Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk"

Transkript

1 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk

2 Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Opsætning og grafik Mette Skovmann Sørensen, Videncentret for Landbrug Fotos Hvor ikke andet er angivet, er fotografen Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Tryk Scanprint a/s Oplag 2.5 Udgiver Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion Agro Food Park Århus N T F W vsp.lf.dk ISSN (tryk) ISSN (web) Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Produktionsøkonomi Svin 1

3 Forord Indhold I denne pjece præsenteres resultater, der har betydning for økonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs Økonomidatabase. Mht. det vejede antal bedrifter for 21 skal det understreges, at driftsresultaterne er baseret på foreløbige tal. Pjecen indeholder afsnit, hvor der analyseres på driftsøkonomien i hhv. smågrise- og slagtesvineproduktion og på integrerede bedrifter. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere. Temaartiklerne behandler følgende emner: Resultat af Business Check 21 Polterekruttering Økonomi i hjemmeblandet foder til slagtesvin Benchmarking i svineproduktionen Udsigterne for driftsresultaterne de kommende år...4 Smågriseproducenterne...8 Slagtesvineproducenterne Integrerede bedrifter Resultat af Business Check Polterekruttering Økonomi i hjemmeblandet foder til slagtesvin Benchmarking i svineproduktionen Ti års udvikling Forklaring til resultatudtryk og nøgletal Tema Tema Tema Tema Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved Videncenter for Svineproduktion, Skejby. Tak til Dorthe Poulsgård Frandsen, Tove Goldbeck Jensen, Jan Karlsen samt Anders B. Hummelmose som har bidraget med temartikler. Tak til Mette Skovmann Sørensen for flot opsætning. Redaktionen er afsluttet den 5. august 211 Brian Oster Hansen 2 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 3

4 Udsigterne for driftsresultaterne de kommende år Svineproducenterne har gennemsnitligt opnået forbedrede driftsresultater i 21. Tabel 1. Driftsresultatet i 21 for de 25 % bedste i hver gruppe, 1. kr. Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter Integreret produktion Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat For gennemsnittet af alle smågriseproducenter, slagtesvineproducenter og integrerede producenter var bruttoudbyttet og dækningsbidraget stigende i 21 i forhold til 29, mens kapacitetsomkostningerne var svagt stigende og afskrivningerne næsten uændrede, hvilket forbedrede resultatet af den primære drift kraftigt i 21 i forhold til 29. For smågriseproducenterne og slagtesvineproducenterne var finansieringsomkostningerne faldende i 21, mens de for de integrerede producenter var næsten uændrede. Der er udsigt til stigende svinepriser og en stigende rente, samt stabile til svagt faldende foderpriser i indeværende og kommende år. Lige nu er der ikke udsigt til væsentlig forbedringer i driftsresultaterne for 211 og 212 i forhold til 21. > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Sammendrag Driftsresultatet for svineproducenterne blev forbedret i 21, så resultatet blev positivt, om end kun lige akkurat, så indtjeningen er stadig på et for lavt niveau. Af figur 1 fremgår udviklingen i driftsresultaterne, der for slagtesvineproducenter og integrerede producenter blev positivt i 21, mens det blev svagt negativt for smågriseproducenterne. Svineproducenternes økonomi i 211 vil afhænge af, at bytteforholdet mellem foder og svinekød forbedres. Rentabiliteten i svineproduktionen er forsat et stykke fra break even pga. de høje foderpriser, og fordi at noteringen ikke er fulgt med op i samme omfang. Til gengæld tjenes der på planteavlen. De stærkt svingende kornpriser medfører, at der er store udsving i dækningsbidraget i såvel svineproduktionen som markdriften. For de bedrifter hvor dækningsbidraget fra markdriften udgør en væsentlig del af det samlede dækningsbidrag, er der samlet set langt større stabilitet i indtjeningen, end for de bedrifter hvor indtjeningen fra markdriften udgør en lille del af det samlede dækningsbidrag. Selvforsyningsgraden er dermed afgørende faktor for at imødegå store udsving i driftsresultatet. Stor spredning Resultaterne for 21 viser, at der fortsat er stor spredning i svineproducenternes resultater. De bedste tjener penge, og de bedste 25 % tjente i øvrigt 2-3 gange så meget i 21, som de gjorde i 29. Bedrifterne havde i gennemsnit et driftsresultat på knap,1 mio. kr., mens de bedste 25 % havde mellem 1,-1,4 mio. kr. mere på bundlinjen. 1. kr Smågriseproducenter Slagtesvinproducenter Integreret produktion Figur 1. Udviklingen i driftsresultatet for svineproducenterne, 1. kr Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 5

5 Kr./ kg sl. vægt 14, 13, 12, 11, 1, Kr./gris Foder 21 bød på kraftigt stigende foderpriser, da kornprisen steg med mere end 4 % fra første til andet halvår. I 211 forventes korn- og foderpriserne generelt at forblive på et forholdsvis højt niveau. I 212 forventes korn- og foderpriserne at falde tilbage mod et mere gennemsnitligt niveau. Prisen på sojaskrå og raps forventes dog at forblive høje. Samlet set ventes foderomkostningerne at holde et stabilt niveau i 211 og 212. Renten Der er udsigt til rentestigninger i 211 og 212. De ventede rentestigninger er dog små og vil strække sig over en længere periode. Rentestigningerne er først og fremmest udtryk for en normalisering af rentemarkedet efter et par år med ekstremt lave renter. 9, 8, 7, 6, Slagtesvin Smågris, 3 kg Prognose Energi Prisen på brændstof har stort set været stigende siden midten af 29, mens elprisen har været nogenlunde stabil. For 211 forventes brændstof at blive op mod 19 % dyrere end i 21, mens elprisen forventes at stige med ca. 9 %. For 212 forventes brændstofprisen at falde med ca. 6 % i forhold til 211, mens elprisen forventes at fortsætte på samme niveau. Figur 2. Udviklingen i afregningsprisen pr. kg svinekød og pris pr. 3 kg gris Afregning Afregningsprisen for slagtesvin var i gennemsnit 9,9 kr. inkl. efterbetaling i 21 1, en stigning på,53 kr. I indeværende år forventes afregningsprisen at blive 1,37 kr. i gennemsnit, dvs. en stigning på,47 kr. i forhold til sidste år. For 212 forventes prisen at stige yderligere til 1,79 kr. inkl. efterbetaling. Ifølge den beregnede smågrisenotering blev prisen for en 3 kg gris i 21 i gennemsnit på 338 kr., en stigning på 1 kr. i forhold til 29. I år forventes prisen at blive 355 kr., en stigning på 17 kr. For 212 forventes der en smågrisepris på 368 kr. Af figur 2 fremgår afregningsprisen på slagtesvin og den gennemsnitlige pris på en 3 kg gris de seneste 1 år samt forventningen til prisen i 211 og 212. Forholdet mellem prisen på slagtesvin og en 3 kg gris er over tid nogenlunde stabil, men i perioder med en høj foderpris udvides spændet mellem afregningsprisen og smågriseprisen, som det skete i slutningen af 27 og 28, og som også ses i perioden juli 21 til juli 211 samt prognosen for det næste år. I 21 steg kornprisen med mere end 4 % fra første til andet halvår, hvilket betød kraftigt stigende foderpriser. 1 Kilde: 6 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 7

6 Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 3 kg grise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal fravænnede grise Antal producerede 3 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik. 2 I opgørelsen er medtaget producenter med begrænset salg af 7 kg s grise og slagtesvin. Driftsøkonomien for smågriseproducenter Driftsøkonomien for smågriseproducenter omfatter heltidsbrug, der producerer smågrise som hovederhverv. Kapacitetsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger var næsten uændrede fra 29 til 21, hvorfor resultat af primær drift blev meget højere i 21, i gennemsnit,97 mio. kr. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for producenter af 3 kg s grise. De bedrifter, der indgår i analysen, har haft lidt færre søer i 21 end i 29, et fald fra 564 til 553, og landbrugsarealet er faldet fra 146 til 139 Ha i gennemsnit. Dette afspejler i højere grad det tilgængelige datasæt end den faktiske udvikling. Bruttoudbyttet steg i 21 til 7,4 mio. kr. Heraf udgør udbyttet fra svinehold 6,1 mio. kr. Stykomkostningerne var stort set uændrede på 3,9 mio. kr., hvoraf stykomkostninger til svinebrug var på 3,6 mio. kr. Dette giver et dækningsbidrag på ca. 3,5 mio. kr. Svinebruget udgør de 2,5 mio. af det samlede dækningsbidrag. Finansieringsomkostninger faldt med 224. kr. Disse udgøres primært af renteudgifter, som i 21 var på 881. kr., hvilket er 327. kr. mindre end i 29, især pga. lavere renter på kortfristet gæld. Der var netto realiserede tab på værdipapirer på 185. kr. Der er et spring i finansieringsomkostninger mellem 28 og 29 i tabellen, hvilket skyldes, at der fra 29 ikke længere medregnes ikke-realiserede kursgevinster og -tab. 1. kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for smågriseproducenter. 8 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 9

7 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 21. Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 28,2 28,9 28,1 27,5 26,6 Vægt solgte smågrise, kg Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 21. (Se definitioner af nøgletal bagerst i pjecen) Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 2,8 4, 2,3 1,9 1,4 Egenkapitalens forrentning, procent -,2 2,2-2,9 -,2-1,2 Overskudsgrad, procent 13,2 16,7 11,5 9,8 7,9 Dækningsgrad, procent 47,6 49,4 47,1 45,7 44,7 Kapacitetsgrad 1,23 1,36 1,18 1,14 1,4 Soliditet, procent 17,1 14, 14,5 22,2 24,9 Kr. pr. solgt smågris Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Tabel 2 beskriver smågriseproducenternes produktionsdata og økonomiske resultater for 21 opdelt i 4 lige store grupper, sorteret efter besætningsstørrelse. De 25 % største besætninger (gruppe 1) havde i gennemsnit 975 årssøer, mens de 25 % mindste (gruppe 4) havde 232 årssøer. For alle grupper ses en kraftig stigning i det gennemsnitlige driftsresultat i forhold til 29. Gruppen med de 25 % største kom ud med et positivt resultat på i gennemsnit 149. kr., mens alle øvrige grupper havde et negativt resultat. Bruttoudbyttet pr. årsso varierer ikke meget imellem grupperne. De største producenter havde stykomkostninger pr. årsso, der var 234 kr. mindre end gennemsnittet, og driftsmæssige afskrivninger der var 77 kr. mindre end gennemsnittet. Disse to poster tilsammen gør en forskel på ca. 32 kr. pr. årsso, eller 311. kr. for hele bedriften. Afkastningsgrad Afkastningsgraden, der viser forrentningen af den investerede kapital, er steget væsentligt fra 29, hvilket er en naturlig følge af den forbedrede indtjening. Især for den største gruppe er der en stor forbedring fra 1,5 % til 4, %. For alle grupper er tallet positivt, og for de mindste, som også har lavest afkastningsgrad, er tallet på 1,4 %. Til sammenligning betalte producenterne i gennemsnit 3, % i rente, hvor gruppe 1 og 2 betalte lidt lavere, mens gruppe 4 i gennemsnit betalte 3,4 %. Soliditet Soliditeten er faldet til 17,1 % fra et gennemsnit på 2,8 % i 29. Faldet fra 29 til 21 skyldes til dels et fald i aktivernes bogførte værdi på ca. 1, mio. kr. samt en øget gældsætning på ca.,7 mio. kr. som følge af, at driftsresultatet ikke rækker til ejeraflønning og investeringer. En soliditet på 17 % betyder, at ca. 83 % af finansieringen af bedriften udgøres af gæld + hensættelser til skat. Soliditeten indeholder store spredninger de enkelte bedrifter imellem og er væsentlig højere for den mindre halvdel af bedrifterne i gennemsnit. Udviklingen er bekymrende, idet svinebedrifter med en meget høj gældsprocent er meget rentefølsomme og dermed sårbare hvis renten stiger. Figur 3 viser fordelingen af bedrifter efter soliditet. Samlet set har 87 % af bedrifterne en positiv soliditet. Antal bedrifter <-2,5% -2,5 til % til 2,5% 2,5 til 5% 5 til 7,5% > 7,5% Afkastningsgrad Øvrige nøgletal Egenkapitalens forrentning er stadig ikke positiv samlet set, dog er den væsentlig forbedret siden 29, hvor den samlet var på minus 8,1 %. I 21 var tallet for den største gruppe på 2,2 %, mens den var negativ for de øvrige grupper, lavest ved gruppe 2 på minus 2,9 %. Der skal således stadig forbedringer til for alle størrelsesgrupper, før resultatet i gennemsnit kan siges at være tilfredsstillende. Overskudsgraden er steget for alle grupper, samlet med 8,4 procentpoint. Dækningsgraden, der måler dækningsbidrag i forhold til bruttoudbytte, er ligeledes steget, idet stykomkostninger har været næsten konstante. Kapacitetsgraden steg fra 1, i gennemsnit i 29 til 1,23 i 21, da kapacitetsomkostningerne er uændrede. Antal bedrifter <-1% -1 til % til 1% 1 til 2% 2 til 3% Soliditet 3 til 4% 4 til 5% 5 til 6% > 6% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 1 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 11

8 Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, 21. Gruppe Alle Investering i: Beløb i 1. kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i svinebrug i alt Driftsmæssige afskrivninger på svinebrug Nettoinvestering svinebrug Investeringer i jord m.v Kr. pr. smågris Investeringer Investeringer relateret til dyrehold er holdt adskilt fra investeringer i jord. Investeringerne i svinebrug var størst for de største bedrifter, idet gruppe 1 investerede for i alt 775. kr., mens gruppe 4 investerede for 164. kr. Der er stor relativ forskel på, hvordan de forskellige grupper investerer mest. Gruppe 1 investerede ret jævnt mellem driftsbygninger, maskiner og inventar, mens gruppe 2 investerede over halvdelen af nye investeringer til svinebrug i driftsbygninger. Ved at trække de driftsmæssige afskrivninger fra investeringerne fås nettoinvesteringerne. Disse blev samlet på minus 233. kr. Investeringer i jord faldt med 135. kr. relativt til 29. En vigtig tendens fra 29 til 21 er, at investeringerne er faldet for de største producenter, mens de er steget for de mindste (ikke angivet i tabellen). Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso En indsats for at udvide datagrundlaget samt en ny intern analysemetode gør, at der i år er et meget større antal regnskaber i analysen end tidligere år. Udviklingen i bedrifterne i denne database går mod større bedrifter, idet antal årssøer er oppe på 575 i gennemsnit. Antal producerede grise pr. årsso er steget med,4, og dækningsbidrag pr. årsso er steget med 695 kr. Siden et dyk fra er dækningsbidrag pr. årsso steget jævnt, sådan at tallet nu er oppe på 85 % af 26-niveauet. Udviklingen i dækningsbidrag pr. produceret smågris er illustreret i figur 4. Spredning i dækningsbidrag pr. årsso Tabel 6 viser udvalgte regnskabs- og effektivitetstal for smågriseproducenter, fordelt på fire grupper efter dækningsbidrag pr. årsso. Dette giver mulighed for at identificere de væsentligste forskelle mellem dem der klarede sig bedst, og dem der klarede sig mindre godt i 21. Tabel 5. Effektivitet og økonomi for smågriseproducenter Antal bedrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 23,7 24,9 26,1 26,3 26,2 26,6 Vægt pr. afgået gris, kg 32,4 31,9 32,7 32,2 31,4 31,4 Pris pr. produceret gris, kr Dækningsbidrag pr. årsso, kr Dækningsbidrag pr. gris, kr Figur 4. Udviklingen i dækningsbidraget pr. smågris. Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, 21. Gruppe Alle Antal bedrifter Antal årssøer Grise pr. årsso 26,6 28,3 27,1 25,7 24,8 Fravænnede pr. kuld 12,6 13,1 12,7 12,4 12,2 Faringsprocent Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,28 2,31 2,29 2,29 2,2 Vægt pr. solgt gris 31,4 31,7 31, ,5 Pris pr. gris, kr Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kr. pr. produceret gris Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 13

9 Forskellen i bruttoudbytte på den bedste gruppe og den ringeste gruppe er på 3.78 kr. pr. årsso. Stykomkostningerne i den bedste gruppe er 517 kr. højere end i den ringeste gruppe. Det skyldes højere foderomkostninger og højere omkostninger til dyrlæge og medicin, men da den bedste gruppe producerer ca. 3,5 grise flere per årsso, bliver dækningsbidrag kr. højere end i den ringeste gruppe. Dette svarer til 12 kr. pr. produceret gris. Regionalt opdelt analyse En regional opdeling af bedrifternes regnskaber viser store regionale forskelle i indtjeningen. På Sjælland og øerne samt Fyn og Sønderjylland blev det til positive driftsresultater på kr., mens det blev til negative resultater i Østjylland og Vestjylland på hhv. 19. kr. og 74. kr. Værst ser det ud i Nordjylland med et samlet negativt resultat på 44. kr. i gennemsnit. Nordjyderne har de højeste bruttoudbytter og de højeste dækningsbidrag, men højere kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger gør, at resultatet bliver negativt. For at kunne sammenligne de økonomiske resultater på lige vilkår skaleres der efter bruttoudbytte og derefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Driftsresultatet er udeladt, da det spænder over positive og negative resultater. En vigtig årsag til de østlige øers bedre resultat kan findes i 6 % lavere stykomkostninger og 7 % lavere driftsmæssige afskrivninger relativt til bruttoudbyttet sammenlignet med landsgennemsnittet. For Fyn og Sønderjylland er der 3 % lavere kapacitetsomkostninger og hele 8 % lavere finansieringsomkostninger end for gennemsnittet. Nordjyderne har lidt højere stykomkostninger og kapacitetsomkostninger end gennemsnittet, men adskiller sig især ved at have væsentligt højere finansieringsomkostninger. En forklaring på dette kan ses ved en opgørelse af soliditeten, der er lavest i Nordjylland med 12,1 % og i Vestjylland med 15,1 %, og højest på de østlige øer med 24,7 %, dobbelt så høj som i Nordjylland. Der er store regionale forskelle i bedrifternes indtjening, hvilket bl.a. skyldes forskelle i stykomkostninger, kapacitetsomkostninger og især finansieringsomkostninger. Tabel 7. Indtjening på bedrifter med sohold, fordelt på regioner, 21. Fyn og Region Alle Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 28,2 28,3 28,1 28,4 28,4 27,8 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 8. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 21. Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 15

10 Indtjening på smågrisebedrifter med 7 kg produktion Der indgår 94 regnskaber i analysen af bedrifter med produktion af 7 kg s grise. Bedrifterne havde i gennemsnit 835 årssøer. 7 kg s producenterne havde 12 færre dyreenheder og 41 hektar mindre end 3 kg s producenterne. 7 kg s producenterne havde et positivt samlet resultat på 93. kr. Dette dækker dog over store forskelle mellem de enkelte grupper, da det især var den største fjerdedel af bedrifterne, der havde succes med et plus på i gennemsnit 355. kr. Den mindste fjerdedel havde et plus på 53. kr., mens de midterste grupper kom ud med et samlet negativt resultat på hhv. 39. kr. og 21. kr. Den store variation kan dog være et udtryk for det lave antal regnskaber i databasen. Siden 29 er indtjeningen forbedret med ca. 1,3 mio. kr. Heraf er bruttoudbyttet 1,16 mio. kr. højere. Stykomkostningerne er tæt på uændrede, mens kapacitetsomkostninger steg 212. kr. Resultat af primær drift var sidste år på 126. kr. Finansieringsomkostningerne var 122. kr. lavere i 21 end året før. Ændringerne ser ud til at være ret jævnt fordelt over alle besætningsstørrelser. Produktionseffektivitet Effektivitetskontrollen er baseret på 749 bedrifter med sohold. Resultater fra 29 og 21 følger kalenderåret. Der er indhentet data fra brugerne af AgroSoft og DLBR SvineIT. For dette datasæt ses en stigning i antal grise pr. årsso fra 29 til 21. Et væsentlig effektivitetsmål er antallet af fravænnede grise pr. kuld, der er steget fra 12,2 til 12,4. Denne stigning kombineret med en lille stigning i antal kuld pr. årsso betyder, at antal fravænnede grise pr. årsso er steget fra 27,5 til 28,1. Effektiviteten er dermed fortsat stigende med samme tempo som vi har set igennem en lang årrække. Figur 5 illustrerer den historiske udvikling i antal fravænnede grise pr. årsso. Tabel 1. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 26 Alle 27 Alle 28 1 Alle 29 Alle 21 2 Bedste 25 pct. 21 Dårligste 25 pct. 21 Antal bedrifter Antal årssøer Kuld pr. årsso 2,24 2,23 2,25 2,25 2,26 2,32 2,18 Levendefødte pr. kuld 13,3 13,6 14, 14,2 14,5 15,1 13,9 Dødfødte pr. kuld 1,7 1,7 1,8 1,9 1,8 1,8 1,8 Fravænnede pr. kuld 11,4 11,7 12,1 12,2 12,4 13,2 11,6 Fravænnede grise pr. årsso 25,6 26, 27,3 27,5 28,1 3,7 25,3 Alder ved fravænning, dage 31, 32, 32, 31, 3, 29,2 31,7 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,4 7,2 6,9 7,5 Døde efter fravænning, % 3,6 3,1 2,7 2,6 2,8 2,1 3,5 Spildfoderdage pr. kuld 15,5 15,7 14,8 14,9 14,2 11,1 18,6 Vægt pr. afgået gris, kg 31,4 31,7 32,8 31,4 31,4 32, 3,6 Daglig tilvækst efter fravænning, g Det lavere antal bedrifter for 28 betyder, at der er udsving i undersøgelsen for dette år og 21 følger kalenderåret. Øvrige år er fra oktober-oktober. 3 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Tabel 9. Indtjening på smågrisebedrifter med produktion af 7 kg grise opdelt efter besætningsstørrelse, 21. Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Landbrugsareal, ha i alt Fravænnede grise pr. årsso 28 27,5 27,5 28,1 Dyreenheder Kr. pr. solgt smågris Beløb i 1. kr. 26,5 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt , 26 25,6 25,5 25, 25 24,6 24,5 24, Figur 5. Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 17

11 Slagtesvineproducenterne Indtjeningen blev væsentligt forbedret for de danske slagtesvineproducenter i 21. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Totaløkonomi for slagtesvineproducenter Driftsøkonomien for slagtesvineproducenter omfatter heltidsbrug, der producerer slagtesvin som hovederhverv. Efter flere år med meget dårlig indtjening blev 21 et år med væsentlige forbedringer i indtjeningen for de danske slagtesvineproducenter. Tabel 1 viser sammendrag og gennemsnitsregnskabstal for de seneste 5 år. Bruttoudbyttet steg med 778. kr. i gennemsnit fra 29 til 21, som følge af bedre kornpriser og afregningspriser på slagtesvin, samt større besætninger. Da stykomkostningerne ikke steg nær så meget, blev dækningsbidraget også højere. Kapacitetsomkostninger og afskrivninger steg en anelse, og resultat af primær drift blev 676. kr. højere i gennemsnit. Det er interessant, at selvom stykomkostninger, kapacitetsomkostninger og afskrivninger steg, var stigningen af producerede slagtesvin større, og derfor er alle tre omkostningsposter faldet, målt pr. produceret slagtesvin. Finansieringsomkostningerne faldt som følge af en lavere rente, hvilket resulterer i et driftsresultat, der er 748. kr. højere end i 29. Figur 1 viser udviklingen i det gennemsnitlige driftsresultat for de seneste fem år. Det fremgår, at den nedadgående kurve i indtjeningen er vendt efter de to svære år 28 og 29. Driftsresultatet blev på 124. kr. i gennemsnit for 21. Af et samlet bruttoudbytte på 4,9 mio. kr. udgjorde udbyttet fra svinebrug 3,6 mio. kr., stykomkostninger til svin var på 2,6 mio. og dækningsbidrag fra svinebrug 1, mio. kr., ud af det samlede dækningsbidrag på 2,1 mio. kr.. 1. kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for slagtesvineproducenter. 18 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 19

12 Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Tabel 2 viser den gennemsnitlige indtjening på slagtesvinebedrifter for 21 fordelt efter størrelse i fire grupper, med de største producenter i gruppe 1. Der er ikke store forskelle på hverken købspris på smågrise, salgspris på slagtesvin eller gennemsnitlig slagtevægt grupperne imellem. Siden 29 er købspris pr. smågris steget 3 kroner, mens salgsprisen pr. slagtesvin er steget 44 kr., uden at vægtene er ændret. Alle grupper oplevede forbedrede resultater, idet alle grupper er gået fra et gennemsnitligt underskud til at have overskud af varierende størrelse. De største producenter fik et overskud på 341. kr. i gennemsnit, en forbedring på hele 1,6 mio. kr. siden 29, mens de mindste gik ca. i nul med et resultat på 17. kr., hvilket er 196. kr. bedre end i 29. Økonomien pr. produceret slagtesvin viser ikke nogen systematik i dækningsbidrag pr. produceret enhed, mens resultat af primær drift ligger omkring 1 kr. pr. slagtesvin for de tre største grupper, og lavest for gruppe 4 med 76 kr. pr. slagtesvin. Dette skyldes, at den mindste gruppes kapacitetsomkostninger er 11 % højere end gennemsnittet. Driftsresultat pr. slagtesvin er på hhv. 22, 6, 22 og 5 kr. pr. producerede slagtesvin for de fire grupper. Det der trækker ned for gruppe 2, er finansieringsomkostninger, der er ca. 17 % højere end gennemsnittet. Nøgletal Tabel 3 viser en række nøgletal for slagtesvineproducenterne opdelt efter størrelse. Bagerst i pjecen findes en liste med definitioner på disse tal. Afkastningsgraden var på 2,6 % i gennemsnit for alle grupper, højest for de største producenter med 3,5 % og lavest for de mindste producenter Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 21. Gruppe Alle Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 21. Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 2,6 3,5 2,7 2,2,7 Egenkapitalens forrentning, procent 1,9 2,8 1,6 2,3,8 Overskudsgrad, procent 15, 17,7 16,7 13,4 5,5 Dækningsgrad, procent 42,8 42,7 44,4 41,9 42,2 Kapacitetsgrad 1,25 1,4 1,29 1,19,94 Soliditet, procent 27,7 22,2 27, 29,9 37,6 med,7 %. Til sammenligning betalte producenterne i gennemsnit 2,8 % i rente, hvor de største betalte 2,7 % og de mindste 3,1 %. I 29 var afkastningsgraden på,2 % i gennemsnit, og negativ for den mindste halvdel af producenterne. Figur 2 viser fordelingen i afkastningsgrad for alle regnskaber i databasen. Ca. 87,5 % af bedrifterne havde positiv afkastningsgrad, de fleste mellem og 5 %. Egenkapitalens forrentning er positiv, samlet på 1,9 %. Overskudsgrad, dækningsgrad og kapacitetsgrad er alle steget meget siden 29, og overskudsgrad og kapacitetsgrad er generelt højere for de største producenter. Soliditet Soliditeten er et mål for, hvor meget egenkapitalen udgør af de samlede aktiver. Denne er på 27,7 % i gennemsnit, et fald på 3,4 % siden 29. Det skyldes primært en reduktion af aktivernes Antal bedrifter <-2,5% -2,5 til % til 2,5% 2,5 til 5% 5 til 7,5% > 7,5% Afkastningsgrad Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. bogførte værdi på 1,1 mio. kr. samt en forøgelse af gælden på 32. kr. Der er stor forskel på soliditeten mellem de største og mindste producenter, hvor gruppen af de 25 % største producenter i gennemsnit har en soliditet på 22,2 %, mens de mindste har en soliditet på 37,6 %. Soliditeten er ligesom sidste år højere for slagtesvineproducenterne end for smågriseproducenterne. Figur 3 viser fordelingen af bedrifter efter soliditet. 95,5 % af bedrifterne har over % soliditet. Investeringer Investeringer relateret til dyrehold er holdt adskilt fra investeringer i jord. Investeringerne i svinebrug var i 21 på 325. kr. pr. bedrift, hvilket fratrukket driftsmæssige afskrivninger giver en nettoinvestering på minus 13. kr. Alle tre investeringsområder for dyrehold er faldet siden Antal bedrifter <% til 1% 1 til 2% 2 til 3% 3 til 4% Soliditet Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 4 til 5% 5 til 6% 6 til 7% > 7% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 2 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 21

13 Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, 21. Gruppe Alle Investering i: Beløb i 1. kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i svinebrug i alt Driftsmæssige afskrivninger på svinebrug Nettoinvestering svinebrug Fast ejendom og jord mv , og derudover er lysten til at investere i jord faldet kraftigt, idet der er tale om mere end en halvering siden 29. Det lave investeringsniveau kommer naturligt som følge af de dårlige økonomiske resultater i 28 og 29 samt manglende finansieringsmuligheder. Til sammenligning kan nævnes, at der før finanskrisen, i 26, var nettoinvesteringer i svinebrug på 114. kr. og investeringer i jord på 439. kr. Ser man på de enkelte grupper for sig, har især gruppen af de største producenter valgt at holde igen med investeringer i forhold til sidste år. Det er dog stadig denne gruppe, der har den klart største investeringslyst. Ligesom for sohold har den tredjestørste gruppe større nettoinvesteringer end den næststørste gruppe. Tabel 5. Effektivitet og økonomi i slagtesvineproduktionen * Antal bedrifter Antal solgte slagtesvin Kg tilvækst pr. slagtesvin 73,8 76,6 74,2 74,9 76,4 FE SV pr. kg tilvækst 2,96 2,96 2,88 2,86 2,87 Kr. Pris pr. kg slagtet vægt inkl. efterbet. 9,83 9,15 9,83 9,41 9,93 Pris pr. FE SV 1,8 1,3 1,67 1,34 1,36 Pris pr. indsatte smågrise Dækningsbidrag pr. slagtesvin *FE tal 21 er beregnet på baggrund af P-rapport-tal og regnskabstal. Udvikling i dækningsbidrag pr. slagtesvin Tabel 5 viser udviklingen i effektivitetstal for slagtesvineproducenter. Bedriftsstørrelsen for bedrifter i analysen steg med 476 producerede slagtesvin i gennemsnit til godt 7.5 stk. Dækningsbidrag pr. slagtesvin blev 135 kr., en væsentlig forbedring siden 29. Fodereffektiviteten er desværre ikke steget mærkbart de seneste år, hvorfor bytteforholdet er den væsentligste årsag til ændrede dækningsbidrag pr. producerede slagtesvin. Heraf er salgsprisen den væsentligste faktor, idet prisen pr. kg slagtet vægt steg,52 kr. fra 29 til 21, mens prisen pr. FE SV var stort set uændret. Tabel 6 viser de samme producenter som i tabel 5, opdelt i fire grupper efter dækningsbidrag pr. slagtesvin. De bedste 25 % har i gennemsnit Tabel 6. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, 21*. Gruppe Alle Antal producerede slagtesvin Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 9,93 9,99 9,89 1,2 9,81 Pris indsatte smågrise, kr Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag *FE tal 21 er beregnet på baggrund af P-rapport-tal og regnskabstal. et dækningsbidrag pr. slagtesvin, der er 15 kr. bedre end de ringeste 25 %. Denne forskel kommer primært fra bruttoudbyttet, hvor de bedste tjener 73 kr. mere pr. slagtesvin. Dette udgøres især af en højere salgspris på 4 kr. mere pr. slagtesvin, samt besætningsforskydning og en lidt lavere købspris. Samtidig har de 32 kr. mindre i foderomkostninger pr. slagtesvin. Spredningen mellem de bedste og de dårligste er indsnævret en anelse de seneste to år. Regionalt opdelt analyse De østlige øer har de største bedrifter målt på antal producerede slagtesvin, mens Østjylland har de største gennemsnitlige landbrugsarealer. Der er store regionale forskelle på driftsresultatet, idet Øst- og Vestjylland tjente mest med hhv kr. og 213. kr. i gennemsnit, mens nordjyderne tjente mindst med 24. kr. i gennemsnit. Soliditeten er højest på de østlige øer med 31,7 % og lavest i Nordjylland med 23,7 % i gennemsnit. For at kunne sammenligne på en fair måde skaleres der efter bruttoudbytte og derefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Dette er gjort i tabel 8. I tabellen er alle værdier sat i forhold til bruttoudbyttet. Stykomkostningerne er lavest på de østlige øer, hvilket giver et højere dækningsbidrag. I Nordjylland er stykomkostningerne 5 % over landsgennemsnittet. De kontante kapacitetsomkostninger er til gengæld lave i Nordjylland, ligesom de er det i Vestjylland samt Fyn og Sønderjylland, mens de er hele 24 % højere på Øerne. Fratrukket afskrivninger, får vi resultat af primær drift, som er højest i Østjylland, Vestjylland og de Østlige øer, hhv. 15 %, 8 % og 12 % over landsgennemsnittet, og lavest i Nordjylland, 16 % under landsgennemsnittet. For øst- og vestjyderne slår den højere indtjening igennem helt til bundlinjen, idet begge regioner præsterer et resultat omkring 8 % over landsgennemsnittet, mens det for de østlige øer trækker ned, at de har de højeste finansieringsomkostninger, og de ender med et resultat 4 % under landsgennemsnittet. Nordjyderne har ikke i gennemsnit højere finansieringsomkostninger. Det er især de højere stykomkostninger og højere driftsmæssige afskrivninger, der trækker ned. Samlet set får de et driftsresultat på 82 % under landsgennemsnittet. 22 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 23

14 Tabel 7. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt på regioner, 21. Fyn og Region Alle Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 8. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 21. Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Tabel 9. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin. Alle Alle Periode Produktionseffektivitet Tabel 9 viser effektivitetstal for danske slagtesvineproducenter. Effektivitet målt ved daglig tilvækst, eller foderenheder pr. kg tilvækst, er stort set uændret siden 29. Gennemsnitlig slagtevægt er steget en anelse med,9 kg. De bedste producenter havde en daglig tilvækst på 174 gram højere end de dårligste 25 %. Samtidig var deres fodereffektivitet 12 % bedre, svarende til en besparelse på 28 FE SV pr. slagtesvin. Alle 28 Alle 29* Alle 21* Bedste 25 pct. 21 Dårligste 25 pct. 21 Antal bedrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram** FE SV pr. kg tilvækst** 2,8 2,79 2,74 2,77 2,79 2,62 2,99 Vægt ved indsættelse, kg 32,9 33,3 33, 31,9 31,9 32,3 31,4 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 8,4 82,8 82,3 81,4 82,3 83,2 81,4 Gennemsnitlig kødprocent 6,3 6,3 6,4 6,2 6,2 6,2 6,3 Døde og kasserede, pct. 4,2 4,3 3,5 4,1 4, 3,1 5,5 * 29 og 21 følger kalenderåret. Øvrige år er fra oktober - oktober. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Daglig tilvækst, gram De bedste havde 2,4 procentpoint færre døde og kasserede end de dårligste. Der var ikke væsentlig forskel i antallet af producerede slagtesvin mellem de bedste og de dårligste, modsat 29 hvor der i gruppen af de bedste var ca. 1.6 flere producerede grise end i gruppen af de dårligste. Figur 4 viser udviklingen i daglig tilvækst for slagtesvin fra 23 til Figur 4. Udviklingen i den daglige tilvækst. 24 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 25

15 Integrerede bedrifter Efter tre år med store underskud blev det i 21 til et lille overskud i gennemsnit for integrerede bedrifter. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for integrerede bedrifter Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede bedrifter Driftsøkonomien for integrerede bedrifter omfatter heltidsbrug, der har sohold og slagtesvin. Der er kun medtaget bedrifter, der selv opdrætter langt størstedelen af de producerede smågrise, og dermed er delvist integrerede bedrifter ikke medtaget i opgørelsen. I 21 var der lidt færre bedrifter end i 29, og udviklingen går mod større besætninger, idet der var 1 % flere producerede slagtesvin pr. bedrift på et uændret antal hektar. og dækningsbidraget steg 1,2 mio. kr. Kapacitetsomkostninger blev øget med 161. kr. og finansieringsomkostningerne med 74. kr., hvorfor driftsresultatet steg med 936. kr. til 147. kr. Bruttoudbyttet fra svineproduktionen blev på 6,3 mio. kr., stykomkostninger svinebrug blev 3,2 mio. kr. og dækningsbidraget dermed 3,1 mio. kr. fra svinebrug. Figur 1 viser driftsresultatet for de seneste 5 år. 1. kr Efter tre år med store underskud blev det i 21 til et lille overskud i gennemsnit for integrerede bedrifter. Bruttoudbyttet steg med 1,5 mio. kr., Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for integrerede svineproducenter. 26 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 27

16 Tabel 2. Indtjening på integrerede bedrifter opdelt efter besætningsstørrelse, 21. Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Fravænnede grise pr. årsso 27,1 27,5 27,7 26,2 24,7 Antal fravænnede grise Antal producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Tabel 2 viser den gennemsnitlige indtjening på integrerede bedrifter for 21, fordelt efter antal årssøer i fire grupper med de største producenter i gruppe 1. Der er meget stor forskel på størrelsen mellem de største producenter og de mindste. Producenterne i den største gruppe er vokset med 66 årssøer siden 29, mens den mindste gruppe er stort set uændret. Det er producenterne i den næststørste gruppe, der har flest grise pr. årsso, mens gruppe 3 i gennemsnit får 11 kr. mere pr. solgt slagtesvin. De største producenter havde et underskud på 224. kr. i gennemsnit, mens alle andre grupper var i plus. Gruppe 2 og 3 havde udmærkede resultater på hhv kr. og 36. kr. Der er en tendens til, at gruppen med flest årssøer har flere søer pr. hektar, hvilket kan ses som en væsentlig forklaring på de største producenters dårligere resultater, idet jordbrug bidrager mere til de øvrige gruppers positive økonomi. Målt i forhold til antal årssøer har gruppe 2 og 3 det højeste dækningsbidrag, mens gruppe 4 har det laveste. Gruppe 2 har også det bedste resultat af primær drift pr. årsso, mens gruppe 3 har det klart bedste driftsresultat, med gruppe 4 som næstbedste. Gruppe 1 har finansieringsomkostninger, der er 42 % højere pr. årsso end gruppe 4. Antal bedrifter < % til 2,5% 2,5 til 5% 5 til 7,5% > 7,5% Afkastningsgrad Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. Nøgletal Tabel 3 viser nøgletal for integrerede svineproduktioner opdelt efter besætningsstørrelse. Bagerst i pjecen er en liste med definitioner på disse tal. De to største grupper opnåede begge en afkastningsgrad på 4,2 %, mens det for de mindste kun blev 1,2 %. Det er en klar forbedring siden 29, hvor den samlede afkastningsgrad var på,6 %, og under % for de mindste producenter. Der er lidt større spredning i 21 end 29. Til sammenligning betalte producenterne 3,1 % i rente i gennemsnit, hvor gruppe 4 betalte den højeste rente med 3,3 %. Overskudsgrad, dækningsgrad og kapacitetsgrad er alle steget, og for alle grupper, siden 29. Soliditet Soliditeten er faldet markant fra 29 til 21, med 6 procentpoint i gennemsnit. Dette skyldes et fald i aktivernes bogførte værdi på 1,1 mio. kr. samt en øget gældsoptagelse på 94. kr. Den vigtigste årsag til den øgede gældssætning er, at et væsentligt element i det positive driftsresultat er øget værdi af besætning og beholdning, som ikke giver likviditet. Derudover er der brugt likviditet på investeringer i jord samt på privatforbrug. Ligesom for smågriseproducenterne er udviklingen bekymrende, idet en større gruppe af producenter har en høj gældsandel og dermed er meget rentefølsomme. Figur 3 viser fordelingen af bedrifter efter soliditet. 94 % af bedrifterne har positiv soliditet. Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 21. Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 3,6 4,2 4,2 2,8 1,2 Egenkapitalens forrentning, procent 1,8-1,6 3,7 3,4 2,2 Overskudsgrad, procent 16,5 17,5 18,3 15,3 7,9 Dækningsgrad, procent 46,1 47,2 45,7 45,5 41,8 Kapacitetsgrad 1,33 1,39 1,4 1,27 1,2 Soliditet, procent 22,7 14,5 21,8 32, 4,2 Antal bedrifter <% til 1% 1 til 2% 2 til 3% 3 til 4% 4 til 5% 5 til 6% > 6% Soliditet Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 28 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 29

17 Tabel 4. Investeringer på integrerede bedrifter, 21. Gruppe Alle Investering i: Beløb i 1. kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i svinebrug i alt Driftsmæssige afskrivninger på svinebrug Nettoinvestering svinebrug Jord m.v Investeringer Investeringerne i svinebrug blev på 562. kr. samlet. Fratrukket afskrivninger blev nettoinvesteringer i svinebrug på minus 15. kr. Der er meget stor spredning mellem de største og mindste, hvor de største investerede mere end 1 gange så meget som de mindste. Gruppe 2 og 3 investerede for over 5. kr. mens man i gruppe 4 investerede for blot 111. kr. Nettoinvesteringerne for alle grupper ligger dog inden for 3. kr. af hinanden og er negativ for tre af grupperne. Det er meget bemærkelsesværdigt, at gruppe 3 har de klart største investeringer i jord, på hele 739. kr. Det svarer til 13 % af bruttoudbyttet, hvor de øvrige grupper alle investerede mindre end 4 % af bruttoudbyttet i jord. Investeringerne i svinebrug er på niveau med 29, mens investeringer i jord er faldet med 251. kr. Investeringsniveauet er som for smågriseproducenter og slagtesvineproducenter på et meget lavt niveau i forhold til før 27. Regionalt opdelt analyse Tabel 5 viser tekniske tal og regnskabstal for gennemsnittet af integrerede bedrifter, opdelt geografisk. De østjyske producenter er de største målt på årssøer, hektar og bruttoudbytte. Det er også østjyderne, der tjener mest, med et gennemsnitligt driftsresultat på 48. kr., efterfulgt af de østlige øer med 364. kr., mens Fyn og Sønderjylland med et driftsresultat på minus 84. kr. som de eneste kom ud med et tab i gennemsnit. For at kunne sammenligne de økonomiske resultater på lige vilkår, skaleres der efter bruttoudbytte og derefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Tabel 6 viser denne opstilling. Østjylland og de østlige øer har lavere stykomkostninger end gennemsnittet, mens Vestjylland ligger 6 % over. På resultat af primær drift er de østlige øer og Østjylland også bedst med hhv. 11 % og 6 % bedre end landsgennemsnittet, mens Nordjylland samt Fyn og Sønderjylland er hhv. 7 % og 5 % under. Det er også de samme landsdele, der klarer sig bedst på driftsresultatet, hvor de østlige øer er lidt foran Østjylland. Høje finansieringsomkostninger betyder, at Fyn og Sønderjylland kommer ud med negativt driftsresultat. Det er bemærkelsesværdigt, at finansieringsomkostninger for integrerede bedrifter afviger regionalt i forhold til smågriseproducenterne, hvor nordjyderne har de højeste finansieringsomkostninger, mens Fyn- og Sønderjylland har de laveste. Tabel 5. Indtjening på integrerede bedrifter fordelt på regioner, 21. Fyn og Region Alle Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal årssøer Fravænnede grise pr. årsso 27,1 25,6 27,8 27,2 27, 27,1 Antal producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 6. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 21. Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 31

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013 Juni 2012 SAMMENDRAG For 2012 og 2013 ventes det, at resultaterne vil blive væsentligt bedre end i 2011. Dette skyldes forventninger om

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 Støttet af: 1 / 14 SAMMENDRAG De stærkt faldende svinepriser, sænker driftsresultatet markant for de danske svineproducenter.

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk.

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk. 1 / 14 Sammendrag Der er fortsat pres på de danske svinebedrifter, grundet i en lav notering. Noteringen er blevet nedjusteret med 12 øre i 2015, i forhold til sidste prognose. Desuden er eksportprisen

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2014 Juni 2013 1 / 15 SAMMENDRAG I 2012 blev svineproducenternes driftsresultat det bedste i mange år. Indtjeningen i 2013 bliver på et lavere

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-1 år v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere