Notat om VVM-screening af Kolding Å og Vester Nebel Å med vådområder

Transkript

1 Skov- og Naturstyrelsen Trekantsområdet Førstballevej Randbøl Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE Ref. xsizi Den 11. juni 2009 (trekantsomraadet@sns.dk) Notat om VVM-screening af Kolding Å og Vester Nebel Å med vådområder Bygherre Skov- og Naturstyrelsen Trekantsområdet Anlæg Vådområde Kommune Kolding Kommune Placering Langs dele af Vester Nebel Å og Kolding Å Indledning Kolding Kommune har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen undersøgt mulighederne for at forbedre naturkvaliteten i udvalgte delområder i oplandet til Kolding Å samt for at reducere udledningen af næringssalte til Kolding Fjord og Lillebælt. Dette projekt omfatter strækningen af Vester Nebel Å fra Truds Bro og nedstrøms i Kolding Å til udløbet af Hartekanal. Projektområdet er herefter på 79,3 ha og er vist oversigtligt på bilag 1. Målsætningen med projektet er at: skabe sammenhængende natur i Kolding Å s opland bidrage til opfyldelse af kravene i EU's Vandrammedirektiv gennem forbedring af fysiske forhold og fjernelse af spærringer i vandløb og sikre mindre udvaskning af kvælstof og fosfor bidrage til opfyldelse af bevaringsmålsætningen for NATURA-2000 områder (Svanemosen og Lillebælt) etablere ny natur og forbedre den eksisterende sætte fokus på tiltag, der kan bevare og styrke status for rødlistearter og arter omfattet af habitatdirektivet.

2 Projektet gennemføres ved frivillige aftaler, og der er en betydelig lokal forankring gennem en nedsat lodsejerfølgegruppe. Projektet er baseret på Miljøministeriets særlige vand- og naturindsats. Baggrund Siden 1920 har op i mod halvdelen af den samlede vandføring i Kolding Å-systemet været afskåret ved etablering af Stubdrup-dæmningen på tværs af det oprindelige sammenløb af Vester Nebel Å og Almind Å. Herved blev Ferup Sø skabt, og der blev etableret vandforsyning gennem hartekanalen til vandkraftværket Harteværket, som samtidig blev opført på nordsiden af Kolding Å vest for Kolding. Harteværket aftager det meste af afstrømningen fra et opland på 130 km 2. Siden 1993 har der dog været en afgivelse af ca. 150 l/s fra Ferup Sø til en lille fiskepassage ned til den nedre del af V. Nebel Å ligesom der under store afstrømninger sker overløb til det oprindelige vandløbssystem. Kolding Kommune har sammen med Skov- og Naturstyrelsen etableret en 1000 meter lang faunapassage uden om opstemningen i Vester Nebel Å ved Ferup Sø. Derved er afstrømningen fra et opland på 89 km 2 blevet ledt til den nedre del af V. Nebel Å og den øvre del af Kolding Å. På baggrund af den ekstra vandmængde, der fremover ledes til Vester Nebel Å og Kolding Å er der opstået mulighed for at lave et vådområdeprojekt. Projektforslaget I forundersøgelsen er der belyst en række forskellige løsningsmuligheder, der alle bidrager til at opfylde målsætningen med projektet. I det følgende beskrives det kombinerede løsningsforslag, som Kolding Kommune arbejder videre med. Mere vand i Kolding Å Som følge af gennemførelsen af faunapassagen ved Ferup Sø vil der ledes mere vand gennem Vester Nebel Å nedstrøms faunapassagen og gennem de øverste 7,2 km af Kolding Å. Effekten af dette tiltag på vandspejlsforholdene i vandløbene ophører ved udløbet af Hartekanalen, hvor vandføringen vil være uændret i forhold til de eksisterende forhold. Omlægning af dræn til overrisling Indenfor projektområdet langs Kolding Å er der mange lokale drænsystemer, der i dag føres frem til vandløbet. Det foreslås, at 10 af disse drænsystemer omlægges, således at drænvandet kan overrisle de vandløbsnære arealer, hvorved der vil ske en øget tilbageholdelse af kvælstof. Omlægning af dræn kan udføres uafhængigt af de øvrige tiltag og kan udføres så naboarealerne ikke får forringede afvandingsforhold. Større fysisk variation i åen imellem Truds og Ejstrupvej I forbindelse med forberedelserne af Vandrammedirektivets vandplaner påpeges det, at en vigtig forudsætning for opfyldelse af målsætningen for vandløb er, at der sker en forbedring af vandløbenes fysiske forhold. Vandløb med varierede fysiske forhold rummer således langt flere forskellige levesteder for dyr og planter end vandløb, der er fysisk ensartede. Projektforslaget omfatter: Flere sten og mere grus i vandløbet Der udlægges 10 banker med gydegrus af hver 25 m længde samt store strømsten på den nederste del af V. Nebel Å fra Truds Bro og videre nedstrøms i Kolding Å til Ejstrupvej. Mindre grødeskæring Grødeskæringen reduceres til 1 gang årligt på de nederste 1300 m af V. Nebel Å fra Truds Bro og på de øverste 1400 m af Kolding Å fra tilløbet af Åkær Å frem til Ejstrupvej svarende til bestemmel- 2

3 serne videre opstrøms i V. Nebel Å. I det reviderede regulativ skal der som ekstra sikring i tilfælde af store afstrømningshændelser indlægges mulighed for en ekstra grødeskæring - jf. det nuværende regulativ. Konsekvenser af projektforslaget Med de fremlagte projektforlag sker der en forringelse af afvandingsforholdene i ådalen og mulighederne for kvælstoffjernelse forbedres. I forundersøgelsen er det derudover bl.a. vurderet, hvordan projektforslagene påvirker de biologiske forhold i ådalen og i vandløbet. Vandspejle i vandløbene Gennemførelse af faunapassagen ved Ferup Sø medfører et højere vandspejl i den nedre del af Vester Nebel Å og i de øverste 7,2 km af Kolding Å nedstrøms til Hartekanalen. Faunapassagens gennemførelse betyder, at vandspejlet hæves med indtil 40 cm ved store vandføringer om vinteren og indtil 21 cm ved store vandføringer om sommeren. Placeringen af gydegrus og sten er planlagt således, at effekten af den hævede vandløbsbund på vandspejlet vil være væk ved Truds Bro. Dette er tilfældet ved alle de beregnede vandføringer. Længere nedstrøms er effekten af sten og grus udlægning en vandspejlsstigning på ca cm sammenlignet med effekten af faunapassagen ved Ferup Sø alene. Den ændrede grødeskæringspraksis vil få vandstanden omkring Truds Bro til at stige ca cm og der vil være en smule opstuvning på de første ca. 200 m af V. Nebel Å opstrøms for projektområdet. På de øverste 1400 m af Kolding Å er den gennemsnitlige effekt af tiltaget en generel vandstandsstigning på ca. 10 cm svarende til en samlet vandstandsstigning på cm ud over effekten af øgede vandføring. Projektet vil forøge hyppigheden og udstrækningen af oversvømmelser omkring Kolding Å og den nedre del af Vester Nebel Å. Udstrækningen af oversvømmelserne i de forskellige projektforslag er beregnet for den afstrømning, der overskides i 5 % af tiden (18 døgn / år) svarende til en gennemsnitlig afstrømning på 45 l/sek/km 2. Beregningerne er udført for strækningen fra Truds Bro og nedstrøms til udløbet af Hartekanalen i Kolding Å. Under de eksisterende forhold er det oversvømmede areal kun ca. 1 ha, men øges til ca. 34 ha ved gennemførsel af faunapassagen og udlægning af sten og grus. De store vandføringer optræder om vinteren, hvor grøden efter vækstsæsonen normalt er faldet hen og skyllet ud af vandløbet. Ved de meget store afstrømningshændelser er det vigtigt at bemærke, at der allerede under de eksisterende forhold sker oversvømmelse af ca. 50 ha. Gennemførelse af projektet medfører, at oversvømmelsestiden forøges samtidig med at yderligere indtil ca. 23 ha oversvømmes. Ådalens afvandingstilstand Projektet får indflydelse på afvandingstilstanden af arealerne i ådalen. For projektforslaget er kortlagt arealer med en afvandingsdybde på mindre end 1 meter om sommeren ved den afstrømning der overskrides / underskrides i halvdelen af tiden. Udbredelsen af disse arealer er afgrænset af projektgrænsen. Under de eksisterende forhold har ca. 57 ha en afvandingsdybde under 1 meter. Dette areal øges til ca. 79 ha ved gennemførelse af projektet. Omlægning af drænsystemer til overrisling forringer også afvandingsforholdene, især om vinteren. Projektet omfatter etablering af 10 overrislingsområder svarende til et areal på knap 7 ha indenfor projektområdet. 3

4 Kvælstoffjernelse Med de øgede oversvømmelser i ådalen forbedres mulighederne for kvælstoftilbageholdelse og eventuelt fosfortilbageholdelse. Projektforslaget vil medføre en årlig fjernelse af ca. 5 tons mere kvælstof end under de eksisterende forhold. Biologiske forhold 62 ha af projektområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den botaniske værdi er generelt ringe og det vurderes, at de botaniske interesser på langt hovedparten af naturarealerne ikke tilsidesættes ved projektets gennemførsel. Projektet vil medføre egentlig naturgenopretning af ca. 4,5 ha, der i dag er omdriftsarealer. Med forøget naturpleje i form af enten afgræsning eller høslæt vil naturarealernes botaniske værdi kunne øges, især hvis der ikke mere gødskes. Ved gennemførelse af EU's Vandrammedirektiv forventes det, at kravene til vandløbenes fysiske tilstand bliver skærpet således, at der kan opnås bedre biologiske forhold i vandløbet. Projektets forslag om udlægning af gydegrus og sten i vandløbene samt mindre grødeskæring vil således bidrage til at sikre, at de fysiske forhold forbedres. Der vil blive bedre gydeforhold for f.eks. havørred samt flere skjulesteder for f.eks. smerling. Begge fiskearter er opført på rødlisten. Projektet medfører ikke permanente sødannelser i ådalen, og projektet vil dermed ikke have negativ effekt på nedtrækkende smolt (yngel af havørred). Projektet bidrager til at formindske udledningen af næringsstoffer til havet. På den måde vil projektet bidrage til, at bevaringsmålsætningen for det internationale naturbeskyttelsesområde i Lillebælt kan opfyldes. Projektets betydning for tekniske anlæg Forundersøgelsen har kortlagt tekniske anlæg i og omkring projektområdet. Omkring V. Nebel Å og langs den øverste strækning af Kolding Å findes en række vandboringer. Det anbefales at disse sikres mod højere grundvandsstand. Det anbefales også, at en ca. 70 m lang strækning af foden af jernbanedæmningen i projektets vestlige del sikres mod erosion i forbindelse med oversvømmelser ved de største afstrømningshændelser. Lidt opstrøms Hartekanalens udløb findes to mastefundamenter for luftledninger. Det vurderes, at disse mastefundamenter ikke påvirkes negativt af projektet. Yderligere information om projektet, herunder den fulde tekniske forundersøgelse kan findes på: Hvad er VVM VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det: 1. enten er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006). 4

5 2. eller er omfattet af VVM-bekendtgørelses bilag 2 og at det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. En vurdering af bilag 2-projekters miljøpåvirkning - screening - skal ske ud fra kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. VVM-bekendtgørelsens bilag 3 er vist i skema 1 og 2. Den skematiske fremstilling giver et overblik over, hvilke miljø- og planmæssige kriterier der eventuelt kan udløse VVM-pligt. Skema 1 vedrører projektets karakteristika og geografiske placering. Skema 2 omfatter den potentielle miljøpåvirkning. Skema 2 kan opfattes som en konklusion af væsentligheden af de miljøpåvirkninger, der er fundet i skema 1. VVM-screening af projektet Bekendtgørelsens bilag 1: Miljøcenter Odense skønner, at projektet ikke er omfattet af bilag 1. Bekendtgørelsens bilag 2: Miljøcenter Odense skønner, at naturgenopretningsprojektet ved Kolding Å er omfattet af bilag 2, jf. punkt nr. 11f, og der skal derfor foretages en vurdering (screening) af om projektet påvirker miljøet væsentligt. Som nævnt ovenfor, er anlæg og projekter angivet i bilag 2 VVM-pligtige, hvis det må antages, at anlægget vil påvirke miljøet væsentligt. Anmeldelsen har været sendt i høring ved Kolding Kommune, Miljøcenter Ribe, og Museum Sønderjylland. Vurdering af miljøpåvirkning og planforhold I skema 1 er vist, hvilke miljø- og planmæssige kriterier, projektet skal vurderes ud fra i VVMscreeningen, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Skema 1 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? (Svares ja skal forholdene nøjere vurderes, jf. skema 2). 1. Projektets karakteristika Ja Nej Bemærkninger a. Projektets dimensioner X Vandmæssigt føres en større mængde vand i vandløbet fra Ferup Sø og til udløbet af Hartekanalen. Dette er dog en tilbageføring til den tidligere tilstand dog minus vandet fra Almind Å, der stadig løber til Harteværket. Der vil være mindre terrænreguleringer ifm. etablering af kreaturpassager. b. Kumulation med andre projekter x Ikke relevant 5

6 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? (Svares ja skal forholdene nøjere vurderes, jf. skema 2). Ja Nej Bemærkninger c. Anvendelsen af naturressourcer x Begrænset brug af naturressourcer: 150 m 3 stenmateriale, 7 røroverkørsler a 6 meter (drænrør), sikring af fod ved jernbanedæmning 15 m 3 sten og grus d. Affaldsproduktion x meget begrænset e. Forurening og gener x Der kan i forbindelse med den øgede vandtransport i systemet, ske en øget sandvandring indtil åløbet har fundet et naturligt nyt profil, svarende til den ekstra vandføring. f. Risikoen for uheld, navnlig under hensyntagen x til de anvendte stoffer og teknologier 2. Projektets placering. Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der bliver berørt af projektet. a. Nuværende arealanvendelse Kolding Å og Vester Nebel Å afgrænses af naturarealer samt landbrugsarealer udlagt i græs. b. Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet Kolding å er B2 malsat på den og regenereringskapacitet i området berørte strækning, Vester Nebel Å er B2 målsat på den nederste strækning af åen frem til jernbanebroen. Opstrøms er den B1 målsat. Begge åstrækninger lever op til sin målsætning, der er dog problemer med sandvandring og for få fiskeskjul. Engene er af varierende naturkvalitet opdelt i værdiklasser (A-D). Kun en mindre del af arealerne er følsomme over for vandstandsstigninger. Overrislingsområderne holdes uden for de mest værdifulde naturlokaliteter. c. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på: 1. Vådområder/vandområder x Lavbundsarealerne langs Kolding Å inden for projektområdet er udlagt til potentiel vådområde. 2. Kystområder x Ikke relevant 3. Skovområder x Ikke relevant 4. Reservater og naturparker x Ikke relevant 5. Vadehavsområdet x Ikke relevant 6. Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og - habitatområder x Tilbageholdelsen af næringsstoffer kan få en positiv indvirkning på Natura 2000 område nr. 90 Lillebælt. 6

7 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? (Svares ja skal forholdene nøjere vurderes, jf. skema 2). Ja Nej Bemærkninger Åstrækningen inden for projektområdet samt de tilstødende arealer er for størstepartens vedkommende beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Udlægning af sten og grus, samt reduceret grødeskæring vil få positiv indvirkning på naturtilstanden i åen. Projektets fokus på forsat og nogle steder øget græsning vil få positiv effekt på de tilstødende enge og overdrevs naturtilstand. De planlagte overrislingsområder holdes uden for de mest værdifulde engområder, og vil derfor ikke have væsentlig negativ effekt på engenes naturkvalitet. 7. Områder, hvor de fastsatte x Ikke relevant miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet 8. Tætbefolkede områder x Ikke relevant 9. Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt x Projektet vil ikke påvirke landskabet i negativ retning. Kommentarer til skema 1: Med baggrund i vurderingen ved udarbejdelsen af skema 1 skønner Miljøcenter Odense, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af miljøet såvel indenfor som udenfor projektområdet. Botaniske forhold Det fremgik af anmeldelsen, at overrislingsområderne 2 og 9 har et højt naturindhold, og at disse områder er sårbare overfor vandstandsstigning. Miljøcentret havde som bemærkning til dette, at det er problematisk at overrisle værdifulde naturarealer uanset om de ligger i habitatområder eller ej. Miljøcentret savnede at få belyst, om der vil ske overrisling på områder med højt naturindhold, og om de uheldige effekter af overrisling modvirkes ved f.eks. etablering af afgræsning i områderne. Endelig skulle det også fremgå, om etablering af ekstensiv drift i form af afgræsning eller høslæt er en del af projektet. Kolding Kommune oplyste efterfølgende, at kommunen konkret har været ude i projektområdet for at vurdere, om der var konflikter mellem naturindhold og ønsket om overrisling. Det resulterede i følgende justeringer: Overrislingsareal 1 og 4 udgår, og overrislingsareal 5 rykkes længere mod øst fra et værdifuldt botanisk område til et område uden særlige botaniske interesser. Område 9 indgår ikke i det samlede 7

8 vådområdeprojekt. I område 2 vurderes det, at de værdifulde botaniske interesser i området ligger udenfor det areal som skal overrisles, og der ændres derfor ikke på dette areal. Vedrørende afgræsning har kommunen oplyst, at mindst 90 % af området er sikret fremtidig afgræsning. Bilag IV-arter I anmeldelsen var det angivet, at der indenfor projektområdet er registreret følgende bilag IV-arter: havørred, smerling, vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og odder. Miljøcentret anmodede om at få en redegørelse for hvilke konsekvenser projektet vil medføre overfor disse arter såvel på lang sigt som i anlægsfasen. Kolding Kommune fremsendte efterfølgende en redegørelse der beskriver, at projektet på lang sigt vil gavne alle dyrearter. Det vurderes, at hverken flagermus, markfirben eller padder berøres i anlægsfasen. Kommunens oplysninger om odder tyder på, at den ikke yngler indenfor projektområdet, men at der kan forekomme odder på vandring. Da anlægsarbejderne højst vil være af 1 få dages varighed vurderer kommunen, at anlægsarbejderne ikke vil påvirke odder negativt, hverken midlertidigt eller permanent. Planforhold Projektområdet er udpeget som landskabeligt interesseområde, og lavbundsarealerne indenfor projektområdet er udpeget til potentielt vådområde. Størstedelen af projektområdet er udpeget til værdifuldt naturområde, og den nederste strækning af Kolding Å er udpeget til kulturhistorisk område. Det vurderes, at projektet ikke er i strid med planlægningen for området. Skema 2 omfatter den potentielle miljøpåvirkning og væsentligheden af de miljøpåvirkninger der er indfanget i skema 1. Skema 2 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Vurderes det fortsat, jf. ja erne fra skema 1, at anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i relation til påvirkningens: Omfang (geografisk område og antal personer der berøres) Grænseoverskridende karakter Grad og kompleksitet Sandsynlighed Varighed, hyppighed og reversibilitet 1b 1c 2b 2c6 2c9 Sammenfatning og konklusion Sammenfatningen viser at naturgenopretningsprojektet vil indebære en væsentlig forbedring af naturinteresserne i området, og at det ikke vil medføre negative påvirkninger på miljøet. Miljøcenter Odense skønner derfor, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Screeningsresultatet kan ændres, hvis projektet eller andre forudsætninger ændres. Bygherre kan i tvivlstilfælde kontakte Miljøcenter Odense for at få en vurdering. 8

9 Sagens akter: Anmeldelse af 7. august Bemærkninger fra Miljøcenter Ribe. Bemærkninger fra Kolding Kommune. Med venlig hilsen Niels Bjørkbom Kontorleder 9

10 Bilag 1 Vådområdeprojekt Kolding Å / Vester Nebel Å Oversigtskort Legend Projektområde