Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Transkript

1 Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden 1938 haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Data fra kommunerne er efterhånden ved at overgå fra kontrolbøger til moderne digitale databaser, hvorfra data kan overføres til Naturstyrelsens database. Digitale databaser, hvor data indgår direkte fra det daglige tilsyn/kontrol giver en mere sikker statistik i forhold til overførsel fra kontrolbøger, hvor data overføres manuelt en gang årligt. Naturstyrelsen konsulenter har dog i forbindelse med indberetning for 21 konstateret, at en forholdsvis stor del af de kommunalt indberettede data, har været fejlbehæftet. En del af disse fejl må desværre tilskrives, at der fra kommunal side ikke har været det fornødne tilsyn og indsigt i entreprenørens indberetning. Indsamlede data er siden 1996 samlet i Naturstyrelsens database. En del af disse data kan findes i tabelform på Naturstyrelsen hjemmeside: Denne meddelelse præsenterer data med grafik og konsulenternes kommentarer. Temaer i meddelelsen er: anmeldelser, lovpligtige eftersyn i landzone, udgifter til rottebekæmpelse, kloakrottebekæmpelse, forbrug af bekæmpelsesmidler og udlicitering. Anmeldelser. På kommunekortene for 28 og 21 skiller nogle kommuner sig ud med det højeste antal anmeldelser pr. indbygger de orangerøde nuancer. Anmeldelser pr 1 indbyggere < 1,5 1,5-2,5 2, > 1 Anmeldelser pr 1 indbyggere 28 < 1,5 1,5-2,5 2, > 1 21 Figur 1: Anmeldelser pr. 1 indbyggere 1

2 Nogle kommuner skiller sig ud med et højt antal anmeldelser både i 28 og i 21 dog med en faldende tendens. Hvis man kæder anmeldelser fig.1 og udgift pr. indbygger fig. 7 sammen, kunne det for nogle sammenlignelige kommuner indikere, at man ikke får det optimale ud af en forholdsvis høj økonomisk indsats. Modsat har man for nogle kommuner et relativ højt antal anmeldelser, men udgiften til rotte bekæmpelse er tilsvarende lav pr. indbygger. Her kunne man overveje om flere økonomiske ressourcer vil være påkrævet. Årlige anmeldelser af rotter i Danmark Total, hele landet Tendenslinie (anmeldelser, hele landet) Anmeldelser i tusinde Figur 2: Udvikling i antal anmeldelser i perioden Antal anmeldelserne har været faldende siden rekordåret i 28, hvor der blev anmeldt mere end 168. rotteforekomster på landsplan. I 21 var antallet af anmeldelserne faldet til ca Et fald på ca. 24 %. På trods af faldet fra er den generelle tendens, at antallet af anmeldelserne er steget markant over årene se den røde tendenslinje i figur 2. Stigningen har medført flere initiativer fra myndighederne, bl.a. en handleplan på rotteområdet og et udkast til ny bekendtgørelse, hvor der lægges op til at begrænse rotterne og skaderne efter dem betydeligt. Ejendomme med rotter i landzone. Siden 1996 har kommunerne haft pligt til at besøge alle ejendom i landzone både forår og efterår. Ved besøget bliver beboerne interviewet om der er rotter på ejendommen. Hvis der ikke træffes nogen hjemme, afleverer rottebekæmperen en seddel om besøget og beder beboerne om at melde til kommunen, hvis der er konstateret rotter på ejendommen. Fra 26 skulle kommunerne indberette på hvor mange ejendomme der ikke kunne træffes nogen hjemme i forbindelse med eftersyn i landzone. I 26 var det ca. 17. ejendomme. Dette tal er steget kraftigt til 47. i 21, hvor der på 2/3 af alle ejendomme i landzonen ikke kunne træffes nogen hjemme, jf. figur 3 og 4. Antallet af ejendomme med rotter - den lyseblå del af søjlerne i figur 3 - er faldende, men da der siden 26 er sket en stor stigning i antal ejendomme med ingen hjemme, kan der ligge en stor skjult forekomst af ejendomme med rotter. 2

3 Eftersyn i landzone Ingen hjemme Besøgte ejendomme Ejendomme med rotter Tusinde Figur 3: Besøgte ejendomme i landzone. Data fra 21 er vurderet fejlbehæftede og derfor udeladt. De nuværende data giver ikke mulighed for at se, om der er en stigning i antallet af rotteanmeldelserne fra ejendomme, der ikke har haft det lovpligtige rotteeftersyn, fordi der ikke er truffet nogen hjemme. Den bedste rottebekæmpelse er forebyggelse. Derfor er kontakten til borgerne vigtig og med til at forebygge en eventuel senere rottebekæmpelse med bekæmpelsesmidler. Den erfarne rottebekæmper, kan hurtigt se, hvis der er forhold ved en ejendom, der kan indbyde rotter til at finde føde og redepladser og derefter vejlede borgeren om tiltag, der kan forebygge et rottetilhold. Det betinger blot, at bekæmperen kommer rundt på ejendommen sammen med borgeren. 3

4 Andel ingen hjemme i % af alle ejendomme < 1 % 1-25 % 25-5 % 5-75 % > 75 % Andel ingen hjemme 26 i % af alle ejendomme < 1 % 1-25 % 25-5 % 5-75 % > 75 % 21 Figur 4: Ejendomme, hvor der ikke har været nogen hjemme. Grunden til stigningen i antallet af ejendomme, hvor man ikke har kunnet træffe nogen hjemme, kan være udtryk for et mangelfuldt tilsyn med kommunens entreprenør. Konsulenterne skal derfor præcisere, at kommunerne stadig er ansvarlige for, at bekendtgørelsen overholdes, selv om man har udliciteret det kommunale rottetilsyn. Udgifter til rottebekæmpelse. Som det ses i diagrammet over udgifter til rottebekæmpelse - figur 5 - er der sket en stigning gennem årene 1996 til 21. For Jylland har stigningen gennem årene været på 58 %, mens stigningen for Øerne har været på hele 82 %. Kommunale udgifter til rottebekæmpelse 6 Udgifter til kontrakter Udgifter til bekæmpelsesmidler Lønudgifter til kommunalt ansatte 5 Millioner kroner

5 Figur 5: Kommunernes årlige udgifter til rottebekæmpelse. I perioden har udviklingen i udgifterne til rottebekæmpelse ligget under udviklingen i lønindekset. I perioden er der sket en markant stigning, hvor udgifterne til rottebekæmpelsen har overskredet lønindekset. Se figur 6. Stigningen i årene er sket over hele landet, men er mest markant i kommunerne i det storkøbenhavnske område, hvor udgifterne til bekæmpelsesmidler og løn er steget kraftigst. Det kan hænge sammen med, at relativt flere kommuner vælger at udføre en større del af rottebekæmpelsen selv frem for at udlicitere. Se også figur 12. Figur 7 viser, hvor meget den enkelte kommune anvender på den kommunale rottebekæmpelse. Variationen er dog noget større end man umiddelbart kan læse af kortet. Laveste kommunale udgift i 21 er ca. 2,5 kr./indb. mens den højeste er ca. 62, kr./indb. Kommunale udgifter til rottebekæmpelse (indekseret) DS, lønninger i den private sektor, indekseret: 2=1 Udgifter hele landet, indekseret 2=1 Indeks: 2= Figur 6: Indekserede udgifter til rottebekæmpelse forholdt til indekserede lønudgifter i private sektor. Lønninger fra Danmarks Statistik. Indeks: 2 = 1. 5

6 Udgift i kroner pr indbygger < 1 kroner 1-15 kroner 15-2 kroner 2-25 kroner > 25 kroner 21 Figur 7: Årlig udgifter til rottebekæmpelse fordelt på kommuner i 21 (angivet i kroner pr. indbygger). Kloakrottebekæmpelse. Naturstyrelsen vurderer, at op mod 9 % af alle rotteangreb i byerne, stammer fra kloakrotter, der er trængt ud af kloakkerne. Mange kommuner har forebyggende bekæmpet rotter i kloakkerne med varierende held, og andelen af kommuner med kloakrottebekæmpelse er da også faldende fra godt 8 % omkring år 2 til ca. 7 % i 21. I samme periode er antallet af anvendte giftblokke næsten halveret fra ca. 1. i år 2 til ca. 54. i 21. Se figur 8. 6

7 Kommunernes og forsyningernes kloakrottebekæmpelse Giftblokke Elektroniske aflivningsfælder Rottespærrer Tendenslinie, giftblokke Antal giftblokke Antal spærrer og fælder Figur 8: Forbrug af giftblokke i kloak, sammenstillet med elektroniske aflivningsfælder og rottespærrer. Nedgangen i giftforbruget i kloakkerne formodes at være et resultat af kommunernes større fokus på at undgå de uheldige bivirkninger (øget resistens og indflydelse på vandmiljøet), som giftforbruget kan medføre. Nye strategier for kloakrottebekæmpelse med gift,- nye elektroniske aflivningsfælder og rottespærrer er samlet set med til at sænke giftforbruget i kloakrottebekæmpelsen, uden at kommunerne behøver gå på kompromis med ønsket om at nedbringe rottebestandene i kloakkerne. Siden 28 har kommunerne indberettet tal for opsatte rottespærrer og elektroniske aflivningsfælder i kloakkerne, se figur 8. Der indberettes ikke tal for privates brug af rottespærrer, men Naturstyrelsen vurderer at brugen er stigende. Forbrug af bekæmpelsesmidler. Udvikling i forbruget af svagere antikoagulanter Coumatetralyl kg Bromadiolon kg Difenacoum kg Udvikling i forbruget af stærke antikoagulanter Brodifacoum kg Flocoumafen kg Difethialon kg Bekæ m pelsesm idler i tusinde kilo Bekæmpelsesmidler i tusinde kilo Figur 9: Forbrug af svage bekæmpelsesmidler. Figur 1: Forbrug af stærke bekæmpelsesmidler. Som det ses af graferne - figur 9 og 1 - er det totale forbrug af bekæmpelsesmidler på landsplan faldende. Udviklingen gælder for både de svage og stærke midler. For de svage er der sket et fald i perioden 2-21 på ca.13. kg, svarende til ca. 6 % og for de stærke er der i samme periode sket et fald på godt 8. kg, svarende til ca. 4 %. Overordnet set er det en meget tilfredsstillende udvikling, som dog dækker over store variationer kommunerne i mellem. I flere kommuner ser man også stigninger i forbruget af særligt difethialon, en af de stærkeste gifte, på trods af, at der ikke er 7

8 indikationer på resistens. Det er i modstrid med resistensstrategiens anbefaling om at bruge de svageste midler først. I udkastet til den nye bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter, er der krav om at bruge de svageste midler først og kommunerne vil derfor formentlig få en ny opgave med at kontrollere, om bekæmperne følger strategien. Udlicitering af den kommunale rottebekæmpelse. Lovgivningsmæssigt er det kommunerne, der står for rottebekæmpelsen i Danmark. Kommunerne kan dog udlicitere opgaven med bekæmpelse af rotter til private firmaer. Siden 1996 har over 8 % af kommunerne udliciteret rottebekæmpelsen. I de seneste år er der dog sket et lille fald i udliciteringen, og nogle kommuner har hjemtaget en del af rottebekæmpelsen, se figur 12. I forbindelse med Kommunalreformen i 27 kan ses en øget andel af kommunal bekæmpelse. Ved kommunesammenlægningerne har relativt flere kommuner en kombination af kommunal og privat rottebekæmpelse. Årsagerne til dette kendes ikke, men Naturstyrelsen skønner, at de større kommuner efter 27 har betydet, at rottebekæmpelsen har fået en volumen, der kan begrunde en selvstændig opgavevaretagelse i kommunen. Kommunal rottebekæmpelse, udlicitering eller eget personale % Kommuner med udliciteret rottebekæmpelse. % Kommuner med egen bekæmpelse % Kommuner med egen og udliciteret bekæmpelse % af alle kommuner Figur 12: Udvikling i den kommunale udlicitering Konklusion. Samlet set er det Naturstyrelsens vurdering, at den kommunale rottebekæmpelse udviser positive tendenser. Giftforbruget er faldende såvel for de stærke som for de svage antikoagulanter. Det tyder på, at giften anvendes bedre og med større omtanke. 8

9 Der kan desuden konstateres et fald i antal anmeldelser om rotter, hvilket er positivt, men dog ikke nødvendigvis udtryk for, at udviklingen er endegyldigt vendt. Endelig synes den kommunale rottebekæmpelse at få tilført flere økonomiske midler, hvilket vil kunne danne grundlag for en stadig mere målrettet og effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter. 9