ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi"

Transkript

1 ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004

2 1. Bearbejdelse af sporelement-data Indledningsvis skal påpeges, at et bestemt grundstof kan opføre sig som et sporgrundstof i nogle bjergarter og som et hovedgrundstof i andre. Et eksempel er Zr, der i de fleste bjergarter er et sporgrundstof bundet i små korn af det accessoriske mineral zircon, eller findes som "forurening" i pyroxen eller andre mineraler. Under specielle omstændigheder kan Zr være et hovedgrundstof således, som det er tilfældet i de eudialytholdige nephelinsyeniter i Sydgrønland, der kan indeholde mere end 3 % ZrO 2. (Eudialyt er et komplekst Zr-silicat). For sporgrundstoffer gælder, at de, trods det de forekommer i meget lave koncentrationer i smelterne, må konkurrere med hovedgrundstoffer om at erobre pladser i strukturen af de mineraler, som udkrystalliserer fra smelten. Dette lykkes bedst når et sporgrundstof ligner et hovedgrundstof så meget, at mineralet ikke kan kende forskel på dem. Dette gælder f.eks., når de to grundstoffers ioner er nogenlunde lige store og har samme ionladning (tabel 1, 2 og 3). Den norske geokemiker V.M. Goldschmidt har formuleret nogle hovedprincipper for sporelementers optagelse i mineraler, der udkrystalliserer fra en smelte. Det netop nævnte eksempel, hvor de konkurrerende ioner har samme ladning og er næsten lige store, dvs. at ionerne med nogenlunde samme sandsynlighed kan optaget på en given plads i krystalstrukturen, illustrerer det princip som Goldschmidt kaldte camouflage. Er der tale om ioner med samme størrelse, men forskellig ladning, vil den, der har størst ladning, have størst chance for at erobre en given plads. Det samme gælder i tilfælde af ioner med samme ladning, den mindste ion (dvs. den der har størst "ladningsintensitet" på ionoverfladen). Dette princip kaldte Goldschmidt for capture. Endelig vil ioner, der er større end de hovedgrundstofioner de konkurrerer med, i tilfælde af, at de har samme ladning, og de ioner, der i tilfælde af nogenlunde samme ionradius har mindre ladning, ikke kunne konkurrere sig til pladser i krystalstrukturen. De vil hele tiden blive efterladt i den resterende smelte og optages kun i de udkrystalliserende mineraler som tilfældig forurening. Dette princip kaldte Goldschmidt for admission. I de tilfælde, hvor der sker substitution af ioner med forskellig ladning, må der kompenseres ved en koblet substitution for at opretholde elektrisk neutralitet. Et eksempel er substitutionen Na-Ca i plagioklas, der kan beskrives: Na 1+ Si 4+ for Ca 2+ Ar 3+. Goldschmidts principper giver kun en tilnærmet beskrivelse af substitutionsforholdene og gælder bedst, hvor der er tale om strukturer med dominans af ionbindinger. I mineraler med covalente bindinger må man anvende andre kriterier for at beskrive sporgrundstoffordelingen. Elektronegativitets-forskelle mellem de forskellige ioner giver oplysning om tendensen til at danne covalente bindinger. Jo mere elektronegative kationer, desto større tendens til at danne covalente bindinger (tabel 4). 2

3 Tabel 1. Tabel over ionradius for de hyppigste ioner af en række grundstoffer. Den viser sammenhængen mellem ionradier og koordinationstal. Radier er fra Whittaker og Mundus, 1970 (Hall, 1987, tabel 14, side 161). Koordinationstallet er det antal oxygenatomer, der omgiver ionen. Bemærk, at en ion optræder med variabel radius, som afhænger af koordinationen med oxygen. Ionic Co-ordination number charge Al 3+ 0,47 0, B 3+ 0, Ba ,44 1,47 1,50 1,55 1,68 Be 2+ 0, Ca ,08 1,15 1,20 1,26 1,43 Cd 2+ 0,88 1,03 1,08 1,15-1,39 Ce ,09-1,22 1,23 1,37 Co 2+ 0,65 0, Cr , Cs ,78-1,82 1,86 1,96 Cu 2+ 0,70 0, Dy ,99-1, Er ,97-1, Eu ,25-1, Eu ,03 1,11 1, F 1! 1,23 1, Fe 2+ 0,71 0, Fe 3+ 0,57 0, Ga 3+ 0,55 0, Gd ,02 1,12 1, Ge 4+ 0,48 0, Hf ,79-0, Ho ,98-1, K ,46 1,54 1,59 1,63 1,68 La ,13 1,18 1,26 1,28 1,40 Li 1+ 0,68 0, Lu ,94-1, Mg 2+ 0,66 0,80-0, Ma ,91-1,

4 Mo 6+ 0,50 0,68 0, Na 1+ 1,07 1,10 1,21 1,24 1,40 - Nb 5+ 0,40 0,72 0, Nd ,06-1,20 1,17 - Ni , O 2! 1,30 1,32-1, P 5+ 0, Pb 2+ 1,02 1,26-1,37 1,41 1,57 Pr ,08-1, Ra ,56-1,72 Rb ,57 1,64 1,68-1,81 Sb , Sc ,83-0, Si 4+ 0,34 0, Sm ,04-1, Sn , Sr ,21 1,29 1,33-1,48 Ta ,72-0, Tb ,00 1,10 1, Th ,08-1,12 1,17 - Ti , Tl ,58-1,68-1,84 Tm ,96-1, U ,06 1,08 1,13 - V , W 6+ 0,50 0, Y ,98-1,10 1,18 - Yb ,95-1, Zn 2+ 0,68 0,83-0, Zr ,80 0,86 0,

5 Tabel 2 Fordelingen af udvalgte sporelementer i nogle vigtige mineraler (Hall, 1987, tabel 14, side 161) Major elements Co-ordination Trace elements Feldspars Olivine Clinopyroxenes Micas Apatite Zircon Ca, Na, K Al, Si Mg, Fe Si Ca, Na Mg, Fe Si K Al, Mg, Fe Si, Al Ca P Zr Si Ba, Eu, Pb, Rb, Sr Ge Co, Cr, Mn, Ni Ge Ce, La, Mn Co, Cr, Ni, Sc, V Ge Ba, Cs, Rb Co, Cr, In, Li, Mn, Sc, V. Zn Ge Ce, La, Mn, Sr, Th, U, Y As, S, V Ce, Hf, La, Lu, Th, Y, Yb P Tabel 3 Hovedgrundstoffernes koordination i forhold til oxygen i vigtige mineraler (Hall, 1987, tabel 17, side 170) Quartz Si Sanidine Si, Al K - Anorthite Si, Al Ca Ca Nepheline Si, Al - - Na K - Analcite Si, Al Na Olivine Si Mg, Fe Diopside Si Mg - Ca - - Enstatite Si Mg Aegirine Si Fe 3+ - Na - - Tremolite Si Mg - Ca - - Phlogopite Si, Al Mg K Muscovite Si, Al Al K Garnet Si Al - Ca, Mg - - Sphene Si Ti Ca Zircon Si - - Zr - - Magnetite Fe 3+ Fe 2+,Fe Ilmenite - Fe 2+,Ti Perovskite - Ti - Ca - - Apatite P - Ca - Ca - 5

6 Tabel 4 Elektronegativitet og radier for nogle geologisk vigtige grundstoffer Electro- Covalent Ionic Co-ordination negativity radius (Å) radius (Å) Rb 1+ 0,8-1,81 12 K 1+ 0,8 1,96 1,63 9 K 1+ 0,8 1,96 1,68 12 Ba 2+ 0,9-1,55 9 Ba 2+ 0,9-1,68 12 Li 1+ 1,0 1,34 0,82 6 Ca 2+ 1,0-1,08 6 Ca 2+ 1,0-1,20 8 Sr 2+ 1,0-1,33 8 Mg 2+ 1,3 1,45 0,80 6 Al 3+ 1,6 1,30 0,47 4 Al 3+ 1,6 1,30 0,61 6 Cd 2+ 1,7-1,03 6 Fe 2+ 1,8 1,25 0,86 6 Fe 3+ 1,8 1,25 0,73 6 Ni 2+ 1,9 1,21 0,77 6 Si 4+ 1,9 1,18 0,34 4 Pb 2+ 2,3-1,41 9 S 2! 2,6 1, O 2! 3,4 0,73 1,30 - F 1! 4,0 0,71 1,23 - Tabel 5 Nogle sporgrundstoffers fordelingskoefficienter for mineraler i ligevægt med en basaltsmelte (Best, 1982, tabel 2-7, side 55) Rare earth elements Rb Sr Ba Ce Sm Eu Yb Ni Olivine 0,001 0,001 0,001 0,001 0,002 0,002 0, Orthopyroxene 0,001 0,01 0,001 0,003 0,01 0,01 0,05 4 Clinopyroxene 0,001 0,07 0,001 0,1 0,3 0,2 0,3 2 Garnet 0,001 0,001 0,002 0,02 0,2 0,3 4,0 0,04 Plagioclase 0,07 2,2 0,2 0,1 0,07 0,3 0,03 0,01 Amphibole 0,3 0,5 0,4 0,2 0,5 0,6 0,5 3 6

7 I tilfælde, hvor covalente bindinger dominerer, kan man vurdere substitutionsforholdene ved at se på krystalfeltforhold, dvs. geometrien af de pladser i krystalstrukturen, som nogle givne grundstoffer kan placeres i. Det må således konstateres, at Goldschmidts principper kan anvendes til at give et fingerpeg om substitutionsforholdene, men at de har meget begrænset anvendelighed. Fordelingen af sporgrundstoffer mellem mineraler, der krystalliserer i ligevægt med en smelte, og smelten kan beskrives ved hjælp af fordelingskoefficienter, K D : Fordelingskoefficienten er defineret som: K D = grundstoffets koncentration i mineralet/dets koncentration i smelten (tabel 5); koncentrationerne udtrykkes i vægtandele (f.eks. ppm). En lettelse af forståelsen af sporelementernes variation får man ved at studere et diagram, hvor K D er afbildet mod ionradius for fordelingen mellem en magmatisk vært og et mineral (fig. 1). Af figuren fremgår klart, hvorledes både ladning og koordination af ionen har betydning. Fig. 1 Fordelingskoefficienten for en række grundstoffer i clinopyroxen afbildet mod ionradius. Ionradius og dermed koordination, ladning og smeltesammensætning, T og i mindre grad P har betydning for fordelingskoefficientens størrelse. Der er maksimum omkring Si (udenfor figur) Mg og Ca. Se tabel 1. Kurverne er tegnet for hhv. di- og trivalente ioner. Bemærk, at sporelementet Sc passer bedre i strukturen end Mg og Fe, som er med til at opbygge den. Anvendelsen af fordelingskoefficienter gælder ifølge Henry's lov kun for lave 7

8 koncentrationer, dvs. < 1 % (= ppm), dvs. for sporgrundstoffer. K D kan være større end, lig med og mindre end 1. K D > 1: De pågældende sporgrundstoffer optages fortrinsvis i mineralfasen og fjernes dermed fra smelten. Sådanne grundstoffer kaldes kompatible. De illustrerer Goldschmidts princip capture. K D = 1: Mineral og smelte har samme indhold af de pågældende grundstoffer, dvs. koncentrationen i smelten ændres ikke under krystallisationsforløbet. Dette sker sjældent. Der er tale om camouflage. K D < 1: Grundstoffer af denne kategori optages ikke i mineralerne (eller kun i meget ringe grad som forurening) og bliver holdt tilbage i smelten. Sådanne grundstoffer kaldes residual-grundstoffer eller inkompatible, dvs. de passer ikke ind i krystalstrukturen. De bliver også betegnet hygromagmafile for at beskrive, at de koncentreres i vandholdige smelter idet vand også kan siges at opføre sig inkompatibelt i de tidlige stadier af et magmas størkning. Inkompatible grundstoffer illustrerer princippet admission. Det skal indskydes, at de principper, der her er beskrevet for et magmas størkning, også gælder i det modsatte tilfælde, dvs. ved partiel opsmeltning af faste bjergarter som f.eks. kappeperidotit. Her vil de først dannede smelter have et stort indhold af de inkompatible grundstoffer, mens de kompatible holdes tilbage i den ikke smeltede del. Et grundstof kan i begyndelsen af størkningsprocessen opføre sig inkompatibelt, hvis der ikke er mineraler, som det kan finde plads i. Men i løbet af størkningsprocessen kan der blive dannet mineraler, som kan optage grundstoffet, således at det ændrer opførsel og bliver kompatibelt. Sr kan f.eks. ikke finde plads i de tidligt udfældede mafiske mineraler, men udfældes derimod når plagioklas begynder at krystallisere, idet Sr kan substituere for Ca. Fordelingskoefficienten er ikke en konstant størrelse for et givet grundstof-mineral-par, men ændrer sig med temperatur, tryk, den totale kemiske sammensætning og magmaets oxidationsforhold. Dette begrænser anvendeligheden af K D i beskrivelsen af sporgrundstoffers opførsel i magmaer. I tabel 5 er K 0 angivet for smelter af basaltisk sammensætning. De bjergartsdannende mineraler kan optage eller afvise sporgrundstoffer selektivt. Fordelingen af sporgrundstofferne kan derfor give interessante petrologiske oplysninger i tilfælde, hvor mineralernes hovedgrundstoffer viser en helt ensartet udvikling. Tilsyneladende ens bjergarter kan vise store forskelle i deres sporgrundstofindhold. Dette kan f.eks. anvendes til at bestemme smelternes oprindelse. 2. Sporgrundstoffernes variation i et magma En hovedproces i magmaers udvikling er fjernelsen af de dannede mineraler ved krystalfraktionering. I et magmareservoir med ensartet kemisk sammensætning, hvorfra mineralerne fjernes lige så hurtigt, som de dannes, kan sporelementudviklingen i smelten beskrives: CL ( D 1) = F (4) C 0 8

9 hvor C L er koncentrationen af et grundstof i smelten på et givet tidspunkt, C 0 koncentrationen i den oprindelige smelte og F er den brøkdel, der er tilbage af den oprindelige smelte. D er den samlede fordelingskoefficient for krystallisat-magma og kan skrives i D = Σx i K D (5) hvor x i er mineral i's andel af fraktionatet og K D i er fordelingskoefficienten mellem mineral i og magmaet, og der summeres over de fraktionerede faser. For lave værdier af D, dvs. hvor der er tale om meget inkompatible sporgrundstoffer, kan ligningen forenkles til: C L 1 = (6) C F 0 Følger magmaets udvikling disse funktioner kaldes det Rayleigh-fraktionering. 2.1 De sjældne jordarters metaller Den gruppe af metaller, der under ét går under betegnelsen de sjældne jordarter (REE = rare earth elements) (egentlig hedder de: de sjældne jordarters metaller og benævnes også lanthaniderne), har en meget stor petrologisk anvendelse. De udgør en gruppe af grundstoffer fra atomnummer 57 til nr. 71 (tabel 6). 14 af disse 15 grundstoffer forekommer i naturen. Til gruppen slutter sig nr. 39, yttrium, Y, som geokemisk minder om Ho (nr. 67). De sjældne jordarter tilhører en af det periodiske systems grupper af overgangsmetaller. De er karakteriseret af alle at have 3 valenselektroner i den yderste elektronskal og 8 i den næstyderste skal. Dette gør, at de i kemisk henseende er meget nært beslægtede og følges ad i kemiske reaktioner. Det fremgår af det ovenstående, at de alle har valensen +3, altså samme ladning (et par undtagelser vil blive nævnt nedenfor). Imidlertid varierer deres ionradiers størrelse fra de lette store til de tunge mindre med de højeste atomnumre. Denne forskel i radius gør, at der kan ske en fraktionering af de sjældne jordarter, bl.a. som led i magmatiske processer. De lette sjældne jordarter (LRRE = light REE) indbygges f.eks. lettest i et mineral som apatit, mens de tunge (HREE = heavy REE) f.eks. lettest indbygges i granat og pyroxen-mineraler. Fordelingen af de sjældne jordarter i mineraler og bjergarter kan derfor anvendes til at belyse hvilke processer, der har været virksomme, og hvilke mineraler, der har deltaget i processerne. Europium optræder med valenserne +2 og +3 og cerium med +3 og +4. Valenserne siger dermed noget om magmaers oxidationsforhold. Eu følger de andre sjældne jordarter, når der råder oxiderende forhold og valensen er +3. Men under reducerende forhold findes det som Eu 2+, en ion som er større end Eu 3+. Eu 2+ optages forholdsvis let i feldspat, i modsætning til de sjældne jordarter med valensen +3. Udviser Eu anomalier i forhold til de øvrige sjældne jordarter, kan man derfor slutte at feldspater har medvirket i de processer, der har dannet de pågældende bjergarter. Tabeller, der viser indholdet af sjældne jordarter i forskellige bjergarter, eller diagrammer, hvor man plotter indhold mod atomnummer, er helt uoverskuelige. Dette skyldes, at de sjældne jordarter, som har lige atomnumre, findes i langt større mængder end deres naboer med ulige numre (Oddo-Harkins lov som også gælder for resten af det periodiske system). 9

10 Tabel 6 Tabel over de sjældne jordarters metaller og enkelte andre grundstoffer. Koordinationstal og ionradier (fra Henderson, P. (ed.) 1983). Ionic radii (Å) of REE ions and other selected ions in different co-ordination numbers (CN) and based on a radius for O 2- of 1.40 Å (from Shannon, 1976). Ion CN Radiu Ion CN Radiu Ion CN Radiu Ion CN Radiu s s s s La 3+ VI 1,032 Sm 3+ VIII 1,079 Er 3+ VI 0,890 Sr 2+ VI 1,18 VII 1,10 IX 1,132 VII 0,945 VII 1,21 VIII 1,160 XII 1,24 VIII 1,004 VIII 1,26 IX 1,216 Eu 3+ VI 1,17 IX 1,062 IX 1,31 X 1,27 VII 1,20 Tm 3+ VI 1,03 X 1,36 XII 1,36 VIII 1,25 VII 1,09 XII 1,44 Ce 3+ VI 1,01 IX 1,30 Mn 3+ IV a 0,66 VII 1,07 X 1,35 Tm 3+ VI 0,880 V a 0,75 VIII 1,143 Eu 3+ VI 0,947 IX 1,052 VI a 0,830 IX 1,196 VII 1,01 VII a 0,90 X 1,25 VIII 1,066 Yb 2+ VI 1,02 VIII 0,96 XII 1,34 IX 1,120 VII 1,08 Pb 3+ IV 0,98 Ce 4+ VI 0,87 Gd 3+ VI 0,938 VIII 1,14 VI 1,19 VIII 0,97 VII 1,00 Yb 3+ VI 0,868 VII 1,23 X 1,07 VIII 1,053 VII 0,925 VIII 1,29 XII 1,14 IX 1,107 VIII 0,985 IX 1,35 Pr 3+ VI 0,99 Tb 3+ VI 0,923 IX 1,042 X 1,40 VIII 1,126 VII 0,98 Lu 3+ VI 0,861 XI 1,45 IX 1,179 VIII 1,040 VIII 0,977 XII 1,49 Pr 4+ VI 0,85 IX 1,095 IX 1,032 Y 3+ VI 0,900 VIII 0,96 Tb 4+ VI 0,76 Na + IV 0,99 VII 0,96 Nd 3+ VIII 1,29 VIII 0,88 V 1,00 VIII 1,019 IX 1,35 Dy 3+ VI 1,07 VI 1,02 IX 1,075 VII 1,13 VII 1,12 Th 4+ VI 0,94 Nd 3+ VI 0,983 VIII 1,19 VIII 1,18 VIII 1,05 VIII 1,109 IX 1,24 IX 1,09 IX 1,163 Dy 3+ VI 0,912 XII 1,39 X 1,13 XII 1,27 VII 0,97 XI 1,18 VIII 1,027 Ca 2+ VI 1,00 XII 1,21 Sm 2+ VII 1,22 IX 1,083 VII 1,06 10

11 VIII 1,27 VIII 1,12 U 4+ VI 0,89 IX 1,32 Ho 3+ VI 0,901 IX 1,18 VII 0,95 VIII 1,015 X 1,23 VIII 1,00 Sm 3+ VI 0,958 IX 1,072 XII 1,34 IX 1,05 VII 1,02 X 1,12 XII 1,17 a High-spin state only. Diagrammerne fremtræder derfor som savtakkede kurver, der er meget svære at aflæse. Man har løst dette problem ved at normalisere data vedrørende REE. Det gøres hyppigst ved at dividere deres vægtprocenter med vægtprocenterne af de sjældne jordarter i chondritiske meteoriter. Dette giver jævne kurver, som er lette at sammenligne i diagrammer med atomnumrene som abscisse (fig. 2). Baggrunden for at foretage denne normalisering er den antagelse, at chondriter repræsenterer sammensætningen af det materiale, som planeterne er dannet af og som menes tilnærmelsesvis at være kappens. Beliggenheden af de normaliserede kurver siger derfor noget om en given bjergarts indhold i forhold til chondrit eller kappemateriale. Hældningen af kurverne siger, om der er sket en fraktionering af tunge eller lette REE, og hak og indhak i kurverne viser, om der er sket fraktionering af enkelte af de sjældne jordarter som f.eks. Eu. Disse forhold danner grundlaget for anvendelsen af REE i petrologien. En medvirkende årsag hertil er også, at det primære forhold mellem de enkelte REE i en bjergart kun vanskeligt ændres ved senere omdannelser på grund af disse grundstoffers store kemiske lighed. 11

12 Fig. 2 Skematisk chondrit-normaliseret REE-diagrammer for basalter (Wilson, 1989, fig. 2-3). Den store variation i de tre basalters REE-mønstres form og REE-indhold kan skyldes et eller flere forhold, bl.a.: (1) variabel modal sammensætning af kilden med deraf følgende variabel total fordelingskoefficient, (2) forskellige grader af opsmeltning af kilden ved smeltedannelsen, (3) forskellig sammensætning af kilderne for magmaerne og (4) forskellig grad af magmatisk udvikling med deraf følgende forskellig opkoncentrering af de inkompatible grundstoffer. 2.2 LIL-elementerne Grundstoffer med en stor ionradius i forhold til deres ladning, et lavt ionpotentiale kaldes de store lithofile grundstoffer (large ionic lithofile, LIL). De omfatter bl.a. Rb, Ba, Th, U, K, Sr. LIL-grundstofferne er hovedsaglig inkompatible, fordi de ikke passer ind i de fleste mineralers krystalgitre. En undtagelse er Sr, som substituerer for Ca i plagioklas. I K- førende mineraler som typisk krystalliserer fra udviklede smelter, kan også Ba og/eller Rb være kompatible. Således Ba og Sr i alkalifeldspat, Ba i amfibol og Ba og Rb i biotit. I mere de ualmindelige K- rige smelter (f.eks. lamproiter, leucititer - en K-rig ækvivalent til den stærkt silicaundermættede nephelinit og kimberliter) ses phlogopit og amfibol også i primitive magmatiske sammensætninger, hvor LIL-grundstoffer således ikke er inkompatible. 2.3 HFS-elementer En gruppe af grundstoffers ioner er karakteriseret ved at have en høj ladning og en lille ionradius (dvs. med et højt ionpotentiale). I geokemien har disse ofte en særlig stilling og benævnes på engelsk High Field Strength Elements (HFSE). De omfatter således ikke de kompatible grundstoffer med disse egenskaber (f.eks. Si 4+ ), som definerer mineralogien, men udelukkende en del af de oftest inkompatible grundstoffer, bl.a.: 12

13 Nb, Ta, Zr, Hf, P, Ti I subduktionsrelaterede magmaer er disse grundstoffer ofte forarmede i forhold til grundstoffer af tilsvarende inkompabilitet, hvilket giver sig udslag i negative anomalier eller trug i kompatibilitetsdiagrammer (spidergrams/sporelementspektre). Årsagen hertil er ikke afklaret. Det er foreslået, at i det oxiderende miljø i kappekilen over den subducerende lithosfæreplade stabiliseres Ti-førende oxider (titanater), som koncentrerer sporelementerne Nb og Ta. Ved partiel opsmeltning skulle sådanne faser være residuale, hvorved der skabes en relativ forarmning i disse grundstoffer. I en alternativ model skabes forarmningen af HFSE ved reaktion mellem opstigende magma og forarmet peridotit i kraft af, at fordelingskoefficienten forarmet kappe/smelte for HFSE er større end for LIL og REE. 3. Sporelement spektre Omkring 1980 udvikledes en diagramtype meget lig de chondrit-normaliserede REEdiagrammer. Rækken af grundstoffer på X-aksen er udvidet til at omfatte de grundstoffer, som er inkompatible ved opsmeltning af kappen. Det er foruden REE, LIL-elementer, Ba, Rb, Th, K, U, Sr og HFS-elementerne: Nb, Ta, P, Zr, Hf og T samt Y, der ligner en HREE. Der er flere måder at ordne grundstofferne på, og der er flere normaliseringssammensætninger (chondrit, oprindelig (= primordial) kappe (PM), midtoceanrygsbasalt (= MORB)). På fig. 3 er vist et eksempel på et sådant. Et normaliseret sporelementspektrum refereres ofte som et spiderdiagram (fordi det kan minde om et edderkoppespind). Husk at ordinaten er logaritmisk. I spiderdiagrammet, fig. 3, er sporgrundstofferne ordnet efter inkompabilitet ved opsmeltning i kappen med de mest inkompatble til venstre (Ba, Rb, Th, K, Na) og de mindre inkompatible til højre (tunge sjældne jordarter, Y, Ti). MORB er karakteriseret ved at være relativt forarmet i de mest inkompatible grundstoffer. OIB er karakteriseret ved at have en relativ berigelse af meget inkompatible grundstoffer - ofte med et maksimum omkring Nb, Ta, La. IAB (island arc basalts, øbue basalter) er karakteriseret ved et takket sporelement-spektrum, typisk med en negativ anomali for Nb og Ta og med en relativ berigelse af de øvrige meget inkompatible grundstoffer. 4. Den petrologiske anvendelse af sporgrundstoffer Petrologiske undersøgelser har som hovedformål: 1. At udlede de processer, der er årsag til dannelsen af primære magmaer, og bestemmelse af disse magmaers kilderegion og sammensætning. 2. At forstå de processer, der er årsag til den magmatiske udvikling og til dannelsen af diversiteten af magmatiske bjergarter. 13

14 Fig. 3 Chondritnormaliseret sporelementspektrum (også kaldet et spiderdiagram) for en hotspot relateret basalt (OIB), en midtoceanrygsbasalt (MORB) og en subduktionsrelateret basalt. Normaliseringsværdierne for chondrit er fra Thompson (1982) og er angivet over x-aksen. Ofte vil indholdet af hovedgrundstoffer i bjergarter, som f.eks. basalter der er dannet i forskellige geologiske miljøer, ikke udvise markante forskelle, der kan bruges til at bestemme magmaernes kilderegion og tektoniske dannelsesmiljø. Her viser sporgrundstofferne meget større variationer. Her skal kun nævnes to eksempler på petrologisk anvendelse af sporgrundstoffer. I basalter vil forholdet mellem tunge og lette sjældne jordarter sige noget om dannelsesprocesserne. Er de primære smelter dannet ved en ringe grad af opsmeltning så dybt nede i kappen, at granat er det stabile Al-holdige mineral, vil smelterne være forarmet på de tunge sjældne jordarter som bindes stærkt i granat. Ved højere grad af opsmeltning, hvor også granat opsmeltes, vil forholdet mellem lette og tunge REE være det samme som i kappematerialerne. Viser analyserne af basalter en berigelse af de lette REE i forhold til de tunge, når der sammenlignes med forholdene i kappematerialerne, må der være sket en sekundær berigelse af kilderegionens kappemateriale, idet der normalt ikke i basalter er mineraler, der kan koncentrere specielt de lette REE. Et andet godt eksempel er de allerede nævnte Eu-anomalier, som viser, om der er sket en feldspat-fraktionering eller ej. I den petrologiske anvendelse af sporgrundstoffer inddrages, overalt, hvor det er muligt, data vedrørende isotopforhold, både radiogene og stabile isotoper. Dette vil blive behandlet i senere øvelser. 14

15 Opgave 5 I tabel 7 er opgivet sporelementkoncentrationen i en olivin, en clinopyroxen, en magnetit og en plagioklas. Disse antages at være i ligevægt med et magma af sammensætning som basalt B1 i tabel 8. A. Beregn fordelingskoefficienten K D (Ni) olivin/smelte og K D (Rb ) clinopyroxen/smelte. Hvilke af grund- stofferne Rb, Sr, V, Cr og Ni (tabel 8) er kompatible? B. Beregn udviklingen i to trin: I af magma B1 til B2 og II af magma B2 til B3 ved fraktio- neret krystallisation af Bl til B2 (I): 10 % ol + 15 % cpx og 15 % plg og B2 til B3 (II): 10 % cpx + 20 % plg + 5 % magnetit. 1) Hvor stor en andel af magma Bl er tilbage i B2? 2) Hvor stor en andel af magma Bl er tilbage i B3? 3) Beregn koncentrationen af Sr og V i B2 og B3. C. Afbild udviklingen af magma B1 til B2 og B3 ved hovedgrundstofferne i følgende diagrammer: A. CaO vs. MgO Både magmaerne og mineraler plottes. Mineralerne i Bl: Fo 85, Di 90, An 75, i B2: Di 75, An 65 Fe 3 O 4 (tabel 9). Der bedes lavet en geometrisk løsning jf. øvelsesnoterne til øvelserne 3+4 (princippet for en alternativ aritmetrisk løsning er vist i eksemplet nedenfor). Bemærk: Di 90 = Ca 1,0 Mg 0,9 Fe 0,1 Si 2 O 6 ; 90 = 100 * Mg/(Fe + Mg). D. Afbild V mod MgO for udviklingen fra Bl via B2 til B3. E. Lav også et spiderdiagram (sporelementspektrum - se fig. 3) for basalt Bl når det tillige opgives at Ba = 70 ppm, Nb = 50 ppm, La = 42 ppm og Zr = 120 ppm. Husk at omregne K 2 O, P 2 O 5 og TiO 2 til hhv. K, P og Ti målt i gruppen: vægt% = 10 4 ppm, K (ppm) = K (vt%) * 10 4 * (2 * Molvægt(K)) / Molvægt (K 2 O) Hvilken type basalt kunne der være tale om? 15

16 Eksempel på beregning af koncentration af hovedelement i restmagma vt % MgO eller pr. 100 g startmagma Konc. i 100% startmagma g MgO i startmagma Krystallisatet har totalt 30% MgO (ol+cpx+plg). 12 g MgO i 40 g ekstrakt Bortfraktionering af 40% krystallisat svarer til en ekstraktion af 0.4 x 30% Rest i 60% restmagma 8 8 g MgO i 60 g restmagma Restmagma omregnet til 100% g MgO i 100 g restmagma Eller udtrykt anderledes: [ MgO] restsmelte = [ MgO] [ MgO] smelte (1 X ) xtract * X hvor x er krystallisatets andel af smelten, x 0 {0;1}. Tabel 7 OL CPX MAG PLG Rb 0,01 0,1 0,1 0,5 Sr V Cr Ni Tabel 8 Basalt B1 vt% vt% ppm (µg/g) SiO 2 48,08 MnO 0,16 Rb 5 TiO 2 1,17 MgO 8,62 Sr 300 Al 2 O 3 17,22 CaO 11,38 V 150 Fe 2 O 3 1,32 Na 2 O 2,37 Cr 300 FeO 8,44 K 2 O 0,25 Ni 150 P 2 O 5 0,10 16

17 Tabel 9 MgO CaO OLIVIN Fo 85 45,6 0 CLINOPYROXEN Di 90 16,5 25,5 Di 75 13,5 25,0 PLAGIOKLAS An ,3 An ,4 MAGNETIT 0 0 vt% vt% 17

Sporgrundstof definition:

Sporgrundstof definition: Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for

Læs mere

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk

Læs mere

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi

ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION 1 Generelle forhold og mineral-smelteligevægte Magma og magmatiske bjergarter

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse

Læs mere

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion. Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (A) 2010 Geokemi A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (16 point) Antag at koncentrationen af Ni er 52000, 2000, 17600 ppm i henholdsvis kerne, silikatjorden (BSE), og hele Jorden. Beregn

Læs mere

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

ØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi

ØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi ØVELSE 6 CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 1 Introduktion Foreligger en kemisk analyse af en bjergart, er det muligt tilnærmelsesvis

Læs mere

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for He, Se, Cr 3+ og F. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning 2 Geokemisk affinitet og differentiation af Jorden Forelæsning: Jordens nutidige opbygning i kerne, kappe, og skorpe Den tidlige Jords geokemiske udvikling (differentiation) i Hadean (4.56

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for O, Al, Fe 3+ og Br. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015

Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015 Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for C, P, Zn 2+ og I. 2% 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete Platin komplekser i kampen mod kræft et eksempel på Koordinationskemi i aktion Pt DNA DK 1 Har som den eneste vundet Tour de France syv gange (fra 1999 til 2005) Lance Armstrong blev vist født på en cykel

Læs mere

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Indholdsfortegnelse: Om gabbroiske intrusioner 1. Krystallisation af basaltiske smelter i magmakamre: introduktion

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold

Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Københavns Universitet Saxkøbing, Vintermøde Roedyrkning: Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Søren Husted, 5 Februar, 2019 Agenda: 9:35 10:15 De essentielle næringsstoffer og roedyrkning

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Tirsdag den 18. december 2012

Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Tirsdag den 18. december 2012 Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 Opgave 1. 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for N, Al 3+, Mn og Zn 2+. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for Ne 2. 4 % b) Angiv

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Økologi kemisk fingerprinting

Økologi kemisk fingerprinting Konference om fødevareautencitet: Mg P K B Mn S Cl Cu Zn Fe Ca Mo Ni 0 50 100 150 200 250 Mass (m/z) Økologi kemisk fingerprinting Søren Husted, Institut for Jordbrug og Økologi, IJØ, Det Biovidenskabelige

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163)

Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163) juli 2013 Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 13-3 KONKLUSION To forglassede lerstykker og 6 klumper af metal blev analyseret. Lerstykkerne stammer

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Naturfag for skov- og gartnerholdet

Naturfag for skov- og gartnerholdet Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Test din viden E-forløb

Test din viden E-forløb OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 pgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for, Al, e 3+ og Br. : [He]2s 2 2p 4 Al: [Ne]3s 2 3p 1 e 3+ : [Ar]3d 5 Br : [Kr] 1.2 Molekylorbitalteori.

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Neutronaktiveringsanalyse af geologisk materiale

Neutronaktiveringsanalyse af geologisk materiale Neutronaktiveringsanalyse af geologisk materiale TOMMY JØRGART DGF Jørgart, T.: Neutronaktiveringsanalyse af geologisk materiale. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1976, side 23-27. København, 3. januar

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten

Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten Den såkaldte Gini-koefficient, introduceret i 92 i en artikel af den italienske statistiker, demograf og sociolog Corrado

Læs mere

INTRODUCTION TO MINERALOGY 11

INTRODUCTION TO MINERALOGY 11 INTRODUCTION TO MINERALOGY 11 OXIDES The bonds to oxygen are more stable if they have a higher covalent character. Such metals form more stable simple oxides. Al and Fe oxides are therefore more common

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Dagens program TIL GAVN FOR GARTNERE

Dagens program TIL GAVN FOR GARTNERE Dagens program Planteernæring og plantekvalitet - Inge ph styring Anne Pause Nye on site analysemetoder - Nauja Analysemetoder og laboratorier Inge 4-kar program Anne Planteernæring og plantekvalitet Inge

Læs mere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi) Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som

Læs mere

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan Reaktionskinetik - lineære og ikke-lineære differentialligninger Køreplan 1 Baggrund På 2. eller 4. semester møder kemi/bioteknologi studerende faget Indledende Fysisk Kemi (26201/26202). Her behandles

Læs mere

Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013

Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 I alle vindmøller, computere, telefoner, scannere, elbiler og andet teknologisk udstyr findes sjældne jordarters metaller (REE). Navnet

Læs mere

ØVELSE MAGMATISK PETROLOGI

ØVELSE MAGMATISK PETROLOGI ØVELSE 1 + 2 MAGMATISK PETROLOGI Geologi 3.1 Blok 3 / 2. år Paul Martin Holm Geologisk Institut Københavns Universitet Ø1 + Ø2 FASEDIAGRAMMER Her gives en gennemgang som supplement til sen kap. 7, samt

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Plan for skriftlige prøver maj-juni 2015

Plan for skriftlige prøver maj-juni 2015 Plan for skriftlige prøver maj-juni 2015 Mød 10 min. før prøven begynder, pc-brugere dog ca. 30 min. før. Pladsoversigter og læs pc-instruks og generel instruks følger! Version 180515 Dato Hold og elevtal

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 28, 2018 Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Fjelsted, Lotte Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere