UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU 2004 Udvalget om Politiske Spørgsmål UDKAST TIL BETÆNKNING om FN's og regionale organisationers beskyttelse af civile under fredsbevarende aktioner Ordførere: Ordførere: Komi Selom Klassou (Togo) og Johan Van Hecke DEL A: UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING PR\ doc APP/ v01-00

2 INDHOLD PROCEDURE...3 FORSLAG TIL BESLUTNING...4 Side BEGRUNDELSE (offentliggjort særskilt) APP/ v /10 PR\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 18. november 2007 gav Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU sit Udvalg om Politiske Spørgsmål mandat til at udarbejde en betænkning om FN's og regionale organisationers beskyttelse af civile under fredsbevarende aktioner i henhold til forretningsordenens artikel 2, stk. 8. På mødet den januar 2008 udpegede Udvalget om Politiske Spørgsmål Komi Selom Klassou (Togo) og Johan Van Hecke som ordførere. På møder den behandlede Udvalget om Politiske Spørgsmål udkastet til betænkning. På sidstnævnte møde den vedtog udvalget det vedlagte udkast til forslag til beslutning. Følgende medlemmer var til stede ved afstemningen: Betænkningen indgivet den PR\ doc 3/10 APP/ v01-00

4 FORSLAG TIL BESLUTNING om FN's og regionale organisationers beskyttelse af civile under fredsbevarende aktioner Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der henviser til møde i Port Moresby (Papua Ny Guinea) den november 2008, der henviser til forretningsordenens artikel 17, stk. 1, der henviser til Genèvekonventionerne, herunder navnlig den fjerde konvention (af 12. august 1949) om beskyttelse af civile personer i krigstid og tillægsprotokollerne fra 1977 og 2005, der henviser til mineforbudstraktaten (Ottawatraktaten) undertegnet i september 1997 og FN-konventionen om visse konventionelle våben (CCW), der blev undertegnet i Genève den 10. oktober 1980 og trådte i kraft i december 1983, og tillægsprotokollerne, der henviser til De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 og Wienerklæringen og handlingsprogrammet fra verdenskonferencen om menneskerettigheder den juni 1993, der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol fra 1998, herunder navnlig artikel 6, 7 og 8, der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (Cotonouaftalen) 1, som ændret i Luxembourg den 25. juni , og navnlig artikel 8, 17, stk. 2, artikel 20, 31, 33, 96 og 97, der henviser til sin beslutning om rehabilitering i postkonfliktsituationer i AVS-landene, som vedtoges på den 9. samling i Bamako den 21. april , der henviser til sin beslutning om den regionale integrations rolle i forbindelse med fremme af fred og sikkerhed, som vedtoges på den 11. samling i Wien den 22. juni , der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær til Sikkerhedsrådet S/1998/318 af 13. april 1998 "The Causes of Conflict and the Promotion of Durable Peace and Sustainable Development in Africa", - der henviser til rapporterne fra FN's generalsekretær til Sikkerhedsrådet om beskyttelse af civile under væbnede konflikter indeholdt i dokument S/1999/957 (af 8. september 1999), S/2001/331 (af 30. marts 2001), S/2002/1300 (af 30. november 2002), S/2004/431 (af 28. maj 2004), (af 28. november 2005), og S/2007/643 (af 28. oktober 2007), der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1265 af 17. september 1999, 1296 af EFT L 317 af , s EUT L 287 af , s EUT C 272 af , s EUT C 307 af , s. 17. APP/ v /10 PR\ doc

5 april 2000, 1674 af 28. april 2006 og 1738 af 23. december 2006, om beskyttelse af civile under væbnede konflikter, hvori det understreges, at parterne i en væbnet konflikt har hovedansvaret for at sikre beskyttelsen af civilbefolkningen under væbnede konflikter, og hvori det ligeledes anerkendes, at regionale organisationer yder et vigtigt bidrag til beskyttelse af civilbefolkningen under væbnede konflikter, der henviser til erklæringer fra formanden for FN's Sikkerhedsråd af 15. marts 2002 og 15. december 2003 og "Aide Memoire for the consideration of issues pertaining to the protection of civilians during the Security Council s deliberation of peacekeeping mandates " (memorandum vedrørende beskyttelse af civilbefolkningen til brug for FN's Sikkerhedsråds drøftelser om fredsbevarende mandater), der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 af 31. oktober 2000 og 1820 af 19. juni 2008, der understreger vigtigheden af kvinders lige deltagelse og fulde inddragelse i alle bestræbelser på at fastholde og fremme fred og sikkerhed, der henviser til EU-operationshovedkvarterets endelige rapport om integrering af kønsaspektet i arbejdet i EUFOR RD Congo, der henviser til rapporten med titlen "A more secure world: Our Shared Responsibility (2004) fra højniveaupanelet om trusler, udfordringer og forandring, hvori det internationale samfund opfordres til at reagere kraftigt, der henviser til erklæringen fra verdenstopmødet i New York i september 2005, der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1385 (2004) og dets henstilling 1665 (2004) om "Forebyggelse og løsning af konflikter: kvinders rolle", der begge blev vedtaget den 23. juni 2004, der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution S/2001/1366 af 30. august 2001 om Sikkerhedsrådets rolle i forbindelse med forebyggelse af væbnede konflikter, der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution S/2003/1502 af 26. august 2003 om beskyttelse af humanitært personel og FN-personel samt personel knyttet til FN i konfliktområder og konventionen af 9. december 1994 om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN og den valgfrie protokol af 8. december 2005, der henviser til de halvårlige erklæringer fra FN's vicegeneralsekretær for humanitære anliggender til Sikkerhedsrådet om beskyttelse af civilbefolkningen under væbnede konflikter, der henviser til den grundlæggende definition af fredsbevarende operationer fra FN's Afdeling for Fredsbevarende Operationer (DPKO) som "en måde til at hjælpe lande, der er splittet af konflikter, til at skabe betingelser for bæredygtig fred. FN's fredsbevarende styrker - soldater og militært personel, politifolk og civilt personel fra mange lande - overvåger og observerer fredsprocesser i postkonfliktsituationer og hjælper de stridende parter med at gennemføre den fredsaftale, de har undertegnet. En sådan bistand ydes på mange forskellige måder, herunder gennem fremme af menneskers sikkerhed, tillidsskabende foranstaltninger, magtdelingsordninger, valgstøtte, styrkelse af retsstatsprincippet og økonomisk og social udvikling", der henviser til betænkning fra Udvalget om Politiske Anliggender (AVS-EU/.../08/fin), A. der henviser til, at den traditionelle opfattelse af fredsbevarende operationer som operationer, der primært gik ud på at adskille de stridende parter efter undertegnelse af en PR\ doc 5/10 APP/ v01-00

6 våbenhvileaftale, har ændret sig over tid, således at disse operationer nu omfatter overvågning af grænser, oprettelse af demilitariserede områder og, hvis omfattet af aftalen, overvågning af fangeudvekslinger og demilitarisering, der således anses for at være en del af en "rutineproces", der har til formål at sikre parterne politiske muligheder for at føre forhandlinger og finde en løsning på deres konflikter, B. der henviser til, at 109 suveræne regeringer i erklæringen vedtaget på verdenstopmødet i New York i september 2005 anerkendte staternes og FN's ansvar for at beskytte befolkningen mod folkemord, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning, C. der henviser til, at de mange forskellige opgaver forbundet med beskyttelse af civilbefolkningen trækker de fredsbevarende styrker i forskellige retninger, og at styrkerne i stigende grad arbejder med "bløde sikkerhedsopgaver" såsom udvikling, genopbygning og langsigtet fredsopbygning, alle aktiviteter, som de militære styrker normalt ikke uddannes til at varetage, D. der henviser til, at et af problemerne forbundet med de fredsbevarende missioners beskyttelse af civilbefolkningen er den manglende anerkendelse af betydningen af en permanent civil kapacitet bestående af et multinationalt, veluddannet, professionelt og civilt personel, der kan indsættes hurtigt, og som har tilstrækkelige færdigheder til at udføre opgaver, der er af direkte relevans for beskyttelsen af civilbefolkningen, herunder overvågning af menneskerettigheder, mægling på lokalt plan, rådgivning om integrering af kønsaspektet, mobilisering af lokalsamfundet og oplysning, E. der henviser til, at De Forenede Nationer (FN) og Den Afrikanske Union (AU), til tider støttet af Den Europæiske Union (EU), vil indsætte et øget antal fredsbevarende styrker på kontinentet i år med nye missioner i bl.a. Darfur-området i Sudan, Tchad, Den Centralafrikanske Republik og Somalia, F. der henviser til, at EU, FN og regionale organisationer bør gennemføre en konflikt- og trusselsanalyse inden iværksættelsen af fredsbevarende operationer med det formål at få en bedre forståelse for den kontekst, som de arbejder i, og således undgå, at deres indgreb får negativ indvirkning f.eks. ved at give næring til spændinger og konflikter, G. der henviser til, at militære aktører endnu ikke er vant til at identificere og beskytte civilbefolkningen i fjendtlige miljøer som led i internationale eller eksterne interventioner, og at det fredsbevarende militære personel ofte ikke rekrutteres direkte af FN eller regionale organisationer, idet det i højere grad udstationeres fra lande, der bidrager med styrker, og som bevarer kompetencen med hensyn til uddannelse og de disciplinære foranstaltninger, der skal træffes over for deres styrker, H. der henviser til, at humanitære aktører som f.eks. ngo'er og FN-agenturer spiller en anden rolle i forbindelse med og har en anden tilgang til beskyttelse af civilbefolkningen end fredsbevarende styrker, I. der henviser til, at ansvaret for fastlæggelse af agenturets beskyttelsespraksis ofte overlades til det enkelte beskyttelsespersonel i området snarere end at blive fastlagt på grundlag af klare retningslinjer på institutionelt niveau, J. der henviser til, at vold mod civilbefolkningen i konfliktramte lande, navnlig mod kvinder og børn, ofte bruges som et krigsvåben til at ydmyge og svække ofrene psykologisk, ofre, der ikke tør anmelde seksuel udnyttelse og misbrug til nogen, heller ikke til de APP/ v /10 PR\ doc

7 fredsbevarende styrker og humanitære hjælpearbejdere, K. der henviser til, at den fredsbevarende missions omfang, navnlig hvad angår den supplerende civile ubevæbnede fredsbevarende komponent og det geografiske dækningsområde, er en vigtig faktor for styrkelsen af beskyttelsen af civilbefolkningen, Definition af beskyttelse af civilbefolkningen 1. understreger, at hovedansvaret for beskyttelse af civilbefolkningen og for opfyldelse af dens grundlæggende behov ligger hos stater eller andre myndigheder eller aktører, der har effektiv kontrol herover, og at eksterne fredsbevarende operationer spiller en sekundær rolle; 2. understreger betydningen af at anerkende, at de fredsbevarende missioner bør have et mandat, der er tilstrækkeligt omfattende til at kunne genoprette freden og retsstatsprincippet, herunder sikre gennemførelsen af en reform af sikkerhedssektoren; 3. understreger at det er vigtigt, at der i forbindelse med bestræbelserne på at forbedre beskyttelsen af civilbefolkningen tages hensyn til de mere komplekse problemer og trusler, som civilbefolkningen står over for, og glæder sig over det øgede samarbejde mellem forskellige ubevæbnede civile aktører på dette område, der styrker gennemførelsen af beskyttelsesstrategier; 4. glæder sig over, at fredsbevarende mandater i stigende grad omfatter aktiviteter til beskyttelse af civilbefolkningen, og understreger behovet for retningslinjer om gennemførelsen af sådanne operationer for at sikre en mere integreret tilgang til menneskelig udvikling, menneskerettigheder, nødhjælp og menneskers sikkerhed; opfordrer derfor FN og regionale organisationer til at præcisere, hvorledes beskyttelsen af civilbefolkningen fortolkes i mandaterne for deres missioner og fælles missioner, og til at gøre en større indsats for at forberede deres styrker og personel til sådanne operationer; 5. understreger behovet for at styrke kapaciteten til at handle, herunder opbygningen af en permanent civil fredsbevarende kapacitet gennem etablering af et behørigt bemandet koordineringskontor i hovedkvarteret og muligvis på regionalt niveau og udarbejdelse af en liste over civilt personel, der hurtigt kan indsættes, og at sikre tilstrækkeligt personel, udstyr, mobilitet, finansiering og koordination til at sikre en effektiv beskyttelse af civilbefolkningen; 6. henstiller, at militære strategier for fredsbevarende missioner med specifikke beskyttelsesmandater bør omfatte praktiske instrumenter til at opfylde disse mandater effektivt, herunder civil ubevæbnet beskyttelse, natpatruljer og radiokommunikation, oprettelse af landsbykomitéer til varsling af de fredsbevarende styrker, luftdækning, inddragelse af en særlig udrykningsstyrke, der kan sættes ind i tilfælde af uroligheder, anvendelse af satellitter til overvågning og opfangelse og inddragelse af stabilitetsskabende politi, der skal støtte missioner og sikre exitstrategier for de fredsbevarende missioner; 7. understreger, at en participatorisk tilgang til beskyttelse af civilbefolkningen med inddragelse af lokale statslige repræsentanter og civilsamfundet vil gøre det nemmere at identificere sårbarhedsfaktorer med henblik på at udvikle hensigtsmæssige løsninger, og understreger behovet for en bedre koordination mellem økonomiske, politiske, civile og militære aktører; PR\ doc 7/10 APP/ v01-00

8 8. opfordrer EU-medlemsstaterne og det internationale samfund til at fremme gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820/2008 om kvinder og børn i væbnede konflikter og til at udarbejde nationale handlingsplaner og strategidokumenter; 9. understreger betydningen af den rolle, som kvindelig tilstedeværelse kan spille i forbindelse med fredsbevarende missioner med hensyn til at mindske volden mod kvinder i konflikt- og postkonfliktområder, og at kvindelige deltagere i de fredsbevarende styrker ofte fungerer som forbilleder for de lokale kvinder og inspirerer dem til at deltage i genopbygningen efter konflikter, især opbygningen af demokrati og økonomisk udvikling; 10. fordømmer på det kraftigste de tilfælde, hvor fredsbevarende styrker misbruger deres magt og er indblandet i seksuel udnyttelse af civilbefolkningen i området eller i korruption, og understreger, at det er meget vigtigt, at de nationale bidragydere reagerer i disse situationer; 11. henstiller, at den enkelte fredsbevarende mission bistås af enheder, der specifikt har til opgave at overvåge, undersøge og offentliggøre rapporter om krænkelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning, og af en uafhængig undersøgelsesenhed, der skal undersøge påstande om fredsbevarende styrkers seksuelle overgreb, og at der etableres en passende ordning, der sikrer hjælp til ofre for sådanne krænkelser og til børn, som er resultatet af sådanne krænkelser; 12. opfordrer til, at der indføres en opfølgningsmekanisme for at sikre, at ovennævnte krænkelser behandles behørigt på nationalt plan, og at retfærdigheden sker fyldest; Implikationer for mandater, regler for operationer og uddannelse 13. bekræfter betydningen af at forbedre uddannelsen forud for missioner såvel som efter- og videreuddannelsen (navnlig på områder som international humanitær folkeret, menneskerettighedslovgivning, gennemførelse af mandater vedrørende beskyttelse af civilbefolkningen, herunder forebyggelse af og foranstaltninger over for seksuel vold) i forbindelse med udstationering af multinationale tropper, og understreger, at dette imidlertid er et nationalt ansvar, hvad angår militært personale tilknyttet FN-missioner; 14. opfordrer til, at der udstedes et "soldaterkort" - som det, der anvendes af EUFOR RD Congo - med retningslinjer til fredsbevarende styrker om, hvordan de skal forholde sig i forhold til civilbefolkningen; 15. anerkender FN/DPKO's bestræbelser på at tilbyde overordnet personel og troppebidragende lande en vis form for uddannelse forud for udstationering med særlig fokus på regler for operationer, men beklager, at staterne ikke er forpligtet til at deltage; 16. henstiller, at FN's regionale og subregionale organisationer arbejder hen imod mere standardiserede uddannelsesmoduler og øger de bilaterale og multilaterale øvelser; 17. glæder sig over EU's bestræbelser på at forbedre harmoniseringen af tilgangen til beskyttelse af civilbefolkningen blandt medlemsstaterne, navnlig gennem tilvejebringelse af fælles uddannelsesaktiviteter, og understreger, at begrebet civilbeskyttelse bør indgå som en fast bestanddel i en sådan uddannelse gennem professionelle initiativer fra civilsamfundet verden over; 18. anmoder om, at forebyggelse af seksuel udnyttelse og misbrug indgår som en fast APP/ v /10 PR\ doc

9 bestanddel i uddannelsen af de bidragende landes personel, og at der indføres passende finansierings- og kompensationsordninger til ofre for fredsbevarende styrkers krænkelser i forbindelse med selve operationerne; 19. opfordrer til, at det sikres, at en stor del af uddannelsesmodulerne rettet mod fredsbevarende FN-personel eller regionalt personel omfatter spørgsmålet om misbrug, da personel tilknyttet FN-missioner alt for ofte ikke har adgang til klare oplysninger om, hvorledes misbrug skal indberettes, og hvad der vil ske med gerningsmanden; 20. glæder sig over, at DPKO i dag indsætter vurderingshold til at identificere huller i uddannelsen og tilbyder at certificere, at lande, der har trænet tropper, imødekommer FNstandarderne; 21. understreger, at der sker en lignende udvikling i EU med det overordnede mål og det overordnede civile mål, men at EU stadig er bagud med hensyn til en systematisk tilgang, da uddannelse i sidste ende er et nationalt anliggende; 22. understreger betydningen af at tage behørigt hensyn til værdien af indhøstede erfaringer og bedste praksis, navnlig erfaringerne i forbindelse operationer med et klart beskyttelsesmandat - f.eks. Artemis og EUFOR RD Congo - der kan forbedre EU's uddannelsestiltag; glæder sig i denne forbindelse navnlig over, at der blev lagt vægt på at give klare oplysninger til offentligheden og på at fremme en positiv opfattelse af aktionen, hvilket blev gjort lettere af, at de fleste EU-styrker talte et sprog, som befolkningen forstod; Forbedring af kommunikationen 23. bekræfter, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU kan spille en afgørende rolle med hensyn til at skabe opmærksomhed omkring og opfordre til debat om, hvordan beskyttelsesdagsordenen sættes i centrum af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske operationsmandat og andre regionale fredsbevarende missioner; 24. understreger, at det er vigtigt, at der ikke udelukkende gøres brug af indhøstede erfaringer fra en "førende nation", og at det er af afgørende betydning at udvikle en europæisk doktrin for intervention i humanitære situationer, navnlig på grundlag af erfaringerne i de medlemsstater, der er mest fremsynede på dette område, med henblik på at forbedre hensigtsmæssigheden af sådanne regler for operationer; 25. understreger behovet for at formalisere et kommunikationssystem mellem ngo'er og FN og regionale organisationer, der navnlig dækker farlige områder, hvor der er indsat fredsbevarende styrker; 26. minder om, at staterne er forpligtet til at forsvare og respektere menneskerettigheder og humanitære principper om menneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og sikre, at humanitære aktører har sikker og uhindret adgang til den nødlidende befolkning i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i international og national ret; 27. opfordrer til, at de fredsbevarende missioner i området inddrager det humanitære samfund i fortolkningen af deres mandat til beskyttelse af civilbefolkningen, og at de politiske såvel som de militære ledere af operationerne gennemfører lignende kommunikationsinitiativer i samarbejde med lokale politiske og administrative myndigheder; PR\ doc 9/10 APP/ v01-00

10 28. understreger behovet for at etablere kontaktpunkter inden for de enkelte fredsbevarende strukturer, der skal varetage kommunikationsaspektet og oplyse lokalbefolkningen, herunder befolkningen ved grænserne, om missionens egentlige mandat som et vigtigt bidrag til opretholdelse af neutraliteten i forbindelse med fredsskabende missioner; 29. understreger, at det er af afgørende betydning at kommunikere med lokalbefolkningen, og at der bør anlægges en tilgang, der sikrer klare oplysninger og adgang for begge køn; understreger, at dette også bør gælde for andre eksterne tropper og humanitære organisationer, menneskerettighedsorganisationer og udviklingsorganisationer i området; 30. understreger, at det er vigtigt, at der foretages en effektiv og løbende vurdering af afgørende faktorer for civilbefolkningens (u)sikkerhed, og at analysen bør anvendes som grundlag for fastlæggelse af beskyttelsesstrategier, der har til formål at hindre en genopblussen af voldelige konflikter; 31. opfordrer EU til i samarbejde med andre relevante aktører som f.eks. OCHA, at gennemføre en yderligere specifik undersøgelse af inddragelsen af beskyttelsesstrategier i EU's militære tilgang til krisestyring, der er under udvikling, med inddragelse af overvejelser omkring erfaringerne på EU-plan med beskyttelse af civilbefolkningen, og mener, at denne analyse bør danne grundlag for vedtagelsen af en mere vidtrækkende "beskyttelsesdoktrin for Europa", der skal omfatte aspekter af og rådgivning om juridisk, civil, humanitær og militær beskyttelse; 32. understreger vigtigheden af at etablere førende agenturer, der kan sikre klare strategiske retningslinjer, identificere væsentlige mangler og præcisere de enkelte aktørers rolle og ansvar i en konfliktsituation; 33. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til AVS-EU-Ministerrådet, Kommissionen for Den Afrikanske Union, det panafrikanske parlament og de nationale og regionale parlamenter, Kommissionen, FN og de regionale organisationer, Rådets formandskab og Den Afrikanske Union. APP/ v /10 PR\ doc