Referat. Børne- og Undervisningsudvalget. Møde nr.: 10/2010 Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Hækkerupsvej 1

Transkript

1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 10/2010 Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Fraværende Daniel Nørhave (DN) O, Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Bemærkninger.

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden oktober Beslutninger vedr. status på læseområdet Fleksible frokostordninger - rammer og retningslinier Drøftelse af konsekvenserne ved budgetbeslutning om overgang fra børnehave til SFO pr. 1. april Beslutning om lukning af institution i midtbyen Orientering om implementering af Barnets Reform Mødeplan Budgetopfølgning oktober Beslutning om indtægtsbevilling Orientering fra formand og forvaltning oktober

3 1. Godkendelse af dagsorden oktober 2010 Sagsid: 10/14850 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Dagsorden godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave og Johnny Brown Lundberg Dahlgaard 2. Beslutninger vedr. status på læseområdet 2010 Sagsid: 10/25715 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget - Åben: Opgørelse m. fordeling af læseprøveresultater fra 2000 til 2010 Indledning Resultaterne af læsescreeningerne af eleverne på klassetrin på folkeskolerne i foråret 2010 foreligger nu. Resultaterne er sendt til de respektive skoler samt drøftet med ledelsen i Børne- og Kulturforvaltningen og UPPR. Der er desuden gennemført nationale test i sprogforståelse, tekstforståelse og afkodning på 2., 4., 6., og 8. klassetrin. Konsulenten har haft adgang til skolernes samlede resultater på de pågældende klassetrin. Udvalget orienteres her om den samlede udvikling i Ringsted Kommune. Beskrivelse af sagen Siden 2000 er læsefærdighederne på 1., 2., 3. og 4. klassetrin blevet fulgt og analyseret af konsulent for specialpædagogik og læsning gennem en årlig læseundersøgelse. I 2004 og 2005 blev de kvantitative læseundersøgelser suppleret med kvalitative undersøgelser. Formålet var at synliggøre god læseundervisning og forhold i øvrigt, som har en gavnlig indflydelse på børnenes læseindlæring. Konklusionerne herfra er anvendt til at målrette og kvalificere skolernes indsats på området. Den årlige undersøgelse munder ud i en opgørelse over børnenes læsefærdigheder sammenlignet med normen på landsplan samt den gennemsnitlige aktuelle kommunale norm. Redegørelse for læsescreening 2010: På 1. klassetrin ses der en fremgang af hurtige og sikre læsere i forhold til sidste år. Vi befinder os som kommune et godt stykke over landsgennemsnittet. På 2. klassetrin ses en mindre tilbagegang i forhold til sidste år, hvilket primært skyldes lidt flere børn på årgangen med et usikkert og opmærksomhedskrævende resultat. Resultatet placerer os et godt stykke over landsgennemsnittet. På 3. klassetrin ses fortsat fremgang i lighed med tidligere år i retning mod stadig flere sikre og hurtige læsere og stadig færre usikre og opmærksomhedskrævende elever.

4 Resultatet betyder, at vi igen i år distancerer os væsentligt fra landsgennemsnittet i positiv retning. På 4. klassetrin ligger vi kommunalt set lige under landsgennemsnittet dog med færre usikre og opmærksomhedskrævende elever, men til gengæld flere noget usikre og omstændelige eller usikre og upræcise. Netop problemerne med at fastholde læseudviklingen på mellemtrinnet har resulteret i et forøget fokus, der bl.a. har udmøntet sig i udviklingsprojektet: Læsning i alle fag. Udviklingen i læseprøveresultaterne i Ringsted Kommune: Opgørelse for OS64 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP 1. klassetrin A1/B1% C1% B2/B3/C2/C3% Landsnorm Ringsted ,3 34,7 27 Ringsted ,6 29,5 33,9 Ringsted , ,3 Ringsted ,8 26,3 27,9 Ringsted ,3 21,2 21,5 Ringsted ,6 18,7 17,7 Ringsted ,5 18,2 19,3 Ringsted , ,2 Ringsted ,5 12,9 10,6 Ringsted ,1 18,9 15 Ringsted ,3 15,5 15,2 Opgørelse for OS120 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP 2. klassetrin A1/B1% C1% B2/B3/C2/C3% Landsnorm Ringsted ,3 27,3 27,4 Ringsted ,9 24,9 30,2 Ringsted ,4 27,1 24,5 Ringsted ,7 24,5 25,8 Ringsted ,8 18,5 22,7 Ringsted ,2 15,8 Ringsted ,4 20,3 18,3 Ringsted ,3 15,9 15,8 Ringsted ,8 17,9 14,3 Ringsted ,5 17,3 10,2 Ringsted , ,4 Opgørelse for SL60 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændeligt evt. OP Noget usikkert og upræcist evt. OP Usikkert og OP

5 3. klassetrin A/B% C% D% E/F% Landsnorm Ringsted ,2 22 1,5 8,3 Ringsted ,8 22,3 1,7 12,2 Ringsted ,1 23 2,1 9,9 Ringsted ,4 22,1 1,8 9,7 Ringsted ,5 16,2 3,4 6,9 Ringsted ,9 16,1 1,8 6,2 Ringsted ,1 14,8 2,1 6 Ringsted ,8 11,9 1,4 6,9 Ringsted ,1 13,1 2,4 4,4 Ringsted ,3 12,5 2,9 4,3 Ringsted ,2 10,2 1,5 5,1 Opgørelse for SL40 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 Sikkert og hurtigt Noget usikkert Noget usikkert og Usikkert og OP og omstændeligt evt. OP upræcist evt. OP 4. klassetrin A/B% C% D% E/F% Landsnorm Ringsted ,6 17,7 5 11,7 Ringsted ,6 22,7 5,3 9,4 Ringsted ,3 23 3,9 13,8 Ringsted ,8 21,1 5 12,1 Ringsted ,1 2,6 12,3 Ringsted ,1 16 4,1 9,8 Ringsted ,6 18,2 4,2 11 Ringsted ,4 21 5,5 8,1 Ringsted ,8 17,7 6,1 10,4 Ringsted ,1 13,9 6,5 9,5 Ringsted ,3 17,3 4,7 9,7 Læseresultaterne fra Læseundersøgelse 2010 er vedlagt som bilag. Der er desuden i år gennemført obligatoriske nationale læsetest på 2., 4., 6., og 8. klassetrin. Resultaterne af den kommunale læseundersøgelse vil blive gennemgået på mødet sammen med overvejelser over udfordringer i forhold til de nationale læsetest. Derudover vil konsulenten give en status over aktuelle udfordringer, initiativer og projekter herunder det treårige indsatsområde: Læsning i alle fag samt arbejdet med at sikre alle børns muligheder for at kunne tage en ungdomsuddannelse efter endt skolegang bl.a. gennem satsning på IKT (Informations- og Kommunikations Teknologi) støttet læring. Høring Den enkelte skoles læseresultater drøftes på den enkelte skole evt. med deltagelse af konsulenten. Netværket af koordinerende specialundervisningslærere og læsevejledere har drøftet læseresultaterne og resultaterne fra de nationale test, og de initiativer, som pågår. Desuden er erfaringer fra de skoler, hvor man er i stand til at fastholde læseudviklingen, drøftet.

6 Netværket af IKT-ressourcepersoner på skolerne har drøftet, hvordan den IKT-støttede læring kan kvalificeres for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Skoleledergruppen får snarest en samlet orientering og vil drøfte udfordringerne på skolerne for det kommende år. Det vil bl.a. blive drøftet, hvordan der kan sikres en bedre læseudvikling fra 4. klassetrin og fremefter i alle fag samt på den IKT-støttede læring for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Desuden forventes det, at skoleledergruppen finder det nødvendigt med et fortsat og vedvarende fokus på området. Tids- og handleplan Skoleledergruppen orienteres den 5. oktober 2010 og sagen drøftes yderligere på kommende skoleledermøder. Vurdering Det vurderes hensigtsmæssigt, at sætte et forøget fokus på læseudviklingen fra 4. klasse og opefter. Desuden bør den specialpædagogiske indsats i forhold til de børn, som ikke udvikler tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne klare sig i en senere ungdomsuddannelse, skærpes bl.a. gennem kvalificering af den specialpædagogiske indsats og den IKT-støttede læring. Det vurderes hensigtsmæssigt, at de kommunale læsetest på 2. og 4. klassetrin erstattes af en vurdering skolernes resultater i de nationale test. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget tager redegørelsen for resultaterne og for den kommende indsats med øget fokus på de ældre børns læseudvikling og indsatsen for elever i læse- og skrivevanskeligheder til efterretning. læseudviklingen følges gennem de nationale test på 2., 4., 6., og 8. klassetrin samt på 1. og 3. klassetrin med de hidtil anvendte kommunale læsetest. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstilling tiltrådt. Ej til stede: Daniel Nørhave og Johnny Brown Lundberg Dahlgaard 3. Fleksible frokostordninger - rammer og retningslinier Sagsid: 09/2823 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget - Åben: Orientering om vedtaget lovforslag om frokost i daginstitutioner.pdf - Lukket: Lukket notat om økonomi Åben: Notat rammer, tidsfrister og retningslinjer - Åben: Tendenser i høringssvar sept Åben: Fleksibel frokostordning - indhold og rammer okt. 2010

7 Indledning Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft den 1. januar Loven giver kommunerne pligt til at etablere et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner senest den 1. august Loven angiver tillige, at alle forældrebestyrelser eller forældrene i de enkelte enheder skal have mulighed for at træffe beslutning om at fravælge det sunde frokostmåltid. Bestyrelserne/forældrene skal træffe deres beslutning på et oplyst grundlag, hvilket vil sige, at kommunens overordnede rammer og retningslinjer, indholdet i ordningen og kommunens forventede pris for ordningen, i 2011 skal meldes ud til forældre og institutioner forud for perioden for bestyrelsernes beslutning. Som udvalget tidligere er informeret om, får forældrebestyrelserne/forældre i de enkelte enheder i Ringsted i perioden 1. november 26. november 2010 mulighed for at træffe beslutning om at fravælge frokostordningen. Dagtilbudsområdets ledere er blevet orienteret om bestyrelsernes/forældrenes beslutningsperiode på lederforumsmøde i slutningen af september måned, således at de har mulighed for at planlægge møder m.v. Udvalget har den 30. august 2010 besluttet, at frokostordningen etableres som en tillægstakst en såkaldt frokosttakst, hvor forældrene betaler omkostningerne til maden sideløbende med den almindelige forældrebetaling for daginstitutionspladsen. Udvalget har ligeledes den 19. august 2009 besluttet, at den mad, som serveres, skal være "smør-selv-frokost" kombineret med retter leveret af Madhuzet Zahles (det nye navn på centralkøkkenet). Børne- og Undervisningsudvalget skal derfor nu fastsætte tidsfrister, retningslinjer, priser m.v. for frokostordningen, således at bestyrelserne/forældrene kan træffe beslutning om, hvorvidt institutionen skal deltage eller ej. Beskrivelse af sagen Retningslinjer for tidspunkter m.v. for fravalg af frokostordningen Ifølge dagtilbudsloven skal forældrene som minimum hvert andet år og ikke oftere end hvert år have mulighed for på ny at tage stilling til, om daginstitutionen skal være omfattet af kommunens frokostordning. Et fravalg skal være udfaset 6 måneder efter det er modtaget hos kommunen, efter de af kommunen fastsatte retningslinjer. Forældrebestyrelsen i daginstitutioner træffer beslutning om eventuelt fravalg af frokostordning Dagtilbudsloven fastsætter, at det er bestyrelsen i den enkelte daginstitution, der har kompetencen til og ansvaret for at træffe beslutningen om, hvorvidt institutionen fravælger frokostordningen. Bestyrelsen kan gå i dialog med den øvrige forældregruppe f.eks. på et forældremøde inden den træffer beslutning. Bestyrelsen kan også foretage en vejledende afstemning forud for bestyrelsens afgørelse. Det betones i lovgivningen, at det alene er bestyrelsens kompetence og ansvar at træffe beslutning om institutionen skal have frokostordning eller ej. Bestyrelserne kan således ikke pålægges at gennemføre afstemninger blandt forældrene om, hvorvidt der skal indføres en frokostordning. Forældrene i børnehaveafsnit i SFO træffer beslutning om eventuelt fravalg af frokostordning I dagtilbudsloven sidestilles børnehaveafsnit i skolefritidsordninger med en enhed i en samdreven institution, og derfor skal beslutningen om frokostordningen træffes af et flertal af forældrene i børnehaveafsnittet. Beslutningen om fravalg træffes af et simpelt flertal af forældre med børn i den pågældende enhed. Med et simpelt flertal af forældre menes, at over halvdelen af alle forældre med børn i enheden skal fravælge frokostordningen, for at

8 beslutningen er gyldig. Forældrene har en stemme for hvert barn, de har i enheden. Forældrenes flertalsafgørelse gælder for enheden, det vil sige beslutningen gælder for alle børn i det pågældende børnehaveafsnit. Skolebestyrelsen/ledelsen kan etablere møde for forældre til børn indmeldt i børnehaveafsnittet, for at give forældrene mulighed for dialog om frokostordningen inden der afholdes flertalsafstemning. Som nævnt skal bestyrelserne/forældre i enheder i Ringsted i perioden 1. november 26. november 2010 træffe beslutning om eventuelt fravalg af frokostordning i den enkelte daginstitution/børnehaveafsnit i SFO og de skal senest d. 26. november 2010 skriftligt meddele forvaltningen deres afgørelse. Ved denne første bestyrelsesbeslutning/forældrebeslutning i enheder vedrørende frokostordning, beder forvaltningen om tilbagemelding fra samtlige bestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner og fra forældrene i børnehaveafsnit i SFO. Børne- og Undervisningsudvalget får i december 2010 en status på fravalg af frokostordning i daginstitutionerne. Bestyrelsernes/forældrenes beslutning om frokostordning gælder for perioden 1. august 2011 til 31. december 2012, dvs. i 1½ år. Herefter vil beslutning om fravalg af frokostordning ske i juni måned i lige årstal, altså hvert andet år. Næste gang vil være i juni måned 2012 for en periode for frokostordning fra 1. januar 2013 til 31. december Bestyrelserne/forældre i enheder skal meddele forvaltningen om deres beslutning om til- eller fravalg af frokostordningen inden d. 15. juni på lige årstal. Hvis bestyrelsen/forældrene i enheder beslutter, at frokostordningen skal ophøre, kan det således ske i perioden juli-december med en udfasning på 6 måneder, som loven angiver. Dermed vil indførelse eller udfasning af frokostordningen kunne følge et budgetår. Øvrige retningslinjer for frokostordningen Det er forvaltningens vurdering, at der herudover skal opstilles følgende overordnede rammer og retningslinjer for frokostordningen: - Alle dagtilbud og børnehaveafsnit i SFO er fastsætter egen mad- og måltidspolitik ud fra Ringsted Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Det skal fremgå af den lokale mad- og måltidspolitik, hvorledes dagtilbuddet sikrer, at alle børn får et sundt frokostmåltid. - I 0-6 års institutioner skal der træffes et samlet valg for alle børn i institutionen. Dette er af hensyn til, at der fortsat kan tilrettelægges en fleksibel pædagogisk indsats i dagligdagen på tværs af aldersgrupper og stuer. - Der pålægges ikke enkelte institutioner/enheder en frokostordning af særlige sociale eller sundhedsmæssige grunde sådan som lovgivningen giver mulighed for. Det vurderes således, at der ikke er institutioner, hvor der i øjeblikket er et sådant behov for at fratage bestyrelserne/forældrene muligheden for selv at vælge frokostordningen til eller ej. Børne- og Undervisningsudvalget har dog mulighed for senere at træffe beslutning om, at konkrete institutioner skal pålægges at deltage i frokosten. - Lovgivningen giver skovbørnehaver, der hovedsageligt anvender skovens areal som grundlag for barnets ophold i daginstitutionen, mulighed for at blive undtaget fra reglerne om frokostordningen. Det vurderes, at Bøgely Børnehave skal undtages fra at deltage. Institutionens hverdag, der ofte tilbringes i skoven, gør en fast frokostordning

9 meget svær at håndtere rent praktisk. - Frokostordningen giver ikke anledning til at ændre på de eksisterende visiteringsregler. Forældre kan således ønske institution som i dag og udgangspunktet er, at det tilstræbes at imødekomme forældrenes ønsker. Det kan dog ikke garanteres, at forældrene får en institution med frokostordning, hvis de fx ønsker dette. Når forældre har modtaget en plads, kan de ikke få en overflytning til en anden institution alene fordi institutionen, som barnet er indmeldt i, indfører eller afskaffer frokostordningen. Forældrebestyrelsen eller forældrene i en enhed, der har fravalgt et sundt frokostmåltid, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning og/eller en forældrearrangeret madordning for de måltider, som ikke udgør frokostmåltidet f.eks. morgenmad eller eftermiddagsmad. De enkelte forældre med børn i daginstitutionen beslutter, om de vil benytte og betale udgiften til de forældrearrangerede frokost- og /eller madordninger. Børne- og Undervisningsudvalget fastsætter de nærmere rammer for forældrearrangerede frokost- og /eller madordninger, når ministeriet har udsendt nærmere vejledning for etablering af disse ordninger. Procedurer, tidsfrister og retningslinjer for bestyrelsernes/forældrenes beslutning om frokostordning, kommunens rammer og retningslinjer samt indholdet i frokostordningen er uddybet i notater til sagen. Desuden vedlægges Socialministeriets brev til kommunerne fra d. 9. juni 2010 med orientering om loven om fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v. sagen. Notat om frokostordninger i private dagtilbud ligger i sagen. Frokostordningens økonomi og frokosttakst Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes almindelige egenbetaling til en plads i en daginstitution er i dag i henhold til dagtilbudsloven fastsat til henholdsvis 75 procent og 25 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Når kommuner etablerer det sunde frokostmåltid som en tillægstakst, kan ordningen finansieres 100 pct. af forældrene. Med den nye lov om fleksible frokostordninger bliver taksen ens for alle børn og for alle institutionstyper. Det daglige frokostmåltid består af den mad og drikke, der tilbydes børnene ved frokosttid. I institutioner/enheder med frokostordning, får børnene fuld forplejning, dvs. også morgenmad og eftermiddagsmad. Taksten opkræves særskilt i 11 mdr. sammen med den almindelige takst for dagtilbudspladsen. Der ydes ikke reduktion i prisen ved ferier eller andet fravær. Taksten for frokostordningen er ligesom den almindelige takst for dagtilbudspladsen omfattet af reglerne om friplads eller søskendetilskud. Forældre, der er omfattet af friplads- eller søskendetilskud, vil få frokostmåltidet til nedsat pris eller gratis. Den forventede pris for frokosten er foreløbig beregnet til en pris 575 kr. pr. barn pr. mdr. i 11 mdr. Det skal bemærkes, at der skal afholdes moms af udgifterne til frokost, når ordningen finansieres som en særskilt frokosttakst og denne moms er indregnet i de oplyste priser. Med dette prisleje for et sundt frokostmåltid er Ringsted Kommunes forventede frokosttakst sammenlignelig med nogle af omegnskommunernes forventede frokosttakst ved en sammenlignelig ordning, hvad enten det drejer sig om smør-selv-frokost eller tilsvarende leveret af ekstern leverandør. Kommunerne får 400 mio. i bloktilskud til frokostordningerne, hvoraf Ringsted Kommunes andel beløber sig til ca. 2,35 mio. De foreløbige beregninger tyder på, at dette bloktilskud vil

10 svare til kommunens øgede udgift til søskende- og fripladstilskud som følge af frokostordningen, hvis alle institutioner vælger at deltage. Hvis ikke alle institutioner tilslutter sig frokostordningen, bliver der et restbeløb af de 2,35 mio., og forvaltningen foreslår, at en del af dette beløb anvendes til nedsætning af forældrenes betaling for frokostmåltidet, således at forældrenes pris på 575 kr. pr. mdr. i 11 mdr. vil være et fast beløb, uanset hvor mange forældre, der ønsker at deltage. Det kan være en fordel for forældrebestyrelserne/forældre i enheder at have en fast pris at forholde sig til, når de skal træffe en beslutning. Under alle omstændigheder bliver der et restbeløb i 2011, fordi kommunerne får tilført det fulde beløb, selv om ordningen først starter i løbet af Forvaltningen foreslår, at uforbrugte midler af de 2,35 mio. i 2011 anvendes til forskellige formål i forbindelse med implementeringen af frokostordningen, som der ikke er afsat midler til andet steds. Det drejer sig om bl.a. uddannelse og kurser til køkkenmedarbejdere og det pædagogiske personale, indkøb af diverse udstyr, pulje til reparationer og løbende udskiftning af hårde hvidevarer, opgradering af køkkener m.m. De økonomiske beregninger m.m. er uddybet i et lukket notat til sagen. Høring I Ringsted Kommune har der hidtil ikke været tilbud om frokost- eller madordninger i daginstitutionerne. I forbindelse med den tidligere lov om obligatoriske frokostordninger i daginstitutioner valgte Børne- og Undervisningsudvalget at sende modellen for frokostordning i høring i september Af høringssvarene fremgik det bl.a., at det er fint med central ernæringsfaglig kostkonsulent på området, og at Madhuzet Zahles er medleverandør af mad- og måltidskomponenter. Desuden pegede mange høringssvar på ønsket om ens retningslinjer og serviceniveau til børnene og etablering af en ordning med fuld forplejning. Tendenserne og opmærksomhedspunkterne i høringssvarene m.m. kan læses i bilag til sagen. Økonomi Kommunerne får fra 2011 et permanent bloktilskud på 400. mio. kr. til frokostordningen. Tids- og handleplan Forældrebestyrelserne i daginstitutionerne og forældrene i børnehaveafsnit i SF er træffer beslutning om fravalg af frokostordning i den enkelte institution/enhed i perioden november 2010, som gælder beslutning om frokostordning for perioden 1. august 2011 til 31. december Udvalget får i decembermødet en status på bestyrelsernes/forældrenes beslutning. Vurdering Børne- og Kulturforvaltningen har sammen med Madhuzet Zahles, kommunens kostkonsulent og ledere af de 8 institutioner, der skulle have startet den obligatoriske frokostordning omkring 1. april 2010, arbejdet videre med rammerne og indholdet af den nye fleksible frokostordning. Lederne af 0-6 års området orienteres løbende om arbejdet. Der er generel tilslutning til den foreslåede model, hvor kostkonsulenten medvirker til at kvalitetssikre frokostordningen hvad angår menuplaner incl. diæter, ernæringsberegninger,

11 formidling til forældre og personale, koordinering, egenkontrol m.m., og at den foreslåede løsning med Madhuzet Zahles, som medleverandør af mad- og måltidskomponenter, er at foretrække. Samarbejdet med Madhuzet Zahles er forbundet med stordriftsfordele, idet det nuværende produktionsapparat i centralkøkkenet kan udnyttes mere optimalt og i flere timer om dagen end tilfældet er i dag, ved også at medvirke med produktion til frokostordningen på dagtilbudsområdet. Ved de foreløbige beregninger ved at udnytte kapaciteten på produktionsapparatet i Madhuzet Zahles mere end det er tilfældet i dag, kan en sådant samarbejde tillige lette institutionerne og deres køkkenmedarbejderes arbejde med det sunde frokostmåltid til børnene. Med udnyttelse af ressourcerne dér, og de stordriftsfordele det giver, tyder de foreløbige beregninger på, at frokosttaksten i Ringsted Kommune læner sig tæt op af øvrige kommuners forventede frokosttakst i 2011 og desuden er prisen sammenlignelig med ordninger med leverancer fra ekstern leverandør. I forbindelse med bestyrelsernes/forældrenes beslutning om etablering af frokostordning, kan der i uge 45 holdes møder for bestyrelsesmedlemmer med gode råd til beslutningsprocessen og evt. prøvesmagning af eksempler på børnemenuer. Tilsvarende kan der fx laves et par åbent-hus- arrangementer for interesserede forældre, hvor forældre kan få svar på spørgsmål og samtidig få lejlighed til prøvesmagning af børnemaden. Forvaltningen anbefaler, at de bestyrelser og forældre i enheder, der meddeler forvaltningen at tiltræde frokostordningen, tillige tilkendegiver, om de ønsker frokostordningen iværksat allerede i første halvår af Forvaltningen anbefaler videre, at hvis bestyrelser fortryder deres fravalg af frokostordningen inden for den første periode på 1½ år, kan de anmode forvaltningen om alligevel at etablere en frokostordning. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at: 1. Ringsted Kommune etablerer frokostmåltid i samtlige kommunale og selvejende daginstitutioner, samt i børnehaveafsnit i SFO er pr. 1. august Det daglige frokostmåltidet består af den mad og drikke, der tilbydes børnene ved frokosttid. Forældrene betaler en frokosttakst for børnenes frokost. I institutioner hvor der indføres frokostordning, vil børnene få fuld forplejning som en del af ordningen, dvs. også morgenmad og eftermiddagsmad. 2. Frokosttaksten er ens for alle institutionstyper og for alle aldersgrupper. Taksten opkræves særskilt i 11 mdr. sammen med den almindelige takst for dagtilbudspladsen. Der ydes ikke reduktion i prisen ved ferier eller andet fravær. Forældre, der er omfattet af friplads- eller søskendetilskud, vil få frokostmåltidet til nedsat pris eller gratis. 3. Frokosttaksten i 2011 bliver 575 kr. pr. barn pr. mdr. i 11 mdr. Taksten vil være den samme uanset om få eller mange bestyrelser/enheder tilslutter sig ordningen, da en del af bloktilskuddet på 2,35 mio. anvendes til nedsætning af forældrenes betaling for frokostmåltidet, således at forældrenes pris vil være et fast beløb. 4. I 0-6 års institutioner skal der træffes et samlet valg for alle børn i institutionen. Dette er af hensyn til, at der fortsat kan tilrettelægges en fleksibel pædagogisk indsats i dagligdagen på tværs af aldersgrupper og stuer. 5. Alle dagtilbud og børnehaveafsnit i SFO er fastsætter egen mad- og måltidspolitik ud fra Ringsted Kommunes overordnede "Mad- og måltidspolitik". Det skal fremgå af den lokale mad- og måltidspolitik, hvorledes dagtilbuddet/børneahaveafsnittet sikrer, at alle børn får et sundt frokostmåltid. 6. Bestyrelsernes/forældrenes beslutning om fravalg af frokostordning sker første gang i

12 november Herefter skal bestyrelserne/forældrene træffe valg om frokostordning i juni måned i lige årstal og inden d. 15. juni meddele deres beslutning til forvaltningen om til- eller fravalg af frokostordningen. 7. Bestyrelser/forældre i enheder, der meddeler forvaltningen at tiltræde frokostordningen, tilkendegiver tillige hvis de ønsker frokostordningen iværksat før d. 1/ Bestyrelser/forældre i enheder, der fortryder deres fravalg af frokostordningen inden for den første periode på 1½ år, kan anmode forvaltningen om alligevel at etablere en frokostordning, inden for en nærmere aftalt tidshorisont. 9. Der pålægges ikke enkelte institutioner en frokostordning af særlige sociale eller sundhedsmæssige grunde, men Børne- og Undervisningsudvalget har mulighed for senere at træffe beslutning herom. 10. Skovbørnehaver, der hovedsageligt anvender skovens areal som grundlag for barnets ophold i daginstitutionen, undtages generelt fra frokostordningen. 11. Frokostordningen giver ikke anledning til at ændre på de eksisterende visiteringsregler. Forældre kan således ønske institution som i dag og udgangspunktet er, at det tilstræbes at imødekomme forældrenes ønsker. Det kan dog ikke garanteres, at forældrene får en institution med frokostordning, hvis de fx ønsker dette. Når forældrene har modtaget en plads, kan de ikke få en overflytning til en anden institution alene fordi institutionen, som barnet er indmeldt i, indfører eller afskaffer frokostordningen. 12. Den uforbrugte andel af kommunens bloktilskud på ca. 2,35 mio. kr. i 2011 anvendes til bl.a. implementering af ordningen, herunder fx uddannelse og kurser til køkkenmedarbejdere og det pædagogiske personale, diverse indkøb og pulje til reparationer og løbende udskiftning af materiel i køkkenerne, opgradering af køkkener i det omfang der er behov for det. m.m. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstilling tiltrådt Ej til stede: Daniel Nørhave og Johnny Brown Lundberg Dahlgaard 4. Drøftelse af konsekvenserne ved budgetbeslutning om overgang fra børnehave til SFO pr. 1. april Sagsid: 10/27723 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Indledning I forlængelse af vedtagelsen af budget 2011 på Byrådsmødet den 11. oktober 2010 ønskes en drøftelse af mulige konsekvenser i forbindelse med beslutningen om overgang fra børnehave til SFO pr. 1. april for de kommende børnehaveklassebørn. Beskrivelse af sagen Beslutningen om en tidligere overgang fra børnehave til SFO, betyder konkret, at børnehavetilbuddet ophører pr. 1. april og de kommende børnehaveklassebørn fra denne dato overføres til SFO 1. I Ringsted Kommune defineres alderen på et børnehavebarn fra 1. januar 2011 således: Børnehavealderen dækker perioden fra den første i den måned barnet bliver 2

13 år og 10 måneder til den 1. april det år barnet skal starte i børnehaveklasse. Økonomiske konsekvenser Børnehavebørnenes tidligere overgang til SFO vil isoleret set betyde en reduktion i personalebehovet i institutionerne og et øget behov for personale i SFO erne. En opgørelse på kommuneniveau, med udgangspunkt i en årgangsstørrelse på 380 børn, viser en samlet besparelse i daginstitutionerne på ca. 5 mio. kr. Sparemålet for ændringen er 1 mio. kr. og der vil derfor være ca. 4. mio. til de samlede personaleressourcer, der derefter skal anvendes i SFO 1. Hvor meget den lavere ressourcetildeling betyder for den enkelte institution, er forskellig fra år til år, og fra institution til institution, alt afhængigt af den aktuelle børnesammensætning i institutionen. Beslutningen om at ændre tidspunktet for børnenes skift til SFO og institutionernes mindre behov for personale skal ses i sammenhæng med beslutningen om, at vuggestuebørn flyttes tidligere til børnehaven. Institutionerne får dermed også flere børn ind i. De rene børnehaver og de integrerede institutioner vil blive påvirket lidt forskelligt. Når en ren børnehave 1. april skal afgive børn til SFO og dermed mister ressourcetildelingen til disse børn, får de samtidigt frigivet pladser. I det omfang, der er børn på ventelisten, vil institutionerne således kunne optage præcist det samme antal børn, som de afgiver til SFO. Er der tilstrækkeligt med børn på ventelisten, vil en ren børnehave således ikke få et mindre budget, selvom børnene flyttes til SFO 1. april, men det vil naturligt variere en del afhængigt af, hvor efterspurgt den enkelte børnehave er. Da der bliver et mindre behov for børnehavepladser, vil en del institutioner opleve, at de ikke vil kunne optage børn i tilstrækkeligt omfang til at kompensere for de børn, som skal starte i SFO. Deres budget bliver dermed mindre. For de integrerede institutioner er billedet mere sammensat. De vil også få plads til at optage flere børn, når de afgiver børnene tidligere. Det er dog ikke alle de integrerede institutioner, som har plads til det samme antal vuggestuebørn, som det antal børnehavebørn, de afgiver til SFO. De vil så eventuelt skulle optage børnehavebørn også, lige som tilfældet er i dag, hvor nogle af børnehavebørnene i de integrerede institutioner kommer fra dagplejen. Samlet set vil den tidligere overgang til børnehave og den tidligere overgang til SFO dog betyde, at der bliver færre børnehavebørn i Ringsted. Børnene kommer i børnehave 2 måneder tidligere end i dag og skal starte i SFO 4 måneder tidligere end i dag. Det enkelte barn kommer til at gå 2 måneder kortere i børnehave. Børnehaverne mister dermed samlet set bevillingen til den to måneder kortere børnehavetid, da pengene følger børnene. Dette svarer samlet set til, at budgettet til børnehaverne bliver ca. 2,5 mio. kr. mindre. Som nævnt tidligere overføres en del af dette beløb til SFO-området, da besparelsen kun er 1 mio. kr. Forudsætningerne for beregningen er den fremtidige årgangsstørrelse på 380 børn, en periode på 17 uger fra 1. april til 1. august og en gennemsnitsløn for pædagoger konkret opgjort fra maj måned 2010 på 190 kr. /time. Et børnehavebarn udløser i dag 4,16 pædagogtimer pr. uge og med den nævnte besparelse vil de kommende børnehaveklasse børn i SFO 1 udløse 3,53 pædagogtime pr. uge i periode 1. april til 1. august. Forældrebetalingen for en fuldtidsplads i SFO 1 er ca. 300 kr. mere end i børnehaven. Da juli måned er betalingsfri og forældrene over den tre måneders periode fra april til juli betaler mere for pladsen i SFO 1, vil det udløse et provenu på kr., når der er modregnet for søskende- og fripladstilskud. Dette beløb er indregnet i den nye normering på 3,53 pædagogtime pr. barn, der optages i SFO 1 pr. 1. april. Denne normering er højere end den aktuelle tildeling til SFO1 børn i øvrigt, og den højere normering vurderes at være nødvendig,

14 fordi SFO skal holde åbent i formiddagstimerne ml. kl. 8 og 12, hvor SFO 1 på undervisningsdage er lukket. Konsekvenser for skolestarten Det er blevet fremført, at den tidligere skolestart kan være problematisk for børn, hvor der er tvivl om, hvorvidt de er skoleparate. Børnene indskrives i skolen i december/januar måned, men det er blevet påpeget, at man i dag kan indskrive børnene også i tvivlstilfælde og så efterfølgende omgøre beslutningen, hvis det i løbet af foråret viser sig, at barnet alligevel ikke er skoleparat. Når børnene flyttes til SFO 1 den 1. april, vil det være meget uhensigtsmæssigt for barnet, hvis man efter denne dato omgør beslutningen, således at barnet skal tilbage i børnehaven igen efter SFO-starten. Daginstitutionerne etablerer i dag lokale aktiviteter for førskolebørnene som flere steder allerede iværksættes i januar eller i løbet af forårsmånederne. I de enkelte overbygningsskoledistrikter etableres der Agenda 22 samarbejde, som er benævnelsen for samarbejdet mellem børnehaver og skoler om børnenes overgang til skole/sfo. Alle distrikter har beskrevet det lokale agenda-arbejde som fx børnehavens medvirken i forældremøder på skolen forud for skoleindskrivning, samarbejdet mellem børnehaverne og børnehaveklassen, samarbejdet mellem børnehaverne, fælles besøg osv. Arrangementer, som alle er elementer i samarbejdet med skolerne, om at skabe en harmonisk og tryg overgang mellem dagtilbud og skole. Samarbejdet mellem skoler og dagtilbud om skolestarten vurderes i dag at være meget velfungerende. Pædagogiske konsekvenser ved tidligere SFO-start Konsekvenserne for børnene ved en SFO-start vurderes forskelligt. Nogle vil fremhæve, at dette fremmer en god skolestart, fordi børnene får mulighed for at vænne sig til SFO en inden skolestart, således at der ikke er så mange forandringer og nye indtryk på én gang. Andre vil fremhæve, at SFO tilbuddet er bedre egnet til de lidt større børn eller at nye små børn vil kræve så mange ressourcer, at der ikke er overskud til de større børn. Konsekvenser for personalet For personalet vil konsekvenserne ligeledes kunne ses på flere måder. Man kan fremhæve at det er positivt, fordi det kunne betyde, at SFO-personalet i højere grad kunne få tilbudt ansættelse på fuld tid. Omvendt er nogle netop glade for det lave timetal. som mange ansatte i SFO-området typisk har. En del af SFO-personalet indgår i dag i undervisningen fra 8-12 og dette har en stor værdi i forhold til sammenhængen mellem skole og SFO. Dette vil eventuelt ikke kunne fortsætte i samme omfang. Når børnene flyttes tidligere til børnehave og tidligere i SFO, vil personalet gennemsnitligt opleve at børnene i tilbuddet er yngre end i dag og dermed mere ressourcekrævende. Fysiske rammer Der er vurderingen, at der er plads på skolerne til de nye SFO børn. Men der er ikke foretaget en gennemgang af bygningerne, så der kan derfor kun gives en foreløbig vurdering af behovet for bygningsmæssige tilpasninger med fokus på ventilation. Ordningen vil formentlig fungere bedst dér, hvor man har særlige SFO-lokaler og ikke kun bruger klasselokalerne. Man vil særligt på Valdemarskolen få en udfordring og formentlig skulle lade de små børn være i den nuværende SFO 2/Opalen i undervisningstiden. Børnene og personalet vi så skulle gå mellem de to adresser kl. 8 og tilbage igen, når undervisningen slutter.

15 På en forespørgsel blandt skolelederne vurderer de 9 skoler, at en tidligere overgang pr. 1. april ikke giver ekstraudgifter til ventilation o.lign. Sdr. Parkskolen nævner, at der er ventilation, men der mangler støjdæmpning til en anslået sum af kr. På Valdemarskolens SFO er vil der kunne skabes plads i de nuværende faciliteter på Opalen i formiddagstimerne og de nye SFO 1 børn vil skulle gå over til andre af skolens SFO lokaler om eftermiddagen. Den samlede SFO på Valdemarskolen kan være nødsaget til at revurdere anvendelsen af lokaler, ikke mindst set i lyset af den igangværende skimmelsvamprenovering på skolen. Vigersted Skole giver udtryk for, at det kan blive nødvendigt at tage cafeteriet i hallen i anvendelse til de flere nye SFO 1 børn. Lokalet er ikke ventileret efter forskrifterne og udgiften hertil skal beregnes efterfølgende. Der er ikke afsat midler til tilpasninger af de fysiske rammer og udgiften hertil vil således skulle tages ud af det nuværende budget. Høring Forslaget om tidligere overgang fra instituiton til SFO 1 pr. 1. april for de kommnede børnahaveklassebørn, har ikke været i høring i daginstitutioner og skoler. Vurdering Forvaltningen vurderer, at forslaget som beskrevet vil have en række konsekvenser, som bør drøftes i udvalget. At flytte børnene tidligere til SFO vil betyde, at der bliver bedre plads til de flere børn, som kommer i børnehave, med forslaget om at flytte børnehavebørnene når de er 2 år og 10 måneder. Det gennemsnitlige børnetal over et år vil dermed være lavere i de rene børnehaver, idet børnene kommer ind to mdr. tidligere end nu, men forlader børnehaven fire måneder før skolestart. Børn til privatskoler er blevet rejst som en af problemstillingerne ved en tidligere overgang til SFO. En konkret opgørelse viser, at 44 børn bosiddende i Ringsted kommune og som er født i 2006 er startet på privatskoler i august Spørgsmålet er om børn til privatskoler skal kunne få dispensation til at blive i børnehaven eller om disse børn skal flyttes med deres børnehavekammerater tidligere i SFO, for så igen fire måneder efter på ny flytte til deres privatskoler. Fra bl.a. Roskilde Kommune, der også har tidlig overgang til SFO, har forvaltningen fået oplyst, at de fleste fri- og privatskoler dér, har indrettet sig således, at de også modtager børn til tidlig SFO-start i lighed med folkeskolerne. Hvorvidt en lignende model kan etableres for privatskoler i Ringsted, skal drøftes på et møde med privatskolerne. Pasningsgarantien for 0-6 årige børn foreskriver pasningsgaranti indtil skolestart, og i Ringsted Kommune vil det betyde indtil 1. april for de børn som skal starte i folkeskole og 1. august for de børn der skal i fri- eller privatskole. Med den andel af børn der søger privatskole vil der i gennemsnit være 1-2 børn i hver børnehave, som eventuelt ikke skal følges med deres kammerater i kommunale SFO er. Det kan blive et problem for de kommende privatskolebørn, at de bliver de eneste store børn i børnehaverne. Børn, der starter tidligere i SFO vil have mulighed for at vælge pasning i tiden /fredag til kl. 16 eller 8-17/fredag til kl. 16. Forældrene får således mindre valgfrihed i forhold til moduler en i børnehaven, d der ikke findes deltidsmoduler i SFO. Samtidig skal det nævnes, at taksten for et fuldtidsmodul i SFO1 er dyrere end en børnehaveplads, mens prisen for et eftermiddagsmodul (8-17/16 i ferier og fra skoletidsophør og til kl. 17/16) næsten er den samme som i børnehaven. Forældre med et behov for pasning før kl. 8, vil således opleve en prisstigning. Daginstitutionslederne udtrykker bekymring om muligheden for at opnå den udmeldte

16 besparelse allerede i En mulighed kunne være, at lade den/de medarbejdere, der har ansvar for de kommende børnehaveklassebørn i børnehaven, følge med børnene i SFO pr. 1. april og frem til sommerferien i det omfang det kan arrangeres, for så at komme tilbage til sin børnehave igen. En sådan løsning tjener flere formål. For det første har børnene en kendt voksen med i SFO, som kan færdiggøre aktiviteterne med sin børnegruppe som oprindelig planlagt. Det kan lette overgangen og gøre ordningen mere tryg både for børn og forældre med kendte voksne. Hvis der skal arbejdes videre med en sådan løsning, skal ansættelsesforhold og timetal for pædagoger, der følger børnene i SFO, afklares nærmere ligesom det skal undersøges, om institutionerne og skolerne overhovedet ville være interesseret i at indgå i et sådant samarbejde. Børn, der skal starte i SFO til april, skal have varsling om det nye tilbud. Dette kan ske via kommunens hjemmeside, ved opslag i daginstitutioner og i forbindelse med skoleindskrivningen som i 2011 finder sted på folkeskolerne i januar måned. Ved denne lejlighed får forældrene opskrivningsskema til SFO og forældrene bedes afkrydse, hvilket modul de ønsker til deres barn/børn. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at konsekvenserne ved budgetbeslutningen om overgang til SFO 1 den 1. april for de kommende børnehaveklassebørn drøftes. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Udvalget indstiller, at besparelsen på tidlig sfo-start ikke gennemføres, og udvalget indstiller derfor, at dagtilbudsområdet tilføres en million som tillægsbevilling fra kassen. Udvalget sender sagen videre til Byrådet. Ej til stede: Daniel Nørhave og Johnny Brown Lundberg Dahlgaard 5. Beslutning om lukning af institution i midtbyen Sagsid: 10/27539 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning I forbindelse med budgettet for 2011 er det besluttet at tilpasse kapaciteten af pladser på børnehaveområdet i Ringsted midtby, som følge af det vigende børnetal i kommunen. Der har gennem de senere år til stadighed været ledig kapacitet til de 3-5 årige børn i midtbyen. Særligt efter Tinsoldaten flyttede i nye rammer og samtidig blev udvidet med flere pladser og kommunens nyeste institution Bastionen, med plads til omkring 120 børn, åbnede den 15. oktober 2007, er det blevet tydeligt, at de mindste "rene børnehaver" i midtbyen har oplevet store udsving i antallet af indmeldte børn, som følge af vigende efterspørgsel. Beskrivelse af sagen Med den i indledningen nævnte kapacitetsudvidelse af pladser i midtbyen, var det forudsat, at tilflytningen til kommunen ville fortsætte. I kølvandet på landets økonomiske krise oplevede også Ringsted Kommune en vigende tilflytning og et dermed dalende børnetal, som hurtigt fik indflydelse bl.a. på efterspørgslen til dagtilbudsområdet.

17 Efterspørgslen til en plads i 0-6 års institutionerne er fortsat så stor, at disse institutioner stort set er fyldt året rundt, mens et faldende børnetal, især har kunnet ses på efterspørgslen til de mindste rene børnehaver, som de senere år har oplevet relativt store udsving af indskrevne børn over året og generelt dalende efterspørgsel. Disse store udsving i børnetallet i de små rene børnehaver medfører naturligt nok økonomisk usikkerhed hos lederne, lige som lederne ofte har svært ved at deltage i fælles aktiviteter på området på grund af de begrænsede personaleressourcer, de har som grundlag for at drive institutionen. Netop disse ledere har givet udtryk for at være konkurrenceudsat i forhold til de større 0-6 års institutioner, og de har flere gange efterspurgt revision af visiteringsreglerne, med det formål at visiteringen til ledige pladser kunne ske ved en ligelig fordeling af børnene mellem institutionerne i stedet for at tage udgangspunkt i forældrenes ønsker om institution. Også ressourcetildelingsmodellen timer-følger-børn har været til drøftelse i ledergruppen med henblik på at finde ressourcer til hjælp til de mindste institutioner. Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at reducere antallet af børnehavepladser i Ringsted midtby med 40 årspladser. De tre institutioner, der har et børnetal på omkring 40 børn, er Dagmarasylet, Benediktegården og Den Frie Børnehave. Det skal samtidig nævnes, at den gennemsnitlige udgift pr. barn i kommunens mindste institutioner er mellem kr. dyrere pr. år end i de større institutioner. Alle tre institutioner er selvejende, de to førstnævnte administreres af Ringsted Kommune, mens Den Frie Børnehave administreres af Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. De indmeldte børn fordeler sig således i de tre institutioner pr. 1. november 2010: I Dagmarasylet er der plads til 50 børn, og i forårsmånederne er der plads til max. 56 børn. P.t. er der indmeldt 38 børn og der er 3 på venteliste frem til næste sommer I Benediktegården er der plads til 44 børn og i forårsmånederne er der plads til max. 48 børn. P.t. er der indmeldt 23 børn og der er 2 børn på venteliste frem til næste sommer. I Den Frie Børnehave er der plads til 44 børn og p.t. er der indmeldt 43 børn og der 5 på venteliste frem til næste sommer. På baggrund af den nuværende belægning i institutionerne vil forvaltningen pege på reduktion af pladserne i midtbyen, ved at lukke Benediktegårdens Børnehave. Benediktegårdens Børnehave er som nævnt selvejende institution og administreres af Ringsted Kommune. Der er indgået driftsoverenskomst mellem Ringsted Byråd og bestyrelsen for den selvejende institution, aftalen har et opsigelsesvarsel på 9 måneder. Dog kan driftsoverenskomsten opsiges med et kortere varsel, såfremt det sker i enighed mellem parterne. Bestyrelsen for Benediktegården har indgået et lejemål med Ringsted By s Boligselskab om leje af bygningen til børnehaveformål. Lejemålet kan opsiges skriftligt af én af parterne med 3 måneders varsel. Høring I driftsoverenskomstens 6 står der: "Inden gennemførelse af budgetmæssige ændringer, der har væsentlig betydning for institutionens drift, gennemføres der en drøftelse mellem kommunen og institutionens bestyrelse". Spørgsmålet om lukning af institutionen skal ikke i høring, men forvaltningen tager kontakt til bestyrelsen, for at invitere til en drøftelse af det videre forløb.

18 Økonomi Lukningen af Benediktegårdens Børnehave vil give den ønskede besparelse med delvis gennemslag i 2011 og fuld gennemslag i Tids- og handleplan Umiddelbart efter udvalgets behandling af sagen igangsætter forvaltningen processen omkring lukning af Benediktegårdens Børnehave. Institutionen og forældrene informeres straks efter udvalgets behandling af sagen. Med et opsigelsesvarsel af driftsoverenskomsten på 9 måneder forventes lukningen at kunne indledes pr. 1. november 2010 og dermed medføre endeligt ophør af institutionens aktiviteter senest pr. 1. august Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at lukning af Benediktegårdens Børnehave med det nuværende lave børnetal, forårssager mindst mulige rokader for børn, forældre og personale. Det vil være muligt at anvise de indmeldte børn plads i andre bynære institutioner, inden opsigelsen af driftsoverenskomsten får virkning. Børn, som skal starte i skole til august 2011, vil eventuelt ikke få behov for en alternativ børnehaveplads, men vil kunne starte direkte i SFO. Børn, der er på venteliste til institutionen, skal ligeledes have tilbud om plads på venteliste til andre institutioner, forældrene måtte ønske. Forvaltningen vil i samarbejde med bestyrelsen, lederen og MED-udvalget, drøfte hvordan lukningen og overflytningen af børn kan ske mest hensigtsmæssigt. Som nævnt er der 3 små institutioner i midtbyen, hvoraf Dagmarasylet og Den Frie Børnehave hører hjemme i Valdemarskolens distrikt, mens Benediktegården er beliggende i Dagmarskolens distrikt. Med lukning af Benediktegården vil der ikke længere være tilbud til forældre om en lille institution i distriktet. Forvaltningen erfarer, at nogle forældre har en opfattelse af, at det lille institutions-miljø er særligt befordrende for meget sensitive børns udvikling, herunder fx. for tidligt fødte børn. Det er muligt at give et omsorgsfuldt tilbud til disse børn i andre af kommunens institutioner, som har indsigt og erfaring med trygge udviklingsmiljøer for der kræver særlig opmærksomhed. Ifølge driftsoverenskomsten er det bestyrelsens anliggende at opsige lejemålet med Ringsted By s Boligselskab. Ringsted Kommune tilbyder gerne råd og vejledning hertil. Desuden skal inventar, der er finansieret af Byrådet umiddelbart anvendes til lignende formål og institutionen må ikke fjerne inventar uden Byrådets godkendelse. Der er for tiden fire fastansatte medarbejdere incl. lederen og fire midlertidigt ansatte vikarer i Benediktegården. Ledigtblevne medarbejdere fra institutionen, vil have en fortrinsret til kommunens kommende passende stillinger på børneområdet. Forvaltningen vil tilbyde bestyrelsen i Benediktegården at bistå ved forældremøder og anden information til de involverede forældre, ligesom forvaltningen stiller sig til rådighed ved øvrige gøremål i forbindelse med lukningen af Benediktegårdens Børnehave. Indstilling Direktør for Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at driftsoverenskomsten med Benediktegårdens Børnehave opsiges pr. 1. november 2010, der med varslet på 9 måneder får virkning fra 1. august indmeldte børn og børn på venteliste tilbydes anden pasningsmulighed, i takt med

19 forældrene ønsker det. institutionens inventar opgøres i forbindelse med lukningen af institutionen og søges overdraget til børneområdet. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstilling tiltrådt. Ej til stede: Daniel Nørhave og Johnny Brown Lundberg Dahlgaard 6. Orientering om implementering af Barnets Reform Sagsid: 10/24912 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning Lovændringerne i forbindelse med Barnets Reform træder i kraft den Loven indeholder en række ændringer, der skal medvirke til at understøtte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. Barnets reform sætter fokus på tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats, kvalitet i indsatsen og regelforenkling. Lovændringerne implicerer Lov om Social Service (LSS), Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område (LRA) og Forældreansvarsloven (FL) Der er endnu ikke udarbejdet bekendtgørelser, vejledninger, håndbøger mv., hvorfor sagen er beskrevet på baggrund af selve lovteksten og bemærkningerne til loven. Beskrivelse af sagen Lovændringen indeholder følgende emner: Tryghed i opvæksten Der er et øget fokus på, at børn skal vokse op i familielignende forhold, hvorfor indsatsen i forhold til plejefamilier og netværksfamilier skal forøges, og flere børn anbringes i familier frem for opholdssteder og døgninstitutioner( 68b). Plejefamilier får ret og pligt til mere efteruddannelse og supervision ( 142 stk. 3). Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Ringsted Kommune søger om satspuljemidler til at udvide det pilotprojekt med specialiserede plejefamilier, der allerede er iværksat. Samt at kommunen allerede har påbegyndt omlægningen til brug af flere plejefamilier. Tidlig indsats Udveksling af fortrolige oplysninger af privat karakter kan finde sted uden forældrenes samtykke ved ét møde, hvis det anses for at være nødvendigt. Formålet er at forebygge og opnå en tidlig indsats 49a (LSS). Mødet kan indkaldes af medarbejdere i berøring med barnet (skole, sfo, sundhedspleje, UPPR mv.). Personer med offentlige ansættelser eller hverv, der underretter ( 153 LSS) om børns særlige behov, kan efter anmodning få oplyst, hvorvidt underretningen har givet anledning til, at der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltning. Der kan ikke oplyses om undersøgelsens og foranstaltningens karakter.

20 Kvalitet i indsatsen For forældre til børn, der er anbragt, skal der træffes afgørelse om støtte til forældrene. Støtten skal medvirke til at løse de problemer, der har været årsager til anbringelsen. Støtten kan fx være forældreprogrammer, familiebehandling, økonomisk støtte til de voksne, undersøgelser mv.. Der skal i handleplanen tages stilling til, om der efter anden lovgivning kan ydes støtte, fx misbrugsbehandling, en arbejdsmarkedsindsats, hjemmevejledning mv.. Det fastholdes, at alle forældre skal have tilbudt en støtteperson. Det anbragte barn får ret til at vælge en person i netværket, der får ret til at få dækket udgifter til transport, telefon og andre udgifter i forbindelse med kontakten til barnet. ( 68b, stk. 4) Personlig rådgiver og kontaktpersonfunktionen samles ( 52 stk.6), hvilket får betydning for Trinbrættets, Baneskolens og andre tilbuds arbejde med disse fagpersoner. I Ringsted Kommune vil dette blive udnyttet til at samle de mest erfarne i netværk og etablere kursusvirksomhed for dem. Børns klagerettigheder Klagealderen nedsættes fra 15 år til 12 år (167, stk. 1), og børn fra 12 år får ret til advokat i tvangssager ( 72, stk. 1 og 2, og 73, stk. 1). Når børn skal flyttes fra et anbringelsested, får kommunen pligt til at høre anbringelsesstederne og børn over 12 år ved hjemgivelse. Såfremt den unge/barnet modsætter sig, vil det have opsættende virkning, og barnet kan ikke hjemgives, før der er truffet afgørelse i de sociale nævn, medmindre det er til skade for barnet at blive ( 72,stk2) Ankestyrelsen får udvidede egendriftskompetencer, hvilket betyder, at Ankestyrelsen på baggrund af viden fra borgere, medier mv. kan iværksætte undersøgelser af kommunens sagsbehandling. De kan derefter pålægge kommunen at træffe nye afgørelser og/eller udvide undersøgelser, såfremt disse er fundet mangelfulde og ikke i overensstemmelse med gældende lov ( 65). Regelforenkling Den nuværende 50 undersøgelse ændres til at hedde en børnefaglig undersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse kan omfatte flere børn i samme familie, og det bliver muligt at iværksætte visse foranstaltning inden undersøgelsen er tilendebragt. Regler om tilskud/bevilling af fx efterskoleophold lempes, således at der ikke fremover skal udarbejdes en børnefagligundersøgelse og handleplan ( 52.a). Efterværn Formålet med at etablere efterværn præciseres i Barnets Reform. I handleplanen for unge på 16 år eller derover skal der opstilles konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet ( 140). Beskæftigelse, uddannelse og bolig skal i fokus, og til det formål kan der tages nye typer af støtte som fx gruppeforløb eller samtalegruppe i værk. Har den unge takket nej til efterværn inden det fyldte 18. år, præciseres det, at støtten kan genoptages eller tildeles efter det 18 år. Når den unge fylder 18 år, bliver den kommune, hvor den unge er anbragt, handlekommune. I Barnets Reform stilles krav om, at den hidtidige og den nye handlekommune arbejder tættere sammen. Inden det 18. år skal den nye handlekommune modtage en opdateret handleplan. Senest 30 dage efter skiftet mellem handlekommuner, skal den nye kommune tage stilling til efterværn, så der kan indhentes oplysninger umiddelbart efter skiftet og et kontinuerligt forløb uden brud kan tilrettelægges for den unge. Ny sammensætning af Børne- og ungeudvalget Det er ønsket af forstærke børnefaglige kompetencer i udvalget, hvorfor ny sammensætning medfører en børnesagkyndig mere og et af byrådet valgt medlem mindre. I alt består udvalget