STAM INFORMATIONER. Najugaqarfik Elisibannguaq. og Ane Baarsgaard Jensen. Regine V.

Transkript

1 DEPARTEMENTET FOR FAMILIE; KULTUR; KIRKE OG LIGESTILLING, DØGNINSTITUTIONSAFDELING Nuuk 2009

2 STAM INFORMATIONER Hovedinstitutionens navn Adresse Najugaqarfik Elisibannguaq Esbjergip Aqqutaa 5, Postboks 89, 3912 Maniitsoq Hovedtelefonnummer Mobilnumre Fax og Hjemmeside Forstander/leder Ane Baarsgaard Jensen. Stedfortræder/ledelsesteam Regine V. Broberg Evt. satellitter - Satellittens navn - Daglig leder - Adresse/tlf./ Sikkerneq. Inger Lyberth. sikkerneq1@greennet.gl Sannavik Inneruulat Louise Efraimsen sannavik@greennet.gl Ukaliusaq Dorthea Josefsen aaqqik@greennet.gl MANUAL

3 MANU AL 2008 ORGANISATIONEN 21

4 Aldersgruppe (børn/unge/voksne) Aldersfordeling Hvad er aldersfordeling pr. 1. februar 2009? Målgruppe (type handicap) Institutionstilbud Hvilket tilbud kan institutionen give den handicappede? Voksne/ ældre år pr Psykisk udviklingshæmmede voksne / ældre Institutionen er et pensionat, hvor beboerne bor hele livet. Tilbud beror på en individuel vurdering af den enkelte beboers tilstand og situation. Institutionen fokuserer på at skabe et stabilt, omsorgsfuldt og hjemligt miljø med udgangspunkt i beboergruppens behov For beboere, der har mulighed for det, tilbyder institutionen arbejde i et beskyttet værksted. Endvidere søger institutionen at integrere beboerne i det daglige arbejde ud fra et princip om, at institutionen er beboernes hjem Antal pladser (inkl. satellitter) 21 ( ) Ud af de 17 nuværende beboere er 11 hjemtaget fra Vestsjællands Amtskommune Organisationsstruktur Hvordan er institutionen bygget op mht. satellitter, værksteder og lignende? Aflastningstilbud Tilbyder institutionen også aflastning for familier? Dagtilbud Er der nogen som benytter institutionen som dagtilbud, f.eks. de beskyttede værksteder? Institutionen består af hovedinstitutionen Najugaqarfik Elisibannguaq, satellitten Sikkerneq satelitten Ukaliusaq samt det beskyttede værksted Sannavik Inneruulat Institutionen modtager ikke midlertidige beboere udefra med henvisning til et princip om, at institutionen er beboernes hjem Institutionen organiserer besøg til beboerne, herunder hører, at beboerne vha. div. kommunikationsmetoder skal orienteres om besøgene. Det beskyttede værksted kan benyttes af andre handicappede, når det vurderes, at de kan fungere i samspil med institutionens faste beboere Støtte ud af huset Giver institutionen støtte, når beboeren skal ud af huset, f.eks. ferie. Institutionen sørger for ledsagere døgnet rundt i forbindelse med beboernes ferier i hjemkommunerne Desuden arrangerer institutionen ledsagelse i forbindelse med aktiviteter i byen o.l. (eget budget) INDEN ANBRINGELSEN PÅ INSTITUTIONEN Fast vs. midlertidig anbringelse Hvor stor en andel er Institutionen har ingen midlertidige beboere MANUAL

5 MANU AL 2008 Primære årsager til anbringelsen Fysiske handicaps Psykiske handicaps Fysiske handicap er isoleret set ikke tilstrækkeligt grundlag for en anbringelse på institutionen. Men flere beboere døjer med fysiske skavanker og handicap på baggrund af aldersgruppen. I 2009 fik vi satellit for plejekrævende ældre beboere med 4 pladser. Beboergruppen er psykisk udviklingshæmmede voksne. En del af beboerne lider af forskellige grader af autisme, psykiske sygdomme og tilbøjelighed til psykoser Generelt er beboerne psykisk sårbare personer og på den baggrund undersøger institutionen nøje, om nye beboere kan tilpasses den øvrige beboergruppe samt institutionens rammer og miljø Andre forhold, f.eks. socialt belastende omstændigheder (vold, misbrug, omsorgssvigt) Visitation Hvorfra visiteres, hvordan foregår det og hvem visiterer? Visitation foregår på institutionen med deltagelse af hele personalegruppen. Det vurderes her, om ansøgeren kan tilpasses den øvrige beboergruppe og institutionen generelt Venteliste Hvor lang er ventelisten pt.? Der forefindes ikke en venteliste Dokumenter Hvilke typer af oplysninger modtages? Sagsbehandler kontaktes, og der indhentes sags 21

6 F.eks. skolepapirer, journaler osv. oplysninger fra hjemkommunen. Desuden involveres læge, psykiatri, familie samt ansøgerens seneste bosted MANUAL

7 MANU AL 2008 ANBRINGELSE Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Der lægges stor vægt på tilrettelæggelse af en anbringelse. Ansøgeren skal på besøg sammen med sin støtteperson, så han / hun selv får mulighed for at opleve og forholde sig til institutionen. Herefter arrangeres et 3 måneders prøveophold med en ugentlig samtale, hvor institutionen søger at inddrage ansøgeren i beslutningsprocessen (om muligt). Der lægges stor vægt på, at ansøgeren er så medbestemmende som muligt i processen Institutionen forsøger at skabe kontakt til familie / pårørende, men det er sjældent, at disse er involveret i indflytningsforløbet (primært pga. beboernes alder og baggrund) Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Ansøgere observeres på døgnbasis og vurderes individuelt med henblik på, om de kan tilpasses til institutionens rammer. Der afholdes daglige samtaler og man sørger for, at ansøgeren i 3 måneders prøveperioden kun har kontakt med en mindre del af personalet, primært kontaktpersonen På baggrund af observationer og samtaler udarbejdes en rapport, der bl.a. beskriver ansøgerens behov og mulighed for tilpasning Omsorg Hvorledes sikres omsorg for den handicappede i det praktiske arbejde på institutionen Tildeles den handicappede f.eks. en Institutionen har et system med to kontaktpersoner pr. beboer, der supplerer hinanden og har forskellige ansvarsområder Alle beboere har en primær kontaktperson, der kan 21

8 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Der lægges stor vægt på tilrettelæggelse af en anbringelse. Ansøgeren skal på besøg sammen med sin støtteperson, så han / hun selv får mulighed for at opleve og forholde sig til institutionen. Herefter arrangeres et 3 måneders prøveophold med en ugentlig samtale, hvor institutionen søger at inddrage ansøgeren i beslutningsprocessen (om muligt). Der lægges stor vægt på, at ansøgeren er så medbestemmende som muligt i processen Institutionen forsøger at skabe kontakt til familie / pårørende, men det er sjældent, at disse er involveret i indflytningsforløbet (primært pga. beboernes alder og baggrund) Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Ansøgere observeres på døgnbasis og vurderes individuelt med henblik på, om de kan tilpasses til institutionens rammer. Der afholdes daglige samtaler og man sørger for, at ansøgeren i 3 måneders prøveperioden kun har kontakt med en mindre del af personalet, primært kontaktpersonen På baggrund af observationer og samtaler udarbejdes en rapport, der bl.a. beskriver ansøgerens behov og mulighed for tilpasning primær kontaktperson? tage kontakt til en sekundær kontaktperson i forbindelse med tvivlsspørgsmål, vidensudveksling og rådgivning Når den primære kontaktpersonen er på ferie, overtager den sekundære kontaktperson dennes funktioner Den primære kontaktperson varetager bl.a. beboernes hjemmedage. Det er dage, hvor beboerne bliver hjemme for at gøre rent, købe ind, skrive / ringe til MANUAL

9 MANU AL 2008 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Der lægges stor vægt på tilrettelæggelse af en anbringelse. Ansøgeren skal på besøg sammen med sin støtteperson, så han / hun selv får mulighed for at opleve og forholde sig til institutionen. Herefter arrangeres et 3 måneders prøveophold med en ugentlig samtale, hvor institutionen søger at inddrage ansøgeren i beslutningsprocessen (om muligt). Der lægges stor vægt på, at ansøgeren er så medbestemmende som muligt i processen Institutionen forsøger at skabe kontakt til familie / pårørende, men det er sjældent, at disse er involveret i indflytningsforløbet (primært pga. beboernes alder og baggrund) Ansøgere observeres på døgnbasis og vurderes individuelt med henblik på, om de kan tilpasses til institutionens rammer. Der afholdes daglige samtaler og man sørger for, at ansøgeren i 3 måneders prøveperioden kun har kontakt med en mindre del af personalet, primært kontaktpersonen På baggrund af observationer og samtaler udarbejdes en rapport, der bl.a. beskriver ansøgerens behov og mulighed for tilpasning familie m.m. sammen med kontaktpersonen Kontaktpersonen skal have et indgående kendskab til beboeren, så de øvrige medarbejdere kan henvende sig til ham / hende, hvis de har behov for viden om beboerens personlighed, reaktionsmønstre o.l. Endvidere tager kontaktpersonen med på ferier som ledsager for beboeren Som en særlig foranstaltning er en del af institutionens svageste beboere tilknyttet en person fra aftenvagten. 21

10 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Der lægges stor vægt på tilrettelæggelse af en anbringelse. Ansøgeren skal på besøg sammen med sin støtteperson, så han / hun selv får mulighed for at opleve og forholde sig til institutionen. Herefter arrangeres et 3 måneders prøveophold med en ugentlig samtale, hvor institutionen søger at inddrage ansøgeren i beslutningsprocessen (om muligt). Der lægges stor vægt på, at ansøgeren er så medbestemmende som muligt i processen Institutionen forsøger at skabe kontakt til familie / pårørende, men det er sjældent, at disse er involveret i indflytningsforløbet (primært pga. beboernes alder og baggrund) Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Ansøgere observeres på døgnbasis og vurderes individuelt med henblik på, om de kan tilpasses til institutionens rammer. Der afholdes daglige samtaler og man sørger for, at ansøgeren i 3 måneders prøveperioden kun har kontakt med en mindre del af personalet, primært kontaktpersonen På baggrund af observationer og samtaler udarbejdes en rapport, der bl.a. beskriver ansøgerens behov og mulighed for tilpasning Vagtplanen tilpasses beboerne og udfærdiges på årsbasis Institutionens primære mål er at fungere som et hjem for beboerne, hvor de kan have en stabil, tryg og omsorgsfuld dagligdag. I den forbindelse har medarbejderne fokus på altid at være et skridt foran beboerne, så hverdagen kan foregå i faste og konstante rammer. Dette tjener bl.a. til at forebygge, at beboerne bliver utrygge eller gør skade på sig selv MANUAL

11 MANU AL 2008 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Midlertidigt ophold Hvordan foregår et midlertidigt ophold? Hvad er anderledes i forhold til længerevarende ophold? Der lægges stor vægt på tilrettelæggelse af en anbringelse. Ansøgeren skal på besøg sammen med sin støtteperson, så han / hun selv får mulighed for at opleve og forholde sig til institutionen. Herefter arrangeres et 3 måneders prøveophold med en ugentlig samtale, hvor institutionen søger at inddrage ansøgeren i beslutningsprocessen (om muligt). Der lægges stor vægt på, at ansøgeren er så medbestemmende som muligt i processen Institutionen forsøger at skabe kontakt til familie / pårørende, men det er sjældent, at disse er involveret i indflytningsforløbet (primært pga. beboernes alder og baggrund) Ansøgere observeres på døgnbasis og vurderes individuelt med henblik på, om de kan tilpasses til institutionens rammer. Der afholdes daglige samtaler og man sørger for, at ansøgeren i 3 måneders prøveperioden kun har kontakt med en mindre del af personalet, primært kontaktpersonen På baggrund af observationer og samtaler udarbejdes en rapport, der bl.a. beskriver ansøgerens behov og mulighed for tilpasning I forbindelse med ovenstående er det naturligvis vigtigt for institutionen at fastholde sit personale Institutionen har ingen midlertidige beboere 21

12 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Der lægges stor vægt på tilrettelæggelse af en anbringelse. Ansøgeren skal på besøg sammen med sin støtteperson, så han / hun selv får mulighed for at opleve og forholde sig til institutionen. Herefter arrangeres et 3 måneders prøveophold med en ugentlig samtale, hvor institutionen søger at inddrage ansøgeren i beslutningsprocessen (om muligt). Der lægges stor vægt på, at ansøgeren er så medbestemmende som muligt i processen Institutionen forsøger at skabe kontakt til familie / pårørende, men det er sjældent, at disse er involveret i indflytningsforløbet (primært pga. beboernes alder og baggrund) Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Ansøgere observeres på døgnbasis og vurderes individuelt med henblik på, om de kan tilpasses til institutionens rammer. Der afholdes daglige samtaler og man sørger for, at ansøgeren i 3 måneders prøveperioden kun har kontakt med en mindre del af personalet, primært kontaktpersonen På baggrund af observationer og samtaler udarbejdes en rapport, der bl.a. beskriver ansøgerens behov og mulighed for tilpasning Videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og hvilken fremgangsmåde følger institutionen? Situationen opstår kun meget sjældent, hvorfor institutionen ikke har en fast procedure på området Koordinering Hvordan sikres koordinering Institutionen vurderer ikke, at der er et behov for en mellem myndigheder fast koordineringsprocedure med myndighederne (f.eks. kommune eller døgninstitutionsafdelingen) og institutionen? Døgninstitutionsafdelingen i Nuuk kontaktes løbende i MANUAL

13 MANU AL Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Hjemgivelse Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen (f.eks. til forældre, anden anbringelse eller egen bolig)? Findes der efterværn (opfølgning)? Der lægges stor vægt på tilrettelæggelse af en anbringelse. Ansøgeren skal på besøg sammen med sin støtteperson, så han / hun selv får mulighed for at opleve og forholde sig til institutionen. Herefter arrangeres et 3 måneders prøveophold med en ugentlig samtale, hvor institutionen søger at inddrage ansøgeren i beslutningsprocessen (om muligt). Der lægges stor vægt på, at ansøgeren er så medbestemmende som muligt i processen Institutionen forsøger at skabe kontakt til familie / pårørende, men det er sjældent, at disse er involveret i indflytningsforløbet (primært pga. beboernes alder og baggrund) Ansøgere observeres på døgnbasis og vurderes individuelt med henblik på, om de kan tilpasses til institutionens rammer. Der afholdes daglige samtaler og man sørger for, at ansøgeren i 3 måneders prøveperioden kun har kontakt med en mindre del af personalet, primært kontaktpersonen På baggrund af observationer og samtaler udarbejdes en rapport, der bl.a. beskriver ansøgerens behov og mulighed for tilpasning forbindelse med ansøgning om midler til f.eks. konsulentbistand og renovering Institutionen vurderer ikke, at der er et behov for faste udslusningsplaner, da beboerne bor i institutionen på livstid. I de tilfælde, der måtte opstå, vil udslusning ske i henhold til beboerens individuelle behov Institutionen vurderer ikke, der er behov for

14 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Der lægges stor vægt på tilrettelæggelse af en anbringelse. Ansøgeren skal på besøg sammen med sin støtteperson, så han / hun selv får mulighed for at opleve og forholde sig til institutionen. Herefter arrangeres et 3 måneders prøveophold med en ugentlig samtale, hvor institutionen søger at inddrage ansøgeren i beslutningsprocessen (om muligt). Der lægges stor vægt på, at ansøgeren er så medbestemmende som muligt i processen Institutionen forsøger at skabe kontakt til familie / pårørende, men det er sjældent, at disse er involveret i indflytningsforløbet (primært pga. beboernes alder og baggrund) Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Ansøgere observeres på døgnbasis og vurderes individuelt med henblik på, om de kan tilpasses til institutionens rammer. Der afholdes daglige samtaler og man sørger for, at ansøgeren i 3 måneders prøveperioden kun har kontakt med en mindre del af personalet, primært kontaktpersonen På baggrund af observationer og samtaler udarbejdes en rapport, der bl.a. beskriver ansøgerens behov og mulighed for tilpasning procedurer i forhold til efterværn MANUAL

15 MANU AL 2008 HANDLEPLANER Social handleplan (kommune) Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Institutionen har ikke modtaget handleplaner Hvor fyldestgørende er de handleplaner der foreligger? Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning? Der er lavet handleplaner i samarbejde med Qeqqata Kommunia Handlingsplan (institution) Laves der en handleplan for den handicappede? Der udarbejdes ikke en handleplan for den enkelte beboer Institutionen har ikke udviklingsfokus i forhold til beboerne. I stedet for fokuseres der på at være omsorgshjem for beboerne, da det ifølge institutionen er det, beboergruppen har behov for Institutionen evaluerer kontinuerligt beboerne. Viden om beboerne bliver dokumenteret med henblik på at tilrettelægge aktiviteter, der er tilpasset deres individuelle evner og behov Laves handleplanen på baggrund af observationer? Hvor ofte bliver den revideret? Inddrages den handicappede i udformning af handleplanen, Observationer bliver dokumenteret og brugt i det daglige omsorgsarbejde men ikke i handleplaner Observationer og viden om beboerne bliver løbende dokumenteret i det omfang, institutionen finder det relevant men ikke i handleplaner Institutionen søger at tildele beboerne så meget medbestemmelse som muligt, jf. anbringelse 21

16 hvor ofte og af hvem? Indeholder handleplanen langsigtede mål for den handicappede? Der udarbejdes handleplaner 1 gang årlig i samarbejde med Qeqqata kommunia. Indeholder handleplanen kortsigtede mål for den handicappede? Tager handleplanen udgangspunkt i den sociale handleplan fra kommunen? Hvis ikke, begrund hvorfor. Hvordan anvendes handleplanerne i det daglige arbejde? Giv gerne eksempler. TEORETISK UDGANGSPUNKT, PRAKSIS OG MÅL Har institutionen et overordnet mål? F.eks. en mission/vision? Et eksempel kunne være omsorg, tryghed og oplevelser. Har institutionen et teoretisk udgangspunkt? Hvilket? Institutionens vision / mission er at skabe et trygt, stabilt og omsorgsfuldt hjem for beboerne Institutionen opfatter sig selv som et pensionat / beboernes hjem Institutions afsæt i forhold til beboergruppen er, at velvære fremkommer gennem omsorg og tryghed i stabile rammer Institutionen har ikke som mål at normalisere / udvikle de udviklingshæmmede beboere. Personalet bestræber MANUAL

17 MANU AL 2008 Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber og metoder anvendes i hverdagen? Findes der mål for det pædagogiske arbejde? Laves der systematisk evaluering eller opfølgning på målene? sig på at tilpasse sig beboernes forudsætninger og skabe ro og tryghed omkring dem. Ifølge institutionen skaber denne indgangsvinkel basis for, at beboeren (i nogle tilfælde) selv ytrer ønske om udvikling og søger udfordringer Struktureret pædagogik Institutionen bruger forskellige metoder til at kommunikere med beboerne, bl.a. piktogrammer De pædagogiske mål afhænger af beboernes individualitet. Samspillet mellem personale og beboere er primært fokus Det evalueres ved hvert personale- og ledelsesmøde om institutionen lever op til missionen / visionen Samspillet mellem personalet og beboerne bliver kontinuerligt evalueret på møder og i forbindelse med MUS-samtaler FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Der indhentes faglig rådgivning fra Døgninstitutionsafdelingen i Nuuk. Samme sted har der været ansøgt om supervisionsmidler og konsulentbistand Der er endvidere en psykoterapeut i Maniitsoq, som institutionen køber til at yde supervision mv. 21

18 Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand - andet Se ovenfor Se ovenfor Institutionen har god kontakt til en hjemmesygeplejerske inden for psykiatrien, der bl.a. har afholdt interne kurser omkring medicinering Anden ekspertise: I hvilket omfang inddrages nedenstående faggrupper? - Psykologer Institutionen har tidligere modtaget supervision fra Døgninstitutionsafdelingen i Nuuk, men ikke for nylig (pr ) - Psykiater Institutionen får to gange årligt besøg af to psykiatere som følge af, at fire beboere får antidepressiv medicin - Fysioterapeut Institutionen har mulighed for at kontakte en fysioterapeut på sygehuset i Maniitsoq i det omfang, der er et behov - Sundhedsplejersken - Ergoterapeut - Tandplejen Institutionen har ofte besøg fra tandplejen pga. dårlig mundhygiejne blandt en del af beboerne - Andre? Psykoterapeut jf. rubrik 1 MANUAL

19 MANU AL 2008 INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER Har den handicappede eget værelse? Ja Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Institutionen har 1 centralkøkken Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Institutionen har 6 toiletter med 5 badefaciliteter til 11 beboere Satellitten Sikkerneq har 2 toiletter med badefaciliteter til 5 beboere Ukaliusaq har 2 toiletter med badefaciliteter til 4 beboere Toilet- og badefaciliteter vurderes at være i udmærket stand, men ikke handicapvenlige Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Institutionen har en opholdsstue samt en kombineret spise- og opholdsstue Satellitterne har et opholdsrum Det beskyttede værksted har et samværsrum Er der faciliteter på institutionen til arbejde? F.eks. beskyttet værksted, systue, etc. Det beskyttede værksted er en del af institutionen, men ligger ikke i tilknytning til hovedbygningen Værkstedet består af 3 værksteder, herunder en systue samt multirum der kan bruges til forskellige aktiviteter I institutionen er der et aktivitetsrum til spil o.l. Er der faciliteter til fysiske aktiviteter? I institutionen er der kondicykler F.eks. hundeslæde, kajakker, sejlbåde, skibe, genoptrænings-rum, bordtennis etc. 21

20 Har den handicappede eget værelse? Ja Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Institutionen har 1 centralkøkken Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Institutionen har 6 toiletter med 5 badefaciliteter til 11 beboere Satellitten Sikkerneq har 2 toiletter med badefaciliteter til 5 beboere Ukaliusaq har 2 toiletter med badefaciliteter til 4 beboere Toilet- og badefaciliteter vurderes at være i udmærket stand, men ikke handicapvenlige Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Institutionen har en opholdsstue samt en kombineret spise- og opholdsstue Satellitterne har et opholdsrum Det beskyttede værksted har et samværsrum Har I ejendom andre steder? (f.eks. hus i fjorden) Institutionen ejer to huse i fjorden Det ene blev bygget for 20 år siden af institutionen selv og kan rumme ca. 5 beboere Det andet er en gammel kirke i en nedlagt bygd, der kan rumme ca. 12 beboere Er der udslusningsboliger tilknyttet institutionen? Hvordan vurderer I institutionens fysiske rammer? F.eks. om der for nylig foretaget renovering af institutionen? Nej Institutionen er fra I 1991 blev den ombygget til bosted for 14 psykisk udviklingshæmmede voksne Institutionen er besværlig at renovere, da bygningen ikke kan holde til det Den er ikke egnet til personer med fysiske handicaps, MANUAL

21 MANU AL 2008 Har den handicappede eget værelse? Ja Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Institutionen har 1 centralkøkken Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Institutionen har 6 toiletter med 5 badefaciliteter til 11 beboere Satellitten Sikkerneq har 2 toiletter med badefaciliteter til 5 beboere Ukaliusaq har 2 toiletter med badefaciliteter til 4 beboere Toilet- og badefaciliteter vurderes at være i udmærket stand, men ikke handicapvenlige Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Institutionen har en opholdsstue samt en kombineret spise- og opholdsstue Satellitterne har et opholdsrum Det beskyttede værksted har et samværsrum hvilket er problematisk i forhold til en del af de ældre beboere. Institutionen bliver kontinuerligt renoveret Renovationen foretages i etaper af hensyn til beboerne Det er institutionens vurdering, at bygningen er i tilfredsstillende stand UNDERVISNINGS- OG BESKÆFTIGELSESTILBUD 21

22 Er der uddannelsestilbud til de handicappede på institutionen? Benyttes uddannelsestilbud i byen, f.eks. specialskoler? Er der mulighed for at arbejde i beskyttet værksted? Ikke relevant i forhold til beboergruppen Ikke relevant i forhold til beboergruppen Jf. afsnittet Institutionens fysiske rammer Det beskyttede værksted har åbent fra 8-16 på hverdage og giver mulighed for beskæftigelse, eksempelvis støbning af lys og korssting Der er i reglen tale om terapeutisk aktivering tilpasset den enkelte beboer, hvorfor værkstedet også kan defineres som et dagscenter Alle beboere er omfattet af 15 kroners-ordningen, inklusiv beboere, der deltager i køkkenarbejde o.l. i institutionen Er der beboere der har et beskyttet arbejde, fleksjob eller skånejob? Hvordan arbejdes der med at skaffe et job til den handicappede? Hvilke barrierer er der for at den handicappede får et job? Ikke relevant i forhold til beboergruppen Ikke relevant i forhold til beboergruppen Ikke relevant i forhold til beboergruppen MANUAL

23 MANU AL 2008 FRITIDSLIV Hvilke ønsker udtrykker den handicappede i forhold til fritidsaktiviteter og venskaber? Beboerne udtrykker sjældent ønsker i forhold til fritidsaktiviteter og venskaber ud over det, institutionen i forvejen tilbyder. Beboergruppen har primært brug for ro og omsorg i faste rammer. Ifølge institutionen dækkes deres behov gennem de aktiviteter, institutionen tilbyder samt aktiviteterne i det beskyttede værksted Institutionen lægger vægt på, at alle beboere skal kunne deltage i fællesaktiviteter. I den forbindelse arrangeres der dans hver anden lørdag samt sang og oplæsning Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt - rytmik - svømning - fodbold Fritidsaktiviteter uden for institutionen tilpasses den enkelte beboers forudsætninger og behov Institutionen har i princippet mulighed for at tilbyde en bred vifte af aktiviteter, men det er kun relevant i forhold til ganske få beboere og skal ikke opfattes som generelle tilbud - ridning - dans - maling kreative aktiviteter - andet: Tilbydes den handicappede særlige aktiviteter, som sikrer et kulturelt tilhørsforhold? F.eks. specielle lokale aktiviteter. Nogle beboere deltager ved lokale arrangementer såsom kulturaftener. Da ingen beboere kan forlade institutionen uden ledsager, skal dette planlægges og koordineres 21

24 KOMMUNIKATION Hvordan medinddrages den handicappede i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? Beboerne inddrages kun i begrænset omfang i dagligdagen. Det kan f.eks. være i forbindelse med ønsker til madplaner Ifølge institutionen er beboernes dagligdag tilpasset og tilrettelagt ud fra individuelle behov, hvorfor medinddragelse ikke findes relevant i yderligere omfang, jf. afsnittet anbringelse I hvor høj grad bliver den handicappedes familie inddraget i den handicappedes ophold? Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem den handicappede, familie/pårørende og arbejdsstedet? Jf. afsnittet anbringelse Beboerne har kontakt til familie / pårørende på hjemmedage i form af breve og telefonopkald Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kan kontakten til familien være hyppig / mindre hyppig Jf. afsnittet anbringelse Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Institutionen sikrer ikke kontakt mellem den anbringende myndighed og familien MANUAL

25 MANU AL 2008 SAMARBEJDSRELATIONER Hvem og hvordan samarbejder I med følgende: Sagsbehandler/det sociale udvalg i kommunen? SSP samarbejde? (skole-socialforvaltning-politi) Døgninstitutionssamarbejde? F.eks. andre handicap- eller børn og unge institutioner. Sundhedsplejerske? Kriminalforsorgen? Institutionen har kun kontakt til kommunen i forbindelse med feriebevillingsansøgninger Ikke relevant i forhold til beboergruppen Institutionen har Ikke et direkte samarbejde med andre institutioner. Forstanderen har kontinuerligt kontakt med Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq Nej Nej Institutionen har haft en enkelt voldssag i forbindelse med et overfald på en medarbejder, men man vurderer ikke, at et formaliseret samarbejde med kriminalforsorgen er relevant Hospitalsvæsenet? - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise? Psykoterapeuter? Fysioterapeuter? Praktiserende læger? Institutionen samarbejder med distriktspsykiatrien, jf. afsnittet faglig ekspertise Nej Institutionen samarbejder med en psykoterapeut i Maniitsoq, jf. afsnittet faglig ekspertise Nej men muligheden er til stede Et formaliseret samarbejde med en praktiserende læge besværliggøres af den store personaleudskiftning på sygehuset i Maniitsoq. Det er muligt for institution at få kontakt gennem distriktspsykiatrien 21

26 Daginstitutioner/dagplejer? Pædagogisk psykologisk rådgivning? (PPR) Ikke relevant i forhold til beboergruppen Ikke relevant i forhold til beboergruppen Skoler? Ikke relevant i forhold til beboergruppen MANUAL

27 MANU AL 2008 ØKONOMI Bevilling ,819 Taksten pr. beboer pr. døgn (jf kr. Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. januar 2009) ,262,00 kr. Betaler den handicappede for husleje, kost eller lignende? Hvis den handicappede har arbejde, modtager han/hun så løn? Modtages støtte fra kommunerne? Nej 15 kr. i timen I forbindelse med ferier bevilger kommunen støtte til beboer og ledsager, herunder ophold, forplejning og ledsagerens dagpenge 21

28 MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund)? Normering: 44 (inkl. satellit og beskyttet værksted) Ansatte 1. Nov. 2012: 44, heraf 8 uddannede medarbejdere. Antal ufaglært personale? 29 Antal anderledes kvalificerede? Antal kontorpersonale og pedel? 1 Kontorfuldmægtige Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - anderledes kvalificeret - pædagogmedhjælpere - psykologer - socialrådgivere - sekretærer - køkkenledere - køkkenassistenter - pedeller - rengøring - vaskeriassistenter - fiskere/fangere - støttepersoner - sundhedsassistenter - socialmedhjælpere - andre Hvem udfører de administrative opgaver? (f.eks. sekretærarbejde, budgetlægning, vagtplan etc.) 4 pædagoger 3 socialhjælpere 31 pædagogmedhjælpere 1 køkkenleder 1 rengøringsmedarbejder 1 vaskeriassistent 2 Nattevagter Kontorfuldmægtig, souschef og forstanderen MANUAL

29 MANU AL 2008 LEDELSE, PERSONALE OG UDVIKLING Ledelse Findes der ledelsesteams? Hvis, ja er der nogle overordnede principper for ledelsen eller ledelsesværdier? Ledelsesteamet består af forstanderen, souschefen og 3 afdelingsledere fra henholdsvis værkstedet og satellitten og plejekrævende afdelingen Ledelsesteamet holder møde hver fredag, hvor man fordeler opgaver mv. Man sørger for dagsorden og referat til møderne. Desuden sørger man for, at der dagligt er telefonisk kontakt mellem afdelingerne Institutionen har ikke fastsat nogen ledelsesværdier Medarbejder Givers der kompetenceudviklingstilbud? - Introkursus - Medicinkursus - Efteruddannelseskurser - generel opgradering af ufaglært personale via kurser Er der fokus på erfaringsopsamling og vidensdeling? Medarbejderne får et internt introkursus i forbindelse med ansættelsesstarten En kontakt fra distriktspsykiatrien afholder interne kurser i medicinering Faglærte pædagoger tilbydes cirka en gang årligt efteruddannelseskurser Ufaglært personale får intern undervisning omkring medicin, epilepsi mv. Videns udveksling sker i forbindelse med møder i institutionen. Hvis der er relevante oplysninger, skrives de ned til beboerens journal. 21

30 Er der medarbejdersamtaler (MUS)? Er der fokus på personalepleje? Er der andre faglige arrangementer? Løbende samtaler. Ikke i formaliseret form (ud over medarbejdersamtalerne) Nej F.eks. studiekreds, intern uddannelse etc. MANUAL

31 MANU AL 2008 MØDESTRUKTUR OG FACILITETER Er der mødefaciliteter for de ansatte? Er der vagtlokale for de ansatte? Er der et personalerum? Institutionen har et møderum. Desuden er der et stort møderum i det beskyttede værksted 3 kombinerede vagtlokaler og personalerum 3 kombinerede vagtlokaler og personalerum Holdes der følgende møder og hvor tit? Ledelsen/ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Afdelingsmøder Behandlingsmøder Familiemøder Personalemøder Gruppemøder/samarbejdsmøder Beboermøder for de handicappede Eksterne tværfaglige møder Interne tværfaglige møder Hver fredag Hver uge eller hver 2. uge Afholdes ikke Hver torsdag Afholdes ikke Afholdes ikke Hver torsdag 2-3 gange om året sammen med satellit og værksted af og til inviteres en foredragsholder Hver 2. lørdag Afholdes ikke Afholdes ikke 21

32 POLITIKKER OG BEREDSKABER Findes politikker på nedenstående områder: Alle røgerne ryger udenfor. - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær -ernæring og sundhed -miljø (natur) Alkohol er forbudt på institutionen For de omfattede faggrupper er der en seniorordning i PIP s overenskomst. Institutionen har ikke selv en seniorpolitik Sygemeldinger / raskmeldinger skal ske så tidligt som muligt -særlige ordninger Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? -kriseberedskab Hvis en medarbejder bliver udsat for et overfald, har institutionen lavet en ordning, hvor medarbejderen kan tilkalde en anden fra medarbejdergruppen efter eget valg (inkl. forstanderen) til at støtte / tage over Der er ikke et kriseberedskab for beboerne -evakueringsplan Der er en ny evakueringsplan under udarbejdelse, som er tilpasset beboergruppen og institutionens indretning MANUAL

33 MANU AL 2008 SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER Supplerende bemærkninger 21