PCB - forekomst og afhjælpning

Transkript

1

2 Københavns Erhvervsakademi - KEA Jonas Rossing Jensen, 7.A. F PCB - forekomst og afhjælpning En undersøgelse af polychlorerede biphenyler i den danske bygningsmasse

3 Titelblad Titel Undertitel Type Forfatter PCB - forekomst og afhjælpning En undersøgelse af polychlorerede biphenyler i den danske bygningsmasse Specialerapport, 7. semester Jonas Rossing Jensen Tlf jona216p@stud.kea.dk Klasse Professionsretning Uddannelse Uddannelsesinstitution 7.A, F2016 Arkitektprojektering Bygningskonstruktør, professionsbachelor Københavns Erhvervsakademi - KEA Prinsesse Charlottesgade København N Faglig konsulent Thomas Hougaard, M. Sc. Miljøbiologi og geografi Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs. Lyngby Tlf thomas_hougaard@golder.com Afleveringsdato Sprog Sideantal Antal anslag - inkl. mellemrum Dansk 35, ekskl. serviceafsnit , ekskl. serviceafsnit og fodnoter 1

4 Forord Denne specialerapport er udfærdiget i perioden 1. februar 2016 til 17. marts 2016, og er resultatet af et forsøg på at få et indgående kendskab til et afgrænset emne, med tilknytning til anlæg og byggeri. Forud for rapporten skal den studerende have bestået de første 6 semestre, heri en praktikperiode på 20 ugers virksomhedspraktik. Rapporten skal afleveres for, at den studerende kan få lov til at gå op til den afsluttende eksamen på 7. semester. Specialerapporten er udfærdiget under vejledning af Thomas Hougaard fra Golder Associates A/S. Formålet med rapporten har været at undersøge og vurdere de generelle udfordringer vedrørende forekomst af PCB i bygningsmassen. Dette er foregået ved en opstilling af grundlag for vurdering, samt en samling af udtalelser fra forskellige bygherrerådgivere vedrørende forekomst, screening og generelle erfaringer med PCB. Formålet med dette speciale er at undersøge og vurdere de generelle udfordringer vedrørende forekomst af PCB i byggeriet. Specialerapportens konklusioner er formidlet på baggrund af de opstillede kilder samt samtaler med forskellige aktører, med ansvar for dette emne indenfor forskellige dele af branchen. Jeg vil gerne udtrykke en særlig tak til Thomas Hougaard fra Golder Associates A/S, som har fungeret som min fagkonsulent, og som har bidraget med uundværlig inspiration og indsigt i emnet, gennem hele perioden for denne specialerapport. Jeg vil desuden takke Jesper Møgelhøj fra AI A/S for hjælpsomhed og vidensdeling i forbindelse med håndtering af en PCB-sanering Jeg vil også gerne takke Torben Trampe fra KAB, og Sabina Holstein fra Roskilde kommune, for at bidrage med deres erfaringer og brede viden indenfor bygherre rådgivning, i forbindelse med håndtering af PCB. Jeg bekræfter hermed, at specialerapporten er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, iht. Eksamensbekendtgørelse nr af 16/12/ , stk. 6 Dato: 17/ Underskrift: Jonas Rossing Jensen 2

5 Resume PCB, polychlorerede biphenyler, er en gruppe af klorerede organiske stoffer. PCB dannes ikke naturligt, men er siden først i dette århundrede blevet fremstillet i industrien. I byggeriet i Danmark blev PCB anvendt fra ca i alt fra fuger omkring vinduer og døre til oliefyldte transformatorer og kondensatorer. PCB er en sundhedsskadelig stofgruppe, der kan skade både mennesker og miljø. Denne specialerapport præsenterer en gennemgang af problematikker vedrørende det miljø- og sundhedsskadelige stof PCB i bygningsmassen. Formålet med specialerapporten er at undersøge og redegøre for de erfaringer der er gjort omkring de generelle udfordringer vedrørende forekomst af PCB i bygningsmassen. Gennem en række af interviews, registrering og analyse, afspejler specialerapporten viden og erfaringer omkring de generelle problematikker og løsningsmuligheder vedrørende håndtering af PCB. Målgruppen er tiltænkt bygherre, entreprenører og rådgivere, der beskæftiger sig med PCBsaneringer af bygninger. Specialet henvender sig samtidig til alle der ønsker en kort, samlet gennemgang af emnet. Summary PCB`s, Polychlorinated Biphenyls, is a group of chlorinated organic substances. PCB is not found naturally in the environment, but has since the beginning of the century been produced industrially. From , PCB was used for construction purposes in Denmark, in everything from joints around windows and doors, to oil filled transformers and capacitors. PCB is harmful to both humans and the environment. This dissertation presents an examination of issues concerning the health- and environmental harmful substance PCB in the building stock. The purpose of this dissertation is to examine and explain the experiences learned about the general challenges concerning the occurrence of PCB in the building stock. Through a line of interviews, recording and analysis, this dissertation reflects knowledge and experience about the general issues and solutions concerning the handling of PCB. The target audience is intended to be clients, contractors and advisers who deals with PCB redevelopment of buildings. The dissertation also addresses everyone who wishes a short and readable walkthrough of the subject. 3

6 Indhold 1. Indledning Formål Baggrund for specialet Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode Generelt om PCB Kemisk struktur Effekter af PCB (toksicitet) Kildetyper Spredning af PCB til tilstødende materialer Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger Anvendelse af PCB i dansk byggeri Lovgivning Baggrund Stockholm-konventionen Regeringens handlingsplan Håndtering af bygge- og anlægsaffald Vejledning om håndtering og deponering af farligt affald Termisk stripning Teori Prøvetagning af materialer Bygningsundersøgelse Forundersøgelse Undersøgelse af sundhedsmæssige forhold Renovering eller nedrivning Udfordringer og omkostninger Aktions- og grænseværdier Kildehåndtering Pilotprojekt Redegørelse for erfaringer

7 7.1 Case 1: Farum Midtpunkt Sammenfatning Case 2: Gadstrup skole Sammenfatning Case 3: Hedelyskolen Sammenfatning Konklusion Kildehenvisning Figurliste Ordliste Bilag Bilag 1: Notat af møde med Jesper Møgelhøj fra AI a/s Bilag 2: Notat af møde med Torben Trampe fra KAB Bilag 3: Notat af møde med Sabina Holstein fra Roskilde kommune Bilag 4: Miljøstyrelsen(2009), brev til kommissionen om PCB Bilag 5: Miljøstyrelsen(2009), svar fra kommissionen om PCB Bilag 6: Tabel over bygningsdele der kan indeholde PCB 5

8 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med dette speciale er at undersøge og vurdere de generelle udfordringer vedrørende forekomst af PCB i byggeriet. Vurderingen bygger på: En opstilling af grundlag for vurdering af PCB forekomst i dansk byggeri En samling af udtalelser fra forskellige bygherrerådgivere vedrørende forekomst, screening og generelle erfaringer med PCB Diskussion omkring eventuelle yderligere tiltag 1.2 Baggrund for specialet I Danmark har man ligesom i resten af verden benyttet PCB til forskellige tekniske formål. PCBèr er yderst stabile kemiske stoffer, der blandt andet er gode til at lede varme og gode som elektriske isolatorer. At de samtidig har svært ved at brænde, har gjort dem teknisk velegnede til elektriske apparater, der kunne blive udsat for opvarmning. PCB til tekniske formål er kun blevet fremstillet og solgt som flydende, olieagtige stofblandinger. I byggeriet i Danmark blev PCB anvendt fra ca i alt fra fuger omkring vinduer og døre til oliefyldte transformatorer og kondensatorer. Den væsentligste anvendelse fandt sted i perioden Den 1. januar 1977 blev det i Danmark forbudt, at anvende materialer tilsat PCB, i det der betegnes som åben anvendelse, som f.eks. fugemasse, maling, selvkopierende papir mv. I 1986 fulgte så et totalt forbud mod salg af PCB og PCB-holdige apparater måtte dog stadig anvendes i en overgangsperiode (frem til 1995). I dag er al anvendelse af PCB forbudt, men findes stadig i vores omgivelser. 1 Der findes flere eksempler på forekomsten af PCB i vores omgivelser bl.a. i svanemærket papirlommetørklæder, her forekommer PCB som et biprodukt fra produktionen. Her er acceptkriteriet sat til 2 mg/kg. 2 PCB er bioakkumulerbart, dvs. det op koncentreres gennem fødekæden. På grund af dets kemiske stabilitet er det meget svært nedbrydeligt i naturen. I 2015 blev stofgruppen klassificeret, af den internationale kræftforskningsorganisation IARC (International Agency for Research on Cancer), som "kræftfremkaldende for mennesker", dvs. at alle tilgængelige oplysninger tyder på, at stofgruppen er kræftfremkaldende. 3 Baggrunden for dette speciale er, at PCB findes i meget store dele af den danske bygningsmasse og i vores miljø, dermed kan det have en stor indflydelse på vores sundhed. 1 Miljøstyrelsen (2000). PCB i apparater i Danmark 2 Ecolabelling Denmark (2010). Swan labelling of tissue paper 3 IARC(2016). Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans 6

9 1.3 Problemformulering Dette speciale vil forsøge at redegøre for erfaringer, der er gjort indenfor renovering af PCB, og derigennem give et indblik i de generelle holdninger til emnet. Med udgangspunkt i ovenstående, vil jeg med dette speciale undersøge og besvare følgende: Hvorfor sanerer man, set fra et sundhedsmæssigt synspunkt Hvordan fungerer en termisk stripning i praksis Hvordan håndteres en PCB-sanering bedst muligt 1.4 Afgrænsning Da udgangspunktet for dette speciale er erfaring og resultater med termisk stripning som sanerings-metode, dvs. at varme materialer op til den tilstedeværende PCB er fordampet, afgrænser specialet sig til undersøgelse og beskrivelse af sekundært og tertiært forurenede byggematerialer. Fjernelse af primært forurenede byggematerialer kræver andre metoder. 1.5 Målgruppe Jeg vil forsøge at belyse hvilke forhold der er vigtige i forbindelse med PCB-sanering. Derfor er dette speciale tiltænkt bygherre, entreprenører og rådgivere, der beskæftiger sig med PCBsaneringer af bygninger Metode Jeg forventer at besvare rapportens problemstillinger ved at indhente empiristisk data og foretage de nødvendige undersøgelser og informationssøgninger, dette gøres ved hjælp af kilder opstillet i kildehenvisningen, samt ved interviews og samtaler med forskellige aktører indenfor branchen. 7

10 2. Generelt om PCB. PCB er en gruppe af klorerede organiske stoffer, de såkaldte polychlorerede biphenyler. PCB dannes ikke naturligt, men er siden først i dette århundrede blevet fremstillet i industrien. PCB er en sundhedsskadelig stofgruppe, der kan skade både mennesker og miljø. En anden uheldig egenskab ved PCB er at, det ved brand kan omdannes til langt mere giftige stoffer. De har været anvendt bl.a. i transformatorer, til brandhæmning, og som blødgørere i fugemasser. Fælles for PCB-forbindelser i byggematerialer er, at de kan frigives til omgivelserne, og at PCB efter årtier stadig kan udgøre en betragtelig del af materialet. PCB-forbindelser er svært nedbrydelige og ophobes i miljøet, i fødekæden og i mennesker. På befolkningsniveau stammer PCB i mennesker overvejende fra føden, særlig fisk, mælkeprodukter og kød, men på det individuelle niveau tyder undersøgelser fra Tyskland og Sverige på, at PCB også i væsentlig omfang kan stamme fra indeklimaet, hvis man i længere tid har opholdt sig i bygninger med PCB-holdige byggematerialer. Frigivelse af de forskellige congenere til luften fra bygningsmaterialer afhænger bl.a. af koncentrationen i materialet og damptrykket for de enkelte congenere. Det er tidligere vist, at det overvejende er lavt klorerede og dermed nogle af de ikke-dioxin lignende PCBforbindelser, som primært afdamper og forekommer i de højeste koncentrationer i indeluften Kemisk struktur Polychlorerede biphenyler, omfatter en gruppe chlorerede forbindelser, der består af 2 sammenknyttede, seksledede benzenringe (biphenyl) med 1 til 10 chloratomer. Der findes 209 mulige forskellige varianter af PCB såkaldte PCB-congenere. De forskellige congenere har varierende fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber. Bionedbrydeligheden for PCB med lavt chlorindhold er moderat, mens PCB-congenere med højt chlorindhold er svært nedbrydelige både fysisk, kemisk og biologisk. PCB's persistens stiger generelt med antallet af chloratomer. Især de lavere chlorerede PCB-congenerer, kan i et vist omfang fordampe, og dermed spredes fra de materialer de har indgået i. Fra et toksikologisk synspunkt kan PCB inddeles i to grupper en som ligner dioxiner og en som ikke ligner dioxiner. Dioxinlignende PCB består af 12 congenere, som har samme toksikologiske egenskaber som dioxin (polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og dibenzofuraner (PCDF)). De resterende PCB-congenerer har ikke dioxinlignende egenskaber, men har andre toksikologiske profiler. Ikke-dioxinlignende PCB udgør mængdemæssigt hovedparten af de tekniske produkter f.eks. fugemasse - som PCB indgår i, mens de dioxinlignende PCB kun forekommer i lave 4 Sundhedsstyrelsen (2012). PCB eksponering i Farum Midtpunkt 8

11 koncentrationer, der imidlertid, sammen med PCDF, der forekommer som forurening i PCB, har en signifikant toksikologisk betydning. 5 De enkelte congener benævnes med et nummer, der stiger efter antallet af chloratomer og deres placering på molekylet. PCB 1, PCB 2, PCB 3 er således betegnelserne for de letteste congener, med kun et chloratom. De adskiller sig fra hinanden ved, at chloratomet sidder på forskellige steder i molehylet. PCB 209 er med ti chloratomer den tungeste PCB. Figur 1: Skematisk billede af et bifenylmolekyle. 2-6 og 2`-6` repræsenterer brintatomer, der ved fremstilling af PCB kan substitueres med kloratomer. (Miljøstyrelsen, 2011) Ved analyse af materialer for indhold af PCB analyserer man for 7 congener: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180. Mængden af disse syv congener benævnes PCB 7. Den samlede koncentration af alle 209 congener, betegnet PCB Total beregnes i tertiære forureninger som 5 gange koncentrationen af PCB 7. 6 Resultater af materialeprøver kan være angivet i mg/kg eller ppm (parts per million enheder). Er der tale om beton, kan resultatet af analysen være angivet i mg/kg TS, hvor TS står for tørstof. 1 mg/kg = 0,001 g/1000 g = 1 g/ g = 1 g/1x10 6 g = 1 ppm Er koncentrationen 1 ppm, udgør PCB 1 g ud af 1 ton materiale. Et PCB-indhold (PCB Total ) på mg/kg i eksempelvis fugemasse svarer til 100 g/kg, dvs. 10 % af fugens vægt består af PCB. Resultaterne af luftprøveanalyser angives i ng/prøverør eller ng/m 3, hvis man opgiver det samlede luftvolumen. 7 5 Miljøstyrelsen (2011). PCB-Fakta ark 6 Dansk Standard, DS/EN Andersen (2013). SBI Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger 9

12 Man opdeler ofte PCB-congener efter, om de er dioxinlignende (DL) eller ikke-dioxinlignende (NDL), fordi de har forskellige toksiske virkningsmekanismer. Dioxiner er en fælles betegnelse for polychlorerede dibenzo-para-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) Effekter af PCB (toksicitet) PCBèr kan optages i kroppen via tre veje: Via indtagelse gennem kosten Ved indånding Via hudkontakt. Generelt sker den største udsættelse af befolkningen for PCB via fødevarer. PCB ophobes i fødekæder, hvor fed fisk, kød, mælk og mejeriprodukter er de væsentligste kilder. Herudover kan den enkelte være udsat for PCB fra byggematerialer, som herved yderligere bidrager til PCB indtaget. Hvis der ophobes meget PCB i kroppen, kan det medføre alvorlige sundhedsskader. Afhængigt af typen af PCB, kan PCB virke toksisk på lever, immunsystem og nervesystem samt være hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende. Der er generelt ikke bekymring for akutte skader ved kortvarig udsættelse for selv stærkt forhøjede niveauer. Derimod er der grund til bekymring ved udsættelse for forhøjede niveauer over længere tid, hvor stoffet gennem ophobning kan medføre sundhedsskadelige effekter. På den baggrund skal man være opmærksom på gentagne eller vedvarende påvirkninger fra indeklimaet og kosten, der kan medføre en ophobning af PCB i kroppen, og som kan medføre øget risiko for sundhedsskadelige effekter. I bygninger, som indeholder PCB-holdige byggematerialer, sker der en afgivelse af PCB til indeluften, hvorved PCB optages i kroppen via indånding. Dette bidrag af PCB vil primært bestå af lavt chloreret PCB, mens bidraget fra kosten i højere grad består af højt chloreret PCB. Undersøgelser har vist forhøjet PCB-niveau i blodet hos beboere i bygninger med PCB-fuger. 9 Helbredseffekter af PCB omfatter skader på hud og reproduktion. På baggrund af dyreforsøg mistænkes PCB også at kunne påvirke bl.a. lever, mave-tarm kanal, skjoldbruskkirtel, immunapparatet og det hormonelle system. Ud fra den nuværende viden er det de såkaldt dioxinlignende congenere, som er mest toksiske. Kendskab til deres effekt har man primært fra studier af indtagelse via kosten både hos mennesker og forsøgsdyr. Studier med forsøgsdyr og oprensede PCB-blandinger og enkelte congener har ligeledes vist toksiske effekter af de ikke-dioxinlignende congenere Miljøstyrelsen (2011). PCB-Fakta ark 9 Miljøstyrelsen (2011). PCB-Fakta ark 10 Sundhedsstyrelsen (2012). PCB eksponering i Farum Midtpunkt 10

13 2.3 Kildetyper PCB har den egenskab, at det spredes fra de materialer, hvor det oprindeligt er anvendt, de primære kilder. Ved kontakt med andre materialer, spredes PCB via diffusion ind i de tilstødende materialer, de sekundære kilder. Herudover har PCB den egenskab, at det langsomt fordamper fra de materialer hvori den oprindeligt er tilsat såvel som de sekundære kilder. Efter at være fordampet optages PCBèn fra luften af alle de tilstedeværende overflader og trænger ind i materialerne. Disse benævnes tertiære materialer. Nedenfor er vist og beskrevet de forskellige kildetyper. 11 Figur 2: Principskitse for de tre typer af PCB-kilder i forurenede bygninger. (SBI 241) Primære kilder er byggevarer, der oprindeligt var tilsat PCB, og som stadig kan indeholde betydelige mængder PCB. Mængden vil her ofte være i størrelsesordenen procent af vægten af det givne materiale. Materialer der typisk fungerer som primære kilder er: Elastiske og plastiske fugemasser Kantforsegling og monteringsmateriale, såsom kit og fugebånd, i termoruder Maling og brandhæmmer Plastkabler og gulvbelægning Primære kilder er karakteriserede ved en jævn fordeling af PCB i hele emnet. Koncentrationerne varierer meget fra mg/kg i vindueskit omkring termoruder til op til mellem og mg/kg (20 og 40 %) i elastiske fuger. Sekundære kilder er byggematerialer, som oprindeligt ikke indeholdt PCB, men som via direkte kontakt med de primære kilder nu indeholder PCB. I sekundære kilder kan PCB-koncentrationen 11 Andersen (2013). SBI Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger 11

14 tæt på den primære kilde være betragtelig. Mængden vil her ofte være i størrelsesordenen promille af vægten og meget varierende. Sekundære kilder er karakteriserede ved en kraftigt faldende koncentration af PCB fra kontaktfladen med den primære kilde. De højeste koncentrationer i sekundære kilder overstiger sjældent mg/kg. Indtrængningsdybden i de sekundære kilder (murværk, beton, vinduesrammer o. lign). Er typisk i størrelsesorden 1-10 cm. Indtrængningsdybden i de tilstødende materialer varierer dog meget og er bl.a. stærkt afhængig af porøsiteten af materialet. Koncentrationen af PCB i de sekundære kilder varierer fra niveauer omkring 1 mg/kg TS (0,0001 %) til niveauer omkring mg/kg TS (0,1 %). Tilstedeværelse af sekundære kilder behøver ikke betyde, at der er en påvirkning af indeluften med PCB. I sager, hvor der er konstateret PCB i indeluften, er det generelt konstateret, at PCB er spredt til indendørs inventar og bygningsdele, som ikke er i direkte kontakt med de primære kilder. Spredningen skyldes, at PCB i indeluften adsorberes til overfladen af inventar, vægge, lofter, gulve og møbler. 12 Tertiære kilder er en fælles betegnelse for de kilder som ikke indeholder PCB eller har haft direkte kontakt med primære kilder. Da PCB fra de primære og sekundære kilder fordamper til luften, kan tertiære kilder indeholde PCB, fordi de optaget PCB fra indeluften. Tertiære kilder er karakteriserede ved overfladenære forureninger med koncentrationer, der sjældent overskrider mg/kg. Typisk aftager koncentrationen til under 0,1 mg/kg inden for en afstand på 5 mm fra den eksponerede overflade. I en bygning med PCB i byggematerialerne vil langt den største mængde PCB findes i de primære kilder, men de sekundære og tertiære forureninger kan betyde, at det ikke er tilstrækkeligt kun at fjerne de primære kilder. I enkelte tilfælde har man konstateret at flytning af inventar og møbler fra en PCB-belastet bygning til en bygning, som ikke indeholdte PCB, kan have en stor effekt på koncentrationsniveauet i den nye bygning. Dette skyldes resultatet af afdampning fra det kontaminerede inventar og møbler. Koncentrationen i de tertiære kilder afhænger af en lang række faktorer som luftens koncentration, eksponeringstid, temperaturen og overfladens evne til at optage og binde PCB Miljøstyrelsen (2011). PCB-Fakta ark 13 Miljøstyrelsen (2011). PCB-Fakta ark 12

15 2.4 Spredning af PCB til tilstødende materialer PCB i primære kilder har med tiden spredt sig til de omgivne bygningsdele, i koncentrationer, der er så høje, at disse materialer ofte ikke kan anvendes frit, selv efter de primære kilder er blevet fjernet. Spredningen fra de primære kilder sker både via kontaktdiffusion, hvor der er direkte fysisk kontakt med primærkilden, hvilket resulterer i dannelsen af sekundære kilder, og gennem luften via fordampning, hvilket resulterer i tertiære kilder. Den samlede mængde materialer, hvori der i dag forekommer PCB i koncentrationer, der påvirker mulighederne for at genbruge materialerne, er derfor mange gange større, end den mængde hvori der oprindeligt er anvendt PCB. Der er mange faktorer, der indvirker på hvor meget en primær kilde påvirker de omgivne materialer. Det er derfor ikke muligt at forudsige i hvilket omfang de primære kilder har givet anledning til dannelse af sekundære og tertiære kilder Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger Normalt fastsættes grænseværdier og aktionsværdier ud fra det tolerable daglige indtag (TDI), men der findes ikke en international anerkendt TDI for ikke-dioxinlignende PCB eller PCB Total. For at forbedre risikohåndteringen har nogle lande dog fastlagt deres egen TDI for PCB Total. 15 Det er Sundhedsstyrelsen der rådgiver de involverede myndigheder om, hvilke niveauer af PCB i luften inden døre, der kan føre til behov for renovering og / eller øget ventilation og rengøring af bygningen af sundhedsmæssige hensyn. PCB er uønsket i indeklimaet, der vil dog være en afvejning af den potentielle risiko for helbredsskader i forhold til de ulemper og udgifter, der er forbundet med en renovering, flytning mv. Sundhedsstyrelsen foreslår, at der anvendes de såkaldte aktionsværdier. Der er fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluft: 16 Niveauer over 3000 ng PCB/m 3 luft indebærer, at der skal gribes ind med kildefjernelse og / eller forsegling uden unødig forsinkelse. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. Disse vil sædvanligvis omfatte optimering af ventilation, temperaturregulering og intensiveret rengøring, afpasset efter det aktuelle rengøringsniveau og bygningens brug. Niveauer i intervallet ng PCB/m 3 luft indebærer, at der på sigt skal gribes ind for at bringe koncentrationen under 300 ng/m 3. Det anbefales, at der umiddelbart 14 Miljøstyrelsen (2014). Termisk stripning af PCB fra sekundært og tertiært forurenede byggematerialer 15 Andersen (2013). SBI Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger 16 Miljøstyrelsen (2011). PCB-guiden - Aktionsværdier for indeluften 13

16 iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. De midlertidige foranstaltninger vil kun lette forureninger kunne forventes at nedbringe niveauet til under 300 ng PCB/m 3, hvorfor kildefjernelse og / eller indkapsling ofte vil være påkrævet. I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå: Bygninger, som bruges af børn og yngre, prioriteres Bygningens anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB i intervallet ng PCB/m 3 kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCB-belastning svarende til opholdstiden. Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (f.eks. gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte. Ved niveauer under 300 ng PCB/m 3 forstås at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko. Figur 3: Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier (Sundhedsstyrelsen, 2011) 14

17 På grundlag af aktionsværdierne kan der foretages en yderligere risikovurdering, baseret på opholdstid/eksponering i de konkrete sager. 17 Det tilrådes, at der ved niveauer over ng/m3 sker følgende: Beboerne/brugerne af bygningen orienteres om fundet og rådgives om hvilke tiltag, der umiddelbart kan iværksættes for at mindske PCB i indeluften. Der bør herefter laves en handlingsplan for, hvorledes problemstillingen løses mere permanent. Planen skal gennemføres uden unødig forsinkelse. I situationer med eksponeringer over 3000 ng PCB/m 3, som ikke forventes reduceret indenfor acceptabel tid, skal det overvejes hvorvidt bygningen skal kondemneres. Ved niveauer mellem ng PCB/m 3, bør brugerne orienteres om fundet og rådgives om hvilke tiltag, der umiddelbart kan gøres for at mindske PCB i indeluften. 2.6 Anvendelse af PCB i dansk byggeri I byggeriet i Danmark blev PCB anvendt fra ca i alt fra fuger omkring vinduer og døre til oliefyldte transformatorer og kondensatorer. Den væsentligste anvendelse fandt sted i perioden Den 1. januar 1977 blev det i Danmark forbudt, at anvende materialer tilsat PCB, i det der betegnes som åben anvendelse, som f.eks. fugemasse, maling, selvkopierende papir mv. I 1986 fulgte så et totalt forbud mod salg af PCB og PCB-holdige apparater måtte dog stadig anvendes i en overgangsperiode (frem til 1995). I dag er al anvendelse af PCB forbudt, men findes stadig i vores omgivelser. Det er vigtigt at huske, at PCB blev anvendt på grund af sine enestående tekniske egenskaber. PCB var et relativt dyrt kvalitetsprodukt. Indholdet af PCB har medført en meget lang levetid for disse produkter og som konsekvens heraf er mange af disse produkter fortsat i brug. Det har medført, at PCB-holdige byggematerialers levetid er blevet underestimeret, og det forventede fald i mængden af PCB-holdigt byggeaffald er derfor ikke indtruffet Miljøstyrelsen (2011). PCB-Guiden - Afhjælpningstiltag 18 Miljøstyrelsen (2000). PCB i apparater i Danmark 15

18 Anvendelse Elektroniske formål: Store kondensatorer Små kondensatorer Transformatorer til højspænding Omtrentlig periode med forsyning af PCBholdige produkter til anvendelsen Anslået totalforbrug i Danmark i perioden, i ton Sum (afrundede tal) Som blødgører: Maling Lim, fugemasser mv. Andet: Selvkopierende papir Varmetransmissionsvæsk e, hydraulikolie, skæreolie, immersionsolie Som følgestof (i papir, foderstoffer mv.) <10 <60 I alt (afrundet tal) Figur 4: Tidligere anvendelser af PCB i Danmark. (Miljøstyrelsen, 1983) Ovenstående figur er resultatet af et studie gennemført i 1983 omhandlende omsætningen og ophobningen af PCB i det danske samfund. Her identificerede man de forskellige anvendelser af PCB, samt fremlagde vurderinger af hvor meget PCB der var brugt i samfundet frem til Den samlede mængde PCB anslås til tons. Den største mængde anslås at udgøres af fugemasser, med termoruder som den næststørste enkeltkilde. Mængderne i maling er meget usikkert bestemt, men det samlede mængde er sandsynligvis noget lavere end mængden i fugemasser, selvom maling med PCB kan findes i en større del af alle bygninger. Mængden af PCB i gulvbelægninger er også meget usikkert bestemt, men vurderes under alle omstændigheder at være en af de mindre kilder. 19 Bek. nr. 18, 1976: Bekendtgørelse om begrænsninger i indførelsen og anvendelsen af PCB og PCT. Miljøministeriet, København, Citeret af Hansen og Grove (1983). 16

19 Antallet af bygninger med PCB i fugemasser, maling eller gulvbelægninger Tilbageværende mængder af PCB i materialer Estimaterne for tilbageværende mængde af PCB i fugemasser, termoruder, kondensatorer i lysarmaturer er i god overensstemmelse med tilsvarende estimater foretaget i Norge. Det estimeres, at der stadig er 5-15 tons PCB i termoruder, og at en væsentlig del af den mængde, der aktuelt bortskaffes formentlig ikke bortskaffes i overensstemmelse med reglerne for farligt affald. Det samme synes at være tilfældet for lysarmaturer med kondensatorer, hvor den tilbageværende mængde anslås til 2-7 tons PCB. 20 Den samlede mængde af PCB i byggematerialer og i kondensatorer til lysarmaturer er vist i nedenstående tabel. Figur 5: Tilbageværende mængder af PCB i bygninger i Danmark (Grontmij & COWI, 2013) 20 Grontmij & COWI (2013). Kortlægning af PCB i materialer og indeluft 17

20 3. Lovgivning Følgende afsnit vil redegøre for de forskellige lovgivningsmæssige aspekter der ligger til grund for hvordan man forholder sig til PCB i dag. Afsnittet vil komme ind på historien bag, samt de nuværende reglerne for hvordan PCB skal håndteres. 3.1 Baggrund PCB har været forbudt at anvende siden 1977, forbuddet gjaldt dog ikke brugen af PCB i lukkede anvendelser såsom visse elektriske apparater, transformatorer og kondensatorer. Al anvendelse af PCB har været forbudt siden 1995, men er fortsat et problem i bygninger, hvorfra det kan spredes til miljøet. Der er iværksat en række initiativer siden 1977, men det har vist sig at der er behov for en øget indsats. PCB findes længere tid i bygninger end forventet og udbredelsen af PCB i bygninger kendes ikke, og der er usikkerhed om, hvordan man finder frem til risiko-bygninger, hvor der er behov for målinger af PCB i indeluften. Desuden ser det ud til, at bortskaffelse af PCB ikke altid sker efter reglerne Stockholm-konventionen Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (Persistent Organic Pollutants (POP`s)) er en global traktat for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod kemikalier, som forbliver intakte i miljøet i lang tid, spredes geografisk, ophober sig i fedtvæv hos mennesker og vilde dyr, og har skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet. Oprindeligt bestod konventionens liste af 12 miljøgifte, der ofte omtales som `The Dirty Dozen`, eller `det beskidte dusin`. Siden er der blevet tilføjet flere andre kemikalier til listen. Figur 6: `Det beskidte dusin`, og hvilken kemikalie-gruppe de tilhører. (UNEP.ORG/SESSION08) 21 Miljøstyrelsen (2011). PCB-Guiden - Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger 18

21 Da POP`s har en langtrækkende transport i miljøet, er dette et globalt problem som ingen regering alene kan beskytte sine borgere eller deres omgivelser imod. Som reaktion på dette, kræver Stockholm-konventionen at parterne træffer foranstaltninger til at fjerne eller reducere udslip af POP`s i miljøet. Stockholm-konventionen blev vedtaget den 22. maj 2001 i Stockholm, og trådte i kraft den 17. maj 2004 og har i alt 172 medlemslande. Konventionen er i EU implementeret i den såkaldte POPforordning, og administreres af De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) og er baseret i Geneve, Schweiz Regeringens handlingsplan Regeringen fremsatte derfor i maj 2011 en handlingsplan for PCB i bygninger, der skulle give et bedre grundlag for identifikation, håndtering og bortskaffelse af PCB. En række myndigheder har ansvaret for indsatsen mod PCB: Miljøstyrelsen - affaldshåndtering af PCB Arbejdstilsynet - arbejdsmiljø ved fjernelse af PCB Sundhedsstyrelsen - sundhed og aktionsværdier Trafik- og Byggestyrelsen - rådgivning om håndtering af PCB i byggematerialer og indeluft Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet - regler for sundhedsfarlige boliger og opholdsrum Figur 7: Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger. (PCB-guiden) 22 UNEP (2016). Stockholm Convention 19

22 Handlingsplanen går først og fremmest ud på at skaffe øget viden som forudsætning for en effektiv indsats med identifikation, håndtering og bortskaffelse af PCB. På det sundhedsmæssige område mangler der viden om, hvordan PCB i indeluften belaster personer i forhold til det PCB, man får fra kosten. Det kan give en bedre risikovurdering af, hvor farligt PCB i indeluften er, og om der er behov for justering af grænseværdier. Bygninger fra 1950 til 1977 undersøges mht. bygningstyper, byggematerialer og indeluft, så man får et bedre billede af, hvor PCB kan forekomme, og hvor der kan være risiko for et forhøjet niveau af PCB i indeluften. Der laves også forsøg med konkrete renoveringer i udvalgte bygninger, for at identificere de bedste metoder til, at en PCB-renovering kan ske på den bedste og mest omkostningseffektive måde Håndtering af bygge- og anlægsaffald Som et led i handlingsplanen fastsatte regeringen en række initiativer på affaldsområdet. Initiativerne i handlingsplanen skal bidrage til en fortsat stor anvendelse af bygge- og anlægsaffald samtidig med en høj grad af sikkerhed for, at der ikke sker en uacceptabel spredning af PCB i miljøet. De væsentligste initiativer på området er 24 : Grænseværdi: Miljøstyrelsen vil som det første igangsætte arbejdet med at fastlægge en national grænseværdi for, hvornår indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at affaldet kan anses for at være uforurenet og dermed egnet til videre anvendelse. Dette vil hjælpe kommunerne og bygherrer til at sikre, at det kun er uforurenet bygge- og anlægsaffald, der anvendes ved bygge- og anlægsprojekter, og at PCB-forurenet bygge- og anlægsaffald sendes til destruktion eller deponering. Vejledningsmateriale: Der er afsat midler til, at Miljøstyrelsen kan gå i gang med at indsamle oplysninger om fund af PCB i bygge- og anlægsaffald fra gennemførte renoveringer og nedrivninger af bygninger. På grundlag af disse oplysninger præciseres det i vejledning om håndtering af PCB-holdigt affald, hvor man i forbindelse med renovering og nedrivning især skal være opmærksom på, at der kan forekomme PCB i bygninger, således at PCB-holdigt byggeaffald frasorteres og håndteres korrekt. Herudover gennemføres en kortlægning af den eksisterende viden om spredning af PCB fra fuger til beton, der sammen med eventuelle indsamlede data om dette, vil danne grundlag for en vejledning om frasortering af PCB-forurenet beton. Miljøkortlægning og anmeldelse: Der etableres en koordineret kortlægnings- og anmeldelsesordning ved renovering og nedrivning af visse bygninger, den såkaldte ENS kortlægning. Dette indebærer en formalisering af den miljøkortlægning af bygninger forud for nedrivning eller renovering, som er nødvendig for at overholde den gældende lovgivning om 23 Miljøstyrelsen (2011). PCB-Guiden - Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger 24 Miljøstyrelsen (2011). Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 20

23 adskillelse af materialer med PCB fra andet affald. Kortlægning og anmeldelse vil sikre, at bygherrer og entreprenører identificerer forekomsten af PCB i bygningen og dermed kan opfylde lovgivningens krav til, at arbejdsmiljø og affald håndteres korrekt i forbindelse med nedrivning og renovering. Anmeldelsen vil lette tilsyn med arbejdsmiljø og det kommunale tilsyn med håndtering af byggeaffald. De overordnede formål med ENS kortlægningen er: At PCB-holdige materialer identificeres i forbindelse med renovering eller nedrivning af bygninger, således at der tages hensyn til arbejdsmiljøet, og således at det PCB-holdige affald frasorteres på nedrivningsstedet. At kunne identificere sammenhængen mellem PCB-niveauet i byggematerialer og i indeluften, således at en målrettet indsats i forhold til nedbringelse af PCB i indeluften, kan tilrettelægges. At give øget viden om, hvilke typer af PCB der typisk forekommer i byggematerialerne, og hvilke typer PCB, som afdamper til indeluften. At vurdere den resterende mængde af PCB i den danske bygningsmasse med baggrund i en vurdering af migration af PCB til tilstødende materialer. Krav til selektiv nedrivning ved større bygninger: Visse større nedrivningsprojekter skal gennemføres ved selektiv nedrivning, og der skal være sikkerhed for, at disse nedrivninger gennemføres på kvalificeret vis. I den sammenhæng skal uddannelse, mulige certificeringskrav eller andre tilsvarende måder at sørge for kvaliteten i nedrivningsarbejdet drøftes og fastsættes i samråd med branchen og andre parter. Faglig udredning om farlige stoffer i byggeaffald: Der iværksættes en større faglig udredning om farlige stoffer i byggeaffald, herunder PCB, som vil danne grundlag for fastlæggelse af krav til håndteringen af dette affald. 3.5 Vejledning om håndtering og deponering af farligt affald Som det fremgår af POP-forordningens regler på området, kan affald med et PCB-indhold mellem 0-50 mg/kg håndteres på flere forskellige måder 25. I forhold til grænseværdierne for håndtering af affald har miljøstyrelsen overfor EU-kommissionen forsøgt at få klarlagt gældende regler. Der har dog eksisteret en del forvirring på området, da retningslinjerne i POP-forordningen er modstridende og samtidig heller ikke juridisk bindende. 26 Det er med baggrund i dette at miljøstyrelsen er kommet med deres anbefalinger. 25 EU`s tidende (2010). EU`s forordning om persistente organiske miljøgifte 26 Miljøstyrelsen (2009). Brev til/fra kommissionen om PCB (Se bilag 4 + 5) 21

24 Miljøstyrelsens anbefaling baserer sig på, at POP-stofferne er blandt de farligste miljøgifte, som findes, og som derfor først og fremmest helt bør undgås. Hvad angår deponering af PCB-holdigt affald anbefales det, at dette bør ske på følgende måde 27 : Affald, hvor PCB-indholdet i affaldet er mindre end 0,1 mg/kg, betragtes ikke som forurenet med PCB og kan genanvendes efter nærmere regler og ved anmeldelse til kommunen. Affald, hvor PCB-indholdet i affaldet er mindre end 1 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for inert affald. Affald, hvor PCB-indholdet i affaldet er mellem 1 og 10 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for mineralsk affald. Affald, hvor PCB-indholdet er mellem 10 og 50 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for blandet affald. Affald, hvor PCB-indholdet i affaldet er over 50 mg/kg, skal destrueres på godkendt forbrændingsanlæg eller deponeres underjordisk (i udlandet). 27 Miljøstyrelsen(2011). Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 22

25 4. Termisk stripning Metoden termisk stripning, også kaldet udbagning, er en afhjælpningsmetode, der udnytter, at emissionen af PCB fra byggematerialer stiger ved stigende temperatur. Gennem opvarmning af materialerne øges mængden af PCB på gasform. Det øger mobiliteten af PCBèn og dermed fordampningen. Under opvarmningen kan der fjernes en mængde PCB, der under normale omstændigheder vil tage år om at fordampe. 28 Første gang man forsøgte sig en termisk stripning var på Gadstrup skole i Roskilde. Her blev skolen tømt for inventar og store ovne blev sat ind, som kunne opvarme bygningerne. I løbet af tre uger stod ovnene og opvarmede bygningerne, og mens der normalt var en koncentration af PCB på ng/m 3 ved almindelig stuetemperatur, steg koncentrationen til hele ng/m 3 i de opvarmede bygninger. Luften blev suget ud gennem enorme kulstoffiltre, der filtrede PCBèn fra den varme luft, der blev ført ind i bygningerne igen. Dette gøres for at holde varmeudgifterne nede. Forud for renoveringen var der blevet taget en masse prøver af vægge, døre, ovenlys og isolering, som blev opvarmet i almindelige miniovne for at teste, hvor meget PCB der gassede af under opvarmningen. Tre uger efter den termiske stripning havde fundet sted, så man at koncentrationen var reduceret fra de ng/m 3 til 130 ng/m 3, hvilket er langt under grænseværdien. Projektet viste sig at være en succes, da koncentrationen af PCB, var faldet enormt. Det var første gang i verden, at det var lykkedes at renovere en bygning for PCB ved at foretage en termisk stripning 29 Figur 8_ Container til rensning af luft i kulfiltre (Bygningsfysik.dk) 28 Andersen (2013). SBI Renovering af bygninger med PCB 29 Karkov (2016). Kemiker kan spare Danmark for millioner kroner 23

26 4.1 Teori Damptrykket er generelt lavt for alle congener. Det betyder bl.a., at mere end 30 år efter PCB blev forbudt i Danmark, er stofferne kun i ringe grad fordampet og findes stadig i høje koncentrationer i de originale materialer. Især PCB-congener med et højt chlorindhold er relativt tungt flygtige, og deres damptryk har tendens til at falde, jo højere klorindholdet er. Congenernes damptryk afhænger meget af temperaturen. Det har betydning for målinger af PCB i indeluft, fordi PCB-koncentrationen i luften kan variere alene pga. skiftende temperaturer inden for en måleperiode eller imellem måleperioder, der sammenlignes. Afhængigheden mellem temperatur og damptryk er grundlag for brug af termisk stripning som afhjælpningsmetode. Figur 9: Afhængighed mellem damptrykket for de syv congener og temperaturen (SBI 242) Under hele PCB-renoveringen bliver luften renset gennem kulfiltre, der tilbageholder PCBèn, sådan at afkastluften til det fri overholder miljøkravene om et meget lavt PCB indhold. Under opvarmningen bliver luften for størstedelen recirkuleret af hensyn til varmespild, og her er det nødvendigt at rense luften, for at sikre effekt af opvarmningen. Kulfiltrene bliver testet løbende under renoveringen, så det sikres, at kullet ikke bliver mættet af PCB. Ved PCB-renoveringens afslutning tilbageholder kulfiltrene størstedelen af PCBèn (Trampe, 2016). 30 Primære kilder indeholder så store mængder af PCB, at de ikke kan udbages, men skal fjernes før opvarmningen påbegyndes. I hvilket omfang de sekundære kilder kan udbages, afhænger af hvordan materialet svarer igen på en opvarmning og afhænger desuden af den konkrete materialetype og omfanget af PCB forurening Trampe, T (Marts 2016) Noter i forbindelse med møde (J. Jensen, Interviewer)(Se bilag 2) 31 Golder Associates (2015). Oplæg til pilotprojekt for PCB-sanering på Hedelyskolen 24

27 4.2 Prøvetagning af materialer Over tid indstiller der sig en dynamisk ligevægt mellem luftens koncentration og koncentrationen i den enkelte overflade. Det betyder, at i det øjeblik, den primære kilde svækkes eller fjernes, begynder de tertiære kilder, at afgive mere af den optagne PCB end den optager fra luften. På den måde kan tertiære kilder i vidt omfang opretholde koncentrationerne i lange tidsrum efter den primære kilde er fjernet. Koncentrationen i de tertiære kilder afhænger af en lang række faktorer som luftens koncentration, eksponeringstid, overfladens evne til at optage og binde PCB, temperaturen med videre. Ved forhøjede koncentrationer af PCB i indeklimaet er det derfor nødvendigt, også at prøvetage overflader, der ikke har været i direkte kontakt med den primære kilde og undersøge dem for, hvor meget PCB de afgiver til luften igen. Der er konstateret PCB-holdige fuger både udendørs og indendørs, og man skal derfor både indvendige og udvendige fuger. Det har vist sig, at der kan være på indholdet af PCB i fuger, både i forhold til type, placering og påvirkning fra vejrlig. Selv i samme fuge rundt om et vindue kan der være markante forskelle i koncentrationen. Dette er en udfordring ved prøvetagning, da det ikke umiddelbart er nemt at vurdere, hvor repræsentativ en prøve er. Antallet af nødvendige fugeprøver afhænger af: Byggeriets størrelse Variation i fugetyper og udseende Formålet med prøvetagning Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem PCB koncentrationen i et materiale og dets evne til at afgive PCB til luften. Erfaringerne viser, at selv tilsyneladende ens materialer i samme rum kan have meget forskellig opførsel. Ved test af den enkelte fraktions opførsel er det derfor vigtigt, at prøverne udgør et repræsentativt udsnit af fraktionen. 32 Det er vigtigt at få prøvet af hvor meget og hvor længe, det er nødvendigt at udbage, at får tingene prøvet af i forhold til materialer. Hvordan reagerer murstene, hurtigere eller langsommere? Hvad sker der med de andre bygningsdele? (Møgelhøj, 2016) 33 Vi undersøgte bygningen så godt vi kunne i forhold til at finde ud af hvad de forskellige materialer kunne holde til, men alligevel vil der være ting man ikke kan forberede sig på (Holstein, 2016) Golder associates (2015). Termisk stripning af materialer fra Hedelyskolen for PCB 33 Møgelhøj, J (Marts 2016). Noter i forbindelse med møde (J. Jensen, Interviewer) (Se bilag 1) 34 Holstein, S (Marts 2016). Noter i forbindelse med møde (J. Jensen, Interviewer) (Se bilag 3) 25

28 5. Bygningsundersøgelse Følgende afsnit vil redegøre for de undersøgelser der skal til for at bestemme hvorvidt en bygning har uacceptable mængder af PCB. Jeg vil i afsnittet også beskrive nogle af de metoder der bruges til at kortlægge PCB i bygninger, samt redegøre for de erfaringer der er gjort på området. Nedenstående figur illustrerer det overordnede forløb af en bygningsundersøgelse, dels med fokus på det sundhedsmæssige og dels med fokus på renovering eller nedrivning. Figur 10: Skematisk forløb af forundersøgelse (SBI 241) 5.1 Forundersøgelse En forundersøgelse er første skridt på vejen til at klarlægge om der er PCB i bygningen. Den omfatter en bygningshistorisk gennemgang, en visuel inspektion og eventuelt en eller flere kortlægninger. Den visuelle inspektion be- eller afkræfter behovet for en kortlægning. Ved kortlægningen tages prøver til kemisk analyse for at afgøre, hvorvidt der er PCB i bygningen og i givet fald, hvor og hvor meget der er. Forundersøgelsen foregår typisk trinvist: Bygningshistorisk gennemgang Visuel inspektion af bygningen Indledende kortlægning med prøvetagning Opfølgende kortlægning med mere omfattende prøvetagning En bygningshistorisk gennemgang omfatter blandt andet opførelses år, anvendte materialer, vedligeholdelses arbejder og eventuelle renoveringer. En forudsætning for at undersøge en 26

29 bygning har også noget at gøre med typen af brugere, f.eks. vil man typisk starte med de svageste og mest udsatte borgere dvs. vuggestuer og børneinstitutioner. Da børn op til 6-7 års alderen er mest modtagelige overfor bivirkninger. Hernæst vil man så kigge på om bygningerne er bygget i risikoperioden, fra De vigtigste faktorer der spiller ind i forbindelse med en undersøgelse er eksponeringstid og aldersgruppe (Holstein, 2016). 35 Figur 11: Kategorisering af bygning ud fra opførelsesår i BBR-registret(SBI 241) Formålet med gennemgangen er at identificere en eventuel risiko for, at der anvendt PCB-holdige materialer i bygningen. Bekræftes mistanken, vil man foretage en visuel inspektion af bygningen og eventuelt kombinere den med en indledende prøvetagning. Er bygningen stadig i risikogruppen, er der behov for en kortlægning med prøvetagning, der kan be- eller afkræfte om der er anvendt PCB i bygningen. Denne kortlægning vil typisk foregå i to trin, hvor man indleder med en prøvetagning, og derefter foretager en mere omfattende kortlægning. Hvis ikke man laver disse undersøgelser, er det svært at få et overblik over PCB forureningen, og finde frem til fordelene ved afhjælpningsmetoden, i denne sammenhæng termisk stripning. Ved at sørge for hele tiden at fjerne PCB fra indeklimaet får man trukket PCB ud fra overfladen og over i kul som er nemmere at bortskaffe. Kombineret med en kortlægning af de forurenede materialer kan man meget hurtigt og effektivt foretage en PCB-sanering (Trampe, 2016). 5.2 Undersøgelse af sundhedsmæssige forhold Er udgangspunktet en undersøgelse af sundhedsforhold, og viser den visuelle inspektion af bygningen, at mistanken om PCB er aktuel, tages der indledningsvis luftprøver og eventuelle materialeprøver. Luftprøverne skal vise, om koncentrationen af PCB i indeluften er sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Hvis koncentrationerne er for høje, følger en undersøgelse med flere luftprøver og flere materialeprøver. (Se afsnit 2.5, Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger). 35 Holstein, S (Marts 2016). Noter i forbindelse med møde (J. Jensen, Interviewer) (Se bilag 3) 27

30 5.3 Renovering eller nedrivning Er udgangspunktet en renovering eller nedrivning, har bygherre pligt til at klarlægge risikoen for PCB-holdige byggematerialer, ved at foretage en screening af bygningen. Dette gøres gennem besvarelse af en række spørgsmål, der retter sig mod bestemte byggematerialer. Kan man ikke svare nej til alle spørgsmål, er der risiko for PCB-holdige byggematerialer, og bygherre er forpligtet til at foretage en kortlægning. 36 Figur 12: Screeningsskema for PCB (Retsinformation.dk) 36 Miljøministeriet (2012). Affaldsbekendtgørelsen 28

31 6. Udfordringer og omkostninger Følgende afsnit vil redegøre for de udfordringer og omkostninger der er forbundet med hvordan undersøgelser og screeninger finder sted, her er der taget udgangspunkt i samtaler med flere af de ansvarlige aktører på området. Emner dette afsnit vil behandle i forhold til udfordringer er: Aktions- og grænseværdier Håndtering af forskellige kilder Erfaringer med pilotprojekter 6.1 Aktions- og grænseværdier Enkelte målinger vil typisk variere pga. en række skiftende forhold i bygningen og over tid. PCBkildernes type, antal og placering vil betyde noget for PCB-indholdet i luften i de enkelte rum i bygningen, ligesom temperatur og luftskifte har betydning. Derfor skal man redegøre bedst muligt for disse forhold, så det står klart, hvilke betingelser, der er målt under, og hvordan brugerens adfærd og bygningens drift i øvrigt er. Med bruger adfærd menes bl.a.: Er der brugere til stede Hvornår og hvor lang tid, er de til stede Hvordan er rengøringsstandarden Hvor ofte lufter brugerne ud Er der mekanisk ventilation Fungerer ventilationen i givet fald med både tilførsel og aftræk af luft Ryges der i rummene Er der brændeovn / kamin Hvilke aktiviteter danner rummene ramme om Bygningsdriften har også indflydelse, fx kan der være mekanisk ventilation i arbejdstiden eller for daginstitutioners vedkommende ændret opvarmning og rengøring i perioder med ferie. Målinger, der er foretaget under sammenlignelige forhold indendørs, kan falde forskelligt ud, fordi forskellen mellem inde- og udetemperatur og solindfald varierer med årstiden. Det kan påvirke væggenes temperatur og dermed fordampningen fra PCB-kilder, eller det kan ændre luftskiftet. 37 Det amerikanske U.S. Enviromental Protection Agency (EPA) kom i 2015 med forslag for mål for acceptable PCB-koncentrationer i indeluften i skoler og daginstitutioner. Et skoleår er defineret som 180 dage med 6,5 timers ophold om dagen for børn i alderen 3-19 år. For børn under 3 år i daginstitution og for voksne, der arbejder regnes med 8 timers ophold. De forudsætter, at et 37 Andersen (2013). SBI Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger 29

32 indtag på 20 ng/pcb pr. kg ikke forårsager skade, og at der ikke er signifikant eksponering gennem berøring af byggematerialer og i øvrigt et gennemsnitligt indtag af PCB gennem føden. 38 I Danmark er vurderingen dog en anden, her er eksponeringen sat ud fra et højere acceptabelt dagligt indtag, og der tages ikke hensyn til opholdstiden for børn i institution i forhold til koncentrationen af PCB i indeluften. Samtidig er tallene, som EPA kom med, ikke sammenlignelige med danske tal, da koncentrationen af PCB i luften bestemmes på en anden måde end PCB sum7 og en korrektionsfaktor 5 (som beskrevet i afsnit 2.1, Kemisk struktur). Et problem er at der mangler retningslinjer på området i forhold til hvor meget sundhed man får for pengene. Det gør at man navigerer i en masse gråzoner. Der er aktionsværdier der fortæller hvornår man skal reagere, men ikke grænseværdier i forhold til beboernes helbred. Der er endnu ingen der er døde af det. Man har også set at hvis beboere foretager en almindelig jævnlig rengøring i deres lejligheder, kan dette også have en positiv effekt på PCBèn i blodet (Trampe, 2016). 39 Hvis prøver viser et niveau lige under aktionsværdierne på 300 ng PCB pr. m 3, f.eks Så er det svært ikke at reagere på det, der er mange ubekendte faktorer, er prøverne foretaget om sommeren eller om vinteren, er det et udtryk for gennemsnittet på årsbasis osv.. Rent medicinsk mangler der også retningslinjer, f.eks. ville eventuelle grænseværdier for sundhed være forskellige for en skole i forhold til f.eks. et hospice. Det er stort ukendt område, som er svært at forholde sig til, derfor er det nemmere at sætte aktionsværdier end grænseværdier (Holstein, 2016) Kildehåndtering Følgende afsnit tager udgangspunkt i de erfaringer der er gjort ved at bruge termisk stripning som afhjælpningsmetode. En af de helt store udfordringer tidligere, har været, at man ikke vidste hvordan man skulle håndtere PCB. Og man projekterede og planlagde som man sædvanligvis gjorde og tænkte, at hvis bare man fjernede de primære kilder, så var det egentlig nok. Viden og erfaring på området har gjort, at man ved det ikke er nok at fjerne de primære og sekundære kilder, men det er også nødvendigt at fjerne en stor del af de tertiære kilder, og at det nødvendigvis heller ikke er nok bare at fjerne kilderne, da der stadig vil sidde meget PCB tilbage i de resterende materialer som så lige pludselig bliver aktive når man fjerner de andre kilder. Da PCBèn bliver frigivet og er flygtig når den er varm, vil der også være højere niveauer af PCB i indeluften når det er varmt om sommeren, og derved højere temperatur i bygningen, end når det 38 EPA (2016). Fact sheet on practical actions for reducing exposure to PCB`s in schools and other buildings. 39 Trampe, T (Marts 2016) Noter i forbindelse med møde (J. Jensen, Interviewer)(Se bilag 2) 40 Holstein, S (Marts 2016). Noter i forbindelse med møde (J. Jensen, Interviewer) (Se bilag 3) 30

33 er koldt udenfor, og PCBèn ikke bliver frigivet på samme måde. Hvis man ser på en konkret mængde PCB over en 40 års periode, vil mængden falde mindre og mindre jo længere tid der går, da niveauerne bliver lavere. Men ved at opvarme bygningen til f.eks. 50 grader får man niveauet til at falde på måske uger, ved at opvarme til 60 grader får man niveauet til at falde på 4-6 uger, ved at opvarme til 70 grader kan man få den ned på 2 uger (Møgelhøj, 2016). 41 Nedenstående skema, er taget med som eksempel, for at give et indtryk af de forskellige resultater af målinger taget om sommeren og om vinteren. Figur 13: Koncentration af PCB i indeluften (SBI 241) Der er PCB niveauer i nogle materialer som bliver holdt nede af de øvrige høje niveauer i andre materialer, som lige pludselig begynder at stige, og det har man ikke været klar over i lang tid på det her niveau. Og det er derfor vi bruger metoden termisk stripning, hvor vi opvarmer bygningen for at få fjernet års naturlig afgasning på en 3-4 ugers periode. Udfordringen her består så i at definerer hvor meget en kan bygning klare. Hvis du varmer en bygning op til 1000 grader, så står der ikke nogen bygningen tilbage bagefter. Så man er nødt til at tage udgangspunkt i, hvor meget kan den konkrete bygning klare (Møgelhøj, 2016). 42 Det er et stort ukendt felt med mange ukendte faktorer, så man er nødt til at undersøge bygningen i forhold til at finde ud af hvad de forskellige materialer kan holde til, men alligevel vil der være ting man ikke kan forberede sig på. 41 Møgelhøj, J (Marts 2016). Noter i forbindelse med møde (J. Jensen, Interviewer) (Se bilag 1) 42 Møgelhøj, J (Marts 2016). Noter i forbindelse med møde (J. Jensen, Interviewer) (Se bilag 1) 31