CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
|
|
- Mathias Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kliniske retningslinjer kan være med til at initiere relevante forskningsprojekter i klinisk praksis. Ingelise Trosborg, klinisk sygeplejespecialist MVO, Linda Christensen klinisk udviklingssygeplejerske RN, og Hanne Konradsen, Forskningsleder Ph.d. I september 2010 blev den kliniske retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne indlagte patienter publiceret(1). I den klinikse retningslinjen understrges vigtigheden af mundpleje og litteraturen viser at der mangler generelt viden om hvor mange patienter, der har behov for mundpleje. Dette gav inspiration til at komme i gang med et forskningsprojekt på Gentofte Hospital. Projektet blev gennemført i samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer. Af Rene og velplejede tænder er væsentlig for de fleste mennesker, og god mundhygiejne og sundhed i mundhule og tænder har stor betydning for ens personlige velbefindende, ernæring og sociale liv (2;3). Når en patient skal komme sig efter sygdom øger sunde tænder og mundhule patienten ernæringstilstand, og påvirker helbredelsen positivt(kilde). Flere undersøgelser viser fx, at dårlig mundhygiejne forøger antallet af bakterier i mundhulen, som kan aspireres og medvirke til infektioner eksempelvis i endocardiet, lunger, mediastinum, ledproteser og rygsøjle (4). Ligesom problemer i mundhule og tænder især hos ældre og skrøbelige patienter er en god prædiktor for ufrivilligt vægttab(5). Selvom betydningen af en god mundhygiejne under indlæggelse således er blevet fremhævet, har vi ikke viden om hvor mange patienter, som indlægges akut på medicinske afdelinger, der har sundhedsproblemer i mundhulen og behov for mundpleje ved indlæggelsen.
2 Et spørgsmål vi fandt det væsentligt at undersøge, da undersøgelser i andre kliniske omgivelser (fx. rehabiliteringsafsnit og langtidsmedicinske afsnit) har peget på mangelfuld mundhygiejne under indlæggelsen(6;7). At hjælpe patienten med at opretholde en god mundhygiejne under indlæggelse er en basal sygeplejeopgave, og et tidligere studie har vist, at en vurdering af mundstatus ved indlæggelsen vil kunne reducere forekomsten og sværhedsgraden af komplikationer i mundhulen(8). Den kliniske retningslinje anbefaler at Revised Oral Assessment Guide (ROAG) systematisk anvendes til vurdering af patientens behov for mundpleje ved indlæggelsen. ROAG er en videreudvikling af OAG (Oral Assessment Guide), som er udviklet af Eilers et al(9), hvor formålet var at udvikle et instrument til vurdering af tilstanden i patientens mundhule ved cancerbehandling med knoglemarvstransplantering. I et svensk studie omfattende 133 patienter indlagt på en rehabiliteringsafdeling, blev ROAG testet for at sikre, at det var anvendeligt hos ældre patienter. For at teste instrumentet blev patienternes mund først undersøgt af en uddannet sygeplejerske, og herefter af en tandplejer. Ved undersøgelsen blev der fundet god overensstemmelse mellem vurderingerne foretaget af sygeplejersker og tandplejer. Det er væsentligt at få undersøgt pålideligheden af måleinstrumentet sygeplejersker imellem og i den kontekst instrumentet skal anvendes i. Ligesom det er nødvendigt at kende omfanget af behovet for mundpleje for at kunne vurdere om ROAG skal implementeres på Gentofte Hospital. Formål Ved publicering af retningslinjen var ROAG ikke oversat til dansk, og det første formål med undersøgelsen blev derfor at oversætte screeningsinstrumentet fra svensk til dansk. Det er vigtigt, at oversættere af et screeningsinstrument så meget som muligt ligner de fremtidige brugere af instrumentet og har relevante sproglige kundskaber(10). Derfor blev oversættelsen foretaget af 2 svenske sygeplejersker som begge arbejdede i Danmark, og derfor havde et godt kendskab til hospitalsdansk.
3 Hver af oversætterne oversatte ROAG til dansk uafhængig af hinanden. De to oversættelser blev sammenlignet, og forskelle drøftet mellem dem og projektgruppen indtil enighed blev truffet. Herefter var undersøgelsens formål 1) at beskrive forekomsten af sundhedsproblemer i mundhulen og behov for mundpleje blandt akut indlagte medicinske patienter. 2) at undersøge interobservatør-variationen (reliabiliteten) af en dansk oversættelse af ROAG sygeplejerske og sygeplejerske imellem. Metode Den validerede oversættelse af måleinstrumtet ROAG blev anvendt i et tværsnits studie i to afdelinger på et dansk universitetshospital. Alle patienter med en medicinsk diagnose, som blev indlagt akut blev inkluderet konsekutivt på hverdage, hvis de kunne give informeret samtykke og havde en forventet indlæggelsestid på over 48 timer. Samme patient blev ved indlæggelsen vurderet med måleinstrumentet ROAG to gange (med maximalt 3 timers mellemrum) af to forskellige sygeplejersker. Der var ikke mundtlig eller skriftlig overgivelse af information mellem første og anden sygeplejerske, eller mellem sygeplejerske og patient, før begge vurderinger var gennemført. 251 patienter opfyldte inklusionskriterierne, og blev gennem en fem ugers periode i 2011 spurgt om de ville deltage i undersøgelsen. Som forventet på akutte afdelinger, hvor den medicinske diagnose er uafklaret, og patienterne psykisk er påvirket af en akut indlæggelse, var der et relativt højt antal af patienter, som blev ekskluderet. Nogle ønskede ikke at deltage (30 stk.), nogle kunne ikke give informeret samtykke (39 stk.) og nogle patienter var ikke tilgængelige på grund af akutte undersøgelser (20 stk.). I alt blev 161 patienter inkluderet til beskrivelse af forekomsten af sundhedsproblemer i mundhulen ved hjælp af ROAG. Demografiske data som alder og køn blev indhentet. Ved undersøgelse af interobservatør-variationen var der yderligere et frafald på 13 patienter. Frafaldet skyldes en forværring af den medicinske tilstand og/eller at patienten var optaget af akutte undersøgelser. 148 patienter deltog således i denne del af undersøgelsen.. Der var ingen forskel på alder og køn mellem de patienter, som blev undersøgt én eller to gange.
4 Undersøgelsen blev gennemført af tre erfarne sygeplejersker og to næsten færdige sygeplejestuderende. Der var ingen forudgående oplæring i måleredskabet, men for at understøtte brugen af ROAG blev der udleveret en visuel guide (9). Guiden præsenterede billeder af den normale og sunde mund, samt billeder af forskellige sundhedsproblemer i mundhulen. Billedmaterialet havde ingen sammenhæng med måleinstrumentet, og viste ikke forskellige sværhedsgrader eller alle de specifikke problemområder ROAG beskriver(11). Indtastning af data og statistisk bearbejdning blev gennemført af Center for Kliniske Retningslinjer ved daglig leder Preben Ulrich Pedersen Ph.d og videnskabeligmedarbejder Sasja Jul Håkonsen, Cand.cur. Alle data blev analyseret ved anvendelsen af SPSS Version Data om udbredelsen blev analyseret deskriptivt i forhold til de enkelte elementer i ROAG. Et konfidensinterval (CI) på 95 % blev beregnet for at kunne sammenligne vores resultater med resultater fra andre studier. Interobservatør-reliabiliteten blev udregnet på to måder. Først den procentvise overensstemmelse for at vurderer eventuelle problemer blandt sygeplejerskernes tolkning af skalaen (16). Cohens kappa koefficient, som tager højde for den tilfældige overensstemmelse, blev brugt til at udregne graden af overensstemmelse i alle kategorier. Værdier < 0.20 blev betragtet som ringe, som rimelig, som moderat, som god og >0.8 som meget god overensstemmelse. Resultater Patienternes alder varierede fra år, og 103 (64 %) af patienterne havde deres egne tænder. Udbredelsen af sundhedsproblemer i mundhulen hos patienter indlagt akut på medicinske afdelinger var højt, hvor 147 patienter (91.3 %; 95 % CI, ) havde ét eller flere sundhedsproblemer i mundhulen. 116 patienter (72 %; 95 % CI, ) havde mellem to og fire sundhedsproblemer i mundhulen. Det hyppigste problem var tænderne, hvor der blev fundet lokal belægning, madrester, ødelagte tænder og beskadigede tandproteser. Disse problemer blev fundet hos 112 patienter (69,6 %).
5 Det næst hyppigste problem var tungen, som blev fundet tør, rød, med belægninger og manglende papiller. (49,4 %). Resultatet af prævalensundersøgelsen peger på et signifikant og overset problem i denne patientgruppe. Der var en tydelig sammenhæng mellem alder og antallet problemer i mundhulen (r=0.172, p=0.03), mens der ikke blev fundet sammenhæng mellem køn og antallet af problemer (p=0.659). Undersøgelsen af interobservatør-variationen af den danske oversættelse af ROAG viste betydelige forskelle imellem sygeplejerskernes bedømmelser, når Cohen s kappa koefficient blev brugt til at vurdere overensstemmelsen. Overensstemmelsen mellem bedømmelserne blev samlet set i alle kategorier vurderet til at være enten ringe eller rimelig. De særlige kliniske omstændigheder, med akutte indlagte medicinske patienter kan have påvirket undersøge interobservatør-variationen negativt, da den medicinske tilstand ændrer sig hurtigt. Ringe overensstemmelse målt ved Kappa koefficent blev særligt målt indenfor kategorierne Spyt og Mundslimhinder, områder hvor behandling med medicin og ilt kan have medført tørhed og ændringer i mundslimhinden mellem første og anden bedømmelse. Rimelig overensstemmelse målt ved Kappa Koefficient blev især fundet indenfor kategorierne tunge, tænder/tandprotese og læber, hvilket måske kan afspejle, at det er de områder sygeplejerskerne er mest vant til at vurdere. Konklusion Undersøgelsen viser at omfanget af sundhedsproblemer i mundhulen er overraskende højt hos akut indlagte medicinske patienter, og at alle patienter bør tilbydes relevant mundpleje ved indlæggelsen. Hvis ROAG skal benyttes i den kliniske beslutningstagen, et det nødvendigt med tiltag, som kan øge pålideligheden i vurderingerne sygeplejerskerne imellem. Vores undersøgelse understreger behovet for en forudgående specifik undervisning og oplæring af sygeplejerskerne før instrumentet indføres i praksis. Ligesom et velegnet billedmateriale til at understøtte brugen af ROAG, formentlig ville kunne sikre en større overensstemmelse i vurderingerne af de enkelte kategorier.
6 Mod på mere Kliniske retningslinjer afdækker ofte manglende viden om helt almindelige sygeplejefaglige problemstillinger, som kan give sygeplejersker i den kliniske praksis inspiration til relevante forskningsprojekter. Spørgsmålene har ofte en bred og generel interesse for sygeplejersker, og giver derfor et godt udgangspunkt for samarbejde på tværs af afdelinger og specialer. På Gentofte Hospital har vi positive erfaringer med at samarbejde omkring et forskningsprojekt, som har været med til at udvikle og træne forskningskompetencer. Projektet har givet os mod og overskud til at komme i gang med klinisk forskning i en travl hverdag, og er allerede nu i gang med det næste forskningsprojekt. Denne gang samarbejder sygeplejerskerne på tværs af hospitalet om at undersøge udbredelsen af obstipation hos akut indlagte medicinske patienter, samt hvordan obstipation udvikler sig under indlæggelsen på medicinske afdelinger. Ved denne undersøgelse, tages der også udgangspunkt i et instrument, der anbefales i en klinisk retningslinje. Undersøgelsen den viser forekomsten af sundhedsproblemer i mundhulen er antaget til publikation i Journal of Advanced Nursing Ingelise Trosborg: ingelise.trosborg@regionh.dk Reference: Nyhedsbrev Center for Klinsike Retningslinjer, 2013;5(1)
7 Reference List (1) Borchersen J, Falck-Sørensen JB, Petersen K, Rimmer C. Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hopitalsindlagte patienter. Center for Kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejersker (2) Paulsson G, Andersson P, Ohrn K. Comparison of oral health assessments between nursing staff and patients on medical wards. European Journal of Cancer care (Engl ) 2008;17: (3) Petersen PE, Bourgeois D, Ogawa H, Estupinan-Day S, Ndiaye C. The global burden of oral diseases and risks to oral health. Bulletin of the World Health Organization 2005;83: (4) Shay K. Infectious complications of dental and periodontal diseases in the elderly population. Clinical Infectious Diseases 2002;34: (5) Sullivan DH, Martin W, Flaxman N, Hagen JE. Oral health problems and involuntary weight loss in a population of frail elderly. Journal of the American Geriatric Society 1993;41: (6) Andersson P, hallberg IR, Lorefalt B, Unosson M, Renverts S. Oral health problems in elderly rehabilitation patients. International Journal of Dental Hygiene 2004;2:70-7. (7) Peltola P, Vehkalahti MM, Wuolijoki-Saaristo K. Oral health and treatment needs of the long-term hospitalised elderly. Gerondontology 2004;21:93-9. (8) Miller M, Kearny N. Oral care for patients with cancer: a review of the literature. Cancer Nursing 2012;24: (9) Eilers J, Berger AM, Petersen MC. Development, testing and application of the oral assessment guide. Oncology Nursin Forum 1988;15: (10) Streiner DL. Health Measurement Scales: A practical guide to their development and use. Fourth Edition ed Hampshire: Oxford University Press 2008.
8 (11) Langballe G, Skov M. Mundpleje, hvor der er et specielt behov a/s Bluemøller healthcare. Pamphlet
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereMundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereEn strategi til udvikling af kliniske retningslinjer
En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for
Læs mereLone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Lone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital lojo@rn.dk, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs merePROCEDURE (Mundpleje)
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 20/9 2010 Revisions
Læs mereSøgeord. Arbejdsgruppe
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Målgruppe Klinisk retningslinje til identifikation af behov for og udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Hovedsøgeord: Hud
Læs mereHer følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 2.
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Hovedsøgeord: Hud og slimhinder Andre søgeord:
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereAdherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau
Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereGode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet
Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og
Læs mereTeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum
Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS INFORMATION TIL PATIENTEN
mellinn650 FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS mellinn650 INFORMATION TIL PATIENTEN INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 4 TILBEHØR & TEKNISKE DATA 5 ORAL MUCOSITIS 6 VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE 7
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse
Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold Præsentation af Model for praktisk færdighedsudøvelse Modelforståelse Anvendelse af modellen som et vejlednings- og læringsredskab i forskellige arenaer Udvikling
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereVideo som beslutningsstøtte
Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereHvordan undersøger man patientinddragelse
Hvordan undersøger man patientinddragelse Anne Erlang, sygeplejerske Karina Schjødt, sygeplejerske Annesofie L. Jensen, klinisk specialist post.doc. Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Læs mereVideokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.
Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D. Indhold 1. Hvorfor forskning det er jo bare videosamtaler? 2. Eksempel 1: Det virtuelle diabetesambulatorium
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereKliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse
Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereForum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs merePatienternes perspektiv
Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs merePROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM
PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereBilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for
Læs mereEvaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereSHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE
SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE SOC interventionens vej fra København til Aalborg SOC København Udvalgte plejehjem Kontrol/intervention Plejehjemsledelse,
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereIntroduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital
Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed September 2016 Baggrund for projektet: Mange ældre på landets plejecentre oplever et markant fald i tandsundheden, når de ikke længere selv evner
Læs mereImplementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital
Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Regions- og højtspecialiserede funktioner Østdanmark Neurorehabilitering
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereBeskrivelse af praktiksted
Beskrivelse af praktiksted Sygehus: Nykøbing F Afdeling: Medicinsk Afsnit for lungesygdomme Opfyldelse af EU s anerkendelsesdirektiv: a) Almen medicin og medicinske specialer Kontaktperson og stillingsbetegnelse:
Læs mereBornholms Hospital - Region Hovedstaden
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Bornholms Hospital - Region Hovedstaden Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (398) 4,32 Ventetid - spørgsmål 2 (385) 3,93 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,
Læs mereTUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs merePsykiatriske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Psykiatriske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereHvad kan vi lære af Kaiser Permanente?
Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereOvervejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje
December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mere