BLANDINAVISK. Et sprogpsykologisk studie i akkommodation, holdninger og identitet på en skandinavisk arbejdsplads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLANDINAVISK. Et sprogpsykologisk studie i akkommodation, holdninger og identitet på en skandinavisk arbejdsplads"

Transkript

1 BLANDINAVISK Et sprogpsykologisk studie i akkommodation, holdninger og identitet på en skandinavisk arbejdsplads Sprogpsykologi Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Bettina Bjørn og Cathrine Stenrøs Vejleder: Jacob Thøgersen Afleveret den 5. maj 2014

2

3 Abstract This thesis investigates accommodation, attitudes and identity in a Scandinavian workplace. By observing employee interaction and conducting interviews with employees from each of the Scandinavian countries, we have sought to answer the following research questions: What accommodation strategies and methods are present in a Scandinavian workplace, and what factors determine the employees application of these strategies and methods? How do the employees reflect upon their own accommodation, and what attitudes do they have towards language and accommodation in the workplace? Our data is analysed using a diverse theoretical framework consisting of recent research within language and accommodation in the Scandinavian countries, accommodation theory, conversation analysis, theory of understanding and miscommunication, discourse analysis and intersubjectivity. Through our analysis it becomes apparent that while understanding between the employees is relatively unproblematic and miscommunications are rare, a wide range of accommodation strategies and methods are at play in the workplace. Furthermore, our informants have all reflected upon their own as well as their colleagues accommodation or lack thereof. It also becomes evident that both identity and intersubjectivity are determining factors in accommodation. Additionally, we have identified several discourses and discovered a tension between the view that the employees should speak the Scandinavian language of their own preference, and the expectation that everyone should be able to speak, or at least understand, Danish as the workplace is located in Denmark. Our findings lead us to discuss the impact of different identities on accommodation, and whether national identities may be insufficient when exploring motives for manners of accommodation. Moreover, we discuss to what extent one can separate the Scandinavian languages in an environment where a multitude of speech styles and identities exist. We conclude that several factors such as nationality, background, personality and current situation in life may determine an individual s choice of accommodation strategy and method, emphasising that identity and accommodation are closely connected. Moreover, we conclude that not only are there many accommodation strategies, but there are also many combinations of these strategies, making it difficult to define the languages as clearly separated.

4

5 Indhold 1.0 Indledning, Bettina Bjørn og Cathrine Stenrøs Teori Skandinavisk nabospråkforståelse og akkommodasjon, Bettina Bjørn De skandinaviske språkene Nabospråkforståelse i de skandinaviske landene Akkommodasjon og holdninger Dansk-svensk forskning Akkommodation, Cathrine Stenrøs Over- og underakkommodation Code-switching Magt og flersproget akkommodation Konversationsanalyse (CA), Cathrine Stenrøs Hvad er CA? Turtagning Responstyper Reparatur Pauser Forståelse, misforståelse og ikkeforståelse, Cathrine Stenrøs Hvad er mis- og ikkeforståelser? Nå, okay, mm og ja Forståelsesproblemer og sprogproblemer Diskursanalyse, Bettina Bjørn Diskurs som begrep Identitet, Cathrine Stenrøs

6 2.6.1 Simultane identiteter Intersubjektivitet, Bettina Bjørn Metode, Bettina Bjørn Avhandlingens relevans og vår motivasjon Avgrensing Hvorfor Tempus? Kvalitativ forskning og intervjuer Observasjonene Observasjonenes begrensninger Intervjuene Gjennomføring av intervjuene Informantene Databehandling Teorier CA som metode Diskursanalyse som metode Analyse Akkommodation, Cathrine Stenrøs At akkommodere til en bestemt person eller gruppe At akkommodere ud fra situationen At fravælge akkommodation Akkommodationsstrategier Sprogenes indbyrdes magtforhold Forståelse, misforståelse og ikkeforståelse, Cathrine Stenrøs Vi kan godt forstå hinanden Ikkeforståelser: Lasse S

7 4.2.3 Omformuler, gentag, tal tydeligt Forståelse i flersproget kommunikation Diskurser om språk, Bettina Bjørn Språk som mekanisk Språklig renhet Å snakke det språket man er mest komfortabel med Vi er jo i Danmark Språk som commodity Dialekter, Bettina Bjørn Svenske dialekter Norske dialekter Danske dialekter Identitet, Cathrine Stenrøs Hvad afgør ens identitetsfølelse? Flerkulturelle identiteter Diskussion Er identitet medbestemmende for akkommodation?, Cathrine Stenrøs Hva er et språk?, Bettina Bjørn Kategorier: bruk og brudd, Bettina Bjørn Konklusjon, Bettina Bjørn og Cathrine Stenrøs Litteraturliste Bilag 3

8 4

9 1.0 Indledning På Lunds Universitet i Sverige blev der den 15. november 2013 afholdt en konference med den dalende nabosprogsforståelse i de skandinaviske lande som tema. Konferencedeltagerne var forskere, politikere og repræsentanter for uddannelsesverdenen og erhvervslivet, og de diskuterede, om især svensk og dansk er på vej til at blive defineret som fremmedsprog frem for nabosprog. Selvom nabosprogsundervisning står på pensumlisterne i danske, svenske og norske skoler, bliver der ikke arbejdet meget med de skandinaviske sprog i nogle af landene. Dette er imidlertid ved at ændre sig med tiltag som undervisningsportalen Norden i Skolen, som blev lanceret den 28. oktober 2013, og som skal fungere som værktøj for lærerne til at sætte større fokus på nabosprogene i undervisningen. Den 3. juni 2014 afholder Dansk Industri en konference, som belyser, hvordan sprogkompetencer og det nordiske samarbejde påvirker dansk erhvervsliv. Disse eksempler på arrangementer og tiltag viser, at problemerne med sprogforståelse mellem de skandinaviske lande er genstand for diskussion, og at nabosprogsforståelsen måles til at blive stadig ringere. Samtidig tyder temaet på Dansk Industris kommende konference på, at sprogkompetencer i de skandinaviske sprog anses for at være en ressource i erhvervslivet, og at Dansk Industri ønsker at sætte fokus på dette område. Men hvordan ser sprogforståelsen og sproglandskabet egentlig ud i erhvervslivet? Det siger forskningen ikke meget om. I dette speciale sætter vi sprog på en skandinavisk arbejdsplads under lup, og vi bygger dermed bro mellem forskning og erhvervsliv. Det tætte samarbejde i Norden gør det let at flytte mellem landene og at finde arbejde i de andre nordiske lande. Derfor er det til stadighed vigtigt at se på sprogforståelse og især også at undersøge nabosprogsforståelsen efter skolealderen, da kendskabet til nabosprogene formentlig øges betragteligt, når man kommer på videregående uddannelser og ud på arbejdsmarkedet. I vores undersøgelse har vi konstateret, at sprogforståelsen på den skandinaviske arbejdsplads, hvor vi har indhentet vores datamateriale, er høj, og at det især skyldes, at de ansatte er vant til at høre alle de skandinaviske sprog, og at deres vilje til at forstå og gøre sig forstået er stor. Fordi forståelsesgraden er forholdsvis høj, har vi valgt at fokusere på andre relaterede aspekter, såsom de ansattes akkommodation og holdninger til sprog- og akkommodationsvalg. Blandingen af de forskellige skandinaviske sprog resulterer i en ny sprogkategori, som de ansatte kalder blandinavisk. 5

10 Når skandinavisk nabosprogsforståelse diskuteres, er der en tendens til at generalisere på baggrund af nationaliteter. Vi ønsker at se ud over de gængse stereotyper for nationaliteterne og i stedet se på enkeltpersonerne, deres anvendelse af og holdninger til egne og andres sprogvalg og -brug. Ud fra dette ønske er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilke akkommodationsstrategier og -metoder gør sig gældende på en skandinavisk arbejdsplads, og hvilke faktorer afgør de ansattes valg af disse strategier og metoder? Hvilke refleksioner har de ansatte gjort sig om deres egen akkommodation, og hvilke holdninger har de til sprog og akkommodation på arbejdspladsen? Netop fordi vi skriver om skandinaviske sprog, fordi sprogene er så lig hinanden, og fordi vi har henholdsvis norsk og dansk nationalitet, har vi valgt at skrive specialet på de to sprog norsk og dansk. Dog har vi holdt sprogene separat. Vi vil i det følgende kapitel 2 gøre rede for det teoretiske fundament, vi benytter os af i analysen af vores indsamlede datamateriale. I kapitel 3 vil vi beskrive vores overvejelser om emnevalg, valg af empiri og de metoder, vi har benyttet til at indsamle vores materiale, samt valg af teori. Derudover vil vi komme ind på begrænsningerne ved de valg, vi har taget. Herefter vil vi i kapitel 4 analysere vores datamateriale med henblik på at besvare de spørgsmål, vi har fremsat i problemformuleringen. Efterfølgende vil vi i kapitel 5 diskutere nogle af fundene fra vores analyse, hvorefter vi i kapitel 6 vil sammenfatte vores fund, drage en konklusion og sætte fundene i et større perspektiv. 6

11 2.0 Teori I det følgende vil vi redegjøre for de ulike teoretiske tilgangene vi har benyttet oss av i denne avhandlingen, for å undersøke vår problemstilling fra forskjellige vinkler og understøtte vår analyse. Først vil vi redegjøre for forskning innenfor skandinavisk nabospråkforståelse og akkommodasjon. Deretter vil vi presentere begrepet akkommodasjon og forskjellige akkommodasjonsstrategier og -metoder. Videre vil vi redegjøre for det teoretiske grunnlaget til konversasjonsanalyse, etterfulgt av en forklaring av forståelse, misforståelse og ikkeforståelse. Deretter vil vi greie ut om diskursanalyse, og til slutt vil vi belyse identitets- og intersubjektivitetsbegrepene. 2.1 Skandinavisk nabospråkforståelse og akkommodasjon I dette avsnittet vil vi redegjøre for tidligere forskning innenfor de skandinaviske språkene, samt forskning om skandinavisk språkforståelse og akkommodasjon. Vi har kun valgt ut en håndfull rapporter som vi finner relevante for vår analyse. Formålet er ikke å gå i dybden med å redegjøre for de skandinaviske språkenes nære slektskap det har en rekke forskere tidligere gjort. Vi finner det viktigere å vie oppmerksomhet til målinger av, og forskjellige syn på, grad av forståelighet mellom språkene, samt tidligere forskning som beskjeftiger seg med akkommodasjon mellom medlemmer av de skandinaviske landene De skandinaviske språkene De skandinaviske språkene stammer fra et felles språk, urnordisk, og selv om dansk, svensk og norsk i dag blir definert som tre adskilte språk, finnes det "kontinuerlige overganger og indre dialektskiftninger (Maurud 1976: 19). Språkenes mange likheter innenfor ordforråd, grammatikk, bøying og lydsystem, gjør at man med forholdsvis liten investering kan lære å forstå, og til dels snakke, nabospråkene (Haugen 1966: 281, Delsing & Åkesson 2005: 3-6). Enkelte forskere argumenterer sågar for at de skandinaviske språkene er så nært beslektede og like hverandre at de kan anses som dialekter (Ridell 2008: 17). Helene Uri skriver i Hvad er sprog at svensk og norsk riksspråk og svenske og norske dialekter ikke er mer forskjellige enn 7

12 noen norske dialekter, og at [d]et gør det vanskeligt eller umuligt at afgrænse sprog klart fra hinanden, både geografisk og lingvistisk (Uri 2006: 51). Videre skriver hun at Vi kan ikke afgøre hvor det ene sprog hører op og det andet begynder for der er en glidende overgang. Et muligt kriterium for at regne noget for to sprog kan være indbyrdes forståelighed. Efter denne definition ville dansk, norsk og svensk være ét sprog (Ibid.: 52). Det er i tråd med dette utsagnet at det de siste årene innenfor sosiolingvistikken er blitt diskutert hvorvidt man kan adskille språk. I praksis blir språk nemlig i stor grad blandet, og det er derfor vanskelig å snakke om rene språk uten trekk fra andre språk (Jørgensen 2011: 167-8). Til tross for at de skandinaviske språkene av noen anses for å være dialekter av hverandre, og at det diskuteres hvorvidt man i det hele tatt kan adskille språk, snakker man i dag om de skandinaviske språkene som tre separate språk. Ifølge Uri er det at de skandinaviske landene har hvert sitt skriftspråk også en viktig grunn til at de tre språkene holdes adskilt og er med til at befæste forskellene mellem sprogene (Uri 2006: 52). I tråd med denne anskuelsen forklarer Blommaert & Verschueren at språk er en svært viktig identitetsmarkør og samlende makt i nasjonalstater, i tråd med tanken om at ett land skal ha ett språk (Blommaert & Verschueren 1998: 192-5). På den måten holdes de skandinaviske språkene adskilt fordi de er definert som tre separate språk som hver især har rot i sine respektive land. Selv om de skandinaviske språkene er adskilt, tillater det nære slektskapet ofte at skandinaver kan snakke med hverandre på hvert sitt språk; såkalt semikommunikasjon (Haugen 1966: 280). Braunmüller forklarer semikommunikasjon som bruk av the respective mother tongue together with the willingness to accept and understand the neighbouring standard languages (Braunmüller 2002: 1). Han understreker imidlertid at semikommunikasjon ofte skjer i kombinasjon med konvergens og code-switching, som vi vil forklare nærmere i avsnittet om akkommodasjon. Tanken om de tre skandinaviske språkene som dialekter av hverandre som er lette å forstå, og at semikommunikasjon mellom skandinaver er uproblematisk, er imidlertid blitt utfordret de siste årene. Det er de siste femti årene blitt utført en del forskning om nabospråkforståelse i de skandinaviske landene, og ifølge denne forskningen er nabospråkforståelsen dalende blant skandinaver. 8

13 2.1.2 Nabospråkforståelse i de skandinaviske landene Forskning innenfor kommunikasjon mellom de skandinaviske landene kan spores så kort tilbake i tid som til 1953, da Einar Haugen publiserte undersøkelsen Nordiske språkproblemer en opinionsundersökelse. Dette var, som tittelen fastslår, kun en holdningsundersøkelse, og det var derfor uvisst hvor godt man forstod nabospråkene i de skandinaviske landene. Derfor utførte Øivind Maurud i 1976 undersøkelsen Nabospråksforståelse i Skandinavia en undersøkelse om gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. Her ble militærrekrutter i de skandinaviske landene testet i nabospråkforståelse, og det fremgikk av undersøkelsen at norsk var det best forståtte språket i både Danmark og Sverige, samtidig som at nordmennene var best til å forstå både dansk og svensk. Det vanskeligste forholdet var mellom dansk og svensk, og svenskene hadde størst problemer med å forstå dansk. Generelt hadde testpersonene bedre resultater for skriftlig enn muntlig fremstilling (Maurud 1976). Men mye har skjedd i Norden siden Maurud gjennomførte sin undersøkelse. Globaliseringen og den teknologiske utviklingen har gjort at de nordiske landene har fått kraftige impulser fra andre deler av verden, og det engelske språkets posisjon i de nordiske landene er i stor grad blitt styrket. Det har dessuten vært en stor økning i antall innvandrere fra land utenfor Norden siden Mauruds undersøkelse ble publisert (Delsing & Åkesson 2005: 1-2). Av den grunn ble det i 2005 gjennomført en ny og forbedret undersøkelse som igjen siktet på å kartlegge nabospråkforståelsen. Undersøkelsen kulminerte i rapporten Håller språket ihop Norden? av Lars-Olof Delsing og Katarina Lundin Åkesson. Elever på videregående skoler (gymnaser) i alle de nordiske landene gjennomførte undersøkelsen, og ble testet i forståelse av de skandinaviske språkene og engelsk. Grunnen til at det kun var forståelsen av de skandinaviske språkene, og ikke de øvrige nordiske språkene elevene ble testet i, var at de skandinaviske språkene ifølge forfatterne anvendes som felles kommunikasjon i de nordiske landene. I Delsing og Åkessons undersøkelse viser det seg at kort geografisk avstand til et av nabolandene er avgjørende for graden av kontakt med nabolandene. Dette igjen bør gi en større forståelse av nabospråket. Dette stemte i de fleste byene som lå nær grensen til et naboland. Unntaket var Danmark, hvor elevene i Århus, som kan forventes å ha en del mindre kontakt med Sverige enn københavnerne har, scoret bedre på svensktesten enn elevene i København. Dette diskuteres nærmere i neste avsnitt. 9

14 Rapporten viser at nordmennene fortsatt er klart bedre enn svensker og dansker til nabospråkforståelse, i tråd med Mauruds undersøkelse. Dette forklares med at norsk faller mellom dansk og svensk; ordforrådsmessig har norsk mest til felles med dansk, mens norsk deler store deler av lydsystemet med svensk (Delsing & Åkesson 2005: 136). Den store graden av nabospråkforståelse forklares også med nordmennenes positive holdning til og interesse for de skandinaviske landene, og årsaken til dette kan være at Sverige og Danmark har en større befolkning, større utvalg av populærkultur, samt at nordmennene er mer vant til språklig variasjon i og med at Norge har en rekke dialekter (Ibid.: 136-7). For å undersøke hvorvidt nabospråkforståelsen er blitt bedre, dårligere eller er den samme som da Maurud utførte sin undersøkelse, gjennomførte også foreldrene til en del av elevene de samme testene. Resultatene viser at foreldrene er bedre enn sine barn på samtlige av testene og på samtlige av språkene i undersøkelsen. I alle de nordiske landene bortsett fra Færøyene forstod elevene engelsk bedre enn de forstod nabospråkene (Ibid.: 145) Akkommodasjon og holdninger Foruten forståelsesundersøkelser, er det også blitt forsket på akkommodasjon og holdninger til egen og andres akkommodasjon blant skandinaver. Börestam Uhlmann Börestam Uhlmann legger i sin undersøkelse særlig vekt på svenskenes manglende forståelse for muntlig dansk, og at det ved forståelsessvikt kreves en modifierad samtalsstil (saktare och tydligare) samt extra uppmärksamhet vid valet av ord (Börestam Uhlmann 1994: 37). Vi vil diskutere akkommodasjonsstrategier og -metoder nærmere i akkommodasjonsavsnittet. Börestam Uhlmann har publisert rapporten Skandinaver samtalar, som er basert på arrangerte samtaler mellom unge Nordjobb-arbeidere (Börestam Uhlmann 1994: 69-70). Foruten å utvise forskjellige akkommodasjonsstrategier og repareringsinitiativer, især på områder hvor kommunikasjonsproblemene var størst, viste det seg ikke som forventet at de største problemene skulle oppstå mellom dansker og svensker, men derimot at personer som snakket svensk og dansk standardspråk hadde vanskeligst for å forstå norske regionale variasjoner. Börestam Uhlmann fant også at nordmennene var de som mer än danskar och svenskar ackommoderat spontant och i förhållande till den interaktionella kontexten ofokuserat (Ibid.: 195). Börestam Uhlmann foreslår at dette kan henge sammen med nordmenns lojalitet overfor 10

15 nabospråkene, samt sterkere identifikasjon med andre skandinaver. På grunn av sin tilpasningsdyktighet i slike samtaler, ga nordmennene i flere tilfeller sågar en hjelpende hånd til sine danske og svenske naboer i kommunikasjonssituasjoner. Wedervang-Jensen Eva Wedervang-Jensen har skrevet en masteroppgave om norske sykepleiere som jobber i Danmark. Her står særlig informantenes holdninger til akkommodasjon sentralt, og de er alle enige om at det er nødvendig å snakke dansk i Danmark, eller i det minste ikke snakke rent norsk, ikke minst fordi de er nødt til å kunne kommunisere med pasienter. I hvor stor grad akkommodasjon er nødvendig og hvor (u)problematisk dette er, er det derimot delte meninger om. Én mener det er arrogant ikke å akkommodere til dansk, mens et par informanter hevder at hvis danskere vænner sig til norsk, så kan de godt forstå det såfremt det er snakk om en standardversjon av norsk (Wedervang-Jensen 2007: 85). Noen mener at det er lettere å uttrykke seg på norsk, og velger derfor å snakke norsk til venner. Avkoding og forståelse krever imidlertid en tilvenning og en innsats fra danskenes side, hvilket et par av informantene forventer at dansker vil gjøre. Av den grunn blir de ifølge dem selv fornærmet dersom dansker svarer på engelsk ved tiltale på norsk (Ibid.: 85-86). Før de kom til Danmark hadde alle informantene bortsett fra én en forventning om at de ville kunne gjøre seg forstått på norsk i Danmark, men denne forventningen ble ikke innfridd hos noen av informantene (Ibid.: 94). Rasmussen og DASVA Ulla Anna Rasmussen studerer i sin masteroppgave Akkomodation i Øresundsregionen en sproglig analyse af tilpasningsstrategier i ti dansk-svenske samtaler fra 2002, som tittelen avslører, samtaler mellom dansker og svensker. Masteroppgaven er skrevet i samarbeid med DASVA, som er et forskningsprosjekt som beskjeftiger seg med dansk-svensk akkommodasjon. Undersøkelsen som masteroppgaven bygger på, ble utført på en høykontaktarbeidsplass (SAS på Kastrup flyplass) og to lavkontaktarbeidsplasser (postkontor i København og Malmø), hvor informantenes holdninger til nabospråket ble kartlagt før informantene ble sammensatt i dyader med en dansk og en svensk ansatt. Denne kartleggingen ble utført ut fra hypotesen om at holdninger til naboer, nabosprog og integration i Øresundsregionen ville spille ind på sprogbrugen i dansk-svensk interaktion (Rasmussen, 2002: 4). Dette viste seg å stemme, og informantene med en positiv holdning akkommoderte mest under samtalene (Ibid.: 56). Opptakene fra samtalene viste at det var en del mer akkommodasjon på høykontaktarbeidsplassen enn lavkontaktarbeidsplassene (Ibid.: 55). Informantene anvendte forskjellige akkommodasjonsstrategier i samtalene. Rasmussen nevner sju kategorier: 11

16 1) Alternative ordvalg i eget morsmål 2) Tydelig og langsom uttale av eget morsmål 3) Morfemblanding 4) Innslag av nabospråk på ordnivå 5) Frase på nabospråket 6) Nabospråklignende setningskonstruksjon 7) Taletur på nabospråket (Ibid.: 46). I samtalene akkommoderte fjorten av femten informanter, og det var svenskene som akkommoderte i størst grad. Det var imidlertid stor interindividuel spredning, sådan så to af de svenske informanter står for langt den største del af akkommodationen, mens en tredje svensk informant [ ] slet ikke akkommoderer (Ibid.: 79). Den danske samtalepartneren til en av de to svenskene som akkommoderte i svært stor grad akkommoderte i svært liten grad til tross for at hun i holdningsundersøkelsen hadde gitt uttrykk for å ha en positiv holdning til svensk, svensker og Øresundsregionen. Rasmussen spekulerer på om dette kan henge sammen med at den svenske samtalepartnerens store grad av konvergens ikke har motivert dansken til å konvergere tilbake, da det er mulig at hun vurderer at svensken forstår henne uten problemer når hun snakker rent dansk (Ibid.: 58-59). I tillegg til Rasmussens undersøkelse, ble det i DASVA-prosjektet utført en holdningsundersøkelse mellom dansk og svensk som viser at både dansker og svensker synes at en stor grad av akkommodasjon, altså et nesten fullstendig code-switch, er den mest positive måten å tilpasse seg en person fra det andre landet. Ut fra dette trekker Kristiansen blant annet konklusjonen om at [d]er findes en almen opfattelse (som må bygge på en udbredt erfaring) af at kommunikationen [mellem] danskere og svenskere går mindre godt når de taler deres eget sprog (Kristiansen 2005). Videre kommer Kristiansen frem til at det eksiterer en generell idé hos både dansker og svensker om at svensker har vanskeligere for å forstå dansk enn omvendt, og at svensker derfor trenger en større grad av akkommodasjon enn dansker. Holdningsundersøkelsen viser også at maktforhold mellom språkene spiller en mindre rolle hvis en av samtaledeltagerne er tilstrekkelig mye dårligere til et språk enn den andre samtaledeltakeren. Dette er fordi de andre da, om mulig, vil akkommodere til denne personen, også selv om det ikke stemmer overens med maktforholdet (Kristiansen 2005). 12

17 2.1.4 Dansk-svensk forskning På grunn av åpningen av Øresundsbron i 2000, er det de siste årene blitt utført en del forskning som fokuserer særlig på dansk-svensk språkforståelse, og da dette står sentralt innenfor nordisk språkforskning i disse dager, er det relevant for oss kort å redegjøre for denne forskningen og diskusjonen rundt den. Et av prosjektene som ble iverksatt i forbindelse med etableringen av Øresundsbron er det tidligere nevnte forskningsprosjektet DASVA, som er det danske søsterprosjektet til det svenske prosjektet INS under Lunds Universitet. Øresundsbron har gjort det lettere å bevege seg mellom Sverige og Danmark, hvilket bør øke nivået av interaksjon mellom dansker og svensker. En del tar turen over broen for å jobbe eller handle, og dette burde gi en økt språkforståelse mellom de to landene. Som Frans Gregersen skriver i sin artikkel Hvorfor kan vi københavnere ikke forstå svensk når jyder kan forstå københavnsk? er det derimot stor forskjell på storbyen København og den mindre byen Malmø, og mange dansker mangler kanskje en grunn til å ta seg til den andre siden av Øresund (Gregersen 2004a: 34). Som tidligere nevnt fikk de danske, og især de københavnske, elevene dårlige resultater i undersøkelsen utført av Delsing og Åkesson. Dette, kombinert med at danskarna i allmänhet och köpenhamnarna i synnerhet har visat mindre intresse för undersökningen än andra (Delsing & Åkesson 2005: 147), kan også være en grunn til at københavnerne er særlig dårlige til å forstå svensk. Dette kan avspeiles i besvarelsen til de danske elevene i Delsing og Åkessons rapport, hvor betydelig færre dansker enn svensker og nordmenn svarer at de kunne tenke seg å flytte til, eller studere i, et av de andre skandinaviske landene (Ibid.: 107). Delsing og Åkesson spekulerer i om den manglende interessen for nabolandene kan være et storbyfenomen: Det kan hända att delar av fenomenet ska förklaras som ett storstadsfenomen [ ] [ä]ven i Stockholm finner vi nämligen dåliga resultat för grannspråks-förståelse (Ibid.: 147). Av resultatene fremkommer det allikevel at nabospråkforståelsen er noe bedre i Stockholm enn i København. Enkelte forskere hevder at dansk og svensk har utviklet seg i så ulike retninger, og at nabospråkforståelsen mellom de to landene er blitt så dårlig, at man nå kan snakke om de to språkene som fremmedspråk. Robert Zola Christensen og Mari Bacquin setter fokus på problemstillingen i Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?, hvor de diskuterer den dalende språkforståelsen dansker og svensker imellom, og den stigende tendensen blant unge svensker og dansker til å slå over til engelsk når de snakker med hverandre. Dette peker mot at de to språkene beveger seg stadig lengre fra hverandre, og at automatisk forståelse ikke lenger kan forventes (Bacquin & Zola Christensen 2013: 2). 13

18 2.2 Akkommodation I forrige afsnit nævnte vi, at borgerne i de skandinaviske lande har forskellige holdninger og forventninger til, hvordan man selv og andre bør akkommodere i samtaler med andre skandinaver. I denne del vil vi forklare, hvad akkommodation går ud på, og redegøre for de forskellige akkommodationsstrategier for at kunne pege på de forskellige strategier, Tempus ansatte benytter sig af. Akkommodationsteori er funderet i socialpsykologi, og den første udgivelse om begrebet, som dengang blev kaldt Speech Accommodation Theory (SAT), blev udarbejdet af Howard Giles i 1973 (Giles & Coupland 1991: 62). Giles og hans samarbejdspartnere udarbejdede teorien som en forklaring på den sproglige variation, som forekommer på det individuelle plan, når mennesker indgår i social interaktion med hinanden. Tidligere teorier beskæftigede sig blandt andet med, at variationen skyldtes samtaledeltagernes individuelle baggrund med hensyn til f.eks. geografi, køn, alder og status, og at mennesker talte forskelligt, afhængigt af om situationen var formel eller uformel. Giles mente, at årsagen til den sproglige variation især var at finde i samtaledeltagernes interpersonelle forhold og i deres motivation til at tale sammen, og at man derfor ikke bare kunne se på den individuelle taler (Coupland & Giles 1988: 175). Han kom frem til, at mennesker vil ændre deres sprog i forskellig grad ud fra konteksten for interaktionen, samtaleemnet og især samtalepartneren (Giles et al. 1977: 321-2). Giles akkommodationsteori bygger på den socialpsykologiske teori om similarityattraction, altså en tiltrækning mod lighed. Teorien handler om, at et individ ofte synes bedre om et andet individ, hvis der er en vis lighed at finde mellem de to individer (Giles & Powesland 1997: 233). Giles forklarer, at individer kan benytte sig af to overordnede slags strategier i social interaktion: konvergerende eller divergerende strategier. Disse strategier kan komme til udtryk på mange forskellige sproglige niveauer, f.eks. taletempo, pauser, taletid og ordforråd (Thakerar et al. 1982: 207). Konvergens benyttes til at mindske forskellen mellem samtaledeltagerne, hvor mindst ét medlem af interaktionen vil tilpasse sin sprogbrug til den anden (Giles & Powesland 1975: 156). Ved divergens sker det modsatte, her vælger samtaledeltageren ikke at tilpasse sit sprog, men i stedet at ændre sit sprog væk fra samtalepartnerens sprog eller at gøre opmærksom på forskellene. Ved at konvergere viser man et ønske om at tilpasse sig til sin samtalepartner, og det at konvergere ses derfor ofte som positivt. Derudover øger det chancerne for forståelse mellem samtaledeltagerne. Modsat ses divergerende strategier ofte som noget negativt, da manglen på tilpasning og tilnærmelse kan tolkes som et ønske om ikke at skabe forståelse eller om at tage 14

19 afstand fra samtalepartneren (Giles & Coupland 1991: 62-67). Vi har fokuseret mest på akkommodationsstrategien konvergens og har i vores skandinaviske virksomhed fundet flest eksempler på denne type akkommodation. Vi benytter derfor begrebet akkommodation i betydningen konvergens og nævner specifikt divergens i tilfælde, hvor dette finder sted Over- og underakkommodation Der kan således være flere årsager til at vælge at tilpasse sit sprog til sin samtalepartner: Similarity-attraction-fænomenet, fordi mennesker simpelthen kan lide ligheden, et forsøg på at opnå f.eks. sin samtalepartners eller samfundets accept (jf. Goffman 1955 og hans teori om facework i den betydning, at man forsøger at skabe et positivt face for sig selv), eller et forsøg på at skabe bedre forståelse mellem samtaledeltagerne (Giles and Powesland 1997: 233-4). Der er dog forskellige grader af akkommodation, og det kan give problemer både at akkommodere for meget og at akkommodere for lidt. Ved overakkommodation kan man for eksempel give samtalepartneren det indtryk, at man ikke tror, han er i stand til forstå, medmindre man tilpasser sig i meget høj grad. Dette forekommer blandt andet i interaktion på tværs af generationer, hvor unge mennesker overakkommoderer til de ældre på grund af en stereotyp opfattelse af, at ældre for eksempel er gammeldags og hører dårligt (Coupland et al. 1991a: 30-32). Ved underakkommodation kan der ofte opstå misforståelse eller ikkeforståelse, fordi sproget ikke bliver tilpasset i tilstrækkelig grad til, hvad samtalepartneren har behov for. Det er derfor nødvendigt at analysere situationen hver gang og vælge graden af akkommodation ud fra samtalepartner og kontekst (Giles & Powesland 1975: 166-8). På den måde er det ikke bare situationen, der spiller en rolle for akkommodationen, men også akkommodationen der spiller en rolle for, hvordan situationen udvikler sig. Hvor meget man akkommoderer handler også om de forskellige måder, man kan akkommodere på. Disse måder kan blandt andet være, at man skifter fra et sprog til et andet (jf. code-switching, som vi vil forklare i et senere afsnit), eller at man ændrer taletempo, holder pauser eller simplificerer grammatiske konstruktioner (Giles & Powesland 1975: ). Der er forskellige holdninger til, hvilke former for akkommodation mennesker finder mest positive. Giles & Smith (1979) udførte en undersøgelse, hvor briter hørte forskellige udgaver af en lydoptagelse af en canadier. I én optagelse akkommoderede canadieren både ved at ændre udtale og indhold og ved at sænke taletempoet, mens han i de andre optagelser kun akkommoderede på nogle af måderne. Undersøgelsen viste, at briterne så akkommodationen, der foregik på alle måderne på én gang, som overakkommodation, og de følte sig talt ned til. De satte derimod pris 15

20 på, hvis der blev akkommoderet på én af måderne, særligt hvis taletempoet blev sænket (Thakerar et al. 1982: 208). Thakerar et al. fremhæver, at stereotyper spiller en stor rolle for menneskers grad af akkommodation. De fleste tilpasser deres sprog ud fra deres forventninger til, hvordan deres samtalepartner vil tale, og mange vil endda fortsætte akkommodationen ud fra deres forventning til stereotypen, også selvom samtalepartneren ikke passer ind i stereotypen. (Thakerar et al. 1982: ). Samme konklusion er Coupland et al. kommet frem til, når det drejer sig om akkommodation til ældre mennesker. Her vil en taler oftere akkommodere til en stereotypisk idé om ældre mennesker end til det individ, som faktisk står foran taleren (Coupland et al. 1991a: 30-31). De fleste undersøgelser af akkommodation omhandler to mennesker, men i virkeligheden er der ofte flere mennesker til stede i interaktioner. Det betyder, at samtaledeltageren ikke bare skal aflæse én modtager for at finde ud af, i hvor høj grad han skal akkommodere der er flere modtagere, der skal aflæses, og det kan besværliggøre interaktionen, hvis samtaledeltagerne kræver forskellige grader eller former for akkommodation (Giles & Powesland 1975: ). Derudover er det vigtigt at tage forbehold for, at mange af undersøgelserne er arrangerede samtaler, og at resultaterne muligvis derfor vil afvige fra naturligt forekommende akkommodation Code-switching At akkommodere ved at skifte sprog kaldes i sociolingvistikken for code-switching og handler helt specifikt om, at en samtaledeltager skifter mellem to eller flere sprog eller dialekter i en og samme interaktion. Code-switching kan afhænge af flere forskellige faktorer, f.eks. situationen, sprogene, samtaledeltagerne og magtforholdet mellem sprog eller deltagere (Liebkind 2010: 25-26). Siden man begyndte at forske på området, har code-switching haft forskellige betydninger, afhængigt af den forsker der arbejder med begrebet. Nogle mener, at der kun er tale om codeswitching, når en taler reelt skifter mellem at tale 100 % et sprog og 100 % et andet sprog, mens andre også inkluderer ytringer, hvor blot enkelte ord, vendinger eller morfemer integreres eller lånes (Alvarez-Caccamo 1998: 30-32). En af de forskere, som ikke taler om et 100 % code-switch, er Peter Auer, som i undersøgelser fandt frem til fire forskellige former for code-switching i interaktion: 16

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

ÅRGANG 14 Nr. 2 2014. Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen

ÅRGANG 14 Nr. 2 2014. Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen ÅRGANG 14 Nr. 2 2014 Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen Heteronormativitet i kroppsøvingsfaget Veje ind i pengespil: En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN RESPONS FRA ISLANDSKE ELEVER I 10. KLASSE 2015 Nuuk, 6. 10. august 2015 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Nuuk, 6 10 august 2015 Brynhildur

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Tilbudspriser ved bestilling

Tilbudspriser ved bestilling Tilbudspriser ved bestilling i nettbutikk! PLastkasser for alle behov Øk effektiviteten med smarte løsninger www.b2b.lis.no Eurokasser Plastkasser tilpasset europaller i størrelse, slik at de utnytter

Læs mere

UNGES FORETRUKNE BIL 2014

UNGES FORETRUKNE BIL 2014 UNGES FORETRUKNE BIL 2014 2014 OM ANALYSEN Kommende rapport er resultatet af en analyse foretaget af CompanYoung, efteråret 2014. CompanYoung er et full-service mediebureau, der specialiserer sig i viden

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG KENMAY 07-05-2015 FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG VED METTE SILLESEN FREMTIDSFORSKER I FUTURE NAVIGATOR VIL DU HAVE PRÆSENTATIONEN? SÅ SEND EN MAIL TIL: MAIL@METTESILLESEN.COM OG DU VIL MODTAGE

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere