BLANDINAVISK. Et sprogpsykologisk studie i akkommodation, holdninger og identitet på en skandinavisk arbejdsplads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLANDINAVISK. Et sprogpsykologisk studie i akkommodation, holdninger og identitet på en skandinavisk arbejdsplads"

Transkript

1 BLANDINAVISK Et sprogpsykologisk studie i akkommodation, holdninger og identitet på en skandinavisk arbejdsplads Sprogpsykologi Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Bettina Bjørn og Cathrine Stenrøs Vejleder: Jacob Thøgersen Afleveret den 5. maj 2014

2

3 Abstract This thesis investigates accommodation, attitudes and identity in a Scandinavian workplace. By observing employee interaction and conducting interviews with employees from each of the Scandinavian countries, we have sought to answer the following research questions: What accommodation strategies and methods are present in a Scandinavian workplace, and what factors determine the employees application of these strategies and methods? How do the employees reflect upon their own accommodation, and what attitudes do they have towards language and accommodation in the workplace? Our data is analysed using a diverse theoretical framework consisting of recent research within language and accommodation in the Scandinavian countries, accommodation theory, conversation analysis, theory of understanding and miscommunication, discourse analysis and intersubjectivity. Through our analysis it becomes apparent that while understanding between the employees is relatively unproblematic and miscommunications are rare, a wide range of accommodation strategies and methods are at play in the workplace. Furthermore, our informants have all reflected upon their own as well as their colleagues accommodation or lack thereof. It also becomes evident that both identity and intersubjectivity are determining factors in accommodation. Additionally, we have identified several discourses and discovered a tension between the view that the employees should speak the Scandinavian language of their own preference, and the expectation that everyone should be able to speak, or at least understand, Danish as the workplace is located in Denmark. Our findings lead us to discuss the impact of different identities on accommodation, and whether national identities may be insufficient when exploring motives for manners of accommodation. Moreover, we discuss to what extent one can separate the Scandinavian languages in an environment where a multitude of speech styles and identities exist. We conclude that several factors such as nationality, background, personality and current situation in life may determine an individual s choice of accommodation strategy and method, emphasising that identity and accommodation are closely connected. Moreover, we conclude that not only are there many accommodation strategies, but there are also many combinations of these strategies, making it difficult to define the languages as clearly separated.

4

5 Indhold 1.0 Indledning, Bettina Bjørn og Cathrine Stenrøs Teori Skandinavisk nabospråkforståelse og akkommodasjon, Bettina Bjørn De skandinaviske språkene Nabospråkforståelse i de skandinaviske landene Akkommodasjon og holdninger Dansk-svensk forskning Akkommodation, Cathrine Stenrøs Over- og underakkommodation Code-switching Magt og flersproget akkommodation Konversationsanalyse (CA), Cathrine Stenrøs Hvad er CA? Turtagning Responstyper Reparatur Pauser Forståelse, misforståelse og ikkeforståelse, Cathrine Stenrøs Hvad er mis- og ikkeforståelser? Nå, okay, mm og ja Forståelsesproblemer og sprogproblemer Diskursanalyse, Bettina Bjørn Diskurs som begrep Identitet, Cathrine Stenrøs

6 2.6.1 Simultane identiteter Intersubjektivitet, Bettina Bjørn Metode, Bettina Bjørn Avhandlingens relevans og vår motivasjon Avgrensing Hvorfor Tempus? Kvalitativ forskning og intervjuer Observasjonene Observasjonenes begrensninger Intervjuene Gjennomføring av intervjuene Informantene Databehandling Teorier CA som metode Diskursanalyse som metode Analyse Akkommodation, Cathrine Stenrøs At akkommodere til en bestemt person eller gruppe At akkommodere ud fra situationen At fravælge akkommodation Akkommodationsstrategier Sprogenes indbyrdes magtforhold Forståelse, misforståelse og ikkeforståelse, Cathrine Stenrøs Vi kan godt forstå hinanden Ikkeforståelser: Lasse S

7 4.2.3 Omformuler, gentag, tal tydeligt Forståelse i flersproget kommunikation Diskurser om språk, Bettina Bjørn Språk som mekanisk Språklig renhet Å snakke det språket man er mest komfortabel med Vi er jo i Danmark Språk som commodity Dialekter, Bettina Bjørn Svenske dialekter Norske dialekter Danske dialekter Identitet, Cathrine Stenrøs Hvad afgør ens identitetsfølelse? Flerkulturelle identiteter Diskussion Er identitet medbestemmende for akkommodation?, Cathrine Stenrøs Hva er et språk?, Bettina Bjørn Kategorier: bruk og brudd, Bettina Bjørn Konklusjon, Bettina Bjørn og Cathrine Stenrøs Litteraturliste Bilag 3

8 4

9 1.0 Indledning På Lunds Universitet i Sverige blev der den 15. november 2013 afholdt en konference med den dalende nabosprogsforståelse i de skandinaviske lande som tema. Konferencedeltagerne var forskere, politikere og repræsentanter for uddannelsesverdenen og erhvervslivet, og de diskuterede, om især svensk og dansk er på vej til at blive defineret som fremmedsprog frem for nabosprog. Selvom nabosprogsundervisning står på pensumlisterne i danske, svenske og norske skoler, bliver der ikke arbejdet meget med de skandinaviske sprog i nogle af landene. Dette er imidlertid ved at ændre sig med tiltag som undervisningsportalen Norden i Skolen, som blev lanceret den 28. oktober 2013, og som skal fungere som værktøj for lærerne til at sætte større fokus på nabosprogene i undervisningen. Den 3. juni 2014 afholder Dansk Industri en konference, som belyser, hvordan sprogkompetencer og det nordiske samarbejde påvirker dansk erhvervsliv. Disse eksempler på arrangementer og tiltag viser, at problemerne med sprogforståelse mellem de skandinaviske lande er genstand for diskussion, og at nabosprogsforståelsen måles til at blive stadig ringere. Samtidig tyder temaet på Dansk Industris kommende konference på, at sprogkompetencer i de skandinaviske sprog anses for at være en ressource i erhvervslivet, og at Dansk Industri ønsker at sætte fokus på dette område. Men hvordan ser sprogforståelsen og sproglandskabet egentlig ud i erhvervslivet? Det siger forskningen ikke meget om. I dette speciale sætter vi sprog på en skandinavisk arbejdsplads under lup, og vi bygger dermed bro mellem forskning og erhvervsliv. Det tætte samarbejde i Norden gør det let at flytte mellem landene og at finde arbejde i de andre nordiske lande. Derfor er det til stadighed vigtigt at se på sprogforståelse og især også at undersøge nabosprogsforståelsen efter skolealderen, da kendskabet til nabosprogene formentlig øges betragteligt, når man kommer på videregående uddannelser og ud på arbejdsmarkedet. I vores undersøgelse har vi konstateret, at sprogforståelsen på den skandinaviske arbejdsplads, hvor vi har indhentet vores datamateriale, er høj, og at det især skyldes, at de ansatte er vant til at høre alle de skandinaviske sprog, og at deres vilje til at forstå og gøre sig forstået er stor. Fordi forståelsesgraden er forholdsvis høj, har vi valgt at fokusere på andre relaterede aspekter, såsom de ansattes akkommodation og holdninger til sprog- og akkommodationsvalg. Blandingen af de forskellige skandinaviske sprog resulterer i en ny sprogkategori, som de ansatte kalder blandinavisk. 5

10 Når skandinavisk nabosprogsforståelse diskuteres, er der en tendens til at generalisere på baggrund af nationaliteter. Vi ønsker at se ud over de gængse stereotyper for nationaliteterne og i stedet se på enkeltpersonerne, deres anvendelse af og holdninger til egne og andres sprogvalg og -brug. Ud fra dette ønske er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilke akkommodationsstrategier og -metoder gør sig gældende på en skandinavisk arbejdsplads, og hvilke faktorer afgør de ansattes valg af disse strategier og metoder? Hvilke refleksioner har de ansatte gjort sig om deres egen akkommodation, og hvilke holdninger har de til sprog og akkommodation på arbejdspladsen? Netop fordi vi skriver om skandinaviske sprog, fordi sprogene er så lig hinanden, og fordi vi har henholdsvis norsk og dansk nationalitet, har vi valgt at skrive specialet på de to sprog norsk og dansk. Dog har vi holdt sprogene separat. Vi vil i det følgende kapitel 2 gøre rede for det teoretiske fundament, vi benytter os af i analysen af vores indsamlede datamateriale. I kapitel 3 vil vi beskrive vores overvejelser om emnevalg, valg af empiri og de metoder, vi har benyttet til at indsamle vores materiale, samt valg af teori. Derudover vil vi komme ind på begrænsningerne ved de valg, vi har taget. Herefter vil vi i kapitel 4 analysere vores datamateriale med henblik på at besvare de spørgsmål, vi har fremsat i problemformuleringen. Efterfølgende vil vi i kapitel 5 diskutere nogle af fundene fra vores analyse, hvorefter vi i kapitel 6 vil sammenfatte vores fund, drage en konklusion og sætte fundene i et større perspektiv. 6

11 2.0 Teori I det følgende vil vi redegjøre for de ulike teoretiske tilgangene vi har benyttet oss av i denne avhandlingen, for å undersøke vår problemstilling fra forskjellige vinkler og understøtte vår analyse. Først vil vi redegjøre for forskning innenfor skandinavisk nabospråkforståelse og akkommodasjon. Deretter vil vi presentere begrepet akkommodasjon og forskjellige akkommodasjonsstrategier og -metoder. Videre vil vi redegjøre for det teoretiske grunnlaget til konversasjonsanalyse, etterfulgt av en forklaring av forståelse, misforståelse og ikkeforståelse. Deretter vil vi greie ut om diskursanalyse, og til slutt vil vi belyse identitets- og intersubjektivitetsbegrepene. 2.1 Skandinavisk nabospråkforståelse og akkommodasjon I dette avsnittet vil vi redegjøre for tidligere forskning innenfor de skandinaviske språkene, samt forskning om skandinavisk språkforståelse og akkommodasjon. Vi har kun valgt ut en håndfull rapporter som vi finner relevante for vår analyse. Formålet er ikke å gå i dybden med å redegjøre for de skandinaviske språkenes nære slektskap det har en rekke forskere tidligere gjort. Vi finner det viktigere å vie oppmerksomhet til målinger av, og forskjellige syn på, grad av forståelighet mellom språkene, samt tidligere forskning som beskjeftiger seg med akkommodasjon mellom medlemmer av de skandinaviske landene De skandinaviske språkene De skandinaviske språkene stammer fra et felles språk, urnordisk, og selv om dansk, svensk og norsk i dag blir definert som tre adskilte språk, finnes det "kontinuerlige overganger og indre dialektskiftninger (Maurud 1976: 19). Språkenes mange likheter innenfor ordforråd, grammatikk, bøying og lydsystem, gjør at man med forholdsvis liten investering kan lære å forstå, og til dels snakke, nabospråkene (Haugen 1966: 281, Delsing & Åkesson 2005: 3-6). Enkelte forskere argumenterer sågar for at de skandinaviske språkene er så nært beslektede og like hverandre at de kan anses som dialekter (Ridell 2008: 17). Helene Uri skriver i Hvad er sprog at svensk og norsk riksspråk og svenske og norske dialekter ikke er mer forskjellige enn 7

12 noen norske dialekter, og at [d]et gør det vanskeligt eller umuligt at afgrænse sprog klart fra hinanden, både geografisk og lingvistisk (Uri 2006: 51). Videre skriver hun at Vi kan ikke afgøre hvor det ene sprog hører op og det andet begynder for der er en glidende overgang. Et muligt kriterium for at regne noget for to sprog kan være indbyrdes forståelighed. Efter denne definition ville dansk, norsk og svensk være ét sprog (Ibid.: 52). Det er i tråd med dette utsagnet at det de siste årene innenfor sosiolingvistikken er blitt diskutert hvorvidt man kan adskille språk. I praksis blir språk nemlig i stor grad blandet, og det er derfor vanskelig å snakke om rene språk uten trekk fra andre språk (Jørgensen 2011: 167-8). Til tross for at de skandinaviske språkene av noen anses for å være dialekter av hverandre, og at det diskuteres hvorvidt man i det hele tatt kan adskille språk, snakker man i dag om de skandinaviske språkene som tre separate språk. Ifølge Uri er det at de skandinaviske landene har hvert sitt skriftspråk også en viktig grunn til at de tre språkene holdes adskilt og er med til at befæste forskellene mellem sprogene (Uri 2006: 52). I tråd med denne anskuelsen forklarer Blommaert & Verschueren at språk er en svært viktig identitetsmarkør og samlende makt i nasjonalstater, i tråd med tanken om at ett land skal ha ett språk (Blommaert & Verschueren 1998: 192-5). På den måten holdes de skandinaviske språkene adskilt fordi de er definert som tre separate språk som hver især har rot i sine respektive land. Selv om de skandinaviske språkene er adskilt, tillater det nære slektskapet ofte at skandinaver kan snakke med hverandre på hvert sitt språk; såkalt semikommunikasjon (Haugen 1966: 280). Braunmüller forklarer semikommunikasjon som bruk av the respective mother tongue together with the willingness to accept and understand the neighbouring standard languages (Braunmüller 2002: 1). Han understreker imidlertid at semikommunikasjon ofte skjer i kombinasjon med konvergens og code-switching, som vi vil forklare nærmere i avsnittet om akkommodasjon. Tanken om de tre skandinaviske språkene som dialekter av hverandre som er lette å forstå, og at semikommunikasjon mellom skandinaver er uproblematisk, er imidlertid blitt utfordret de siste årene. Det er de siste femti årene blitt utført en del forskning om nabospråkforståelse i de skandinaviske landene, og ifølge denne forskningen er nabospråkforståelsen dalende blant skandinaver. 8

13 2.1.2 Nabospråkforståelse i de skandinaviske landene Forskning innenfor kommunikasjon mellom de skandinaviske landene kan spores så kort tilbake i tid som til 1953, da Einar Haugen publiserte undersøkelsen Nordiske språkproblemer en opinionsundersökelse. Dette var, som tittelen fastslår, kun en holdningsundersøkelse, og det var derfor uvisst hvor godt man forstod nabospråkene i de skandinaviske landene. Derfor utførte Øivind Maurud i 1976 undersøkelsen Nabospråksforståelse i Skandinavia en undersøkelse om gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. Her ble militærrekrutter i de skandinaviske landene testet i nabospråkforståelse, og det fremgikk av undersøkelsen at norsk var det best forståtte språket i både Danmark og Sverige, samtidig som at nordmennene var best til å forstå både dansk og svensk. Det vanskeligste forholdet var mellom dansk og svensk, og svenskene hadde størst problemer med å forstå dansk. Generelt hadde testpersonene bedre resultater for skriftlig enn muntlig fremstilling (Maurud 1976). Men mye har skjedd i Norden siden Maurud gjennomførte sin undersøkelse. Globaliseringen og den teknologiske utviklingen har gjort at de nordiske landene har fått kraftige impulser fra andre deler av verden, og det engelske språkets posisjon i de nordiske landene er i stor grad blitt styrket. Det har dessuten vært en stor økning i antall innvandrere fra land utenfor Norden siden Mauruds undersøkelse ble publisert (Delsing & Åkesson 2005: 1-2). Av den grunn ble det i 2005 gjennomført en ny og forbedret undersøkelse som igjen siktet på å kartlegge nabospråkforståelsen. Undersøkelsen kulminerte i rapporten Håller språket ihop Norden? av Lars-Olof Delsing og Katarina Lundin Åkesson. Elever på videregående skoler (gymnaser) i alle de nordiske landene gjennomførte undersøkelsen, og ble testet i forståelse av de skandinaviske språkene og engelsk. Grunnen til at det kun var forståelsen av de skandinaviske språkene, og ikke de øvrige nordiske språkene elevene ble testet i, var at de skandinaviske språkene ifølge forfatterne anvendes som felles kommunikasjon i de nordiske landene. I Delsing og Åkessons undersøkelse viser det seg at kort geografisk avstand til et av nabolandene er avgjørende for graden av kontakt med nabolandene. Dette igjen bør gi en større forståelse av nabospråket. Dette stemte i de fleste byene som lå nær grensen til et naboland. Unntaket var Danmark, hvor elevene i Århus, som kan forventes å ha en del mindre kontakt med Sverige enn københavnerne har, scoret bedre på svensktesten enn elevene i København. Dette diskuteres nærmere i neste avsnitt. 9

14 Rapporten viser at nordmennene fortsatt er klart bedre enn svensker og dansker til nabospråkforståelse, i tråd med Mauruds undersøkelse. Dette forklares med at norsk faller mellom dansk og svensk; ordforrådsmessig har norsk mest til felles med dansk, mens norsk deler store deler av lydsystemet med svensk (Delsing & Åkesson 2005: 136). Den store graden av nabospråkforståelse forklares også med nordmennenes positive holdning til og interesse for de skandinaviske landene, og årsaken til dette kan være at Sverige og Danmark har en større befolkning, større utvalg av populærkultur, samt at nordmennene er mer vant til språklig variasjon i og med at Norge har en rekke dialekter (Ibid.: 136-7). For å undersøke hvorvidt nabospråkforståelsen er blitt bedre, dårligere eller er den samme som da Maurud utførte sin undersøkelse, gjennomførte også foreldrene til en del av elevene de samme testene. Resultatene viser at foreldrene er bedre enn sine barn på samtlige av testene og på samtlige av språkene i undersøkelsen. I alle de nordiske landene bortsett fra Færøyene forstod elevene engelsk bedre enn de forstod nabospråkene (Ibid.: 145) Akkommodasjon og holdninger Foruten forståelsesundersøkelser, er det også blitt forsket på akkommodasjon og holdninger til egen og andres akkommodasjon blant skandinaver. Börestam Uhlmann Börestam Uhlmann legger i sin undersøkelse særlig vekt på svenskenes manglende forståelse for muntlig dansk, og at det ved forståelsessvikt kreves en modifierad samtalsstil (saktare och tydligare) samt extra uppmärksamhet vid valet av ord (Börestam Uhlmann 1994: 37). Vi vil diskutere akkommodasjonsstrategier og -metoder nærmere i akkommodasjonsavsnittet. Börestam Uhlmann har publisert rapporten Skandinaver samtalar, som er basert på arrangerte samtaler mellom unge Nordjobb-arbeidere (Börestam Uhlmann 1994: 69-70). Foruten å utvise forskjellige akkommodasjonsstrategier og repareringsinitiativer, især på områder hvor kommunikasjonsproblemene var størst, viste det seg ikke som forventet at de største problemene skulle oppstå mellom dansker og svensker, men derimot at personer som snakket svensk og dansk standardspråk hadde vanskeligst for å forstå norske regionale variasjoner. Börestam Uhlmann fant også at nordmennene var de som mer än danskar och svenskar ackommoderat spontant och i förhållande till den interaktionella kontexten ofokuserat (Ibid.: 195). Börestam Uhlmann foreslår at dette kan henge sammen med nordmenns lojalitet overfor 10

15 nabospråkene, samt sterkere identifikasjon med andre skandinaver. På grunn av sin tilpasningsdyktighet i slike samtaler, ga nordmennene i flere tilfeller sågar en hjelpende hånd til sine danske og svenske naboer i kommunikasjonssituasjoner. Wedervang-Jensen Eva Wedervang-Jensen har skrevet en masteroppgave om norske sykepleiere som jobber i Danmark. Her står særlig informantenes holdninger til akkommodasjon sentralt, og de er alle enige om at det er nødvendig å snakke dansk i Danmark, eller i det minste ikke snakke rent norsk, ikke minst fordi de er nødt til å kunne kommunisere med pasienter. I hvor stor grad akkommodasjon er nødvendig og hvor (u)problematisk dette er, er det derimot delte meninger om. Én mener det er arrogant ikke å akkommodere til dansk, mens et par informanter hevder at hvis danskere vænner sig til norsk, så kan de godt forstå det såfremt det er snakk om en standardversjon av norsk (Wedervang-Jensen 2007: 85). Noen mener at det er lettere å uttrykke seg på norsk, og velger derfor å snakke norsk til venner. Avkoding og forståelse krever imidlertid en tilvenning og en innsats fra danskenes side, hvilket et par av informantene forventer at dansker vil gjøre. Av den grunn blir de ifølge dem selv fornærmet dersom dansker svarer på engelsk ved tiltale på norsk (Ibid.: 85-86). Før de kom til Danmark hadde alle informantene bortsett fra én en forventning om at de ville kunne gjøre seg forstått på norsk i Danmark, men denne forventningen ble ikke innfridd hos noen av informantene (Ibid.: 94). Rasmussen og DASVA Ulla Anna Rasmussen studerer i sin masteroppgave Akkomodation i Øresundsregionen en sproglig analyse af tilpasningsstrategier i ti dansk-svenske samtaler fra 2002, som tittelen avslører, samtaler mellom dansker og svensker. Masteroppgaven er skrevet i samarbeid med DASVA, som er et forskningsprosjekt som beskjeftiger seg med dansk-svensk akkommodasjon. Undersøkelsen som masteroppgaven bygger på, ble utført på en høykontaktarbeidsplass (SAS på Kastrup flyplass) og to lavkontaktarbeidsplasser (postkontor i København og Malmø), hvor informantenes holdninger til nabospråket ble kartlagt før informantene ble sammensatt i dyader med en dansk og en svensk ansatt. Denne kartleggingen ble utført ut fra hypotesen om at holdninger til naboer, nabosprog og integration i Øresundsregionen ville spille ind på sprogbrugen i dansk-svensk interaktion (Rasmussen, 2002: 4). Dette viste seg å stemme, og informantene med en positiv holdning akkommoderte mest under samtalene (Ibid.: 56). Opptakene fra samtalene viste at det var en del mer akkommodasjon på høykontaktarbeidsplassen enn lavkontaktarbeidsplassene (Ibid.: 55). Informantene anvendte forskjellige akkommodasjonsstrategier i samtalene. Rasmussen nevner sju kategorier: 11

16 1) Alternative ordvalg i eget morsmål 2) Tydelig og langsom uttale av eget morsmål 3) Morfemblanding 4) Innslag av nabospråk på ordnivå 5) Frase på nabospråket 6) Nabospråklignende setningskonstruksjon 7) Taletur på nabospråket (Ibid.: 46). I samtalene akkommoderte fjorten av femten informanter, og det var svenskene som akkommoderte i størst grad. Det var imidlertid stor interindividuel spredning, sådan så to af de svenske informanter står for langt den største del af akkommodationen, mens en tredje svensk informant [ ] slet ikke akkommoderer (Ibid.: 79). Den danske samtalepartneren til en av de to svenskene som akkommoderte i svært stor grad akkommoderte i svært liten grad til tross for at hun i holdningsundersøkelsen hadde gitt uttrykk for å ha en positiv holdning til svensk, svensker og Øresundsregionen. Rasmussen spekulerer på om dette kan henge sammen med at den svenske samtalepartnerens store grad av konvergens ikke har motivert dansken til å konvergere tilbake, da det er mulig at hun vurderer at svensken forstår henne uten problemer når hun snakker rent dansk (Ibid.: 58-59). I tillegg til Rasmussens undersøkelse, ble det i DASVA-prosjektet utført en holdningsundersøkelse mellom dansk og svensk som viser at både dansker og svensker synes at en stor grad av akkommodasjon, altså et nesten fullstendig code-switch, er den mest positive måten å tilpasse seg en person fra det andre landet. Ut fra dette trekker Kristiansen blant annet konklusjonen om at [d]er findes en almen opfattelse (som må bygge på en udbredt erfaring) af at kommunikationen [mellem] danskere og svenskere går mindre godt når de taler deres eget sprog (Kristiansen 2005). Videre kommer Kristiansen frem til at det eksiterer en generell idé hos både dansker og svensker om at svensker har vanskeligere for å forstå dansk enn omvendt, og at svensker derfor trenger en større grad av akkommodasjon enn dansker. Holdningsundersøkelsen viser også at maktforhold mellom språkene spiller en mindre rolle hvis en av samtaledeltagerne er tilstrekkelig mye dårligere til et språk enn den andre samtaledeltakeren. Dette er fordi de andre da, om mulig, vil akkommodere til denne personen, også selv om det ikke stemmer overens med maktforholdet (Kristiansen 2005). 12

17 2.1.4 Dansk-svensk forskning På grunn av åpningen av Øresundsbron i 2000, er det de siste årene blitt utført en del forskning som fokuserer særlig på dansk-svensk språkforståelse, og da dette står sentralt innenfor nordisk språkforskning i disse dager, er det relevant for oss kort å redegjøre for denne forskningen og diskusjonen rundt den. Et av prosjektene som ble iverksatt i forbindelse med etableringen av Øresundsbron er det tidligere nevnte forskningsprosjektet DASVA, som er det danske søsterprosjektet til det svenske prosjektet INS under Lunds Universitet. Øresundsbron har gjort det lettere å bevege seg mellom Sverige og Danmark, hvilket bør øke nivået av interaksjon mellom dansker og svensker. En del tar turen over broen for å jobbe eller handle, og dette burde gi en økt språkforståelse mellom de to landene. Som Frans Gregersen skriver i sin artikkel Hvorfor kan vi københavnere ikke forstå svensk når jyder kan forstå københavnsk? er det derimot stor forskjell på storbyen København og den mindre byen Malmø, og mange dansker mangler kanskje en grunn til å ta seg til den andre siden av Øresund (Gregersen 2004a: 34). Som tidligere nevnt fikk de danske, og især de københavnske, elevene dårlige resultater i undersøkelsen utført av Delsing og Åkesson. Dette, kombinert med at danskarna i allmänhet och köpenhamnarna i synnerhet har visat mindre intresse för undersökningen än andra (Delsing & Åkesson 2005: 147), kan også være en grunn til at københavnerne er særlig dårlige til å forstå svensk. Dette kan avspeiles i besvarelsen til de danske elevene i Delsing og Åkessons rapport, hvor betydelig færre dansker enn svensker og nordmenn svarer at de kunne tenke seg å flytte til, eller studere i, et av de andre skandinaviske landene (Ibid.: 107). Delsing og Åkesson spekulerer i om den manglende interessen for nabolandene kan være et storbyfenomen: Det kan hända att delar av fenomenet ska förklaras som ett storstadsfenomen [ ] [ä]ven i Stockholm finner vi nämligen dåliga resultat för grannspråks-förståelse (Ibid.: 147). Av resultatene fremkommer det allikevel at nabospråkforståelsen er noe bedre i Stockholm enn i København. Enkelte forskere hevder at dansk og svensk har utviklet seg i så ulike retninger, og at nabospråkforståelsen mellom de to landene er blitt så dårlig, at man nå kan snakke om de to språkene som fremmedspråk. Robert Zola Christensen og Mari Bacquin setter fokus på problemstillingen i Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?, hvor de diskuterer den dalende språkforståelsen dansker og svensker imellom, og den stigende tendensen blant unge svensker og dansker til å slå over til engelsk når de snakker med hverandre. Dette peker mot at de to språkene beveger seg stadig lengre fra hverandre, og at automatisk forståelse ikke lenger kan forventes (Bacquin & Zola Christensen 2013: 2). 13

18 2.2 Akkommodation I forrige afsnit nævnte vi, at borgerne i de skandinaviske lande har forskellige holdninger og forventninger til, hvordan man selv og andre bør akkommodere i samtaler med andre skandinaver. I denne del vil vi forklare, hvad akkommodation går ud på, og redegøre for de forskellige akkommodationsstrategier for at kunne pege på de forskellige strategier, Tempus ansatte benytter sig af. Akkommodationsteori er funderet i socialpsykologi, og den første udgivelse om begrebet, som dengang blev kaldt Speech Accommodation Theory (SAT), blev udarbejdet af Howard Giles i 1973 (Giles & Coupland 1991: 62). Giles og hans samarbejdspartnere udarbejdede teorien som en forklaring på den sproglige variation, som forekommer på det individuelle plan, når mennesker indgår i social interaktion med hinanden. Tidligere teorier beskæftigede sig blandt andet med, at variationen skyldtes samtaledeltagernes individuelle baggrund med hensyn til f.eks. geografi, køn, alder og status, og at mennesker talte forskelligt, afhængigt af om situationen var formel eller uformel. Giles mente, at årsagen til den sproglige variation især var at finde i samtaledeltagernes interpersonelle forhold og i deres motivation til at tale sammen, og at man derfor ikke bare kunne se på den individuelle taler (Coupland & Giles 1988: 175). Han kom frem til, at mennesker vil ændre deres sprog i forskellig grad ud fra konteksten for interaktionen, samtaleemnet og især samtalepartneren (Giles et al. 1977: 321-2). Giles akkommodationsteori bygger på den socialpsykologiske teori om similarityattraction, altså en tiltrækning mod lighed. Teorien handler om, at et individ ofte synes bedre om et andet individ, hvis der er en vis lighed at finde mellem de to individer (Giles & Powesland 1997: 233). Giles forklarer, at individer kan benytte sig af to overordnede slags strategier i social interaktion: konvergerende eller divergerende strategier. Disse strategier kan komme til udtryk på mange forskellige sproglige niveauer, f.eks. taletempo, pauser, taletid og ordforråd (Thakerar et al. 1982: 207). Konvergens benyttes til at mindske forskellen mellem samtaledeltagerne, hvor mindst ét medlem af interaktionen vil tilpasse sin sprogbrug til den anden (Giles & Powesland 1975: 156). Ved divergens sker det modsatte, her vælger samtaledeltageren ikke at tilpasse sit sprog, men i stedet at ændre sit sprog væk fra samtalepartnerens sprog eller at gøre opmærksom på forskellene. Ved at konvergere viser man et ønske om at tilpasse sig til sin samtalepartner, og det at konvergere ses derfor ofte som positivt. Derudover øger det chancerne for forståelse mellem samtaledeltagerne. Modsat ses divergerende strategier ofte som noget negativt, da manglen på tilpasning og tilnærmelse kan tolkes som et ønske om ikke at skabe forståelse eller om at tage 14

19 afstand fra samtalepartneren (Giles & Coupland 1991: 62-67). Vi har fokuseret mest på akkommodationsstrategien konvergens og har i vores skandinaviske virksomhed fundet flest eksempler på denne type akkommodation. Vi benytter derfor begrebet akkommodation i betydningen konvergens og nævner specifikt divergens i tilfælde, hvor dette finder sted Over- og underakkommodation Der kan således være flere årsager til at vælge at tilpasse sit sprog til sin samtalepartner: Similarity-attraction-fænomenet, fordi mennesker simpelthen kan lide ligheden, et forsøg på at opnå f.eks. sin samtalepartners eller samfundets accept (jf. Goffman 1955 og hans teori om facework i den betydning, at man forsøger at skabe et positivt face for sig selv), eller et forsøg på at skabe bedre forståelse mellem samtaledeltagerne (Giles and Powesland 1997: 233-4). Der er dog forskellige grader af akkommodation, og det kan give problemer både at akkommodere for meget og at akkommodere for lidt. Ved overakkommodation kan man for eksempel give samtalepartneren det indtryk, at man ikke tror, han er i stand til forstå, medmindre man tilpasser sig i meget høj grad. Dette forekommer blandt andet i interaktion på tværs af generationer, hvor unge mennesker overakkommoderer til de ældre på grund af en stereotyp opfattelse af, at ældre for eksempel er gammeldags og hører dårligt (Coupland et al. 1991a: 30-32). Ved underakkommodation kan der ofte opstå misforståelse eller ikkeforståelse, fordi sproget ikke bliver tilpasset i tilstrækkelig grad til, hvad samtalepartneren har behov for. Det er derfor nødvendigt at analysere situationen hver gang og vælge graden af akkommodation ud fra samtalepartner og kontekst (Giles & Powesland 1975: 166-8). På den måde er det ikke bare situationen, der spiller en rolle for akkommodationen, men også akkommodationen der spiller en rolle for, hvordan situationen udvikler sig. Hvor meget man akkommoderer handler også om de forskellige måder, man kan akkommodere på. Disse måder kan blandt andet være, at man skifter fra et sprog til et andet (jf. code-switching, som vi vil forklare i et senere afsnit), eller at man ændrer taletempo, holder pauser eller simplificerer grammatiske konstruktioner (Giles & Powesland 1975: ). Der er forskellige holdninger til, hvilke former for akkommodation mennesker finder mest positive. Giles & Smith (1979) udførte en undersøgelse, hvor briter hørte forskellige udgaver af en lydoptagelse af en canadier. I én optagelse akkommoderede canadieren både ved at ændre udtale og indhold og ved at sænke taletempoet, mens han i de andre optagelser kun akkommoderede på nogle af måderne. Undersøgelsen viste, at briterne så akkommodationen, der foregik på alle måderne på én gang, som overakkommodation, og de følte sig talt ned til. De satte derimod pris 15

20 på, hvis der blev akkommoderet på én af måderne, særligt hvis taletempoet blev sænket (Thakerar et al. 1982: 208). Thakerar et al. fremhæver, at stereotyper spiller en stor rolle for menneskers grad af akkommodation. De fleste tilpasser deres sprog ud fra deres forventninger til, hvordan deres samtalepartner vil tale, og mange vil endda fortsætte akkommodationen ud fra deres forventning til stereotypen, også selvom samtalepartneren ikke passer ind i stereotypen. (Thakerar et al. 1982: ). Samme konklusion er Coupland et al. kommet frem til, når det drejer sig om akkommodation til ældre mennesker. Her vil en taler oftere akkommodere til en stereotypisk idé om ældre mennesker end til det individ, som faktisk står foran taleren (Coupland et al. 1991a: 30-31). De fleste undersøgelser af akkommodation omhandler to mennesker, men i virkeligheden er der ofte flere mennesker til stede i interaktioner. Det betyder, at samtaledeltageren ikke bare skal aflæse én modtager for at finde ud af, i hvor høj grad han skal akkommodere der er flere modtagere, der skal aflæses, og det kan besværliggøre interaktionen, hvis samtaledeltagerne kræver forskellige grader eller former for akkommodation (Giles & Powesland 1975: ). Derudover er det vigtigt at tage forbehold for, at mange af undersøgelserne er arrangerede samtaler, og at resultaterne muligvis derfor vil afvige fra naturligt forekommende akkommodation Code-switching At akkommodere ved at skifte sprog kaldes i sociolingvistikken for code-switching og handler helt specifikt om, at en samtaledeltager skifter mellem to eller flere sprog eller dialekter i en og samme interaktion. Code-switching kan afhænge af flere forskellige faktorer, f.eks. situationen, sprogene, samtaledeltagerne og magtforholdet mellem sprog eller deltagere (Liebkind 2010: 25-26). Siden man begyndte at forske på området, har code-switching haft forskellige betydninger, afhængigt af den forsker der arbejder med begrebet. Nogle mener, at der kun er tale om codeswitching, når en taler reelt skifter mellem at tale 100 % et sprog og 100 % et andet sprog, mens andre også inkluderer ytringer, hvor blot enkelte ord, vendinger eller morfemer integreres eller lånes (Alvarez-Caccamo 1998: 30-32). En af de forskere, som ikke taler om et 100 % code-switch, er Peter Auer, som i undersøgelser fandt frem til fire forskellige former for code-switching i interaktion: 16

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 Indholdsfortegnelse 1 af 13 TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 TPLAN OG FILER...5 SKOLEKODEN SOM EFTERNAVN... 5 HVAD SKER DER OMME BAG VED... 6 FILER - NYT DOKUMENT...

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering

Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering Møde i VULA FTTH arbejdsgruppe 19. august Allan Bartroff 1 To aspekter af samme emne 1. Hvilke begrænsninger oplever

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Jamil Perkersen Nielsen Rasmussen. Etniske identifikationer i storbyen. Thomas Rørbeck Nørreby INSS.

Jamil Perkersen Nielsen Rasmussen. Etniske identifikationer i storbyen. Thomas Rørbeck Nørreby INSS. Jamil Perkersen Nielsen Rasmussen Etniske identifikationer i storbyen Thomas Rørbeck Nørreby thomasn@hum.ku.dk INSS Dias 1 Populære skolediskurs -kategorier i medierne Tosprogede halter efter etniske danskere

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse

En kvalitativ undersøgelse Jublende udvekslingsstuderende på sprogkursus ved Islands Universitet (Foto: Mia Kristensen, efteråret 2009) Eksamensopgave i NorMA-kurset Internordisk kommunikation og nordisk sprogpolitik Eksaminator:

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kan du tage pigen op af kufferten?

Kan du tage pigen op af kufferten? Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari WC 2015 in Herning Denmark 2013-11-01 Timo Rajasaari a Nordic cooperation www.vm2015.com NIF Nordisk Islandshestforbund Even Hedland, Chairman, Norge Haraldur Þórarinsson, Island Magnus Tiderman, Finland

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Eksamensoppgaver FIL 1004 Innføring i logikk og språkfilosofi. Høsten 2006.

Eksamensoppgaver FIL 1004 Innføring i logikk og språkfilosofi. Høsten 2006. Eksamensoppgaver FIL 1004 Innføring i logikk og språkfilosofi. Høsten 2006. Onsdag 6. desember kl. 09-13 (4 timer). Del I LOGIKK Alle spørsmålene skal besvares 1 Forklar hva som menes med at et utsagn

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere