Teatret ved sorte Hest

Transkript

1 STUDIEMATERIALE SLUTSPIL AF SAMUEL BECKETT TEATRET VED SORTE HEST SPILLEPERIODE: 11. JAN 9. FEB MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17 BILLETBESTILLING TELEFON , MAN-FRE KL UNG GRUPPE U. 25, 40,-/STK

2 Kære lærer, Dette studiemateriale behandler dramaet SLUTSPIL herunder det dommedagstema, der er så nærværende i stykket. Studiematerialet kan inddrages i fagene dansk, drama, filosofi, psykologi og religion på STX og HF, evt. som tværfagligt arbejde. Det kan indgå både som forberedelse til og som efterbehandling af forestillingen. Rigtig god læsning! Teatret ved sorte Hest VESTERBROGADE 150, 1620 KØBENHAVN V WWW. TEATRETVEDSORTEHEST.DK MEDVIRKENDE: HAMM: SØREN SPANNING, CLOW: THOMAS MØRK, NELL: MARIA STENZ, NAGG: NIELS SKOUSEN ISCENESÆTTELSE: MARIA WALBOM VINTERBERG SCENOGRAFI: MARIANNE NILSSON STUDIEMATERIALET ER UDARBEJDET AF: TRINE FRIBERG

3 INDHOLD SLUTSPIL AF SAMUEL BECKETT Forestillingen udspiller sig i en nøgent rum, efter at en form for apokalyptisk katastrofe har fundet sted. Her lever den tyranniske, tidligere magtfulde, Hamm, i total isolation med sin slidte tjener, Clow, og sine gamle forældre, Nell og Nagg. Udenfor deres tilflugtssted smuldrer verden væk, og de er måske de eneste mennesker tilbage på Jorden. Hamm er både blind og lam. Nell og Nagg har mistet deres ben og bor i hver sin skraldespand. Clow udøver, til trods for sit dårligt syn og sine stive ben, funktionen som visuel tolk og kommanderes rundt som en del af den daglige rutine. Ingen af dem kommer nogen vegne, men hvor skal man også bevæge sig hen, og hvad skal man tale om, når der tilsyneladende ikke er noget liv foran én, men kun bagved én? Et håbløst univers med håbløse mennesker. Slutspil udforsker forgængeligheden og meningsløsheden ved tilværelsen. Heri kan der ses mange ligheder til det senmoderne samfund, vi lever i i dag. Nutidens samfund er på mange måder præget af usikkerhed, af konstant forandring, af slutning og begyndelse. Det kan være svært at finde mening i en verden, der er underkastet uophørlig forandring, mens det kræves af os, at vi skal kunne navigere i denne kontinuerlige ødelæggelse og fornyelse. Beckett pirker til de store eksistentielle spørgsmål. Han svarer på intet, men starter dialogen. FIGURER, NAVNE OG RELATIONER Figurernes navne har givet anledning til en del tolkninger af deres personlighedstræk og indbyrdes relation. Hamm kan for det engelsktalende publikum bl.a. henlede tanken på en ham actor, som er en betegnelse for en dårlig, overspillende skuespiller; mens Clow kan være en afkortet version af clown. Nagg kan være afledt af nagging (nagende); mens Nell for mange, især fra engelsksprogede lande, giver associationer til den forældreløse, Harry Potter-lignende karakter, Nell Trent, fra novellen Little Nell af Charles Dickens. Hamm kan også være en forkortelse af hammer, mens clove kan betyde, at noget spaltes eller kløves. Clow lyder for det fransktalende publikum (stykket er oprindeligt skrevet på fransk) som ordet søm ( clou ). Nagg minder om det tyske ord for søm ( nagel ), mens Nell kan lyde som ordet nail, det engelske ord for samme. Der er altså en del, der, ud fra karakterernes navne alene, peger på en magtrelation mellem de fire, hvor Hamm er øverst i hierarkiet og undertrykker de andre. SLUTSPIL KLASSIKERBEGREBET INTERTEKSTUALITET DET ABSURDE TEATER BECKETT OG SLUTSPIL TEMA: DOMMEDAG NU! SLUTSPIL er den sidste fase af et skakparti, hvor kun få brikker er tilbage på brættet. OPGAVER, diskutér i grupper Lav personkarakteristikker af figurerne i SLUTSPIL. Hvordan passer figurerne og deres indbyrdes relationer til deres navne og de associationer, navnene giver? Forklar ud fra eksempler. Lav en sammenlignende analyse af Hamm og Clow, hvor I stiller skarpt på styrke- og magtforholdet mellem herre og tjener, og hvordan det udvikler sig i løbet af stykket. Kom gerne med eksempler fra teksten, hvor magtforholdet tager en drejning.

4 KLASSIKERBEGREBET SLUTSPIL betegnes som en moderne klassiker indenfor dramatikken. Udtrykket klassiker bruges indenfor teatret om et værk eller en forfatter fra fortiden, der anses for at have en eviggyldig værdi. Dvs. at værket er relevant for mennesker på tværs af tidsskel at det ikke kun er aktuelt et bestemt sted, i en bestemt tid for nogle bestemte mennesker. I renæssancen blev klassikerbegrebet hovedsageligt brugt om de af antikkens kunstværker og forfattere, man så som forbilleder og stræbte efter at leve op til. Siden da er betegnelsen blevet brugt i den noget bredere definition, der står beskrevet ovenfor dog med særlig fokus på værkernes originalitet. Desuden er begreberne moderne klassiker eller nyklassiker kommet til i løbet af 1900-tallet. De bruges om værker af nyligt afdøde eller ældre levende kunstnere, hvor man regner med at værkerne vil vise sig at være lige så slidstærke og eviggyldige som klassikerne. OPGAVER, diskutér i grupper Hvad tror I, det er ved SLUTSPIL, som gør, at stykket også har fået betegnelsen klassiker? Nævn navne på værker eller kunstnere, som du mener kan gå under betegnelsen en moderne klassiker. Begrund jeres valg. CLOW: (forpint, klør sig selv) Jeg har fået en loppe! HAMM: En loppe! Er der stadig lopper? CLOW: Jeg har i hvert fald en. Hvis det ikke er en fladlus HAMM: (meget bestyrtet) Men ud fra den kan menneskeheden jo genopstå! Fang den for Gud i himlens skyld! DET INTERTEKSTUELLE En anden central ting i forhold til klassikere er det intertekstuelle. Intertekstualitet er et begreb som blev indført i 1969 af den bulgarskfranske lingvistikprofessor Julia Kristeva. Betegnelsen dækker over den egenskab ved tekster, at de forudsætter andre tekster, som det kaldes. Det vil sige, at de er propfulde af referencer, brugt i andre sammenhænge, i andre tekster. Teksterne kan derfor siges at føre en slags dialog med hinanden på tværs af historien. Referencerne kan udgøre en forforståelse for læseren eller for publikum, hvorved der kommer nogle nye betydninger, lag og associationer frem, som kan være medfortællende og hjælpe til forståelsen af værket. NOAS ARK Gud så menneskets ondskab og fortrød, at han havde skabt mennesket. Han ville udslette alle levende væsener, men Noa, der var en retfærdig mand, fandt nåde for Guds øjne, og Gud indgik en pagt med ham. Noa skulle bygge en ark, og med sig i arken skulle han bringe sin hustru, sine tre sønner Sem, Kam (på engelsk Ham ), Jafet og deres koner. Noa skulle tage to af alle dyrearter med sig i arken - en hun og en han. Noa gjorde som Gud sagde, og Gud sendte en syndflod over jorden, der udslettede alt levende undtagen arkens beboere. Efter syndfloden blev Noa og hans sønner stamfædre for alle slægter på jorden. Til eksempel har flere teaterteoretikere set intertekstuelle referencer i SLUTSPIL. Her har paralleller til myten om Noas Ark bl.a. været en nøgle til fortolkningsmuligheder. Tager man Noa-brillerne på, bliver stykket en slags perverteret parodi på den bibelske historie. Parodien er relateret til de dyr, som Beckett har udvalgt til at komme ombord på arken. Blandt de overlevnende er nogle af de laveste, mest nyttesløse former for liv; en rotte og en loppe/fladlus. Figurernes navne har også referencer til dyr. Hamm minder meget om det engelske ord for skinke (gris), ham. Clow kan være en afledning af klov eller hov ( cloven hoof ); Nell er et klassisk hestenavn i de britiske lande, og nag bliver ofte brugt om en gammel, udslidt hest (på både engelsk og dansk). Menneskene besidder langt fra Noas families retsind og fertilitet. Fysisk og spirituelt er de sterile. Det er med andre ord ikke de mest imponerende repræsentanter af levende organismer, der er tilbage til at videreføre livet. OPGAVER, diskutér i klassen: Hvilke tegn i scenografien peger i retning af Noas Ark-myten eller en nyfortolkning heraf? Hvis Hamms hjem er en moderne Noas ark, og Hamm, Clow Nell og Nagg er de sidste overlevnende på Jorden, hvad siger det jer så om mulighederne for artens overlevelse?

5 DET ABSURDE TEATER Det absurde teater opstod som teaterretning i Frankrig efter 2. verdenskrig. Retningen har sit filosofiske udgangspunkt i eksistentialismen og sit formmæssige udspring af avantgardeteatret og dets oprør og aversion mod det naturalistiske teaters bestræbelser på at skildre virkeligheden objektivt. Stykkerne taler til nogle andre dele af publikums bevidsthed end de rationelle. Af samme grund har forestillingerne stillet mange tilskuere uforstående overfor, hvad de handlede om. Stykkerne giver nemlig ikke meget mening, hvis man analyserer dem på almindelig vis, på klassisk litterære præmisser. De er kendetegnede ved ikke at have en fremadskridende handling. Figurerne opfører sig ulogisk og taler ofte nonsenssprog. Herigennem skildrer forestillingerne med andre midler end de traditionelle sprogets manglende kommunikationsevne og menneskers forsøg på at skabe kontakt, hvor det ikke er muligt. Ser man imidlertid forestillingerne med f.eks. psykoanalytiske briller åbner der sig nye fortolkningsrum, hvor dybere psykologiske mekanismer og arketyper pludselig bliver synlige. Figurerne er snarere billeder på handlingsmønstre, end de er reelle karakterer med psyke og personlighed. De fremstår derfor ofte tomme, mekaniske og fremmedgjorte for den verden, de lever i. På den måde fremmedgøres hele det univers, som stykkerne udspiller sig i, og den tilsyneladende meningsløshed, som det moderne menneske lever i, vises som en tilstand. På den måde skildrer det absurde teater virkeligheden som den føles, frem for hvordan den ser ud. Blandt de kendteste absurde forfattere er Beckett, Ionesco og Pinter, mens vi i Danmark har bl.a. Jess Ørnsbo og Line Knutzon. BECKETT OG SLUTSPIL Samuel Beckett ( ) var en irsk-fransk dramatiker, forfatter og instruktør, som var én af de mest markante af de absurde kunstnere i efterkrigstidens Europa. Beckett udgav SLUTSPIL på fransk (under titlen Fin de Partie) i 1957, men da ingen af de parisiske teatre, som stykket var tiltænkt, ville sætte det op, fik det urpremiere på fransk på The Royal Court Theatre i London i stedet. Året efter oversatte han det til engelsk, hvorefter det opnåede succes. Beckett er, foruden SLUTSPIL, kendt for bl.a. MENS VI VENTER PÅ GODOT, GLADE DAGE og KRAPPS SIDSTE BÅND. Et grundtema hos Beckett er tiden oplevet som ventetid. Dialogen er kendetegnet ved mange hurtige emne- og replikskift, og der kan ses mange paralleller til nutidens SMSsprog. Stykkernes mangel på dramatisk handling har givet mange hovedbrud i forbindelse med fortolkning af, hvad de betyder. Beckett var dog ikke interesseret i at uddybe stykkernes mening, tværtimod. Han er blevet citeret for at have sagt: My work is a matter of fundamental sounds (no joke intended) made as fully as possible, and I accept responsibility for nothing else. If people want to have headaches among the overtones, let them. And provide their own aspirin. I 1969 vandt Beckett Nobels Litteraturpris, men Beckett kom ikke for at modtage den. ARKETYPER bliver af Jung anset for at være dominerende i det kollektive ubevidste : Alt, hvad vi gør og siger, er baseret på de samme mønstre. Vores typiske reaktionsmåder og -muligheder er nedarvet gennem generationer og udgør derved en fællesmenneskelig livserfaring, som vi alle trækker på, og som danner grundlaget for al individuel psyke. OPGAVE, diskutér i grupper eller i klassen: Hamm og Clow lader ikke til at holde fast i én fast identitet. De leger derimod med deres roller. Bedst når man som publikum er ved at lykkes med at samle en sammenhængende forestilling om figurernes personlighed, ændrer de det billede, man var ved at danne, ved at sige eller gøre noget helt andet. Kender I eksempler på denne leg med identitet eller selvfremstilling fra mediebilledet eller fra jer selv? Kom med eksempler.

6 TEMA: DOMMEDAG NU! TILLYKKE. Du læser denne tekst og har derfor overlevet d. 21. december 2012! Der har svirret mange dommedagsteorier omkring netop denne dato, men den er nu overstået, dommedag er udskudt, og du kan roligt læse videre. Da SLUTSPIL blev skrevet, var anden verdenskrig stadig et nyligt afsluttet kapitel. Frygten for at en tredje og altødelæggende atom-verdenskrig skulle bryde ud, prægede eftertiden og det publikum, der så de første opsætninger af forestillingen. Det har derfor været nærliggende for efterkrigstidens publikum at se forestillingen ud fra en kontekst, der har med den allestedsnærværende atom-trussel at gøre. Stykket har på den måde kunnet ses som en kommentar til de ting, der foregik politisk og samfundsmæssigt under den kolde krig. MAYAER er en fællesbetegnelse for mellemamerikanske folkeslag, som taler et af de ca. 30 mayasprog. Der lever stadig mayaer, men kulturen var mest udbredt fra ca. 800 f.v.t. til 1530 e.v.t. Fra mayaernes præklassiske periode (ca. 800 f.v.t. 250 e.v.t.) er der fundet en veludviklet kalender, skrevet med hieroglyffer, som strækker sig flere tusind år frem i tiden, fra da kalenderen er skrevet. Kalenderen udløb ved vintersolhverv d. 21. dec. 2012, og denne dato er af mystikere (IKKE mayaerne selv!) derfor blevet set som tidspunktet for verdens undergang. Mayaerne var berømte for deres store interesse for astronomi, og mange af dommedagsprofetierne tager netop udgangspunkt forestillinger om planeters indbyrdes placering, og solsystemets bevægelse rundt i galaksen. Senere er der dog også fundet kalendere, som går længere end 2012, og moderne astronomer har for længst afvist, at Jorden ville kollidere med andre planeter eller større meteoritter på dette tidspunkt eller i den nærmeste fremtid. DOMMEDAG eller apokalypse er i flere religioner betegnelsen for den dag, hvor menneskeheden stilles for en himmelsk domstol og dømmes til døden. Som oftest sker dette i forbindelse med verdens undergang, hvor en straffende gud udrydder alt liv på Jorden, men i visse traditioner opereres der med en individuel dommedag, hvor en person dør. I frelserreligioner, som kristendom og islam, er det opfattelsen, at de rettroende vil frikendes og komme i himlen, mens de vantro vil ende i helvede til evig fortabelse. Såkaldt apokalyptiske bevægelser (herunder Jehovas Vidner) mener at have forudset, hvornår verden går under, men disse spådomme har, som bekendt, endnu ikke holdt stik. Ordet dommedag bruges også om særligt skæbnesvangre begivenheder, såsom atombombesprængning eller store naturkatastrofer med fatale konsekvenser for livet i det område, hvor de indtræffer. OPGAVER, til aflevering Ser I forestillingen som en historie om begyndelse eller en historie om verdens undergang? Hvilke elementer i iscenesættelsen peger i de forskellige retninger? Skriv et kort essay på mellem 2000 og 2400 tegn. Interview jeres forældre eller andre, I kender, om, hvordan atomtruslen under den kolde krig havde betydning for det liv, de levede. Skriv en artikel på mellem 2000 og 2400 tegn på baggrund af interviewet. OPGAVER, oplæg og diskussion Del klassen op i 9 grupper, som hver især undersøger dommedagsbetydningen indenfor følgende religioner: Buddhismen, hinduismen, hopi, islam, jødedommen, kristendommen, mormonismen, den nordiske mytologi og zarathustrianisme. Hver gruppe laver et oplæg på 5-10 minutter om deres religion og dens forestillinger om dommedag. Efterfølgende diskuteres det i klassen, hvilken betydning dommedagsprofetierne har på den livsførelse, der praktiseres i hver religion. I kan evt. læse her for at komme i gang: forestillinger-om-dommedag