Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning for Byggeriets Ankenævn 1

2 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Økonomi- og Erhvervsministeren. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Byggeriets Ankenævn behandler klager fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, gulv-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, anlægsgartner- og jordarbejder samt leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn behandler dog ikke klager over byggeri af nye huse med en samlet entreprisesum på over kr. 1 mio. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at efterleve nævnets afgørelser. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under afsnittet Relevante links sidst i årsberetningen. Årsberetning 2009 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Sekretariatet: Postboks København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Forsidefoto: Colourbox Foto og illustration: Ulrik Samsøe Figen, Mark Airs Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri

3 Indhold Indledning 2 Kort om Byggeriets Ankenævn 3 Indhold Indkomne sager 4 Indkomne sager i Indkomne sager i 2009 med fordeling på fag og organisationer 6 Fordelingen af indkomne sager på virksomheder, der er tilsluttet nævnet og virksomheder, der står udenfor Afsluttede sager 7 Afsluttede sager i Realitetsbehandlede sager 9 Afviste sager 10 Sagsbehandlingstider 10 Omkostninger ved indhentning af sagkyndig erklæring 11 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 11 Entreprisesum for de indklagede arbejder 3

4 Indledning I 2009 indkom der i alt 606 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det svarer til et fald på 20 % i forhold til året før. Hvert af de fem nævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder, har afholdt 11 møder jævnt fordelt over året. Nævnene afgjorde i alt 633 sager. På trods af det lavere sagantal fordeler klagerne fordeler sig inden for de forskellige fag som tidligere år, og der er heller ikke afvigelser med hensyn til hvordan afgørelserne er faldet ud i forhold til tidligere år. Gro Andersen Sekretariatschef København, marts 2010 Indkomne sager i 2009 I 2009 indkom der 606 klagesager til Byggeriets Ankenævn mod 760 sager Indkomne sager i Det svarer til et fald i indkomne sager på 20 %. År Antal klager Ændring i % % % % % % % % % % % % % % Antal klager Tabel 1: Antal indkomne klager pr. år samt ændring i procent Figur 1: Oversigt over indkomne sager

5 Antallet af indkomne sager faldt de første 04 måneder, hvorefter de blev på et regeringens renoveringspulje trak ud, tede med at hyre håndværkere fordi stabilt lavt 1996niveau 1997 over 1998 sommeren Antallet steg til niveauet omkring årsskiftet kan 2003 have 2004 været 2005 medvirkende årsager /2009. Årsagen til det ganske lave antal klager over sommeren er der ikke sikker viden om, men markedets bratte afmatning i kombination med, at forbrugerne ven- Indkomne sager i 2009 En anden mulighed er, at virksomhederne på grund af afmatningen i det forløbne år har haft mere tid tilfinish og at forbrugerne derfor ikke har haft grundlag for at klage Januar Februar Marts April Maj Juni Juni August September Oktober November December Figur 2: Fordeling af indkomne sager på måneder i 2009 Indkomne sager i 2009 med fordeling på fag og organisationer Fag Dansk Gulv- Uorganiseret KAF Byggeri branchen VI Total % 2008% 2007% Murer % 33% 31% Tømrer % 35% 34% Snedker 0% 0% 0% Køkken % 9% 8% Tækkearbejde % 1% 1% Kloakarbejde % 3% 3% Brolægger % 2% 2% Jordarbejde % 0% 0% Maler % 3% 4% Vinduer og yderdøre % 7% 8% Gulvarbejder % 7% 9% Anlægsgartner 2 2 0% 1% 0% Hovedtotal % 100% 100% Tabel 2: Indkomne sager fordelt på fag og organisation Fordelingen af indkomne sager på fagområder svarer nogenlunde til tidligere år. Der klages stadig mest over tømrer- og murerarbejde, vinduer og yderdøre og køkkener 5

6 Fordelingen af indkomne sager på virksomheder, der er tilsluttet nævnet og virksomheder, der står udenfor Tilsluttet nævnet Uorganiserede % 30% % 32% % 30% % 25% % 24% 24% Tilsluttet ankenævnet Uorganiserede Tabel 3: Fordeling i % fra % Figur 3: Fordeling af indkomne sager på virksomheder tilsluttet nævnet og uorganiserede virksomheder Den faldende mængde af indkomne sager, har heller ikke haft betydning for sagernes klagernes fordeling på virksomheder tilknyttet nævnet og virksomheder, der står udenfor nævnet i % i % Hovedstaden og Bornholm % % Sjælland 73 12% 88 12% Fyn og Sydjylland % % Midtjylland % % Nordjylland 48 8% 68 9% % % Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 12% 22% 17% Tabel 4: Forbrugernes fordeling på regioner 41% 8% Figur 4: Forbrugernes fordeling på regioner Hovedstaden Sjælland Sydjylland Midtjylland Nordjylland Det er bemærkelsesværdigt, at den regionale fordeling af sager er upåvirket af antallet af indkomne sager. 6

7 Afsluttede sager i 2009 Virksomhed tilknyttet nævnet % Virksomhed ikke tilknyttet nævnet % I alt i 2009 % I alt i % I alt i % Forbruger medhold % 26 18% % % % Forbruger delvist medhold 36 7% 2 1% 38 6% 40 5% 29 5% Forbruger ikke medhold 46 9% 8 6% 54 9% 62 5% 21 3% Forlig 29 6% 3 2% 32 5% 35 9% 56 9% Afviste sager % 67 47% % % % Henlagte sager 46 9% 37 26% 83 13% % % I alt % % Tabel 5: Afsluttede sager Note: virksomheder, der er tilsluttet nævnet er medlem af én eller flere af følgende organisationer: Dansk Byggeri, KøkkenAnke Foreningen, Gulvbranchen eller VinduesIndustrien. Uorganiserede, er virksomheder, der ikke er tilknyttet Byggeriets Ankenævn gennem deres organisation. I 2009 blev der afsluttet i alt 633 sager, hvilket er et fald på 18 % i forhold til Af de afsluttede sager blev i alt 355 realitetsbehandlet. Det svarer til 56 % af sagerne. Dermed blev 6 % flere af sagerne realitetsbehandlet i 2009 i forhold til i En af årsagerne kan være, at færre sager er blevet henlagt, dvs. forbrugeren eller sekretariatet har lukket sagen inden syn- og skøn. Det er muligvis et signal om, at færre virksomheder ønsker eller er i stand til at udbedre anerkendte mangler,det kan også skyldes at en del forbrugere ønsker foretager syn og skøn efter at virksomheden har foretaget udbedring, og at sagerne derfor ikke henlægges men realitetsbehandles, De øvrige 278 sager blev enten afvist fra behandling 195 sager eller 31 % - eller henlagt 83 sager eller 21 %. 31% 13% Forbruger medhold Forbruger delvist medhold Forbruger ikke medhold 5% 36% Forlig Af viste sager 9% Henlagte sager 6% Figur 5: Afsluttede sager fordeling på årsager Af viste sager 2% 19% 13% 8% Entreprisesum > 1 mio. kr Klager ikke forbruger Bevism æssig uegnet 58% Nævn ikke kom petent Uorganiseret ønsker ikke at deltage 7

8 2% 19% 13% 8% Entreprisesum > 1 mio. kr Klager ikke forbruger Bevism æssig uegnet Realitetsbehandlede 58% sager Nævn ikke kom petent Uorganiseret ønsker ikke at deltage Realitetsbehandlede sager 2009 i % 2008 i % Forbruger medhold % % Forbruger delvist medhold 38 11% 40 10% Forbruger ikke medhold 54 15% 62 9% Forlig 32 9% 35 18% Tabel 6: Realitetsbehandlede Afgørelser fordelt på sager, der er blevet realitetsbehandlet 11% 15% 65% 9% Forbruger m edhold Forbruger delvist m edhold Forbruger ikke m edhold Forlig Figur 6: Afgørelser fordelt på sager, der er blevet realitetsbehandlet Andelen af forbrugere, der ikke får medhold er steget med hele 6 % og andelen af forbrugere, der får medhold i deres klage er steget med 2 %. Det svarer stort set til, at andelen af henlagte sager er faldet med 9 %. En del af forklaringen på dette kan, som tidligere anført, skyldes at en virksomhed kan vælge at foretage udbedring inden et evt. syn og skøn. Sekretariatet sætter ofte sager i bero i op til 4 uger, hvis en virksomhed ønsker dette. Når udbedringsarbejdet meldes færdiggjort skal forbrugeren oplyse om sagen kan lukkes, eller om der fortsat resterer fejl og mangler. En større del forbrugere ønsker sagen fortsat med syn og skøn, fordi de ikke er trygge ved det udførte udbedringsarbejde. Disse sager fortsættes så med syn og skøn, og i en del af dem får forbrugeren ikke medhold i sin klage, fordi udbedringsarbejdet skønnes at være udført håndværksmæssigt korrekt. Der er sket en halvering af sager der ender med at parterne med skønsmandens medvirken indgår et forlig fra 18% i 2008 til 9% i Det er et bemærkelsesværdigt fald. Når en skønsmand modtager en sag vil han ofte vurdere om sagen umiddelbart ser ud til at kunne forliges. Er den det, vil han søge at få sagen forligt på skønsforretningen. Er sagen kompliceret og parterne meget langt fra hinanden i deres vurdering af sagen, vil der blive udfærdiget en skønserklæring. Det samme gælder selvfølgelig hvis virksomheden er konkurs eller ophørt. 8

9 Afviste sager Af viste sager Entreprisesum > 1 mio. kr 25 Klager ikke forbruger 16 Bevismæssig uegnet 113 Nævn ikke kompetent 4 Uorganiseret ønsker ikke at deltage 37 I alt 195 Tabel 7: Afsluttede sager fordeling af årsag til afvisning af sag 2% 58% 19% 13% 8% Entreprisesum > 1 mio. kr Klager ikke forbruger Bevism æssig uegnet Nævn ikke kom petent Uorganiseret ønsker ikke at deltage Figur 9: Afsluttede sager fordeling af årsag til afvisning af sag Af de sager, der afvises fordi der klages over et arbejde, der er en del af et nybyggeri til over kr. 1 mio. inkl. moms Realitetsbehandlede sager sker det, at ankenævnet skal tage stilling til værdien af forbrugerens arbejde på byggeriet. Det 11% gjorde nævnet 15% fx i sagen : 9% 65% Værdi af forbrugerens eget arbejde på et nybyggeri Nævnet udtalte i sagen: Der er tale om et nybyggeri, hvor ankenævnet i henhold til Vedtægter for Byggeriets Ankenævn som udgangspunkt alene kan behandle en klage, hvis entreprisesummen ikke overstiger 1 million kr. inkl. moms. Udtrykket entreprisesummen skal forstås som den samlede entreprisesum for byggeriet. Hvis en bygherre lader et nybyggeri udføre af forskellige entreprenører, må entreprisesummen således samlet set ikke overstige 1 million kr. Med i entreprisesummen skal også regnes alle materialer samt værdi af eget arbejde, hvis man som [forbrugerens navn] i denne sag, selv er håndværker samt værdi af arbejde udført af andre håndværkere som vennetjenester eller som tak for tilsvarende hjælp udført af bygherren. Værdien af eget arbejde og vennetjenester må i sagens natur fastsættes skønsmæssigt. Under hensyn til, at entreprisesummen inkl. materialer, men ekskl. værdi af eget arbejde og vennetjenester efter forbrugerens advokats oplysninger udgør ,07 kr. inkl. moms, er det efter ankenævnets opfattelse klart, at den samlede entreprisesum overstiger 1 million kr. inkl. moms. Ankenævnet afviser derfor sagen. Forbruger m edhold Forbruger Sager afvist, delvist da mforbrugeren edhold havde fået udbedret ved anden Forbruger ikke m edhold virksomhed inden indbringelse Forlig af klagen Der sker også, at forbrugere indbringer en klage over mangler ved et arbejde, efter de har fået en anden virksomhed, end den, der oprindeligt udførte arbejdet, til at udbedre manglerne. I sagen udtalte nævnet bl.a.: Det fremgår af de indsendte bilag, at der er foretaget udbedring ved andre håndværkere af de skader, som efter [forbrugerens navn] opfattelse er forårsaget af fejl fra den indklagede virksomheds side. Da manglerne er udbedret, er det ikke muligt nu gennem syn og skøn at få afklaret, om forbrugerens opfattelse er korrekt. Allerede som følge heraf er sagen uegnet til behandling ved Byggeriets Ankenævn., hvorefter sagen blev afvist. Forbrugeren skrev herefter til ankenævnet og anmodede, om at sagen blev genoptaget. Forbrugeren henviste til, at han savnede en forklaring på, hvordan man skal forholde sig i forholdet til ankenævnets krav om syn- og skøn, når der 9

10 konstateres alvorlige mangler, der skal udbedres her og nu. Ankenævnet fremkom herefter med følgende bemærkninger: Ankenævnet finder imidlertid. ikke, at sagen kan behandles ved ankenævnet. Ankenævnet kan i den forbindelse henholde sig til den begrundelse, som fremgår af kendelsen af [dato]. Hvad angår [forbrugerens navn] bemærkninger om, hvordan han skulle have forholdt sig, skal ankenævnet bemærke, at han kunne have rettet henvendelse til ankenævnet med henblik på at få sagen hastebehandlet. Ankenævnet må konstatere, at det ikke nu er muligt at afgøre, om der var mangler ved det arbejde, den indklagede virksomhed havde udført, og/eller om de eventuelle mangler har forårsaget de skader, der klages over. På den baggrund afviste nævnet at behandle sagen. Sagsbehandlingstider Forbruger medhold 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Forbruger delvist medhold 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 5,0 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Tabel 8: Sagsbehandlingstid i måneder for sager, der ikke har været genoptaget Sagsbehandlingstiden for de realitetsbehandlede sager sager hvor klager fik helt eller delvist medhold, forlig eller sager, hvor forbrugeren ikke fik medhold var i 2009 i gennemsnit 5,4 måneder, og 90% af sagerne er færdigbehandlet efter 8 måneder. Sagsbehandlingstiden er dermed formindsket måned for de længstvarende sager. For de sager, der har været genoptaget, i alt 85 sager i 2009 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for samme gruppe sager oppe på 12,4 måneder. Forbrugeren medhold Forbrugeren delvist medhold Forlig Forbrugeren ikke medhold Tabel 9: Gennemsnitlige honoraromkostninger til sagkyndige erklæringer Omkostninger ved indhentning af sagkyndig erklæring Af tabel 9 fremgår de gennemsnitlige omkostninger til indhentelse af sagkyndige erklæringer i klagesagerne. Det skal bemærkes, at uanset de påløbne omkostningerne kan forbrugerne maksimalt pålægges kr. i sagsomkostninger. Forbrugerne kan alene pålægges sagsomkostninger såfremt de ikke får medhold i deres klage eller kun delvist får medhold. Bemærk dog, at virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til kr. 10

11 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Gennemsnitlige udbedringsomkostninger Maksimale udbedringsomkostninger Forbruger medhold Forbruger delvist medhold Tabel 10: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger I de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i deres klage, fastsætter nævnet det udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale til forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre manglerne eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningerne giver derved en indikation af, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af tabellen ovenfor er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får medhold i sin klage kr., hvilket er en stigning på ca kr. i forhold til Entreprisesum for de indklagede arbejder Faktureret Betalt Difference % af faktureret Delvistmedh % Forlig % indkl.medh % Klagermedh % Gennemsnit % Tabel 11: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger Byggeriets Ankenævn har ingen bagatelgrænse. Forbrugere kan, uanset entreprisesummens størrelse, dog bortset fra byggerier af nye huse, hvor entreprisesummen ikke må overstige 1 mio. kr. inkl. moms, klage til Byggeriets Ankenævn. Ankenævnet modtager således både klager over arbejder med en entreprisesum på under kr. og ligeledes klager over renoveringer med en samlet entreprisesum på over kr. 1 mio. kr. Den gennemsnitlige entreprisesum ligger dog jf. tabellen ovenfor på omkring kr. 11

12 12