Religiøs coping Begrebets historie og fremtid - forsider og bagsider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religiøs coping Begrebets historie og fremtid - forsider og bagsider"

Transkript

1 Peter la Cour Religiøs coping Begrebets historie og fremtid - forsider og bagsider Netværk for forskning i tro og helbred Maribo

2 Struktur Kriseforståelser i psykologien Forsvarsmekanismer DSQ 40 Stressforståelser Copingbegrebet Lazarus originale teoridannelse Religiøs coping Religious Coping questionnaire og dansk version kontextbundethed

3 Teorier om overbelastning Krisestadier-teori Sorg-arbejde Brudt livs-narrativ Baseres på følelser, ventede og uventede reaktioner hos de lidende Eksempel: Forvirring og gråd er naturlige reaktioner Betoner accept og forståelse af forløbet Stress-teori (Post Traumatic Stress Disorder) Baseres på iagttagelige, erkendbare fænomener (kognition og adfærd)

4 DETERMINANT Krænkelse CULBERGS KRISETEORI Psykoanalystisk forståelsesramme (Caplan, ca 1950) Tab Situationen Krise Katastrofe FORSTYRRELSE Barndom Alder Personen 1. Chokfase Neurose (minutter til et døgn). Gråd, forvirring, kaos. Social situation 2. Reaktionsfase (dage til uger). Angst og forsvar, koncentrations- og søvnforstyrrelser 3. Bearbejdningsfase (uger til måneder). Langsom realistisk orientering og relevant sorg 4. Nyorienteringsfase (måner til et år). Opdelingen er kunstig Tilvænning og perspektiv på ny situation og Opdelingen er et hjælpemiddel til at

5 To videnskabelige beskrivelsestraditioner. Stikord Ideografisk Forståelse Analyse af mening Hermeneutik Psykologi Følelser Subjektiv Kvalitativ Nomotetisk Forklaring Kausal analyse Positivisme Adfærd Biologi Objektiv Kvantitativ

6 FORSVARSMEKANISMER Ideografisk forståelse. Nogle udvalgte eksempler *Benægten (fornægtelse): Benægte (ydre) fakta. Projektion: Noget uacceptabelt for en sig (i een selv) tillægges andre. Regression: Psykisk tilbagevenden til en tilstand med tryghedskarakter. Identifikation: En hjælpefunktion til vækst, man identificerer sig med rollemodeller, der ser ud til at kunne klare den. Identifikation med aggressor: Forsøg på at minimere en trussel ved identifikation med det truende. Fortrængning: Indre konflikts indhold og følelse holdes ude af bevidstheden. *Reaktionsdannelse: Overudvikling af karaktertræk, modsat et uacceptabelt. (fx pseudoaltruisme) *Affektisolation: Fortrængning af følelser, men ikke tanker omkring noget smertefuldt. (fx rationalisering) Forskydning: Følelser overføres til noget andet/nogle andre. Omvendelse mod sig selv: Aggressioner rettes mod en selv Undoing: Det smertefulde forsøger gjort godt igen *Sublimation: Uacceptable impulser kanaliseres til acceptabelt udtryk *Dissociation: Flygter ind i en drømmeverden

7 Kritik af videnskabeliggørelsen af forsvarsmekanismer (la Cour 2008) Hvor megen menneskelig indsigt man end kan synes, der ligger i disse tankerækker, så er det er grundlæggende problem, at man kun dårligt kan forske i ubevidste processer af den simple grund, at de ikke nemt kan falsificeres, sådan som moderne empirisk videnskabelighed kræver det. Det er svært eller direkte umuligt direkte at konstatere, om de er på færde eller ej. Hvorvidt der så mest er tale om fejl ved teorien eller i empirisk videnskabelig metode er en anden diskussion.

8 DSQ-40 - eksempler 1. Det er en tilfredsstillelse for mig at hjælpe andre, og hvis jeg blev forhindret i det, ville jeg blive nedtrykt (Pseudoaltruisme) 3. Jeg kan holde et problem ude fra mine tanker, indtil jeg har tid til at have med det at gøre. (Supression) 4. Jeg er i stand til at finde gode grunde til alt det, jeg gør. (Rationalisering) 5. Jeg har ret let ved at le ad mig selv. (Humor) 9. Jeg ignorerer farer, som hvis jeg var Superman. (Dissociation) 15. Jeg har særlige evner, der gør det muligt for mig at gå gennem livet uden problemer. (Dissociation) 32. Når jeg har kæmpet for min ret, plejer jeg bagefter at undskylde min pågåenhed. (Undoing)

9 Acting out 4.57 (1.79) 4.76 (1.00) Medical School (mean, (SD) Folk High School (mean (SD) p >0.05 Mature factor 5.55 (1.45) 5.35 (1.04) Sublimation 4.96 (1.53) 4.52 (1.81).024 Humor 6.68 (3.34) 6.26 (1.82) Anticipation 5.85 (1.55) 5.69 (1.69) Suppression 5.85 (1.48) 5.69 (1.69) Neurotic factor 4.43 (1.13) 4.37 (1.08) Undoing 4.87 (1.74) 4.39 (1.58).011 Pseudoaltruism 5.36 (1.52) 4.86 (1.67).007 Idealization 3.16 (1.61) 3.24 (1.68) Reaction formation 4.93 (1.61) 5.04 (1.94) Immature factor 3.55 (.86) 3.45 (.74) Projection 2.76 (1.55) 2.66 (1.56) Passive Aggression 3.40 (1.70) 3.38 (1.71)

10 Personlighedstræk hos første-års medicinstuderende (la Cour, 2002) Pseudo-alruisme og idealiseret selv (dissociation) Rationalisering og benægten Sublimation og suppression Undoing TEMATIK OMKRING

11 STRESS Responsteorier, eksempler Cannon, 1914: fight-flight-responset Hans Selye, 1956: Det Generelle Adaptations Syndrom (GAS): Alarmfasen: (fight flight) Modstandsfasen: (Kroppen forsøger at vende tilbage til normaltilstanden ved at cope stressoren eller ved at yde stressoren modstand. Udmattelsesfasen: (Hvis det nu ikke lykkes) Eustress og Distress

12 STRESS Stimulusteorier, eksempler Holmes og Rahe (1967): Social Readjustment Rating Scale - life events. Kritik: Lange og korte stressorer, ingen individualitet, normativ Richard Lazarus (sammen med skiftende kolleger): Den transaktionelle stressteori Kritik: Umulig at måle, alt for kognitiv dominans

13 SOCIAL TILPASNING RATING SKALA Efter Holmes (Holmes & Rahe, 1967, forkortet referencer i Herostratisk nedgjort både teoretisk og empirisk, bortset fra hos læger som fx C. Johansen Nummer Livsbegivenhed score 1. Ægtefælles død Skilsmisse Ægteskabelig separation Fængselsstraf Et tæt familiemedlems død Personskade eller sygdom Giftermål Fyret fra arbejde Ægteskabeligt forlig Pensionering Ændring af familiemedlems helbred Graviditet Seksuelle vanskeligheder Et nyt familiemedlem Forretningsmæssig tilpasning En nær vens død Skift til andet arbejdsområde 36

14 Moderne stress ( 10 Diagnoseorientering (1994: ICD PTSD Tilpasnings- og belastningsreaktion ( 2000 Folkesygdommen Stress (ca

15 PTSD ICD-10 (WHO) Post Traumatisk Stress Disorder ICD-10 kriterier for PTSD A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af ( katastrofekarakter Krisen er begivenhedsrelateret Krisen er beskrivelig i objektive termer - ingen individkarakteristik - ingen perspektiver/anvisninger B. (l) tilbagevendende genoplevelse af traumet i»flashbacks«, påtrængende erindringer eller mareridt eller (2) stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet B. Undgåelse af alt der minder om traumet C. (1) delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse eller (2) vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med > 2 af følgende: (a) ind- eller gennemsovningsbesvær (b) irritabilitet eller vredesudbrud (c) koncentrationsbesvær (d) hypervigilitet (e) tilbøjelighed til sammenfaren

16 Fra netdoktor.dk: Tegn på stress. Anspændthed, hovedpine og/eller åndedrætsbesvær. Utålmodighed, svært ved at vente, selv om det måske blot drejer sig om nogle få minutter. At man foretager sig flere ting på en gang og har svært ved at sætte sig ned og nyde resultatet. En konstant følelse af mangel på tid, at man skynder sig, selv om man har tid nok Hurtige, anspændte bevægelser. At man taler hurtigt, afbryder andre og har svært ved at lytte til, hvad andre fortæller. Træthed og søvnproblemer. Hvis man ofte eller altid er kritisk og lettere irriteret. At man har svært ved at koncentrere sig om at læse en bog. Angst for problemer, som du normalt plejer at kunne klare. En uforklarlig angst. Hvis man begynder at glemme småting, og til tider også vigtige ting, som møder og så videre. Rygsmerter og maveproblemer kan i visse tilfælde også være tegn på stress.

17 Stress og coping-teorier, historisk Situationel stress/copingforståelse ( ca.1930 Respons-teorier (fra ( 1967 ca. Stimulusteorier (fra ( 1970 ca. Interaktionsteorier (fra ( 1984 (ca. Situationel coping Diagnose og symptom orientering ( 1994 ca. (PTSD) (fra Folkesygdommen stress ( 2000 ca. udbrændthed (fra Dispositionel stress/coping-forståelse ( ca1959 ) Type A/B ( 1961 Repressors/sensitizers (ca ( 1966 Locus of control (ca Self efficacy (ca 1977) ( 1979 Sense of coherence (ca ( 1979 Hardiness (ca ( 1983 Monitors/blunders (ca

18 DISPOSITIONEL COPING ( COPINGSTYLE ( PERSONLIGHEDSSTILART, 1961, Byrne spørgeskema Avoidant coping = repressors (benytter fortrængning, ( affektisolering benægten, Approach coping = sentizisers (benytter intellektualisering, ( grubler bekymrer sig, (Umuligt at måle, folk ved ikke selv hvad de er) 1983, Miller og Mangan (Hvordan giver man bedst (? information medicinsk Monitors = kontrollanter(foretrækker høj ( kontrol Blunders = tumlere (foretrækker ingen kontrol) (Men lav i begge dele var det, der gav dårligst helbred, de gik ikke til lægen) 1990erne. Personlighedstræk og coping. (selvopfyldende profeti) Big five: Neuroticisme = maladaptiv coping ( passiv (bekymrer sig, er Ekstraversion = taler med andrecoping Openness = informationssøgende coping Conscentiousness = gentagelser og personlig vækst coping Agreeableness = social støttecoping (selvopfyldende profetier)

19 SITUATIONEL COPING (INSTRUMENTEL, KONKRET, SKIFTENDE) 1984, Lazarus og Folkmann: Coping skifter og er ikke det samme fra situation til situation. Skifter over tid. Fx ved skilsmisse: man ruger over det, drikker lidt, snakker med andre, prøver at flygte fra det mv. Teori: 1.Appraisal = vurdering af fare og trussel 2. Appraisal = valg af copingstrategi: Problemorienteret Emotionsfokuseret. LAZARUS PSYKOLOGISKE STRESSTEORI (Lazarus, 1984) Potentiel stressor PRIMÆR APPRAISAL: Er dette stressende? Stress Nyt studiemål bliver projektet: Hvad er bedst at gøre? Drikke alkohol eller tage nervepiller Søge social støtte Flugt og benægtelse Vende sig til religion Aktiv problemløsning SEKUNDÆR APPRAISAL: Kan jeg cope med dette? Coping

20 Ways of Coping-scale, Lazarus og Folkmann, 1988 Tænk på en belastende begivenhed indenfor de sidste 14 dage. Hvordan reagerede du? Søgte prof. hjælp. Sov mere etc Ex: A.I talked to someone to find out more about the situation 123 B.I criticized or lectured myself 123 C.I tried not to burn my bridges, but leave things open somewhat 123 D.I hoped for a miracle 123 E.I went along with fate; sometimes I just have bad luck 123 Svarene faktoranalyseres, der fremkommer 8 kategorier 1. Konfrontation 2. Distancering 3. Selvkontrol 4. Social støtte 5. Accept af ansvar ( avoidance ) 6. Undgåelse 7. Problemløsning 8. Positiv revurdering (finde ny værdier) (NB: Ingen reference til noget ubevidst)

21 Resultaterne forvirrende Ways of coping er et MEGET benyttet spørgeskema. MEN: Noget coping er godt til noget på nogle tidspunkter, andet til andet. Helbredsoutcome: Operationsnervøsitet er ikke godt før, men efter operationen Benægten er ikke godt før, men efter et hjerteanfald.

22 COPE Carver, Scheier and Lazarus er alt for simpel Folk sætter sig ikke ned at vurderer en situations farer og konsekvenser for derefter at vælge en reaktionsmåde. De reagerer bare og tumler videre. Det er Weintraub, 1989 Active coping Planning Suppression * Instrumental support-seeking Emotional support-seeking Focus on emotion Behavioral disengagement

23 20 års forskning: DER ER INGEN RESULTATER med disse instrumenter Helbred: Dem der er, er ganske svage og forvirrende. Coping har ingen eller negativ indflydelse på helbred Planning coping er associeret med færre psykologiske

24 Kritik af videnskabeliggørelsen af coping-tænkningen (la Cour 2008) Hvis 20 års teoretisk udvikling og intens empirisk forskning er en elefant, har den endnu ikke født en mus. Det kan for det første skyldes at det meste coping faktisk foregår ubevidst, således at folk ikke er i stand til at svare korrekt på de stillede spørgsmål i spørgeskemaerne. Det kan for det andet skyldes, at coping langt mindre handler om, hvorvidt man lægger planer og strategier eller ej, men alene handler om, hvorvidt selv samme planer vise sig at virke i det virkelige liv. For det tredje kan det skyldes, at teorien er kortåndet og uigennemtænkt. Hvad der er godt (adaptiv coping) på kort sigt behøver ikke at være det på langt sigt.

25 A dead end - en død ende: Crystal Park og den meningsorienterede coping (1997) Hvis truslen er stor eller ikke kan repareres, er meningssystemet også truet. Ved fx ved sygdom og død må meningssystemet aktiveres Ny copingform (Folkman og Park, 1997): Meningsorienteret coping der justerer meningssystemet, dvs mål i livet og tro om verden Meningssystemer: Det lokale meningssystem består af hverdagens værdier og motiver Det globale meningssystem består af interne repræsentationer af de ønskede resultater, der motiverer ( 1997 (Emmons, folk i livet

26 Park: Meningsorienteret coping s relation til religion: For rigtig mange mennesker er religion det centrale skema i deres meaning making, dvs at den giver ultimative motivationer og mål i livet og måder og guidelines til at opnå disse med Den religiøse tro er forholdsvis stabil Religion som coping bruges mest sandsynligt af dem, der er religiøse i forvejen Religiøs coping (Pargament 1997) Pargament definerer ikke coping, men siger at det er en proces et flow. Han refererer appraisals og siger at de kan spille en (mindre) rolle. Det er aførende for hans begrebsbrug, at det måles på virkningen RCOPE det eneste copingspørgeskema, der tilsyneladende har virket. (Eller har det ud over en snæver amerikansk kontekst?)

27 Eksempler på religiøs coping fra Brief RCOPE TÆNK PÅ DEN VÆRSTE BEGIVENHED DE SIDSTE TRE ÅR. VI ØNSKER AT VIDE HVOR MEGET OG HVOR HYPPIGT DU GJORDE NEDENSTÅENDE: DU SKAL IKKE TÆNKE PÅ HVOR VIDT DET VIRKEDE ELLER EJ; BARE OM DU GJORDE DET. ( Der svares på skala fra 0 (slet ikke) til 4 (en hel del) Finde mening Så min situation som en del af Guds plan Undrede mig over hvad jeg havde gjort som Gud straffede mig for Troede af djævlen var ansvarlig for min situation Kom I tvivl om Guds kræfter Opnå kontrol Prøvede at få mine planer til at virke sammen med Gud Gjorde mit bedste og overlod det derefter til Gud

28 Eksempler på religiøs coping fra Brief RCOPE fortsat Opnå tryghed og styrke Søgte Guds kærlighed og omsorg Bad for at få problemerne ud af mit hovede Jeg bad om tilgivelse for mine synder Ledte efter en stærkere forbindelse med Gus Undrede mig over, hvorfor Gud havde forladt mig Undgik folk, der ikke tror det samme som jeg Opnå intimitet med andre og nærhed med Gud Bad andre om at bede for mig Bad for at andre skulle have det godt Var uenig I, hvad kirken mener jeg skal tro Opnå livs-transformation Spurgte Gud om at finde ny mening I mit liv Prøvede at finde et helt nyt liv gennem religionen

29 Den danske udgave af RCOPE Oversat fra engelsk til dansk af Heidi Frølund Pedersen og Der scores på 4 point Likert skala: Slet ikke, i nogen grad, en hel del, i meget høj grad 1) Jeg søger en stærkere samhørighed med Gud Christina Gundgaard Pedersen 8) Jeg betvivler Guds kærlighed til mig 9) Jeg forsøger at se, hvordan Gud eventuelt kan styrke mig i dennesituation 2) Jeg søger Guds kærlighed og omsorg 3) Jeg føler, at Gud har forladt mig 4) Jeg søger Guds hjælp til at kunne slippe min vrede 5) Jeg føler jeg bliver straffet af Gud 6) Jeg forsøger at overkomme situationen i samarbejde med Gud 7) Jeg tænker på, hvad jeg mon har 10a) Jeg tænker om min kirke mon har vendt mig ryggen 10b) Ikke relevant 11) Jeg beder om tilgivelse for mine synder 12) Jeg tror, at der er en ond magt (fx djævelen), der står bag 13 For ikke at bekymre mig om mine problemer fokuserer jeg på min religion

30 Er det moderne psykologiske coping-begreb klinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston Review af litteratur Coping begrebet har bred appel hos både patienter og personale Der er imidlertid store såvel teoretiske om empiriske vanskeligheder. Vanskelighederne 1. Coping har to betydninger: En, hvor det betyder det, man gør. En anden hvor det betyder det man gør, som lykkes. Samtale uden afklaring bliver meget forvirrende. 2. Lazarus definition: Coping er defineret som intentionel (ikkeautomatisk) og rettet mod at adaptere til problemet eller ens egen reaktion på problemet. Det indskrænker feltet til adfærd, som bedømmes at være formålsfuld af enten patienten eller behandleren. Dette udelader rigtig meget adfærd i relation til problemet

31 Er det moderne psykologiske coping-begreb klinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston Empiriske problemer: Man skal fra en liste over copingformer, forske sig frem til hvilken coping, der er effektfuld. Efter 20 års forskning kan vi stadig ikke pege på nogen bestemt, der fremmer helbred og funktion. Men der kan peges på noget der ikke er godt for helbredet: hvile, overdreven passivitet 5. Endelig lægger coping begrebet alt stor vægt på kognitive processer. Svar i skemaerne kan kun medtage det, som patienterne selv kan observere at de gør og er klar over. Det meste adfærd er ikke af den slags. 6. Problemet er ikke at nogen undersøger et. Problemet er, at det fokus optager så meget plads, at det leder os væk fra andre begribelser af, hvad der kan være adaptation til problemet. Særligt de funktioner, der foregår automatisk og dem, som ikke DIREKTE er rettet på at gøre noget ved problemet

32 Coping og kontrol - klinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston Coping knytter an til at mestre, overvinde, have succes over problemerne. Der er kampånd over begrebet. Man skal gøre noget! Men ved kronisk smerte er problemet netop, at det er kronisk. Man vinder ikke over det (som med alvorlig sygdom man taber) Det vil altid være usuccesfyldte forsøg på at kontrollere sagerne.

33 Coping og kontrol - klinisk hensigtsmæssigt? McCracken og Eccleston Acceptbegrebet er anderledes. Det defineres som villigheden til at forblive i kontakt med tanker og følelser uden at følge dem og uden at ændre dem. Dvs leve med problemet uden forsøg på at reagere, misbillige, reducere eller undgå det. Det er en øvelse, ikke en beslutning eller en tro. Man fjerner engagementet fra kampen med problemet, antager en realistisk attitude til problemet og de omstændigheder det skaber og engagerer sig i de ting, man sætter værdi i i dagligdagen.

34 Coping versus acceptance (McCracken og Eccleston 2003) 230 personer udfyldte både et coping-skema og et acceptskema og en række andre skemaer om pain ajustment. Coping viser sig svagt associeret med accept og usikkert relateret til pain ajustment. Accept var derimod associeret med mindre: Mindre smerte Mindre handicap

35 Coping og smerte ( UK Damme et al. i Pain, 2008 (Belgien, Coping er en af de mest diskuterede psykologiske variable. I Pain (impact factor sidste 20 år): 4 reviews, 3 editorials, 70 artikler med coping i titlen Til trods for dette - coping remains a confusing concept, often vaguely defined and poorly operationalized Simple dikotomier med god/dårlig-klang: aktiv-passiv, tilnærmelse-undgå, problemfokuseret-emotions-fokuseret

36 Problemer med coping og smerte ( UK Damme et al (Belgien, 1.Målt coping er strukturer, der ikke er situationelle. At tage medicin er i nogle tilfælde passivt og undgående, i andre tilfælde aktivt og problemorienteret 2. Outcome-prediktion er intetsigende det positive og negative ligger allerede i beskrivelserne 3. Ingen mønstre af coping har vist sig mere effektiv for kroniske smertepatienter (ex mere kontrol giver godt udbytte når det lykkes, men forværrer situationen, når det ikke kan kontrolleres.) Det samme med fysisk aktivitet.

37 Accept er imidlertid kun svaret på nogle af problemerne Det er allerede viklet ind i noget snavs, spændt for en vogn (ACT-bevægelsen) Den løse sprogbrug og det svært målelige (damebladspsykologien) kommer også til at gælde accept-begrebet Og endelig: Stressrelateret vækst virker det? - lyder kønt, men. er det virkelig en målbar parameter?

38 Den model er ikke gennemtænkt. Simplistisk forståelse af coping (som det fungerer under sundhedsvidenskaberne og evidens tænkningen) Coping (når man er under umiddelbar stress) Godt resultat Dårligt resultat

39 g) Den dag han dør tænker han på den manglende kontakt med børn og Det generelle problem: Hvornår er livsbegivenheder og reaktioner gode? Et eksempel: En mand bliver skilt (efter lang tids skænderier med sin kone omkring børnene) og han coper med det: a) Umiddelbart føler han en stor lettelse, (men han ser ikke børnene så tit) b) Efter et halvt år føler hans sig en smule ensom c) Efter et år får han en depression og er ude af stand til at arbejde omkring et års tid d) Fem år senere gifter han sig med en ny kvinde og har et lykkeligt ægteskab I 25 år, men får ikke nogle børn med hende e) Tyve år senere har han børnebørn fra det første ægteskab, men ingen kontakt med dem f) Da han bliver gammel fortryder han bitterligt, at han ikke har haft god kontakt til sine børn og børnebørn

40 Meaning making og sygdom - generel teori om psykologi under personlig krise 1. Eksistentiel forankring som personlig ressource 2. Eksistentiel forankring som aktiv medspiller under krisen 3. Eksistentiel forankring forandres som outcome (posttraumatisk vækst)

41 De fremtidige psykologiske keywords Acceptance vs control Defense mechanisms/open behavior vs cognitive/behavioral coping Existential maturity or growth vs wellbeing - Det er ikke religious coping, som jeg ser det. - Dagens største problem: Teorier er henvist til introduktionen i (ofte temmelig

Vrede og afmagt coping eller accept?

Vrede og afmagt coping eller accept? Vrede og afmagt coping eller accept? Vrede og sorg Foreningen for palliativ indsats Kosmopol 11.11.2011 Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet Struktur Vrede og magt vrede og afmagt Elendighederne:

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ

Læs mere

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hvilken psykologi kommer i spil, når der skal laves om på noget på en arbejdsplads og hvordan kan

Læs mere

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med

Læs mere

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid. Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Forandringer og psykologi

Forandringer og psykologi DSR Kreds Midtjylland Temadag for arbejdsmiljørepræsentanter 18. juni 2014 Erhvervspsykolog Ejnar Bryld www.ejnar-bryld.dk Forandringer og psykologi Hvilken psykologi er på spil i forandringsprocesser

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi

Læs mere

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker - almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

At være frivillig for flygtninge med traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere