Indhold. Sundhedsplejen... 19
|
|
- Margrethe Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GODE KÅR Børn - og ungepolitik
2 Indhold En politik bliver til... 4 Børn - og ungepolitik... 5 DEL En politik for alle børn og unge... 6 Børne- og familiesyn... 6 Forældrene er centrale personer i barnets liv... 6 Medarbejdernes møde med børn, unge og deres forældre... 7 Medarbejderne samarbejder tværfagligt og skaber sammenhæng... 7 Vision for GODE KÅR... 8 Fem veje til at realisere visionen... 9 Børn og unge skal være en del af et fællesskab Flere børn og unge skal være aktive i foreningslivet Bredere samarbejde på tværs Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Bedre kriminalpræventiv forebyggelse Beskrivelse af sammenhænge DEL Organisering Almene tilbud til børn og unge Sundhedsplejen Tandplejen Dagtilbud Folkeskolen Klub, fritidsaktiviteter og ungdomsskole Ungdommens uddannelsesvejledning, UUO Specielle tilbud til børn og unge Sundhedsplejen Børneergo - og fysioterapeuter Dagtilbud Folkeskolen SSP (Skole, Socialvæsen og Politi) Pædagogisk psykologisk rådgivning, PPR Forebyggende foranstaltninger Tidlig indsats i normalsystemet Inddragelse i det almene system Indsatser i specialsystemet Inddragelse i PPR og Socialafdelingen Overgange Plan for forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet... 27
3 Gode kår for børn og unge i Nyborg Børnene og de unge er fundamentet for fremtiden! Det er børnene og de unge, der skal videreføre det samfund og det demokrati, der er bygget op gennem flere hundrede år. Det er derfor vigtigt, at børnene vokser op under kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig, så de kan udvikle sig til selvstændige individer, der er i stand til at indgå i familieliv, arbejdsliv og samfundsliv. For langt de fleste børn finder denne udvikling sted i en ganske almindelig hverdag og i et positivt samspil mellem forældre, i dagtilbud, i skolen, i lokalsamfundet og i foreningslivet. Nogle børn og unge vil have behov for ekstra hjælp og støtte for at udvikle sig og trives. Vores opgave er, at sikre at alle børn og unge har gode kår og opvækstbetingelser. Vi skal derfor sikre, at alle børn og unge får lige muligheder, at der bliver taget hånd om sociale problemer og arbejdet målrettet med, at unge kommer i gang med en uddannelse og bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Sundhed, livsmod og glæde er vigtige ressourcer i barnets og den unges evne til at mestre livet. Derfor starter indsatsen tidligt! Alle medarbejderne skal være naturlige samarbejdspartnere med hver deres kompetencer. Vores institutioner varetager en stor og betydningsfuld opgave i forhold til børns og unges udvikling, opdragelse og dannelse. Institutionerne danner sammen med familien rammen om børn og unges fællesskaber, socialisering og etablering af venskaber. Det kræver et tæt samarbejde, gensidig anerkendelse og respekt, som en forudsætning for helhed, mening og sammenhæng i barnets liv. Nyborg Kommune vil gerne invitere alle børn og unge til at være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor de oplever at være anerkendt og føler sig set, hørt og forstået! Børn - og Ungepolitikken udstikker rammerne for den fælles opgave det er, at skabe GODE KÅR for alle børn og unge i Nyborg. November 2011 Erik Christensen, Borgmester Thomas Laursen, Skole - og Dagtilbudsudvalgsformand Kaj Refslund, Sundheds - og Ældreudvalgsformand Jørn Terndrup, Social - og Familieudvalgsformand 3
4 En politik bliver til Børn - og ungepolitikken er blevet til på baggrund af Lov om social service 19. Formålet med politikken er at sikre sammenhæng mellem de generelle tilbud til børn og unge og den målrettede indsats over for børn og unge med særlig behov for støtte. Børne- og ungepolitikken giver en samlet beskrivelse af arbejdet med børn og unge i Nyborg Kommune. Politikken er blevet til i en proces i samarbejde mellem politikere og styregruppen for strategisk koordination af indsatsen for børn og unge. Politikken indeholder tillige obligatoriske afsnit fx. Plan for forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Politikken er inddelt i to dele. Første del af politikken definerer en vision samt, hvilke mål og fokusområder, som kommunen vil arbejde med i de næste fire år. Anden del af politikken indeholder en mere konkret beskrivelse af de sammenhænge, som børn og forældre møder i kommunens tilbud og overgange fra et tilbud til et andet. Det er styregruppens forventning, at Børn - og ungepolitikken bliver et solidt fundament for en faglig og tværfaglig indsats af høj kvalitet overfor børn og unge. En forudsætning for at politikken opnår størst mulig opfyldelse af mål er, at alle medarbejdere bevidst arbejder på at efterleve politikken ved at konkretisere mål og handlinger i virksomhedsplaner, kvalitetsrapporter mm. med henblik på at implementere dem i hverdagen. Børn - og Ungepolitikken evalueres og revideres hvert fjerde år i forbindelse med ny valgperiode. November 2011 Styregruppen for strategisk koordination af indsatsen for børn og unge: Jan Hermansen, skolechef Jens Peder Sigaard, leder af PPR Niels Erik Johannessen, ungdomsskoleleder Palle Gråe Nielsen, skoleleder Trine Eegholm, social - og jobcenterchef Sune Andersen, socialfaglig funktionsleder Mette Bill Ladegaard, sundhedschef Jannie Lundoff Nissen, leder af sundhedsplejen Torben Birk Rosbach, børnechef Lisbeth Henningsen, dagtilbudsleder 4
5 Børn - og ungepolitik DEL 1 5
6 En politik for alle børn og unge Børn - og ungepolitikken GODE KÅR er målrettet alle børn og unge i Nyborg Kommune. Politikken skal bidrage til, at alle medarbejdere, der arbejder med børn - og unge i hverdagen, arbejder for at børn og unge har de bedst mulige kår. Det betyder, at alle arbejder målrettet med at børn og unge bliver i stand til at mestre deres eget liv på en måde, så de - kan indgå i sociale relationer. - har gode skolekundskaber. - tager vare på egen sundhed. - har redskaber til at løse konflikter. - er alment dannede inden for fx kultur og politik. - får en uddannelse. Børne- og familiesyn Børn - og ungepolitikken GODE KÅR i Nyborg tager udgangspunkt i et børne- og familiesyn, der hviler på nogle grundlæggende værdier: Børn og unge udvikles gennem tætte relationer og det at være en del af et større fællesskab. Det betyder, at børn og unge har brug for: - omsorg, tryghed og kærlighed. - stabile og ansvarlige voksne. - forudsigelighed. - udvikling gennem aktivitet og udforskning. - sammenhæng. Forældrene er centrale personer i barnets liv Forældre har både ret til og pligt til at involvere sig samt blive inddraget i forhold omkring deres børn. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at supplere forældrene. Det betyder, at forældrene har ansvaret for at børn og unge får og oplever - følelsesmæssig omsorg. - tilknytning og sunde relationer. - struktur, stabilitet, støtte og tryghed. - udfordringer, som gør dem i stand til at udvikle sig og lære. 6
7 Medarbejdernes møde med børn, unge og deres forældre Børne- og familiesynet er grundlag for medarbejdernes møde og arbejde med børn, unge og deres forældre. Børn og unge er unikke individer med hver deres personlighed og udtryksform. Medarbejderne ser, hører og forstår børn og unge med udgangspunkt i deres ressourcer og de møder børn og unge med anerkendelse og empati. Det betyder, at medarbejderne - møder børn og forældre på en respektfuld måde med udgangspunkt i det enkelte barns egenskaber og behov. - er engagerede og kan indgå i relationer og dialog med børn og forældre. - har en høj faglighed, der bl.a. betyder, at de er i stand til at planlægge, reflektere, arbejde systematisk, observere, beskrive og følge op. - kan indgå i et forpligtende og tæt samarbejde med samarbejdspartnere. - understøtter forældrene i ansvaret for barnets følelsesmæssige omsorg, tilknytning og sunde relationer, struktur, stabilitet, støtte og tryghed samt udfordringer, som gør barnet i stand til at udvikle sig og lære. Medarbejderne samarbejder tværfagligt og skaber sammenhæng Børn og unge hører til i de generelle tilbud, også kaldet det almene system, der så vidt muligt tilpasses den enkelte. Det tværfaglige samarbejde skal sikre en tidlig, koordineret og kvalificeret indsats til barnets bedste. Der skabes sammenhæng ved overgang fra en institution til en anden og i barnets hverdag. I det tværfaglige samarbejde lægges der vægt på, at alle, der samarbejder om børn og unge, bidrager med faglig viden og kompetencer. Forældre er en naturlig del af det tværfaglige samarbejde. Det betyder, at: - forældre inddrages tidligt i samarbejdet. - der samarbejdes i alle overgange. - børn med særlige behov identificeres tidligt. - der er etableret et tværfagligt samarbejde om børn og unge med særlige behov. 7
8 Vision for GODE KÅR Nyborg Kommune skaber gode opvækstbetingelser for børn og unge. Børn og unge oplever at være betydningsfulde og de indgår i meningsfulde relationer. Børn og unge lever et aktivt og sundt liv og har en høj livskvalitet. Fundamentet til at skabe gode kår for børn og unge i Nyborg hviler på indsatser, der er: Tidlige, Tværfaglige og Systematiske Tidlige indsatser fordi, jo hurtigere en ændret adfærd, en anderledes udvikling eller symptomer på dårlig trivsel opspores, jo større er sandsynligheden for at problemerne kan afhjælpes og barnet kan komme i trivsel og udvikling igen. For nogle børn vil en tidlig indsats starte allerede under graviditeten og vare barndommen igennem. For andre børn er der tale om en periode i deres liv, hvor de har behov for lidt ekstra støtte. Tværfaglige indsatser fordi, de forskellige faggrupper har en forskellig viden om børn, som sammen med forældrenes viden om barnet skaber det helhedssyn, der skal til, for at forstå og afhjælpe barnets vanskeligheder. For nogle børn vil der være tale om enkelte faggrupper, der yder råd og vejledning, mens der for andre børn vil være tale om en lang række af faggrupper, der sammen med forældrene træffer beslutninger om forskellige indsatser. Det tværfaglige samarbejde skal i disse sammenhænge sikre at forældrene og medarbejderne bidrager til barnets trivsel og udvikling, så de ikke kommer til at arbejde i hver sin retning. Systematiske indsatser fordi, medarbejderne skal trække på den viden og de beskrevne arbejdsmetoder, vi har vedtaget i Nyborg Kommune. Det øger sandsynligheden for, at indsatserne er målrettede, at de virker efter hensigten og at ressourcerne udnyttes mest optimalt. Det vil sige, at medarbejderne skal have kendskab til signaler om dårlig trivsel eller fejludvikling, de skal vide, hvordan de skal reagere og hvilke samarbejdspartnere de kan trække på. På den måde bliver indsatserne systematiske og det bliver tydeligt for børn og forældre, hvad der foregår og hvorfor. 8
9 Fem veje til at realisere visionen For at realisere visionen om, at Nyborg Kommune skaber gode opvækstbetingelser for børn og unge, at børn og unge oplever at være betydningsfulde og indgår i meningsfulde relationer samt at børn og unge lever et aktivt og sundt liv og har en høj livskvalitet går vi ad fem veje, som er blevet til på baggrund af en proces i samarbejde mellem politikere fra Social- og Familieudvalget, Skoleog Dagtilbudsudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget. De fem veje, som ses i nedenstående model, bliver uddybet og begrundet på de følgende sider. Til hver af de fem veje udarbejdes konkrete målsætninger og handleplaner. Børn og unge skal være en del af et fællesskab Flere børn og unge skal være aktive i foreningslivet Bredere samarbejde på tværs Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Bedre kriminalpræventiv forebyggelse 9
10 Børn og unge skal være en del af et fællesskab Børn og unge har brug for at opleve at de hører til i et fællesskab. De har brug for at føle sig set, hørt og anerkendt af børn og voksne omkring dem. De fleste børn og unge har en hverdag i dagtilbud, skole, SFO eller klub, hvor de lærer at begå sig i fællesskabet, så de opnår den kontakt og opmærksomhed de har brug for. De lærer, hvilke handlemuligheder de har, hvis de føler sig pressede, føler sig utilstrækkelige, hvis deres grænser bliver overskredet osv. Det vil sige at de lærer at sætte grænser for sig selv og indgå i kontakten med andre på en hensigtsmæssig måde. Det tætteste fællesskab et barn oplever er familien. Det er her barnet føler sig mest tryg og elsket på grund af og på trods af. Uanset hvor få ressourcer der er i familien, vil barnets tilknytning og loyalitet være stærk. Det er derfor udgangspunktet, at familielivet skal prioriteres højt, at familier skal anerkendes, bakkes op og støttes, hvis der er behov for det. Udgangspunktet er, at børn skal vokse op i deres egen familie. Vi anerkender og inkluderer børn og unge i fællesskabet Vi vil derfor: - have fokus på børnenes ressourcer. - reagere på børn og unge, der viser tegn på dårlig trivsel. - forhindre mobning. - arbejde for at børn og unge kan blive i eget hjem. Det betyder, at vi fx. vil: - styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til inklusion og anerkendelse. - møde børn og unge i respekt for deres individuelle personlighed og ressourcer. - gå i dialog med børn, unge og deres forældre, der viser tegn på dårlig trivsel og anvise handlemuligheder. - udarbejde en mobbepolitik og gennemføre mobbekampagner fx. Fri for Mobberi. - støtte børn med særlige behov og deres familier i hjemmet, gerne i samarbejde med deres private netværk. - tilbyde forældreuddannelse. Vidste du, at 74% af de 14-årige piger og 64% af de 14- årige drenge er oftest eller altid glade for at gå i skole. 5% af de 13-årige piger og 8% af de 13-årige drenge har følt sig mobbet 10
11 Flere børn og unge skal være aktive i foreningslivet Foreningslivet giver børn og unge mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer. Det giver dem mulighed for at være en del af et fællesskab og få kammerater. Børnene og de unge kan få oplevelser, få opbygget sunde motionsvaner og få integreret en vigtig del af dansk kultur samt lære betingelserne for at være medlem af et fællesskab, hvor samvær og aktiviteter er lagt i forholdsvis faste rammer. At være aktiv i foreningslivet kan samtidig forebygge uhensigtsmæssige vaner såsom passivitet, inaktivitet, isolation, omgang med uheldige kammerater, kriminalitet og/eller misbrug. Vi vil derfor: Vi gør en aktiv indsats for at børn og unge deltager i og fastholdes i foreningslivet - arbejde for et tæt samarbejde mellem skole, SFO, klubber og foreningsliv. - sikre oplysning til forældre om vigtigheden af et sundt fritidsliv. - medvirke til tilgængelige oplysninger om mulighederne i foreningslivet. - motivere børn og unge til at starte og fastholde forløb i foreningslivet. Det betyder at vi fx. vil: - skabe samarbejdsmuligheder og brobygning mellem skole, SFO, klubber og foreningsliv. - undersøge sammenhæng mellem tidlig deltagelse i foreningslivet og fastholdelse på længere sigt. - undervise i temaer omkring foreningsliv og fritidsliv. - udarbejde informationsmateriale eller henvise til relevante hjemmesider. - aflægge besøg eller invitere repræsentanter fra foreningslivet til skoletime eller forældremøde. 11
12 Bredere samarbejde på tværs Det er et fælles ansvar at sikre at børn og unge får gode kår. Forældrene har det primære ansvar i dagligdagen de suppleres af dagtilbud, skole og SFO, hvor børnene tilbringer en stor del af deres vågne tid. Derudover kan det private netværk, lokalsamfundet, foreningslivet, det frivillige sociale arbejde og erhvervslivet bidrage til at styrke børnefamilierne, og dermed børnenes kår. Eksempelvis kan boligforeninger være med til at styrke lokale fællesskaber, det frivillige sociale arbejde kan være med til at støtte børnefamilier ved aktiviteter og råd og vejledning. Det frivillige sociale arbejde har stor værdi, både for de, der udfører frivilligt arbejde og for de som modtager støtte og hjælp fra frivillige. Kommunens samarbejde med frivillige foreninger kan sikre bedre vilkår og tilbud til bl.a. børn og unge med særlige behov. Vi vil derfor: Vi styrker det brede samarbejde - samarbejde med erhvervsliv, boligområder, frivillige o.a. - skabe forståelse og sammenhæng blandt alle aktører. - skabe muligheder for fællesskaber i lokalmiljøet. - fastholde børn, unge og forældre i deres eget ansvar for forandring. Det betyder at vi fx. vil: - tage initiativ til et borgermøde om et bredere samarbejde på tværs. - udbrede kendskabet til det brede samarbejde via hjemmeside og andre medier. - medvirke til at etablere venskaber på tværs af generationer. - hjælpe børn, unge og forældre til at få øje på mulighederne i lokalsamfundet, det frivillige arbejde, foreningslivet osv. Vidste du, at Der er igangsat flere boligsociale projekter fx. Stedet i Sprotoften og Møllerne i Holmegården. Der er etableret mødregruppe for burmesiske flygtningekvinder. 12
13 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er en kendsgerning at der bliver færre og færre ufaglærte jobs. Det er svært for unge mennesker uden erhvervserfaring at komme ind på arbejdsmarkedet uden en uddannelse. Den unge er henvist til offentlig forsørgelse, hvis den unge ikke kommer ind på arbejdsmarkedet. Offentlig forsørgelse betyder at der ikke er ret mange penge. Derudover betyder det, at den unges rettigheder (f.eks. i forhold til ferie) bliver indskrænket. Endelig får den unge ikke den tilfredsstillelse der kan være i at bidrage til noget via sit arbejde. Samfundet har brug for veluddannet arbejdskraft og en interesse i at der ikke er ret mange mennesker på overførselsindkomst. Det er derfor højt prioriteret at støtte de unge i at komme i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse. En del af en ungdomsårgang, møder flere forhindringer end deres kammerater på vejen til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skoletræthed, ulovligt fravær, mobning, faglige huller, manglende tro på sig selv, overvægt og manglende opbakning fra hjemmet, kan være uoverskuelige barrierer for en ung, der er på vej til at blive voksen. 95% af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Vi vil derfor: - have særligt fokus på de unges overgang fra skolen til uddannelsessystemet. - Intensivere vejledning til de udsatte unge i forhold til uddannelsesvalg. - have særligt fokus på negative faktorer, der kan have betydning for den enkelte unges valg. - tilbyde de udsatte unge rådgivning og vejledning. Det betyder at vi fx. vil: - udarbejde procedurer for arbejdet med udsatte unges overgang fra skolen til uddannelsessystemet. - have særligt fokus på de unge i 10. kl. centeret. - udvide mentorordninger. - etablere nære samarbejdsrelationer mellem UUO, Jobcenter og Socialafdelingen. 13
14 Bedre kriminalpræventiv forebyggelse Børn og unge er i en løbende udvikling, hvor de tilegner sig normer, værdier og viden om, hvad der er rigtig og forkert. I nogle tilfælde kan de ikke skelne, hvad der er forkert/kriminelt, og hvad der bare er sjovt og spændende. I andre tilfælde kan fristelsen til at gøre noget, selvom man ved det er forkert, være uovervindelig stor. Den kriminalpræventive forebyggelse skal hjælpe de unge til at skelne mellem rigtig og forkert, og støtte dem i at træffe og fastholde de rigtige valg. Vi styrker den forebyggende indsats for at få færre kriminelle Vi vil derfor: - sikre at alle unge har kendskab til ansvar, rettigheder og pligter, samt konsekvenser. - følge udviklingen i de unges forhold til alkohol og stoffer. - have særligt fokus på grupperinger i ungegruppen (som kan tiltrække sårbare unge til kriminelle miljøer). - identificere unge i risiko for at blive kriminelle. Det betyder at vi fx. vil: - undervise alle elever i overbygningen i relevante kriminalpræventive emner. - gennemføre spørgeskemaundersøgelser om de unges alkohol- og stofvaner. - gennemføre målrettet SSP-opsøgende og afdækkende arbejde. - tilbyde rådgivning og vejledning til sårbare unge i risikogruppen. 14
15 Beskrivelse af sammenhænge DEL 2 15
16 Organisering Nyborg Kommunes børne- og ungeområde varetages af fire afdelinger, Børneafdelingen, Sundhedsafdelingen, Skole- og Kulturafdelingen samt Socialafdelingen. De fire afdelinger refererer til tre politiske udvalg, Social- og Familieudvalget, Skole- og Dagtilbudsudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget. Sundhedsafdelingen Sundhedspleje Tandplejen Børne- og ergoterapi Skole- og Kulturafdelingen Folkeskole Specialskoler Skolefritidsordning PPR Ungdomsskolen/SSP Folkeoplysning Børneafdelingen Dagpleje Vuggestue Børnehave Specialgrupper Socialafdelingen Myndighedsområdet Forebyggende foranstaltninger Familiehuset Anbringelser Døgninstitution Sølyst Alkoholbehandling Stofmisbrug Der er nedsat en overordnet styregruppe med repræsentanter fra alle afdelinger. Styregruppen har til opgave at sikre en overordnet planlægning og koordination af indsatser, med henblik på at opnå helhed og sammenhæng i tilbuddene til børn og unge med særlige behov, herunder at støtten ydes tidligt. Styregruppen afgiver årlig beretning til de politiske udvalg, der har ansvaret for børne- og ungeområdet om varetagelsen af opgaverne, samt om forhold der har været drøftet i det forgangne år. Her kan du læse mere om Nyborg Kommunes organisering, såvel politisk som administrativt. 16
17 Almene tilbud til børn og unge De generelle tilbud, også kaldet det almene system er den del af børne- og ungeområdet, som alle børn har umiddelbar adgang til. Det drejer sig f.eks. om sundhedspleje, dagpleje, vuggestue, børnehave og skole. I løbet af barndommen er alle børn i kontakt med kommunens medarbejdere. Medarbejderne er indenfor hver deres fagområde uddannet til at følge børns sundhed, udvikling og trivsel. De har viden og kompetencer til at vurdere om børnene følger den normale udvikling, eller om der er behov for en ekstra indsats. Medarbejderne har generelt et bredt erfaringsgrundlag og et højt kompetenceniveau. Sundhedsplejen Sundhedsplejersken aflægger hjemmebesøg (etableringsbesøg) i løbet af de første 14 dage efter et barns fødsel. På baggrund af barnets behov, henvises barnet enten til konsultation i sundhedshuset og/eller til hjemmebesøg. Til familier med almene behov tilbydes fire konsultationer/hjemmebesøg for førstegangsfødende og tre konsultationer/hjemmebesøg for fleregangsfødende. Sundhedsplejersken tilser barnet og vejleder forældrene i blandt andet amning, kost, motorisk udvikling og kontakt. I Sundhedshuset er der desuden babycafe og opstart af mødregrupper. Der er daglig telefontid, samt daglig akut-tid, hvor man kan komme og få tilset sit barn, hvis man har behov for det. Barnet undersøges herefter en gang årligt af en praktiserende læge frem til skolealderen. Sundhedsplejersken følger børnenes sundhed igennem skoletiden. Børnene undersøges i 3. og 6. kl. og ved ind - og udskoling. Børn og forældre kan ved behov rette henvendelse til sundhedsplejersken. Nyborg Kommunes sundhedspolitik Se Sundhedsplejens virksomhedsplan her. Tandplejen Den kommunale tandpleje følger barnets tandsundhed. Alle børn indkaldes til undersøgelse, når de er 2 ½ år. Herefter fastlægges et individuelt undersøgelsesforløb, som først afsluttes, når børnene fylder 18 år. Tandplejens forebyggende indsats på skoler omfatter undervisning i god tandpleje og mundhygiejne. Se Tandplejens virksomhedsplan her. Dagtilbud Alle børn under 3 år kan optages i dagpleje eller vuggestue i en integreret institution. Der er pladsgaranti, når barnet er fyldt 26 uger. Når barnet fylder 3 år, kan det optages i en børnehave eller en integreret institution. Alle børn skal som udgangspunkt starte i skole det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Samlet for dagtilbuddene er, at de fungerer som et pædagogisk læringstilbud. Dette sker ved at tilrettelægge lærings- og udviklingsmiljøer, som retter sig mod for eksempel sprog, kultur, leg og bevægelse, et godt og sundt udeliv samt barnets sociale og følelsesmæssige 17
18 udvikling. Dagtilbuddene viser respekt og forståelse for familiens baggrund og livsform så alle børn, uanset kulturel baggrund, har samme rettigheder og pligter. De har respekt for det enkelte barns særpræg og behov. Barnet er ekspert på eget liv og udgangspunktet er, at alle børn besidder en række værdifulde resurser. I dagtilbuddene arbejdes der med pædagogiske læreplaner ud fra 6 læreplanstemaer. De pædagogiske læreplaner indeholder derudover børnemiljøvurderinger, som skal sikre at der tages udgangspunkt i børnenes perspektiv, at disse skal medinddrages, får opmærksomhed og tages alvorligt. I dagtilbuddene arbejdes der med sprogvurderinger. I Nyborg Kommune er det besluttet at alle børn i alderen 2,10 til 3,4 år sprogvurderes. Børnene skal i dagtilbuddene møde nærværende voksne, der giver omsorg og tryghed, som en forudsætning for at udvikle deres selvværd. Disse skal ligeledes virke inspirerende for børnenes udvikling og gøre dem klar til at starte i skole. Folkeskolen Folkeskolen skal ifølge folkeskoleloven give eleverne faglige kvalifikationer og forberede dem bredt til rollen som borgere i et demokratisk samfund. Udover de faglige kompetencer, lægges der også vægt på den sociale udvikling og elevernes trivsel. Eleverne undervises normalt klassevis og samlet gennem hele folkeskoleforløbet. Inden for klassens rammer er der undervisningsdifferentiering og periodevis holddeling. Folkeskolen arbejder tæt sammen med forældrene. Folkeskolen lægger vægt på, at børnene tilegner sig både faglige kompetencer og sociale kompetencer. Minimum én gang om året udarbejder lærerne elevplaner hvor der samtidig evalueres på det faglige og sociale område samt på samarbejdet mellem elev, forældre og lærer, og som bruges som dialogredskab med forældrene. Barnet er i skolen omgivet af kompetente voksne, der følger med i barnets udvikling og trivsel. Lærerne arbejder i teams om de enkelte årgange. Der tilbydes differentieret undervisning, der matcher den enkelte elev. Som en del af folkeskolen er der skolefritidsordninger. Skolefritidsordningerne er et pædagogisk tilbud til eleverne inden for skolens rammer, og bidrager til at opfylde folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Skolefritidsordningerne tilbyder pasning før og efter skoletid for elever i klasse. Klub, fritidsaktiviteter og ungdomsskole Fra klasse tilbyder kommunen juniorfritidsklubber, som er et tilbud til børnene efter skoletid. For børn i klasse er der mulighed for aftenjuniorklub og ungdomsaftenklub fra 7. klasse og op til 18 år. I den kommunale ungdomsskole tilbydes fritidsundervisning fra eleven begynder i 7. klasse frem til man fylder 18 år. Tilbuddene giver mulighed for gode oplevelser og opbygning af nye kammeratskaber på tværs af skoler og klasser. Der findes desuden et væld af foreninger, der med tilskud fra Nyborg Kommune, udbyder fritidsaktiviteter for både små og store børn, eksempelvis musik, idræt, spejder og meget andet. 18
19 Ungdommens uddannelsesvejledning, UUO Der tilbydes en række aktiviteter, som har til formål at sikre at unge fortsætter på ungdomsuddannelser efter endt undervisningspligt. Der er obligatorisk undervisning i uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) på alle klassetrin. Derudover arbejdes der i de ældste klasser med elevernes uddannelsesplaner. Uddannelsesvejledningen forestås af UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn), som har vejledere tilknyttet de enkelte skoler i kommunen. Specielle tilbud til børn og unge De specielle tilbud er de tilbud, der kræver et særligt behov, ofte en henvisning, for eksempel børnefysio- og ergoterapeuter, psykologer og talepædagoger. Socialafdelingens muligheder for støtte hører også til blandt de specielle tilbud. Socialafdelingen har, udover bevilling af forskellige tilbud, også en myndighedsopgave, det vil sige beføjelser til at skride ind, hvis et barn er truet i sin udvikling. Det kan være nødvendigt at støtte op om disse børn, enten for at sikre at de udvikler sig som de andre børn, eller for at sikre at deres udviklingspotentiale understøttes bedst muligt. For alle aldersgrupper kan der tilbydes en særlig indsats, hvis der vurderes at være behov for det. De specielle tilbud kræver som hovedregel, at institutionen først har afprøvet forskellige tiltag i deres eget regi. Det sker for at afdække, hvorvidt barnets vanskeligheder skyldes forhold hos barnet selv, forhold i institutionen, de forhold barnet i øvrigt lever under eller eventuelt en kombination. Endvidere for at afdække om barnet umiddelbart kan profitere af en mindre omfangsrig støtte. De fleste af de specielle tilbud skal man visiteres til efter en nærmere beskrevet visitationsprocedure. Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge med særlige behov. Sundhedsplejen Sundhedsplejen tilbyder ekstra hjemmebesøg/konsultationer til småbørnsfamilier, der vurderes at have behov for det. Der tilbydes fx. mødregrupper for mødre med særlige behov og forskellige tilbud til overvægtige børn. Sundhedsplejerskerne tilbyder også sundhedssamtaler og rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige emner på skolerne og i dagtilbuddene, med de børn, der vurderes at have særlige behov. Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt. Børneergo - og fysioterapeuter Børneergo- og fysioterapeuter tilbyder, efter henvisning, vurdering af barnet sansemotoriske udvikling. Når barnets motoriske vanskeligheder hindrer barnets evne til at deltage på lige fod med de andre børn, tilbydes råd og vejledning til forældre og samarbejdspartnere. Såfremt det vurderes, at barnets vanskeligheder er indgribende i barnets hverdag og for den sansemotoriske udvikling kan tilbydes et tidsbegrænset træningsforløb. 19
20 Børn i specialgrupper kan ud fra en faglig vurdering tilbydes et tidsbegrænset træningsforløb samt råd og vejledning til forældre og pædagoger. Børneterapeuterne, som er uddannet ergoterapeuter og fysioterapeuter tilbyder vejledning til forældre med for tidligt fødte børn, født før 37. uge, som kan følges til de er 4 år samt råd og vejledning til forældre, der har født et væksthæmmet barn med en fødselsvægt under g. Der arbejdes konsultativt i babycafé og efter henvisning fra sundhedsplejerske, tilbydes undersøgelse og vejledning for de 0-1-årige i Sundhedshuset. Dagtilbud Der findes en række tiltag, som kan iværksættes i dagtilbud. Medarbejderne afdækker og vurderer barnets vanskeligheder og ressourcer i samarbejde med forældrene og ofte i samarbejde med PPR. Hvis der er behov for det kan der iværksættes særlige indsatser i form af f.eks. støttepædagog, sprogtilbud, sprogstimulering til tosprogede børn, bevilling af ekstra ressourcer i en periode, optagelse i en specialgruppe, hvor der er mulighed for at lave en mere struktureret og forudsigelig hverdag. Endelig kan barnet optages i en specialinstitution. Folkeskolen I folkeskolen arbejdes med inklusion af alle elever. Såfremt der er brug for særlig hensyntagen eller støtte til eleven, kan der henvises til et specialpædagogisk tilbud. Folkeskoleelever med specifikke læsevanskeligheder kan optages i en læseklasse for en periode på et halvt år. Tosprogede elever, der på grund af sproget ikke er i stand til at følge den almindelige undervisning, starter skolegangen i en modtagelsesklasse, hvor de lærer det danske sprog. SSP (Skole, Socialvæsen og Politi) Det primære formål med SSP-indsatsen er at forebygge kriminalitet og misbrug. De unge kan støttes af SSP-konsulenter, som opsøger dem i deres eget miljø, eksempelvis til halfester, på markeder, på stranden, på gaden og i klubberne. SSP-konsulenternes arbejde foregår især på skolerne, blandt andet med det formål at lære de unge at kende. Pædagogisk psykologisk rådgivning, PPR PPR arbejder i skoler og dagtilbud dels gennem konsultativ virksomhed og dels gennem undersøgelser af elever/børn. Arbejdet foregår på baggrund af henvendelse fra personalet i skolerne og dagtilbuddene, forældrene og andre samarbejdspartnere. Den konsultative virksomhed har som formål at støtte og styrke det tidlige og forebyggende arbejde, så inklusionen kan øges. Ved en konsultativ indsats forstås, at PPR er med i at afklare en eller flere problemstillinger. Denne afklaring udmøntes i en konkret indsats, hvor det er aftalt, hvad henholdsvis personalet og forældrene skal foretage sig, og hvor mål og metode vises og forklares eleven/barnet, ligesom det aftales, hvornår indsatsen skal evalueres med PPR som løbende sparringspartner. PPR foretager også undersøgelser af elever/børn, hvor der er usikkerhed om, hvordan eleven/barnet skal mødes. Undersøgelsen udmøntes i forslag til indsatser, hvori skole/dagtilbud og forældre er aktive deltagere, og hvor mål og metode vises og forklares eleven/barnet. Også her 20
21 aftales evalueringen af indsatsen og med PPR som løbende sparringspartner. Undersøgelsesresultaterne kan også danne grundlag for indstilling til et undervisningstilbud eller dagtilbud i en anden kommune eller i Regionen. PPR underviser elever/børn med talevanskeligheder. PPR foretager løbende undersøgelser af elever/børn i specialtilbuddet, så det sikres, at de modtager den rette hjælp og støtte. For børn i 0 til 6 års alderen skal specialtilbuddet revurderes hvert halve år, og for elever i specialtilbud i skolerne skal revurderingen foregå én gang om året. I såvel den konsultative virksomhed som igennem udmøntningen af undersøgelserne samarbejdes i relevant omfang med Socialafdelingen og Sundhedsafdelingen og andre samarbejdspartnere. Personalet på PPR-kontoret er et bredt sammensat team bestående af psykologer, talehørelærere, læsekonsulent, sekretærfunktion, hvor tosprogskoordinatoren også er tilknyttet. Forebyggende foranstaltninger Socialafdelingen kan iværksætte foranstaltninger for barnet eller for hele familien efter Lov om Social Service. Dette kan være i form af rådgivning og vejledning, familiebehandling i Familiehuset, familiekonsulent, kontaktperson, aflastningsfamilie eller anbringelse uden for eget hjem. For at bevillige støtte til børn med særlige behov efter Lov om Social Service skal der udarbejdes en undersøgelse af familien og barnets forhold, inden der kan iværksættes støtteforanstaltninger ( 50 undersøgelse). 50 undersøgelse En 50 undersøgelse er en undersøgelse af barnets og familiens forhold. Den gennemføres ved samtaler med familiens medlemmer, herunder børnene og ved at indhente udtalelser fra institutioner/skoler, hvor børnene går. I undersøgelsen skal følgende forhold afdækkes: barnets udvikling og adfærd, barnets skoleforhold, barnets familieforhold, barnets sundhedsforhold, barnets fritidsforhold og venskaber samt øvrige forhold. Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der er behov for at iværksætte støtteforanstaltninger for barnet. 21
22 Tidlig indsats i normalsystemet I det øjeblik medarbejdere eller forældre får mistanke om eller øje på at et barn adskiller sig fra andre børn ved adfærd, udvikling, trivsel eller andet iværksættes en tidlig indsats. Den tidlige indsats handler om at få afdækket barnets situation ved at forholde sig til egen indsats. barnets adfærd, udvikling, trivsel. de forhold barnet lever under. Den tidlige indsats foregår typisk i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, SFO, klub med videre.. Medarbejderne deler deres tanker om barnet med kollegaer og ledelse. Forældrene inddrages heri. Medarbejderne igangsætter systematiske observationer af barnet for at få be- eller afkræftet deres hypoteser. Der formuleres en handleplan, som kan indeholde medarbejdernes måde at møde barnet på. ændringer i det tilbud barnet har i sin hverdag. pædagogiske tiltag i forhold til barnets udviklings- og læreproces. aftaler med forældrene om ændringer i barnets hjemlige forhold. Der aftales en tidsplan med både en afdækningsfase og en indsatsfase. Tidsplanen kan variere meget afhængig af karakteren og omfanget af barnets vanskeligheder, typisk 1 til 3 måneder. Tværfagligt møde Ved behov kan institutionen afholde et tværfagligt møde. I det tværfaglige møde deltager de medarbejdere, der er tættest på barnet, forældrene, sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog. Der kan indkaldes andre fagpersoner ad hoc. Det tværfaglige møde kan bidrage til forståelsen af barnets vanskeligheder og til at lægge en overordnet handleplan. Mødet er konsultativt, men kan også resultere i opfordring til at henvise til PPR, kontakte Socialafdelingen eller andre instanser, hvis det skønnes relevant. Det tværfaglige møde kan desuden i begrænset omfang indgå i et forløb, hvor der holdes kontinuerlige opfølgningsmøder omkring det enkelte barn/familie. Link til folder om det tværfaglige møde 22
23 Inddragelse i det almene system Forældre og børn er hovedpersoner i deres eget liv. Forældrene har derfor ret til og pligt til at forholde sig til deres børns trivsel og udvikling. Som hovedregel involveres forældrene i medarbejdernes overvejelser om barnet så tidligt som muligt. I denne fase, hvor medarbejderne endnu ikke er afklaret omkring barnet, stilles der spørgsmål til forældrene. Spørgsmålene kan være medvirkende til, at forældrene får øje på barnets vanskeligheder, bidrager til forståelsen af disse og forholder sig til, hvordan de kan bidrage til løsningen af vanskelighederne. Endvidere grundlægges et respektfuldt samarbejde parterne imellem. Der skabes tillid til, at der ikke foretages handlinger, som forældrene ikke har kendskab til. Der er ikke nødvendigvis altid den samme opfattelse af barnet hele vejen rundt, men de involverede ved, hvad de kan forvente af hinanden. Under indsatsen orienteres der gensidigt om udviklingen. Ved opfølgning drøfter forældre og medarbejdere deres oplevelse af indsatsen. Det besluttes i samarbejde, om den tidlige indsats skal afsluttes, fortsættes eller om der skal indledes en anden indsats. Det er vigtigt, at der fra starten er fastsat meget konkrete mål for hvilken ændring der gerne skal opnås ved en given indsats. De konkrete mål gør det muligt at evaluere på, hvorvidt indsatsen har haft den ønskede effekt. Medarbejderne er i samarbejdet med forældrene opmærksomme på, om barnets alder og modenhed taler for at involvere barnet direkte i afdækning og handleplan. Derudover er de opmærksomme på, om der er personer i familiens private netværk, der kunne bidrage til en løsning af barnets vanskeligheder. Hvis det vurderes, at barnet eller familiens private netværk med fordel kan involveres, drøftes det med forældrene, hvordan inddragelsen skal foregå. Indsatser i specialsystemet Hvis indsatsen i normalsystemet ikke har den ønskede effekt, kan det være nødvendigt at indstille til PPR, tage kontakt til Socialafdelingen eller andre instanser med henblik på at få etableret en mere målrettet indsats for barnet/familien. Ved indstilling til PPR eller henvendelse til Socialafdelingen foretages igen en afdækning af barnet/familien i form af henholdsvis en psykologisk vurdering, som kan indeholde en undersøgelse eller en 50-undersøgelse efter Lov om Social Service. Den viden, der allerede er indsamlet omkring barnet i normalsystemet, formidles med forældrenes accept videre til specialsystemet, så den indgår i det videre forløb. 23
24 Vurderingen eller undersøgelsen resulterer i en begrundet stillingtagen til mulige foranstaltninger, som kan afhjælpe barnets/familiens vanskeligheder. Gennem hele forløbet er barnets trivsel og udvikling i centrum barneperspektivet og der lægges vægt på, at der opstår et fælles ansvar imellem forældre og de forskellige tværfaglige samarbejdspartnere. Børnene vil typisk blive fulgt af PPR, hvis deres særlige behov betyder, at de tilbydes et særligt dagtilbud eller et særligt skoletilbud. Hvis forældrene ikke ønsker at medvirke til en indsats i forhold til barnet, eller der fortsat er alvorlig bekymring for barnets trivsel og udvikling skal medarbejderne sende en skriftlig underretning til Socialafdelingen. Underretning Medarbejdere har en skærpet pligt til at underrette Socialafdelingen om børn, der må antages at have behov for særlig støtte. Det fremgår af 153 i Lov om Social Service. En underretning handler om forhold hos barnet eller i familien, som giver anledning til bekymring hos medarbejderne. Socialafdelingen undersøger barnets og familiens forhold yderligere og vurderer, om der er behov for særlig støtte og i givet fald hvilken form for støtte, der vil være relevant. Nyborg Kommune ønsker, at underretninger er den sidste udvej i de situationer, hvor det ikke er muligt at opnå et konstruktivt forældresamarbejde, og hvor der fortsat er alvorlig bekymring. Den formidling, der skal finde sted til Socialafdelingen, om børn, der har behov for særlig støtte, sker altså som hovedregel i samarbejde med forældrene. Der er udarbejdet en Handlingsvejledning vedr. det tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige behov, som beskriver den måde medarbejderne skal handle, når de bliver bekymrede for et barn. Der er tillige udarbejdet en handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt. Handlingsvejledning for det tværfaglige samarbejde vedr. børn og unge med særlige behov. Handlingsvejleding Når du møder et barn med overvægt. Inddragelse i PPR og Socialafdelingen Psykologen/socialrådgiveren starter ved enhver indstilling eller henvendelse med at kontakte sagens hovedpersoner. Det kan variere, om der først er kontakt til barnet/den unge eller til forældrene, alt efter hvem der har henvendt sig, hvad sagen drejer sig om, barnets alder og så 24
25 videre. Det kan desuden variere, om den første kontakt foregår pr. brev, møde eller hjemmebesøg. I PPR er udgangspunktet, at forældrene skal være enige i de foranstaltninger der foreslås, hvis indsatsen skal kunne lykkes. Der er derfor løbende kontakt og dialog med forældrene, når børn er indstillet til PPR. Indsatser i form af særlige skoletilbud/dagtilbud revurderes efter gældende lovgivning, typisk en gang om året. I Socialafdelingen er udgangspunktet, at forældrene og barnet/den unge løbende er involveret og orienteret om sagens forløb. Forældrene og barnet/den unge inddrages som minimum ved: opstart og afslutning af 50-undersøgelse, ved start af foranstaltninger, ved opfølgning af foranstaltninger og ved ændring eller afslutning af foranstaltninger. Ved tilbud om foranstaltninger i henhold til Serviceloven vil der blive udarbejdet en handleplan, hvor der opstilles mål. Handleplanen følges op første gang efter 3 måneder og herefter to gange om året jævnfør gældende lovgivning. Der lægges ved den indledende kontakt og i det løbende samarbejde vægt på forældrenes og barnet/den unges opfattelse af situationen. Ved forskellige opfattelser tilstræbes det, at alle parter får fremlagt deres version af situationen. Psykologen og socialrådgiveren er opmærksom på, om der kan være personer i barnets/familiens private netværk, som kan bidrage til en løsning af barnets vanskeligheder. Dette drøftes med forældrene og/eller barnet/den unge, så der kan indgås aftaler om, hvordan inddragelsen skal foregå. Netværksmøder PPR og Socialafdelingen er i samarbejde med forældrene i løbende kontakt med tværfaglige samarbejdspartnere omkring barnet. Der afholdes netværksmøder med deltagelse af forældre, socialrådgiver, evt. psykolog og andre relevante samarbejdspartnere, som enten har eller skal have kontakt med barnet. Formålet med netværksmøder er at koordinere opgaverne imellem forældre og de forskellige medarbejdere, så støtten i forhold til barnet bliver helhedsorienteret og effektiv. Overgange Et barns liv består af mange overgange. 25
26 Der er daglige overgange fra hjem til institution og tilbage til hjemmet igen. For de store børns vedkommende kan der være tale om 4 5 overgange i løbet af en dag, når de begynder at gå i SFO, klub og til fritidsaktiviteter. Der er løbende skift fra en institutionstype til en anden, når man når en given alder. For nogle børn vil der også være indlagt ekstra overgange fra en institution til en anden af samme type, eksempelvis ved flytning, utilfredshed med tilbuddet eller andet. Børn har brug for at opleve sammenhæng og overskuelighed i deres tilværelse. Det giver tryghed at vide, hvad man skal hvor, hvornår og hvorfor. Det kræver en indsats fra både forældre og medarbejderne at skabe denne overskuelighed og tryghed for barnet. Særligt ved overgange fra en institutionstype til en anden kan det for både børn og forældre være en udfordring at vænne sig til de nye forventninger og krav. Medarbejderne sikrer et højt informationsniveau og giver mulighed for at både børn og forældre kan få lov til at se og opleve, hvad der foregår i den nye institution inden overgangen, så de kan forberede sig på forandringen. For et barn, der har behov for en indsats, er det vigtigt, at viden om dette barn formidles til næste institution. Medarbejderne der afgiver barnet, har lært barnet at kende, og har gjort sig nogle erfaringer med, hvad der virker godt for barnet. Det være sig små tiltag, som kan betyde, at barnet ikke får unødvendige nederlag på grund af sine vanskeligheder. Formidlingen sker i samarbejde med forældrene. Nogle forældre kan være bekymrede for at informationsudvekslingen kommer til at betyde, at deres barn bliver stemplet på forhånd i den nye institution. Ved formidlingen er det derfor vigtigt, at der er fokus på barnets ressourcer og på det, der virker. Link til overgange fra dagtilbud til skole og SFO Særlige forhold og indsatser vedr. unge De unge gennemgår både fysisk og psykisk store forandringer i ungdomsårene. Deres krop udvikler sig på mange forskellige planer, og den unge forholder sig til sig selv og sin omverden på ny og opbygger en dybere og mere nuanceret indsigt. Samtidig bevæger de unge sig væk fra det opsyn, de tidligere har været under, og går i gang med at gøre deres egne erfaringer. Fra de voksnes synspunkt kan det se skræmmende ud, når de unge bevæger sig ud i verden. Det omliggende samfund rummer mange potentielle farer i form af alkohol, euforiserende stoffer, vold, kriminalitet med flere, som de unge skal forholde sig mere eller mindre selvstændigt til. Samtidig tager mange unge kraftigt afstand fra de voksnes gode råd og formaninger de kan selv og vil selv. Flertallet af unge kommer godt igennem ungdommen. 26
27 De afprøver sig selv i større eller mindre udstrækning, træffer nogle hensigtsmæssige valg og kommer ud som voksne, der er i stand til at indgå i uddannelse, arbejdsliv, samlivsforhold, i stand til at være forældre og begå sig i samfundslivet i øvrigt. For en lille gruppe unge er der en stor risiko for, at de ikke kommer helskindede igennem ungdomsårene. Der kan være begrundet frygt for, at de træffer nogle uheldige valg, som får som konsekvens, at de ender med at sidde fast i misbrugsproblemer, arbejdsløshed, ensomhed eller tilsvarende. Der vil ofte være sammenhæng mellem den opbakning, den unge får fra hjemmet, og de valg, den unge træffer, men det hænder også, at unge fra ressourcestærke familier pludselig bryder ud og afprøver sig selv i meget omfattende grad. Den tidlige indsats for denne gruppe unge tager udgangspunkt i, at den unge er i en fase i livet, hvor vedkommende skal lære at træffe valg og gennemskue sammenhængen mellem de valg, der træffes, og den konsekvens valgene har. Det vil sige, at de unge ofte ikke har brug for voksne, der træffer beslutninger for dem eller forsøger at presse/overtale dem til at træffe fornuftige valg. De unge har brug for tydelige og troværdige voksne, der kan holde ud at se på deres smerte og holde ud at se på deres fejltagelser voksne man kan sparre med, voksne som har viden, som kan pege på muligheder, man ikke selv kender til, uden at det bliver et diktat eller efterlader en med en følelse af, at man risikerer at blive afvist, hvis man ikke vælger, som den voksne synes. Den tidlige indsats vil ofte blive udført af læreren fra skolen og af klubmedarbejderen, måske i samarbejde med SSP-konsulenten. Der kan også på dette område hentes hjælp ved det tværfaglige møde. Hvis der er behov for en mere målrettet indsats, kan Socialafdelingen involveres. Socialafdelingen vil over for de unge have som udgangspunkt at anbringelse skal undgås. Undersøgelser viser, at det er meget vanskeligt at etablere en vellykket anbringelse for unge mennesker, som gør en afgørende positiv forskel i deres livsforløb. I få tilfælde er anbringelse den eneste mulighed. Der kan så blive arbejdet med anbringelse i den unges nærmiljø eventuelt kombineret med supplerende støtte. Ved særligt komplicerede unge kan en anbringelse i professionelle rammer være nødvendig. Her er det påkrævet med en indgående beskrivelse af, hvad det er for nogle forhold, der gør, at en indsats eller anbringelse i lokalområdet ikke er mulig. Plan for forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet Nyborg Kommune har etableret et SSP-samarbejde mellem skolerne, Socialafdelingen, Politiet, ungdomsklubber, ungdomsvejledere og SSP-medarbejdere. SSP-samarbejdet har til formål at sikre at alle relevante medarbejdere hele tiden har overblik over, hvilke unge der har uhensigtsmæssig adfærd, hvilke grupperinger der er blandt disse unge, hvem der har hvilke opgaver i forhold til disse unge med henblik på at kunne modvirke tendenser til kriminalitet og misbrug blandt unge. Sekundært har det til formål at arbejde for at undgå at andre unge tiltrækkes af det kriminelle miljø og/eller misbrugsmiljøet. Med samme formål har SSP-konsulenterne deres gang i lokalmiljøet, hvor de oparbejder et indgående kendskab til ungdomsgruppen og grupperinger i kommunen. 27
28 Nyborg Kommunes indsats for forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet foregår på flere forskellige niveauer. Den generelle indsats retter sig mod alle unge i kommunen. Den består af undervisning af eleverne fra klasse i emnerne unge, alkohol og stoffer og ansvar, ret og pligt og ungdomskriminalitet. Derudover afholdes der dialogmøder med elever og forældre fra 8. klasse om stoffer, alkohol og ansvar for hinanden. Nyborg Kommune er desuden inspireret af resultater fra Ringstedforsøget (der viste at unge generelt tror at de andre tager flere stoffer, end de gør, hvilket kan føre til en forestilling om at man er unormal, hvis man ikke drikker alkohol eller tager stoffer). Der gennemføres tilbagevendende spørgeskemaundersøgelser, samt efterfølgende dialog med eleverne i kl., med det formål at gøre det tydeligt for eleverne at deres forestillinger om hvad andre unge gør ofte er overdrevne. Den forebyggende indsats retter sig mod den gruppe af unge, der endnu ikke har udviklet et mønster i forhold til kriminalitet eller misbrug, men som viser tegn på, at de har det svært. Indsatsen består af forskellige muligheder for gratis, anonym rådgivning. SSP-konsulenterne har faste tidspunkter på overbygningsskolerne, hvor der er Åben dør hvor alle elever kan komme ind og få en personlig snak med SSP-konsulenten om det, der er svært. Nyborg Kommunes Familiehus har åben, anonym rådgivning for alle hver torsdag eftermiddag. Derudover deltager SSP-konsulenterne i alle afhøringer ved 1. gangs kriminalitet og følger op på dette ved samtale med den unge og forældre. Den specifikke, individuelle indsats retter sig mod unge, som har udviklet et kriminelt mønster. Disse indsatser foregår i et tæt samarbejde mellem Socialafdelingen, skoletilbud, klubtilbud, politi, kommunens kontaktpersonkorps og SSP. Indsatserne har til formål at motivere og fastholde den unge i behandling og/eller skoletilbud/uddannelse eller andet. Der arbejdes desuden med motivation for gode fritidsvaner/aktiviteter og med opbygning af et alternativt netværk med positive relationer. 28
29 Torvet Nyborg 29
Børn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereScenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.
Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereGodkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik
Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereBYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009
BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 1 Børnepolitik i Odsherred kommune Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereBørne- og Ungepolitik for Greve Kommune
Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBørne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune
Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2013-2016
UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Børn, Trivsel og Sundhed 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Trivsel og Sundhed 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mere