Kan man uddannes til tillid?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan man uddannes til tillid?"

Transkript

1 Kan man uddannes til tillid? Abstract This paper examines whether education has an active role in fostering trust, or if the often proved relationship between education and social trust is determined by other factors. By holding both the influence of formative elements in the early upbringing and long-time causes of education constant, the direct influence of education on social trust is revealed. In order to do so, the paper uses data from a newly conducted survey among students from different branches of study and individuals outside the educational system. Furthermore the design of the survey is capable of clarifying several aspects of the link between education and social trust by using both traditional survey-questions and an experiment. The results show that education is an independent cause of social trust working through less negative stereotypes and an increased understanding of people with a different background. Highly educated individuals also experience a high degree of retaliated trust probably as a cause of heightened social intelligence. In addition the analysis show that individuals with a trusted upbringing stand a better chance of becoming well educated, and when in the educational system gains further trust relative to individuals not raised with social trust as an element of their childhood. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Teori Uddannelse: Et tilfælde af tillidsfuld selvselektion Direkte effekter: Udvidede tillidsfællesskaber Direkte effekter: Erfaring med gensidighed Eftervirkning: Social intelligens Den forventede sammenhæng mellem uddannelse og social tillid Analysedesign Undersøgelsens population og enheder Datagrundlagets reliabilitet Modellering Operationalisering Det eksperimentelle design Analyse Er uddannelseseffekten reel? De direkte effekter af uddannelse Uddannelse og social intelligens Konklusion Appendiks Litteraturliste

3 1. Indledning Velfungerende uddannelsesinstitutioner og tillidsfulde individer er to gavnlige bestanddele i ethvert samfund. Specielt begunstigende er den type af tillid, der er rettet mod ukendte mennesker som man møder i sin daglige færden. En sådan form for tillid kan betegnes social tillid. Social tillid er således den enkeltes opfattelse af, at mennesker generelt er troværdige (Sønderskov, 2008: 18). Denne forestilling om den generaliserede anden har på tværs af lande vist sig at være positivt forbundet med uddannelse (Brehm & Rahn, 1997; Freitag & Traunmüller, 2009; Dinesen & Sønderskov, 2012; Huang et al., 2009). På trods af en tilsyneladende klar sammenhæng er der i litteraturen om årsager til social tillid givet bemærkelsesværdigt lidt opmærksomhed til uddannelseseffekterne (se dog Huang et al., 2010 for en undtagelse). Her inddrages uddannelse ofte blot som kontrolvariabel i modelleringen af andre faktorers betydning for social tillid. Der skelnes således ikke mellem, om uddannelseseffekten er skabt af enten bagvedliggende forhold, direkte effekter i uddannelsessystemet, eller de tillidsfordrende konsekvenser af uddannelse, som forekommer på længere sigt, såsom placering i bestemt social klasse (Hamamura, 2012), beskæftigelse og indkomstforhold (Rothstein & Stolle, 2008: 455) 1. Disse manglende elementer i forståelsen af uddannelses rolle for udviklingen af social tillid søges afklaret i indeværende opgave. Mere præcist undersøges det, om uddannelseseffekten er reel og i så fald, hvordan uddannelse har en betydning for social tillid. Overordnet kan dette betragtes som et spørgsmål om, hvorvidt uddannelsessystemet skal opfattes som en selekteringsmekanisme for ressourcestærke individer med et højt niveau af social tillid fra barnsben, eller om der er mekanismer i uddannelsessystemet, som er gavnlige udover elvernes initiale tilbøjelighed til tillid. Da et sådant spørgsmål ikke tidligere er undersøgt og samtidig kræver data med specifikt fokus på mekanismerne i uddannelsessystemet, er det empiriske grundlag i opgaven en selvindsamlet spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget blandt respondenter, som er i uddannelsessystemet eller, som netop har forladt det, og den giver derfor en enestående mulighed for at teste de direkte mekanismer fra uddannelse til social tillid. Yderligere indeholder undersøgelsen både traditionelle survey-spørgsmål og et eksperiment, hvilket gør, at forholdet mellem uddannelse og social tillid kan belyses fra forskellige teoretiske perspektiver. Spørgsmålet om uddannelses betydning for social tillid har ikke kun implikationer for debatten om social tillids oprindelse, men ligeledes betydning for hvordan samfund kan drage nytte af de gavnlige konsekvenser af social tillid. Social tillid har bland andet vist sig at have en betydning for integration af immigranter på arbejdsmarkedet på samfundsniveau (Nannestad, 2008), sandsynligvis gennem en, på individniveau, mindre negativ holdning overfor indvandrere generelt 1 Langtidseffekter såsom optimisme, tilfredshed med tilværelsen, social klasse og stilling kan være en del af forklaringen på at Delhey & Newton (2003: 127) ikke finder nogen effekt af uddannelse på social tillid. 3

4 (Herreros & Craido, 2009). Yderligere har individer med et højt niveau af social tillid vist en større tilbøjelighed til at bidrage til kollektive handlingsproblemer (Sønderskov, 2009). Da uddannelsesinstitutionerne i de fleste lande er et element af de fleste unges opvækst, er de således et oplagt sted at udvikle social tillid. Findes empirisk støtte til de direkte mekanismer i uddannelsessystemet, kan disse mekanismer med fordel opprioriteres med henblik på at øge tillidsrelationer i samfund. Bekræftes det derimod, at uddannelse blot er en selekteringsmekanisme for tillidsfulde individer, har det i stedet implikationer, som peger i retning af, at dybere samfundsmæssige mønstre har en betydning for udviklingen af social tillid i samfund. For at undersøge ovenstående problemstilling er opgaven struktureret på følgende måde. Med henblik på at rette fokus på de mekanismer i uddannelsessystemet, som har en betydning for udviklingen af tillid, er det teoretiske udgangspunkt i næste sektion i litteraturen om årsager til social tillid. I sektion 3 præsenteres analysedesignet, som indeholder de overordnede overvejelser bag undersøgelsens design, såvel som de konkrete elementer i modellering, operationalisering og det eksperimentelle design, der gør analysen i stand til at teste de udledte hypoteser. Sektion 4 indeholder analysen af hypoteserne, hvor de forskellige perspektiver på uddannelses betydning for social tillid testes empirisk. Sidste sektion konkluderer på sammenhængen mellem uddannelse og social tillid. 2. Teori Som nævnt i ovenstående er der kun få teoretiske argumenter om sammenhængen mellem uddannelse og social tillid. De overvejelser, som udgør opgavens teoretiske grundlag, er derfor en kobling af perspektiver omhandlende årsager til social tillid sammenholdt med indsigter fra litteraturen om effekter af uddannelse. Dette afsnit præciserer hvilke faktorer, der overordnet kan betegnes som årsager til social tillid, mens de følgende afsnit uddyber de forskellige teoretiske mekanismer mellem uddannelse og social tillid og udleder hypoteser. Indledningsvist blev social tillid beskrevet som en generaliseret form for tillid. Hermed adskiller social tillid sig fra partikulær tillid, der er baseret på umiddelbar information eller et forudgående kendskab til den person tilliden er rettet imod (Hardin, 1993: 507; Uslaner, 2002: 21). Årsager til social tillid kan hermed betegnes som værende forhold med indflydelse på individers stereotype opfattelse af den generaliserede anden (Sønderskov, 2008: 17). På den baggrund kan uddannelse som årsag til social tillid belyses fra to teoretiske perspektiver med hver deres overordnede fokus på social tillids oprindelse, nemlig prædispositioner overfor erfaring og læring (Glanville & Paxton, 2007: 231-3; Dinesen, 2010: 94-6). Som det uddybes i de følgende afsnit, har de to perspektiver hver deres opfattelse af om uddannelseseffekten er reel og heraf hvilken betydning uddannelse har for social tillid. 4

5 2.1 Uddannelse: Et tilfælde af tillidsfuld selvselektion Som et produkt af en prædisposition kan social tillid beskrives som værende en fast personlig tilbøjelighed til at stole på ukendte mennesker (Glanville & Paxton, 2007: 231). Hermed er den positive og troværdige opfattelse af andre mennesker skabt af et stabilt element hos det enkelte individ. Dette stabile element overføres fra forældre, enten som genetisk overførte personlighedstræk (Sturgis et al., 2010a) eller som en del af barndommens socialiseringsproces (Dinesen, 2011: 27-8). Eksempler på elementer i den aktive indflydelse fra forældre er en restriktiv opdragelse (Dinesen, 2010: 95), videregivelse af moralske værdier og optimisme (Uslaner, 2002: 26) samt en tillidsvækkende opførsel (Stolle & Hooghe, 2004). På denne baggrund kan individers niveau af social tillid formodes at være fastlagt af faktorer udenfor skolerummet ved skolestart eller i løbet af de første skoleår. Forklares tillidens oprindelse på denne måde, må de empirisk observerede sammenhænge mellem uddannelse og social tillid være spuriøse. Det er altså faktorer i individets formative år, som påvirker både uddannelsesvalg (længde og indhold) og niveauet af social tillid. Hermed kan betydningen af uddannelsesinstitutionerne reduceres til en selekteringsmekanisme, hvor der foregår en form for betinget selvselektion, således at individer med den mest tillidsfulde opdragelse (og initialt højeste niveau af social tillid), vælger de længste uddannelser. Støtte til en sådan formodning findes i den del af uddannelseslitteraturen, som anser uddannelse som en institution, der blot reproducerer allerede eksisterende sociale lag, hvoraf adgangen til uddannelse er betinget af socioøkonomiske baggrundsforhold (Bourdieu, 1977; Jeynes, 2007). Angående udvikling af social tillid angiver de studier, som fokuserer på tillidskoblingen mellem forældre og barn, ikke i hvilke samfundslag, der kan forventes at ske en positiv transmission af tillid. Det synes dog at være en nærliggende antagelse, at social tillid netop fostres og videreføres hos samfundets vindere grundet disses mentale og materielle overskud (Patterson, 1999: ; Newton, 2001: 204). I forholdet mellem uddannelse og social tillid skal der altså tages højde for to elementer af den socioøkonomiske baggrund, nemlig ressourcer i opvækstmiljøet og tillidsrelaterede aspekter af individers opdragelse. Denne forklaring på uddannelses betydning for social tillid behandles via de følgende to hypoteser: H1.1: Tillidsfuldt opdragede individer opnår de højeste uddannelser, hvormed uddannelsesinstitutionerne er præget af tillidsfuld selvselektion. H1.2: På trods af den tillidsfulde selvselektion har uddannelse en selvstændig betydning for udviklingen af social tillid. 5

6 2.2.1 Direkte effekter: Udvidede tillidsfællesskaber I modsætning til ovenstående, er de direkte effekter som forekommer i uddannelsesinstitutionerne og kan formodes at have en betydning for udviklingen af social tillid. Til forskel fra en formativt fastlagt tilbøjelighed til tillid, er de direkte virkninger af uddannelse en type af årsager til social tillid, der kan beskrives som det enkelte individs løbende sum af tillidsrelateret erfaring og læring (Burns et al., 2003: 2-4). To former for erfaring og læring kan tænkes at have en betydning for uddannelses påvirkning på social tillid, nemlig erfaring forstået som en kognitiv referenceramme og konkret erfaring og læring fra interaktion med mennesker. Opfattes erfaring som værende et element i individers kognitive referenceramme, kan de direkte uddannelseseffekter belyses ved hjælp af Eric Uslaners (2002) tanker om tillidens moralske fællesskab. I Uslaners optik er social tillid grundlagt på et moralsk fundament. Dette er en tro på, at andre mennesker deler ens fundamentale moralske værdier og derfor skal behandles ligeværdigt, ved at vise dem tillid (Uslaner, 2002: 18). Det centrale element i individers tilbøjelighed til at udvise social tillid er således, om de opfatter mennesker, der umiddelbart er forskellige fra dem selv, som værende en del af deres moralske fællesskab 2. Uddannelse kan ikke forventes at være knyttet til det moralske aspekt af fællesskabet, men kan i stedet have en betydning for hvorvidt individer opfatter anderledes mennesker som værende en del af deres tillidsfællesskab. Tillidsfællesskabet er hermed den inderkreds af forskellige mennesker, som individer udviser generaliserede tillidshandlinger overfor (Lewis & Bates, 2010; Platow et al., 2012). Uddannelse kan tænkes at have en betydning for tillidsfællesskabet gennem de kognitive effekter, viden og kognitiv sofistikation. Netop fordi uddannelse gennem viden, giver et indblik i andre menneskers livsform og medfører forståelse for fremmede mennesker (Gaasholt & Togeby, 1995; Englund, 2011: ). Selvom uddannelseseffekterne oftest er undersøgt med tolerance overfor minoriteter, som den afhængige variabel (Stubager, 2006: 68), kan vidensmekanismen ligeledes overføres til udviklingen af social tillid. Her er den centrale mekanisme, som forbinder uddannelse og social tillid, et udvidet tillidsfællesskab skabt gennem en øget forståelse for mennesker, som er anderledes end en selv. Denne formodning testes i understående hypotese 2.1: H2.1: Uddannelse påvirker social tillid gennem en forståelse for samfundsgrupper, som er forskellige fra den typiske dansker. 2 Uslaner forstår netop social tillid som værende omfanget af det moralske fællesskab, hvilket vil sige tillid til mennesker som er forskellig fra en selv, til forskel fra en opfattelse af mennesker generelt. Det synes dog at være en rimelig formodning at forholdet til mennesker med en anderledes baggrund kan være et element af central betydning for den enkeltes opfattelse af den generaliserede anden. 6

7 En anden kognitiv effekt af uddannelse med betydning for de tillidsrelaterede fællesskaber er kognitiv sofistikation. Kognitiv sofistikation kan generelt beskrives som evnen til at tænke nuanceret og fleksibelt (Bobo & Licari, 1989: ). En sådan evne kan formodes at have betydning for social tillid, fordi den relaterer sig til stereotype og fordomsfulde forestillinger. I forhold til mekanismen forståelse, kan individers tillidsrelaterede fællesskab udvides på en mere direkte måde ved at antallet af negative forestillinger om anderledes mennesker reduceres. Det er dog ikke de generelle negative stereotyper, som har en betydning, men i stedet den enkeltes forestilling om egenskaber ved anderledes mennesker, såsom snyd, egoisme og loyalitet, som afgør hvorvidt man kan stole på dem. Netop fordi disse stereotyper kan udgøre en barriere for generaliserede tillidshandlinger (Uslaner, 2002: 26; Carlin & Love, forthcoming: 2-4; Foddy et al., 2009). Generelt kan den kognitive sofistikation, sammenholdt med de gavnlige vidensmæssige virkninger af uddannelse, tænkes at reducere individers tilbøjelighed til at forbinde mennesker, som er forskellig fra dem selv med negativt karakteristika. Et sådant forhold testes i hypotese 2.2: H2.2: Effekten fra uddannelse på social tillid går gennem færre stereotyper, der associeres med negativt karakteristika, som har betydning for tillid Direkte effekter: Erfaring med gensidighed Rettes blikket mod de konkrete erfaringer i uddannelsessystemet, som kan tænkes at have en betydning for social tillid, er normen om gensidighed et passende udgangspunkt (Putnam, 1993: 171-3). Det er dog ikke i sig selv den grundlæggende menneskelige tilbøjelighed til at vise gensidighed, som har betydning, da generaliserede tillidshandlinger netop er den første handling i en tillidsrelation. I stedet fostres tillid, når individer har en opfattelse af at gensidighed er normen (Xiao et al., 2011: 171-4). En sådan opfattelse skabes netop gennem interaktion med andre mennesker, fordi man herigennem lærer i hvor høj grad andre følger bestemte sociale normer som gensidighed (Ostrom, 2003: 43; Bohnet, 2009: 655-6). Her kan uddannelsesinstitutionerne formodes at være et sted, hvor opfattelsen af, at andre gengælder ens tillid kan udvikles. Dette kan ske via det element af uddannelse, som falder ind under betegnelsen socialiseringseffekter (Kingston et al., 2003: 54). Socialiseringsprocessen i uddannelsesinstitutionerne kan ske ad to veje, enten via undervisning, hvor eleverne lærer om hvilke værdier og normer, der er knyttet til integrationen i bestemt gruppe, eller gennem den daglige interaktion med andre elever (Jacobsen, 2001: 355; Werfhost & Graaf, 2004: 215-6). I uddannelsesinstitutionerne kan der eksempelvis gennem et markant fokus på samarbejde og løsningen af fælles opgaver, udvikles en opfattelse af, at gensidighed er en norm. På trods af at samarbejdet, som en del af undervisningen, har en påtvunget 7

8 karakter, kan det ikke desto mindre tænkes at være medvirkende til at udvikle en følelse af, at andre bidrager og gengælder ens handlinger. Således er hypotese 3.1: H3.1: Uddannelse påvirker social tillid gennem en opfattelse af at andre følger normen om gensidighed. Hvis ovenstående socialiseringsproces skal have en betydning for elevernes niveau af social tillid, må den påvirke deres opfattelse af gensidighed i forhold, som strækker sig udover uddannelsesinstitutionerne. Eksempelvis ved at socialiseringen forekommer som en internaliseringsproces, hvor de opfattelser og normer, som tilegnes i uddannelsesinstitutionerne bliver uafhængige af eksterne faktorer, fordi de danner en intern positiv værdisætning (Horne, 2003: 336; Ostrom, 2002: 40). Det kan dog også tænkes, at der i uddannelsesinstitutionerne opbygges et fundament for tillid som er rationelt og i stedet baseret direkte på udfaldet af tillidsbeslutningen. Uddannelse har på denne baggrund en betydning for social tillid, fordi øget uddannelse kan medføre en øget tendens til at ens tillid bliver gengældt. I uddannelsesinstitutionerne kan det formodes at tilliden ofte gengældes, da uddannelsesmiljøet er en positiv eksternalitet for eleverne, på grund af den relative overvægt af tillidsfulde og gengældende individer som færdes her (Helliwell & Putnam, 2007: 4-6). Højtuddannede har således en tilbøjelighed til at udvise social tillid, fordi de er vant til at tilliden bliver gengældt, hvilket testes i hypotese 3.2: H3.2: Uddannelses effekt på social tillid går gennem positive erfaringer i form af gengældt tillid. 2.3 Eftervirkning: Social intelligens I forlængelse af de positive erfaringer med tillid, som forekommer i uddannelsesinstitutionerne, er de oplevelser, som foregår udenfor uddannelsesinstitutionerne, og som ligeledes tænkes at påvirke individers niveau af social tillid. Her kan uddannelse forventes at have en betydning for social tillid gennem begrebet social intelligens (Yamagishi et al., 1999; Yamagishi, 2001; Sturgis et al., 2010b). I relation til social tillid kan social intelligens beskrives som evnen til at identificere utroværdig information, når man skal indgå et tillidsforhold med andre mennesker (Yamagishi, 2001: 124). Social tillid og social intelligens har et vekselvirkende forhold, hvor lave niveauer af social tillid kan anskues, som en strategi der anvendes som beskyttelse mod at blive snydt af manglende social intelligens. Omvendt kan det formodes, at det netop er på grund af en lav grad af social intelligens, at man ofte er blevet snydt og derfor ikke har social tillid (Yamagishi, 2001: 125-6). Argumentet taler dog for at social intelligens er en væsentlig bestanddel i udviklingen af et højt niveau af social tillid, fordi man via evnen til at identificere og reagere på negative træk ved en ukendt person, kan 8

9 undgå situationer, hvor tilliden ikke bliver gengældt. Uddannelse kan i den forbindelse være med til at udvikle social intelligens via generel intelligens (Sturgis et al., 2010b: 51-3) samt evnen til at være opmærksom på specifikke karakteristika og anvende relevante information i tillidsforhold (Yamagishi, 2001: 126). Hermed kan social intelligens beskrives som et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt element i udviklingen af social tillid, da incitamentet til generaliseret tillidshandlinger ikke næppe udelukkende findes i evnen til at reagere på negativ information. Formodningen om, at uddannelse medfører social tillid via social intelligens testes i hypotese 4: H4: Uddannelse medfører social intelligens og dermed evnen til både at besidde social tillid og samtidig reagere negativt på utroværdig information om en ukendt person. 2.4 Den forventede sammenhæng mellem uddannelse og social tillid Ovenstående teoretiske forventninger og tilhørende hypoteser er illustreret i Figur 2.1. Blok 0 indeholder H1.1 og H1.2 og tester via kontrol for socioøkonomiske forhold og en tillidsfuld opdragelse, hvorvidt uddannelseseffekten er reel. I Blok 1 testes de fire medierende faktorer fra uddannelse til social tillid, H2.1, H2.2, H3.1 og H3.2. Den sidste faktor som, testes i forholdet mellem uddannelse og social tillid, er social intelligens, der behandles som en selvstændig faktor ved H4 i Blok 2. Figur 2.1. Den forventede sammenhæng mellem uddannelse og social tillid Blok 0 H1.1 & H1.2 Blok 1 H2.1, H2.2, H3.1 & H3.2 H1.2 Blok 2 H4 Social intelligens Forståelse Uddannelse Negative stereotyper Gensidighedsfølelse Social tillid Gengældt tillid Tillidsfuld opdragelse Socioøkonomisk baggrund 9

10 3. Analysedesign I forlængelse af de teoretiske perspektiver på sammenhængen mellem uddannelse og social tillid indeholder de følgende afsnit en beskrivelse af det design, som gør undersøgelsen i stand til at belyse forholdet empirisk. Inden de konkrete elementer i analysedesignet beskrives, præsenteres indledningsvis nogle af elementerne i den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen er udformet som et elektronisk spørgeskema, som respondenterne har besvaret på internettet, via et link enten fremsendt i en mail eller på en hjemmeside oprettet til formålet. På grund af den elektroniske udformning har respondenterne løbende haft mulighed for at udfylde spørgeskemaet, hvoraf det endelige datasæt indeholder 1820 respondenter med svar afgivet i perioden fra d. 25 april til 25. maj 3. De nærmere overvejelser angående valg af respondenter og indsamlingsmetode er uddybet følgende afsnit. 3.1 Undersøgelsens population og enheder Det første spørgsmål som skal behandles for at opnå en valid test af hypoteserne er hvilke enheder undersøgelsen skal rettes imod. En fyldestgørende test af uddannelseseffekterne kræver for det første, at der sikres tilstrækkelig variation i antal år i uddannelsessystemet såvel som i indholdet af uddannelsen. Dette aspekt er stort set overset i litteraturen om årsager til social tillid. Her behandles uddannelse enten kontinuert (Rothstein & Stolle, 2003: 205), i en meget simpel kategorisering (Kumlin & Rothstein, 2005: 354), eller måles sågar ved en proxy indeholdende respondentens alder ved færdiggjort uddannelse (Paxton, 2007: 58). For det andet har det ikke i tidligere studier været muligt at isolere de direkte effekter af uddannelse ved at tage højde for både influerende baggrundsvariable og de virkninger af uddannelse, som kan formodes at indtræffe på længere sigt. Mens betydningsfulde baggrundsvariable kan inkluderes gennem relevante baggrundsspørgsmål, kan langtidseffekterne fjernes ved at spørge respondenter som enten er i uddannelsessystemet, eller som spørges umiddelbart efter en afsluttet uddannelse. For at imødekomme disse hensyn har spørgeskemaundersøgelsen været rettet mod individer på produktionsskoler, erhvervsfaglige-, gymnasielle- og videregående uddannelser 4. Dette strategiske valg af respondenter udgør kun en delmængde af undersøgelsens relevante population, der kan beskrives som en ungdomsårgang i bred forstand (fra år). 3 Efter en vellykket pilottest blandt ca. 100 studerende ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet d. 19/4. Antallet af respondenter er baseret på valide svar på spørgsmålene som omhandler social tillid. 4 Se Tabel A i appendikset for en oversigt over antallet af respondenter i uddannelseskategorierne og antallet af institutioner/studieretninger i hver enkelt af uddannelseskategorierne. 10

11 Datagrundlaget skal altså ikke betragtes som værende repræsentativt for den uddannelsesmæssige fordeling af en ungdomsårgang. Det repræsentative element i sig selv har dog heller ikke været målet med indeværende undersøgelse, hvor fokus i stedet har været på at afdække kausalforholdet mellem uddannelse og social tillid. Dette forudsætter ikke en tilfældig udvalgt stikprøve blandt populationen (Bang Petersen, 2007: 132), selvom generaliserbarheden selvfølgelig mindskes i manglen på samme. De følgende resultater skal således opfattes som værende et første skridt i en afklaring af forholdet mellem uddannelse og social tillid, der kan sandsynliggøre, hvilke elementer som skal tillægges betydning. Når det er sagt, er der stadig væsentlige elementer af den konkrete udførelse af undersøgelsen, som skal være opfyldt for at opnå gyldighed i de kausale slutninger. Disse elementer berører undersøgelsens indsamlingsmetode og reliabilitet. 3.2 Datagrundlagets reliabilitet Et generelt fokuspunkt for uddelingen af spørgeskemaer har været at modvirke en tendens til, at de mest ressourcestærke og tillidsfulde elever frivilligt besvarer spørgeskemaer. Udover en generel overestimeret uddannelseseffekt kan en sådan tendens skabe systematiske målefejl, hvis det systematisk er de mest tillidsfulde elever indenfor en uddannelseskategori, som besvarer spørgeskemaet, og dette ikke er tilfældet i de andre uddannelseskategorier. Det har derfor været centralt at opnå, at respondenterne dækkede så bred en elevgruppe som muligt og samtidig opnå et tilstrækkeligt antal respondenter indenfor hver af uddannelseskategorierne. Yderligere måtte en uddannelseskategori ikke udgøres udelukkende af elever fra en enkelt uddannelsesinstitution. Et tiltag som burde mindske de usystematiske effekter indenfor hver uddannelseskategori og hæve undersøgelsens realiblitet (King et al., 1994: 77-82). Konkret er ovenstående forhold søgt forhindret ved at rette henvendelse til så bred en elevgruppe på så mange uddannelsesinstitutioner som muligt. Dette er sket ved at opsøge eleverne i større opholdsrum (kantiner, klasseværelser og auditorier) på deres uddannelsessteder eller rette henvendelse via elektroniske opslagstavler og s. Yderligere har lærere på produktionsskoler og gymnasiale uddannelser indvilliget i at hjælpe med at præsentere eleverne for spørgeskemaet og støtte dem i besvarelsen, således at hele klasser eller faglinjer har haft muligheden for at deltage. 11

12 3.3 Modellering I forlængelse af de elementer af indsamlingsmetoden, som havde til formål at sikre en fyldestgørende test af de opstillede hypoteser, er der ligeledes grundlæggende forhold ved problemstillingen, der skal tages højde for. En afklaring af om uddannelses effekt er reel ved H1.1 og H1.2 er i sig selv et spørgsmål, som berører forhold ved modelleringen. Socioøkonomiske ressourcer og en tillidsfuld opdragelse er netop anvendt som kontrol for at sikre, at uddannelse i relation til at udvikle social tillid ikke kun består af den form for selvselektion, som eksempelvis er set ved sammenhængen mellem politiske værdier og uddannelsesvalg (Zakrisson & Ekehammar, 1998). Desuden kan kontrol ved målet for en tillidsfuld opdragelse være med til at udelukke, at det er elevernes initiale niveau af tillid, som påvirker deres uddannelsesvalg. Dette kunne eksempelvis tænkes at være tilfældet, hvis de mest tillidsfuldt opdragede elever, på grund af deres umiddelbare tillid, ligeledes finder de mest gavnlige relationer og netværk i skolen og hermed klarer sig bedre (Coleman, 1988). Konkret er socioøkonomiske ressourcer målt ved to aspekter af den socioøkonomiske baggrund, som har vist sig at have betydelig påvirkning på individers uddannelsesvalg, nemlig forældres højeste uddannelsesniveau og stilling (Jeynes, 2002) 5. Angående målet for en tillidsfuld opdragelse, og herigennem niveauet af social tillid fastlagt i barndommen, var der flere teoretiske bud på hvilke faktorer, som kunne gøre sig gældende. Mange af disse faktorer lader sig dog svært overføre til målbare begreber, dels fordi de relaterer sig til en kompleks socialiseringsproces, og dels fordi genkaldelsesproblemer hos respondenterne kan farve billedet betydeligt. Derfor er en tillidsfuld opdragelse inddraget via to simple aspekter af opdragelsen med relevans for social tillid. Respondenterne har på en likert-skala angivet, om de er enten enige eller uenige i en påstand, om at de fra deres forældre har lært henholdsvis, at man skal lære folk at kende før man viser dem tillid og, at man ikke kan have tillid til alle grupper i samfundet. Da de to faktorer betragtes som værende årsager til en tillidsfuld opdragelse, har de dannet et formativt indeks gående fra 0-1, hvor 0 indikerer den laveste grad af en tillidsfuld opdragelse og 1 den højeste grad. Et problematisk aspekt ved dette mål, at det kan være præget af endogenitet, således at individer, som har et højt niveau af social tillid, ligeledes husker de to elementer af deres opdragelse som værende mere tillidsfyldte, end tilfældet har været. Dette forhold er søgt undgået ved at placere spørgsmålene omhandlende en tillidsfuld opdragelse før spørgsmålene om social tillid og tillid generelt. Herved undgås priming effekter i respondenternes svar. Desuden viser det sig empirisk, at der ved den højeste grad af social tillid (den øverste 5 Se Tabel B i appendiks for en oversigt over kategoriseringen af forældres højeste uddannelsesniveau og stilling. 12

13 tredjedel) ikke er stærkere korrelation mellem en tillidsfuld opdragelse og niveauet af social tillid end ved de andre to tredjedele, såsom tilfældet ville være hvis der var en systematisk overestimeret effekt. Yderligere kontrolvariable, som kan formodes at have en betydning for både uddannelsesvalg og social tillid, er køn, alder og geografisk tilhørsforhold (Sørensen et al., 2011). Geografisk tilhørsforhold angiver i hvilket geografisk område respondenterne er vokset op og er kategoriseret ved København eller en forstad til København, Provinsby, Mindre by: under indbyggere og En gård eller et hus på landet. 3.4 Operationalisering De resterende variable, som anvendes i analysen, er operationaliseret som følger. Social tillid er målt ved tre spørgsmål, som relaterer sig til respondenternes opfattelse af andre mennesker. Respondenterne har på en 10-punkts skala angivet, hvorvidt de mente henholdsvis om man kan stole på andre mennesker eller ikke være for forsigtig, om de fleste mennesker vil prøve at udnytte en, hvis de havde muligheden eller være reel, og om de fleste mennesker er hjælpsomme eller mest tænker på sig selv. En faktoranalyse har bekræftet at spørgsmålene loader på en dimension 6. Spørgsmålene kan betragtes som værende effekter af social tillid og har således dannet et indeks, hvor 0 indikerer den laveste grad af social tillid og 10 den højeste grad (cronbachs alpha=0,733). Den primære uafhængige variabel Uddannelse er kategoriseret efter en ordinal skala, som både tager højde for uddannelseslængde og indholdet af uddannelsen. Således indeholder variablen fem kategorier, der i forhold til antal år i uddannelsessystemet går fra Grundskole eller lavere til Videregående uddannelse: 6. semester og over. Indholdsmæssigt er der, udover det naturlige indholdsmæssige skift i forbindelse med længerevarende uddannelse, inkluderet to uddannelseskategorier, som kan vælges efter endt folkeskole, men som er adskilt af et forskelligt indhold i uddannelsen, nemlig Alment gymnasium/hhx og Erhvervsfaglig uddannelse 7. De medierende faktorer Forståelse og Negative stereotyper er dannet ud fra respondenternes syn på fem forskellige samfundsgrupper, som er forskellige fra den typiske respondent: ældre, homoseksuelle, hjemløse, jøder og indvandrere. Således repræsenterer samfundsgrupperne umiddelbare forskelle til den typiske respondent på parametre såsom generationsværdier, seksualitet, samfundsværdier, religiøsitet og etnicitet. Forståelse er operationaliseret ved et 6 Udtrækningsmetode: PCA, roteret ved direct oblimin. Da alle tre spørgsmål loader på én dimension og for ikke at afskrive for mange respondenter fra analysen, har respondenter som kun har svaret på to af spørgsmålene fået den gennemsnitlige værdi på det sidste item. 7 Kategorien erhvervsfaglig uddannelse indeholder både elever på HTX og erhvervsfaglige uddannelser, ud fra en betragtning om uddannelsernes sammenlignelige indhold. 13

14 indeks, som er baseret på hvor meget respondenterne har givet udtryk for deres forståelse for de forskellige samfundsgruppers værdier og handlinger på en skala fra Indekset går fra 0-1, hvor 0 indikerer den laveste grad af forståelse og 1 den højeste grad. Operationaliseringen af Negative stereotyper er inspireret af Katz & Bralys (1933) klassiske undersøgelsesmetode af stereotype forestillinger, hvor respondenterne præsenteres for forskellige egenskaber og bedes vurdere, om en given samfundsgruppe har en eller flere af egenskaberne. I indeværende undersøgelse blev egenskaberne valgt ud fra deres betydning for tillid, og respondenterne blev således bedt om at tilkendegive, om de fandt ovenstående fem samfundsgrupper tillidsvækkende, loyale, ærlige, utroværdige, egoistiske eller upålidelige. Indekset er konstrueret ved forholdet mellem positive og negative egenskaber, og er en summering af hver respondents antal af positive egenskaber fratrukket de negative egenskaber for samtlige samfundsgrupper. Indekset går fra 0-1, hvor 0 indikerer den laveste grad af negative stereotyper, mens 1 indikerer den højeste grad. Variablen Gensidighedsfølelse er dannet ud fra et refleksivt indeks baseret på fire spørgsmål omhandlende respondentens opfattelse af, om andre viser gensidighed generelt og i samarbejdssituationer. En faktoranalyse har bekræftet, at spørgsmålene loader på én dimension (cronbachs alpha=0,687) 8 og indekset går fra 0-1, hvor 0 indikerer den laveste opfattelse af, at andre viser gensidighed og 1 indikerer den højeste grad. Den sidste medierende faktor Gengældt tillid er baseret på et spørgsmål, hvor respondenterne på en skala fra 0-10 har angivet hvorvidt et udsagn om at man bør vise tillid, fordi andre gengælder den passer på dem. Variablen er omskaleret til at gå fra 0-1, hvor 0 indikerer, at man ikke udviser tillid fordi andre ikke gengælder den, og 1 indikerer, at man udviser tillid fordi andre gengælder den. 3.5 Det eksperimentelle design Det eksperimentelle design har til formål at teste den sidste hypotese omhandlende social intelligens, som et element af social tillid. Af flere grunde synes det eksperimentelle design at være velvagt for en valid test af H4. Den primære grund er, at fokus i H4 er på udviklingen af social tillid gennem konkrete erfaringer fra mødet med en ukendt person. Her giver eksperimentet netop mulighed for at opstille scenarier med forskellig information om en ukendt person og sammenligne forskelle i respondenternes svar. Yderligere kan det eksperimentelle design udformes som en tillidsbeslutning og til forskel fra de implicitte mål i spørgeskemaet, nærme sig respondenternes reaktion ved en konkret tillidsbeslutning. Den eksperimentelle logik som anvendes til at teste H4, er 8 Udtrækningsmetode: PCA, roteret ved direct oblimin. Se Tabel B i appendiks for de præcise spørgsmålsformuleringer. 14

15 baseret på et design, hvor stimuli tildeles ved, at respondenterne præsenteres for enten ingen eller negativ information om en ukendt person. Herefter skal de udtrykke deres grad af tillid til personen. Således kan forskelle i respondenternes svar, under forudsætning af en succesfuld randomisering, tilskrives det forskellige indhold i de forskellige versioner af spørgeskemaet (Sniderman & Grob, 1996: Serritzlew, 2007: 276; Bang Petersen et al., 2011). Da H4 testes ved at se på hvordan uddannelse modificerer effekten af de forskellige stimuli på tillidsbeslutningen, skal randomiseringen, som sikrer den interne validitet i eksperimentet, både være opnået mellem de tre forskellige stimuli og ligeledes være opfyldt indenfor uddannelseskategorierne (Feller & Holmes, 2009: 5-6). Det sidste element knytter sig til den metodiske fordel i testen af H4, som opnås ved at eksperimentet neutraliserer forhold som endogenitet og udeladte variable (McDermontt, 2011: 28-9). Som det fremgår af Tabel 3.1 kan randomiseringen betragtes som værende opfyldt. Tabel 3.1. Randomisering af eksperimentelle betingelser Eksperimentel betingelse Stimuli Mænd:38 Antal Køn (pct.) Gns. alder Uddannelseskategorier (antal) Kvinder:62 19,75 Grundskole eller lavere:97 Erhvervsfaglig uddannelse:67 Alment gymnasium/hhx:229 Videregående uddannelse:under 6. semester:171 Videregående uddannelse:6. semester og over:71 Stimuli Mænd:41 Kvinder:60 Stimuli Mænd:35 Kvinder:65 19,64 Grundskole eller lavere:103 Erhvervsfaglig uddannelse:55 Alment gymnasium/hhx:218 Videregående uddannelse:under 6. semester:189 Videregående uddannelse:6. semester og over:62 19,87 Grundskole eller lavere:93 Erhvervsfaglig uddannelse:81 Alment gymnasium/hhx:223 Videregående uddannelse:under 6. semester:181 Videregående uddannelse:6. semester og over:83 Konkret er eksperimentet designet på følgende måde. Respondenterne blev i spørgeskemaet præsenteret for en person i tre forskellige versioner af en historie og herefter bedt om at angive deres umiddelbare tillid til denne person på en skala fra Den første version af historien (stimuli 1) var en kontrolversion, hvor der ikke blev angivet information om den person, som respondenterne skulle forhold sig til. I stedet blev de bedt om at forestille sig, at de var ude at købe ind og herefter angive deres umiddelbare tillid en person, som stod foran dem i køen. I den anden version af spørgeskemaet (stimuli 2) blev respondenterne ligeledes præsenteret for en person som 15

16 de mødte på en indkøbstur men fik yderligere af vide, at personen havde snydt foran i nabokøen for at komme hurtigere frem til kassen. Den tredje version (stimuli 3) indeholdte samme information som i version 2, men respondenterne fik yderligere fortalt, at den ukendte person udover at snyde foran i køen fik for mange byttepenge tilbage, opdagede det, men forlod butikken uden at sige noget. Det eksperimentelle design, som skal teste H4, er således baseret på tre primære variable. Den uafhængige variabel indeholdende de tre forskellige former for stimuli, (1) ingen information, (2) et enkelt stykke negativ information eller (3) to stykker negativ information. Den interagerende variabel er uddannelse som er kategoriseret i afsnit 3.4, og den afhængige variabel er graden af tillid til den ukendte person på en skala fra Da det primære fokus i H4 er på den negative reaktion i tillid på tværs af uddannelseskategorierne, er det selvsagt essentielt, at den tildelte stimuli indeholder aspekter, som er relevante for en tillidsbeslutning. Dette er vigtigt i forhold til at opnå en effekt af stimuli, men ligeledes for at øge den eksterne validitet ved at gøre det eksperimentelle design mest muligt virkelighedsnært. Den negative information i historierne er derfor valgt ud fra et kriterium, som kan formodes at have en væsentlig betydning for en tillidsbeslutning, nemlig risikoen for at modparten intentionelt snyder en, efter at man har udvist tillid (Ermer et al., 2007: 138-9; Bohnet & Baytleman, 2007: 100-1; Delton et al., 2012). Ved at lade den ukendte person snyde foran i køen og undlade at betale byttepenge tilbage signaleres således, at det er en person, som er utroværdig i form af sin bevidste snyd. Et mere direkte mål for tillidsbeslutningen havde været at lade respondenterne tage stilling til en konkret tillidsbeslutning, eksempelvis om de ville låne penge til personen i historierne. En sådan beslutning er dog problematisk at designe uden at den indeholder en risiko (om end fiktiv) for respondenterne, hvoraf eksperimentet i stedet for tillid ville måle på faktorer som risikovillighed. På denne baggrund er udfaldet af stimuli valg i form af en tillidsvurdering af den ukendte person på en skala fra

17 4. Analyse Den følgende analyse er delt op i tre afsnit. Først afklares om uddannelseseffekten er reel. Herefter belyses de mulige mekanismer fra uddannelse til social tillid, inden den sidste del af analysen behandler formodningen om sammenhængen mellem uddannelse, social intelligens og social tillid. 4.1 Er uddannelseseffekten reel? Den første del af analysen er således en test af, hvorvidt uddannelses betydning for social tillid er præget af tillidsfuld selvselektion (H1.1), og om uddannelse har en selvstændig betydning for social tillid på trods af en eventuel tillidsfuld selvselektion (H1.2). H1.1 bekræftes ved, at individer med den stærkeste ressourcemæssige baggrund og den mest tillidsfulde opdragelse opnår de længste uddannelser. Yderligere kan den tillidsfulde selvselektion være så markant, at den selvstændige effekt af uddannelse forsvinder, når der tages højde for disse bagvedliggende forhold, hvorved H1.2 kan afkræftes. H1.2 testes desuden ved at se på, om uddannelse modificerer effekten af en tillidsfuld opdragelse på social tillid. Hvis længere uddannelse ikke bidrager med øget positiv effekt for et givent niveau af en tillidsfuld opdragelse, taler det yderligere for, at uddannelsessystemet fungerer som selekteringsmekanisme uden selvstændig betydning for social tillid. Det første skridt i analysen er forholdet mellem en tillidsfuld opdragelse og uddannelsesvalg. Her viser Model 1 i Tabel 4.1 betydningen af en tillidsfuld opdragelse for uddannelsesvalg, når der tages højde for relevante baggrundsfaktorer. Som Model 1 viser, er der en klar sammenhæng mellem en tillidsfuld opdragelse og uddannelsesvalg, således at individer med en tillidsfuld opdragelse ligeledes får den højeste uddannelse. Den forudsagte sandsynlighed for at man får en længerevarende uddannelse på 6. semester eller over, stiger med 82 pct. (baseret på estimatet for en tillidsfuld opdragelse i Model 1), når man går fra den mindst tillidsfulde opdragelse til den mest tillidsfulde. 17

18 Tabel 4.1. Årsager til uddannelsesvalg og social tillid (Ordinal regression og OLS) Model Metode Afhængig variabel Konstant Køn Alder Geografisk tilhørsforhold Mors uddannelse Mors stilling Fars uddannelse Fars stilling Tillidsfuld opdragelse Uddannelse Grundskole eller lavere Erhvervsfaglig uddannelse Alment gymnasium/hhx Videregående uddannelse: Under 6. semester Videregående uddannelse: 6. semester og over Tillidsfuld opdragelse* Uddannelse Tillidsfuld opdragelse* Grundskole eller lavere Tillidsfuld opdragelse* Erhvervsfaglig uddannelse Tillidsfuld opdragelse* Alment gymnasium/hhx Tillidsfuld opdragelse* Videregående uddannelse: Under 6. semester Tillidsfuld opdragelse* Videregående uddannelse: 6. semester og over 1 Ordinal regression N 1312 Justeret R 2 - Uddannelse (0,116)*** 0,741(0,031)*** (0,076)*** (0,045)*** (0,035)*** (0,040)* (0,032)*** 1,528(0,23)*** 2 OLS Social tillid 5,847(0,769)*** (0,098) 0,043(0,028) (0,063) (0,037)** (0,026) (0,033) (0,027) *** -1,411(0,26)*** -1,033(0,27)*** -0,918(0,24)*** -0,808(0,18)*** ,09 3 OLS Social tillid 5,334(0,74)*** (0,094) 0,016(0,027) (0,06) (0,036)* (0,024) (0,032) (0,026) 2,046(0,19)*** *** -0,965(0,25)*** -0,722(0,24)*** -0,738(0,23)*** -0,679(0,17)*** ,17 4 OLS Social tillid 5,273(0,83)*** (0,094) 0,023(0,027) (0,060) (0,036)* (0,024) (0,032) (0,026) 1,875(0,55)*** * -0,498(0,48) -0,272(0,52) -1,091(0,47)* -1,031(0,45)* (0,13)*** -1,476(0,75)* -1,065(0,81) 0,743(0,62) 0,616(0,65) Note: Køn, geografisk tilhørsforhold, mors- og fars uddannelse, mors- og fars stilling, er behandlet som kategoriske variable i analysen, men er kun præsenteret ved standardfejl og resultatet for F-testen.* P < 0,05; ** P < 0,01; *** P < 0,001 ved tosidet test. Standardfejl i parentes ,18 Næste skridt er kontrol for, om denne tillidsfulde selvselektion udvisker sammenhængen mellem uddannelse og social tillid. Her viser Model 2 og 3 Model i Tabel 4.1, hvordan uddannelses påvirkning på social tillid ændres, når der tages højde for de relevante baggrundsforhold. Først og fremmest er det værd at bemærke, at uddannelse har en signifikant effekt i Model 3, som indeholder kontrol for både socioøkonomiske ressourcer og en tillidsfuld opdragelse. Modellen bekræfter 18

19 samme forhold mellem uddannelse og social tillid, som blev omtalt indledningsvis, nemlig at højere uddannelse medfører et højere niveau af social tillid. Model 3 viser yderligere, at når der kontrolleres for en tillidsfuld opdragelse, reduceres en markant del af forskellene mellem uddannelseskategorierne. Forskellen i social tillid fra grundskole eller lavere og til en videregående uddannelse på 6. semester eller over er således på 1,411 procentpoint på tillidsskalaen fra 0-10 i Model 2, mens forskellen i Model 3 er reduceret til 0,965 procentpoint. Dette tyder på, at uddannelseseffekten i tidligere studier formentlig har været overgjort, fordi der ikke har været taget højde for dette bagvedliggende forhold. Et aspekt som dog ikke har markante implikationer set i lyset af, at studierne ikke har haft som eksplicit formål at behandle uddannelseseffekten. Den anden måde, hvorpå uddannelses selvstændige betydning for social tillid kan vurderes, er ved at se på, hvordan uddannelse modificerer sammenhængen mellem en tillidsfuld opdragelse og social tillid. Her viser Model 4 i Tabel 4.1, at der er interaktion mellem en tillidsfuld opdragelse og uddannelse, således at effekten af at gå fra den mindst til den mest tillidsfulde opdragelse er forskellig på tværs af uddannelsesniveauerne. I relation til det øverste uddannelsesniveau er effekten af en tillidsfuld opdragelse på social tillid stærkere for både Alment gymnasium/hhx og Videregående uddannelse: under 6. semester, mens den er svagere for de laveste uddannelseskategorier. Disse forskelligartede modificerende effekter af uddannelse kan yderligere belyses ved at tage Tabel 4.2 i betragtning. Tabel 4.2. Gennemsnitligt niveau af social tillid for tre niveauer af en tillidsfuld opdragelse og uddannelse Laveste grad af tillidsfuld opdragelse (< 34. percentiel) Mellemste grad af tillidsfuld opdragelse (< 67. percentiel) Højeste grad af tillidsfuld opdragelse Grundskole eller lavere Erhvervsfaglig uddannelse Alment gymnasium/hhx Videregående uddannelse: Under 6. semester Videregående uddannelse: 6. semester og over 5,41 5,89 5,61 5,85 6,79 5,74 6,45 6,19 6,40 7,15 5,2 6,50 6,86 7,05 7,70 Note: Social tillid er målt på en skala fra 0-10, hvor 0 indikerer den laveste grad af social tillid og 10 den højeste grad. 19

20 Tabel 4.2 viser uddybende, hvordan uddannelse har en betydning for social tillid på tværs af tre niveauer af en tillidsfuld opdragelse. Som det ses i tabellen, har uddannelse kun en marginal effekt for det laveste niveau af en tillidsfuld opdragelse. Forskellen i niveauet af social tillid er på 0,44 procentpoint i forhold til, om man har grundskole eller lavere som højeste uddannelsesniveau, eller går på en videregående uddannelse under 6. semester. Der er dog et markant positiv spring i øget for social tillid for de individer som opnår en videregående uddannelse på 6. semester eller derover, i forhold til resten af uddannelseskategorierne. Med andre ord skal man langt i uddannelsessystemet, før der sker et egentlig løft i form af øget social tillid, hvis man ikke har fået en tillidsfuld opdragelse fra barnsben. Det er således primært ved det mellemste og specielt det øverste niveau af en tillidsfuld opdragelse, at social tillid øges i uddannelsesinstitutionerne. I forhold til at udvikle social tillid, er det de respondenter, som har fået en tillidsfuld opdragelse (de øverste to tredjedele), som har en fordel i at komme langt i uddannelsessystemet. Dette ses eksempelvis ved, at forskellen i social tillid fra den laveste uddannelseskategori og til den højeste ved den mest tillidsfulde opdragelse er på 2,5 procentpoint på tillidsskalen fra På baggrund af ovenstående har H1.1 fundet empirisk støtte. Der er en tillidsfuld selvselektion i uddannelsessystemet, som betyder, at individer med en tillidsfuld opdragelse har en større tilbøjelighed til at få en høj uddannelse. Omvendt viser kontrol for et sådant forhold, at uddannelse stadigvæk har en selvstændig effekt på social tillid hvilket bekræfter H1.2. Tabel 4.2 har dog også vist, at de gavnlige effekter af social tillid primært opnås, hvis man i forvejen har fået en relativt tillidsfuld opdragelse, eller får en lang videregående uddannelse. Nøjagtig hvad de gavnlige elementer i forholdet mellem uddannelse og social tillid består af, undersøges i de følgende afsnit. 4.2 De direkte effekter af uddannelse Som det blev illustreret i foregående afsnit, er der, selv når der tages højde for relevante baggrundsvariable, en direkte effekt af uddannelse på social tillid. Hvilke mekanismer der kan forklare denne effekt afklares i det følgende ved test af hypoteserne H2.1, H2.2, H3.1 og H3.2. Hypoteserne testes i tre trin som en sti-analyse, hvor de fire mekanismer mellem uddannelse og social tillid behandles som medierende variable (Baron & Kenny, 1986: ). De to første trin er en test af, om de medierende faktorer er påvirket af uddannelse og selv har en påvirkning på social tillid. Den tredje del af analysen er den direkte test af, hvorvidt en del af effekten fra uddannelse på social tillid går gennem de medierende faktorer. Her findes støtte til, at en faktor medierer uddannelses påvirkning på social tillid, hvis effekten af uddannelse reduceres når faktoren 20

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi. Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold

Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi. Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold Publikationen Det unødige bureaukrati sammenhængen med

Læs mere

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Capacent Indhold 1. Indledning 1 1.1 Analysens og rapportens opbygning 1 2. Sammenfatning og perspektivering 5 3. Børn og unge med handicap

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Frafald på professionsbacheloruddannelserne Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Kan man øge valgdeltagelsen?

Kan man øge valgdeltagelsen? C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU)

Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU) Afsluttende rapport Projekt 5.2 Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU) Rapporten er udarbejdet af: Lektor Anna Baltzer, Professionshøjskolen

Læs mere

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier En kvalitativ undersøgelse af hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og

Læs mere

En grøn samvittighed Sociologi, 6. semester, forår 2008

En grøn samvittighed Sociologi, 6. semester, forår 2008 En grøn samvittighed En undersøgelse af miljøbevidst forbrug Bachelorprojekt på Sociologiuddannelsen 6. semester, ved Aalborg Universitet, forår 2008 Vejleder Anja Jørgensen Gruppe 15: Tanja Westfall Brøndum

Læs mere

Mellem individualisme og fællesskab

Mellem individualisme og fællesskab Mellem individualisme og fællesskab Om medieforbrug, politisk interesse og offentlighed Johannes Andersen & Niels Nørgaard Kristensen I disse år sker der drastiske ændringer i medieforbruget i Danmark

Læs mere

Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg. Privatskolerne og det sociale ansvar

Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg. Privatskolerne og det sociale ansvar Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg Privatskolerne og det sociale ansvar Publikationen Privatskolerne og det sociale ansvar kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem Aarhus 6. april 2013 Retention of vocational students in the Danish VET system. Til det strategiske forskningsråd Forfattere: Klaus

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Gymnasiets medarbejderudviklingssamtaler som ledelsesværktøj

Gymnasiets medarbejderudviklingssamtaler som ledelsesværktøj Gymnasiets medarbejderudviklingssamtaler som ledelsesværktøj Sigrid Egeskov Andersen (070174) Jonas Lindelof (130572) Masterafhandling Master i gymnasiedidaktik ledelseslinjen Institut for Filosofi, Pædagogik

Læs mere

Jeg har hiv, hiv har ikke mig

Jeg har hiv, hiv har ikke mig DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jeg har hiv, hiv har ikke mig En undersøgelse af identitetsudvikling og anerkendelsesmuligheder blandt unge hivsmittede i Danmark Sisse Liv Lauesen

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning

Læs mere

Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler

Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rambøll Management Undervisningsministeriet Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004 Det handler om mere end retstavning Evaluering

Læs mere