Odder Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport om skoleåret 2006/2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odder Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport om skoleåret 2006/2007"

Transkript

1 Odder Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport om skoleåret 2006/2007 Dok. nr Indholdsfortegnelse 1. Indledning Årlig kvalitetsrapport baggrund og formål Lovgivningsmæssige rammer Byrådsbeslutninger om kvalitetsrapporten Forvaltningens arbejde med rapporten Rammebetingelser for skolerne Sammenhængende børn- og ungepolitik Organisering af skolevæsenet Principper for selvforvaltning Ressourcetildeling og ressourceforbrug Kapacitet Pædagogiske processer Pædagogiske principper fastsat af skolebestyrelsen Løbende evaluering af elevernes udbytte Øvrige oplysninger om de pædagogiske processer Undervisningsaktivitet Undervisningstimer Lærernes undervisningstid Undervisning varetaget af linjefagsuddannede lærere Elevernes fravær fra undervisningen Undervisnings- og arbejdsmiljø Skolernes arbejde med arbejdspladsvurderinger Resultater af skolernes arbejdspladsvurderinger Skolernes arbejde med undervisningsmiljø Resultater af skolernes undervisningsmiljø-redegørelser Resultater Karaktergivning ved afgangseksamener Resultater af nationale tests Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Byrådets indsatsområder Vision om kvalitet i børnelivet Undersøgelse af mulige indsatsområder på skoleområdet Beslutninger om indsatsområder Bilag - høringssvar fra skolerne

2 1. Indledning 1.1 Årlig kvalitetsrapport baggrund og formål Folketinget har i juni 2006 vedtaget at ændre folkeskoleloven, blandt andet med det formål at fremme evalueringskulturen på skoleområdet. Som en væsentlig del af denne lovændring skal hver kommune én gang årligt udarbejde en kvalitetsrapport om kommunens skolevæsen. Baggrunden for at indføre kvalitetsrapporter har blandt andet været en kritik af rammerne for det kommunale tilsyn med folkeskolerne, som blev fremført af Kommunernes Landsforening og Danmarks Evalueringsinstitut. Således er det i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut i juni 2005 blevet påpeget, at reglerne om det kommunale ansvar for skolerne er uklare og bør præciseres. Ifølge rapporten bør det sikres, at kommunernes tilsynspraksis omfatter systematisk indsamling af både kvantitative og kvalitative data om såvel rammebetingelser, processer og resultater. Dette forsøges nu sikret med kvalitetsrapporten. I tråd hermed har Kommunernes Landsforening i foråret 2005 offentliggjorde en pjece kaldet Kommunernes svar på PISA. Pjecen indeholdt en lang række anbefalinger og skulle påvirke kommunerne og skolerne til at iværksætte en række handlinger med det formål at øge fokus på evalueringskultur og kvalitetssikring i praksis på alle niveauer i folkeskolens virke. Et andet væsentligt element af baggrunden for kvalitetsrapporter har været Undervisningsministeriets opfattelse af, at nogle kommunalbestyrelser kun i begrænset omfang opstiller operationelle, konkrete og målbare mål for skolerne. Endvidere at der ikke i tilstrækkelig grad følges op på folkeskolernes målopfyldelse og ikke reageres konsekvent på skoler med utilstrækkeligt fagligt niveau. Hensigten med kvalitetsrapporterne er således at: styrke byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen give byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen bidrage til åbenhed om skolernes kvalitet

3 1.2 Lovgivningsmæssige rammer Bestemmelserne om kvalitetsrapporten er indføjet i folkeskolelovens nye 40a, som er formuleret som følger: 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Den nye lovgivning ændrer ikke på den gældende opgavefordeling, hvorefter det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, men byrådets ansvar for kommunens skoler præciseres. Ligeledes er der ikke ændret ved skolelederens og skolebestyrelsens kompetenceområder. Skolelederen skal fortsat varetage den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og byrådet. Skolebestyrelsen skal fortsat føre tilsyn med skolens virksomhed. Skolelederen og skolebestyrelsen vil imidlertid skulle udøve sin virksomhed inden for rammerne af en eventuel handlingsplan vedtaget af byrådet. En bekendtgørelse om kvalitetsrapporter udstikker rammerne for rapportens indhold: Redegørelse for mål, rammebetingelser og processer. Bekendtgørelsen fastsætter en række indikatorer herfor.

4 Sammenfattende vurdering af fagligt niveau. På baggrund af bl.a. eksamens- og testresultater. Herunder en særskilt vurdering af hhv. den specialpædagogiske bistand og af undervisningen i dansk som andetsprog. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport, dvs. fra år Bekendtgørelsen bestemmer desuden, at den første kvalitetsrapport skal omhandle skoleåret 2006/07 og skal drøftes og besluttes i byrådet inden d. 15. oktober Når byrådet har truffet beslutning om kvalitetsrapporten, indføres denne i beslutningsprotokollen, hvorefter rapporten er endelig og skal offentliggøres på Internettet sammen med udtalelser fra skolebestyrelserne. Endvidere anføres det i bekendtgørelsen, at byrådet inden den 31. december 2007 skal vedtage nødvendige opfølgende handlingsplaner, som rapporten måtte give anledning til.

5 1.3 Byrådsbeslutninger om kvalitetsrapporten Der er hjemmel i bekendtgørelsen til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at kvalitetsrapporten skal rumme yderligere oplysninger end det minimum, som bekendtgørelsen fastsætter. På baggrund af et kommunalt udviklingsarbejde og rapporter fra bl.a. KL og Danmarks Evalueringsinstitut om evalueringskultur og tilsyn på skoleområdet nedsatte Udvalget for Undervisning og Kultur allerede i november 2005 en arbejdsgruppe med både politisk og administrativ deltagelse. Denne arbejdsgruppe fik som følge af den nye lovgivning endvidere til opgave at forholde sig til indholdet i kvalitetsrapporten for Odder Kommunale Skolevæsen. Arbejdsgruppen foreslog at supplere Odder Kommunes kvalitetsrapport om skolerne med følgende elementer: Indikator Elevernes alsidige og sociale kompetencer Elevernes trivsel / undervisningsmiljø Lærernes arbejdsmiljø Udøvelsen af skoleledelse Kilde Spørgeskemaundersøgelse blandt elever Eksisterende data: Undervisningsmiljøredegørelser Eksisterende data: Arbejdspladsvurderinger (APV) Skriftlig redegørelse fra skolerne ud fra spørgsmål formuleret af forvaltningen Udvalget for Undervisning og Kultur besluttede i marts 2007, at disse indikatorer skal forsøges indarbejdet i Odder Kommunes kvalitetsrapport. Dog med undtagelse af undersøgelsen om elevernes alsidige og sociale kompetencer, som evt. medtages fra år Også en beskrivelse af udøvelsen af skoleledelse er udsat, således at denne vil indgå fra og med kvalitetsrapporten 2008.

6 1.4 Forvaltningens arbejde med rapporten Kvalitetsrapporten for 2007 er den første kvalitetsrapport, som er udarbejdet i Odder Kommune. Processen med rapportens tilblivelse og tidsplanen herfor forventes derfor at blive justeret fra og med år Forvaltningen arbejder ud fra den holdning, at det er vigtigt, at der i udarbejdelsen af rapporten bliver skabt mulighed for dialog med skoleledelserne i forbindelse med vurderinger af skolerne ud fra de indsamlede oplysninger, f.eks. om det faglige niveau. Desuden er det vigtigt, at skolebestyrelserne får en rimelig tidsfrist til at udtale sig om rapporten og dens konklusioner. Fra år 2008 forventes der således at blive arbejdet med følgende tids- og aktivitetsplan for kvalitetsrapportens udarbejdelse: Fase Hvad? Hvornår? Hvem? Dataindsamling Udarbejde Februar Byrådsservice spørgeskema og udsende til skolerne Indsamle eksisterende data fra diverse andre kilder internt og eksternt Marts Byrådsservice Returnere Frist 1. april Skoleledere udfyldte spørgeskemaer Analyse Strukturere April Byrådsservice data, analysere og påbegynde udkast til rapport Dialog Drøfte udkast til rapport med skoleledere Primo Maj Kulturdirektør Skoleledere Rapportering Høring Evt. individuelle drøftelser med skoler, efter behov Skrive rapport og sagsfremstilling Udsende rapporten til høring Maj Juni og Juli Primo August Kulturdirektør Skoleleder Byrådsservice Udvalget for Undervisning og Kult

7 Beslutning Opfølgning Skriftlig høring af skolebestyrelser Samle høringssvar og sagsbehandling Politisk godkendelse af rapporten Vedtagelse af evt. handleplaner Frist medio September Medio september Senest 15. oktober Senest 31. december Skolebestyrelser Byrådsservice Udvalg og byråd Byrådsservice Skoleledere Kulturdirektør Udvalg og byråd Det skal afklares i løbet af 2007, hvordan kvalitetsrapporten fremover skal spille sammen med kommunens nye styringskoncept og hvordan og efter hvilken model de handlingsplaner, som kan komme i kølvandet på kvalitetsrapporten skal udarbejdes. I den forbindelse vil forvaltningen foretage en evaluering af forløbet.

8 2. Rammebetingelser for skolerne 2.1 Sammenhængende børn- og ungepolitik Odder Kommune har i 2007 vedtaget en sammenhængende børnepolitik. Politikken er sammenstykket af tidligere eksisterende politiske papirer for børn og ungeområdet; Børn- og Ungepolitikken fra 2005, de formulerede mål i forbindelse med oprettelsen af Børne- og Familiecenteret, samt visioner på børn- og ungeområdet i forbindelse med overtagelsen af de nye opgaver i Den sammenhængende børnepolitik kan læses på de følgende sider. Børn- og ungepolitik for de 0-18 årige år Med udgangspunkt i at det er forældrene der har ansvaret for deres børn, bygger Odder Kommunes arbejde med børn og unge på følgende værdigrundlag og målsætninger. I Odder Kommune anser vi det for værdifuldt, at børn og unge udvikler positivt selvværd udvikler respekt for andre bidrager til og oplever værdi i fællesskabet Det betyder, at vi Skaber forpligtende fællesskaber mellem børn og unge og nærværende og engagerede voksne kompetente, Giver omsorg og skaber tryghed med udgangspunkt i barnets og gruppens muligheder og behov Giver barnet og den unge udfordringer i miljøer, der stimulerer deres nysgerrighed, mod, kreativitet og fantasi Skaber fællesskaber, hvor børn og unge kan håndtere egne og andres nederlag og succeser Skaber rum til udvikling intellektuelt, kropsligt, socialt og følelsesmæssigt. Målet er, at de kommunale tilbud møder barnet og den unge i de relationer det indgå i tilrettelægger det pædagogiske arbejde så børn og unge udvikler sig til alment dannede personligheder med selvværd og tro på, at mennesker sammen kan nå de mål, de sætter sig er præget af børnenes og de unges engagement, medbestemmelse og

9 medansvarlighed har et gensidigt forpligtende samarbejde med forældre og børn og unge for at bidrage til barnets og den unges udvikling, trivsel og selvstændighed medvirker aktivt, ligeværdigt og åbent til at bygge bro mellem de forskellige tilbud til børn og unge skal i et tværfagligt samarbejde kvalificere indsatsen over for børn, der har behov for særlig støtte Vision for indsatsen overfor børn, unge og familier med særlige behov Principper for indsatsen overfor børn og unge med særlige behov: Odder Kommunes børn og unge politik er gældende for alle kommunens tilbud til børn og unge. Odder Kommunes indsats overfor familier, børn og unge med særlige behov er samlet i Børne- og Familiecentret. Derved sikrer vi én samlet tværfaglig indsats, hvor familien er i centrum. I samarbejde med Børne- og familiecentret foregår en stor del af indsatsen ude på de enkelte institutioner. Vision for indsatsen overfor børn og unge med særlige behov: Med udgangspunkt i, at det er forældrene, der har ansvaret for deres børn, er det Odder Kommunes vision: At alle børn og unge får en opvækst, der bedst muligt fremmer deres trivsel og udvikling. At børn, unge og familier med særlige behov får den nødvendige og tilstrækkelige hjælp på et så tidligt tidspunkt, at ulemper og skader begrænses mest muligt. At børn og unge med særlige behov så vidt muligt fastholdes i normalmiljøet i fagligt kvalificerede tilbud. At Odder Kommune så vidt muligt kan rumme alle børn og unge i alderen 0-18 år í fagligt kvalificerede tilbud i kommunen.

10 2.2 Organisering af skolevæsenet Skolestruktur Odder Kommune har en skolestruktur med 9 skoler. Dertil kommer Tunø Skole, som fra og med skoleåret 2007/08 er henlagt under Hou Skoles ledelse. I oplandet er der 6 skoler i Saksild, Hou, Gylling, Hundslund, Ørting og Randlev. Oplandsskolerne rummer elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse og har hver 1 spor. Hou Skole har dog indimellem 2 spor på en årgang pt. er der således 2 spor på henholdsvis 5. og 6. klassetrin. Kort over Odder Kommune. I Odder by er der 3 skoler samt et 10. klassecenter. På Vestermarkskolen er der elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Skolen rummer 2 spor fra klasse, og fra 1. august 2006 startede man et 3. spor i børnehaveklassen. Skovbakkeskolen er kommunens største skole med 2 spor fra børnehaveklasse til 6. klasse, og 5 spor fra klasse. Parkvejens Skole er den næststørste skole med 2 spor fra børnehaveklasse til 6. klasse, og 4-5 spor fra klasse.

11 Eleverne fra oplandsskolerne og Vestermarkskolen flytter til enten Skovbakkeskolen eller Parkvejens Skole, når de skal modtage undervisning på 7., 8. og 9. klassetrin. På Ungdomsskolen er der et 10. klassecenter, som modtog de første elever i august Skolefritidsordninger Alle folkeskoler i Odder Kommune har en skolefritidsordning tilknyttet, hvor man modtager børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Som det fremgår af tabellen nedenfor benytter et stort flertal sig af tilbuddet. Skole Andel elever tilmeldt skolefritidsordning Saksild 100% Gylling 100% Randlev 96% Ørting 96% Skovbakke 95% Hundslund 90% Hou 89% Parkvejens 89% Vestermark 74% I Saksild og Gylling er det alle skolens elever, som er tilmeldt skolefritidsordningen. Vestermarkskolen praktiserer en helhedsskolemodel, hvilket kan være med til at forklare skolens lidt lavere procentdel af elever i skolefritidsordning Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune indledes en overvejelse over tildeling af specialundervisningsressourcer indledes med, at eleven efter aftale med forældrene drøftes på en koordineringskonference på skolen. I koordineringskonferencen deltager fast skolens leder, den tilknyttede psykolog fra kommunens PPR-funktion og repræsentant fra skolens specialcenter. Endvidere deltager i den konkrete drøftelse elevens klasselærer og evt. faglærere. På disse konferencer aftales, hvad der videre skal foretages, hvorvidt der skal henvises til PPR-undersøgelse mv. Forældrene underrettes om beslutningen. Odder Kommune har følgende specialpædagogiske tilbud i folkeskolen: Køb af pladser i andre kommuner/regionen. Egne kommunale specialklasser. Særlige støttetimer.

12 Skolernes almindelige specialundervisning. Køb af pladser i andre kommuner/regionen. Odder Kommune råder ikke selv over specialskoler og køber derfor pladser i primært Århus Kommune. I skoleåret 2006/07 har Odder Kommune købt: 13 pladser på Langagerskolen i Århus, som er en skole for børn med vanskeligheder inden for autismespektret og DAMP/ADHD-området. 8 pladser på Stensagerskolen i Århus, som er en skole for svært retarderede børn. 2 pladser på Møllevangsskolen i Århus til børn, der er døve/svært hørehæmmede. 2-4 pladser på interne skoler på behandlingshjem (antallet varierer gennem året). 2 pladser i Taleinstituttets læseklasser. Egne kommunale specialklasser m.v.. I skoleåret 2006/07 har indskrivningen i de kommunale specialklasser været følgende: 60 børn i specialklasserne på Skovbakkeskolen, som er klasser til børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 4 børn i specialklassen i Hou, som er en klasse til børn med generelle vanskeligheder. 11 børn i Parkvejens skoles specialklasser, som er til børn med vanskeligheder inden for autismespektret og DAMP/ADHD-området. 11 børn i Parkvejens skoles heldagsskoletilbud, som er et tilbud til børn med adfærdsmæssige/sociale vanskeligheder. 15 unge i Ungdomsskolens Erhversklasse, der er et tilbud til skoletrætte unge. 4-6 unge i eneundervisningstilbud/individuelt tilrettelagte tilbud. Særlige støttetimer. Fra en central kommunal pulje tildeles støttetimer til den enkelte klasse til børn med vanskeligheder - ud over hvad skolernes egne specialundervisningsressourcer kan dække. I skoleåret 2006/07 har 76 børn modtaget timer herfra.

13 Organisering af skolernes almindelige specialundervisning Skolerne har tillagt elevrelaterede ressourcer til almindelige specialundervisning på skolen. Den konkrete praksis omkring koordineringskonferencerne varierer fra skole til skole. På Skovbakkeskolen afholdes disse således 3 mandage hver måned. På Randlev Skole blev der i skoleåret 2006/2007 afholdt i alt 8 koordineringskonferencer. Dette blot for at vise forskellene skolerne imellem. Specialundervisningen gennemføres enten som eneundervisning eller undervisning på små specialundervisningshold, som støtte i klassen, eller ved at arbejde med holddannelse i dagligdagen. Enkelte tilbud gives i form af lektiehjælp i forlængelse af skoledagen. Vestermarkskolen oplyser, at skolen er tildelt ca. 900 årlige undervisningstimer til specialundervisning. Heraf anvendes godt halvdelen til eneundervisning i faglige discipliner, mens resten bruges på holddeling i specielt de mindre klasser, på AKTindsatser, og på at afskærme voldelig elev. Vestermarkskolen konkluderer, at skolen ikke med den nuværende tildeling kan opfylde lovgivningens krav på området. Specialundervisningslærernes uddannelsesbaggrund Specialundervisningen på skolerne og i kommunens specialklasser varetages til dels af lærere, som er efteruddannede i specialpædagogik. Nedenfor er opgjort procentdelen af specialundervisningen, som varetages af lærere, som har relevant specialuddannelse. Skole Procent specialundervisning der varetages af specialuddannede lærere Saksild 100 % Randlev 100 % Hundslund 100 % Hou 100 % Gylling 92 % Parkvejens 75 % Skovbakken 60 % Ørting 50 % Vestermark 47 % Der er markante forskelle mellem skolerne. På Vestermarkskolen er det således under halvdelen af skolens specialundervisning, som varetages af lærere med linjefag i specialundervisning eller dertil svarende kompetencer. Dette skyldes bl.a. at en del undervisning på Vestermarkskolen varetages af pædagoger pga. helhedsskole. Samtidig varetages al specialundervisning på fire af de seks oplandsskoler af en eller flere lærere, som er efteruddannet i specialpædagogik.

14 Der kan dog være forskelle på, hvordan spørgsmålet er blevet defineret af skolerne. Parkvejens Skole er organiseret i 7 storteams, og ét af disse består af lærere og pædagoger, der varetager støtteundervisning og undervisning i dansk som andetsprog. Klager angående specialpædagogisk bistand Der gives i det følgende oplysning om, hvilke klager der er er indgivet af forældre angående kommunens specialpædagogiske bistand vedr. skoleåret 2006/07, i henhold til folkeskolelovens 51. Der har været 1 klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagen omhandlede kommunens manglende henvisning til specialiseret udenkommunalt tilbud. Der har endvidere været 1 klage til Byrådet. Klagen omhandlede en for lille tildeling af støttetimer i klassen til et barn Undervisning i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af Parkvejens Skole. Lærerne, der underviser på dette felt, er alle tilknyttet to storteams dels ressourcecenterteamet og dels et faseinddelt team. Skolen har pt. ingen modtage-klasser, men kan dog, hvis det skulle blive nødvendigt i løbet af året, oprette en sådan ved at trække lærerressourcer ud af storteamene. Ressourcelærerne aftaler i samarbejde med elevens øvrige lærere, om der skal oprettes hold, om eleven støttes alene, eller om støtten gives i klassen. 90% af undervisningen udføres af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller dertil svarende kompetencer.

15 2.3 Principper for selvforvaltning Alle kommunale institutioner i Odder Kommune styres efter principperne om lønsumsstyring. Ved lønsumsstyring forstås, at den enkelte institution er ansvarlig for sit samlede lønbudget, altså en decentralisering af løndelen, såvel normeringer som kroner. Rammerne for lønsumsstyringen afstikkes i kommunens selvforvaltningsvilkår, som blev ændret af byrådet fra 1. januar Disse bygger på et overordner princip om, at der skal være så mange frihedsgrader for institutionerne som muligt i forhold til: at fastlægge normeringer, herunder oprette og nedlægge faste stillinger at sammensætte personalegrupper at ansættelse og afskedige, idet institutionslederen foretager indstilling om eventuelle uansøgte afskedigelser til nærmeste foresatte at have forhandlingsret indenfor grænserne af central fastsatte overenskomster og kommunalt besluttede regler i forhold til de faglige organisationer, når det drejer som om personaleforhold, der udelukkende angår den enkelte institution. Der er dog en undtagelse til disse frihedsgrader. Ændring i den overordnede ledelsesstruktur på den enkelte institution eller en flerhed af institutioner kan kun ske med økonomiudvalgets godkendelse. Herudover er der på flere områder overordnede kommunalt besluttede regler, der fortsat er gældende for institutionsområderne. På skoleområdet er der blandt andet tale om modellen for ressourcetildeling, jf. afsnit 2.4 nedenfor.

16 2.4 Ressourcetildeling og ressourceforbrug Tildeling til skolerne Skolernes lønbudget til år 2002 blev anvendt som grundlag for indførelsen af lønsumsbudgetteringen. Der er således blevet beregnet en gennemsnitsløn for tekniske serviceledere, skolesekretærer, lærere, SFO-ansatte og rengøringspersonale, samt opgjort antallet af stillinger indenfor hver personalegruppe på skolerne pr. februar Lønsummen er hvert år blevet fremskrevet i overensstemmelse med anbefalingerne i KL s budgetvejledning. Det betyder, at der er blevet anvendt en ensartet fremskrivningsprocent for alle personalekategorier og alle institutioner 2. Folkeskolerne i Odder Kommune får tildelt tid til undervisning ud fra den vejledende tildeling, som er fastsat af Undervisningsministeriet. Dog blev der gennemført en besparelse i Der er fastsat en tildelingsmodel, som endvidere tager udgangspunkt i antallet af elever på de enkelte skoler, idet der skal gives mulighed for deletimer, specialundervisning m.v. Tildelingsmodellen indeholder desuden tid til øvrige funktioner, som er en del af lærernes arbejdstid f.eks. tid til pauser, tid til samarbejde, og individuel tid (forberedelsestid). Vestermarkskolen fungerer som den eneste skole som helhedsskole. Det betyder, at der er et tættere samarbejde omkring skoledel og fritidsdel og mellem lærerne fra skolen og personale fra skolefritidsordningen, og at skoledagen varer fra kl til Dette betyder, at der gælder særlige tildelingsvilkår for Vestermarkskolen Budgetmidler til skolerne i budget 2007 Skolerne fik i budget 2007 tildelt følgende driftsmidler: Skole Driftsbudget klasse-center kr. Randlev kr. Ørting kr. Gylling kr. Hundslund kr. Saksild kr. Hou kr. Vestermark kr. Parkvejen kr. Skovbakke kr. 1 Der blev dog etableret en overgangsordning på 4 år for at udligne forskellene i gennemsnitsløn på igangsætningstidspunktet. Lønsummerne er således blevet udlignet mellem institutionerne i perioden Dog valgte kommunen ved den ekstraordinære regulering pr. 1. april 2004 først at forhøje lønsummen med virkning fra 1. januar 2005, altså uden tilbagevirkende kraft. Desuden er der med virkning fra 1. januar 2005 gennemført en generel besparelse på rammen af samme størrelse som den ekstraordinære regulering.

17 Dertil kommer tildeling til skolebiblioteker på i alt kr., til skolefritidsordninger på i alt kr., samt til bygningsvedligehold på hver skole, jf. budget Desuden er der i budget 2007 afsat kr. 3 til fællesudgifter for skolevæsenet. Dette er bl.a. udgifter til Skole IT, tjenestemandspensioner, modersmålsundervisning, samt betaling for undervisning i andre kommuners skoler. Endvidere sker der en tildeling til drift af specialklasserne på hhv. Skovbakkeskolen, Parkvejens Skole og Hou Skole, til Erhvervs-klassen i Ungdomsskolen, og Heldagsskolen under Parkvejens Skoles ledelse. I alt til disse kommunale specialtilbud er der i budget 2007 tildelt kr. inklusiv udgifter til betaling til andre kommuner Gennemsnitlige udgifter pr. elev Den gennemsnitlige udgift pr. elev i Odder Kommune i 2007 er beregnet eksklusiv udgifter til specialklasser og fælles formål. Alle øvrige udgifter er medregnet, herunder udgifter til almindelig specialundervisning, særlige støttetimer, samt bygningsvedligeholdelse 4. Skole Gennemsnitlig udgift pr. elev 10. klasse kr. Skovbakke kr. Hou kr. Gylling kr. Saksild kr. Hundslund kr. Parkvejen kr. Randlev kr. Ørting kr. Kommunens mindste skole Ørting Skole har den højeste gennemsnitsudgift pr. elev på ca kr. årligt, mens kommunens største skole Skovbakkeskolen har den laveste gennemsnitsudgift pr. elev på omkring kr. pr. år, når der ses bort fra 10. klassecenteret. Der er således et spænd på ca kr. årligt pr. elev. Vestermarkskolen fremgår ikke af tabellen, fordi skolen har helhedsskole model, hvilket betyder at SFO-personale er budgetlagt under skoledelen. Vestermarkskolens gennemsnitlige udgift pr. elev på kr. er således ikke sammenligneligt med tallene fra de øvrige skoler Ressourcer til specialpædagogisk bistand 3 Budgetteret med kr. i udgifter minus kr. i indtægter i budget Denne beregningsmetode adskiller sig fra den metode, der blev anvendt ved beregning af gennemsnitlig udgifter pr. elev til notat om skolestruktur i 2006, idet der i denne tidligere metode blev fraregnet udgifter til bygningsvedligeholdelse samt særlige støttetimer. Der kan derfor ikke direkte sammenlignes til tallene fra Fremover anvendes den metode, som er brugt i denne kvalitetsrapport.

18 Den specialpædagogiske bistand består hovedsageligt af skolernes almindelige specialundervisning, særlige støttetimer som fordeles til skolerne, samt drift af kommunale specialklasser. Dertil kommer visitation af elever til specialundervisningstilbud udenfor kommunen. Denne sidste kategori indgår ikke i opgørelsen nedenfor. Skole Almindelig Særlige støttetimer Specialklasser specialundervisning 10.-klasse Ørting Randlev Hundslund Gylling Saksild Hou Vestermark Skovbakke Parkvejen Tabellen viser, at skolerne samlet set er blevet tildelt ca. 4 mill. kr. til almindelig specialundervisning i skoleåret 2006/2007. Denne tildeling er sket på baggrund af elevtal og indgår desuden i beregningen af den gennemsnitlige udgift pr. elev, jf. afsnit Specialklasserne på Skovbakkeskolen tildeles tid til undervisning ud fra lovgivningens minimumsplan. Da specialklasserne på Parkvejens Skole før 1. januar 2007 var amtslige specialklasser, er der vedtaget mellemkommunale principper for, hvordan taksten for en plads i specialklasserne skal beregnes. Specialklasserne får økonomisk tildeling efter forhandling med Børne- og Familiecenteret. Som tabellen viser, tildeles Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole næsten tilsvarende beløb til deres specialklasser. Dette dækker dog over store forskelle, idet der på Skovbakkeskolen har været 60 elever i specialklasserne i dette skoleår, mens der på Parkvejens Skole har været ca. 11 elever bosiddende i Odder Kommune. Det skal dog tages i betragtning, at tildelingen til Parkvejens Specialklasser skal dække både undervisningen samt fritidstilbud for børnene i specialklasserne. Tildelingen dækker desuden både de 11 elever, der er bosiddende i Odder Kommune, samt de elever fra andre kommuner, som går i specialklasserne Ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af Parkvejen Skole. Der er pt. afsat 3,18 fuldtidsstillinger, hvilket betyder samlede lønudgifter på kr. i skoleåret 2006/07.

19 2.4.6 Afholdte udgifter til undervisningsmidler Skolerne har anvendt mellem 900 kr. og kr. pr. elev til undervisningsmidler i skoleåret 2006/07. Skole Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Saksild 900 kr. Gylling kr. Ørting kr. Hou kr. Randlev kr. Parkvejens kr. Skovbakken kr. Vestermark kr. Hundslund kr. 10. klasse kr. Generelt har oplandsskolerne anvendt færre midler pr. elev på undervisningsmidler end byskolerne. Dog adskiller Hundslund Skole sig, idet skolen har anvendt kr. pr. elev. Det kan oplyses, at skolerne årligt tildeles kr. pr. elev i klassetrin til undervisningsmidler, samt kr. pr. elev i klassetrin. Derfor vil det gennemsnitlige forbrug af undervisningsmidler generelt være større på de tre skoler med overbygningsklasser Afholdte udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling Skolerne er blevet bedt om at oplyse, hvor mange midler de har brugt i dette skoleår til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne 5. Udgifterne indeholder både skolernes udgifter til kursusafgifter samt til lærernes arbejdstid, og er afrundet til hele tusinder. Skole Afholdte udgifter til efteruddannelse i kr. 10. klasse Saksild Randlev Ørting Gylling Hou Hundslund Skovbakken Vestermark Parkvejens Midler anvendt til efteruddannelse - eller anden kompetenceudvikling i øvrigt - af lærerne, eksklusiv 155- timers puljen for hver lærer til 'udvikling og samarbejde'.

20 Der er stor forskel på, hvor mange midler folkeskolerne i Odder Kommune har anvendt på efteruddannelse. En del af disse forskelle skyldes naturligvis forskelle på antal lærere på skolerne. En anden del skyldes forskelle i skolernes prioriteringer i det aktuelle skoleår. Dog fremgår det også, at Parkvejens Skole har anvendt hele kr., hvilket er langt flere midler end den anden store skole Skovbakkeskolen, som til sammenligning kun har anvendt kr. i perioden. Årsagen hertil er blandt andet, at Skovbakkeskolen har haft et budgetunderskud, som krævede besparelser.

21 2.5 Kapacitet Skolestørrelser Skolernes elevtal i skoleåret 2006/07 kan ses i den følgende tabel. Der er tale om det samlede elevtal inklusiv elever i specialklasser mv. Elevtallet er opgjort af forvaltningen pr. 1. august 2006 og er eksklusiv børnehaveklasser. Skole Elevtal Tunø klasse-center 82 Ørting 83 Randlev 93 Saksild 110 Hundslund 116 Gylling 117 Hou 155 Vestermark 278 Skovbakke 613 Parkvejen 604 Odder Kommunes gennemsnitlige skolestørrelse 271 elever. Gennemsnittet er beregnet uden Tunø Skole og 10. klassecenteret, der som vist ovenfor har henholdsvis 0 og 82 elever. Til sammenligning er den gennemsnitlige skolestørrelse for de øvrige kommuner i Region Midtjylland 360 elever, og på landsplan har en gennemsnitsskole 366 elever Klassestørrelser Tabellen nedenfor viser det gennemsnitlige antal elever pr. klasse i skolerne i skoleåret 2006/07. Skole Gennemsnitlig klassestørrelse Vestermark 22 Parkvejens 21 Skovbakken 20 Saksild 19 Gylling 19 Hou 18 Hundslund 18 Randlev 16 Ørting 14 6 Jf.

22 Det fremgår, at de største klassekvotienter er på Vestermarkskolen og Parkvejens Skole. De mindste gennemsnitlige klassestørrelser er på Ørting Skole, hvor gennemsnittet er 14 elever pr. klasse. Gennemsnitstallene dækker dog over betydelige variationer mellem de enkelte klasser. I den følgende tabel er der opgjort minimum og maksimum for antal elever pr. klasse på de forskellige af kommunens folkeskoler. Som det fremgår af tabellen, er der nogle oplandsskoler, Hundslund og Ørting, hvor der er helt ned til 9 elever pr. klasse. Skole Mindste antal elever pr. klasse Maksimale antal elever pr. klasse Ørting 9 19 Hundslund 9 25 Randlev Saksild Skovbakken Hou Gylling Parkvejens Vestermark Endelig er antal elever i børnehaveklassen i det kommende skoleår angivet nedenfor, for at vise den seneste tendens. Skole Elever i bh. klasse i skoleåret 2007/08 Ørting 9 Gylling 13 Randlev 16 Hundslund 17 Saksild 21 Hou 22 Skovbakken 34 Parkvejens 49 Vestermark Antal elever pr. lærer Af tabellen fremgår antal elever pr. lærer på skolerne, afrundet til hele tal. Det fremgår, at Parkvejens Skole og Vestermarkskolen begge har ca. 15 elever pr. lærer og dermed flest elever pr. lærer. Skole Elever pr. lærer 10. klasse 11 Hou 13 Ørting 13

23 Saksild 13 Hundslund 13 Skovbakken 13 Randlev 14 Gylling 14 Parkvejens 15 Vestermark Antal elever pr. nyere computer Kommunen har et mål om at opretholde en høj standard hvad angår anvendelsen af IT i undervisningen. Derfor afsættes årligt 1 mill. kr. i budgettet til Skole IT. Dette beløb anvendes dels til betaling af leasingudgifter til IT-systemer på skoleområdet, og dels til nyindkøb af computermateriel for at opretholde en faktor på 1 computer pr. 9 elever. En nyere computer defineres som en computer, der er under 5 år gammel. Skole Antal elever pr. nyere computer 10. klasse 3 Hundslund 4 Ørting 4 Vestermark 5 Hou 5 Randlev 6 Saksild 6 Skovbakken 7 Gylling 7 Parkvejens 8 Generelt er antallet af elever pr. nyere computer højest på Parkvejens Skole og Skovbakkeskolen, mens der er færre elever pr. computer på oplandsskolerne. 10. klassecenteret har dog kun 3 elever pr. nyere computer.

24 3. Pædagogiske processer 3.1 Pædagogiske principper fastsat af skolebestyrelsen Overordnede principper To skolebestyrelser har udarbejdet et overordnet grundlag for skolens værdier eller kultur. På Parkvejens Skole har man udarbejdet Parkvejens Skoles Fælleskultur, der rummer principper for bl.a. samværsnormer mellem børn og mellem børn og voksne, forældresamarbejdet samt elevernes ansvarsområder. Udgangspunktet heri er, at et godt læringsmiljø er en forudsætning for, at det enkelte barn kan lære. På Skovbakkeskolen har skolebestyrelsen vedtaget et værdigrundlag for skolen samt principper for samvær. Tilsvarende har skolebestyrelsen på Randlev Skole udarbejdet Målsætning for hele Randlev Skoles virksomhed, hvor der blandt andet lægges vægt på ønsket om at bevare skolen som en mindre enhed, hvor tryghed, trivsel og respekt for den enkelte person vægtes højt Øvrige principper Skolebestyrelserne er med til at fastlægge grundlaget for dele af skolens dagligdag, f.eks. har flere skolebestyrelser vedtaget principper angående trivsel, anti-mobning, skole-hjem samarbejdet, vikardækning mv. Der gives i det følgende eksempler herpå. Flere skolebestyrelser har været med til at fastlægge en trivselspolitik. Trivsel er også et område, som der generelt lægges vægt på i skolernes undervisningsmiljø-redegørelser. På Parkvejens Skole har skolebestyrelsen i samarbejde med det pædagogiske råd, sikkerhedsorganisationen, ledelsen og eleverne således udarbejdet en trivselserklæring, der forpligter alle til at fremme trivsel og bekæmpe mobning. Skovbakkeskolens skolebestyrelse har også vedtaget principper om elevernes adfærd og trivsel og har givet opbakning til, at der formuleres en trivsels- og antimobbe-politik. Skolebestyrelsen på Hou Skole har ligeledes udformet en trivselspolitik, der skal modvirke mobning. Skole-hjemsamarbejdet er et område, hvor skolebestyrelsen på flere skoler har været med til at fastlægge principperne i større eller mindre omfang det gælder således for Hou Skole, Hundslund Skole, Parkvejens Skole, Skovbakkeskolen og Ørting Skole. På Vestermarkskolen har skolebestyrelsen ikke direkte fastlagt principper om de pædagogiske processer, men skolebestyrelsen støtter op om den helhedsmodel, der praktiseres på skolen.

25 I Gylling er det et princip fra skolebestyrelsens side, at vikardækning sker nedefra, hvilket vil sige, at det kun er de ældste klasser, der evt. får tidligere fri end planlagt. Desuden har Gylling Skole en anti-mobbepolitik, som har været gældende siden år Parkvejens Skole har ligeledes et princip for vikardækning, der siger, at undervisningstimerne ved en lærers fravær så vidt muligt skal dækkes af en kvalificeret vikar som udgangspunkt én, der er kendt af klassen og at udskolingen evt. kan få fri efter aftale med ledelsen. I Saksild Skole arbejder skolebestyrelsen pt. med principper for fællesskab og mod mobning.

26 3.2 Løbende evaluering af elevernes udbytte Portefølje som redskab til løbende evaluering Udvalget for Undervisning og Kultur besluttede i marts 2007, at alle kommunens skoler anvender portefølje som redskab til løbende evaluering. Det blev samtidig besluttet, at dette er fuldt implementeret for alle elever fra og med skoleåret 2009/10. Beslutningen blev taget på baggrund af anbefaling fra en arbejdsgruppe om portefølje som metode til løbende evaluering. Arbejdsgruppen blev nedsat ultimo 2005 og bestod af skoleledere, medarbejdere og repræsentanter fra Danmarks Lærerforening En portefølje er en samling af data og elevens arbejder. Målet med at anvende portefølje er at understøtte processen med at gøre løbende evaluering til en naturlig og integreret del af undervisningen. Det hjælper eleverne til at opnå øget selvindsigt og kontinuerlig refleksion i læreprocessen. Hensigten med refleksiv tænkning er at integrere tidligere kundskaber og erfaringer med nye så de får personlig betydning. Elever, der ved, hvad de er i gang med at lære, lærer bedre og mere effektivt end de elever, der blot deltager i en række aktiviteter i undervisningen Brug af portefølje vil desuden styrke den enkelte lærer i skole-hjem samarbejdet. Samtidig betyder det fælles redskab, at den enkelte lærer ikke står alene med valget af evalueringsform. Desuden kan portefølje og elevplaner spille sammen, således at der i elevplanerne fastlægges mål for den enkelte elev, mens det i porteføljen afspejles, hvordan eleven arbejder med målene. Alle skoler arbejder i dag med at få implementeret portefølje Elevplaner Med den nye folkeskolelov af 2006 blev der indført elevplaner. Bekendtgørelsen om elevplaner fastslår, at alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering, herunder testresultater, samt den besluttede opfølgning herpå. Planen skal omfatte samtlige af elevens fag. Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse for derigennem at forbedre den enkelte elevs udbytte. Desuden skal elevplanen styrke den løbende evaluering af eleverne samt samarbejdet mellem skole og hjem, idet elevplanen regelmæssigt skal udleveres til forældrene.

27 Alle kommunens skoler er i gang med at anvende elevplaner dog i forskelligt omfang i de forskellige fag. Skolerne har fået vide rammer til selv at implementere elevplaner som en sammenhængende del af deres eksisterende praksis omkring løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. På et møde for kommunens skoleledere i maj 2007 blev der givet en status på skolernes anvendelse af elevplaner. Parkvejens Skole oplyste, at skolen sammen med sine fire fødeskoler Gylling, Randlev, Hou og Saksild har aftalt et princip om, at der i år udarbejdes elevplaner for fagene dansk, matematik og engelsk og at der udover evt. kan tilføjes evalueringer fra øvrige fag. I det følgende gengives en status på samtlige skolers anvendelse af planerne: Skole Randlev Status på anvendelse af elevplaner Elevplan for alle fag men i form af minimalistiske beskrivelser i de små fag indtil videre. Skabelon fra Skoleintra anvendes. Planerne opdateres mindst én gang årligt men skal fungere som dynamisk værktøj og medbringes til skole/hjem-samtaler. Skovbakken Elevplan for alle fag men i de små fag kun for elever, hvor der er brug for en særlig indsats. Udgangspunktet er taget i en model fra Vejle Kommunes skolekonsulenter. Skolen mener, at det er vigtigt, at man når frem til fælles standard for elevplanerne. Som udgangspunkt arbejdes med én årlig elevplan evt. senere justering i forhold til anden skole/hjem-samtale. Hundslund Gylling Elevplan for dansk, matematik og engelsk. I små fag for ca. 20% af eleverne, dvs. hvor det skønnes relevant. Planerne udformes på baggrund af elevsamtaler og medbringes til forældresamtaler. Vigtigt at der følges op til samtalerne enten i form af en ny elevplan eller opdatering. Elevplan for dansk, matematik og engelsk. Elevplanen sammenholdes med redskabet målcirklen og bliver en konklusion på, hvor langt hver enkelt elev er nået i forhold til de opstillede mål heri. Skolen forestiller sig at der fremover udarbejdes planer to gange årligt. Skolen har lavet sin egen skabelon i Skole Intra, således at det bliver et elektronisk redskab mellem elever, lærere og forældre. Parkvejens Hou Ørting Elevplan for dansk, matematik og engelsk. Elevens alsidige personlige udvikling er central. Vigtigt at arbejdet med elevplanen er meningsfyldt og sker i samarbejde med forældrene. Der må justeres i elevplanerne i forhold til skole/hjem-samtaler og elevernes udvikling. Elevplan for dansk, matematik og engelsk. Udgangspunkt i Skoleintra skabelon. Elevplanen opdateres i forhold til de to årlige skole/hjemsamtaler. Elevplan for dansk, matematik og engelsk. Skoleintra skabelon

28 anvendes. Sociale kompetencer centrale. Fokus på det, der stikker anderledes ud. Elevplanen opdateres i forhold til de to årlige skole/hjem-samtaler. Vestermark Elevplan med højest to indsatsområder ad gangen. Disse vælges med udgangspunkt i en vurdering af børnenes funktionsduelighed i såvel faglig som social sammenhæng. Den overordnede målsætning for indsatserne understøttes af et valg af fagmål (max to ad gangen),der kan befordre den overordnede intention. Fagene vælges forskelligt fra gang til gang og forskelligt fra elev til elev, men den første elevplan bærer præg af, at mål fra dansk og matematik ofte er valgt. Saksild Elevplan for dansk, matematik og elevens personlige udvikling sammenholdt med klassens sociale målsætninger. Personlige målsætninger og handleplan. Udgangspunkt i Skoleintra skabelon. Usikkerhed omkring hvorvidt planen i større omfang fornyes/opdateres i forhold til den anden årlige skole/hjem-samtale. Alle skoleledere er enige om, at elevplanerne indtil videre har vist sig at være et godt redskab også forældre og elever har meldt meget positivt tilbage. For skoleåret 2007/08 er der lavet en fælles aftale på tværs af skolerne, om at afsætte 10 timer pr. lærer til implementeringen. Udover portefølje og elevplaner anvender skolerne endvidere andre former for frivillige test til brug for den løbende evaluering, eksempelvis i dansk og matematik Samarbejdet mellem skole og hjem Alle skoler afholder mindst to skole/hjem-samtaler om året. Herudover afholder skolerne mindst ét forældremøde årligt. I skole/hjem-samtalerne inddrages elevplanen. Der er dog forskel på hvordan. Nogle skoler udleverer elevplanen til samtalen eller eftersender den. Andre skoler foretrækker, at forældrene har set elevplanen inden samtalen. Skovbakkeskolen har ambitioner om, at forældrene fra næste skoleår skal have adgang til elevplanen via Forældre Intra i stedet for at få den i papirudgave. Dette praktiserer Gylling Skole allerede.

29 3.3 Øvrige oplysninger om de pædagogiske processer Alle skoler er fase-inddelte, således at der arbejdes indenfor indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse), samt overbygning (7.-9. klasse, samt 10. klassecenter). Lærerne er typisk organiseret med lærerteams for hver fase. Skolerne har gode erfaringer med denne organisering, hvor lærerne bliver eksperter på en given aldersgruppe. Skovbakkeskolen bemærker dog, at man fra skoleåret 2007/08 vil forsøge at skabe en mere glidende overgang mellem indskoling og mellemtrin, så eleverne ikke skal have alle lærere skiftet ud, når de starter i 4. klasse. Flere skoler arbejder i øvrigt pt. med at komme i gang med at anvende Elev-Intra og Forældre-Intra til den løbende kommunikation mellem skolen, lærere, elever og forældre. I det følgende beskrives kort øvrige oplysninger om de pædagogiske processer, som skolerne selv har ønsket at gøre opmærksom på, hvad angår skoleåret 2006/07. På Gylling Skole er der et forsøgsprojekt i gang kaldet Det dobbelte perspektiv, hvor der sættes særligt fokus på børn, der er tildelt støttetimer fra PPR. Projektet indebærer netværksmøder med teamet, specialisterne omkring disse børn samt deres forældre. Desuden gives der særlig vejledning til de øvrige elever i støttebarnets klasse, således at de bliver i stand til at forstå barnets vanskeligheder og handle derudfra. Gylling Skole har desuden haft et forløb omkring børns vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt eller trivsel (AKT), hvor medarbejderne har været på kursus, og der er blevet afsat tid til AKT-arbejdet i hverdagen. Gylling Skole nævner desuden, at der er et godt samarbejde med personalet i SFO en, herunder er SFO-pædagogerne tilknyttet hver deres klasse og deltager i skole/hjemsamarbejdet. Saksild Skole har i skoleåret 2006/07 arbejdet meget med tværfaglige forløb, både i de enkelte klasser samt på tværs af klasser og årgange. Desuden inddrager man lokalområdet i undervisningen. På Parkvejens Skole er der udarbejdet en volds- og trusselspolitik samt en sorgpolitik. Dette skal ses i lyset af, at skolen både rummer undervisning af to-kulturelle børn i dansk som andetsprog, specialundervisning af elever med problemer indenfor autismespektret og opmærksomhedsforstyrrelser, samt heldagsskoletilbuddet til børn med adfærdsmæssige eller sociale vanskeligheder. Parkvejens Skole har desuden, på grund af den stigende brug af elektroniske medier, udarbejdet en kommunikationsvejledning. Vestermarkskolen anvender helhedsskolemodellen, hvor der tilstræbes rummelighed i forhold til såvel børn som voksne. Man ønsker ikke, at alle ansatte benytter samme metoder og pædagogik, eller at ideologiske værdiopfattelser og menneskesyn ensrettes. Udgangspunktet er i stedet et i nogen grad fælles syn på mennesker, deres trivsel og muligheder for udvikling.

30 4. Undervisningsaktivitet 4.1 Undervisningstimer Planlagte undervisningstimer Skolerne planlægger for hvert skoleår et antal undervisningstimer fordelt på de forskellige klassetrin. Planlægningen skal ses over en 3-årig periode, idet der er fastsat minimumstimetal fordelt på skolernes faser. Samlet antal planlagte undervisningstimer Nedenfor er således det samlede antal undervisningstimer planlagt for skoleåret 2006/07 opgjort for henholdsvis indskoling (1.-3.kl.), mellemtrin (4.-6.kl.), samt overbygning (7.- 9.kl.) 7. Planlagte timer i alt Skole Indskoling Mellemtrin Overbygning Minimums-timetal Ørting Hundslund Randlev Saksild Hou Gylling Skovbakken Parkvejens Vestermark I henhold til folkeskoleloven er minimumstimetallet for 2060 timer for indskolingen, 2230 timer for mellemtrinnet, samt 2520 timer for overbygningen, jf. de kursiverede tal i tabellen ovenfor. Alle folkeskolerne i Odder Kommune lever op til disse krav. Bemærk desuden, at Vestermarkskolens helhedsskolemodel forklarer det noget højere undervisningstimetal på denne skole. I de følgende tabeller vises det planlagte timetal fordelt på faggrupperne humanistiske fag, naturfag, og praktisk/musiske fag. Antal planlagte timer humanistiske fag Planlagte timer humanistiske fag Skole Indskoling Mellemtrin Overbygning Minimumstimetal Hundslund Tallene er opgjort af UNI-C for Undervisningsministeriet. Afrundet til hele undervisningstimer.

31 Ørting Hou Saksild Gylling Parkvejens Randlev Skovbakken Vestermark Minimumstimetallet for de humanistiske fag er normeret til henholdsvis 1000 timer for indskoling, 955 timer for mellemskolen og 1320 timer for overbygningen, jf. de kursiverede tal i tabellen ovenfor. For skoleåret 2005/06 gennemførte Undervisningsministeriet en kontrol af skolernes opfyldelse af lovens minimumskrav til timetal. Kontrollen viste, at ikke alle kommunens skoler opfyldte de normerede minimumskrav fuldt ud 8. Som det fremgår af tabellen ovenfor, som er for skoleåret 2006/07, har enkelte skoler stadig ikke fået tilpasset timeantallet fuldt ud. Således har Ørting Skole og Hundslund Skole planlagt et timetal, der ligger under lovens minimumskrav. Disse tal er i tabellen markeret med fed. Antal planlagte timer - naturfag Planlagte timer naturfag Skole Indskoling Mellemtrin Overbygning Minimumstimetal Randlev Gylling Hou Saksild Skovbakken Hundslund Parkvejens Vestermark Ørting Minimumstimetallet for naturfagene er henholdsvis 560 timer for indskolingen, 515 timer for mellemskolen og 790 timer for overbygningen, se kursiverede tal i tabellen ovenfor. Indenfor naturfagene lever de fleste skoler i Odder Kommune op til de fastsatte krav. Hundslund Skole og Ørting Skole har således rettet ind siden Undervisningsministeriets kontrol i skoleåret 2005/06. Dog viser tallene, at hverken Skovbakkeskolen eller Parkvejens Skole lever op til minimumskravet om 790 timer til naturfag for overbygningen. Antal planlagte timer praktisk/musiske fag 8 Jf. dokument nr

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport om skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport om skoleåret 2007/08 Odder Kommunale Skolevæsen Dok. nr. 1085064 Kvalitetsrapport om skoleåret 2007/08 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 1.1 Årlig kvalitetsrapport baggrund og formål...5 1.2 Lovgivningsmæssige rammer...5

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapporten 2012 Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne.

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Dato: 25.10.11 Doc. 2011-144612 1 Baggrund. Med hensyn til baggrund for forslag om ny tildelingsmodel, processen i forbindelse med udarbejdelse

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010

Kvalitetsrapporten 2010 Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Emne: Bilag 1- Skolernes ramme

Emne: Bilag 1- Skolernes ramme Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020 Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske

Læs mere

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole S. 1/10 Indhold Indledning... 3 Model 1 Oprindelig tildeling...4 Model 2 30 ugentlige timer til undervisning/behandling SFO i Krudthuset...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00.

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 43 Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00. Medlemmer: Formand Nikolaj Bührmann (F),

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor

Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Skolens navn: SKRILLINGESKOLEN Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen 2. Forord Beskrivelse af processen og begrundelse for valg af indsatsområder 3. Indsatsområder

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere