01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Transkript

1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Christinelystskolen har gennem flere skoleår arbejdet med et stort pædagogisk udviklingsarbejde omkring pædagogiske læringsmiljøer. Som en del af denne indsats har kommunale indsatsområder været inddraget på baggrund af drøftelser af kvalitetsrapportens anbefalinger. Der har været særligt fokus på skolens måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på. Flere afdelinger har arbejdet systematisk med fleksibel tilrettelæggelse, holddeling og to-lærer ordninger. Således er der også arbejdet videre på at forbedre og udvikle den aldersblandede undervisning på mellemtrinet. Der har været tilknyttet en afdelingsleder, hvilket har betydet en bedre organisering - bedre udnyttelse af resurserne - givet mere overblik for alle. Èn af forbedringerne har været at alle dansk - matematik - og engelsktimer har været parallellagt, hvilket har givet langt bedre muligheder for holddeling og andre fleksible løsninger. I skoleåret 12/13 er der i én af 7. klasserne gjort forsøg med hyppige elevsamtaler. Her har skoledagen været organiseret således at 3 lærere omkring klassen hver 14. dag har ført samtaler med fokus på elevens faglige udbytte af undervisningen i fagene. Erfaringerne hermed har været så gode, at der i skoleåret 13/14 gennemføres månedlige samtaler med alle elever i klasse. Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven med udformning af mål for klassen og den enkelte elev uddelegeret til de selvstyrende team. Skolen har formuleret principper for teamsamarbejdet, som beskriver rammer og forventninger til årets teamsamarbejde. Der er formuleret forventninger om, at der udformes faglige mål for de enkelte fag og sociale mål for klassen som helhed. Mål for den enkelte elev formuleres i elevplanen. Årsplaner udformes i LærerIntra efter fælles skabelon for den enkelte afdeling. Planerne fremlægges for elever og forældre på efterårets forældremøder eller på ForældreIntra. Årsplaner er endvidere tilgængelige på skolens hjemmeside. Til sikring af undervisningens kvalitet anvendes bl.a. rundgangsmetode og samtaler med udvalgte lærere og klasser. Rundgangsmetoden betyder, at ledelsen kommer på besøg i klassen, hvorefter der samtales med den pågældende lærer - især med henblik på elevernes faglige udbytte af undervisningen. Barometerundersøgelser drøftes med den enkelte klasselærer eller afdelingsteamet. Det samme gør sig gældende for resultaterne af nationale test. Skoleledelsen deltager i 2 teammøder pr. skoleår og ad hoc når det skønnes, der er behov for ledelsens tilstedeværelse. Det er skoleledelsens klare vurdering, at udviklings - og læringsmiljøet til stadighed udvikles og forbedres. Der er en stor bevidsthed om og forståelse for blandt personalet, at det er af stor betydning for en skole, at der hele tiden arbejdes på at forbedre og nytænke, og at der " en rød tråd " i det der foregår. Dette fremgår af Statusanalysen: Punkt 4. 9a : Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever. Her svarer 97% at de er meget enige eller enige. Punkt 4. 9b : Skolens ledelse stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. Her svarer 95% meget enige eller enige. Det ses også tydeligt i teamsamarbejdet, hvor der gennem årene er udviklet en udpræget grad af selvstyre, der igen har betydet en stor ansvarsfølelse med henblik på at udvikle og forbedre læringsmiljøet på skolen. Lærerne mødes på mange planer - dels afdelingsvis, dels årgangsvis og dels i fagudvalgene på tværs af afdelingerne for Side 1 af 24

2 at sikre en rød tråd i fagene gennem skoleforløbet. I de senere år har det tydeligt givet sig udslag i at flere og flere lærere befinder sig på skolen længere og længere tid - både før og efter den planlagte undervisning Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Anvendelse af elevplaner: Udviklingen viser, at eleverne bliver mere og mere bevidste om elevplanen med dens personlige mål. Elevernes bevidsthed om elevplanens eksistens har været stærkt stigende gennem hele perioden. Fra 29% i skoleåret 08/09 til hele 75 % i 12/132.4 Fleksibel undervisning: Organiseringen i indskolingen og mellemtrinet med aldersblandet undervisning har helt klart betydet en større grad af fleksibel tilrettelagt undervisning. Dette har også haft afsmittende virkning i overbygningen. Samlet set her skolen kommunens højeste frekvens på dette område. Karaktergennemsnit: Skolens karaktergennemsnit er ved afgangsprøven 12/13 samlet set dårligere end året før. Det kan skyldes en række faktorer, men det er skolens oplevelse, at vi har haft en elevgruppe med større faglige udfordringer end året før. På den baggrund må resultatet betegnes som tilfredsstillende. Gennemsnitstal har deres begrænsninger fx er karakteren i historie et udtryk for 3 elevers resultat. De samme elever har været fritaget for undervisningen i tysk og blev på den baggrund udtrukket til prøven i historie. Elevernes trivsel: Viser også at eleverne generelt har en meget positiv indstilling til skolen, lærerne og kammeraterne. Det kan aflæses i skolens UVM som under et må betegnes som tilfredsstillende. Det bør bemærkes at det er en stor pædagogisk udfordring at være på en skole, hvor mange elever hvert år kommer til og forlader skolen Opfølgning på seneste rapport. Undervisningsledelse/differentieret undervisning Undervisningsdifferentiering har gennem flere år været et af de bærende principper i skolens læringsgrundlag, ligesom det har været en af bevæggrundene for indførelsen af aldersblandede klasser og holdundervisning på mellemtrinet. Den fleksibilitet og mulighed for dobbelt lærerdækning der ligger i denne organisering, har begunstiget vilkårene for pædagogiske diskussioner, fælles planlægning, og givet flere hænder til gennemførelse af differentieringen. Ledelsen har derfor en klar forventning til, at der arbejdes differentieret i de forskellige teams og fagteams, og har desuden sat flere aktiviteter i gang, for at fremme differentiering yderligere: I skoleåret 2012/13 blev Christinelystskolen Ny Nordisk Skole (NNS), og personalet har i den forbindelse udarbejde egen forandringsteori med udgangspunkt i formålet: Eleverne skal blive så dygtige som de kan. Der har i denne proces været enighed om, at en af vejene til dygtige elever er differentieret undervisning, og det er blevet udgangspunkt for det videre arbejde med NNS, som nu går ind i den konkret operationelle fase, og som naturligt farver det daglige arbejde med planlægning af undervisningen. Systematiske faglige elevsamtaler indførtes forsøgsvis i en af 7. Kl. i skoleåret 2012/13, og Side 2 af 24

3 med omdrejningspunkt i et individuelt fagligt fokus og en individuel målsætning skabtes et godt udgangspunkt for en differentieret undervisningtænkning - som efterfølgende har fået stor ros af de involverede, og derfor nu i skoleåret 2013/14 er indført i hele overbygningen. I samarbejde med Nr. Nissum Seminarium og Århus Universitet har 2 af skolens lærere på mellemtrinet deltaget i et forskningsprojekt om undervisningsdifferentiering, som blev startet op i foråret 2013 og afsluttes i januar Projektet indeholder et teoretisk og et praktisk forløb, som bl.a. afsluttes med videndeling på en konference i København og dernæst på en pædagogisk aften på skolen. Effekten af skolens deltagelse i projektet ses og høres på den måde der tales om differentieret undervisning på på mellemtrinnets teammøder, og smitter af på den måde alle elever inddrages i undervisningen på, uanset deres faglige niveau. Som udgangspunkt for differentiering ligger bl.a. et testgrundlag, som i 2012/13 blev systematiseret i samarbejde med skolens ressourcecenter Huset. Således ligger nu et dokument, som foreskriver hvornår hvilke klassetrin testes i hvad, og hvornår der er opfølgning på det sammen med en læsekonsulenten eller andre fra ressourcecenteret. Læringsledelse: Med udgangspunkt i skolens læringssyn udarbejdes læringsmål for grupper af elever og enkelte elever primært i fagteamene, som mødes jævnligt, dels for at forberede og evaluere på undervisning både på tværs af klasser og hold, som ofte har differentierede mål.i fagteamene udarbejdes ligeledes fagenes årsplaner ud fra Fælles Mål, mens klassernes primære lærere udarbejder klassernes sociale mål. Feedback på opgaveløsninger ydes ofte nu og her med udgangspunkt i den anerkende tilgang til eleverne - der roses, når der er grund til ros. Evaluering foregår ellers som oftest i fagteamet, hvor fagenes indhold, metoder og struktur diskuteres. Brug af klasselog, elevplaner og samtaler dokumenterer desuden løbende elevens status og udvikling, ligesom før og efter-test er blevet et aktivt redskab på synlig læring. Adfærdsledelse: Adfærdsledelse og inklusion går ofte hånd i hånd, og i kraft af skolens værdigrundlag, læringssyn og arbejdet i de selvstyrende teams må den enkelte underviser se det som en vigtig del af arbejdet med eleverne. Lærerne har gennemgået flere forløb og kurser klasseledelse, inklusion, anerkendende pædagogik og alle har kendskab til grundlæggende elementer fra Pals og LP-området. Ledelsens forventning er derfor, at der tages hånd om de udfordringer der må være omkring enkelte eller flere elevers problematiske adfærd, og at de instanser som vil kunne bidrage til en løsning inddrages, hvis opgaven ligger udenfor den alm. lærerkompetence. Der arbejdes med adfærdsledelse i både klasse- og årgangsteams. Der er arbejdet med fælles principper for adfærdsledelse i flere klasseteams, og der er diskussioner i gang i årgangsteamene, som peger i retning af en mere samlet holdning til adfærd på tværs af klasserne - fælles fodslag. Ligeledes indledtes der i 2012/13 et tættere samarbejde mellem indskoling og mellemtrinnet om fælles retningslinjer, lettere overgange fra 2. til 3. kl. og holdning til adfærd og konsekvens. Samarbejdet fortsættes i 2013/14. I efteråret 2012 deltog repræsentanter fra alle tre årgangsteams, Huset, samt ledelsesrepræsentant i et dagskursus i Århus omkring ADHD og adfærdsledelse. Efterfølgende mødtes disse, for at udarbejde et oplæg til resten af kollegerne, som blev fremlagt og diskuteret på et teammøde, så den viden man havde fået blev til fælles viden. Træning i undervisningsparathed med udgangspunkt i Lene Heckmann anvendes i flere klasser. Huset indgår regelmæssigt i sparringssammenhænge omkring adfærdsledelse, både som observatører i klasserne, med forbyggende AKT-relaterede opgaver - f.eks. når de nye 7. Kl. starter op efter sommerferien. Mellemtrinet har desuden haft teammøde sammen med Huset, for at diskutere adfærdsledelse og klasserumsledelse i forhold til de elever der udfordrer os adfærdsmæssigt. Indsatsområder: Inklusion Pædagogisk aften: Orientering om PALS Genreopdeling på skolebiblioteket. Side 3 af 24

4 Skoleledelsen deltager i "Rådet for inklusion" Ny organisering på mellemtrinnet Eksterne samarbejdspartnere(10. kl.) Mellemtrin: Udvalg arbejder med handleplan for inklusion Kursus i Århus omkr. ADHD- fremlagt på teammøde for alle. Møde i Huset for alle vedr. inklusion af enkelte elever Innovation og kreativitet Krav om bilag til årsplan Pædagogisk weekend september (Young -enterprise - mm) PUC- linksamling Pædagogisk aften med Michael Nørager: Hvordan fremmes kreativitet og innovation i dagligdagen - på Christinelystskolen - set i lyset af U-teori, vore vaner, perception og adfærd Deltagelse i opg tovholder på kommunalt læseplansudvalg Deltagelse i regionalt innovationsnetværk Landart - Venø (10.kl.) Udsmykning af fællesarealer (10. kl.) Glottodramaforløb i engelsk (10. kl.) Mellemtrin: har nedsat udvalg, har udarbejdet konkret, innovativt forløb in N/T Elevernes inddragelse: Planlægning af forløb(10. kl.) Elevkontrakter med målsætninger (10. kl.) Kontakt omkring fravær (10. kl.) Undervisningsforløb på tværs af skole og klasser Mellemtrin: Teamet har udarbejdet handleplaner for elevernes inddragelse i alle fag Forældresamarbejde Møder, samtaler, sms, intra, besøg på skolen ved arrangementer Mellemtrin: Profiler og overgange for mellemtrinnet er revideret og forældresamarbejdet taget op i denne forbindelse Forsøg med andre former for forældresamtaler og møder Side 4 af 24

5 Den internationale dimension Krav om bilag til årsplan Mellemfolkeligt samvirke (10. kl) Blå DK (10. kl.) Trommer og Tale( årg.) O3V(oktober)Besøg af Palæstinensere (overbygning) Oprettelse af valgfaget "Cross Culture" (med elevudvikling - Italien) Engelsk i indskolingen -Morgensamling uge 46 Salaam skole (overbygning) Julekaravanen - IBIS december (indskoling) Deltagelse i Comenius efteruddannelsesprogram(1 lærer i Rom) Ansøgning om deltagelse i bilateralt partnerskabsprojekt (med Italien) MatematikHolddeling 10. kl. Ekstra timer 10. kl. Mellemtrin: Teamets lærere har været samlet med resten af skolens lærere omkr. den "røde tråd" + den kommunale portal Sundhed Mentalt/fysisk Sundheds-målinger (Sundskolenettet) Sundhedsuge for hele skolen (oktober) Sundhedstema på skolebib. Udarbejdelse af Sundhed- og kostpolitik Yderligere midlertidige indholdskrav.der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet stk. 2.1 Side 5 af 24

6 Den ønskede tilstand: Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte levers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 3. V: 3. Den ønskede tilstand i Barometret er, at Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Både personale og skoleledelse har besvaret spørgsmål i Barometret, som giver svar på i hvor høj grad den ønskede tilstand er indfriet. Tegnene er: Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen = læring. Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev stk. 2.1 Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 5. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 5. V: 4. Side 6 af 24

7 1.6 8 stk Den ønskede tilstand: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 3. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 4. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: stk. 2.2 Den ønskede tilstand: Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. Politikernes rammesætning: Dels på politikområdet undervisning og dels gennem dialoger og Dialog&Aftale har givet grundlaget for samarbejdet mellem skoleniveauet og det politiskadministrative niveau. Efter lanceringen af Ny Nordisk Skole (NNS) kunne rammesætningen måske trænge til en revurdering. Vil skoleledelsen ønske at gå NNS-vejen? Det kunne netop betyde nogle ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på skoleniveau som svar på kommunalbestyrelsens mere overordnede mål og indsatser. Barometrets A- og S-svar under Fanebladet 0107_Kommunalbestyrelsen kan inddrages. I foråret (januar) 2013 blev Christinelystskolen sammen med Menighedsbørnehave/vuggestue og Lemvig Gymnasium godkendt som Ny Nordisk Skole. En kort opsummering og arbejdsplan for projektet gengives her under: Opsamling Vi skal arbejde med følgende udfordringer: Side 7 af 24

8 "Vi ønsker at blive "sat fri" til at formulere nye fælles og lokale målsætninger for børn og unge fra 0-18 år" Vi ønsker at skabe pædagogiske lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle kan opleve, at de er en del af et fællesskab (inklusion)" Vi ønsker at skabe respekt og forståelse for forskellige evner og kompetencer i et samspil mellem individ og fællesskab" Hvad mener vi, når vi taler om at være "dygtig" "Vi vil fremme denne dygtiggørelse af vores børn og unge Organisering: "Vi skal skabe mulighed for pædagogisk refleksion" Vi skal holde møder om vores målsætninger" Vi skal have pædagogiske dage" Vi skal have fælles arrangementer. Tidsplan for Christinelystskolen(år 1): Fase 1: Januar - juni 2013 (refleksion og afklaring) Fase 2: August april 2014 (implementering og gennemførsel) Fase 3: August december 2014 (evaluering og konklusion) TIDSPUNKT AKTIVITET BEMÆRKNINGER Januar 2013 A) Første fælles møde med samarbejdsparter" Hvordan vil vi arbejde lokalt (egen institution)" Hvem er tovholder" Aftale om næste mø-de(r) B) Drøftelse på FU mødet" Fælles gennemgang af projekt og tidplan" Formulering af fælles opgaver Februar 2013 "Drøftelse i afdelinger og team" Opsamling og status FU-mødet 20. februar Marts 2013 PR-møde den 7. marts under overskriften Ny Nordisk Skole Fælles møde med samarbejds-parter gymnasium og børnehave FU-møde 13. marts Side 8 af 24

9 April 2013 PR-møde den 9. april. Formulering af målsætninger og indsatsområder for skole-året 13/14 FU-møde 17. april Maj 2013 PR-møde den 7. maj Plan for skoleåret 13/14 mht. datoer og aftaler FU- møde 15. maj Fælles møde med samarbejdsparter gymnasium og børnehave August 2013 Pædagogisk dag med temaer fra Ny Nordisk Skole 3 dage under overskriften "Undervisningsdifferentiering" Forårets konflikt satte en ubehagelig stopper for arbejdet med Ny Nordisk Skole og folkeskolereformen har på en række områder "opsuget" målsætningerne omkring Ny Nordisk Skole. Status ved udgangen af skoleåret 12/13 er derfor tvetydig. Vi ønsker at fortsætte samarbejdet med vores naboinstitutioner, når det gælder pædagogisk udvikling og forståelse for fælles målsætninger på 0-18 års området. Procesværktøjer til pædagogisk udvikling, der er anvendt i forbindelse med vores første fase af Ny Nordisk Skoleprojektet, er fortsat anvendelige i forbindelse med skolens pædagogiske udvikling. Indsatsområder, der er afdækket i forbindelse med dette arbejde, kan stadig være relevante, men det er vanskeligt at afgrænse Ny Nordisk Skoleprojektet som noget særligt eller parallelt løbende i forhold til arbejdet med Folkeskolereformen. Der har ikke været inviteret til nogen dialog med sekretariatet om, hvad forventningerne til deltagelsen i Ny Nordisk Skole betød lokalt. Det har betydet, at Christinelystskolen sammen med alle andre kommunale indsatsområder selv har skullet finde tid og ressourcer til at udvikle Ny Nordisk Skole projektet. På de betingelser er det ikke realistisk at fortsætte projektet. Hvis det er et kommunalt ønske "at gå Ny Nordisk Skole vejen", forudsætter det en mere præcis afklaring af, hvad der menes med denne formulering. 02 Udfordringer for alle stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Side 9 af 24

10 Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Christinelystskolens specialpædagogiske indsats tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag, skolens læringssyn og arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer, der som målsætning har at skabe trivsel og udvikling for alle elever. På Christinelystskolen er arbejdet med inklusion ikke primært et spørgsmål om en bestemt metode, men i højere grad oplevelsen af en mental model, der rammesætter de værdier, vi har i skolens samlede pædagogiske praksis. Skolens værdigrundlag, læringssyn og arbejdet i de selvstyrende team udgør tilsammen de tandhjul, der driver den specialpædagogiske praksis. Det er afgørende for den daglige praksis, at alle lærere og pædagoger ser den specialpædagogiske indsats som en naturlig del af deres arbejdsområde. På den baggrund er skolens personale uddannet indenfor klasseledelse, anerkendende pædagogik og elemeter fra metoder som LP og PALS. I hver afdeling har skolen endvidere mindst en, der har efteruddannelse indenfor området AKT. I skoleåret 12/13 har alle afdelinger endvidere haft en ressourceperson på efteruddannelse indenfor området "elever med autismeforstyrrelser".i "Huset", der også kaldes skolens ressourcecenter, samles trådende for den samlede specialpædagogiske indsats. Personalet i Huset har en bred erfaring indenfor hele det specialpædagogiske område. Huset tilbyder supervision til lærere og pædagoger mht. til aktuelle udfordringer i skole og sfo. Det er husets personale, der laver observationer, beskrivelser, testning mm. i forbindelse med elever eller klasser, der skal tilbydes en særlig indsats. I forlængelse af denne indsats gives der skoleåret igennem konsultativ bistand på skolen i et tæt samarbejde med personale fra PPR. Elever der mangler faglig eller social træning tilbydes kursusforløb af kortere eller længere varighed. Undervisningen kan foregå i eller omkring klassen eller i særligt afgrænsede perioder i Husets undervisningslokaler. Undervisningen foregår i et tæt samarbejde med elevens lærere, så der er en fortsat kontakt til klassen og den undervisning, der foregår her. Efter hver indsats evalueres forløbet og der tages stilling til om indsatsatsen skal fortsættes, justeres eller helt ophører. Undervisningen i Huset dækker en bred vifte af aktiviteter fra praktisk / musiske til mere bogligt orienterede opgaver. En ufuldstændig oplistning af Husets aktiviteter kunne se således ud:- Faglig specialundervisning indenfor primært dansk, læsning, matematik, sprog- AKT indsatser i forhold til enkeltelever og klasser- Motorik, musik, hjemkundskab, sløjd og andre former for kreativ musisk aktivitet som elementer af Supplerende undervisning.- Elevsamtaler- Forældresamarbejde - herunder supervision på forældrerollen- Kollegial sparring i forhold til undervisning og konfliktløsning- Tovholder på skolens samlede læseindsats- Vejledning ved indstillinger til PPR og BFC- LISTEN KAN FORTSÆTTES. Som en konsekvens af den fortsatte tilgang af elever til udskolingen, har vi valgt en udvidet satsning på trivsel og konfliktløsning i dette område. En opgørelse over indsatsen for skoleåret 2012/2013 ses herunder (skema i skolens rapport). Som det fremgår af oversigten, er der tale om såvel individualiserede- som klasserelaterede indsatser. Navne på elever er i denne sammenhæng anonymiserede og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. Side 10 af 24

11 Undervisningen af to-sprogede elever med anden etnisk baggrund end dansk varetages af Christinelystskolen og fra skoleåret 13/14 også af andre skoler i kommunen. Undervisningen er på Christinelystskolen organiseret i to internationale klasser - en for skolens yngste elever og en for de ældste. Hvor tema og tilrettelæggelse tillader det, kan klasserne samlæses i særlige faglige forløb. Målet for undervisningen er, at eleverne hurtigt kan anvende og forstå det danske sprog, så de hurtigst muligt kan deltage i undervisningen i en almindelig (dansk) skoleklasse. En anden vigtig målsætning er kultur- og samfundsforståelse. Eleverne i vores internationale klasser repræsenterer en meget forskelligartet kulturel baggrund. Disse forskelligheder giver ofte store udfordringer, hvis integration i det danske samfund skal lykkes. Ved skolestart har eleven alle timer i International Klasse. Gradvist integreres eleven nogle timer i sin kommende klasse på skolen. Udslusningen sker på baggrund af en vurdering af faglige og sociale kompetencer. Udslusning til kommende klasse sker i tæt samarbejde med klassens lærere. En sprogscreening og elevens personlige udvikling er med til at bestemme, hvornår eleven er klar til at deltage i undervisningen i den almindelige skoleklasse i alle fag.en væsentlig del af samarbejdet i International Klasse er en tæt kontakt til elevens forældre samt kommunens integrationsafdeling og andre myndigheder, der varetager arbejdet omkring borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Som et særligt tilbud til tosprogede elever tilbyder Christinelystskolen lektiecafe efter skoletid. Lektiecafeen drives med frivillig arbejdskraft. Tilbuddet er målrettet elever, men også voksne kan få lektiehjælp på skolen. Den sidste aktivitet tilrettelægges i samarbejde med frivillige (Integrationsforeningen) foreninger i kommunen. I International Før Skole (IFS) varetager Christinelystskolen sprogstimulering og sprogscreening af førskolebørn i kommunens børnehaver. Opgaven varetages af en pædagog og en lærer, der besøger barnet i børnehaven og laver den sprogstimulerende aktivitet i barnets vante omgivelser. Før-skole arbejdet giver en mulighed for at forberede tosprogede børn på lettere skolestart. Den samlede aktivitet på området vurderes pt. som passende og med god kvalitet. Det er dog en fortsat udfordring at rumme den store spredning som gruppen af to-sprogede i Lemvig kommune omfatter. Der er også stor forskel på den måde to-sprogede ankommer til kommunen på. Flygtninge mødes af et velbeskrevet og velfungerende system, medens udenlandsk arbejdskraft, der ankommer på egen hånd kan være vanskeligere at få kontakt med. Ofte oplever skolen, at samarbejdet omkring de tosprogede elever og deres familier bliver besvær-liggjort af manglende koordination på området. Der er således ingen formaliserede procedure, når fx udenlandsk arbejdskraft kommer til kommunen. Når flygtninge er ude af integrationsperioden, er der heller ikke noget netværk, der støtter disse familier. Samlet set giver det ofte skolen store udfordringer i samarbejdet omkring de tosprogede børn og deres familier. Fra skoleåret 13/14 er indsatsen omkring tosprogede elever væsentligt beskåret og indsatsen er fordelt mellem alle skoler i kommunen. Christinelystskolen ser med bekymring på denne udvikling. Indsatsten omkring netop denne elevgruppe er ressourcekrævende og bygger på viden og erfaringer, som næppe kan være til stede på alle skoler Den ønskede tilstand: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 5. V: 4. Side 11 af 24

12 02 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 5. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 3. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 3. V: 3. Christinelystskolen har gennem flere år formået at rumme og inkludere elever med særlige udfordringer i det almene tilbud. "Kun" 5 % af vores elever modtager specialundervisning i følge den kommunale statistik. Det er et tilfredsstillende resultat, når man ser på skolens elevsammensætning målt på socioøkonomiske faktorer. Det er dog en voksende udfordring at inkludere krævende elever i almenklasser , 2.3.2, og stk. 2.3 Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole.specialpædagogisk bistand på den enkelte skole gives i dag som supplerende undervisning. Hvis skolebestyrelsen har formuleret principper for den supplerende undervisning, så fortæl lidt om disse principper stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3Drøftelse af mulighederne for hoddannelse.. V: 3. I Kva Rap His under fanebladet 0204_Fleksibel_undervisning findes Barometrets svar på blandt andet skolens opgørelse af andelen af timer til holddannelse. Giv et billede af, hvordan der arbejdes med fleksibilitet nu, og hvilke overvejelser skoleledelsen gør sig i forhold til en øget fleksibilitet det og de kommende skoleår stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. Undervisningen af to-sprogede elever med anden etnisk baggrund end dansk varetages af Christinelystskolen og fra skoleåret 13/14 også af andre skoler i kommunen. Undervisningen er på Christinelystskolen organiseret i to internationale klasser - en for skolens yngste elever og en for de ældste. Hvor tema og tilrettelæggelse tillader det, kan klasserne samlæses i særlige faglige forløb. Målet for undervisningen er, at eleverne hurtigt kan anvende og forstå det danske sprog, så de hurtigst muligt kan deltage i undervisningen i en almindelig (dansk) skoleklasse. En anden vigtig målsætning er kultur- og samfundsforståelse. Eleverne i vores Side 12 af 24

13 internationale klasser repræsenterer en meget forskelligartet kulturel baggrund. Disse forskelligheder giver ofte store udfordringer, hvis integration i det danske samfund skal lykkes. Ved skolestart har eleven alle timer i International Klasse. Gradvist integreres eleven nogle timer i sin kommende klasse på skolen. Udslusningen sker på baggrund af en vurdering af faglige og sociale kompetencer. Udslusning til kommende klasse sker i tæt samarbejde med klassens lærere. En sprogscreening og elevens personlige udvikling er med til at bestemme, hvornår eleven er klar til at deltage i undervisningen i den almindelige skoleklasse i alle fag. En væsentlig del af samarbejdet i International Klasse er en tæt kontakt til elevens forældre samt kommunens integrationsafdeling og andre myndigheder, der varetager arbejdet omkring borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Som et særligt tilbud til to-sprogede elever tilbyder Chri-stinelystskolen lektiecafe efter skoletid. Lektiecafeen drives med frivillig arbejdskraft. Tilbuddet er målrettet elever, men også voksne kan få lektiehjælp på skolen. Den sidste aktivitet tilrettelægges i samarbejde med frivillige (Integrationsforeningen) foreninger i kommunen. I International Før Skole (IFS) varetager Christinelystskolen sprogstimulering og sprogscreening af førskolebørn i kommunens børnehaver. Opgaven varetages af en pædagog og en lærer, der besøger barnet i børnehaven og laver den sprogstimulerende aktivitet i barnets vante omgivelser. Før-skole arbejdet giver en mulighed for at forberede tosprogede børn på lettere skolestart. Den samlede aktivitet på området vurderes pt. som passende og med god kvalitet. Det er dog en fortsat udfordring at rumme den store spredning som gruppen af to-sprogede i Lemvig kommune omfatter. Der er også stor forskel på den måde to-sprogede ankommer til kommunen på. Flygtninge mødes af et velbeskrevet og velfungerende system, medens udenlandsk arbejdskraft, der ankommer på egen hånd kan være vanskeligere at få kontakt med. Ofte oplever skolen, at samarbejdet omkring de tosprogede elever og deres familier bliver besværliggjort af manglende koordination på området. Der er således ingen formaliserede procedure, når fx udenlandsk arbejdskraft kommer til kommunen. Når flygtninge er ude af integrationsperioden, er der heller ikke noget netværk, der støtter disse familier. Samlet set giver det ofte skolen store udfordringer i samarbejdet omkring de tosprogede børn og deres familier. Fra skoleåret 13/14 er indsatsen omkring tosprogede elever væsentligt beskåret og indsatsen er fordelt mellem alle skoler i kommunen. Christinelystskolen ser med bekymring på denne udvikling. Indsatsten omkring netop denne elevgruppe er ressourcekrævende og bygger på viden og erfaringer, som næppe kan være til stede på alle skoler stk. 6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Vurder din skoles andel og beskriv hvilke forhold der må være tilstede, hvis en større del af disse elever skulle undervises på skolen , stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Side 13 af 24

14 stk. 2 Den ønskede tilstand: Inkluderende undervisning. 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 4. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 5. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 3. V: 3. Fortæl om skoleledelsen forståelse af inkluderende undervisning og om, hvilke initiativer, der er taget for at øge en inkluderende undervisning og eventuelt hvilke initiativer, der forventes i det / de kommende skoleår. 03 Faglighed Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Christinelystskolen og De Nationale Test. Det er helt tydeligt, at elever og personale er blevet trygge ved den evalueringsform som De Nationale Test repræsenterer. De muligheder, som ligger i De Nationale Test udnyttes til fulde. De to Frivillige Test benyttes forskelligt inden for de enkelte fag. Typisk benyttes den 1. Frivillige Test som "træningstest", derefter udvælges elever, der har scoret "klart under middel" eller "under middel " til at tage den 2. Frivillige Test. Ved Den Obligatoriske Nationale Test medtages hele klassen. I testsituationen er der fokus på at elever i læse - og skrivevanskeligheder benytter kompenserende it. Den enkelte faglærer er via vores Resursecenter blevet gjort bekendt med de forskellige tolkningsmuligheder, der er i læsning af den enkelte elevs resultater. Når klassens resultater er opgjort, holdes en Klassekonference for at anskueligøre klassens styrkeområder og områder hvor en yderligere indsats er påkrævet. Der tages initiativer til tiltag så eleven gennem en læringsproces får mulighed for at forbedre sit standpunkt og 9 stk. 1, 3 Den ønskede tilstand: Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov Side 14 af 24

15 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 3. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Den Ønskede Tilstand er : Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Tegnene: Hvor stor en andel af eleverne læser alderssvarende ved afslutning af 1. kl. Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov Undervisningsforløbene er strukturerede. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i.2,4.,6.,8. klasse og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver. Resultaterne fra prøverne samt fra projektopgaverne findes både under Prøver og Historisk (Fanebladet: _Karakter_gennemsnit) stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. Resultaterne af de nationale tests må ikke offentliggøres - således må skolebestyrelsen alene blive gjort bekendt med skolens egne resultater. Giv skoleledelsens vurdering af resultaterne i de nationale test stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Side 15 af 24

16 Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Innovation. P: 4. V: Kreativitet. P: 4. V: Problemløsning. P: 4. V: Samarbejde. P: 4. V: Udviklings- og læremiljø stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Den ønskede tilstand: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 4. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 4. V: 4. De Ønskede Tilstande under Udviklings- og læremiljø er: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Skoleledelsens vurdering af udviklings- og læremiljøet på skolen. Herunder må gerne inddrages frokostordning og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Det er også her for eksempel skolens fraværsstatistik kan kommenteres - eventuelt set i forhold til skolens planlagte og gennemførte timer. 05 Overgange stk. 2 Side 16 af 24

17 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Christinelystskolen har helt tilbage til tiden som Regionsskole haft et tæt og forpligtende samarbejde med områdets børneinstitutioner. Der er beskrevet faste procedure for overgangen mellem børnehave og skole. Skolens personale har deltaget i flere arbejdsgrupper under denne overskrift. Overgangen til ungdomuddannelserne er med en procent på % tilfredstillende og skolen har kommunens højeste frekvens af elever der fortsætter i en gymnasialungdomsuddannelse. Under overskriften Ny Nordisk Skole har skolen et tæt samarbejde med Lemvigs to ungdomsuddannelser. Christinelystskolen har sin "egen" UUvejleder på skolen. Det er med til at styrke arbejdet med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse stk. 2 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Skoleledelsens vurdering af, hvad der skal til for at gå fra de nuværende 93,2% af en ungdomsårgang til 95%, som tager en ungdomsuddannelse. Beskriv eventuelt også hvor mange elever der opnår karakteren 2 og derover i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. 06 Forældresamarbejde stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Skole-hjem-samarbejdet er en vigtig faktor i udviklingen af et støttende læringsmiljø omkring det enkelte barn. Skolen vurderer udfordringen på dette område som et dilemma mellem nærhed og afstand. Det er vigtigt med en frugtbar dialog om udvikling og læring mellem hjem og skole, men skolen må også afgrænse sit arbejdsfelt i forhold til forældres forventninger til skolen som problemløser på en række områder. Gensidig respekt betyder, at skolen accepterer forældrenes rolle som barnets nærmeste ressourcepersoner når det gælder omsorg og opdragelse. Samtidig må forældre respektere skolens professionelle rolle som undervisningsinstitution og det råderum, det kræver at praktisere denne rolle. På Side 17 af 24

18 Christinelystskolen oplever vi forældresamarbejdet som overvejende positivt. Samarbejdet mellem skole og hjem evalueres ved møder og skole/hjem-samtaler i løbet af året. 6.2 Bek. 8 stk. 2 Den ønskede tilstand: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 4. V: 4. Den Ønskede Tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. 07 Ledelse og organisation stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Skolens ledelse vurderes i Barometret ud fra (A) Strategisk ledelse, (B) Personaleledelse og (C) Faglig/pædagogisk ledelse Side 18 af 24

19 Skolens størrelse gør, at vi ikke kan lave en skarp sondring mellem de nævnte ledelsesområder. I dagligdagen arbejder skolens ledelse som et team, der løser opgaverne inden for de nævnte områder ad hoc. Christinelystskolen har oplevet en voldsom vækst gennem de sidste 10 år fra et elevtal på 360 elever til et forventet elevtal på lidt over 600 elever i skoleåret 13/14. Det voksende elevtal har sammen med en vækst i personalegruppen stillet øgede krav til ledelsens ressourcer. Med virkning fra skoleåret 12/13 er skolens ledelsesteam udvidet med en ny afdelingsleder. Det har givet flere ressourcer til en fortsat pædagogisk udvikling på skolen. Meget af ledelsens arbejdstid går dog fortsat med driftsmæssige opgaver. Det er ønskeligt, at der skabes mere rum for strategisk ledelse på baggrund af refleksion i ledelsesteamet. Den afdelingsopdelte skole med selvstyrende team har givet dygtige medarbejdere muligheden for at optræde som en form for "mellemledere" på flere niveauer. Denne organisation har været god og nødvendig for at sikre en forsat stabil udvikling på skolen. Christinelystskolen har nu 2 medarbejdere, der har gennemført forløbet "Talent for Ledelse" og medlemmer af skolens ledelsesteam er i gang med diplomuddannelse i ledelse stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Den ønskede tilstand: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 4. V: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 4. V: 3. Personalets oplevelse af skolens ledelse er på de fleste punkter meget positiv. Sammenlignet med tallene for Lemvig kommune ligger skolen klart over på stort set alle spørgsmål. På spørgsmålet om ledelsens synlige tilstedeværelse i undervisningen kan der fortsat skabes forbedringer, men spørgsmålet er, om det er forbedringer ledelsen ønsker at medvirke til. Det er en overvejelse værd om spørgsmålet er formuleret korrekt og med hvilket mål. Med de forventninger der fra mange sider stilles om drift af en skole på Christinelystskolens størrelse, er det en urealistisk ambition at have, hvis man forventer ledelsens daglige eller ugentlige tilstedeværelse i sin undervisning. Skal dette mål opfyldes må en række andre pålagte ledelsesopgaver løses af andre. Det er imidlertid ikke den politiske dagsorden pt stk. 2 Den ønskede tilstand: Side 19 af 24

20 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 5. V: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 4. V: 4. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse:b. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Tegnene: Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis stk. 2 Den ønskede tilstand: Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 4. V: Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 4. V: 4. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse: C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Tegnene: Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. Side 20 af 24

21 Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV).APV erne kan indeholde temaer, som det er relevant for skoleledelsen at reflektere over stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. 08 Ressourcer Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. Side 21 af 24

22 De sidste års nedskæringer på skoleområdet har betydet en indskrænkning i skolens handlefrihed. Christinelystskolen har været præget af markant elevtilgang, som har tilført skolen et større samlet budget. Derfor har vi foreløbig været i en situation, hvor vi selv i en økonomisk nedgangstid har været præget af vækst på en række områder. Vi må forudse, at denne udvikling ikke vil fortsætte. I et forsøg på at tage højde for den kommende udfordring er det lykkedes skolen vha. af en starm økonomistyrring at drive skolen uden økonomisk underskud på den samlede drift. Ser man imidlertid isoleret på skolens udgift til personale, ligger der en udfordring på dette område. Skolens lønkonto har således isoleret set været overtrukket gennem det seneste år. Det vil på sigt føre til en reduktion af skolens personale. Forholdet skyldes bl.a., at Christinelystskolen har modtaget personale fra andre skoler, der var ramt af elevnedgang. Uden denne personaleforøgelse ville skolens budget være i balance.på grund af ændrede ressourcemodeller og genrelle besparelser er skolens budget blevet beskåret med tæt på 1 mio. kroner gennem de sidste år. Også sfo-området mærker besparelsen på vores område. Det har altid været et ønske på Christinelystskolen, at vores sfo-personale var uddannede pædagoger. Ud over den kvalitet, det giver i arbejdet, har det også været nødvendigt for at skabe sammenhængen mellem skole og sfo, hvor pædagoger står med eneansvar for undervisning i skolen. Med vores nuværende budgetter er det en meget stor udfordring at fastholde dette princip stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Side 22 af 24