REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

Transkript

1 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf og Bjarne T. Hansen direkte tlf REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt siden 1997 og frem til 2003, mens de regionale forskelle i disponibel indkomst er steget siden Årsagerne til denne udvikling er ikke analyseret, men regionale forskelle i erhvervsudviklingen og flytte- og bosætningsmønstre vurderes at være væsentlige årsagsfaktorer. Resumé: Udviklingen i de regionale indkomstforskelle analyseres frem til og med år Analysen kan ses som en opdatering af AErådets analyse Større regionale indkomstforskelle siden 1997 (offentliggjort i december 2002), hvor udviklingen i de regionale indkomstforskelle blev analyseret frem til og med år Det vil om kort tid højst et par uger være datamæssigt muligt at opdatere nærværende analyse med tal for udviklingen i de regionale indkomstforskelle frem til og med år 2004 Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst - her målt ved variationskoefficienten - er steget fra 9,4 pct. i 1997 til 11,0 pct. i 2003, svarende til en stigning i variationskofficienten på 17 pct. De regionale forskelle i den disponible indkomst er steget fra 8,5 pct. i 1994 til 11,0 pct. i 2003, svarende til en stigning i variationskofficienten på 29 pct. Variationskoefficienten anvendes ofte som spredningsmål i analyser af udviklingen i regionaløkonomiske forskelle, hvorfor dette mål også er anvendt i denne analyse. Det vises, at konklusionen om stigende regionale indkomstforskelle ikke er afhængig af det anvendte spredningsmål. Årsagerne til ovennævnte udvikling i de regionale indkomstforskelle er ikke analyseret. I AErådets tidligere analyser af de regionale indkomstforskelle er der blandt andet peget på erhvervsudviklingen og flytte- og bosætningsmønstre som væsentlige årsagsfaktorer. AT P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2006\regindkomst-mw.doc

2 2 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I det følgende analyseres udviklingen i de regionale indkomstforskelle frem til og med år Analysen kan ses som en opdatering af AErådets analyse Større regionale indkomstforskelle siden 1997 (offentliggjort i december 2002), hvor udviklingen i de regionale indkomstforskelle blev beskrevet frem til og med år Det vil om kort tid højst et par uger være datamæssigt muligt at opdatere denne analyse med tal for udviklingen i de regionale indkomstforskelle frem til og med Udviklingen i de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst Arbejdsmarkedsindkomst er den indkomst, man får ved at arbejde - uanset om man arbejder som lønmodtager og/eller som selvstændig erhvervsdrivende. 2 Når der her fokuseres på de markedsskabte indkomster - altså indkomsterne før den politisk bestemte omfordeling via indkomstskatter, overførselsesindkomster, skattefradrag mv. - så er det for at se nærmere på den indkomst, som regionerne selv tilvejebringer og kan påvirke ud fra deres vilkår, ressourcer og muligheder (regionens demografiske sammensætning, branchesammensætning, uddannelsesniveau, villighed/mulighed for pendling mv.) og som indgår som langt det største enkeltelement i kommunernes indtægtsgrundlag. Forenklet sagt er det den markedsskabte regionale indkomstulighed, vi her analyserer. 3 Indkomsterne er derfor opgjort i den kommune, hvor folk bor og bliver beskattet, hvilket ikke nødvendigvis er i samme kommune, som de også arbejder, jf. udbredelsen af pendling. Fortsat stigende regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst Figur 1 viser, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt siden 1997 og frem til De regionale indkomstforskelle - her 1 Der er således primo juni 2005 kommet tal i IDA-databasen for 2004 og analysen kan opdateres, når AErådets datavalidering af IDA-databasens 2004-tal er færdiggjort. 2 Se bilag 1 for en nærmere statistisk definition af arbejsmarkedsindkomst. 3 Det skal bemærkes, at de omfordelende tiltag, f. eks. overførselsindkomsterne og indkomstskatterne i et vist omfang påvirker arbejdsudbuddet og dermed løndannelsen. Derfor er det lidt af en tilsnigelse at betragte arbejdsmarkedsindkomst som markedsskabt indkomst før omfordeling.

3 3 målt ved variationskoefficienten - er steget fra 9,4 pct. i 1997 til 11,0 pct. i 2003, svarende til en stigning i variationskofficienten på 17 pct. Variationskoefficienten (=standardafvigelsen divideret med middelværdien) anvendes ofte som spredningsmål i analyser af udviklingen i regionaløkonomiske forskelle. I bilag 2 er vist, at konklusionen om stigende regionale indkomstforskelle ikke er afhængig af det anvendte spredningsmål. Figur 1. Udviklingen i de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst, ,5% 11,0% 10,5% 10,0% 9,5% 9,0% Anm.: Figuren viser udviklingen i variationskoefficienten (=standardafvigelsen divideret med middelværdien), som ofte anvendes som spredningsmål i analyser af udviklingen i regionaløkonomiske forskelle. Beregningen er lavet bopælsopgjort pr. beskæftiget på kommuneniveau. Arbejdsmarkedsindkomst er her defineret som summen af lønindkomst (QLON) og overskud i personligt ejede virksomheder (QOVSKVIRK). Arbejdsmarkedsindkomst svarer således til det, der også kaldes primærindkomst. Se bilag 1 for en uddybning. Det er indkomsten igennem året, der er vist bopælsopgjort med adressen ultimo året (=primo året efter). Kilde: AErådet på baggrund af udtræk fra IDA-registeret fra Danmarks Statistik. Det er udviklingen i de regionale forskelle i gennemsnitlig arbejdsmarkedsindkomst per beskæftiget og ikke per indbygger, der er opgjort. Det skyldes, at det kun er personer i beskæftigelse, der modtager arbejdsmarkedsindkomst. Udviklingen i de regionale forskelle i disponibel indkomst Ovenfor blev der set nærmere på udviklingen i de regionale forskelle i de markedsskabte indkomster. Imidlertid er det også interessant at se på udviklingen i de regionale forskelle i de disponible indkomster.

4 4 Disponibel indkomst er defineret som summen af alle typer af indkomst (arbejdsmarkeds-, overførsels- og kapitalindkomst samt en ud fra de offentlige vurderinger beregnet lejeværdi af egen bolig) fratrukket skatten heraf, jf. bilag 1 for en nærmere statistisk definition af den disponible indkomst. Også stigende regionale forskelle i disponibel indkomst Figur 2 viser, at de regionale forskelle i disponibel indkomst er steget siden De regionale indkomstforskelle igen målt ved variationskoefficienten - er steget fra 8,5 pct. i 1994 til 11,0 pct. i 2003, svarende til en stigning i variationskofficienten på 29 pct. Udviklingen fra 1999 til 2002 synes noget mærkværdig, men der har ikke umiddelbart kunnet identificeres et databrud, men dette bør undersøges yderligere. Figur 2. Udviklingen i de regionale forskelle i disponibel indkomst, ,0% 10,5% 10,0% 9,5% 9,0% 8,5% 8,0% Anm.: Beregningen er lavet bopælsopgjort pr. indbygger på kommuneniveau. Disponibel indkomst er summen af arbejdsmarkedsindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst, beregnet lejeværdi af egen bolig minus samlet slutskat (inkl. ejendomsværdiskat) for en skatteyder, jf. bilag 1 for en uddybning. Kilde: AErådet på baggrund af udtræk fra IDA-registeret fra Danmarks Statistik. I modsætning til i figur 1 er det udviklingen i de regionale forskelle i gennemsnitlig disponibel indkomst per indbygger og ikke per beskæftiget, der er opgjort. Det skyldes, at også folk, som ikke er i beskæftigelse, via overførselsindkomsterne, har positiv disponibel indkomst.

5 5 Årsager til de stigende regionale indkomstforskelle Der har ikke været lavet en tilbundsgående analyse af årsagerne til de regionale indkomstforskelle og den seneste udvikling heri. AErådets tidligere analyser af de regionale indkomstforskelle har blandt andet peget på, at den ringe indkomstudvikling for visse af lavindkomstkommunerne kan skyldes en mindre gunstig erhvervsmæssig udvikling i disse områder kombineret med en tilvandring af personer, der er på overførselsindkomst og en afvandring af unge uddannelsessøgende, der ikke vender tilbage med deres højere uddannelse og indkomst. Tilvandringen af personer, der langvarigt er på overførselsindkomst, skyldes sandsynligvis, at mens satserne for overførselsindkomst er ens, uanset hvor i landet man bor, så er boligerne relativt billige i mange lavindkomstkommuner og boligudgiften derfor tilsvarende lavere. Af årsager til den positive indkomstudvikling for visse af højindkomstkommunerne siden 1997 kan blandt andet nævnes, at flere personer med relativt høje indkomster har bosat sig i pendlingskommuner i et bælte et stykke uden om København. Det skyldes formentlig, at stigningerne i boligpriserne har gjort det relativt dyrt at bo både i København og i de traditionelle pendlingskommuner til København. Derfor har flere personer valgt at bosætte sig i (nye) pendlingsområder, hvor boligpriserne er lavere. Mange af de klassiske velhaver- og højindkomstkommuner i whiskeybæltet nord for København har også oplevet høj indkomstvækst. Årsagen hertil vurderes blandt andet at være, at disse kommuner har en relativt høj andel af folk, som er beskæftiget i højvækst- og højlønsbrancherne indenfor IT, rådgivning, medico/biotek mv. samt en relativt høj andel af direktører og folk i ledende stillinger, som har haft en relativ høj indkomstvækst i perioden. Dertil kommer, at kommunerne i whiskybæltet ser ud til stadig at tiltrække folk med meget høje indkomster og formuer. Det formodes således, at en relativt stor andel af de meget højtlønnede IT-folk mv. også har valgt at bosætte sig i de klassiske velhaverkommuner. Boligprisernes niveau og vækst har i sig selv en selektionseffekt på dem, der bosætter sig i disse kommuner.

6 6 BILAG 1. PRÆCISE DEFINITIONER PÅ DE ANVENDTE INDKOMSTVARIABLE Boks 1. Præcise definitioner på de anvendte indkomstvariable Disponibel indkomst (Disp_indk): + SAMINDK: Samlet familieindkomst + INDKFLB: foreløbig nettoindkomst + PERSINDK: Personindkomst + Netrenti: Nettorenteindtægt + OEVFORMI: Øvrige formueindkomster + OVSKEJD: Overskud af danske ejendomme (lejeværdi af egen bolig efter eventuelle fradrag) uden fradrag af renteudgifter af gælden i ejendommene + SKATFRI: Skattefri løn - OVSKEJD: Overskud af danske ejendomme (lejeværdi af egen bolig efter eventuelle fradrag) uden fradrag af renteudgifter af gælden i ejendommene - NETVIRKO: Nettooverskud i virksomhed + LEJEVERD: Beregnet lejeværdi korrigeret + KORVIRKO: Virksomhedsoverskud korrigeret for eventuel lejeværdi - SLUSKAT: Samlet slutskat for en skatteyder (består af statsskat, amtsskat, kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), virksomhedsskat, skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat(2000-) samt aktieskat (ud over grundbeløb mv.) efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg.) - UNDERHOLD: Betalt underholdsbidrag [Børnebidrag mm. Betalt til tidligere ægtefælle] - SLUBID: Samlet arbejdsmarkedsbidrag - DSPSUM: Den særlige (midlertidige) pension (1 pct.) af løn mv. Bruttokorrigeret indkomst (QBRUKOR2): Alle indkomster incl. særindk, excl. aktieindk., + Personindkomst(løn, pensioner, overførselsindkomster, honorarer mm.) + Udlandsindkomster(løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst mm) (fra år 2000 indgår lejeværdi af egen bolig ikke i QBRUKOR) + Kapitalindkomst(renteindtægter mm.) + Erhvervsindkomst(overskud af selvstændig virksomhed mm) + skattefrie pensionstillæg særlig indkomst Arbejdsmarkedsindkomst (LØNVIRK) (også kaldet primærindkomst) + QLON: Samlet løn INCL. SKATTEFRI + QOVSKVIRK : Nettooverskud af alle virksomheder før renter Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistiks af beskrivelse af IDA-registeret.

7 7 BILAG 2. RESULTATET OM STIGENDE REGIONALE INDKOMST- FORSKELLE ER IKKE AFHÆNGIG AF DET ANVENDTE SPRED- NIGNSMÅL Figur 3. Udviklingen i de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst, % 11% Variationskoefficienten Gns. pct.-vis afv. fra gns. Standardafv. på logaritmen 10% 9% 8% 7% 6% Anm.: Se figur 1. Kilde: Se figur 1. Figur 4. Udviklingen i de regionale forskelle i disponibel indkomst, % 11% Variationskoefficienten Gns. pct.-vis afv. fra gns. Standardafv. på logaritmen 10% 9% 8% 7% 6% Anm.: Se figur 2. Kilde: Se figur 2.