Behandling af en patient med dobbeltsyn og balancebesvær

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af en patient med dobbeltsyn og balancebesvær"

Transkript

1 Behandling af en patient med dobbeltsyn og balancebesvær Resumé: Artiklen omhandler den akutte og subakutte del af et forløb med en patient med apopleksi med dobbeltsyn. Artiklen beskriver samarbejdet mellem fysioterapeut og neurooptometrist, og hvordan den fysioterapeutiske træning og synstræningen følges ad. Ved indlæggelsen brugte patienten kørestol og kunne ikke forflytte sig på egen hånd. Ved udskrivelsen tre uger senere var patienten i stand til at gå med stok. Dobbeltsynet forsvandt først efter behandling med prismebriller. Karen Eriksen Fysioterapeut, er ansat på Bispebjerg Hospital i København. Hun er specialist i neurofysioterapi. Har tidligere været forskningsfysioterapeut og udviklingsfysioterapeut i neurorehabilitering. Arbejder nu primært med apopleksipatienter og i apopleksiteam blandt andet med synsbalancetræning samt med innovationsprojekter. Af Karen Eriksen, fysioterapeut, Torben Helstrup, neurooptometrist, Per Meden, overlæge. Foto henrik frydkjær Torben Helstrup Neurooptometrist FCOVD (Fellow in College of Optometrists in Vision Development). Bogudgivelser: Håndbog i samsynstræning og Fra apparatfejl til helhedssyn. Desuden medforfatter til bogen Skjulte lidelser. Har skrevet mange artikler og underviser. Har i mange år drevet privat klinik med behandling af synslidelser. Per Meden Neurolog, overlæge, ph.d., klinisk lektor. Ansat på Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital. På apopleksiklinikker er det almindeligt at møde patienter med varierende grader af balanceproblemer. Behandlingen kan opleves udfordrende og frustrerende, hvis man ikke opnår en god respons på træningen, og der ikke kommer en relativt hurtig bedring. Årsagen til dette kan være, at vi ikke er nok opmærksomme på patientens synsproblemer og deres sammenhæng med den posturale kontrol 1-6. En af udfordringerne er dobbeltsyn (faktaboks s. 39), der ikke altid forsvinder spontant. Det er ikke tilstrækkeligt, at fysioterapeuten er opmærksom og tager hensyn til patientens dobbeltsyn, hvis der ikke samtidig 34 fysioterapeuten #

2 Materiale og metode Anamnese og journaluddrag Patienten er en mand på 63 år, der indlægges med svimmelhed og snurren i højre side af ansigtet. Undersøgelse Neurologen: Symptomerne udvikles i dagene efter indlæggelse bl.a. med isoleret ataxi i højre ben og faldtendens mod højre ved Rombergs prøve. Pt. bliver dårligere med opkastninger og en subjektiv fornemmelse af ukarakteristisk dobbeltsyn. Der observeres en forbigående påvirkning af abducensnerven på venstre side. Næste dag ses nystagmus med forværring ved sideblik mod højre, ataxi af højresidige ekstremiteter samt nedsat sensibilitet for smerte og temperatur i højre side af ansigtet og venstre side af krop, arme og ben. CT- angiografi viser normale ekstra- og intrakranielle arterier og MR-skanning bekræfter den kliniske mistanke om Wallenbergs syndrom med påvisning af en lille iskæmisk læsion i den superiore laterale del af medulla oblongata. Fysioterapeuten: Fokus er at afdække, hvordan patientens synsproblemer påvirker hans bevægeevne og bevægestrategier, og hvilken betydning det har for ham at få til- er en mulighed for at samarbejde med neuro- og træning ved dobbeltsyn. Litteraturen er dækket det ene øje som kompensation 12. optometrist med specialviden på området også meget sparsom, hvad angår de konse- Pt. er stærkt generet af dobbeltsyn. Han og hospitalets apopleksiteam 7. Konsekven- kvenser, dobbeltsynet har for patientens lukker spontant det venstre øje for at undgå sen kan være manglende eller sen vurdering samlede rehabilitering på ICF-aktivitets- og de forstyrrelser, der kommer, når øjnene ikke og synstræningsvejledning og deraf nedsat deltagelsesniveau1 2,13 eller for patientens op- arbejder sammen om fokus. Det viser sig, at udbytte af balancetræningen. Patienterne levelse af rehabiliteringen og efterfølgende pt. har dobbeltsyn og tiltagende tåget syn, er bange for at falde eller støde ind i ting og livskvalitet 14,15. jo længere genstanden er væk og til venstre. bliver inaktive, isolerer sig og får en ringere Danske anbefalinger på området har ikke Dobbeltsynet optræder især i venstre øverste livskvalitet. fokus på synsproblemer. I praksis betyder det synsfelt, hvor genstande forskydes diagonalt. Omkring 20 procent af patienter med apo- ofte manglende eller meget sen vurdering og De følgende dage beskriver pt. synsproble- pleksi påvirkes i cerebellum og medulla oblon- samarbejde med neurooptometrist. mer, der varierer fra dag til dag og påvirkes gata. De har symptomer som svimmelhed, ataxi, dobbeltsyn (diplopia), dysfagi mm. 1,8,9. I litteraturen er dobbeltsyn oftest belyst med Et patientforløb Formålet med denne artikel er at beskrive af træthed, og hvor i rummet genstandene er placeret. Pt. mener umiddelbart ikke, at der er dobbeltsyn på nær afstand, men det årsager og symptomer og for neurooptome- og diskutere et optimeret patientforløb, hvor viser sig, at han har svært ved at læse, bliver tristernes vedkommende også med behand- rehabiliteringsindsatsen bygger på en kobling træt og utilpas, når han koncentrerer sig, og lingstilbud 10. De fleste artikler om dobbeltsyn af neurologers og neurooptometristers viden at han ikke kan se undertekster på tv eller koncentrerer sig om neglekt, læsning samt om dobbeltsyn og fysioterapeuters viden om skrive. Afstandsbedømmelsen testes ved, at andre synsfeltproblemer. I et systematisk re- postural kontrol 16. Der fokuseres på betyd- han skal tage et glas, der rækkes til ham i view 11 med 30 inkluderede artikler, nævnes ningen af at inddrage en neurooptometrist forskellige dele af synsfelterne. Pt. rammer kun én artikel om dobbeltsyn. Der er ingen til udredning og synstræning i den akutte forbi, hvilket tyder på, at han har et ændret undersøgelse og dokumentation af effekten af kombineret syns- og balanceudredning fase samt et øget fokus på fysioterapi med integration af synstræningen. dybdesyn (stereosyn). Pt. beskriver selv, at han er blevet klodset og vælter ting. fysioterapeuten #

3 Fysioterapeutens beskrivelse ved indlæggelsen Pt. er forundret over, hvordan kroppen reagerer. Han har svært ved at rumme forandringerne samt at acceptere og opfatte risici for fald, og det er derfor nødvendigt med begrænsninger i forbindelse med forflytninger, og når han skal have hjælp. Almentilstand: Når patienten minimerer sin understøttelsesflade, er tolerancen for bevægelse lille, og han får hurtigt vegetative gener som kvalme, svimmelhed, koldsved og utilpashed. Det afhjælpes lidt af en afdækning af øjet, men han har brug for få og enkle udfordringer og mange pauser. Disse gener afgør træningsseancernes intensitet. Balance: Pt. har lette problemer med siddende balancereaktioner til højre og hælder også mod højre uden at opfatte det, men kan korrigere på opfordring. Balanceproblemerne kan ikke skyldes kraftnedsættelse, tonusændring eller ipsilateral pushing, da patienten ikke pusher aktivt eller arbejder mod ekstern holdningskorrektion. De tyder derimod på en ændring af hans midtlinjeopfattelse, tolket som problem med visuel perception, som også viser sig i stående og gående 17. Pt. kompenserer med at stå bredsporet, men falder mod højre, så der er behov for støtte. Forflytning og gang: Pt. rejser sig med nedsat vægtbæring på venstre ben. Pt. har ataksilignende bevægelser med højre ben og forskydning af kroppens lodlinje mod højre. Gang forsøges med gangramme (talerstol) og massiv personstøtte samt hjælp til at styre gangramme og til at forhindre, at den vælter. Alle, også hjælperne, er i risiko for at falde. Mål og plan for behandlingen: Målet er at opnå kontrol i forskellige udgangsstillinger, der tillader varierede bevægemuligheder med optimal bevægekvalitet for hele kroppen og øjnene, for eksempel at kunne stå og gå uden afdækning og fiksering af blikket. I hverdagen ville det komme til at betyde, at pt. kan færdes sikkert uden behov for at koncentrere sig, han vil kunne cykle, stå på et ben, mens han tager bukser på og blive uafhængig af hjælpemidler. Planen er at udvælge aktiviteter, der kobler syn og balance på grænsen af, hvad pt. formår, samt at vurdere hans reaktioner og progrediere ud fra dem (faktaboks s. 39). Patienten får feedback fra videooptagelser, som vi bruger til analyse og dokumentation. De opnåede træningsresultater følges op i afdelingen med den nødvendige hjælp fra plejegruppen. Den første uge af indlæggelsen. Syn: Neurooptometristen anbefaler afdækning af øjet, da det giver pauser/ro. Vi aftaler intermitterende brug af klap for det øje, patienten spontant lukker, og at pt. fikserer blikket, når han rejser sig fra siddende. Det aftales desuden, hvilke synsøvelser fysioterapeuten skal instruere patienten i og doseringen af dem (faktaboks s. 39). Balance og holdning: I begyndelsen skal pt. have hjælp af to personer til at komme op at stå i et hjørne af rummet. Hvis han ikke har fuld kontakt til væggen med en arm og siden af kroppen under forflytningen, falder han. I hjørnet står han bredsporet med hofter, skuldre og arme støttende til væggene. Efterhånden opnår han fornemmelse af, hvor langt han kan bevæge kroppen mod højre, før han falder. Frit i rummet, hælder han kraftigt mod højre. I siddende udgangsstilling får han også en bedre fornemmelse af, hvor hans midtlinje er. I begyndelsen tør han bevæge trunkus ca. 10 grader til venstre. På yderligere opfordring ca. 20 grader. I stående udgangsstilling er hele columna let lateralflekteret mod højre samt let retraktion af venstre scapula og pelvis. Patientens øjne står ikke horisontalt. Pt. holder cervicalcolumna let ekstenderet og roteret mod venstre. Kroppen tilpasser sig kompensatorisk øjnene, så synsindtrykkene generer balancen mindst muligt. Patientens holdning kan påvirkes ved at tildække et øje, men for at opnå en egentlig korrektion af både holdning og balance er det nødvendigt med en vurdering hos neurooptometrist, hvad angår tilpasning af prismebriller. Gang og balancetræning med taktil information: Bandager på benene har en positiv indflydelse på patientens gangmønster. Bandagerne fører til en bedre styring, mindre understøttelsesflade og reduceret behov for at fiksere blikket. Pt. får i begyndelsen en elastisk bandage på begge ben, senere kun på højre ben. Bindet anlægges med moderat kompression uden på tøjet. Det er en eksperimentel, erfaringsbaseret måde at afhjælpe styringsbesvær på hos patienter med ataksi, tonusændringer og nedsat sensibilitet, specielt proprioception. Metoden er inspireret af Affolters behandling af hjerneskadede 18 og behandling af børn med cerebral parese med Lycra-dragt 19. Gangtræning og orientering i rum: Forflytning og gang afprøves med gangramme, så snart almentilstanden tillader det. Allerede efter få meter bliver pt. svimmel, utilpas og udtrættet. Højre ben er meget adduceret og efter få skridt adduceres venstre ben mere og mere, og krydser til sidst ind foran højre som kompensation. Patienten kan ikke selv afværge fald. Der er forvægt (lodlinjen forskudt fremad), kort standfase på højre ben, og hele kroppen slår af og til et slag mod højre. Baglæns gang er præget af bagvægt. Gangtræningen foregår forlæns og baglæns ved, at pt. støtter hele venstre arm og side af kroppen mod væggen, da støtten giver en fast reference til omgivelserne. Der vælges ikke passiv støtte til højre side, men i stedet får patienten mulighed for at indstille og træne sin midtlinjeopfattelse ved hjælp af reference til venstre side/væggen. Denne metode vælges med en antagelse om, at det kropslige gravitationssystem er ændret, som beskrevet af blandt andet Karnath 17. Grundlaget for interventionen er observationer af patientens stærkt ændrede midtlinjeopfattelse i stående og gående. Lidt senere i forløbet trænes sidelæns gang med ryggen mod væggen, hvilket især er svært mod højre. Forflytninger opdeles i mindre bevægelseskomponenter, så patienten. kun bevæger en legemsdel ad gangen (drejning af hoved/bevægelse af arm/ben osv.). Plan: Der trænes kontrol af trunkus (core stability) og bevægelsesvariationer i forhold til at finde og genfinde midtlinjen med forsøgsvise øjenbevægelser koblet på i siddende og stående. Koordination og timing af trunkusarbejdet med feedback og problemløsning sker ved, at pt. selv skal vurdere sin position/ midtlinje og finde frem til, hvordan og hvor langt kroppen skal bevæges, og hvordan det for eksempel føles i fødderne. Der lægges op til refleksion om: Hvor meget kan jeg tillade mig, før balancen mistes? 2. uge af indlæggelsen Syn: Der er nu dobbeltsyn med diagonal for- 36 fysioterapeuten #

4 HUR Smartcard - avanceret teknologi til fysioterapi, fitness og genoptræning Lad SmartCard systemet gøre træningen enklere og mere motiverende end nogensinde. Træningsprogrammet indkodes på hver klients SmartCard. Antal repetitioner og vægt overføres automatisk fra SmartCard et til maskinen og en farvetouchscreen med animationer hjælper brugeren til at udføre øvelsen korrekt. Træningsprogrammerne opdateres automatisk i forhold til brugerens målsætning og progression. og stå på den lette måde Vi bør stå op meget mere, det er godt for helbredet. Men det er hårdt at stå og inden længe sidder vi igen. Steppie gør det bekvemt at stå i meget længere tid. Du forbrænder 3-4 gange så mange kalorier som når du sidder Du fremmer blod gennemstrømningen og undgår trætte ben Du aflaster og træner ryg og ben i en let intervaltræning dagen igennem Får du mere energi til både krop og hjerne Fås hos: Ring , eller bestil nu på Nyhed der vil revolutionere kontorarbejdspladser Scan og se Steppie filmen

5 skydning fra venstre øverste til nederste højre hjørne. Afdækning af øjet er kun nødvendig i perioder. Pt. lider også af hemianopsi og opfatter ikke alle genstande i højre synsfelt og støder ind i ting. Den ændrede afstandsbedømmelse ses tydeligt på trapper, og pt. har ikke en præcis fornemmelse af, hvor højt højre ben skal løftes eller placeres på trinnet. Synsøvelserne tjekkes, da de stadig er relevante. Balance og holdning: Pt. holder hovedet let lateralflekteret mod højre, når han færdes i afdelingen med rollator. Når han går med stok, har han en midtlinjeforskydning mod højre, og han kan ikke korrigere. På trapper læner pt. sig ind over gelænderet som reference, uanset hvilken side gelænderet befinder sig på. Det er tegn på, at den opnåede forbedrede balance endnu er skrøbelig og kun er der i en særlig kontekst. Pt. har gradvis lettere ved at finde/ genfinde midtlinjen og kan begynde at række ud over understøttelsesfladen i forskellige vinkler, samtidig med at understøttelsesfladen formindskes. Sidst på ugen kan pt. reagere proaktivt og reaktivt på balanceudfordringer i stående, men førstevalg ved afværgereaktioner er at gribe for sig i stedet for ankelstrategi. Gang og balancetræning: Bandagering af benet seponeres efter at have afprøvet, om det fik en negativ konsekvens for patientens gang. Trunkuskontrol og koordination er efterhånden så god, at det er muligt for pt. at bevæge sig væk fra væggen og træne gang frit i rummet med to personers støtte. Først med klap for øjet og minimering af personstøtten, dernæst uden klap med mere støtte, der igen minimeres. Efterhånden er det også muligt for pt. at bevæge hovedet/blikket samtidigt og udfordre balancen i varierende omgivelser. Pt. risikerer ikke at falde med rollator, men han skal stadig følges, fordi han trækker mod højre og støder ind i ting. Uden hjælpemiddel og med mere normalt gangtempo kan pt. ikke styre sin ganghastighed i gangretningen eller falder enten forover eller bagover. Sidste uge af indlæggelsen Syn: Dobbeltsynet er uændret og pt. bruger klap for øjet af og til. Når han går på gangene og i haven, viser hemianopsien sig især i højre sides nedre kvadrant (lav busk eller kantsten). Balancen: Pt. bliver bedre og bedre til at klare både proaktive og reaktive balanceudfordringer i stående. Han udfordres med at stå med mest vægt på et ben og let støtte af hænderne. For eksempel ved at hente ting højt i sit skab, lavt i sengebordet/på gulvet og i ergoterapiens træningskøkken/bad. Tandemtesten viser 20/3020. Gang: Behovet for ganghjælpemiddel og støtte er afviklet gradvist fra gang i skærmede omgivelser og udendørs med hjælpere, til at pt. kan gå alene med rollator overalt. Han støder dog lejlighedsvis ind i ting i højre side og trækker let til den side. Pt. orienterer sig relevant i lyskryds og gangdistancen udenfor er 1 km. Sideløbende træner pt. med stok, men her er hans midtlinjeforskydning og hældning kraftigere, da stokken ikke kompenserer så godt som rollatoren. På trapper anvender pt. stok, gelænder og øget opmærksomhed på, hvor foden placeres. Der vælges varierende trappehøjde og bredde for at udfordre afstandsbedømmelsen. For at opnå bedre alignment, muskelarbejde og bevægestrategier i trunkus er der behov for en fysioterapeut til at guide vægtforskydning diagonalt fremad. Faciliteringen initieres i standfasen, hvor fysioterapeuten bruger hænderne til at stimulere trunkus i sideforlængelse, da der ses lateralfleksion til standbenssiden og problemer med at føre vægten frem over foden. Dette medfører et mere bevægeøkonomisk mønster. Faciliteringen er inspireret af Patricia Davies Fokus på midten. En af metoderne er at anvende en hånd på siden af thorax og en på modsatte hofte, så kroppen guides til en position, der fremmer mulighed for aktivering af det ønskede muskelarbejde. Dette sker uden verbal kommunikation, og pt. fornemmer kropsligt, hvordan bevægelsen skal være. Støtten/berøringen fra terapeuten aftager og ophører, når patienten har fanget bevægelsen og tager over. Træningen progredieres med højere intensitet og større fokus på, at patienten bevæger blikket/hovedet under gangen, i varierende omgivelser og under dual task-opgaver. Der trænes meget ude med at orientere sig og i omgivelser, hvor der kan opstå uforudsete ting. Der er stadig en risiko for, at pt. falder i forbindelse med mere komplicerede udfordringer, og når han ikke er opmærksom på kantsten, dørtrin og lignende. Generelt er patientens holdning og bevægelser præget af opspændthed, der tolkes som kompensation for syns- og balanceproblemerne. Ved udskrivelsen oplyses pt. om ikke at køre bil, før der er givet tilladelse til det, og han anbefales ikke at cykle, før det er afprøvet under sikre forhold. Pt. fortsætter selvtræning med balance og synsøvelser, og der er arrangeret individuel/ selvtræning på en klinik for fysioterapi. Neurooptometristens undersøgelse og behandling Under indlæggelse bliver der konfereret med fysioterapeuten angående patientens brug af afdækning af det ene øje. Desuden tales der om øvelser for at styrke den grundlæggende øjenmuskelfunktion (faktaboks s. 39). Ved udskrivelsen 18 dage senere kommer patienten til undersøgelse for sine synsproblemer. Han får tjekket sine briller for let langsynethed. Pt. beskriver dobbeltsyn i tiltagende grad, jo længere synsafstanden er. I genoptræningsaktiviteter opleves genstande og personer stadigvæk klart som todelte med varierende overlap og opdeling både sideværts og i højden. Der foretages specifikke test bl.a. for at undersøge, om og hvilke prismer der kan anvendes. Testene viser at m. trochlearis funktion er svækket. Der sættes midlertidige Fresnell prismer (plastik) (faktaboks s. 40) på patientens brilleglas, og pt. skal fortsætte med synsøvelserne. Ved kontrol 6 uger efter er dobbeltsynet ophørt, og patientens orienterings- og balancefunktion er meget bedre. Pt. ser ubesværet tv med begge øjne, men bliver hurtig træt, når han læser. Der er behov for en separat afstands- og læsebrille med justering af prismestyrken og prismevirkningen indslebet i brilleglassene. 18 uger efter er prismebehovet ændret både for afstands- og læsesynet, så pt. har brug for en ny brille. Diskussion Med denne case beskrives et tværfagligt og tværsektorielt forløb med fokus på dobbeltsyn og balance. Patienten har i begyndelsen faldrisiko ved alle former for bevægelse i oprejst stilling. Det medfører begrænsning af bevægemuligheder, inaktivitet og tab af muskelmasse, da pt. således er afhængig af brug af kørestol. Rehabiliteringsresultatet tre måneder efter udskrivelsen er, at pt. kan færdes uden klap for øjet eller hjælpemiddel, dog kniber det med sikkerheden, når pt. er træt. Han går ca. 2 km 38 fysioterapeuten #

6 Dobbeltsyn Dobbeltsyn kan optræde i varierende former og i forskellige situationer. Det skyldes oftest erhvervede skader på hjerne, nerve- og muskelapparat eller ukompenseret skjult skelen. Dobbeltbillederne kan være overlappende eller helt adskilte samt variere indbyrdes afhængig taf blikvinkel og synsafstand. Dobbeltsynet kan være konstant eller lejlighedsvis afhængig af dagsform og træthed samt i sig selv være årsag til kompenserende skæv hovedholdning og øjenspændingshovedpine. Det medfører generelt konfusion. Al færden og aktivitet, der er styret af synet, bliver voldsomt kompromitteret. Andre former for ubehag samt kvalme er almindeligt. Patienten reagerer ofte spontant ved at lukke det ene øje. En akut hjælp kan derfor være en klap foran det ene øje for at afhjælpe evt. voldsomme problemer med koordination/balance. Af hensyn til hjernens plasticitet og heling bør klappen anvendes med omtanke i genoptræningsforløbet. Behandling med folieprisme og sektortildækning af brilleglas kan være en mulighed for at ophæve konfusionen. Patienten opnår på denne måde synsegenskaber, som er langt tættere på det normale. Denne behandling medfører, at både synsfeltsbegrænsningen og balanceproblemerne minimeres. Ydermere skabes et udgangspunkt for systematisk genoptræning af synsfunktionens kerneydelse, som er visuel vurdering af kollisionskurs- og tid med deraf følgende kompetente synsdirigerede bevægelser. Balance-synsudfordringer Udfordringerne anvendes både enkeltvis og i kombination. Gradvis mindre understøttelsesflade (fødder og støtte til væg) +/- klap for et øje, +/- fiksation af blikket på et fast punkt, +/- taktil information i form af bandage, +/- feed back og af og til fysisk hjælp i forhold til at finde/genfinde og holde midtlinjen med og uden aktiviteter, + bevægelser med henholdsvis øjne, hoved og arme, + bevægelse med krydsning af midtlinje, + bevægelse på ustabilt underlag (blødt/eftergiveligt, ujævnt), + bevægelse i ben og trunkus, + tale og andre samtidige udfordringer (dual task). Øjenøvelse Øvelsen udføres med lukkede øjne i siddende eller liggende position. Øjenbevægelserne organiseres efter urskivens klokkeretninger. Øjnene bevæges længst muligt i retning mod f. eks. klokken 3 og fiksationen holdes, herefter bevæges øjnene direkte modsat til klokken 9 og fiksationen holdes igen. Når de vandrette bevægelser er indøvet, fortsættes hele urskiven rundt; 1-7, 2-8, 3-9, 4-10, 5-11 og Målet er at være i stand til at spænde maksimalt, i fem sekunder, i hver position, uden at opgaven føles særligt udfordrende. Øvelsen startes blidt og intensiveres gradvist, til opgaven beherskes. til arbejde og har haft et uheld, hvor han trådte sidelæns ned af en fortovskant. Tandemtesten viser maksimal score. Pt. cykler med lidt styringsbesvær (trækker mod venstre på kørebanen). Hans mål er at køre bil igen. Ved kognitive anstrengelser og øget krav til balancen oplever han opspændthed især i nakke-skulderregionen. Det skyldes muligvis, at synsarbejdet kræver større koncentration. Prismebrillerne har en god effekt på problemerne. Efter ca. 2 måneders brug kan patienten læse. Under indlæggelsen var genoptræningen ressourcekrævende, fordi det var nødvendigt med mange pauser og hjælp fra to fysioterapeuter pga. af faldrisiko og et træningsniveau, der hele tiden skulle udfordre balance, syn og kognition. De pårørende var involveret i træningen, så meget de og patienten ønskede. Brugen af videooptagelser i behandlingsforløbet dokumenterer fremgang, der ikke kan opfanges af gængse test og bruges ikke mindst som feedback for pt., da de tydeliggør omfanget af balanceproblemerne og midtlinjeopfattelse. Pt. kan ikke anvende spejl i starten, da synet ikke støtter ham i, hvordan bevægelsen skal være, og han bliver utilpas. Vi kan ikke argumentere for, at patientforløbets fysioterapiintervention er fuldt evidensbaseret. Vi har måttet vurdere behandlingseffekten i praksis på de forbedringer, der ses. Behandlingen er opbygget på grundlag af teorier og en specialviden om neurologi koblet sammen med mange former for fysioterapi, hvor nogle er empiriske og andre evidensbaserede i varierende grad. I træningen med at regulere patientens ændrede posturale kontrol, handler det om at påvirke alle de relevante systemer med læring. Vi involverer de syv subsystemer, der beskrives i Shumway-Cook og Woollacotts model 16 : De muskuloskeletale komponenter, neuromuskulære synergier, individuelle sensoriske systemer, sensoriske strategier, forberedelsesmekanismer, tilpasningsmekanismer og den interne repræsentation. Alle systemer påvirker hinanden og det endelige resultat. Andre forskere, for eksempel Cheng, opererer med tre vigtige systemer 21 : det sensoriske, det muskulære og det neurale. I denne patients tilfælde er der store udfordringer med det sensoriske system, hvis undergrupper er det visuelle, det vestibulære og det somatosensoriske. Vores tilgang koncentrerer sig blandt andet om det visuelle system, der både giver information om hoved-/kropsbevægelse i relation til omgivelserne og vertikal alignment. fysioterapeuten #

7 Feedforward-mekanismerne er afhængige af den feedback, patienten får, og derfor er det vigtigt, at give patienten et grundlag for at kunne modtage mere præcise visuelle informationer. Det gøres med synsøvelser, fiksationsstrategier og prismebriller. Det somatosensoriske område handler om at optimere proprioceptive og taktile påvirkninger. Vi arbejder med den proprioceptive tilgang med at påvirke trunkus alignment manuelt ved at bruge teknikken med at facilitere til sideforlængelse af trunkus i standfasesiden. Den taktile påvirkning sker bl.a. via det kutane input og tryk fra understøttelsesflader, for eksempel ved brug af bandagering og vægtbæring. Kombinationen af alle systemer giver en nødvendig feedback, der guider CNS i forhold til kontrol og bevægelse. Det er vores kliniske erfaring, at der både bør tilbydes balance-synstræning og prismebriller ved symptomkomplekser, som denne patient udviser. Samarbejdet med neurooptometristen giver os endnu en mulighed for at påvirke balancesystemet og hurtigere sætte ind med afdækning og påvirkning af det visuelle element. Det er vigtigt at undgå en fast opskrift på synstræningen. Symptomerne varierer i udtryk og skifter hurtigt, så det er nødvendigt med individuelle kreative justeringer ud fra daglig bevægeanalyse af patientens reaktioner og niveau. Fremtidigt samarbejde Tidligere praksis var, at patienter med dobbeltsyn evt. fik en klap for øjet og den samme træning som de øvrige apopleksipatienter. Nogle blev udskrevet, da de ikke havde dobbeltsyn under den akutte udredning, men først opdagede det, da de kom hjem i forbindelse med særlige aktiviteter, bl.a. når de færdedes ude og i forbindelse med udtrætning. Disse patienter nedjusterede deres aktiviteter og gav udtryk for, at de har savnet rådgivning og behandlingsmuligheder. I apopleksiklinikken er der nu større opmærksomhed på afdækning af synsproblemer, deres omfang og sammenhæng med kognition, balance, færden og det samlede rehabiliteringsudbytte, da forbedring af synet har betydning for balance, ADL-aktiviteter og inaktivitet. Den nye praksis er i højere grad at inddrage neurooptometristen, hvis der ikke observeres forbedring af synsproblemerne efter en kort periode. Det tværfaglige samarbejde er givetvis med til at optimere vores indsats, da det giver mulighed for at drøfte omfang, afdækning og præcisering af synsproblemet samt supervision af synsdelen for at effektivisere vurderingen af patientens samlede reaktioner, intensitet og progression i træningen. Ifølge litteraturen 8 er der store forskelle på, hvornår man kan forvente en bedring af dobbeltsyn. Nogle patienter opnår ikke remission. Vi oplever et behov for undersøgelse af effekten af en kombineret indsats fra de to fagfelter på balance og synsområdet inklusiv brugen af prismer. Et spørgsmål er også, om en undersøgelse ved neurooptometrist endnu tidligere i det beskrevne forløb kunne have givet patienten endnu bedre muligheder for en hurtigere og effektiv optræning under indlæggelsen og mindre ubehag. Vores visioner for patientbehandlingen på synsområdet er derfor at få mulighed for et bredere samarbejde med de relevante faggrupper. Dette er der peget på i de skotske guidelines, hvor de har valgt at anbefale inddragelse af specialister på området som en standard. Denne praksis ser vi gerne i det fremtidige danske referenceprogram for apopleksi (Dansk selskab for apopleksi), MTV rapport (Medicinsk Teknologi Vurdering, Sundhedsstyrelsen) og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram En komplet referenceliste kan downloades fra fysio.dk/fysioterapeuten/ Artikelbilag Prismebehandling Vores øjne er under normale omstændigheder bifikserende, dvs. begge øjne sigter mod samme punkt i omgivelserne, og det er fra dette ankerpunkt, at vi er i visuel kontakt med omverdenen. Øjets sigtefunktion styres af fire lige og to skrå muskler. Den øverste skrå muskel er trochlearismusklen. Musklens opgave er at modvirke rotation af øjet, når andre muskler er i aktion, samt medvirke ved nedad- og udadblik. Når trochlearismuskelfunktionen svækkes, oplever patienten især tiltagende dobbeltsyn ved nedadblik (f. eks. i briller med læsefelt), muligvis grader af dobbeltkonturering ved langdistancesyn samt muligvis udtværet læsesyn på det ene øje (hvis der er korrigeret for bygningsfejl i brillen passer akseplaceringen nu ikke efter øjets rotation). Prismeglas vinkelbøjer lys. Virkningen angives i måleenheden prismedioptri. En prismedioptri er defineret ved at afbøje lys 1 cm på 1 meters afstand, og glassene kan fremstilles i forskellige styrker, retninger og udformninger. Hvis evnen til at bifiksere kompromitteres (f.eks. ved kraftig svækket trochlearismuskel), opleves dobbeltsyn, fordi øjnene nu står i forskellig højde (hypertropi). Dobbeltsynet kan ophæves ved at kompensere med en klap foran det ene øje, eller mere optimalt, ved at placere glas med den rigtige prismestyrke foran det afficerede øje. Der er mange fordele ved en veltilpasset prismeløsning, blandt andet at det perifere syn bevares, således at både orienteringssyn og balancefunktion fungerer tættest muligt på den normale situation. 40 fysioterapeuten #

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter.

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. Basisoplysninger: Pt. navn:... adr.... cpr. nr.: afd. stue.. hjemme dato dato for apopleksiens opståen: symptomer: højresidig

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale) (National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade NEURO VISION TECHNOLOGY Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade »Det er vigtigt at bakke op om udviklingen af NVT, for der er ikke mange tilbud rettet specifikt mod at forbedre synsfunktionen

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Risikovurdering af forflytninger 5 FILM

Risikovurdering af forflytninger 5 FILM + Risikovurdering af forflytninger 5 FILM Fysioterapeut: Sana Thoft-Nielsen + Disposition Præsentation Baggrund Film tid Diskussion + Hvordan risikovurderer I - På arbejdet? (5 minutter med sidemanden)

Læs mere

Fikseret ryg deformitet? Ja Nej Kommentarer Begrænsning af cervical rotation Venstre Højre Kommentarer

Fikseret ryg deformitet? Ja Nej Kommentarer Begrænsning af cervical rotation Venstre Højre Kommentarer Appendiks 1 Undersøgelse af Truncus Testpersonens navn: Ref #: Testerens navn: Dato: Niveau for manuel støtte Bækken-/lår- Sele benyttes undtagen som angivet Funktionsniveau Arme og hænder løftet undtagen

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet

Læs mere

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g VÆRD AT VIDE OM Synstræning Værd at vide om synstræning Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser GMFCS og GMFM - Planlægning og evaluering af indsatser Lene Bruun - Fagforum for Børnefysioterapi Kirsten Nordbye-Nielsen - CPOP Helle Mätzke Rasmussen - CPOP Hvor mange er fysioterapeut for et eller flere

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO:

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE TrainYourEyes er et internationalt firma, med hovedsæde i Danmark, som har specialiseret sig

Læs mere

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet 1 EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for udført 1. undersøgelse og vurdering:_ Udført af navn/titel:

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik Den 12. september 2014 Notat: Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik 1. Indledning I forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Vigtigheden af samsyn

Vigtigheden af samsyn Neurooptometrist Karsten Haarh Vigtigheden af samsyn Syn og hjerne 2017 Først noget teori For at forstå det overordnede koncept og betydningen af binoculært (2 øjne) syn hos mennesket og i hverdagslivet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Nakkeøvelser Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Øvelser som styrker, stabiliserer og forbedrer udholdenhed af din nakke og giver

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 0. 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT

ACCESS spørgeskema dag 0. 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT ACCESS spørgeskema dag 0 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer (uden bindestreg): Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Træningsprogram 0 Opvarmningsprogram Øvelse Stræk dig skiftevis søger op mod loftet 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Svaje ned strit med numsen og runde op kig ind på maven Kør skuldrene rundt -

Læs mere

DGI Skydning. Hjælp på banen. Riffel

DGI Skydning. Hjælp på banen. Riffel DGI Skydning Hjælp på banen Riffel Indhold Det rigtige aftræk 3 Det rigtige sigte 4 Det rigtige ringkorn 5 Godstykkelse på ringkorn 6 Nulpunktet 7 Fokuspunkter - BK indendørs 8 Fokuspunkter - stående med

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Faldforebyggelse Savner du selskab til maden, så få dig en spiseven

Faldforebyggelse Savner du selskab til maden, så få dig en spiseven Faldforebyggelse Hvad kan du selv gøre for at forebygge fald: Hjemmets indretning Undgå løse tæpper og ledninger. Sørg for god plads og gode lysforhold, både nat og dag. Skridsikkert underlag i badeværelse.

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Ortoser til børn med cerebral parese. Autoriserede bandagister Helle Harbo og Torben Nybro

Ortoser til børn med cerebral parese. Autoriserede bandagister Helle Harbo og Torben Nybro Ortoser til børn med cerebral parese Autoriserede bandagister Helle Harbo og Torben Nybro Odense, 1. september 2009 Eftermiddagens program Hvem er vi!! Ortoser til øvre ekstremiteter og korsetter Ortoser

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion af brystet med protese Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER. 6 High pay off s - Outside ankle tilts

TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER. 6 High pay off s - Outside ankle tilts 6 High pay off s - Outside ankle tilts 6 High pay off s - inside ankle tilts 6 High pay off s - middle toe pulls 6 High pay off s - outside toe pulls 6 High pay off s - inside toe pulls 6 high pay off

Læs mere

Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI

Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled Hensigten med denne pjece er at give information omkring

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Fysioterapi og genoptræning - TKA Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed og helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Hvilken kommune bor borgeren i? Haderslev kommune Aabenraa kommune Tønder

Læs mere