NÅR LIVETS KÆDE HOPPER AF
|
|
- Stig Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÅR LIVETS KÆDE HOPPER AF Bo Kristiansen blev i 1994 diagnosticeret som skizofren og var i en periode indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling. Et sundere liv uden cigaretter og alkohol samt en markant kostomlægning har dog fået skabt balance i Bos liv, hvor især cyklingen blev vejen frem til et bedre liv. Af: Christian Birch Fotos: Cykel For Sagen/Colorbox/Christian Birch/Christine Wex
2 I cykelløbet Cykel For Sagen - Fra Varde Til Skagen, hvor Bo Kristiansen tilbage i 2011 deltog sammen med andre psykiatribrugere, blev der tilbagelagt mere end 400 kilometer over fem dage. Cykelløbet blev for Bo Kristiansen det hårdeste, han nogensinde har oplevet, men samtidig var det også en smuk afslutning på adskillige års kamp med skizofrenien som fast følgesvend, da han krydsede målstregen i Skagen. Fotos: CykelForSagen.dk Af: Christian Birch B o Kristiansen er lutter smil, da vi mødes første gang på Glostrup Hospital og trykker hånd. Han har været tidligt oppe for at tage morgentoget fra Kolding til København, men han viser nu ingen tegn på træthed efter flere timer på skinnerne. Den 52-årige mureruddannede Bo skal om et par timer holde foredrag på Glostrup Hospital for Vestegnens psykiatribrugere og medarbejdere. Her skal han fortælle om hans egen vej ud af en diagnose som paranoid skizofren ved hjælp af noget så simpelt som motion og sund kost. Men før solstrålerne igen brød gennem de mørke, tunge skyer, der hang over Bos liv, så skulle han først i gennem et årelangt forløb og efterfølgende redefinere sig selv som menneske. En kamp som tog mere end ti år at gennemføre og med utallige psykiatriske indlæggelser til følge. Med som vidner på hele nedturen er Bos familie, der består af barndomskæresten Lis og tre børn. Især Lis bliver det livsnødvendige anker, der får Bo til at poppe op til overfladen som en korkprop efter ny luft. Han taler i det hele taget ekstremt varmt om Lis og der går heller ikke lang tid, før han blankt erkender: - Hvis ikke Lis havde været der, ja så ved jeg ikke, lyder det, uden han kan færdiggøre sætningen. Tankemylder fylder Det virker meget afslappende og behageligt at være i hans selskab. Der tales velovervejet om livet som skizofren, og han fægter sjældent med armene, når pointer skal markeres eller understreges. Bo passer i det hele taget perfekt på beskrivelsen om den sindige jyde, så derfor er det også meget svært at forestille sig, at Bo i de mest dekadente perioder af sit liv har været manisk, trippende og ude af stand til at finde ro i sjælen. Som en løve i et bur, der glubsk venter på at blive sluppet løs af lænkerne og fortære bøffen i én stor mundfuld. Det står hurtigt klart, at Bo har fortalt historien før, men han er på ingen måde frelst eller bedrevidende. Han understreger derimod flere gange, at motion, kostomlægning og et afholdsliv har været vejen frem for ham. Ikke at det nødvendigvis er den 1 endegyldig formel på et bedre liv for andre sindslidende. - Der er jo forskellige patienter med forskellige diagnoser. Jeg er her ikke for at fortælle, at gør som jeg, så går det hele nok. Jeg kan kun fortælle om, hvad der har virket for mig, og det har motion og et sundt liv, lyder det. Og virket, det har det. Efter Bo begyndte at motionere, har han fået sat medicinforbruget ned og har mærkbart mere overskud i dagligdagen. Han kan fungere nu. Når han skal forsøge at sætte ord på, når han ikke fungerer, og hvad skizofreni er for ham, så er det især ordet tankemylder, han hele tiden vender tilbage til. At han ikke kan samle tankerne om noget. De fiser rundt inde i hovedet på ham som en mental flippermaskine, der til sidst får ham til at tilte. Eller når han går en tur i skoven og straks kan lugte parfume eller deodorant, selvom der ikke er en sjæl i miles omkreds. Hans sanser skærpedes i en uhyggelig grad, hvilket samtidig er en advarselslampe om, at han skal geare ned og tage en time-out. Heldigvis har Bo udviklet en mental teknik, der kan holde dæmonerne væk, når de banker på sindets skrøbelig dør. - En person, der var så psykotisk, som jeg var, skal man ikke vende ryggen til. Bo Kristiansen rammer bunden i 2004 og bliver indlagt på den lukkede afdeling - Jeg kan nærmest tænke de dårlige tanker væk, så jeg ikke falder tilbage igen eller får de her dyk. Jeg tvinger mig til at tænke positive tanker, hvilket har hjulpet mig meget de seneste år, siger han om tankeøvelsen. Der har nu også været lang tid til at øve sig. For problemerne begyndte for mere end 20 år siden, hvor han gik ned med flaget første gang.
3 Paranoiaens indtog I 1991 har Bo sammen med Lis et hus samt en to årig datter. Senere kommer der yderligere to børn til, og i det hele taget er der tale om en ganske almindelig dansk familie. Alligevel har Bo det ikke godt, så i 91 kommer den første alvorlige krise med en psykiatrisk indlæggelse på Kolding Sygehus i tre måneder. Det er et stigende arbejdspres, der første gang får filmen til at knække. - Jeg følte mig simpelthen forfulgt af min arbejdsgiver. Han var hele tiden efter mig, følte jeg. Jeg ved ikke, hvad årsagen til det var, men jeg talte med en kollega om det, som overhovedet ikke kunne genkende det, siger Bo om den paranoia, han pludselig fyldes med. Han ved godt, at det er ham, den er gal med, så han sygemeldes fra arbejdet, der senere fyrer ham grundet de psykiske problemer. Hjemme i privaten hos Lis er han heller ikke meget bevendt. Bo kan ingenting. Ikke en gang smøre en mad til sig selv. Det står lysende klart, at han trænger til hjælp, så han går med til indlæggelsen på Kolding Sygehus. Det bliver et kulturchok af rang. - På en psykiatrisk afdeling går alle patienter bare med armene hængende ned langs siden. Der er ingen kontakt med de andre overhovedet og alting foregår i slow motion, fortæller han. Han har dog også nok at gøre med at passe sig selv, selvom han er temmelig rundforvirret over indlæggelsen. Han kan ikke rigtig kapere det. - Jeg er ikke helt klar over, hvad der foregår, så jeg er lidt på herrens mark. Men samtidig har man virkelig bare intet overskud, og har det pissedårligt med en masse tankemylder oppe i hovedet, lyder det om den første tid som psykiatrisk patient. Af lægerne får han I første omgang at vide, at det formentlig bare er en efterårs-depression, så han forlader Kolding Sygehus som planlagt tre måneder efter. Uden en diagnose. Først tre år efter, med yderligere indlæggelser til følge, får han stillet diagnosen paranoid skizofren. - Det er selvfølgelig ærgerligt at få sådan en diagnose. Ja, det er vel nærmest en dom, siger han og fortsætter: - Men jeg forholder mig faktisk ikke rigtig til diagnosen paranoid skizofren. Den fiser godt nok ind derinde, men jeg kan ikke bruge det til noget, forklarer han om diagnosen, som han nærmest glider af på. Diagnose uden prognose For godt nok giver diagnosen klarhed og svar på, hvorfor han har haft det så skidt i en årrække og dermed kan få den rette medicinering. Men mange af problemerne er også forbundet med en destruktiv livsstil. Bo indtager, i de mest hidsige stunder, op mod 900 mg. medicin krydret med et par flasker rødvin samt smøger dagligt. Ofte falder han i søvn på sofaen efter aftensmaden i medicin- og alkoholens søvndyssende tåger. I denne periode er han ikke ligefrem den bedste kæreste for Lis. Det slider da også på forholdet, men Lis står ved sin mand. - Men jeg forholder mig faktisk ikke rigtig til diagnosen paranoid skizofren. Den fiser godt nok ind derinde, men jeg kan ikke bruge det til noget. Bo Kristiansen om da han fik diagnosen skizofreni De hyppige besøg på den psykiatriske afdeling fortætter de næste par år. I hullerne i mellem indlæggelserne arbejder han lidt her og der som murer, indtil han lader sig førtidspensionere i 1997 som 35-årig. Brugt op og slidt ned. Der er ikke mere at give af, så han stempler ud fra arbejdsmarkedet. Det bliver arrangeret fra kommunal side, at han kan fortsætte i det lokale dagcenter for at have noget at stå op til om morgenen, men han har det stadigvæk ikke godt. De dårlige vaner og Bos liv kører mere eller mindre i ring uden de store lyspunkter, og bunden rammes endegyldigt i 2004, hvor han bliver indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling. Om end det kun bliver for en kort bemærkning, så er det alligevel en nødvendighed, da tankemylderet i hovedet er for stort. - En person, der var så psykotisk, som jeg var, skal man ikke vende ryggen til, siger han med alvor i stemmen og vrider sig samtidig lidt i stolen på spørgsmålet, om han ligefrem var til fare for andre eller sig selv. - Jeg tror det ikke. Altså, jeg har jo aldrig slået nogen før. Så nej, det tror jeg ikke, svarer han forsigtigt, men tvivlen lyser alligevel ud af ham, mens han nipper til kaffen. Indlæggelsen på den lukkede afdeling bliver kortvarig, hvor han bagefter kommer op på den åbne afdeling. Her banker han i bordet. Igennem mange år i psykiatri-systemet har han prøvet mange forskellige medicin-præparater, enten fordi der er kommet nye produkter på markedet eller også på grund af ny medicinering. Nogle gange med positiv effekt, men andre gange med knap så god effekt. I 2004 var medicineringen ikke god og decideret modbydelig for Bo, så han kræver ny medicinering. - Jeg føler, at det ikke rigtig vil vende for mig, så jeg gik op til sygeplejersken og sagde, at jeg må have noget andet medicin. Jeg kan ikke sove, jeg kan ikke få ro, og jeg kan mærke, at det ender galt det her. Så vi må gøre noget, og jeg går ikke, før du har givet mig de piller, forklarer han om mødet med sygeplejersken på den åbne afdeling.. Han får tildelt en ny hurtigtvirkende medicin efter en lægefaglig rådslagning, som giver positive resultater med det samme. Han mærker en markant forbedring, så han kort tid efter igen kan forlade den psykiatriske afdeling. For sidste gang. En fjerbold bliver nemlig skyld i, at hans liv pludselig vender 180 grader. Idrætten bliver redningen Da han forlader Kolding Sygehus og den psykiatriske afdeling i 2004, kan Bo ikke få lov til at vende tilbage til dagscenteret, hvor han ellers har været de sidste mange år. Kommunen kører efter et rotationsprincip, så brugerne ikke sidder fast samme sted, men derimod kommer videre i systemet. Bo skal have ny luft. - Det syntes jeg var helt fair, så ikke et ondt ord om det. Jeg endte i stedet på værestedet Vækststedet, som er noget helt andet end distriktspsykiatrien. Her var der jo tilbud til alt muligt. Der var musikrum og man kunne lave glas og sådan noget, men det passede ikke lige til mig. Så var der én, der fortalte om en idrætsforening for sindslidende, og kort efter spillede jeg badminton hver fredag. Det blev jeg virkelig bidt af, siger han om introduktionen til idræt. Idrætten bliver en åbenbaring. Han elsker at dyrke motion, der ellers ikke har stået højt på hans prioriteringsliste tidligere. To gange om ugen svinger han ketcheren eller svømmer en tur, og Bo får det bedre og bedre, som tiden skrider frem. Når han dyrker idræt er tankemylderet væk. Han er i bund og grund bare et individ, der forsøger at komme i form og presse sig selv til grænsen. Alt det andet tankemylderet og de daglige problemer kan han hænge ude på knagen i omklædningsrummet. Det er deri, at befrielsen ligger. Stille og roligt foretager alkoholforbruget sig også efterhånden som tilgangen til sporten bliver mere og mere seriøs. Alligevel skal der en frisk og årvågen læge til endelig at konfrontere Bos alkoholforbrug. Ved en rutinemæssig blodprøve kan sygeplejersken se på Bos blodtal, at han nok måske drikker lidt mere, end godt er. Han er ikke fuldblodsalkoholiker, men han drikker for meget. Sygeplejersken kigger Bo dybt i øjnene og spørger: - Bo er det ikke på tide, at du stopper?, genfortæller han om oplevelsen. - Først svarede jeg: Stopper med hvad dog?!, selvom jeg 2
4 udmærket godt ved, hvad hun henviser til, siger han om den stædige sygeplejerske, som holder et stålfast blik på Bo. - Jeg tror udmærket, du ved, hvad jeg taler om, replicerer sygeplejersken, hvilket gør Bo fuldstændig paf. - Det var fint, at hun(sygeplejersken, red.) gjorde det, men jeg siger dig, det var grænseoverskridende, at hun konfronterede mig. Jeg fik et meget mere afslappet forhold til alkohol efter den blodprøve, siger han. - Hold kæft, det var fedt! Blodprøven bliver det sidste afgørende vendepunkt for Bo. Det endegyldige sidste skridt ud af mørket, der på daværende tidspunkt har varet mere end et årti. Det hele lysner nu for familien Kristiansen, som nu ikke kun overlever - de begynder så småt også at leve. Bo har det godt, og de næste par år motionerer han på livet løs sammen med andre psykiatribrugere i Vækststedet. Badminton, volleyball, svømning og hvad der ellers er af tilbud. - Jeg får virkelig meget ud af at træne motion sammen med andre psykiatribrugere. Vi er i samme båd, lyder det fra Bo. I 2008 ser han tilfældigt en seddel på en opslagstavle i Vækststedet angående et kursus i idrætsinstruktør-uddannelse for sindslidende. Han pirres med det samme, selvom uddannelsen koster kroner. Pengene er sparsomme i privaten, men han iler hjem til Lis med en sjælden set entusiasme. - Jeg sagde til Lis, at det her, det skal jeg bare melde mig til. Det kunne jeg mærke, fordi jeg kunne se værdien i det for mig. At jeg ville få en masse personligt ud af det. På daværende tidspunkt var der også lidt knas med vores instruktører i vores egen forening - den ene var på vej væk, og den anden vidste ikke, om han ville blive eller ej - så jeg kunne mærke, at det var på vej ned af bakke, og det så jeg nogle muligheder i. Så de penge måtte vi bare finde, forklarer han. Pengene finder de, og Bo har set rigtigt, at der vil mangle instruktører. Så da han har overstået uddannelsen tilknyttes han som instruktør i hans egen forening, hvilket bare gør ham endnu mere forelsket i idrætten. - Den fornemmelse man har efter en hård omgang motion, den kan ikke underkendes. Til et koordinatormøde i 2010 i Nordjylland bliver han introduceret til cykelsporten. Her bliver han sådan lidt tilfældigt spurgt, om han ikke vil deltage i cykelløbet fra Varde til Skagen, der er et cykelløb, hvor overskuddet går til sindslidende med over 400 kilometer på jernhesten. Noget af en udfordring for en mand, der med egne ord ikke havde cyklet mere end ti kilometer, som den længste tur. - Jeg sad på vej hjem i toget og tænkte over det. Stille og roligt blev jeg solgt på idéen. Jeg vidste, at ville jeg deltage, så skulle jeg have fat i én af brugerne hjemme på Vækststedet som kunne hjælpe mig med at komme i gang. Jeg havde set, at én af dem trænede virkelig seriøst, så hende måtte jeg have fat i, lyder det om Charlotte, som indvilliger i at hjælpe Bo med at komme i form og i det hele taget angribe et etapeløb. Et intenst forløb med at komme i form begynder. Pludselig står den på pasta, grøntsager og mælk i stedet for stegt flæsk med persillesovs og et par flasker rødvin. Med andre ord, så kan forvandlingen for Bos vedkommende ikke være mere radikal. - Det var vigtigt for mig at komme i form, og jeg blev måske også lidt fanatisk til sidst. Men det var altså virkelig vigtigt for mig, siger han om træningsforløbet. Med en ærgerrighed forbeholdt de få, så lykkedes det ham at træne sig op og ikke mindst gennemføre det krævende cykelløb fra Varde til Skagen. Især den første etape husker Bo tydelig, som var smertens dag. - Hold da op, det var hårdt. Mine ben var komplet ødelagte, og så skulle jeg gøre det næste dag igen?, klukker han om de ømme ben efter en cykeltur på 80 kilometer. Bo får alligevel kæmpet sig igennem etapeløbet og krydser nærmest hulkende målstregen i Skagen efter fire dages slid og slæb på cyklen. - På vej ind på opløbsstrækningen kan jeg i periferien se min kæreste og tre børn. Jeg siger dig, jeg græd. Hold kæft, det var fedt, lyder det om kulminationen på cykelløbet, der samtidig fungerer FAKTABOKS SKIZOFRENI Skizofreni i tal: Cirka en procent af danskerne udvikler symptomer på skizofreni i løbet af livet, og cirka danskere har sygdommen her og nu. Cirka 5000 er indlagt i løbet af et år. Lidt flere mænd end kvinder får diagnosen skizofreni, og kvinder har lidt mildere forløb end mænd. Sådan går det mennesker med skizofreni: 20 procent kommer sig af sygdommen og lever i egen bolig, går fx på arbejde eller passer studier og er symptomfri. 35 procent kan have forskellige problemer, men kan få et aktivt liv. 30 procent har vedvarende psykosesymptomer men klarer sig i egen bolig med støtte - og med periodiske indlæggelser. 15 procent kan ikke bo for sig selv og har brug for vedvarende medicinsk behandling og støtte. Kort om skizofreni Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse - en psykose, som påvirker tanker, følelser og sanser. Når man har skizofreni, kan fantasi og virkelighed flyde sammen - det kan måske bedst sammenlignes med at drømme uhyggeligt i vågen tilstand. Derudover kan man: høre lyde og stemmer, der ikke er der føle sig forfulgt føle sig tom og trist Årsagen ukendt Ingen kan svare på, hvorfor skizofreni opstår. Forskere mener, at procent af forklaringen ligger i generne. Derfor er der større risiko for at udvikle skizofreni, hvis forældre eller søskende har den. Jo tidligere, mennesker med skizofreni får hjælp, des bedre. Op mod hver femte kommer sig og bliver symptomfri. Mere end biologi Mange mennesker med skizofreni har fx været udsat for omsorgssvigt, mobning, overgreb, alvorlige ulykker eller dødsfald i familien. Bryder ud i ungdommen Det er især hos unge mellem 15 og 25 år, at skizofrenien bryder ud. Misbrug, traumatiske oplevelser og stress kan udløse sygdommen. Kilde: Psykiatrifonden som en smuk afslutning på mange års nådesløs kamp. Der blev krydset mere end en målstreg den dag i Jeg var jo lettet og ikke mindst utrolig stolt over mig selv. At jeg kunne gennemføre det, og jeg kunne hive mig selv op til sådan et krævende løb, fortæller han om det, som han betegner som sit livs triumf. Kronisk uvidenhed Bo har siden cykelturen til Skagen holdt cyklingen ved lige, selvom han ikke er nær så fanatisk mere omkring træningen, som op til cykelløbet. Han pønser endda på at tage med på cykelturen Vestegnen Til Skagen, der skydes i gang i august, hvis han kan liste sig med på et hold. I Vækststedet er Bo stadig en del af instruktørkorpset. En opgave han aldrig bliver træt af, og han har nu viet sit liv til at hjælpe andre i hans situation. Så jo. Livet smiler for alvor igen til Familien Kristiansen fra Kolding, der har været så grueligt meget igennem siden 1991, hvor derouten for alvor tog fart. Men nu er der plus på kontoerne. Både den mentale, men også den økonomiske, hvilket har betydet, at Lis i en forholdsvis sen alder alligevel forfulgte drømmen om sygeplejerske-studiet og blev 3
5 færdiguddannet i Det er således også Lis Klinisk Lægeordbog, som Bo hiver op fra rygsækken som noget af det sidste i interviewet. Han bladrer kort i bogen, slår op på en side og placerer bogen på bordet, mens han peger på ordet kronisk. - Prøv lige at læse det her højt, siger han. - Kronisk: sygdom eller anden tilstand, som udvikler sig langsomt og vedvarer længe(modsat akut); er ikke ensbetydende med uhelbredelig, lyder passagen i den kliniske ordbog. Bo springer hurtigt til den sidste sætning, mens han med et kæmpe smil, ja nærmest triumferende, gentager den oplæste passage. - Ikke ensbetydende med uhelbredelig. Jeg tror, at det er en bred misforståelse blandt mange mennesker, at når noget er kronisk, så er det noget, der bliver ved. At det ikke kan helbredes. Det gør det ikke. Man kan godt blive helbredt, forklarer han. Han sætter aldrig det afgørende stød ind og siger, at han selv er helbredt. For det mener han ikke selv, at han er. Ikke helt endnu i hvert fald. Der kan stadigvæk i ny og næ komme et lille mentalt dyk, men det er intet i forhold til de ture, han har haft tidligere. Så spoler man tiden tilbage, og tager udgangspunkt i en Bo Kristiansen, der var indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling i Kolding og trissede rundt i psykiatrisk tåge som en storrygende psykiatri-patient med hang til alkohol, til anno 2014, hvor det er cykling og badminton, som det handler om. Ja, så er ordet helbredt faktisk snublende nær. Bo Kristiansen har flere gange været ude at holde foredrag om vejen ud af en psykisk lidelse ved hjælp af motion og kostomlægning. Her ses han på Glostrup Hospital til det første informationsmøde, de såkaldte Stormøder, til det kommende psykelløb Vestegnen Til Skagen, hvor næsten 100 af vestegnens psykiatribrugere og medarbejdere var mødt op for at høre om Bos erfaringer og måske selv deltage i etapeløbet til august. Foto: Christian Birch 4
6 ET PSYKELLØB MED NOGET PÅ SINDE Godt fire måneder før startskuddet lyder, har projektgruppen bag cykelløbet Vestegnen Til Skagen afviklet endnu et stormøde, blandt andet med den tidligere Tour De France-rytter Allan Smeden Johansen som foredragsholder. På stormøderne kan deltagerne få svar på spørgsmål og møde andre ligesindede. Projektgruppen bag initiativet Vestegnen til Skagen et psykelløb for sundhed, der er et etapeløb over seks dage for psykisk sårbare, har netop haft deres andet stormøde på Glostrup Hospital. Stormøder, hvor Vestegnens psykiatribrugere og medarbejdere kan deltage og få inspiration til sommerens psykelløb samt få vejledning til at angribe et etapeløb. Ved stormøde nummer to var der inviteret en tidligere Tour de France-rytter, Allan Johansen, som fortalte om cyklingen set fra en professionel vinkel. Det var noget, som de fremmødte kunne bruge til noget, da Johansen kunne fortælle om de helt konkrete gevinster ved cykling. Desuden var der også gastronomiske guldkorn fra en kostvejleder, så deltagerne kan blive så fit som muligt, inden løbet starter. Løbet er afhængigt af fonde og sponsorater og med en nylig indkommen donation fra Spar Nord Fonden, understreger det kun, at der er en lyst til at støtte op om projektet. - Der er stor opbakning at spore på alle niveauer; ledelser, brugere, politikere, medarbejdere og det bliver en kæmpe oplevelse for alle, når vi i uge 36 tager af sted på seks dages cykeltur med fokus på sundhed, sammenhold og afstigmatisering, og dermed arbejder for psykisk sårbares ret og mulighed for at leve et sundt liv, fortæller projektleder Anja Kammacher. Vuelta på Vestegnen Omtrent 100 psykiatribrugere og medarbejdere fra Vestegnens Kommuner og Psykiatrisk Center Glostrup skal deltage i løbet, og responsen har været stor. Det er i hvert fald den oplevelse, som Anja Kammacher sidder tilbage med. - Brugerne fortæller, at det er første gang, at de føler sig lyttet til, og at de også skal vænne sig til, at de bliver taget alvorligt, siger hun. Selvom løbet først starter 31. august, er der alligevel en del der skal ordnes, før løbet kan skydes i gang. En masse aktiviteter til de kommende ryttere skal afholdes, hvor der blandt andet tilbydes et kaptajnkursus, så cykelteams ene kan lære alt om køremåder, køresikkerhed og kaptajn-rollen. Derudover kommer der en forsmag på de kommende strabadser, når Vuelta på Vestegnen, som er et et-dags motionscykelløb på 55 km arrangeret i et samarbejde med DCU(Danmarks Cykle Union) og DAI(Dansk Arbejder Idrætsforbund), også bliver et aktivitetstilbud i den forbindelse. Med andre ord, arbejdes der på den store klinge fra projektgruppens side for at nå at blive klar. - Der er meget, der skal holdes styr på. Men vi skal nok nå det, og vi glæder os helt vildt, lyder det fra Anja Kammacher, som samtidig kan fortælle, at når Psykelløbet er veloverstået i Skagen den 5. september, venter der deltagerne en overnatning og afslutningsfest på et 4-stjernet hotel i Skagen. Spørgsmålet er dog, hvor lang den fest bliver, da der ganske givet vil være et par trætte ben til afslutningsaftenen efter 340 kilometer på cyklen. Heldigvis skal deltagerne ikke cykle hjem igen, da et helt hold af busser sørger for, at alle mand fredag den 6. september transporteres hjem til Vestegnen. FAKTABOKS Vestegnen Til Skagen er et projekt for Vestegnens psykiatribrugere samt medarbejdere og er samtidig en del af den såkaldte Shared Care-indsats. Shared Care i Psykiatrien er et samarbejdsprojekt på tværs af syv kommuners socialpsykiatri, den regionale behandlingspsykiatri samt almen praksis i de syv kommuner. Det er veldokumenteret, at psykiatriske patienter med KOL og type 2 diabetes har en overdødelighed, ligesom risikoen for at udvikle en af disse livsstilssygdomme er betydeligt øget. Fokus er derfor på at tilbyde sundhedsfremme-aktiviteter for brugere af den Vestegn ske psykiatri, som i høj grad er styret af brugernes egne ønsker og behov. På den baggrund blev Vestegnen til Skagen et psykelløb for sundhed sat i søen. Løbet starter 31. august og slutter seks dage senere i Skagen, når deltagerne har tilbagelagt 340 kilometer. Projektet finansieres bl.a. via Region Hovedstaden, der har bevilliget puljemidler til projektledelse til udgangen af 2014, samt en masse fonde og sponsorater som også spæder til med kapital. Projektleder på Vestegnen Til Skagen Anja Kammacher er selv ivrig cyklist og cykler gerne 20 kilometer om dagen til og fra arbejde. Under turen til Skagen må hun dog hellige sig det organisatoriske og i stedet se med fra sidelinjen, når 100 psykiatribrugere og medarbejder begiver sig mod Skagen. Foto: Christine Wex 5
SKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereEfteruddannelse for Koordinatorer og Idrætsmedarbejdere i psykiatrien Dansk Arbejder Idræt IDA Mødecenter, fredag den 8.
Efteruddannelse for Koordinatorer og Idrætsmedarbejdere i psykiatrien Dansk Arbejder Idræt IDA Mødecenter, fredag den 8. november 2013 Projektleder Christine Wex Projektleder Anja Kammacher, Glostrup Hospital
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereFå alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder
Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereRehabilitering skaber vi sammen
Rehabilitering skaber vi sammen 8. nationale rehabiliteringskonference PSYKOSOCIAL REHABILITERING PÅ CYKEL - når psykiatribrugeres viser deres potentiale og medarbejdere bliver til rigtige mennesker Mandag
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereUnge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende
Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende v/ Anna Staal Center for Handicap og Bevægelsesfremme Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Temadag om
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereJeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereProjekt: Mænd med ADHD
Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at
Læs mereMORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.
EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereFrederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.
Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,
Læs mereHvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?
Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereKlovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole
Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereShared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier
Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereGudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14
1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereHer ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.
Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt
Læs mereWallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015
Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereDet første, Erik Jørgensen
Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser
Læs mereEn dag er der ingenting tilbage
For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereMANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..
MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin
Læs mere2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):
Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereKRIGEREN OG GLASTELEFONEN
82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer
Læs mereEN LUKKET FEST. Af Lene Ravn
EN LUKKET FEST Af Lene Ravn De nye medicinstuderede blev budt velkommen som noget ganske særligt til studiestarten på Aarhus Universitet. Det traditionsrige studie præsenterede sig selv som verdens bedste
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereIsa i medvind og modvind
Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs mere2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):
Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereTænderskæren gør dig syg
Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt
Læs mereMedicinpædagogik - så meget mere end medicin
P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mere(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013
(...) Et manuskript af Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel 7. Gennemskrivning, august 2013 SC 1. INT. KØKKEN - DAG Alt foregår i et overklasse hus, så køkkenet er pænt og stilfuld. August
Læs mereVed-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereTæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN
Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter
Læs mereGuide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste
Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereÅbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber
Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mereOg ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle
3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,
Læs mereUd med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.
Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. For at nå frem til det, der for dig er det gode liv uden stress og i stedet med gode
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereHjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT
Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mere