Af statsautoriseret revisor, cand.psych. Torben Søndergaard og stud.merc.aud., HA-jur. Morten Stokholm Buhl, Handelshøjskolen i København

Transkript

1 Tidlig varsling Den franske»procedure d'alerte«af statsautoriseret revisor, cand.psych. Torben Søndergaard og stud.merc.aud., HA-jur. Morten Stokholm Buhl, Handelshøjskolen i København Revisors rolle og ansvar i forbindelse med virksomheders regnskabsaflæggelse har løbende været diskuteret. Denne diskussion optager både revisorer og medier. Det er svært entydigt at fastlægge baggrunden herfor, men usikkerheden omkring virksomheders økonomiske rapportering er i de senere år blevet centralt for emnet. Revisors rolle kommer derved naturligt i fokus. Baggrunden for artiklen er debatopfordringen i Revision & Regnskabsvæsen nr. 10, side 7, 1993, jf. Gert Fisker Tomczyk's Kommentar og side 9-13»FEE's diskussionsoplæg vedr. ansvar for virksomheders offentlige økonomiske rapportering«af Sv. Ørjan Jensen og Christian Jakobsen. Det har været fremhævet i debatten, at der eksisterer et system i Frankrig, hvorefter revisors rolle i forbindelse med virksomhedskriser er mere fremtrædende. En nærmere beskrivelse af dette system er dog ikke tidligere inddraget i debatten. Nærværende artikel indeholder en beskrivelse af den franske»procédure d'alerte«. Da artiklen samtidig er et svar på den ovennævnte debatopfordring, har vi yderligere knyttet kommentarer til emnet i relation til en mulig implementering til danske forhold. Det er vort håb, at vi med denne artikel yderligere kan hjælpe debatten på vej. Rettidig omhu Konkurser betragtes som et sundhedstegn i en liberal økonomi, og ses som følgen af den svages bukken under for den stærke. Dermed indgår konkursen centralt i den naturlige udvælgelse af den bedst egnede. Dette sikrer et generelt højt effektivitets- og produktivitetsniveau. Med konkursen følger dog tab af arbejdspladser og investeringer. Dette betragtes ofte som et alvorligt samfundsproblem. På den baggrund afholdt FSR i slutningen af marts 1993 en høring om konkurser på Handelshøjskolen i København: Konkurs under behandling.(1) FSRs daværende formand Helge Flensted Nielsen omtalte i sit indlæg på konkurshøringen det system til tidlig varsling, som har fungeret i Frankrig i en årrække. I Frankrig indgår revisorinstitutionen centralt i varslingsproceduren, som det fremgår af den senere beskrivelse af systemet. Helge Flensted Nielsen kom ikke nærmere ind på dette i sit indlæg. Det franske varslingssystem»procedure d'alerte«har, udover i nævnte høring været omtalt flere gange i debatten, dog ikke særligt detaljeret. Vi mener derfor, at det vil være på sin plads her at beskrive systemet mere udførligt, således at debatten kan tage udgangspunkt i en mere præcis forståelse af systemets funktion, og den indflydelse dette kunne forårsage for revisors uafhængighed, tavshedspligt og kompetence. Forfatterne af denne artikel ser først og fremmest revisorinstitutionen som en samfundsinstitution, med det formål at skabe tillid til virksomhedernes regnskaber. Vor holdning er dog, i modsætning til den ovennævnte konkursopfattelse, at unødvendige konkurser bør undgås. Ved en tidligere reaktion kunne der spares tab af arbejdspladser og andre samfundsmæssige omkostninger gennem mere velovervejede løsninger end konkursen. Artiklens debatoplæg er, at en formaliseret varslingsprocedure, som legitimerer revisors aktive indgriben, vil bringe ledelsens erkendelsesproces i fokus, og dermed sikre hurtigere beslutninger. Denne varslingsprocedure kunne betyde en styrkelse af den samlede virksomheds handlepotentiale, idet en udenforstående - revisor - kan være med til at igangsætte udviklingen. Hvad enten den ender med en udvikling eller en afvikling. Eksterne interessenters risiko ved samarbejde med virksomhederne skulle således minimeres og det generelle omkostningsniveau ligeledes. Totalt kunne et varslingssystem således medføre en mindsket omkostningsstruktur og en forbedret konkurrenceevne. Dansk status quo I Danmark har revisorerne principielt to muligheder for (tidlig) varsling af en uheldig udvikling i virksomhederne, varsling udadtil og varsling indadtil. Den første mulighed ligger i årsregnskabslovens bestemmelse om going concern forudsætningen. Som grundlæggende princip skal årsregnskaber udarbejdes med fortsat drift for øje. Dersom denne forudsætning ikke er realistisk, anvendes likvidationsprincippet, dvs. at aktiver vurderes til afhændelsesværdi. Revisor skal, ifølge god revisionsskik, under sin revision af årsregnskabet nøje overveje om going concern forudsætningen er rimelig som regnskabsgrundlag. Hvis det er indlysende, at en virksomhed ikke kan fortsætte driften eller væsentlige driftsindskrænkninger er nødvendige, bør regnskabet udarbejdes helt eller delvist på likvidationsbasis, jf. Revisionsvejledning nr. 6 om Revisors stillingtagen til virksomheden som going concern. Såfremt en fortsat drift er afhængig af finansiel støtte under en eller anden form, bør revisor omtale dette i sin påtegning i form af et suspensivt going concern forbehold. Denne varsling i det eksterne regnskab er oftest sen i relation til formålet om at undgå konkurs. Hvis det er indlysende, så bør sagen overgives til skifteretten, og dersom overlevelsen betinges af (hurtig) støtte, er årsregnskabet ikke det adækvate kommunikationsmiddel. Meddelelsen om behovet kommer for sent. Den anden mulighed for revisors varsling er, at iagttagelser om virksomhedens going concern problemer kommunikeres direkte til bestyrelse og direktion. Disse iagttagelser kan stamme fra revisionen generelt, fra gennemgang af budgetter, gennemlæsning af månedsregnskaber mv., og meddeles videre i revisionsprotokollen. Dersom bestyrelse og direktion erklærer sig uenig i revisors bedømmelse af udviklingen, f. eks. henviser til, at det er midlertidige problemer, eller at der foregår tiltag til imødegåelse af den pågældende situation, så forbliver denne viden imellem virksomhedsledelsen og revisor. Herefter kan revisor enten acceptere, at videreformidling af informationen begrænses på grund af tavshedspligten til kommunikationen i revisionspåtegningen, eller revisor kan vælge øjeblikkeligt at træde tilbage. Da det er bestyrelse og direktion, som dels udarbejder regnskabet (på going concern basis) og dels sidder tilbage med problemerne omkring virksomhedens fortsatte overlevelse, kunne fokuseringen rettes imod disses erkendelse af problemerne. Selvfølgelig bør man herfra forvente en positiv indstilling til virksomhedens overlevelse, men Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

2 denne indstilling kunne have en afsmittende virkning på dømmekraften i kritiske tilfælde. Virksomhedsinterne problemer er ledelsen sædvanligvis opmærksom på og egnet til at løse. Eksterne problemer, som kursændringer, faldende efterspørgsel, rentesvingninger, manglende råvarer mv. kan være sværere, men er måske ikke umulige at overvinde, forinden tilfældende bliver kritiske. Således kan udskydelse af enkelte problemer vanskeliggøre deres løsning, hvis de enten vokser over tiden eller flere efterfølgende dukker op. Den akkumulerede virkning af dette kan være som en gordisk knude for virksomhedens videre eksistens. Den franske procédure d'alerte - en beskrivelse(2) Den 1. marts 1984 blev et system til imødegåelse af virksomhedsproblemer vedtaget i Frankrig. Baggrunden var en formodning om, at dersom problemer blev opdaget tidligere, ville dette medføre forbedrede muligheder for effektive modtræk. Med loven fulgte en udvidelse af virksomhedsledelsens og revisors pligter: 1. Fremover skulle den daglige virksomhedsledelse udarbejde periodiske budgetter og andre opgørelser som distribueres til virksomhedens bestyrelse og revisor. 2. Revisor skal alarmere virksomhedens ledende og bestemmende organer såfremt denne mener at have identificeret elementer, der kan skabe problemer for virksomhedens fremtidige overlevelse. Den følgende gennemgang vil kort beskrive virksomhedernes pligt, men hovedvægten bliver lagt på revisors pligter ifølge den franske lov. (Se skemaet øverst på side 24). Kort besked om franske forhold(3) Revision foretages i Frankrig af Commissaires aux Comptes. Disse reviderer både virksomhedernes årsregnskaber og fører tillige opsyn med hvorvidt virksomheden opfylder og overholder de forskellige krav som stilles i skatte- og afgiftlovgivning m.v. Dersom revisor konstaterer afvigelser kan dette i yderste konsekvens medføre indberetning til myndighederne. Commissaire'ns tidsmæssige tilknytning til virksomheden er fra lovgivers side fastsat til seks år. I Frankrig er der generelt lovforbud for commissaire'n mod at yde rådgivning. Dette modificeres dog af, at revisor forventes at vejlede og rådgive om interne kontroller og andet som revisionens beviser baseres på. Egentlig rådgivning og regnskabsmæssig assistance ydes af Experts des Comptables et des Comptables Agréés. Disse varetager udarbejdelsen af regnskaber, rådgivning mv. for henved 1 mio. virksomhedsenheder i Frankrig (1991). Til sammenligning foretager commissaires lovpligtig revision for ca virksomheder. Da de to uddannelser i hovedsagen er ens, er det let at opnå diplom som både commissaire og expert % af diplomholderne er registrerede i begge foreninger. Det centrale er, at det ikke er tilladt at benytte begge titler i den samme klientvirksomhed. Samme arbejdsgiver må heller ikke ansætte en person under begge titler, hvorfor personer med begge diplomer almindeligvis har to arbejdsgivere. Ledelsens pligter(4) Loven omfatter virksomheder som overskrider to af følgende tre kriterier: en balancesum på mere end 10 mioff; en omsætning over 20 mioff; eller 50 ansatte. De pågældende virksomheder har pligt til at udarbejde følgende: a. resultatbudget for det løbende regnskabsår. Dette skal senest foreligge ved udgangen af fjerde måned i regnskabsåret. Resultatbudgettet revideres ved begyndelsen af regnskabsårets syvende og udgangen af den tiende måned. b. en cash flow/finansieringsoversigt for regnskabsåret. Denne skal ligeledes foreligge senest ved udgangen af fjerde måned. Disse budgetter og opgørelser er beregnet til ledelsen, dog skal eksemplarer som nævnt formidles til virksomhedens revisor og til bestyrelsen. Indholdet af de krævede oversigter reguleres ikke nærmere i loven, men er udfyldt af vejledninger udsendt af de franske revisions- og regnskabsorganisationer: Compagnie Nationale des Commissaires aux Comptes, CNCC og Ordre des Experts Comptables et des Comptables Agréés, OECCA. Yderligere foreskriver loven udarbejdelse af: c. en pengestrømsanalyse/finansieringsanalyse; d. en primoopgørelse over (dags-) værdierne af de realisérbare aktiver og de forpligtelser som forfalder i løbet af regnskabsåret (denne skal senest foreligge ved udgangen af den fjerde måned) og en tilsvarende halvårsopgørelse (der ligeledes skal foreligge indenfor en fire måneders frist). Som de to foregående opgørelser skal disse videreformidles til virksomhedens revisor og bestyrelse. Den sidste opgørelse, (d), skulle anskueliggøre hvorvidt virksomheden er i stand til at honorere den forfaldne gæld ud af de eksisterende aktiver. Der er ikke nogen specifik foreskreven form for denne opgørelse. Sædvanligvis anvendes åbningsbalancens poster for likvide aktiver og kortfristet gæld (samtlige forfaldne beløb ét år frem), dette kan dog for halvårsopgørelsen skabe praktiske problemer dersom virksomheden ikke i forvejen udarbejder en halvårsbalance. De sidste to opgørelser, (c) og (d), skal dog kun udarbejdes af virksomheder såfremt de overskrider ét af følgende kriterier: medarbejdere; eller - en omsætning større end 120 mioff. Revisors pligter Loven af 1. marts 1984 er senere blevet uddybet med en bekendtgørelse (decrée) af 1. marts Denne bekendtgørelse fastslår om revisors pligter, at: a. revisor ved forespørgsel kan forlange forklaringer fra virksomhedens bestyrelsesformand vedrørende elementer, som afsløres under revisors arbejde, og som kunne tænkes at sætte spørgsmålstegn ved virksomheden som en going concern; og b. såfremt forklaringerne er utilfredsstillende, eller helt udebliver, skal revisor foranledige formanden til at sammenkalde bestyrelsen for at diskutere de pågældende elementer. Revisor bliver indkaldt for at overvære mødet; c. ifald formanden ikke opfylder de foreskrevne dispositioner skal revisor redegøre herfor i en speciel beretning til virksomhedens næste årlige generalforsamling. Hvis revisor vurderer situationen som overhængende skal denne indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor revisor skal præsentere sine konklusioner. Såfremt revisor vurderer, at formandens og bestyrelsens beslutninger ikke er tilstrækkelige til at sikre virksomheden som going concern, skal denne ligeledes indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Revisor kan starte denne varslings procedure vilkårligt under revisionsprocessen. Dette fremhæves som det fortrin der særligt sikrer det tidlige varsel; revisor er ikke, som før 1984, henvist til først at foretage sin going concern vurdering ved forelæggelsen af årsregnskabsudkastet. For at sikre procedurens succes er timing og minimale forsinkelser nødvendige. Af Figur 1 fremgår det formaliserede forløb for revisors indgriben: Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

3 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Revisors forespørgsel til formand efter forklaringer Maks. 30 dage Forklarende svar Maks. 15 dage Revisors anmodning om at sammenkalde bestyrelsen Maks. 15 dage Sammenkaldelse af bestyrelsen Maks. 15 dage Bestyrelsesmøde Maks. 30 dage Referat fra bestyrelsesmøde Figur 1. Den franske procedure for tidlig varsling af going concern problemer. Dersom der præsenteres tilfredsstillende svar ved fase 2 eller fase 6 vil alarmproceduren blive indstillet. I modsat fald skal revisor forelægge sin beretning på generalforsamlingen, der på dette tidspunkt kunne være indkaldt. Betydende elementer ved identifikation af fremtidige vanskeligheder Fra den franske revisororganisation CNCC er udstedt en revisionsstandard hvoraf det fremgår, at det sjældent er ét enkelt element, som sætter en virksomheds fremtidige eksistens på spil. Det er snarere en kombination af væsentlige elementer, som tilsammen virker forstyrrende for virksomheden i dens hidtidige virke. Den franske standard er ikke udtømmende i sin oplistning, men nævner ca. 25 elementer fordelt på tre grupper. Et udvalg er vist nedenstående: A. Elementer som baseres på den finansielle situation. Disse har direkte eller indirekte en effekt på virksomhedens solvens: - utilstrækkelig arbejdskapital; - negativ likviditet og manglende evne til at betale gæld som den forfalder; - stigende pres fra leverandører og kunder; - ændring af en tidligere konstant dividende politik. B. Elementer som baseres på virksomhedens drift: - tab af vigtige markeder eller andre vigtige indtægtskilder; - underaktivitet i virksomhedens forskellige afdelinger; - svigt i forsyningen af essentielle råmaterialer. C. Andre elementer: - gentagne sociale problemer eller strejker; - juridiske ændringer i virksomhedens omverden; - oversvømmelse, brand eller andre katastrofer. Desuden indeholder standarden en anvisning over faktorer som kunne have en lempende effekt på opståede uønskede situationer. Herfra kan nævnes bl.a. sale and lease back arrangementer, frasalg af tabsgivende aktiviteter og indtrængen på nye markeder. Empiri vedrørende den franske model Siden loven blev vedtaget i 1984 er der foretaget to større undersøgelser, som kan belyse effekten af de implementerede pligter. 1. CREDA-undersøgelsen Den første fra 1989 blev foretaget under ledelse af jura-professor Alain Sayag fra Paris' Universitet. Undersøgelsen viste, at følgende elementer oftest gav anledning til en alarm ifølge proceduren: - bortfald af en vigtig kunde; - sammenbrud af et afgrænset marked eller segment; - utilstrækkelige og/eller stive ledelsesprocedurer; - problemer opstået i forbindelse med afhændelse af tabsgivende aktiviteter; - eftervirkninger på aktivers værdi af kraftigt faldende valuta- (dollar-)kurser. Såfremt virksomhederne af andre årsager havde et reduceret cash flow, dokumenterede undersøgelsen, at hver af disse elementer øgede riskoen for tab, og yderligere vanskeliggjorde (dels den fornødne merindtjening dels) den nødvendige - interne eller eksterne - kapitaltilførsel. Yderligere klarlagde Sayags undersøgelse, at nogle revisorer kun hældede til analyse af de overordnede regnskabsudsagn som negativ cash flow, reduktion af ordrebeholdningen og forøgelse af bankmellemværender. Andre fandt dog dyberegående undersøgelser nødvendige, undersøgelser som vedrørte de underliggende økonomiske faktorer og som afsløres af tekniske og kvalitative indicier som: - formindsket produktivitet; - manglende forretningsstrategi; - utilstrækkelige kvalitetskontroller. I forhold til ovennævnte indicier fra produktionsvirksomheder, gælder yderligere udviklingen og tilpasningen indenfor følgende nøgleområder for servicevirksomheder: - kundekontakten; - og - personaleledelsen. Endelig fremgik det af undersøgelsen, at forholdet mellem revisor og klienten ikke blev negativt påvirket af implementeringen af varslingsproceduren. Faktisk syntes mange klienter at være lettede over at det nu var revisors ansvar»at råbe vagt i gevær«. Og det tidlige varsel sikrede ofte en roligere atmosfære til at træffe de nødvendige beslutninger. 2. CNCC-undersøgelsen To år senere, i forbindelse med CNCC's Ottende Nationale Kongres i december 1991, blev varslingssystemet atter genstand for en undersøgelse. Denne gang blev et repræsentativt udvalg (ca. 10%) af de franske fungerende commissaires adspurgt på spørgeskema-basis. Af svarene fremgik det, at: 83% havde benyttet varslingssystemet mindst én gang i perioden ; ialt 26% havde anvendt systemet flere gange. For de ialt 988 commissaires, der havde gjort brug af alarmproceduren, havde 73% forinden haft en indledende oplysende forhandling med ledelsen, 65% af procedurerne afsluttedes efter forhandling med formanden (fase 2); mens 35% først blev afsluttet efter bestyrelsesmødet (fase 6). De emner og elementer, som var baggrunden for revisors indgriben, fordelte sig mellem: A. forværring af den finansielle situation (69%); B. grundlæggende ændringer i virksomhedens driftsforudsætninger (57%); Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3

4 C. alvorlige enkeltstående eller katastrofelignende omstændigheder (13%). Total procentsummen overskrider hundrede fordi revisor i nogle tilfælde identificerede udslaggivende elementer fra flere af grupperne. For 67%'s vedkommende fandt revisor de alarmerende faktorer under den traditionelle revision. Undersøgelsen viste dog, at revisor i 12% af de registrede tilfælde blev opmærksom på de kritiske elementer udfra de»ekstra«budgetter og opgørelser, som virksomhederne efter den nye lov var pligtige til at udarbejde. Om den samlede effekt af procédure d'alerte systemet konkluderedes, at der i 55% af de rapporterede tilfælde sikredes, at de tilstrækkelige positive skridt blev taget mod en sammenhængende og realistisk redningsplan. Konklusionen på de franske undersøgelser Undersøgelserne af det franske varslingssystem afslørede, at proceduren i ca. halvdelen af tilfældende forblev en formalitet, idet virksomhederne i 22% af tilfældene blev insolvente undervejs i procedureforløbet og i 31% af tilfældene efter varslingsprocedurens afslutning. Dog fremgik det, at procédure d'alerte systemet i 81% af de forekommende varslings procedurer hjalp til at accellerere de nødvendige beslutninger og deres implementering. Videre fremgik det af Sayag's undersøgelse fra 1989, at de bedste resultater med alarmberedskabet opnås, når de kritiske elementer ikke er af ekstern karakter. Selvsagt vil varslingssystemet ikke have den tilsigtede virkning, hvis virksomhedens problemer skyldes en dominoeffekt fra en generel recession. De franske erfaringer er, som det fremgår af de to undersøgelser, grundlæggende positive. Et er, at resultaterne fra to undersøgelser måske ikke er tilstrækkeligt grundlag til at basere den efterfølgende konklusion på. Men for nærværende er det den eneste dokumentation af systemets virkning.(5) Det må dog fremhæves, at systemet ikke kun hviler på den aktive indsats fra revisors side. De periodiske budgetter og andre opgørelser er først og fremmest tænkt som redskaber til den daglige ledelse. Ledelsens erkendelsesproces forsøges på denne måde fremmet gennem lovpligten til at udarbejde de forskellige budgetter og opgørelser. Det kan dog kritiseres, at der ikke er foretaget analyser af systemet ud fra en cost-benefit vinkel. Det var interessant at få belyst om denne tilføjelse til revisors pligter og arbejdsområde også er samfundsmæssig nyttig gennem mindskede konkursomkostninger. Området er vanskeligt måleligt, men må vel måles på om samfundet opfatter den udbyggede kontrol og indsigt i ressourceforvaltningen positivt. Det er på dette grundlag vor opfattelse, at systemet kan medvirke til at igangsætte tidlige tiltag, således at sammenhængende og realistiske redningsplaner vil kunne udarbejdes i tide og unødvendige virksomhedslukninger derved kan undgås. Om konklusionen ved en implementering af systemet i Danmark ligeledes vil være positiv, kan dog ikke umiddelbart sluttes. Dette var heller ikke målet med denne artikel. Formålet var at beskrive det franske system, for dermed at danne udgangspunkt for en debat om en mulig implementering af dette eller lignende systemer i Danmark. Fra revisorside er omtale og undersøgelse af en virksomheds stilling som going concern traditionelt sidestillet med færdsel på tynd is. En forkert dom af revisor kan betyde virksomhedens endeligt, hævdes det(6). Ifølge den danske bearbejdning af FEE's diskussionsoplæg er det således en»kendsgerning, at selve informationen om virksomhedens situation både kan fremskynde problemerne og besværliggøre en redning af virksomheden«. Vi erkender, at going concern problemer for en virksomhed naturligvis er essentielle, men at omgærde den med for megen agtpågivenhed og diskretion vil ofte nære dem fremfor at løse dem. Dersom man ikke vover at konfrontere problemerne tidligt og på adækvat vis, vil mulighederne for en udvikling helt udenfor kontrol opstå. Intern åbenhed på det tidlige tidspunkt og senere ekstern åbenhed omkring situationen vil ofte inspirere og medvirke til at samle den fornødne støtte og opbakning. Det kræver dog viljen til at erkende problemerne og kompetencen til at løse dem, både internt og sammen med virksomhedens eksterne samarbejdspartnere. Et andet diskussionsområde er revisors uafhængighed. Vil en varslingsinstitution a la procédure d'alerte medføre forskydninger i balancen mellem virksomhedsledelsen og revisor. Vi anser, at en pligt i det beskrevne omfang og indhold vil medføre en styrkelse af samfundsopfattelsen af revisors uafhængighed. Revisors forpligtelse vil angiveligt kræve en kritisk stillingtagen til virksomheden og dens interaktion med omgivelserne, hvilket kunne styrke opfattelsen af den uafhængige og objektive revisor. Også en dansk mulighed Til slut nogle bemærkninger om de danske statsautoriserede revisorers kompetence med henblik på at indgå i en procedure til tidlig varsling. FSRs vejledning nr. 6 om»revisors stillingtagen til virksomheden som going concern«indeholder anvisninger til undersøgelser, som revisor skal foretage i forbindelse med vurdering af, om den reviderede virksomhed kan betragtes som»going concern«. Disse anvisninger svarer delvis til det undersøgelsesarbejde, som kræves af franske revisorer. Vejledningens undersøgelsesarbejde kan efter vor opfattelse opdeles i tre grupper. Dels en eksplicit vurdering af de»hårde«data. Dette omfatter vurdering af resultatudviklingen ifølge månedsregnkaber og budgetter, vurdering af likviditetsudvikling, omsætningsudvikling, udvikling i omsætningsformue/kortfristet gæld mv. for at undersøge om denne udvikling viser tegn på økonomiske vanskeligheder for virksomheden. Denne leven med i virksomhedens økonomiske liv er vel idag allerede omfattet af god skik for danske revisorer. Dels en implicit vurdering af de»bløde«data, såsom virksomhedsledelsens evne og motivation til at lede virksomheden, virksomhedens strategier, kapacitetstilpasning, produktudvikling, markedsudvikling, organisationsudvikling, medarbejderudvikling mv. for at undersøge om udviklingen er i takt med de krav som omgivelserne stiller til virksomheden og dens ledelse. En egentligt formaliseret vurdering af de»bløde«data er ikke obligatorisk for danske revisorer. Således indgår denne vurdering formentligt endnu ikke hos den brede skare af danske statsautoriserede revisorer. I rapporten fra FSRs Rådgivningsudvalg(7)peger Rådgivningsudvalget dels på,»at der inden for en 10 års horisont vil ske en udvikling, hvor revisorerne i højere grad end i dag skal beherske de elementære dicipliner inden for generel virksomhedsledelse på et professionelt niveau alene for at kunne udføre erklæringsopgaven«og dels på at»fsr (burde) tage(r) skridt til, at der etableres en kompetencegivende uddannelse på rådgivningsområdet som en udbygning til den nuværende revisoruddannelse. Denne uddannelse skal højne kompetencen såvel indenfor generel virksomhedsrådgivning som indenfor specialrådgivning«. Endelig skal revisor vurdere de løbende ændringer, der sker i samfundet med hensyn til råvarepriser, valutakurser, rente, tekniske opfindelser mv. Indenfor disse områder er revisorerne ikke»klogere«end andre professionelle virksomhedsrådgivere, men det er en del af deres arbejdsfelt stadig at holde sig ajour med denne udvikling, og den tættere tilknytning til virksomhederne sikrer lettere den fornødne kommunikation om ændringerne. Der er således ikke langt til, at alle danske statsautoriserede revisorers kompetence skulle være i orden til at påtage sig opgaven med tidlig Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 4

5 varsling. Med Revisorkommissionens seneste betænkning hvor det fastslås, at revisors»funktion med årene er blevet den at stå som offentlighedens garant for, at aflagte regnskaber er pålidelige«(8), er en øget opmærksomhed omkring virksomhedernes stilling som going concern uomgængelig, både i de brede erhvervskredse i almindelighed og i revisorstanden i særdeleshed. Litteratur:»Audit implication in early warning systems; The French Experience«, af Lionell Collins - European Accounting Review, 1992.»The evolution of auditing and the independent auditor in France«, af Alain Mikol - European Accounting Review, 1993, »Renforcement ou dérive?«, Red. A. Sayag, Creda, vedr. fransk undersøgelse afvarslingsproceduren.»european financial reporting France«, af Jean-Claude Scheid og Peter Walton - Routledge, 1992.»Discussion on responsibilities for finansial reporting by companies«, FEE, 1993.»FEE's diskussionsoplæg vedr. ansvar for virksomheders offentlige økonomiske rapportering«, af Sv. Ørjan Jensen og Christian Jakobsen - Revision & Regnskabsvæsen, nr »RevisionsOrientering A 6.9 Going Concern/Gående virksomhed 1980«, af Poul Seier-Petersen og Jørgen Dissing.»Betænkning afgivet af Revisorkommissionen - Revisorlovgivningen«, Betænkning nr Statens Information.»Den statsautoriserede revisors rådgivning - perspektiver og krav«. Rapport fra FSRs Rådgivningsudvalg. September 1991.»Revisionsvejledning nr. 6 om revisors stillingtagen til virksomheden som going concern«. Revisionsteknisk udvalg, FSR Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 5

6 (1) I FSR-NYT nr. 4, 1993, findes en nærmere omtale af høringen. (2) Den følgende gennemgang af den franske procédure d'alerte består hovedsagligt af en oversættelse og bearbejdning af en artikel fra European Accounting Review 1992, :»Audit implications in early warning systems; The French experience«. Artiklens forfatter, Lionell Collins, er chartered accountant og professor ved HEC i Frankrig. Artiklen er fremskaffet af og diskuteret med Jan Bjørn Laursen, der er cand. merc. aud. og forskningsstipendiat ved Institut for Regnskabsvæsen og Økonomistyring, Handelshøjskolen i København, med emnet»going concern. Revisors stillingtagen til virksomhedernes going concern problemer«. (3) Kilde»The evolution of auditing and the independent auditor in France«, af Alain Mikol - European Accounting Review, 1993, (4) Kilden til beskrivelse af ledelsens pligter er Jean-Claude Scheid og Peter Waltons France, fra Routledge's European Financial Reporting Series, Særligt side (5) Det er dog positivt og interessant, at et nyt lovreguleret system allerede få år efter indførelsen, trods alt er så omfattende evalueret. (6) Den selvopfyldende profeti og den fare der ligger i dette anføres af Poul Seier- Petersen & Jørgen Dissing i deres artikel om Gående virksomhed/going Concern fra 1980:»revisor må gøre sig klart, om et going concernforbehold eventuelt vil kunne være den tue, der får læsset til at vælte.revisionsorientering A 6.9 Going Concern/Gående virksomhed«1980. Side 9. (7)»Den statsautoriserede revisors rådgivning - perspektiver og krav«. Rapport fra FSRs Rådgivningsudvalg. September (8) Se»Betænkning afgivet af Revisorkommissionen - Revisorlovgivningen«, Betænkning nr. 1254; side 10. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 6