Søg penge til din forskning

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Søg penge til din forskning En vejledning i at identificere relevante ansøgningsmuligheder, optimere projektbeskrivelser, tidslinjer og budgetter samt i at skrive gode ansøgninger. Camilla Verdich Cand.scient. i humanbiologi, Ph.d. Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

2 Forord København, februar 2014 Dette hæfte er udarbejdet til dig, der planlægger, eller er involveret i et forskningsprojekt og gerne vil søge eksterne midler til finansiering af dette. Mange forskere møder de samme udfordringer og har de samme spørgsmål i forbindelse med udformning af ansøgninger og projektbeskrivelse. Forventningen er derfor, at dette hæfte vil være en bred vifte af forskere til gavn. Hæftet er udarbejdet på baggrund af mine erfaringer som fundraiser, forskningskonsulent, forsker og projektkoordinator indenfor sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Hæftet kan læses i sin helhed eller anvendes som opslagsværk. Camilla Verdich Cand.scient. i humanbiologi, Ph.d. 2. udgave Marts 2015 Det forventes at dette hæfte vil blive opdateret i de kommende år. Den nyeste version vil til enhver tid kunne findes på hjemmesiden Engelsk version af hæftet er ligeledes tilgængelig på denne side. Kopiering og eksemplarfremstilling af papirkopier og prints fra dette hæfte må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen. 2

3 Introduktion 4 Kapitel 1 Tjekliste 5 Kapitel 2 Forberedelse og udformning af projektbeskrivelse, tidslinje og budget Væk interesse for projektet - Pitch dit projekt! Dokumentér det faglige rationale for dit projekt i projektbeskrivelsen Implementering af resultater og forventet gevinst ved projektet Gør dit projekt overskueligt Budget for studiet 18 Kapitel 3 - Udformning af supplerende dokumenter og fokusering af ansøgningen til fondene Lægmandsresumé og andre resuméer af projektet Fokusering af din ansøgning til specifikke fonde CV og publikationsliste 27 Kapitel 4 - Hvor kan man søge penge? Karakterisering af projektet Kilder til identifikation af relevante fonde Den endelige vurdering af, hvorvidt en given fond er relevant Krav til ansøgninger til de udvalgte fonde Planlæg din ansøgning i forhold til deadlines og begynd i god tid 34 Kapitel 5 - Udarbejdelse og fremsendelse af ansøgninger Strategiske overvejelser og tilpasninger Formalia Følgebrev Orientering af dit bagland 38 Kapitel 6 - Fondenes vurdering af ansøgninger 39 Kapitel 7 - Tilbagemelding fra fonden Hvis du modtager bevillingen Hvis du får afslag 42 Kapitel 8 - Hvor kan man få rådgivning i forbindelse med ansøgning om eksterne midler? 44 3

4 Introduktion Langt de fleste forskere vil have behov for at søge eksterne midler til finansiering af forskningsprojekter. En stor del af den sundhedsvidenskabelige forskning er i dag finansieret af offentlige og private fonde og samarbejde med industrien. Som følge heraf vil mange forskere bruge forholdsvis meget tid på at søge eksterne midler, hvilket kan forekomme frustrerende, ikke mindst fordi op til % af alle ansøgninger resulterer i et afslag. Der vil dog ofte være hjælp at hente i form af rådgivning fra forskerstøtteenheder og fundraisere, og dermed kan forskeres arbejde med de ikke-videnskabelige dele af en ansøgning reduceres. Dertil kommer de positive sidegevinster af ansøgningsprocessen, herunder gennembearbejdning af projektbeskrivelsen og udarbejdelsen af støttedokumenter, som vil komme forskeren til gavn under afviklingen af projektet. Desuden vil man som forsker vænne sig til at sælge projektet til ikke-forskere, inden projektet går i gang. Hermed udvides fokus fra det forskningsmæssige perspektiv til det bredere overblik over projektets relevans og nytteeffekt ud fra et mere patient-, borger-, og samfundsorienteret synspunkt. Endeligt vil det være en styrke og tilfredsstillelse at kunne vise, at projektet er blevet bedømt egnet til at modtage ekstern støtte. Dette hæfte indeholder en beskrivelse af en typisk ansøgningsproces fra start til slut. Første kapitel er en tjekliste for alle de informationer og elementer, som typisk vil indgå i ansøgninger om eksterne midler. De følgende sektioner handler om projektfokus, projektbeskrivelsen og budgettet. I de efterfølgende sektioner beskrives processen omkring identifikation af relevante ansøgningsmuligheder, indsendelse af ansøgninger og endeligt fondens bedømmelse og tilbagemelding på ansøgninger. Hæftes fokus og eksempler tager afsæt i sundhedsvidenskabelig forskning, omend de generelle råd og vejledninger også forventes at være nyttige for forskere indenfor andre fagområder og tilgange. Bemærk, at projektresumé og lægmandsbeskrivelse, i mange tilfælde vil være mere centrale i bedømmelsen af din ansøgning end den egentlige projektbeskrivelse. Imidlertid er forudsætningen for færdiggørelsen af disse dokumenter, at dit projekt er gennembearbejdet, og det vil derfor oftest være en fordel at udarbejde disse dokumenter efter, eller parallelt med, udarbejdelsen af projektbeskrivelsen. Hæftet er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 giver et overblik over dokumenter og informationer, som typisk vil indgå i ansøgninger om eksterne midler. Kapitel 2 og 3 behandler flere af disse mere dybdegående. Kapitel 5 omhandler den konkrete udarbejdelse og indsendelse af en ansøgning med udgangspunkt i de udarbejdede dokumenter og informationer, med fokus på fondens krav til formalia. Kapitlerne 4 og 6-7 omhandler hhv. identifikation af relevante fonde og fondenes vurdering af og tilbagemelding på ansøgninger. Kapitlerne 8-9 beskriver kort nogle muligheder for rådgivning og for at finde yderligere information om fundraising. 4

5 Kapitel 1 Tjekliste Denne tjekliste giver et overblik over dokumenter og informationer, som typisk vil indgå i ansøgninger om eksterne midler. Kapitel 2 og 3 behandler flere af disse mere dybdegående. Meget få ansøgninger vil kræve samtlige informationer beskrevet nedenfor; men skal du sende blot et mindre antal ansøgninger, vil du formentligt have behov for størstedelen af de listede dokumenter. Hertil kan komme specifikke informationer, som de enkelte fonde ønsker fremsendt i relation til ansøgningen. Sørg derfor for, i god tid, at sikre dig overblik over punkterne på listen nedenfor såvel som de specifikke krav til den enkelte ansøgning. Formelle data SE nummer for din organisation. Dette anvendes hvor der bedes om CVR/SE nr. Dette nummer findes ofte på din organisations hjemmeside eller ved kontakt til økonomienhed. Mange organisationer har flere SE numre, så det er vigtigt at angive det rigtige. Det anbefales derfor, at du spørger økonomienheden til råds. Information om ansøger Ansøgers navn Stilling og uddannelse Arbejdsplads, herunder adresse, telefon og Sted for projektets udførelse, herunder adresse, telefon og evt. Privatadresse og telefon CV inklusiv publikationsliste (se kapitel 3.3) Projektinformation Projektets titel (kapitel 2.1) Pitch eller resumé af projektet: Kort og letforståelig fremstilling som sælger projektet og som er egnet til offentliggørelse (kapitel 2.1) Projektets varighed, herunder forventet start og slutdato (kapitel 2.4) Egentlig projektbeskrivelse inkl. figurer (kapitel ) Budget (kapitel 2.5) Resumé i populærvidenskabeligt lægmandssprog (kapitel 3.1) Information om organisationen/enheden/afdelingen Beskrivelse af projektets organisation, projektledelse og samarbejdspartnere (kapitel 2.2) Rammer for projektets udførsel og værtsorganisationens bidrag (kapitel 2.2 og 2.5) Eventuelt en beskrivelse af instituttets/afdelingens/enhedens øvrige forskningsaktivitet (kapitel 2.2) Information i relation til godkendelser fra (hvis relevant) Videnskabsetisk komité (kapitel 2.2) Datatilsynet Lægemiddelstyrelsen Registrering af kliniske forsøg Kan fx ske via (kapitel 2.2) 5

6 Anbefalinger Fra institut eller afdelingsledelsen. Fra vejledere. Budget (kapitel 2.5) Det ansøgte beløb for hele projektperioden. Det ansøgte beløb opdelt på hvert projekt- og kalenderår. Det ansøgte beløb opdelt på budgetposter, herunder løn, drift og udstyr. Oversigt over projektressourcer, som ikke afstedkommer finansieringsbehov. Øvrige medlemmer af projektgruppen Øvrige medarbejdere i projektgruppen (navn, stilling og medvirkende institutioner). CV for øvrige medlemmer af projektgruppen. Samarbejdserklæringer. Resumé af kapitel 1 Tjekliste I dette kapitel har du fået et hurtigt overblik over hvilke oplysninger og dokumenter, som typisk vil indgå i ansøgninger om eksterne midler. Flere af de listede dokumenter og informationer er beskrevet i detaljer i senere afsnit. 6

7 Kapitel 2 Forberedelse og udformning af projektbeskrivelse, tidslinje og budget Dette kapitel gennemgår, hvordan du forbereder og udformer projektbeskrivelse, tidslinje og budget. Den gode projektbeskrivelse skal formå at vække en interesse og skal dermed, som minimum, illustrere følgende: At projektet tager udgangspunkt i et konkret problem eller en konkret udfordring At projektet rummer potentiale for at bidrage til løsningen heraf At projektet bidrager med noget nyt! Projektbeskrivelsen skal også indeholde en beskrivelse af mulige anvendelser af resultaterne, og forventet gevinst ved projektet. De fleste fonde har stor fokus på projektets reelle nytteværdi. En velskreven projektbeskrivelse skal samtidig dokumentere det faglige rationale for projektet og afspejle forskerens eller forskergruppens faglige indsigt, kompetencer og muligheder for at gennemføre projektet. Ved desuden at gøre dit projekt overskueligt, illustrerer du overblik over projektet, som dermed kommer til at fremstå gennemtænkt og troværdigt. Samtidig giver du bedømmerne en bedre forståelse af projektets opbygning og budget. I den indledende fase af projektforberedelsen vil hovedfokus ofte være på de videnskabelige aspekter, herunder på den teoretiske baggrund for projektet, hypoteser, forsøgsdesign og planer for publicering. Disse aspekter viser forskerens specifikke ekspertiser og færdigheder, og er derfor et naturligt sted at starte. Sideløbende hermed er det imidlertid en god idé at overveje de mere strategiske og formelle aspekter, og det kan samtidig være en idé at søge rådgivning hos fagfolk indenfor dette område, dvs. enten hos forskningskonsulenter eller fundraisere. Erfaringen viser, at de hyppigste svagheder i den indledende projektbeskrivelse er relateret til: Salgsparametre i projektet. Datahåndtering og analyse af datamateriale inkl. statistik afsnittet. Formidling og implementering. Opsætning af tidsplan og budget herunder overblik over og sammenhæng mellem projektet og de ansøgte midler. Beskrivelse af egetbidrag / bidrag fra arbejdsstedet herunder de projektomkostninger som dækkes af værtsinstitutionen, og som viser værtsinstitutionens engagement i projektet. De kommende fem underafsnit beskriver, hvordan du: 2.1. Vækker interessen for projektet Dokumenterer det faglige rationale for dit projekt Beskriver implementeringen af resultaterne og forventede gevinster ved dit projekt Gør projektet overskueligt Opsætter budget for det samlede finansieringsbehov og for arbejdsstedet egetbidrag. 7

8 2.1 Væk interesse for projektet - Pitch dit projekt! Det engelske begreb to pitch har flere betydninger. Det kan blandt andet betyde at slå tonen an, at kaste/smide (baseball) eller at slå noget fast. I filmbranchen bruges udtrykket en pitch om en ultrakort beskrivelse af en idé til en film, som bruges til at sælge ideen og sikre finansieringen af projektet. Kort sagt: Det er de få sætninger, man skal fortælle Steven Spielberg, hvis man møder ham i køen hos Starbucks eller i hotellets elevator, som skal vække så meget interesse, at han er interesseret i at høre mere 1. Konceptet er også brugbart i relation til forskning og fundraising. Også her gælder det, at hvad der ikke kan udtrykkes kort, er ikke værd at vide. Det afspejles også af, at Højteknologifonden ofte har omtalt deres fase-1 ansøgninger som en pitch, frem for det mere traditionelle udtryk interessetilkendegivelse. Du kan blandt andet bruge din pitch i relation til følgende aspekter af ansøgningsproceduren: I følgebrevet Som start på resuméet af projektet Som indledning til din projektbeskrivelse. Til fokusering af denne og for at sikre den røde tråd i din ansøgning, særligt i linket fra idé til den forudsete implementering af projektets resultater I din eventuelle kontakt til relevante private virksomheder, organisationer og andre, som kan være relevante potentielle samarbejdspartnere i projektet. Det vil derfor være en styrke, at afdække spørgsmålene nedenfor og at indarbejde disse aspekter i dine projektdokumenter. Hvad kan en pitch indeholde? Hvad er problemet? Hvor hyppigt er det undersøgte problem / lidelsen / tilstanden? (Volumen) Hvad er omkostningerne for samfundet? For sundhedsvæsnet? For patienten? (Ressourcer) Hvilke tiltag til løsning, forebyggelse eller begrænsning af problemet tilbyder projektet? Beskriv gerne før og efter -scenarier enten i ord eller i form af tabeller eller figurer (se afsnit 2.3). Hvad er nyt? Dette kan lyde banalt, men for ikke-eksperter indenfor et givent felt (og også for eksperter for den sags skyld), kan det ofte være uklart, præcist hvad der er nyt i et givent projekt, og hvordan dette ligger i naturlig forlængelse af den nuværende forskning på området - state of the art. Nyhedsværdien skal derfor være tydelig for læseren. Hvorfor er det nu, dette projekt skal støttes? For mange projekter er der gode rationale for, at det er lige netop nu (og ikke for 5 år siden eller om 5 år), at dette projekt er relevant. Begrundelsen kan blandt andet være: 1 Søg evt på YouTube efter Elevator pitch eller se eksempel her 8

9 I lyset af state of the art er dette projekt et af de næste skridt, der kan bringe forskningsfeltet videre. Det aktuelle problem er blevet en flaskehals eller et fokusområde (eventuelt grundet løsning af andre problemer, som tidligere var i fokus). Projektets relation til lignende initiativer nationalt og internationalt? Politisk fokus på dette område regionalt, nationalt og internationalt (overvej henvisning til konkrete politiske dokumenter). Det pågældende område er blevet overset og bør styrkes. Hvorfor dig /din forskergruppe / dit fakultet eller hospitalsafdeling? Patientgrundlag, faglig knowhow, infrastruktur, samarbejdspartnere mv. Hvad er dine kvalifikationer indenfor fagområdet og som tovholder for projektet? Hvem har glæde af projektet og hvordan? Borgere / Patienter (bedre helbred, øget livskvalitet, flere leveår). Sundhedsvæsnet (bedre kvalitet, mere økonomisk). Samfundet og økonomi (øget velfærd, reduceret sygefravær, større vækst, bedre markedsføring af Danmark). Industrien (innovation, større markedsandel). Undervisning og uddannelse (bidrag til uddannelse eller efteruddannelse). Forskningsverdenen (rykke forskningsfeltet fremad, ny viden, nye metodologiske tilgange og platforme). Projektets gennemførbarhed: Gennemførbarheden vurderes i forhold til budget, tidsplan, milestones, succeskriterier, risici og plan for håndtering heraf, etiske aspekter, ansøgningen som helehed og værtsinstitutionen. Generelle overvejelser Overvej den internationale dimension og beskriv de potentielle internationale effekter af resultatet samt de muligheder, der ligger for at bringe Danmark i en førende position indenfor området. Overvej evt. hvordan resultaterne vil kunne appliceres på andre patientgrupper, andre problemstillinger mv. for at vise potentialerne i projektet. Overvej til slut hvilke fonde eller typer af fonde, der kunne forventes at have interesse i projektet, og hvorledes deres interesseområder kan fremhæves i præsentationen af projektet (se afsnit 3.2). Projektets titel Sørg for at præsentere dit projekt så klart som muligt allerede i titlen. Det giver læseren et klart indtryk af, hvad dit projekt præcist omhandler, og det får projektet til at fremstå fokuseret. En titel som Kostens betydning for vægttab antyder således forskningsfeltet uden at give nogen information om dit projekt. 9

10 En titel som Betydningen af højt versus normalt proteinindtag for vægttab under kalorie-restriktion, og for efterfølgende vægtvedligeholdelse hos overvægtige teenagere siger derimod både noget om projektets fokus, projektets opbygning, de primære outcome-variable og hvilket problem og hvilken løsning der adresseres. 2.2 Dokumentér det faglige rationale for dit projekt i projektbeskrivelsen Projektbeskrivelsen skal i første omgang vække bedømmerens interesse, og ved nærmere gennemlæsning skal den illustrere et højt fagligt niveau og fremstå som gennembearbejdet og velstruktureret. Den videnskabelige baggrund vil ofte være indfaldsvinklen til præsentationen af projektet til andre fagfolk. Når du derimod skal præsentere dit projekt for potentielle investorer, er det vigtigt først at give et indtryk af projektets relevans, det problem der søges løst og projektets nyhedsværdi, efterfulgt af en beskrivelse af den videnskabelige baggrund for projektet. Derfor kan det anbefales at indlede din projektbeskrivelse med et kort resumé af kerneaspekterne af din pitch. Det faglige rationale for projektet vil herefter fremgå af selve projektbeskrivelsen. Det er vigtigt at denne afspejler et højt fagligt niveau, og at projektet fremstår som: Fagligt velfunderet Gennemtænkt Overskueligt Gennemførligt De faglige kompetencer og rationaler vil herefter skinne igennem i beskrivelsen af: Baggrund for studiet herunder state of the art Klart defineret formål og hypotese Teorien og rationalet bag de valgte metoder og design Projektets opbygning og gennemførlighed herunder datahåndtering, etik og registrering af studiet Projektledelse og organisation af projektgruppen Baggrund for studiet og state of the art Baggrunden for studiet vil typisk være en beskrivelse af det videnskabelige felt med en passende afgrænsning (i udstrækning af emnet, i den historiske beskrivelse mv.) 2. State of the art skal beskrive det videnskabelige rationale for studiet og klart angiver den nuværende status på området, dermed angives hvor forskningen peger hen, og hvor de største udfordringer ligger. Hvis studiet har fokus på metoder, kan baggrund og teori bag de valgte metoder også beskrives her. Bemærk at baggrunden danner platform for at beskrive det der er nyt ved dit studie og 2 Her er det vigtigt at finde det rigtige niveau af detaljer. Læseren skal opnå den fornødne introduktion til projektet, og det skal skinne igennem at du har sat dig grundigt ind i baggrunden. Samtidig skal denne sektion relativt hurtigt lede frem til sagens kerne. Typisk vil denne sektion maksimalt være ½-1 side. 10

11 illustrerer, hvorfor det netop er nu, dit studie skal udføres. Dette afsnit er endvidere rationalet og rammen for præsentationen af studiets formål og hypoteser. Ligger studiet i forlængelse af tidligere studier udført af dig eller af din forskergruppen, kan dette med fordel fremhæves, ved at beskrive og referere til egne tidligere studier i state of the art - sektionen. Dette viser, at forskergruppen er etableret indenfor det pågældende område, og at studiet er en forlængelse af tidligere forskningsaktivitet. Heraf vil indtrykket af forskergruppens viden engagement og internationale anerkendelse styrkes. Klart defineret formål og hypotese Formålet og hypotesen skal præsenteres klart og overskueligt. Det skal være tydeligt for læseren, præcis hvad studiet har til formål og hvilke hypoteser der ligger bag. Dette skal hænge logisk sammen med state of the art. Teorien bag og rationalet for de valgte metoder og design Nu har læseren overblik over baggrunden og status indenfor forskningsområdet, og der foreligger en klar præcision af formålet og hypotesen. Det er nu vigtigt at illustrere, at de valgte metoder er rationelle i forhold hertil. Afhængigt af studiets fokus og metodernes karakter kan der lægges mere eller mindre fokus på denne del. Er der således alene tale om kendte standardmetoder, som anvendes indenfor det givne felt, kræves der næppe nogen lang redegørelse. Er der imidlertid tale om introduktion af nye metoder, sammenligning af metoder eller applikation af kendte metoder indenfor et nyt forskningsfelt, kan en beskrivelse være på sin plads. Det skal være klart for bedømmerne af ansøgningen: At de valgte metoder er de aktuelt stærkeste metoder til at belyse den valgte problemstilling At design og metodevalg er i overensstemmelse med formålet, så de er anvendelige til at belyse den valgte problemstilling I hvilket omfang metoderne er anerkendt og validerede, eller nye men lovende At nye metoder, som indgår i studiet, har potentiale til at bidrage med ny viden og/eller nye behandlingsformer At forskeren/forskergruppen har en god indsigt i, og erfaring med, de valgte metoder. Projektets opbygning og gennemførlighed Projektbeskrivelsen vil typisk indeholde en beskrivelse af materiale og metoder. Omfanget af dette afsnit varierer fra studie til studie. For kliniske studier vil afsnittet indeholde en beskrivelse af de enkelte delprojekter, samt en separat beskrivelse af analyser af biologiske prøver og af data. Bemærk at rækkefølgen af denne præsentation skal være logisk for den udenforstående læser. Suppler meget gerne denne sektion med figurer og tabeller som beskrevet i sektion

12 For humane studier vil afsnittet desuden dække følgende aspekter: 1. Angivelse af antallet af forsøgspersoner som vil indgå i studiet. Om muligt fastlægges dette antal vha. en power-beregning. Husk at beskrive den forventede hyppighed af drop out og reflektér over håndtering af dette. 2. Inklusions- og eksklusionskriterier samt rekrutteringsprocedure. Beskriv i relation hertil gerne det tilgrundliggende patient/befolkningsmateriale, og angiv hvor realistisk det er at inkluderer det antal personer, hvilke typer af selektion bias der kan forekomme og hvordan disse kan reduceres mv. Det er samtidig med til at give et billede af studiets gennemførlighed. 3. Forsøgsdesign, herunder evt. randomisering, antal besøg/undersøgelser mv. Her er det en rigtig god idé at supplere (og evt. delvist erstatte) den skrevne tekst med et flow diagram, som angiver hvilke målinger, der optages på de forskellige tidspunkter i løbet af forsøgt (se afsnit 2.4). I relation hertil kan det være relevant at beskrive instituttets/afdelingens kapacitet til at udfører disse målinger, håndtere logistik mv., hvilket også bidrager til at illustrere studiets gennemførlighed. 4. Dataindsamling kan beskrives i et særskilt afsnit eller integreres i afsnittet vedr. forsøgsdesign. Under alle omstændigheder er det vigtigt at gøre sig det klart, hvilke data/datakategorier der arbejdes med. Ud over de data som fremkommer under det aktuelle studie, kan der være baggrundsdata som indsamles fra patientjournaler eller via et indledende interview af forsøgsdeltagerne. Hvis der anvendes en Case Report Form (CRF) til data-indsamling, 3 kan dette med fordel beskrives. 5. Dataanalyser skal medtages da det er vigtigt at beskrive, hvordan data vil blive analyseret, og at denne beskrivelse er i overensstemmelse med studiets formål, hypotese og indsamlede data. Det behøver ikke at være de lange udredninger, men det er vigtigt at angive, hvad der ses som primære og sekundære endepunkter 4. Yderligere skal der redegøres for de overordnede strategier for behandling af data. Etiske aspekter Det er vigtigt at beskrive de etiske aspekter af studiet, og illustrere at disse er gennemtænkt. Angiv planlagte anmeldelser til, eller opnået tilladelse fra Videnskabsetisk Komité, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet (angiv gerne sagsnummer fra anmeldelse/tilladelse). Husk også de mere praktiske etiske aspekter såsom; opbevaring af data i papirform i aflåste arkiver, aflivning af forsøgsdyr efter forsøgenes afsluttet mv. Sådanne aspekter er i stigende grad relevante i EUansøgninger. Husk endeligt at tage højde for de mere uformelle etiske aspekter. Hertil hører bl.a. patientens mulighed for at kontakte den projektansvarlige med spørgsmål undervejs i studiet, samt sikring af at studiets resultater kommunikeres til de af forsøgspersonerne, som ønsker dette. 3 Se beskrivelsen hos GCP- enhederne, Her finder du også skabeloner til udformning af CRF. 4 Studiet vil adressere ét eller flere endepunkter. De fleste studier har flere endepunkter, hvoraf de primære endepunkter er de forud specificerede endepunkter, der er mest centrale i studiet, og typisk de endepunkter der er udført powerberegning på. Dertil kommer de sekundære endepunkter som adresseres i studiet, men som ikke er det primære fokus. 12

13 Bemærk desuden at prospektive randomiserede forsøg skal registreres i ClinicalTrials.gov 5 eller tilsvarende database. Hvis det vurderes, at dit studie bør registreres i ClinicalTrials.gov, men studiet ikke falder inden for det område, der kræver godkendelse i Videnskabsetisk Komite, er det muligt at få et standardbrev fra den regionale videnskabsetiske komite, som angiver at projektet ikke kræver godkendelse. Dette brev kan vedlægges ved registrering i ClinicalTrials.gov. Projektgruppe og ledelse Beskrivelsen af projektgruppen og projektledelsen giver en indikationen af projektets gennemførlighed i form af dedikerede videnskabelige medarbejdere og knowhow. Denne beskrivelse er også et fundament for beskrivelsen af det finansielle egetbidrag, idet de seniorer medlemmer af projektgruppen i mange tilfælde vil bidrage til projektet indenfor deres normale arbejdstid, hvorved prissætning af denne tid vil være en del af egetbidraget. I beskrivelsen af projektgruppen kan følgende aspekter beskrives: Projektleder: Ofte ansøgeren som har ejerskabet for projektet, og er ansvarlig for den daglige ledelse af projektet og for statusrapportering til styregruppen og til eksterne bidragsydere. Projektstyregruppe: Projektleder, eventuelle vejledere (hvis projektleder er Ph.d. studerende), klinisk ansvarlig samt øvrige forskergruppeledere. Denne gruppe er sammen ansvarlige for at monitorere studiets fremskridt og træffe formelle beslutninger vedrørende projektet. Projektgruppe: Øvrige medarbejdere på projektet og dermed alle de personer, der indgår i det praktiske arbejde. Husk også at fremhæve faciliteter og støttefunktioner hos værtsinstitutionen, som anvendes i projektet. Dette vil illustrere værtsinstitutionens egetbidrag og engagement samt studiets gennemførlighed

14 2.3 Implementering af resultater og forventet gevinst ved projektet Oftest afsluttes projektbeskrivelsen med en angivelse af, at resultaterne planlægges publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter samt præsenteres ved internationale konferencer. Dette er naturligvis relevant at nævne; men det er også vigtigt at beskrive andre aspekter af formidling og implementering: Beskriv hvordan resultaterne vil blive formidlet til relevante interessenter, såsom industrien, politikere, borgere generelt og særlige grupper af borgere alt efter hvem der har interesse i og gavn af disse resultater. Det er en fordel at overveje, hvorvidt disse aftagere med fordel kan inddrages i planlægning og udførsel af projektet, f.eks. i rollen som rådgivere og sparringspartnere. Beskriv også hvordan resultaterne kan tænkes omsat til reel handling og/eller produkt f.eks. i form af udarbejdelse af nye standarder/anbefalinger, nye lægemidler, nye fødevarer etc. Du skal ikke beskrive tiltag, der er urealistiske og som ikke er rationelle i forhold til dit projekt. På den anden side skal du prøve at komme væk fra tanken om, at vi kan ikke udtale os om noget, før vi kender resultatet. Det er helt fair at sige, at hvis denne behandlingsmetode virker, vil den kunne implementeres og formidles på følgende vis. Langt de fleste fonde og puljer har til formål at støtte tiltag (herunder forskning), som kan føre til reelle resultater i form af sundhedsfremme, forbedret forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering mv. I din indledning (pitch) har du beskrevet det problem, du ønsker at adressere, og i et af ansøgningens afsluttende afsnit skal du således også beskrive, hvordan dine forskningsresultater vil blive omsat til reelle tiltag og løsninger. Dette kan gerne illustreres grafisk som beskrevet nedefor. Tjekliste til beskrivelse af formidling og implementering Hvem er interessenterne og hvori består deres potentielle udbytte af at anvende resultaterne? Hvad kan man bruge resultaterne til, og hvordan vil man sætte dette i gang? Skal særskilt publikation og formidling af metoden overvejes? Tænk nationalt og internationalt. 14

15 Det overordnede billede af projektets nyhedsværdi og potentielle gevinst Både i pitchen og i den efterfølgende beskrivelse af projektet skal det klart fremgå, at det planlagte projekt ligger i logisk forlængelse af state of the art, og at projektet bidrager med noget nyt. Det er ligeledes vigtigt at illustrere og adskille det konkrete resultat af projektet og de efterfølgende effekter/muligheder, som projektet eventuelt vil kunne give anledning til. Dette kan illustreres grafisk som nedenfor. State of the art Hvad er kendt/ til rådighed forud for projektet? 1 Resultater Hvad vil være til rådighed ved projektets afslutning? 2 Implementering/ anvendelse Hvad bliver muligt som følge af resultatet? Ansøgningen skal give et klart billede af disse tre separate felter og beskrive pilene imellem felterne. Dermed får bedømmeren et klart billede af: Hvad der er nyt? (forskellen på det to første bokse) Hvad der vil være tilgængeligt ved projektets afslutning? (dvs. hvad er det konkrete resultat af fondens/puljens investering i projektet?) Hvad der på længere sigt bliver gjort muligt, som følge af denne investering Hvem der kan være primæraftager/ lead user af de resultater, der vil forelægge ved projektets afslutning. Pil nr. 1 er det aktuelle forskningsprojekt. Pil nr. 2 er den efterfølgende proces som anvender resultatet. Forskeren spiller ikke nødvendigvis hovedrollen i den proces, hvor resultaterne anvendes. Denne proces kan varetages af den primære aftager af resultaterne, såsom det private erhvervsliv, politikere eller sundhedssektoren. Som EU-ekspert Sean McCarthy 6 siger om drivkraften bag denne proces: Who will be so excited that they will not be able to sleep tonight when they hear about the result of your study? Besvarelse af dette spørgsmål fortæller dig, hvem der er primæraftager. 6 Sean McCarthy er indehaver af rådgivningsfirmaet Hyperion: 15

16 2.4 Gør dit projekt overskueligt Projektbeskrivelsen kan gøres overskuelig for læseren (og for dig selv), og give et indtryk af, at projektet er gennemtænkt og grundigt planlagt, ved at gøre følgende: 1. Sikre en rød tråd i projektbeskrivelsen og sørge for, at der er en klar sammenhæng mellem introduktion og baggrund, formålet, selve beskrivelsen af studiet, datahåndteringen og beskrivelse af implementering (som beskrevet i afsnit 2.2 og 2.3) 2. Indsætte en indholdsfortegnelse og anvende overskrifter og underoverskrifter. 3. Indsætte diagrammer og figurer som illustrere tidsforløbet for projektet. Her anbefales to centrale diagrammer som beskrevet nedenfor. Flowdiagram for forsøgspersoner, patienter eller forsøgsdyr Det er en fordel at optegne et flowdiagram med angivelse af de forskellige besøg/ måletidspunkter, og med angivelse af hvilke undersøgelser og målinger, der indgår i studiet. Et sådan diagram kan laves relativt simpelt i Excel (anbefales frem for Word). Denne figur vil give bedømmere af ansøgningen, samt projektgruppe og forsøgspersoner overblik over forsøget og vil hjælpe dig i den videre planlægning. Baseline Besøg under interventionen Besøg nr Uge Mål Orientering vedr. studiet X Informeret samtykke X Randomisering X Antropometri Højde, Vægt, Talje, Hofte X X X X X X X X X Blodtryk, EKG X X X X X X X X X Kliniske mål + prøver DEXA scanning X X Blodparametre (glukose, insulin, leptin ) X X X X X X X X X Rapportering og registrering Rapporterede bivirkninger X X X X X X X X X Indlevering af kostdagbog X X X X X X X X X Udfyldelse af spørgeskema X X X X X X X X X Figur 1. Eksempel på forsøgsflowdiagram Flowdiagram for hele projektet Det er endvidere en god idé at optegne et diagram for det samlede studie, herunder for forberedelse af forsøget, den praktiske gennemførsel af forsøget, dataindtastning og analyse samt artikelskrivning og formidling. Dette diagram (ofte kaldet tidslinje eller Gantt-diagram) vil være essentiel for projektlederens og styregruppens monitorering af studiet. Det vil desuden illustrere sammenhængen mellem projektbeskrivelsen og budgettet idet både du og bedømmerne af din ansøgning let kan overskue, hvornår der skal afsættes midler til f.eks. statistikerhjælp, analyse af biologisk materiale mv. 16

17 År Kvartaler Forberedelse af projektet Ansøgning og godkendelse ved videnskabsetisk komitéer Anmelding til Datatilsynet Udarbejdelse af CRF s Udarbejdelse af database til indtastning Randomiseret forsøg Rekruttering af forsøgsdeltagere Inklusion og randomisering Interventionsforsøget Databehandling og formidling Dataindtastning Dataanalyser Udarbejdelse af videnskabelige artikler Deltagelse i videnskabelige konferencer K K2 K3 Figur 2. Eksempel på tidslinje/gantt-diagram K K1 K2 K3 K K1 K2 K3 K K1 K2 K3 K4 Tidslinjen (figur 2) kan evt. erstattes med en kort oversigt over tidsplanen (i ansøgninger som ikke tillader at der indsættes figurer). Nedenfor et eksempel på en sådan tidsplan: Tidsplan Forsøgsprotokol skrevet færdig Godkendelse fra den Videnskabsetiske komité og Lægemiddelstyrelsen Inklusion af patienter påbegyndes flere undersektioner af studiet indledes/afsluttes Undersøgelse af patienter afsluttes Data analyse, Præsentation og publikation af resultater Udklip af diagrammer fra Excel kan let indsættes i Word I Excel: Marker figuren og højre klik vælg kopier. I Word: Indsæt speciel - vælg billede eller bitmap ; Træk i hjørnerne for at forstørre eller formindske. 17

18 2.5 Budget for studiet Budgettet er selvsagt meget vigtigt i forhold til søgning af eksterne midler. Dels giver det dig et overblik over, hvor mange midler der skal indhentes for at projektet kan gennemføres. Samtidig giver det de ansøgte fonde et overblik over, hvad pengene vil blive anvendt til, og hvorledes deres eventuelle økonomiske støtte vil bidrage til studiets gennemførsel. Det er projektidéen og projektbeskrivelsen, der sælger projektet. Husk imidlertid, at selvom projektet er godt, og selvom et budget på f.eks. 3 millioner lyder rimeligt, så er det vigtigt for den potentielle bevillingsgiver at se sammenhængen mellem projektet og budgettet. Bevillingsgiveren får herved mulighed for at vælge, hvilken del af projektet de kunne have interesse i at støtte. Samtidig bidrager sammenhæng mellem budget og projektbeskrivelse til, at projektet fremstår troværdigt og gennembearbejdet og således også støtteværdigt. Identifikation af poster til budgettet Som nævnt ovenfor anbefales det at optegne en tidslinje for projektet, og med udgangspunkt i denne fastlægge budgettet for studiet. Det kan ofte være en fordel at lade både tidslinje og budget indgå i ansøgninger om eksterne midler. Der skal budgetteres lønmidler til de forskere, som skal udføre projektet. For et Ph.d.-projekt, vil der typisk være tale om 3 års fuldtidsfinansiering af løn. Det kan i visse tilfælde overvejes, hvorvidt der bør søges midler til ansættelse af den Ph.d.-studerende som forskningsassistent under forberedelsen af projektet eller i en efterfølgende post doc periode. Husk også at tage højde for lønmidler til evt. frikøb af seniorforskere. Herefter kan der tages stilling til, på hvilke tidspunkter i projektforløbet der skal afsættes lønmidler til øvrige projektmedarbejdere så som sekretær, laboranter, sygeplejersker, dataindtastere og statistikere, og på hvilket tidspunkt der skal afsættes midler til indkøb af udstyr, analyse af biologisk materiale, mv. Nedenfor er der en liste over de typiske budgetposter, som skal overvejes, for at sikre at alle omkostninger i relation til projektet er dækket. Nogle af disse poster vil ikke nødvendigvis afstedkomme eksternt finansieringsbehov, idet arbejdspladsen vil finansiere disse. I relation til lønposter er det vigtigt at huske, at der skal afsættes midler til ferie, pension og lønstigning mv. Du skal derfor ikke tage udgangspunkt i den løn, der er angivet på den ansattes lønseddel, men i stedet tage kontakt til lønsektionen eller økonomienheden i din organisation. Du skal oplyse, at du skal bruge løninformation i forbindelse med søgning af eksterne midler. Vær opmærksom på, at medregne pristalsregulering og tage højde for ændringer i løntrin over projektperioden. Ofte vil din arbejdsplads desuden kunne bidrage med en oversigt over gennemsnitslønninger for forskellige medarbejdergrupper. 18

19 Listen over poster som skal overvejes i budgetlægningen Overvej for hver af disse potentielle poster, om der er et finansieringsbehov, og om der er et egetbidrag Løn VIP TAP Studentermedhjælp f.eks. til dataindtastning Konsulentbistand (løn eller drift) Statistiker IT kyndig Databasemanager Kommunikationsmedarbejder Apparatur mv. Apparatur (i nogle tilfælde skal der indhentes og medsendes tilbud på apparatur) Instrumenter, maskiner og tekniske anlæg Materialer (drift) Forsøgsdyr Engangsmateriale/utensilier Vedligeholdelse og service af materiale Edb (drift) Stationær/bærbar computer Software og licensaftaler vedr. software Vedligeholdelse/service af edb Omkostninger relateret til forsøgspersonerne (drift) Godkendelser fra videnskabsetisk komite, lægemiddelstyrelsen, datatilsynet o.l. Patientbefordring Patientydelser for deltagelse Forplejning (udgifter til speciel kost mv.) Møder, kurser og formidling Møder og kurser for projektmedarbejdere. Konferencer inkl. rejser og konferencegebyr. Evt. løn til medarbejdere under møder og kurser, hvis dette foregår udenfor den periode hvor medarbejder er lønnet af projektet. Kontorartikler og trykning af materiale Porto i forbindelse med udsendelse af informationsmateriale og udsendelse/returnering af spørgeskemaer (inkl. rykkere). Trykning af materiale såsom dagbøger, der udfyldes af patienten, eller andet materiale der skal udarbejdes i enten specielt tryk eller kopieres i større antal. Andet Ph.d. studieafgift og kursusudgifter. Udgifter til trykning af artikler og afhandling. Udarbejdelse af afrapporteringsrapport til fonde, herunder arbejdstid til dette. 19

20 Kortlægning af budgettet Ofte vil det være en fordel at udarbejde et detaljeret budget, som følger de relevante kategorier angivet ovenfor, samt et oversigtsbudget, som angiver de samlede omkostninger i nogle få specifikke kategorier. Følgende kategorier anvendes hyppigt i fondenes budgetskemaer: Løn Videnskabelig Personale (VIP) Teknisk-administrativt Personale (TAP) Udstyr Til udstyr der overstiger kr. Drift Alle øvrige omkostninger Til tider vil nogle poster blive betegnet som andre udgifter i et overordnet budget. Det detaljerede budget bør imidlertid aldrig indeholde uspecificerede poster, da dette fremstår som uigennemskueligt og utroværdigt. Man skal ikke søge om penge til poster, der ikke er afklarede. Man skal være forberedt på, at nogle fonde ønsker budgettet præsenteret i forhold til kalenderår, mens andre fonde ønsker budgettet opgjort over projektår. Derfor skal budgettet udarbejdes således, at disse to fremstillinger let kan produceres. Hos nogle fonde vil man typisk søge beløb svarende til det samlede resterende finansieringsbehov. Det kan fx være tilfældet hos de større fonde som Velux, Lundbeck, Kræftens Bekæmpelse eller forskningsrådene. Langt de fleste mindre fonde har imidlertid ikke ressourcer til at finansiere hele forskningsprojekter, men vælger at give mindre bidrag. Nogle fonde ønsker blot at se det samlede rest-finansieringsbehov udspecificeret på poster. Fonden vil herudfra beslutte, med hvilket beløb de ønsker at støtte projektet, og evt. vælge at øremærke midlerne til specifikke poster. Andre fonde ønsker en angivelse af, hvilke poster der specifikt søges støttet fra fonden. I forhold til de fonde, der alene giver mindre bevillinger ( kr. pr. bevilling), kan det ofte være en fordel at ansøge om dækning af en specifik post, da fonden hermed kan se deres midler gøre en forskel og vil blive anvendt til et konkret formål. Når du modtager bevillinger, bør du opdatere budgettet, således at du fortsat har overblik over, hvor mange midler der mangler, og hvilke poster der fortsat skal søges midler til. Eksempler på budgetopsætninger Nedenfor er der vist eksempler på opsætning af det detaljerede budget (figur 3) og det overordnede budget (figur 4). Desuden præsenteres et eksempel(figur 5) på budget til fonde, som primært ønsker at give midler til løn, og hvor der maksimalt kan søges om 1 million kr. 20

21 Kategori Specifikation Total Løn (VIP) Post Doc Løn (TAP) Laborant Løn (TAP) Dyrepasser Løn (TAP) Studentermedhjælp til dataindtastning Udstyr > kr -80 grader frysere Drift og Udstyr Indkøb af computer og licens til programmer Drift og Udstyr Analyse af glukose, insulin, HbA1c i blodprøver Total Figur 3. Eksempel på et specificerede budget for hele projektet Kategori Total Løn Udstyr > kr Drift og Udstyr Total Figur 4. Eksempel på et overordnet budget for hele projektet Kategori Specifikation Total Løn (VIP) Post Doc Løn (TAP) Laborant Drift og Udstyr Indkøb af computer og licens til programmer Drift og Udstyr Analyse af gukose, insulin, HbA1c i blodprøver Total Figur 5. Eksempel på afledt budget for ansøgt beløb i en specifik ansøgning 21

22 Budgettet i ord Som beskrevet ovenfor, vil det være en fordel at udarbejde et detaljeret og et overordnet budget. I det detaljerede budget vil hver enkelt post have en dækkende titel, men af hensyn til overskueligheden frarådes længere beskrivelser af de enkelte poster i tabellen. I stedet tilrådes det, at udarbejde en beskrivelse af de enkelte poster, som kan præsenteres sammen med selve budgettabellen. Nedenfor ses en skabelon for udarbejdelse af denne sektion. Teksten kan med tiden suppleres med beskrivelse af allerede indkomne bevillinger udspecificeret på de enkelte projektposter. Skabelon for beskrivelse af budget Eksternt finansieringsbehov Studiet forventes finansieret i en kombination af eksterne bevillinger og ressourcer fra Københavns Universitet (nævn også ressourcer som stilles til rådighed fra andre samarbejdspartnere). Finansieringsbehov Kan være det ansøgte beløb, hvis der søges om dækning af det samlede finansieringsbehov. Alternativt kan sektionen opdeles i a) det ansøgte beløb, b) poster der søges dækket via andre ansøgninger om eksterne midler. Som anført i vedlagte budget, ansøges der om midler til dækning af følgende udgifter i forbindelse med afviklingen af studiet: Lønomkostninger XX måneders fuldtids løn til postdoc XXXX i forbindelse med Frikøb af XXXX, svarende til XX måneders fuldtidsarbejde, fordelt over perioden Ansættelse af studentermedhjælp til dataindtastning (XX timer). Konsulenthonorar til statistiskbistand: Der forventes behov for ca. XX-XX timers bistand fra statistiker. Formidling Formidling af projekt og resultater via: Deltagelse i konferencer i Danmark og internationalt. Gebyr til tidsskrifter i forbindelse med publikationer samt korrekturlæsning. Mulig udarbejdelse af informationsmateriale. Mulig udarbejdelse af populærformidling til patienter. Driftsomkostninger Indkøb af computer Porto til udsendelse og returnering af spørgeskemaer/breve. 22

23 Projektressourcer som ikke afstedkommer finansieringsbehov - også kaldet Egetbidrag Egetbidraget bør beskrives i ord og kun angives i beløb, når dette er påkrævet. Det skal enten være bekræftet med fonden eller nævnt i ansøgningen, at det angivne beløb alene skal opfattes som en skønsmæssig prissætning af bidraget fra arbejdspladsen (oftest in kind, dvs. i form af ydelser, faciliteter mv. frem for deciderede penge). Ved prissætning af dette bidrag skal du (eller fundraiser) tage kontakt til fonden og sikre, at denne prissætning ikke er forpligtigende og ikke vil blive underkastet revision. Årsagen, til at det er vigtigt altid at beskrive egetbidraget, er at det: Illustrerer engagement og entusiasme hos arbejdsstedet/værtsorganisationen. Øger opmærksomheden på hvad projektet reelt koster. Er fondens garanti for, at de eksterne midler bliver udnyttet optimalt, idet ansøger rent faktisk er klar til at bruge dem, og har erkendt de ekstra omkostninger, der er forbundet med at afvikle et projekt eller investere i nyt udstyr. Sikrer åbenhed og gennemskuelighed. Typiske bidrag fra værtsinstitutionen Arbejdstid - Forskergruppeledere, vejledere, klinisk ansvarlige og andre fastansatte medlemmer af projektteamet. - Sekretær eller IT-support. - Andre TAP-medarbejdere. Drift, herunder udstyr, lokaler, computer og kontorhold. Drift og vedligeholdelse af udstyr og apparatur. Licenser til IT-programmer. Skabelon for beskrivelse af egetbidrag Det XXX Institut ved Det xxxx Fakultet, Københavns Universitet bidrager med: Dækning af lønudgifter til Desuden bidrager [navne] med egen arbejdstid til projektet i form af (klinisk ansvar, deltagelse i projektets styregruppe, vejledning mere). Det XXX Institut ved Det XX fakultet, Københavns Universitet bidrager endvidere til drift i form af Nævnte udgiftsposter afstedkommer ikke finansieringsbehov fra ekstern bevilling. 23

24 Fondenes vurdering af budgettet De enkelte fonde vil naturligvis have forskellige procedurer og indfaldsvinkler til vurdering af budgettet. Dog vil de fleste fonde tage følgende aspekter med i deres overvejelser: Der er en klar sammenhæng mellem det beskrevne projekt, tidsplanen for projektet og det fremsatte budget. Budgettet er realistisk: Der synes hverken at være tale om over- eller underestimering af budgetposterne og alle relevante (men kun relevante) budgetposter er beskrevet Budgettet er både overskueligt og gennemskueligt. Det synes realistisk, at de øvrige eksterne midler kan skaffes (vurderes ud fra planen om at søge andre fonde, allerede tildelte bevillinger, egenfinansiering og naturligvis projektets kvalitet og relevans). Der er et vist egetbidrag fra værtsinstitutionen. Resumé af kapitel 2 Forberedelse og udformning af projektbeskrivelse, tidslinje og budget I dette kapitel har du fået en gennemgang af, hvordan du forbereder og udformer projektbeskrivelsen, tidslinjer og budget. Ved at udarbejde en pitch for dit projekt og indarbejde denne i projektbeskrivelse, resumé, følgebrev mv. sælger du dit projekt og vækker interessen hos fondene. En velskreven projektbeskrivelse dokumenterer det faglige rationale for projektet, og viser din faglige indsigt. Den gode projektbeskrivelse indeholder baggrunden for studiet herunder state of the art, projektets formål og hypotese, materialer og metoder samt beskrivelse af databearbejdning, de etiske aspekter, projektledelse og organisation. Projektbeskrivelsen skal også indeholde en beskrivelse af implementering og forventet gevinst ved projektet. De fleste fonde vil have stor fokus på projektets reelle nytteværdi. Ved at gøre dit projekt overskueligt, illustrerer du dit overblik over projektet, som kommer til at fremstå gennemtænkt og troværdigt. Samtidig giver du bedømmerne en bedre forståelse af projektet. Optegning af tidslinjer for projektet vil fremme overskueligheden og vil desuden illustrere sammenhængen mellem projektbeskrivelsen og budgettet. Budgettet skal være gennembearbejdet, og der skal skabes et overblik over alle omkostninger som projektet afstedkommer. Disse inddeles i omkostninger, som dækkes af arbejdspladsen (egetbidrag) og omkostninger, som søges dækket via eksterne midler. Bidraget fra arbejdspladsen skal alene beskrives med ord, med mindre der er specifikke krav om prissætning. Ved prissætning skal dette alene være det bedste skøn, som ikke må opfattes bindende eller være underlagt revision. Budgettet skal opdateres, når der indkommer eksterne bevillinger, således at du til enhver tid har et overblik over det samlede restfinansieringsbehov og de poster, som hhv. er finansierede og de, der mangler finansiering. 24

25 Kapitel 3 - Udformning af supplerende dokumenter og fokusering af ansøgningen til fondene Som beskrevet i forrige kapitel er projektbeskrivelse, tidslinje og budget hovedelementer i den gennembearbejdede projektansøgning. Der er imidlertid en række øvrige dokumenter, som også er vigtige i relation til præsentation af dit projekt overfor relevante fonde. De supplerende dokumenter omfatter lægmandsresumé, CV og publikationsliste samt andre resuméer af projektet. 3.1 Lægmandsresumé og andre resuméer af projektet Du vil ofte få behov for at udvikle projektresuméer i forskellige længder og med forskelligt fokus alt afhængig af: Om der er begrænsning på længden af det projektresumé, der må fremsendes i forbindelse med ansøgningen. Om resuméet skal læses af fagfolk eller lægmand ( ikke-fagfolk ). Fokus for de fonde ansøgningen stiles til. Det kan anbefales at udarbejde følgende som basismateriale til anvendelse i de fondsansøgninger, hvor der ikke er begrænsning på længden: Et 1-siders resumé af projektet skrevet i et sprog som er tilgængeligt for lægmand. Et kortere resumé af projektet til brug i følgebrevet (ca. ¼ side), som ligeledes skal være tilgængeligt for lægmand. Resumé i lægmandssprog skal udarbejdes med tanke på at: Resuméet skal fremstå umiddelbart forståeligt uden brug af medicinske og videnskabelige fagudtryk (dette gælder hele resuméet og ikke blot de indledende sætninger!). Selv om du ikke bruger fagsprog, skal du skrive præcist, velformuleret og indholdsrigt. Husk at teksten skal læses af erfarne bestyrelsesmedlemmer hos fondene, og at disse personer ønsker så godt indblik i dit projekt som muligt. Husk at alle faktuelle oplysninger skal være korrekte og opdaterede. Resuméet vil i nogle tilfælde være den eneste del af ansøgningen, som læses af alle i bedømmelsesudvalget. Derfor anbefales det at prioritere optimeringen af dette dokument. Lad gerne kollegaer, venner og bekendte læse og kommentere dit resumé. 25