Arbejdspladsartikel fra Harteværket MØD MØD VILLY VILLY SØVNDAL SØVNDAL. kravenei fremtiden. arbejdssituation. arbejdssituation.

Transkript

1 Kolding Arbejdspladsartikel fra Harteværket side 3 side 15 MØD MØD Nutidens Mød Sikkerhedsarbejde Villy Søvndal efter fyraften Den gamle protokol Agitation rundt i omegnen side 13 VILLY VILLY SØVNDAL SØVNDAL 3F ogog Netværkslokomotivet 3FKolding Kolding Netværkslokomotivet inviterer fyraftensmøde inviterertiltil fyraftensmøde mandag januar kl mandagden den januar kl hos hos 3F 3FKolding. Kolding. side 4-5 Syge er den mest udsatte gruppe i fagforeningen til til fremtidens arbejdsplads Er Erviviparate parate fremtidens arbejdsplads følge medmed Kan Kanvores voreskompetencer kompetencer følge kravene kravenei fremtiden i fremtiden overenskomsterne Kan Kanvivibevare bevare overenskomsterne eller lovgivning ellerbliver bliverdet det lovgivning indflydelse på egen Mister Mistervivi indflydelse på egen arbejdssituation. arbejdssituation. Alle er velkomne Allemedlemmer medlemmer er velkomne efter til mølle princippet. efterførst først til mølle princippet. Tilmelding til 3F Tilmelding til Kolding 3F Kolding. senest torsdag d.sandwich. 22. januar. Der serveres Der serveres sandwich. VUC & AMU vil være tilstede. VUC & AMU vil være tilstede. 3F Kolding 3F Kolding Galgebjergvej 4 Galgebjergvej Kolding 6000 Kolding Tel Tel Generalforsamling 8. november 2008 side 8-9 side 6 Et arbejde, men hvordan får jeg lige det? side 11

2 Galgebjergvej 4, Postboks 839, 6000 Kolding Hjemmeside: Vagttelefon: timer 364 dage fax: side!på den2. Åbningstider: Faglig afdeling, A-kasse & Kassererkontoret Mandag Tirsdag Onsdag De borgerlige kræfter i det her land har lige for tiden travlt med at forringe vores dagpengesystem og få importeret mere udenlandsk arbejdskraft. Det virker som om, det er de sidste krampetrækninger inden de må slippe tøjlerne! Torsdag Fredag Socialrådgiver altid tidsbestilling. Det er altid en god idé at bestille tid, så du ikke kommer til at vente. Bestyrelsen: Formand: John Bondebjerg tlf Næstformand og gruppeformand Industri Kirsten Klitgaard Johansen tlf Gruppeformand Transport & Service: John Berg tlf Gruppeformand GrønBos: Jørgen Runge Jensen tlf Gruppeformand Grafisk: Steen Madsen tlf F Restauration Trekantområdet: Mette Jensen tlf Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Poul S. Dahl, Kolding Kommune tlf Jan Mikkelsen, Smurfit Kappa tlf Bent Hougaard, Smurfit Kappa, Corrprint tlf Peter Andersen, ACO-Engineering tlf Lasse Hansen, Kolding Kommune tlf Ove Rahtleff, Thykjær A/S tlf Grethe Jacobsen, Kolding Kommune tlf Frank Nielsen, Kolding Havn tlf Solrun Asaa, CEU tlf Yrsa Brøgger Rasmussen, Berendsen tlf Tonny Jacobsen, Damaskvæveriet tlf Holger Fischer, Frigoscandia tlf Kolding Ansvarshavende: John Bondebjerg tlf Layout og tryk: Grafisk Forum A/S tlf har været ét langt angreb på fagforeningernes medlemmer og deres A-kasser. Den ene gang efter den anden har man fra borgerlig side forsøgt at svinge pisken over de mennesker her i samfundet, som i forvejen har det svært nok. Nemlig de syge og arbejdsløse. Der er kommet en sygedagpengelovgivning, der lægger ekstremt pres på kommunerne for at få de syge gjort raske på rekordtid. Man bliver ikke mere rask af at ligge derhjemme synes parolen af være. Og hvis kommunerne ikke gør som Lars Løkke Rasmussen siger, ja så straffes de med lavere refusion fra staten! Det er en del og hersk politik af værste skuffe. Op til finanslovsforhandlingerne har regeringen forsøgt at få skabt øget pres på de arbejdsløse. Regeringen tror, at en forkortning af dagpengeperioden får flere i arbejde. Regeringen tror, at ved at give halve dagpenge, ikke kun til dem under 25 år, men nu også til alle op til 30 år, så giver det flere i arbejde. Regeringen tror åbenbart ikke på, at øgede muligheder for opkvalificeringer giver de ledige større muligheder for at klare de jobs, der bliver udbudt. Jeg tror, at regeringen er i gang med at afmontere vores A- kasse-system og dermed fratage fagbevægelsen muligheden for at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med ledighed. Jeg tror, at regeringen vil have skabt en situation, hvor udenlandsk arbejdskraft kan presse vores aftaler om lønog arbejdsforhold i negativ retning. Jeg tror, at regeringen har glemt hvorfor det danske arbejdsmarkedssystem er så godt og stabilt, at resten af Europa gerne vil kopiere det. Jeg mener, at regeringen må erkende, at den er udbrændt. Det lugter i hvert fald fælt, det de er i gang med! God jul! John Bondebjerg Formand 2

3 Nutidens sikkerhedsarbejde Vi er i en tid, hvor der dukker nye metoder op til at organisere sikkerhedsarbejdet. Vi ser at sikkerheds- og samarbejdsudvalg lægges sammen, vi ser at virksomhedens HR-afdeling får ansvaret for sikkerhedsarbejdet. Vi skal ikke på forhånd sige, at det ikke dur, men vi har lov til at være bekymrede for denne udvikling. Stil krav om indflydelse Det er stadigvæk sådan, at en valgt sikkerhedsrepræsentant skal have den nødvendige indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Dette er man nødt til at stille krav om. Jeg er ikke bekymret de steder, hvor sikkerhedsarbejdet fungerer og hvor man i forvejen er vant til at inddrage medarbejderne i beslutninger. Der hvor min bekymring kommer, er de steder, hvor man med disse tiltag udelukkende gør det for at mindske medarbejdernes indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Hvad angår at sammenlægge samarbejds- og sikkerhedsudvalg kan jeg også se fordele. En af fordelene kan selvfølgelig være, at både TR og SR deltager og derfor kan man undgå, at der opstår beslutninger, som kan være i strid med enten loven eller aftalerne. Hvad angår det psykiske arbejdsmiljø kan jeg også se fordele ved at det ligger i dette forum, da begges områder typisk er omfattet. Det er vigtigt, at TR og SR får et samarbejde i gang ikke kun på det psykiske område, men også andre forhold. Sikkerhedsgrupperne er nødvendige Hvad angår HR-afdelingen, så kan jeg sagtens se muligheder i dette, men det forudsætter, at HR-afdelingen kun bliver brugt administrativt i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, da det stadigvæk skal være sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalget, der laver det nødvendige forarbejde. Så kan man evt. bruge HR-afdelingen som dem, der kan arbejde med at føre beslutningerne ud i livet. For at kunne leve op til de store krav, der stilles til en sikkerhedsrepræsentant, kan vi også kun opfordre til, at man kommer på kursus. Efteruddannelse er meget vigtigt, da jeg mener, at man ikke kan nøjes med det lovpligtige kursus. Uddannelse handler ikke kun om at få mere viden, men også om at udvikle virksomheden og sig selv, komme ud af sin osteklokke og se, hvad der sker på andre virksomheder og hvordan disse arbejder med sagerne. Der er stadigvæk brug for aktive sikkerhedsrepræsentanter, som går ind og er sparringspartnere for virksomheden. Det er sådan vi gerne vil se en fælles udvikling. Der er stadigvæk for mange arbejdsulykker og stadigvæk for mange af vores kolleger, der bliver syge på grund af arbejdet. Af faglig medarbejder Benny Nymark Andersen Derfor har vi et fælles mål sammen med vores arbejdsgivere: At få bedre arbejdsmiljøforhold på vores arbejdspladser. Man kan ikke lære alt om arbejdsmiljøet på 37 timer. Her er I en vigtig brik. Kilde: Bekendtgørelsen om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. 18 stk.3: Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerhedsudvalg og -grupper inden for deres område kan deltage i virksomhedens planlægning af sikkerheds- og sundhedsforholdene på virksomheden. 31: Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde og deltage i vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på virksomheden. 3

4 Harteværket - en anderledes arbejdsplads I de foregående artikler har vi fortalt om store arbejdspladser, vi har besøgt. Det er også en stor arbejdsplads denne gang, hvis man da kigger på det sådan rent arealmæssigt. Der er dog kun to af afdelingens medlemmer beskæftiget på denne unikke arbejdsplads. Arbejdspladsen ligger i udkanten af Kolding og hedder Harteværket. En spændende og anderledes arbejdsplads En smuk oktobermorgen tog 3F Kolding på besøg på Harteværket. Vi blev budt velkommen af servicemedarbejderne Karl Thomsen og Knud Orloff, der bød på kaffe. De fortalte om værkets historie og om en spændende og anderledes arbejdsplads. Generatorhuset stod færdig i 1922 Harteværkets historie begynder i 1918 efter at man i årene op til talte om alternativ energi ved at bruge den energi man kunne trække ud fra åer og søer. Vandstanden hævet 4 ½ meter For at skaffe det fornødne tryk til at drive turbinerne, var det nødvendigt at tilføje mere vand, end der var til rådighed i de daværende Dons søer. Vandstanden i søerne skulle øges med 4,5 meter, så man var nødt til at skaffe vandet fra den nærliggende Vester Nebel Å, som lå lidt vest for Ferup. Her blev der opført en dæmning til at opstemme vandet, som blev ledt mod vest langs Troldhedebanen, forbi Dybvadbro station ned til Nørresø, som havde forbindelse med Alminde Å. Herfra løb det videre til Søndersø og Stallerup Sø frem til værket. Derved fik man mulighed at få en faldhøjde på 25 meter - den største i Danmark og derfor blev det også det første større vandkraftanlæg i Danmark. 5 døde under opførelsen Det tog ca. 350 mand to år at bygge dæmningen og kanalerne. Prisen på det samlede værk var 3,5 millioner kr. Det var hårdt arbejde, som blev udført af løsarbejdere, eller børster, som man kaldte de arbejdsmænd, der arbejdede ved jernbaneanlæg og i tørvegrave. Man havde kun skovle og trillebøre til rådighed og helt ufarligt var det da heller ikke, hvilket fem dødsfald bevidner. De døde under et forlis på Stallerup Sø og fire af dem ligger i dag begravet på Harte kirkegård, hvor der er rejst en stor mindesten. Værket blev indviet den 28. juli 1920 og har siden leveret ca. 1,8 millioner kwh pr. år, hvilket har været særdeles stabilt gennem alle årene. Nogle år har man dog på grund af lav nedbør ikke kunnet levere så meget, mens man med år med meget nedbør har været helt oppe på 3,5 millioner kwh. Produktionen kunne i sin tid dække ca. halvdelen af elforbruget i Kolding by og opland. Nu udgør produktionen ca. 1 % af forbruget i Kolding by. Værket, som nu drives af en fond, blev fredet i Efter en kop kaffe er der tid til en rundvisning. Knud Orloff, eller kaptajnen, som han også bliver kaldt, viser rundt og fortæller om en arbejdsplads, der er utrolig spændende og med mange forskelligartede opgaver. Det er opgaver man som udenforstående, slet ikke tænker på er nødvendige. For eksempel skal der renses siv og rør op i søerne, der leverer vand til værket. Dette foregår fra en såkaldt grødeskærerbåd. Det ligner et rigtig Storm P fartøj, men er utrolig effektiv, siger Knud, der er kaptajn på båden deraf øgenavnet. Han fortalte også om en episode for nyligt, hvor båden var blevet sat i Stallerup Sø og oliepumpen til frem- og tilbagedrift af båden gik i stykker. Da der hverken er årer eller lignende på båden, blev der ringet efter Karl, der blev bedt om at skaffe nogle roredskaber. Det bedste han kunne finde, var to sneskovle, som da også fik bragt båd og besætning sikkert i land, så heldigvis fik det ikke så fatale følger, som da værket blev bygget. Af Jørn B Petersen Der udsættes årligt 5000 stk. fiskeyngel For nyligt skulle der renses fisk op i Dons søerne og der blev Generatorerne er de originale fra

5 Vejrstation ano 2008 De flotte marmorpaneler virker skam endnu. Man kunne lede strømmen derhen hvor der var brug for det destrueret ca. 50 tons skidtfisk. Knud fortæller også, at man i mange år har sat ca stk. fiskeyngel ud, da Kolding Å jo er spærret af værket, så der dermed ikke er fri passage. Ålen, der gyder i Zaragossahavet og kommer tilbage i å løbet, bliver opsamlet i en åletønde og derefter udsat på den anden side af slusen igen. Der er dog ikke så mange ål, som der har været siger Knud og fortæller, at i gamle dage var det tilladt at lave forretning på ålefangsten, men det er det ikke mere. Fra i år er det dog ikke længere nødvendigt med disse tiltag, da Vester Nebel Å er vendt tilbage til sit oprindelige løb FRA FØR 1920 og dermed er der igen fri passage for fisk og smådyr. Det betyder dog samtidig, at der er 65 % mindre vand til rådighed og dermed også et fald i produktionen af el. Alt er originalt Efter en spændende rundtur på arealet, er det nu tid til at kigge ind til turbinerne. Det er virkelig et kapitel for sig. Alt står originalt i turbinehallen. Det er stadig de gamle danskproducerede maskiner, der kører, de samme gamle PH lamper, der hænger i loftet, den gamle løftekran fra Trige Titan, der kører i loftet og ikke mindst de flotte marmorpaneler, hvor man i gamle dage kunne kanalisere strømmen til de områder man leverede til. At folkene på Harteværket ikke altid tror på den moderne teknik, eller for den sags skyld på den fra 20 erne, viser den vejrstation der hænger ved værket med al tydelighed. At Harteværket er en spændende arbejdsplads, har du selv mulighed for at opleve. Værket kan nemlig besøges hver tirsdag og onsdag fra kl i perioden fra 1. maj til 31. september. Man kan også få en grupperundvisning hele året rundt, hvis man er min. 15 personer. 3F Kolding kan i hvert tilfælde kun anbefale et besøg. Knud Orloff passer maskinerne Knud og Kurt på søen i grødeskærerbåden -Sneskovle kan også bruges som årer Karl Thomsen justerer på trykket 5

6 SYGE ER DEN MEST UDSATTE GRUPPE I FAGFORENINGEN Fordobling af sygesager Socialrådgiver Bente Dam Sørensen Siden sammenlægningen er antallet af sygesager i fagforeningen fordoblet. Vi har nu 156 igangværende sager. Vi tror helt sikkert, at stramningerne er den vigtigste årsag. Vores syge oplever mange urimeligheder. Flere og flere medlemmer ender deres arbejdsliv som syge på kontanthjælp, hvilket vi finder helt uanstændigt. Eksempler på de sygesager vi arbejder med: Et medlem modtager brev om at hendes sygedagpenge stopper, da hun ikke er mødt til samtale. Hun har ikke modtaget brevet, Et medlem får stoppet hvor kommunen indkalder sygedagpengene, da hun hende, hvorfor hun straks ikke ringer til sagsbehandleren kontakter kommunen og indenfor 1 uge. Hun meddeler dette. Da hun er fremmedsproget og har ikke kan bevise, at hun misforstået brevet. Troede ikke har modtaget brevet, hun skulle ringe, når hun stopper sygedagpengene. blev raskmeldt. Et medlem får stoppet sygedagpengene efter 1 år, da hun skal opereres i begge skuldre. Foreløbig er kun den ene skulder opereret og lægerne vil ikke operere den anden, før der er gået en passende tid. Sygedagpengene kan ikke forlænges. Manden har indtægt, hvorfor hun ikke er berettiget til kontanthjælp. Socialrådgiver Lone Harders Et medlem lider af en alvorlig depression. Sygedagpengene stopper efter 1 år, da hun fortsat er under behandling og sygedagpengene ikke kan forlænges. Hun henvises til kontanthjælp. Et medlem får stoppet sygedagpengene, da han ikke har tilbagesendt oplysningsskemaet. Han mener ikke, at han har syn er vante, trygge omgivelser med kendte arbejdsfunk- Et medlem lider af følger af blodprop i hjernen. Skånehen- modtaget skemaet, men kan ikke bevise dette. tioner. Kommunen kræver ny arbejdsprøvning på REVA før man vil bevilge fleksjob. Ja, listen kunne fortsætte. Den skrappe sygedagpengelovgivning skaber angst og utryghed blandt de syge. For mange medlemmer er tanken om kontanthjælp det værste de kan forstille sig og det er et stort pres oveni sygdommen, at skulle være angst for fremtidens indtægt. SYGE HAR BRUG FOR AT TALE MED HINANDEN Café Sammenhold havde d. 3. november inviteret repræsentanter fra Kolding Kommune til at komme i afdelingen og fortælle om det at være på vej i flexjob og være på ledighedsydelse Freddy Runge fra Café Rart at få begreberne på Sammenhold bød plads velkommen til en fyldt Jeg synes, det var et rigtig sal og oplægsholderne godt møde, hvor vi fik svar på fra kommunen, Ove mange af de ting, der optager os Hugger, jobkonsulent i hverdagen i forhold til det at få og Kirsten Larsen fra bevilget et flexjob siger Freddy Ydelseskontoret. og fortsætter det var rigtig rart at få begreberne på plads. For eksempel at når man bliver når man har en sygdom der gør, ledig som flexjobber, får man at man ikke kan klare et arbejde ledighedsydelse, der i princippet på normale vilkår. svare til at få dagpenge i A-kassen og når man bliver 60 år, kan Interessen for Café man få flexydelse, der svarer til Sammenhold er stor at gå på efterløn. Det var derfor med tilfredshed vi kunne konstatere, at interessen for Café Sammenhold var Efter den planlagte 1½ time var spørgelysten og interessen for styrket og at mange sagde at emnet dog stadig stor og i yderligere 1 time fik vi snakket om de månedlige møder, hvor vi støtter de fremover vil deltage i de 2 problemer, der er i hverdagen, op om hinanden i Café Sammenhold. 6

7 Vold og trusler på arbejdspladsen er også en arbejdsulykke! TRUSLER Vi har mange medlemmer, der i forbindelse med deres arbejde bliver udsat for vold og trusler om vold. Fx buschauffører, taxachauffører, omsorgsmedhjælpere, postbude og kommunalt ansatte listen er længere endnu. Mange opfatter ikke vold eller trusler som en arbejdsulykke. Men her er arbejdsskadelovgivningen klar. Vold og trusler om vold er at betragte som arbejdsulykker. Blodet behøver ikke flyde, for at få anerkendt en voldsepisode. Også episoder, hvor der ikke sker udøvelse af fysisk vold, kan ankerkendes, såfremt hændelsen har været ekstraordinært psykisk belastende. Dette kan eksempelvis være en trussel fra en, som man véd tidligere har udøvet vold, det kan være en trussel, som bliver givet, når man er alene og man derfor har forståelig frygt for, at volden også bliver udøvet. Vigtigt at notere alle trusler Voldsepisoder skal anmeldes på sædvanlig vis, men det er også vigtigt at notere trusler! Det er sikkerhedsorganisationens pligt at notere, hvis du har været ude for en trussel om vold. Hvorfor er det vigtigt?? Vi mennesker vil ofte være i stand til at glemme eller fortrænge et vist antal voldstrusler. Men pludselig bukker man under og får et sammenbrud i forbindelse med en forholdsvis ubetydelig episode. Det psykiske sammenbrud skyldes ikke denne sidste episode, men de 4-5 forudgående trusler. Det er denne 4. trussel, der får bægeret til at flyde over. Hvis man ikke løbende har noteret truslerne, kan det være svært at bevise, at det er sket og at den egentlige årsag ligger i mængden og karakteren af truslerne. Det kan faktisk også være svært for en selv at forstå VOLD sammenhængen. Hvis du har været udsat for vold eller trusler om vold, bør du henvende dig til din sikkerhedsrepræsentant eller i afdelingen. Rengøring mange sager kan genoptages! Men det er fortsat urimeligt svært at få anerkendt nedslidning indenfor rengøringsområdet Mange får arbejdsbetingede sygdomme inden for rengøringsbranchen. Arbejdsskadestyrelsen giver oftest afslag. For fire år siden var politikerne enige om, at det var urimeligt, at rengøringsansatte ikke kunne få anerkendt deres nedslidningssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen blev pålagt at se nærmere på dette problem. Siden er der foretaget en undersøgelse af området og efter de nye retningslinjer skulle man fremover have mulighed for anerkendelse, hvis man har udført grovere rengøring og lider af en af følgende sygdomme: 1. Nakke-/skulderlidelser 2. Skulderlidelser 3. Tennisalbue eller golfalbue 4. Karpaltunnelsyndrom i håndleddet 5. Hånd- og armlidelser Vi vil gennemgå de arbejdsskader, vi har fået afvist efter 1. januar 2005 for at vurdere, om der er grundlag for at få disse genoptaget og behandlet endnu en gang. Medlemmer, der har fået nogen af ovennævnte skader efter at have udført grovere rengøring, opfordres til at få egen læge til at anmelde sygdommen og komme ned i fagforeningen. Så hjælper vi med papirhelvedet. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen vil der fremover fortsat være fokus på rengøringsarbejdet. Derfor er det også vigtigt, at lidelserne bliver anmeldt, selv om det i mange tilfælde kan synes håbløst, fordi de færreste bliver anerkendt. Vi mener ikke, det kan betale sig at anmelde åbenlyst håbløse sager, men er der den mindste chance, mener vi lidelserne bør anmeldes. 7

8 Generalforsamling 8. november 2008 Så er generalforsamlingen 2008 i 3F Kolding overstået Det blev en stille og rolig generalforsamling, hvor formand John Bondebjerg i bestyrelsesberetningen kom ind på mange forskellige emner Af Jørn B Petersen I det følgende kan du læse uddrag af beretningen, som du i sin helhed kan læse på afdelingens hjemmeside Dirigenterne styrer debatten Opbygning af demokratiske organisationer På internationalt plan mener 3F Kolding, at vi skal kigge lidt ud over vores lokale andedam. Vi skal stille spørgsmålstegn ved motiverne for deltagelse i krigen i Irak og Afghanistan. Den officielle forklaring på denne krig er jo bekæmpelse af terror og udemokratiske regimer. Det er et spørgsmål, om krig løser disse problemer. Derudover er det jo sådan, at der, hvor man gerne vil sørge for demokrati osv., der ligger tilfældigvis også naturrigdomme, som fx olie! I 3F-regi arbejder vi med en anden måde at skabe fred og forståelse på. Nemlig gennem opbygning af demokratiske organisationer i bl.a. Afrika, Asien samt Mellem- og Sydamerika. Det er selvfølgelig primært fagforeninger vi forsøger at opbygge, men det er også støtte til kvindeorganisationer i det sydlige Afrika, der kæmper for ligestilling og kvinders ret til et ordentligt liv, fri for undertrykkelse og afhængighed af voldelige mænd. Tro på liberalismens herligheder Lige nu oplever vi globaliseringen på anden vis. Spekulanter i ejendomsbranchen og blandt banker og realkreditinstitutter i USA har troet, at træerne vokser ind i himlen. Resultatet er, at en hel masse ganske almindelige amerikanere er vågnet op med alvorlige tømmermænd i troen på liberalismens herligheder. De er vågnet op til det helt usædvanlige, at de nu over deres skatter skal redde en stor del af den vestlige verden mod uansvarlige lykkejægere, som i den uhæmmede jagt på rigdom til dem selv, har skabt et mindre økonomisk kaos helt over til os her i Danmark. Det bliver spændende at se, om Barack Obama, efter at have vundet præsidentvalget, nu også er den fornyelse, der tales om og om han er den, der vil skabe den nødvendige forandring, hvor det ikke er de stærkes ret over de svage, der skal være styrende. Takket være irerne, blev EU traktaten ikke til noget Den europæiske traktat blev ikke til noget i denne omgang, takket være irerne, der var de eneste, der fik den demokratiske mulighed for at stemme om traktaten. Så nu er alting jo bare, som det plejer at være. Kender ikke nogen der har mærket forskel! Interessant er det dog, at der er en voksende interesse for den danske model. Altså den model, hvor arbejdsmarkedets parter i hovedtræk selv forhandler sig frem til aftaler om løn- og arbejdsforhold. Det vil nogen gerne gøre til nærmest EU-lov. Men det skal vi ikke lade os besnære af, for hvad der kan reguleres med lov, kan også afreguleres med lov! Det er så utroligt, at vi har nogen her i landet, der vil ødelægge det, som andre misunder os! Herhjemme i Danmark må vi jo konstatere, at vi stadig har den samme regering, som da vi startede denne periode. Lige nu er de godt i gang med endnu en gang at jage de ledige og ældre rundt i manegen. Den af regeringen nedsatte Arbejdsmarkedskommission mener, at en afkortning af dagpengeperioden, kom- Dansk-Cubansk Forening samlede ind til orkanofre på Cuba 8

9 1. Formand John Bondebjerg aflægger beretning 2. Britta Hansen aflægger beretning fra Miljøudvalget 3. Der var kø ved indskrivningen 3 1 bineret med en udskydelse af tilbagetrækningsalderen, kan skaffe en stor del af den manglende arbejdskraft. Det er jo fuldstændig vanvittigt! Mange af dem, der går på efterløn, har reelt ikke anden mulighed pga. nedslidning og et langt hårdt liv. Man skulle i stedet bruge krudtet på at skaffe finansiering til ordentlig uddannelse og efteruddannelse af vores medlemmer, så de bliver i stand til at varetage de jobs, der i dag ikke kan besættes. Da denne beretning var under udarbejdelse, var de første udmeldinger fra regeringen i forhold til finansloven, at dagpengeperioden forkortes til to år og ingen regulering af dagpengesatsen. 3F og store dele af fagbevægelsen markerede tydeligt sammen med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Folketinget, at vi ikke ville acceptere en ren afkortning af dagpengeperioden. Ikke at det er et mål i sig selv at have så lang en dagpengeperiode som muligt, for fire år er under alle omstændigheder en helt urimelig lang periode at gå ledig. Problemet er primært det, at de ledige mangler de fornødne kompetencer og muligheder for at tage disse jobs. Diskussionen bør derfor hellere handle om, hvordan vi hurtigst muligt får folk videre med en fornuftig aktivitet. Hvis det ikke kan blive job her og nu, så bør det handle om uddannelse og efteruddannelse. Og det skal handle om så forskelligartede uddannelsestilbud, at det også kommer de grupper til gode, der ikke er parat til de ordinære standardiserede uddannelsestilbud. Afdækning af uddannelses- og efteruddannelsesbehov Lokalt har vi lavet et samarbejde med Kolding Kommunes Jobcenter omkring afdækning af uddannelses- og efteruddannelsesbehov blandt vores beskæftigede medlemmer. Meningen med undersøgelsen er at få overblik over behovet for uddannelse og efteruddannelse hos vores beskæftigede medlemmer og ikke mindst lysten dertil. Vi håber med dette samarbejde at kunne kvalificere vores eget uddannelsesarbejde til gavn for både beskæftigede og ledige. Kan vi få flyttet nogen af vores beskæftigede over i andre jobs gennem opkvalificering, så er der måske mere realistiske jobmuligheder for nogen af vores ledige. Det er der mere fornuft i end regeringens golde straf-politik. 3 afdelinger i Ny Kolding Kommune 3F Kolding dækker et område svarende til den gamle Kolding Kommune. Vi deler Ny Kolding Kommune med to andre 3F-afdelinger, nemlig 3F Vojens og 3F Kongedalen. Førstnævnte dækkede tidligere Christiansfeld Kommune og sidstnævnte dækkede tidligere Vamdrup og Lunderskov kommuner. I Kolding Kommune er der netop indgået budgetforlig mellem samtlige partier i byrådet. Det er ikke så tit det sker. Set med 3F-øjne er det bl.a. interessant at se, at man nu vil opnormere med mandskab på rengøring af indre by for vi forventer, at det er ordinær beskæftigelse, der er tale om. Alt andet vil være mangel på respekt overfor de allerede ansatte. 2 Noget der kan bekymre en del er, at man også regner med at spare godt 10 mill. kr. på sygedagpengeområdet, hvor man i dag bruger ca. 21,3 mill. kr. Det drejer sig om folk med mere end 52 ugers sygedagpengeperiode. 3F Kolding prioriterer det sociale område højt Det sociale område er også et højt prioriteret indsatsområde. Vi må sige desværre! Antallet af socialsager i fagforeningen er stærkt stigende. Fx er udviklingen i sygesager steget fra 78 medlemmer i 2005 til 156 medlemmer pr Hovedårsagen til dette er et stigende antal syge i almindelighed, bedre socialrådgiverdækning og voldsomme stramninger på sygedagpengeområdet. Vi kan altså konstatere, at jo mere vi arbejder med tingene, jo mere kommer der op til overfladen. Lidt det samme oplevede vi, da vi satte ressourcer og fokus af på arbejdsskadeområdet. Som I kan læse i den skriftlige del af beretningen, så forsøger vi at modarbejde disse tendenser i samfundet ved at arbejde politisk på at få tingene ændret. Men det tager tid og ressourcer i vores fagforening. Derudover kom John Bondebjerg ind på de mange aktiviteter og lignende, der sker i afdelingen og rettede til slut en tak til alle ansatte, valgte, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og andre aktive blandt vores medlemmer for det samarbejde, der har været i den forgangne periode. Vi skal nu i gang med endnu en ny aktiv periode der er masser at tage fat på. Men alt dette kan du læse om på hjemmesiden 9

10 Et arbejde, men hvordan får jeg det lige? I sidste nummer af bladet skrev vi lidt om, hvad man som arbejdsløs kan lave samtidig med, at man er arbejdsløs. Vi vil så i dette nummer skrive lidt om, hvordan du kommer nærmere dit næste job og hvilke krav du kan stille til din jobplan. Måske er du en af dem, der føler, at du er den sidste, der leder efter et job. Måske føler du, at du ikke kan få et job igen. Men det kan du! Her vil vi give dig et par tips til, hvordan du kan komme nærmere dit næste job: Af Tina Villsen Eshøj 1. 3F s A-kasse jobformidling Vi kan i 3F s A-kasse hjælpe dig med at få styr på, hvilke kvalifikationer der skal til, for at du kan komme nærmere dit næste job. 2. Vikarbureauerne Et vikarbureau kan også hjælpe dig med den første kontakt til en arbejdsplads i form af et midlertidigt job. Du kan afprøve dine kompetencer og virksomheden og det kan af og til føre til et varigt job. 3. Uddannelse giver ekstra kvalifikationer Er du nyledig har du ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvor du kan finde et uddannelsesforløb på en erhvervsskole eller et AMU center, som kan ruste dig til fx et lagerjob. Kig ind i fagforeningen og få en snak med Jørn Breitenkamp Petersen, som er vores uddannelsesmedarbejder. Han ved en masse om dette. 4. En jobplan kan bringe dig på sporet Har du en jobplan eller skal du have en, så stil krav til den. Kurser og job med løntilskud skal udvikle dine kompetencer. Det er vigtigt, at du stiller krav om, at tilbuddene passer ind i planen for at nå dit mål Tips til jobsøgningen Her er et par hurtige tips til din jobsøgning. For at opfylde kravet om, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du blandt andet dokumentere, at du hver uge søger flere job. Men måske kan det være svært for dig at finde netop de job, der passer til dine kompetencer og som ikke ligger for langt væk fra, hvor du bor. 1. Søg bredt Selv om din jobsøgning skal være realistisk, må du gerne være kreativ og afprøve, om dine kompetencer kan bruges i andre typer af job end dem, du normalt søger. Spørg dig selv hvad dine interesser er, om du har en særlig viden på et område og om du kan se dine erfaringer blive brugt anderledes. 2. Søg uopfordret Det siges, at op imod seks ud af ti job aldrig bliver slået op. Tag chancen, kontakt en virksomhed og send dem en uopfordret ansøgning. På den måde viser du initiativ og interesse og måske rammer du lige behovet for en ny medarbejder. 3. Brug dit netværk Jo flere der ved, at du søger job, des større er chancen for, at der sker noget. Skriv en mail til familie, venner, bekendte og gamle arbejdskollegaer og fortæl dem, at du leder efter et nyt job. På den måde kan du blive sat i forbindelse med nogen, der kan tilbyde dig ansættelse. 10

11 F Kolding 12s.indd 1 5/17/06 2:07:56 PM F BLAD.indd 1 8/15/06 12:29:03 PM F BLAD.indd 1 11/21/06 9:44:48 AM Stil krav til din jobplan En jobplan skal hjælpe dig på vej til dit næste job. Den skal indeholde dit beskæftigelsesmål og vejen hertil kan gå via konkrete tilbud. Tilbuddene kan være vejledningsforløb, uddannelse, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbuddene skal gives ud fra dine ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Du skal stille krav til din jobplan, så du får indflydelse på de tilbud, der ligger i den. Disse skal udvikle dine kvalifikationer og skal passe ind i en klar og realistisk plan i retning af et job. Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik bruges til at afklare et beskæftigelsesmål eller opkvalificere kompetencer. Du kan højst være 4 uger på samme arbejdsplads, men det kan sagtens være kortere. Du er ikke ansat på virksomheden og modtager aktiveringsydelse eller dagpenge. Løntilskud En ansættelse med løntilskud handler om at opkvalificere dig til et almindeligt job. Nogle forløb kan kombineres med kurser. Løntilskudsjob ender sommetider med en ansættelse på arbejdspladsen, for nogen gange handler det om at være på rette sted på rette tidspunkt. Andre gange er der ikke udsigt til et ordinært job og derfor er det afgørende, at du får nogle kompetencer, som du kan bruge i et job et andet sted. Det er vigtigt, at du stiller krav om at få beskrevet de opgaver, du skal udføre, mens du er ansat. Stil også krav om at få en samtale med din chef efter nogen tid. Såfremt der ikke er udsigt til, at du bliver ansat til en almindelig løn på arbejdspladsen, skal du ikke lade dig holde hen. Nyledig Når du er nyledig og berettiget til dagpenge, har du ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det betyder, at du selv kan finde et uddannelsesforløb og ikke skal aftale en jobplan med jobcentret. Disse forløb kan fx foregå på en erhvervsskole og er gratis for dig. De 6 ugers selvvalgt uddannelse giver mulighed for uddannelse inden for erhvervsrettet voksenog efteruddannelse (VEU), hvor du kan få VEU-godtgørelse. Du regnes for at være nyledig inden du får ret og pligt til aktivering. Kom og spørg os i A-kassen, hvornår du skal aktiveres. Nr. 2 / 2006 Kolding Fagforeningens lokalblad 3F Kolding stopper!! Nr. 3 / 2006 Vi flytter Nyt fra industriområdet Foretræde for Folketinget side 3 Kolding side 5 side 4 1. maj side 8 side 9 Fortsat fra sidste nr.: Fra den gamle protokol side 9 Som en konsekvens af generalforsamlingens beslutning om at skære ned på omkostningerne i afdelingen, er vi desværre nødt til at stoppe det lokale afdelingsblad. En af årsagerne er, at Post Danmark bliver ved med at øge udgifterne til udsendelse og at de nu er blevet så høje, at de udgør en stor del af portoudgifterne. Der bliver så mindre at gøre godt med til fagligt arbejde. Fra bladudvalgets side skal der lyde en stor tak til alle de, som gennem årene har været med til at levere stof til bladet og gøre det spændende. Ikke mindst en tak for alle kampene om at overholde deadlines. Det vil blive savnet. Nr. 1 / 2007 Konflikt afblæst på DPD Storkonflikt måske på vej Årsmøde side 3 side 7 side 8 side 4 Palle Vedel beretter fra Den gamle protokol side 14 Vi kan ikke blive mere fleksible Konflikt afblæst - DPD har tegnet Hotel Scandic Kolding Nyt fra socialafdelingen i brancheklubben En begivenhedsrig og spændende 3F Kolding inviterer på fodboldtur Scandic Kolding Et moderne veldrevet hotel Vi vil i stedet være meget mere offensive på vores hjemmeside samt via nyhedsbreve, som vi vil sende ud til alle, der har tilmeldt sig dette. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevene på hjemmesiden. Du er selvfølgelig også velkommen til at rette henvendelse til afdelingen, hvor vi så kan oprette dig som modtager af nyhedsbrevet. Medlemsundersøgelse midt i bladet Ungdomsudvalget til 1. maj Generalforsamling for grupperne side 4 side 5 side 6-8 side 14 Ungdomsudvalget 3F medlemmer på fisketur side 11 Kolding side 4 5 Restauration-Trekantområdet Nr. 4 / 2006 Falck er der altid på jobpatrulje Ungdomsafdeling side 15 Falck i Kolding Orientering fra A-kassen side 11 Kolding Miljøafdelingen om forebyggelsesfonden Generalforsamling side 4 side 7 side 9 side 13 Juletræsfest side 15 3F Kolding Nr indd 1 2/26/07 2:37:11 PM overenskomst tid side 13 11

12 Ekstraordinært årsmøde i brancheklubben 3F Restauration Trekantområdet Onsdag den 12. november var der indkaldt til ekstraordinært årsmøde Faglig sekretær Mette Jensen Arbejdsmængden i brancheklubben var stærkt stigende og at vi havde en uhensigtsmæssig struktur i opdelingen af arbejdsopgaverne. Klubbestyrelsen valgte derfor, at indkalde til et ekstraordinært årsmøde med henblik på at nedlægge klubben. Jeg er personligt meget ked af denne beslutning, men jeg kunne ikke se anden udvej. Tingene fungerede ikke, som de skulle og det handler om at servicere medlemmerne bedst muligt. Det var derfor, efter min og bestyrelsens opfattelse, den eneste rigtige løsning. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Der var efterfølgende nogle udmeldinger fra afde- lingerne om, at man gerne vil samarbejde i fremtiden omkring uddannelsesudvalg, vidensdeling osv. Der blev også drøftet kongrespladser samt bestyrelsespladser i afdelingernes grupper og / eller bestyrelser. arbejder inden for restaurationsområdet, vil stadig blive serviceret i Kolding. Tværtimod skulle der gerne ske det, at vi får flere resurser til at udføre det daglige arbejde, da undertegnede er blevet ansat som faglig sekretær i 3F Kolding med ansvar for restaurationsområdet. Politisk vil det få en betydning. Indtil nu har vi haft en plads i afdelingsbestyrelsen. Den bortfalder, når klubben er væk. Så hvis vi vil have politisk indflydelse i 3F Kolding, er det i Transport & Servicegruppen, som vi bliver del af, samt på afdelingens generalforsamling, Fremtiden Nu hvor klubben er blevet nedlagt - hvad får det så af betydning for de medlemmer i 3F Kolding, som arbejder indenfor Det betyder også, at vi desværre må sige farvel til faglig sekretær Maja G. Iversen. Det var ikke en nem opgave vi satte Maja på, men vi vil gerne vi skal søge indflydelse. Den tidligere klubbestyrelse har sendt en opfordring til afdelingsbestyrelsen om at tænke restauration ind i gruppe- og/ restaurationsområdet. I det daglige faglige arbejde takke Maja for den indsats hun Restauration-Trekantområdet har ydet for 3F Trekantområdet i den korte tid eller afdelingsbestyrelsen. vil det ikke betyde så meget, da vi jo har haft vores kontor i hun fik her og ønske hende alt godt fremover. Kolding. De medlemmer, der Mette Jensen Restauration-Trekantområdet Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for den tid jeg har været hos 3F. Det har været en rigtig god og lærerig tid og jeg har mødt mange fantastiske mennesker på min vej. Her slutter vejen i 3F for mig, men jeg vil se tilbage på min tid med glæde og gode minder. Kærlig hilsen Maja Faglig sekretær Maja Iversen 12

13 Den gamle protokol: Agitation rundt i omegnen Af Palle Vedel Skovgård - Arbejdere fra mergelgrav i Gravens ved Kolding På et møde med havnearbejderne den 19. maj 1933 for- dem, der hørte hjemme i DAF ønskede og anbefalede at talte formanden om den forestående tur rundt i området for meldte sig over. at agitere for fagforeningen og Grunden til agitationen var den få flere medlemmer. En kampagne, som forbundet havde Lønforskellen forårsagede reelt store lønforskel på by og land. sat i gang kort forinden også løntrykning, når arbejdere fra for samtidig at undersøge, landet fik arbejde inde i byen til hvem der hørte hjemme hos den løn de fik på landet. Tiden os og hvem, der hørte hjemme var inde til at være på vagt, ellers risikerede vi at blive spillet hos bl.a. landarbejderne. P. Clausen meldte sig som en ud mod hinanden. af agitatorerne, der cyklede rundt i de omliggende sogne. Formanden for landarbejderne i Vonsild, August Rasmussen: På et bestyrelsesmøde den 15. I skal gå ud til de uorganiserede og ikke til dem, der allerede juni 1933 kunne formanden berette, at næstformand P. er organiserede i Kolding. Clausen havde været ude og agitere for at skaffe nye medlemmer og at det foreløbig gik Sagen er, at der ikke mere er Viggo Jørgensen, Kolding: godt. Han påtalte, at forbundet faste daglejere, som hidtil, så selvfølgelig burde afholde alle hvis en karl på landet finder ud udgifter ved denne agitationskampagne. inde i byen, ja så render han fra af, at han kan få 75 øre i timen sin plads og tager det andet I Sdr. Stenderup havde P. arbejde med begær. Clausen indkaldt til møde med de lokale arbejdere i forsamlingshuset, hvor han redegjorde Hvilke fordele har DAF af at P. Due, landarbejderne: for meningen med at DAF var agitere herude? For at vi får begyndt at agitere og at man bedre kår - nej de to forbund DAF og LAF skulle i stedet finde hinanden i stedet for at bekrige hinanden. Peter Olsen, Kolding: Jeg vil nævne arbejdet ude i Gravens, hvor der går nogle slemme løntrykkere. Vil I ikke give mig ret i, at dette ikke kan gå? Hans Petersen, Kolding: Det var jo ikke vores mening med at komme herud for at rakke hinanden ned, men for at finde en grænse, som vi i høj grad trænger til. Formanden for LAF var imidlertid kommet til stede og bad om ordet: Jeg er kommet lidt sent til stede i aften, men det glæder mig dog at høre om de forskellige problemer. Jeg hører også, at I hakker lidt på hinanden, det har jeg ikke noget imod, for det kan vi lære en del af. Men det er så sandelig DAF, der skal lære noget af lillebror, som I kalder os. Lad mig nævne arbejdet ude i Gravens, der er så sandelig noget at gøre for DAF. Jeg syntes, det er forkert, at DAF nu søger at ødelægge det, vi har forsøgt at bygge op i de sidste 25 år. Jeg spørger, hvor bliver de folk af, som bliver smidt ud af byen, det er vist nok dem, der drager ud og skader os. Til Peter Olsen vil jeg sige, at jeg fik en ram smag i munden, da jeg hørte, at DAF vil bruge understøttelsen i deres agitation for at hverve medlemmer. Understøttelsen er en hjælp i nøden og andet må den ikke bruges til. Der er voldsomme problemer i Mergelgraven i Gravens. Det er mere relevant end at komme her og splitte os herude. De forsøg, som gøres fra DAF s side, vil kun resultere i, at der bliver et pjalteproletariat tilbage og hvad pokker kan man have ud af det. Vi kæmper hver dag for at betale enhver sit og vi skal ikke lægge flere byrder på vores medlemmer. De har hver for sig nok at gøre. Hermed afsluttede dirigenten mødet og takkede for en god debat. P. Clausen forberedte nu turen til Mergellejet Skovgård i Gravens. Af protokollen fremgår det ikke, om P. Clausen kørte hjem hver aften under cykelturen rundt i det, som de kaldte de 8 Sogne, men vi må gå ud fra det, for pengene var ikke til overnatninger og DAF i Kolding var ikke lige populær alle steder hvor han kom frem. Rygtet ville vide, at arbejderne i Mergellejet havde nedlagt arbejdet, så et besøg derude blev mere og mere aktuelt. 13

14 Tavlen Julen 2008 HUSK Udbetalingen af ydelser for december måned vil først være til disposition i din bank enten den 29. eller den 30. december Finanskrise!! Går ud på at privatisere alle gevinster og socialisere alle tab. Er du blevet valgt eller genvalgt som tillids- eller sikkerhedsrepræsentant? HUSK at give afdelingen besked om valget, så vi kan få det anmeldt! Nye Sikkerhedsrepræsentanter Jens Ole jacobsen, Spæncom Anja Friis, hotel koldingfjord Karsten Madsen, Danish Agro Med fritidsulykkesforsikring Månedlige kontingentsatser 2008: Fuldtidsmedlemmer med A-kasse ekskl. efterlønsbidrag kr. 811,50 kr. 854,00 Fuldtidsmedlemmer med A-kasse inkl. efterlønsbidrag kr. 1221,50 kr. 1264,00 Fuldtidsmedlemmer kun forbund kr. 385,50 kr. 428,00 Deltidsmedlemmer med A-kasse ekskl. efterlønsbidrag kr. 685,00 kr. 727,50 Deltidsmedlemmer med A-kasse inkl. efterlønsbidrag kr. 944,00 kr. 986,50 Deltidsmedlemmer kun forbund kr. 321,00 kr. 363,50 Lærlinge på alm. lærlingevilkår (uden A-kasse) kr. 54,00 kr. 96,50 Elever/lærlinge uden løn under 1. og 2. skoleperiode kr. 0,00 kr. 42,50 Unge under 18 år i fritidsjob, herunder avisbude/reklameomdelere kr. 20,00 kr. 62,50 Unge på 18 år og derover i fritidsjob kr. 68,50 kr. 111,00 Udover dette kan der være klub- og branchekontingenter. Da afdelingen har 95 kontingentsatser er det viste blot et udpluk. (ALKA-fritids/ulykkesforsikring 42,50 kr.) 14

15 MØD VILLY SØVNDAL 3F Kolding og og Netværkslokomotivet inviterer til til fyraftensmøde mandag den den januar januar kl kl hos 3F Kolding. Er vi vi parate til til fremtidens fremtidens arbejdsplads arbejdsplads Kan vores kompetencer følge følge med med kravene i fremtiden i Kan vi vi bevare overenskomsterne eller bliver det det lovgivning Mister vi vi indflydelse på egen på egen arbejdssituation. Alle medlemmer er velkomne er velkomne efter først først til mølle til mølle princippet. princippet. Tilmelding til 3F til Kolding 3F Kolding. senest Der serveres torsdag d. sandwich. 22. januar. Der VUC serveres & AMU sandwich. vil være tilstede. VUC & AMU vil være tilstede. 3F Kolding 3F Kolding Galgebjergvej 4 Galgebjergvej Kolding 6000 Kolding Tel Tel

16 PortoService ApS Pakket Magasinpost Postboks 9490 Id-nr.: (46469) 9490 Pandrup I PARKHALLEN LØRDAG DEN DECEMBER kl kl. 14 Billetter til juleposer kan købes i afdelingen Billetter til juleposer kan købes i afdelingen fra mandag den 17. november - til fredag den 28. november 2008 fra mandag den 19. november - til fredag den 30. november 2007 For egne børn til og med 14 år: 30 kr. For egne børn til og med 14 år: 30 kr. For For gæstebørn gæster til til og og med med år: år: kr.