarter, Krydderier og krydderiekstrakter, Hvidløg, Antioxidant (E300), Farvestof (E120), Konserveringsstof (E202, E250). Kødindhold: 84% Røget og tørret. Næringsindhold pr. 100 g Energi 1900 kj / 460 kcal Protein 13 g Kulhydrat 0-1 g Fedt 45 g Allergener: Ingen

20 Side 19 Bilag 8: Varebestilling Rettens navn Gruppens medlemmer Råvarer Mængde/stk. Konventionel eller økologisk Fisk og kød: Frugt og grønt: Mejeriprodukter: Kolonial: Diverse:

21 Side 20 Bilag 9: Arbejdsplan for køkkenøvelsen Rettens navn Gruppens medlemmer Tilberedning af Hvornår/Tidspunkt Start/slut Hvordan Hvem

22 Side 21 Bilag 10: Inspiration til en sund, bæredygtig og velsmagende burger Inspiration til indhold: Bøf Falafel Linsebøf Quinoabøf Selleribøf eller anden grøntsagsbøf Kyllingebryst Fyld Grillede grøntsager, fx aubergine, squash, peberfrugt, tomater, fennikel og lign. Salsa, fx tomat- eller mangosalsa Friske salater eller kål i sæson Friske grøntsager i sæson Langtidsbagt rødløg, selleri, græskar og lign. Snask Humus kan laves i mange varianter fx med rødbeder, soltørrede tomater, karry, friskhakkede krydderurter, chili, hakkede nødder Guacomole Hjemmelavet mayonnaise Hjemmelavet ketchup Pesto Sennep Tilbehør Hjemmelavet kartoffelbåde Hjemmelavede rodfrugtfritter Smoothies af sæsonens bær, frugter og/eller grøntsager

23 Side 22 Bilag 11: Sæsonplakat Kilde: Økologisk Landsforening. Sæsonplakat. Lokaliseret d. 5. december 2011: Plakaten kan bestilles på tlf.: eller via mail:

24 Side 23 Bilag 12: Bedømmelsesskema Hjemmelavet burger Bedømmelsesskala 5 = Meget godt 4 = Godt 3 = Middel 2 = Mindre godt 1 = Dårligt Grundsmage Sødt Surt Salt Bittert Umami Konsistens Hjemmelavet burger med tilbehør Points Farver Duft Udseende Anretning Samlet vurdering

25 Side 24 Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Kilde: WHO 1970 Mad og klima hænger tæt sammen. Det du spiser, betyder noget for det aftryk, du sætter på klimaet. Faktisk kan du både spise sundt og reducere din klimabelastning med op til cirka 30 procent, hvis du spiser efter madpyramidens anbefalinger. Kilde: Økologiske fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller sødemidler. Reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre til økologiske varer er nemlig meget skrappere end for ikkeøkologiske fødevarer. Kilde: Bæredygtig udvikling er at tage ansvaret for resultaterne af det vi gør nu og her, men som har konsekvenser for andre til en anden tid og/eller et andet sted. Idet resultaterne af vores handlinger i dag uundgåeligt vil ramme andre på et andet tidspunkt eller et andet sted, og dermed have indflydelse på andre menneskers livsmuligheder. Kilde: Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstils-sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft og forebygger, at du tager på i vægt. Kilde: aad/forside.htm

26 Side 25 Sundhed Til eleven Tema 1: Næringsstoffer Protein 1. Gruppearbejde I kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har protein i kroppen? Hvad er forskellen på animalske og vegetabilske proteiner? Hvilke fødevarer indeholder primært animalske og vegetabilske proteiner? Hvor findes de animalske og vegetabilske proteiner i madpyramiden? (Bilag 1) Hvad skal vi spise mest af - de animalske eller de vegetabilske proteiner og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Hvor meget protein anbefales det, at vi spiser pr. dag? Hvad er danskernes faktiske proteinindtag pr. dag og hvilken betydning har vores indtag for sundheden? Er fx økologisk kød sundere end konventionelt kød? Tema 2: Næringsstoffer - Kulhydrat 2. Gruppearbejde I kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har kulhydrat i kroppen? Hvad er forskellen på komplekse og simple kulhydrater? Hvad skal vi spise mest af og hvorfor? Hvilke fødevarer indeholder primært komplekse og simple kulhydrater? Hvor er de kulhydratholdige fødevarer placeret i madpyramiden? (Bilag 1) Hvad skal vi spise mest af de komplekse eller de simple kulhydrater og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Er fx økologisk mel, frugt og grønt sundere end det konventionelle?

27 Side 26 Tema 3: Næringsstoffer Fedt 3. Gruppearbejde I kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvilken funktion har fedt i kroppen? Hvad er forskellen på mættede-, monoumættede - og polyumættede fedtsyrer? Hvad skal vi spise mest af og hvorfor? Hvilke fødevarer indeholder primært mættede-, monoumættede - og polyumættede fedtsyrer? Hvor er fødevarerne med disse tre forskellige fedtsyrer placeret i madpyramiden? (bilag 1) Hvad skal vi spise mest af de mættede-, monoumættede- eller de polyumættede fedtsyrer og hvorfor? Hvordan hænger det sammen med de 8 kostråd og madpyramiden? (Bilag 1 og 2) Tema 4: Kostsammensætning 4. Gruppearbejde I kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Undersøg og sammenlign de 8 kostråd med ny nordisk køkkens 10 kostråd find forskelle og ligheder. (Bilag 2 og 3) Undersøg og sammenlign madpyramiden 2011, madpyramiden 2008 og klimamadpyramiden find forskelle og ligheder. (Bilag 1, 4 og 5) Hvordan hænger de 8 kostråd sammen med madpyramiderne og Y-tallerken? (Bilag 1, 2, 4 og 6) Hvordan kan vi hver især bidrag til en mere miljøvenlig husholdning? Tema 5: Tilsætningsstoffer 5. Gruppearbejde I kan undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Undersøg og sammenlign den økologiske og konventionelle spegepølse ud fra produktets varedeklaration. Undersøg og sammenlign indholdet af tilsætningsstoffer/e-numre, proteiner, kulhydrat og fedt. (Bilag 7) Hvilken funktion har tilsætningsstofferne i den økologiske og konventionelle spegepølse?

28 Side 27 Hvorfor bruges der tilsætningsstoffer/e-numre i mad? 6. Forberedelse til køkkenøvelsen Sund fastfood Lav en opskrift på en sund, bæredygtig og velsmagende burger. Råvarerne I anvender, skal være i sæson.(bilag 10 og 11) Derudover skal I lave en varedeklaration med billede af jeres sunde burgermenu. Inden timens afslutning skal I aflevere en varebestilling samt en arbejdsplan for køkkenøvelsen. (Bilag 8 og 9) 7. Køkkenøvelse: Tilberedning og anretning af en sund burger Tilbered jeres burgermenu og anret menuen, så den fremstår indbydende. 8. Opsamling og bedømmelse Smag og vurder hinandens burgermenuer gruppevis ud fra følgende kriterier i bedømmelsesskemaet: (Bilag 12) Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Varedeklaration Samlet vurdering

29 Side 28 Madkultur Til læreren Didaktisk model Temaet madkultur kan relateres til alle rammens dimensioner, idet mad og måltider kan ses i et historisk, sociologisk og kulturelt perspektiv når der arbejdes med madvaner og traditioner. I et samfundsmæssigt perspektiv, når der fokuseres på forskellige tiders produktion og udbud af råvarer og produkter, der også påvirker branchen og trends i madkulturen. Endelig præger hverdagslivet og holdningen til bl.a. sundhed efterspørgslen efter bestemte typer af råvarer og produkter samt valg af tilberedningsmetoder og arbejdsprocessor. I denne opgave er der overvejende fokus på råvarer og produkter samt mad og måltider. Dermed bidrager arbejdet med temaet madkultur til, at eleverne opnår viden om den danske og/eller andres madkultur, samt den udvikling der er sket igennem tiden. Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): I arbejdet med temaet madkultur arbejder eleverne i teams, hvor de øver sig i at formulere sig mundtligt og skriftligt på dansk i arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge. Derudover trænes de i at anvende de mest almindelige udtryk til at forklare mad og råvarer, sensoriske samt kulinariske kvalitet. Der lægges vægt på; At eleverne opnår viden om den danske og/eller andres madkultur, og hvilke forandringer der er sket igennem tiden. At eleverne tilegner sig kendskab til og forståelse for, hvilke faktorer der påvirker madkulturen og spisevanerne.

30 Side 29 Undervisningsmål Viden om: Forskellige madkulturer med særligt fokus på hvilken udvikling, der er sket i den danske madkultur, både i forhold til spisevaner og hverdagsmad, ernæring, traditioner, gastronomi og forbrugeradfærd, samt hvilken indvirkning vores madkultur har på klimaet. Færdigheder: Eleverne skal kunne demonstrere, at de kan tilberede enkle retter og måltider, der repræsenterer den danske eller andre madkulturer. Kompetencer: At eleverne opnår forståelse for egen og andres madkultur. Forslag til undervisningsforløb Elevforudsætninger: For at eleverne kan løse nedenstående opgaver, kræver det en introduktion til begrebet madkultur, og hvad der karaktiserer dansk madkultur i gennem tiden. Derudover skal materialets bilag udleveres til eleverne i forbindelse med opgaveløsning. Organisering: I arbejdet med de følgende opgaver inddeles eleverne i par eller grupper.

31 Side 30 Forslag til undervisningsindhold: Nedenstående øvelser tager udgangspunkt i det kolde køkken, men arbejdet med madkultur kan også omhandle lune og varme retter og måltider fra både det danske og andre etniske køkkener. 1. Retter med et særligt dansk præg Hvad er dansk mad for jer? Eleverne skal nævne retter, de forbinder med dansk mad og madkultur. Skriv elevernes forslag op på tavlen og diskuter, hvorvidt retterne er klimavenlige og sunde, hvorfor/hvorfor ikke? Bilag 1: Klimapyramiden Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: Madpyramiden Højtider og traditioner i Danmark og/eller i andre lande Lad eleverne nævne de forskellige højtider, vi fejrer i Danmark og/eller i andre lande. Diskuter hvad man spiser til disse højtider i dag og find ud af, hvad man oprindeligt spiste. Er der sket ændringer gennem tiden? Er den danske madkultur blevet inspireret af andre kulturers vaner og traditioner? (fx Valentinsdag, Halloween, Thanksgiving, det kinesiske nytår, ramadan, brunch) Skriv højtiderne og maden op på tavlen. 3. Gruppearbejde Grupperne skal vælge et årti fx 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne, 1990 erne og 2000 erne. Grupperne skal undersøge nedenstående punkter og fremlægge resultaterne for klassen. Hvad karaktiserer danskernes madkultur/spisevaner i det valgte årti? Tilberedes maden fortrinsvis af råvarer produceret i Danmark eller i udlandet? Hvor henter danskerne inspiration til deres måltider? Er det fx gennem rejser i udlandet, stjernekokke, madprogrammer i TV, nettet, blade, supermarkeder, grøntmarkeder eller messer? Tilberedes maden fra bunden af årstidens friske råvarer, eller bliver der brugt mange færdigvarer og convenienceprodukter, måltider to go, eller spiser vi mere ude fx i kantiner, cafeer og restauranter? Vurder om maden i denne periode er klimavenlig og sund, jf. De 8 kostråd og de Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 (NNR)?

32 Side 31 Bilag 1: Klimapyramiden Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: Madpyramiden Introduktion til køkkenøvelsen: Dansk smørrebrød tradition og fornyelse Eleverne skal lave et forslag til 3-5 forskellige traditionelle stykker smørrebrød eller 3-5 nye nordiske stykker smørrebrød, som de skal tilberede. Råvarerne de anvender, skal være i sæson. Ved sammensætning af smørrebrød, skal eleverne tænke på grundsmagene. Eleverne skal inden timens afslutning aflevere deres varebestilling og en arbejdsplan for køkkenøvelsen. Arbejdsplanen kan evt. udleveres som hjemmeopgave. Bilag 4: Skabelon til varebestilling Bilag 5: Skabelon til arbejdsplan for køkkenøvelsen Tips: Lektionen kan give anledning til diskussion af det danske frokostmåltid fx i daginstitutioner, skoler, virksomhedskantiner, hospitaler, plejehjem mm. Et andet emne kunne være madpakken eller smørrebrød set i et historisk perspektiv. 5. Køkkenøvelse tilberedning og anretning af smørrebrød Eleverne skal tilberede og anrette 3-5 stykker smørrebrød efter eget valg. 6. Opsamling og bedømmelse Lad eleverne smage og vurdere hinandens smørrebrød gruppevis ud fra følgende kriterier: Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering Bilag 6: Bedømmelsesskema

33 Side 32 Materialeliste Dansk køkken Artiklen omhandler den danske madkultur igennem tiden. Wikipedia (2011, 23. november) Dansk køkken. Lokaliseret d. 13/1 2012: Den danske madkultur Rapport fra Rapporten omhandler emner som: Hvad er dansk madkultur? Hvad består den af, hvad er det særlige ved den, og hvordan udvikler den sig? Jacobsen, Jan Krag et. al. (1997) Den danske madkultur. Lokaliseret d. 16/1 2012: ur.pdf Kogekunst nu og da Side 7-47 Kogekunst i 500 år. Kapitlet omhandler en historisk gennemgang af de råvarer og retter, der har haft historisk betydning for kogekunsten. Side Frugt & grønt A-Æ. Kapitlet er inddelt i et alfabetisk opslagsværk, hvor man kan læse om 112 forskellige frugter og grøntsagers historiske og kulinariske betydning. Thomsen, Hans Beck & Else-Marie Boyhus (2003) Kogekunst nu og da (1. oplag) Lindhardt og Ringhof. Dansk smørrebrød Kogebogen indeholder traditionelle opskrifter på smørrebrød. Lotz, Inge (1993) Dansk smørrebrød (1. oplag) Aschehoug Fakta. Om smørrebrød jeg ved Kogebogen indeholder traditionelle og moderne opskrifter på smørrebrød. Opskrifterne er inddelt i fisk og skaldyr, kød, æg, tomat, kartofler og ost. Davidsen, Ida & Mia Davidsen (2004) Om smørrebrødet jeg ved (2. udgave, 1. oplag) Lindhardt og Ringhof. Grøntsager en køkkenhistorie Bogen handler om kogekunst generelt, og om at forvandle råvarer til madretter. Bogen har fokus på grøntsager. Boyhus, Else-Marie (1996) Grøntsager en køkkenhistorie (1. udgave, 1. oplag) Nordisk Forlag A/S

34 Side 33 Grisen en køkkenhistorie Bogen handler om kogekunst generelt og om at forvandle råvarer til madretter. Bogen har fokus på svinekød. Boyhus, Else-Marie (1998) Grisen en køkkenhistorie (1. udgave, 1. oplag) Nordisk Forlag A/S Morgendagens mad hvad styrer fremtidens madvaner? Artiklen handler om, hvilke faktorer der styrer vores madvaner. Perspektiv. (2004) Morgendagens mad hvad styrer fremtidens madvaner? Lokaliseret d. 17/1 2012: Madpakken en kærlig hilsen hjemmefra Opskriftshæftet er fyldt med inspiration til en sjov, spændende og ernæringsrigtig madpakke. Opskrifterne er inddelt i temaerne: Børnehavebørn & små skolebørn, Store skolebørn, SU-madpakken, Den kaloriefattige, Den solide madpakke, Den gode, hurtige madpakke, Madpakken til vegetaren og Den gastronomiske madpakke. Schulstad. Madpakken en kærlig hilsen hjemmefra. Lokaliseret d. 20/1 2012: Madpakken- fra Oldtiden til nu Artiklen handler om madpakkens rejse igennem tiden. Schulstad. Madpakken- fra Oldtiden til nu Lokaliseret d. 20/1 2012: Spis nordisk og lev længere Artiklen handler om, hvilke positive gevinster den nye nordiske madkultur har på danskernes sundhed. Videnskab. (2011, 8. marts) Spis nordisk og lev længere. Lokaliseret d. 20/1 2012: Madpakken opstod af industrialisering og baconeksport Artiklen handler om, hvordan madpakken opstod og hvordan den har udviklet sig. Videnskab. (2009, 7. oktober) Madpakken opstod af industrialisering og baconeksport. Lokaliseret d. 20/1 2012:

35 Side 34 Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 Baggrund for de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger Kap 1: Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 med implementering af fysisk aktivitet Kap 2: Fysisk aktivitet i de Nordiske Næringsstofanbefalinger DTU Fødevareinstitut (2009, 2. april) Baggrund for de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger Lokaliseret d. 20/1 2012: Bilag Bilag 1: Klimapyramiden Bilag 2: De 8 kostråd Bilag 3: Madpyramiden 2011 Bilag 4: Skabelon til varebestilling Bilag 5: Skabelon til arbejdsplan for køkkenøvelsen Bilag 6: Bedømmelsesskema

36 Side 35 Bilag 1: Klima kostpyramiden Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2010, 6. august) Klima på bordet Fødevareministeriets klimakogebog. Lokaliseret d. 5. oktober 2011:

37 Side 36 Bilag 2: De 8 kostråd Kilde: Alt om kost 2010, 2. maj. De 8 kostråd. Lokaliseret d. 20. december 2011:

38 Side 37 Bilag 3: Madpyramiden 2011 Kilde: FDB. Madpyramiden Lokaliseret d. 5. oktober 2011:

39 Side 38 Bilag 4: Varebestilling Rettens navn Gruppens medlemmer Råvarer Mængde/stk. Konventionel eller økologisk Fisk og kød: Frugt og grønt: Mejeriprodukter: Kolonial: Diverse:

40 Side 39 Bilag 5: Arbejdsplan for køkkenøvelsen Rettens navn Gruppens medlemmer Tilberedning af Hvornår/Tidspunkt Start/slut Hvordan Hvem

41 Side 40 Bilag 6: Bedømmelsesskema Smørrebrød Bedømmelsesskala 5 = Meget godt 4 = Godt 3 = Middel 2 = Mindre godt 1 = Dårligt Grundsmage Sødt Smørrebrød nr. 1 Smørrebrød nr. 2 Smørrebrød nr. 3 Surt Salt Bittert Umami Konsistens Farver Duft Udseende Anretning Samlet vurdering

42 Side 41 Madkultur kan være mange forskellige ting: ernæring, forbrugeradfærd, spisevaner, gastronomi, hverdagsmad, traditioner mm. Kilde: Jacobsen, Jan Krag et. al. (1997)Den danske madkultur. Maden har flyttet sig de sidste 50 år fra at være en basal nødvendighed, som kunne være svær at betale for mange mennesker, til at være et overflødighedshorn og et kulturtilbud Kilde: Lind, Katrine (2012). Holder det nordiske? Mad & Venner, s. 32 I 1950 erne spiste vi kartofler og rødkål med frikadelle(r). Nu spiser vi frikadeller med kartofler og rødkål. Retten hedder det samme, men ernæringsmæssigt er de vidt forskellige. Kilde: Jacobsen, Jan Krag et. al. (1997) Den danske madkultur. Kogekunst er andet og mere end madlavning. Kogekunst forudsætter muligheden for at vælge imellem mange råvarer, erfaringer og viden samt evner og mod til at tænke nyt. Kogekunst kræver kort sagt overskud. Kilde: Thomsen, Hans Beck & Else-Marie Boyhus, (2003, s. 8.) Kogekunst nu og da. Husmandskost, er grov og tarvelig mad, men enkel og solid mad baseret på traditionel madkultur og hjemlige råvarer. Husmandskost er typisk retter af enkle og friske råvarer i ukomplicerede tilberedninger, fx bankekød, biksemad, labskovs og måltidssupper (grønkål, gule ærter). Kilde: /M%C3%A5ltider_generelt/husmandskost?highlight=madkult ur

43 Side 42 Madkultur Til eleven 7. Retter med et særligt dansk præg Hvad er dansk mad for jer? Nævn så mange retter I kan, som I forbinder med dansk mad og madkultur. Er retterne klimavenlige og sunde, hvorfor/hvorfor ikke? (Bilag 1,2 og 3) 8. Højtider og madtraditioner i Danmark og/eller i andre lande Hvilke højtider fejrer vi i Danmark og/eller i andre lande. Hvad spiser vi til disse højtider i dag? Find også ud af, hvad man oprindeligt spiste. 9. Gruppearbejde I skal undersøge nedenstående punkter for jeres årti fx 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne, 1990 erne og 2000 erne. Fremlæg jeres resultater for klassen. Hvad karaktiserer danskernes madkultur/spisevaner i det valgte årti? Tilberedes maden fortrinsvis af råvarer produceret i Danmark eller i udlandet? Hvor henter danskerne inspiration til deres måltider? Er det fx gennem rejser i udlandet, stjernekokke, madprogrammer i TV, nettet, blade, supermarkeder, grøntmarkeder eller messer? Tilberedes maden fra bunden af årstidens friske råvarer, eller bliver der brugt mange færdigvarer og convenienceprodukter, måltider to go, eller spiser vi mere ude fx i kantiner, cafeer og restauranter? Vurder om maden i denne periode er klimavenlig og sund, jf. De 8 kostråd. (Bilag 1,2 og 3) 10. Introduktion til køkkenøvelsen: Dansk smørrebrød tradition og fornyelse I skal lave et forslag til 3-5 forskellige stykker smørrebrød eller 3-5 nye nordiske stykker smørrebrød, som I skal tilberede. Råvarerne I anvender, skal være i sæson. Ved sammensætning af smørrebrødene, skal I huske at indtænke alle grundsmagene. Inden timens afslutning skal I aflevere jeres varebestilling og en arbejdsplan for køkkenøvelsen. (Bilag 4 og 5) 11. Køkkenøvelse tilberedning og anretning af smørrebrød Tilbered og anret de valgte stykker smørrebrød.

44 Side Opsamling og bedømmelse Smag og vurder hinandens smørrebrød gruppevis ud fra følgende kriterier i bedømmelsesskemaet: (Bilag 6) Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering

45 Materialet er udarbejdet i samarbejde med Økologisk Landsforening, Hotel- og Restaurantskolen Silkeborg, Teknisk Skole Silkeborg og Professionshøjskolen Metropol.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Miljø Til læreren Didaktisk model Området miljø kan knyttes til alle fire dimensioner, idet råvarer og produkter kan fremstilles ud fra forskellige produktionsformer - konventionel eller økologisk.

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Mærkning Til læreren Didaktisk model Temaet mærkning relateres her hovedsagelig til dimensionen råvarer og produkter, idet der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til forskellige mærker på

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Fødevarer Til læreren

Fødevarer Til læreren Side 1 Fødevarer Til læreren Didaktisk model har betydning for vores miljø, os selv og andre. Området fødevarer er særligt knyttet til to af rammens dimensioner, nemlig råvarernes produktion og tilvejebringelse

Læs mere

Økonomi & økologi Til læreren

Økonomi & økologi Til læreren Side 1 Økonomi & økologi Til læreren Didaktisk model Temaet økonomi & økologi berører området fødevarer. Økonomien har direkte betydning for vilkårene på arbejdspladsen og i branchen. Dette påvirkes af

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sanserne Til læreren Didaktisk model Temaet sanserne berører i vores sammenhæng fortrinsvis området fødevarer. I køkkenarbejdet indgår ikke bare smagssansen, men også syn, hørelse og den taktile

Læs mere

Bæredygtighed ØKOLOGI. 2. Fødevarer. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. 2. Fødevarer. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & 2. Fødevarer Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Fødevarer Fødevarer Til læreren... 5 Didaktisk model... 5 Undervisningsmål...

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Bæredygtighed ØKOLOGI. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse Fødevarer Til læreren... 8 Didaktisk model... 8 Undervisningsmål... 9 Forslag til undervisningsforløb...

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Bæredygtighed ØKOLOGI. 3. Miljø. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. 3. Miljø. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & 3. Miljø Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Indholdsfortegnelse - Miljø Miljø Til læreren... 3 Didaktisk model... 3 Undervisningsmål... 4 Forslag

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Bæredygtighed ØKOLOGI. 1. Lærervejledning. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. 1. Lærervejledning. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Bæredygtighed ØKOLOGI & 1. Lærervejledning Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker Side 1 Økologi bliver hverdagskost Regeringen har i et nyt økologipolitisk udspil i efteråret 2011

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

SUND MAD OG SUNDE VANER

SUND MAD OG SUNDE VANER VELKOMMEN SUND MAD OG SUNDE VANER Energi til kroppen leg og ballade Energi til hjernen læring og koncentration Sunde vaner Grundlægges tidligt Kommer ikke af sig selv MAD OG LÆRING Det personlige Jeg dufter,

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Uge 34: Introduktion til faget Vi taler om, hvad hjemkundskabsfaget går ud på og om, hvilke regler der er i hjemkundskabslokalet. Vi går ned og ser lokalet og

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Valgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode

Valgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Valgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 1. skoleperiode - valgfag - i Gastronomuddannelsen (3. niveau) 25. juli 2016 1 Valgfagskatalog

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere