REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE"

Transkript

1 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf og Bjarne T. Hansen direkte tlf REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt siden 1997 og frem til 2003, mens de regionale forskelle i disponibel indkomst er steget siden Årsagerne til denne udvikling er ikke analyseret, men regionale forskelle i erhvervsudviklingen og flytte- og bosætningsmønstre vurderes at være væsentlige årsagsfaktorer. Resumé: Udviklingen i de regionale indkomstforskelle analyseres frem til og med år Analysen kan ses som en opdatering af AErådets analyse Større regionale indkomstforskelle siden 1997 (offentliggjort i december 2002), hvor udviklingen i de regionale indkomstforskelle blev analyseret frem til og med år Det vil om kort tid højst et par uger være datamæssigt muligt at opdatere nærværende analyse med tal for udviklingen i de regionale indkomstforskelle frem til og med år 2004 Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst - her målt ved variationskoefficienten - er steget fra 9,4 pct. i 1997 til 11,0 pct. i 2003, svarende til en stigning i variationskofficienten på 17 pct. De regionale forskelle i den disponible indkomst er steget fra 8,5 pct. i 1994 til 11,0 pct. i 2003, svarende til en stigning i variationskofficienten på 29 pct. Variationskoefficienten anvendes ofte som spredningsmål i analyser af udviklingen i regionaløkonomiske forskelle, hvorfor dette mål også er anvendt i denne analyse. Det vises, at konklusionen om stigende regionale indkomstforskelle ikke er afhængig af det anvendte spredningsmål. Årsagerne til ovennævnte udvikling i de regionale indkomstforskelle er ikke analyseret. I AErådets tidligere analyser af de regionale indkomstforskelle er der blandt andet peget på erhvervsudviklingen og flytte- og bosætningsmønstre som væsentlige årsagsfaktorer. AT P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2006\regindkomst-mw.doc

2 2 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I det følgende analyseres udviklingen i de regionale indkomstforskelle frem til og med år Analysen kan ses som en opdatering af AErådets analyse Større regionale indkomstforskelle siden 1997 (offentliggjort i december 2002), hvor udviklingen i de regionale indkomstforskelle blev beskrevet frem til og med år Det vil om kort tid højst et par uger være datamæssigt muligt at opdatere denne analyse med tal for udviklingen i de regionale indkomstforskelle frem til og med Udviklingen i de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst Arbejdsmarkedsindkomst er den indkomst, man får ved at arbejde - uanset om man arbejder som lønmodtager og/eller som selvstændig erhvervsdrivende. 2 Når der her fokuseres på de markedsskabte indkomster - altså indkomsterne før den politisk bestemte omfordeling via indkomstskatter, overførselsesindkomster, skattefradrag mv. - så er det for at se nærmere på den indkomst, som regionerne selv tilvejebringer og kan påvirke ud fra deres vilkår, ressourcer og muligheder (regionens demografiske sammensætning, branchesammensætning, uddannelsesniveau, villighed/mulighed for pendling mv.) og som indgår som langt det største enkeltelement i kommunernes indtægtsgrundlag. Forenklet sagt er det den markedsskabte regionale indkomstulighed, vi her analyserer. 3 Indkomsterne er derfor opgjort i den kommune, hvor folk bor og bliver beskattet, hvilket ikke nødvendigvis er i samme kommune, som de også arbejder, jf. udbredelsen af pendling. Fortsat stigende regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst Figur 1 viser, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt siden 1997 og frem til De regionale indkomstforskelle - her 1 Der er således primo juni 2005 kommet tal i IDA-databasen for 2004 og analysen kan opdateres, når AErådets datavalidering af IDA-databasens 2004-tal er færdiggjort. 2 Se bilag 1 for en nærmere statistisk definition af arbejsmarkedsindkomst. 3 Det skal bemærkes, at de omfordelende tiltag, f. eks. overførselsindkomsterne og indkomstskatterne i et vist omfang påvirker arbejdsudbuddet og dermed løndannelsen. Derfor er det lidt af en tilsnigelse at betragte arbejdsmarkedsindkomst som markedsskabt indkomst før omfordeling.

3 3 målt ved variationskoefficienten - er steget fra 9,4 pct. i 1997 til 11,0 pct. i 2003, svarende til en stigning i variationskofficienten på 17 pct. Variationskoefficienten (=standardafvigelsen divideret med middelværdien) anvendes ofte som spredningsmål i analyser af udviklingen i regionaløkonomiske forskelle. I bilag 2 er vist, at konklusionen om stigende regionale indkomstforskelle ikke er afhængig af det anvendte spredningsmål. Figur 1. Udviklingen i de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst, ,5% 11,0% 10,5% 10,0% 9,5% 9,0% Anm.: Figuren viser udviklingen i variationskoefficienten (=standardafvigelsen divideret med middelværdien), som ofte anvendes som spredningsmål i analyser af udviklingen i regionaløkonomiske forskelle. Beregningen er lavet bopælsopgjort pr. beskæftiget på kommuneniveau. Arbejdsmarkedsindkomst er her defineret som summen af lønindkomst (QLON) og overskud i personligt ejede virksomheder (QOVSKVIRK). Arbejdsmarkedsindkomst svarer således til det, der også kaldes primærindkomst. Se bilag 1 for en uddybning. Det er indkomsten igennem året, der er vist bopælsopgjort med adressen ultimo året (=primo året efter). Kilde: AErådet på baggrund af udtræk fra IDA-registeret fra Danmarks Statistik. Det er udviklingen i de regionale forskelle i gennemsnitlig arbejdsmarkedsindkomst per beskæftiget og ikke per indbygger, der er opgjort. Det skyldes, at det kun er personer i beskæftigelse, der modtager arbejdsmarkedsindkomst. Udviklingen i de regionale forskelle i disponibel indkomst Ovenfor blev der set nærmere på udviklingen i de regionale forskelle i de markedsskabte indkomster. Imidlertid er det også interessant at se på udviklingen i de regionale forskelle i de disponible indkomster.

4 4 Disponibel indkomst er defineret som summen af alle typer af indkomst (arbejdsmarkeds-, overførsels- og kapitalindkomst samt en ud fra de offentlige vurderinger beregnet lejeværdi af egen bolig) fratrukket skatten heraf, jf. bilag 1 for en nærmere statistisk definition af den disponible indkomst. Også stigende regionale forskelle i disponibel indkomst Figur 2 viser, at de regionale forskelle i disponibel indkomst er steget siden De regionale indkomstforskelle igen målt ved variationskoefficienten - er steget fra 8,5 pct. i 1994 til 11,0 pct. i 2003, svarende til en stigning i variationskofficienten på 29 pct. Udviklingen fra 1999 til 2002 synes noget mærkværdig, men der har ikke umiddelbart kunnet identificeres et databrud, men dette bør undersøges yderligere. Figur 2. Udviklingen i de regionale forskelle i disponibel indkomst, ,0% 10,5% 10,0% 9,5% 9,0% 8,5% 8,0% Anm.: Beregningen er lavet bopælsopgjort pr. indbygger på kommuneniveau. Disponibel indkomst er summen af arbejdsmarkedsindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst, beregnet lejeværdi af egen bolig minus samlet slutskat (inkl. ejendomsværdiskat) for en skatteyder, jf. bilag 1 for en uddybning. Kilde: AErådet på baggrund af udtræk fra IDA-registeret fra Danmarks Statistik. I modsætning til i figur 1 er det udviklingen i de regionale forskelle i gennemsnitlig disponibel indkomst per indbygger og ikke per beskæftiget, der er opgjort. Det skyldes, at også folk, som ikke er i beskæftigelse, via overførselsindkomsterne, har positiv disponibel indkomst.

5 5 Årsager til de stigende regionale indkomstforskelle Der har ikke været lavet en tilbundsgående analyse af årsagerne til de regionale indkomstforskelle og den seneste udvikling heri. AErådets tidligere analyser af de regionale indkomstforskelle har blandt andet peget på, at den ringe indkomstudvikling for visse af lavindkomstkommunerne kan skyldes en mindre gunstig erhvervsmæssig udvikling i disse områder kombineret med en tilvandring af personer, der er på overførselsindkomst og en afvandring af unge uddannelsessøgende, der ikke vender tilbage med deres højere uddannelse og indkomst. Tilvandringen af personer, der langvarigt er på overførselsindkomst, skyldes sandsynligvis, at mens satserne for overførselsindkomst er ens, uanset hvor i landet man bor, så er boligerne relativt billige i mange lavindkomstkommuner og boligudgiften derfor tilsvarende lavere. Af årsager til den positive indkomstudvikling for visse af højindkomstkommunerne siden 1997 kan blandt andet nævnes, at flere personer med relativt høje indkomster har bosat sig i pendlingskommuner i et bælte et stykke uden om København. Det skyldes formentlig, at stigningerne i boligpriserne har gjort det relativt dyrt at bo både i København og i de traditionelle pendlingskommuner til København. Derfor har flere personer valgt at bosætte sig i (nye) pendlingsområder, hvor boligpriserne er lavere. Mange af de klassiske velhaver- og højindkomstkommuner i whiskeybæltet nord for København har også oplevet høj indkomstvækst. Årsagen hertil vurderes blandt andet at være, at disse kommuner har en relativt høj andel af folk, som er beskæftiget i højvækst- og højlønsbrancherne indenfor IT, rådgivning, medico/biotek mv. samt en relativt høj andel af direktører og folk i ledende stillinger, som har haft en relativ høj indkomstvækst i perioden. Dertil kommer, at kommunerne i whiskybæltet ser ud til stadig at tiltrække folk med meget høje indkomster og formuer. Det formodes således, at en relativt stor andel af de meget højtlønnede IT-folk mv. også har valgt at bosætte sig i de klassiske velhaverkommuner. Boligprisernes niveau og vækst har i sig selv en selektionseffekt på dem, der bosætter sig i disse kommuner.

6 6 BILAG 1. PRÆCISE DEFINITIONER PÅ DE ANVENDTE INDKOMSTVARIABLE Boks 1. Præcise definitioner på de anvendte indkomstvariable Disponibel indkomst (Disp_indk): + SAMINDK: Samlet familieindkomst + INDKFLB: foreløbig nettoindkomst + PERSINDK: Personindkomst + Netrenti: Nettorenteindtægt + OEVFORMI: Øvrige formueindkomster + OVSKEJD: Overskud af danske ejendomme (lejeværdi af egen bolig efter eventuelle fradrag) uden fradrag af renteudgifter af gælden i ejendommene + SKATFRI: Skattefri løn - OVSKEJD: Overskud af danske ejendomme (lejeværdi af egen bolig efter eventuelle fradrag) uden fradrag af renteudgifter af gælden i ejendommene - NETVIRKO: Nettooverskud i virksomhed + LEJEVERD: Beregnet lejeværdi korrigeret + KORVIRKO: Virksomhedsoverskud korrigeret for eventuel lejeværdi - SLUSKAT: Samlet slutskat for en skatteyder (består af statsskat, amtsskat, kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), virksomhedsskat, skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat(2000-) samt aktieskat (ud over grundbeløb mv.) efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg.) - UNDERHOLD: Betalt underholdsbidrag [Børnebidrag mm. Betalt til tidligere ægtefælle] - SLUBID: Samlet arbejdsmarkedsbidrag - DSPSUM: Den særlige (midlertidige) pension (1 pct.) af løn mv. Bruttokorrigeret indkomst (QBRUKOR2): Alle indkomster incl. særindk, excl. aktieindk., + Personindkomst(løn, pensioner, overførselsindkomster, honorarer mm.) + Udlandsindkomster(løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst mm) (fra år 2000 indgår lejeværdi af egen bolig ikke i QBRUKOR) + Kapitalindkomst(renteindtægter mm.) + Erhvervsindkomst(overskud af selvstændig virksomhed mm) + skattefrie pensionstillæg særlig indkomst Arbejdsmarkedsindkomst (LØNVIRK) (også kaldet primærindkomst) + QLON: Samlet løn INCL. SKATTEFRI + QOVSKVIRK : Nettooverskud af alle virksomheder før renter Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistiks af beskrivelse af IDA-registeret.

7 7 BILAG 2. RESULTATET OM STIGENDE REGIONALE INDKOMST- FORSKELLE ER IKKE AFHÆNGIG AF DET ANVENDTE SPRED- NIGNSMÅL Figur 3. Udviklingen i de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst, % 11% Variationskoefficienten Gns. pct.-vis afv. fra gns. Standardafv. på logaritmen 10% 9% 8% 7% 6% Anm.: Se figur 1. Kilde: Se figur 1. Figur 4. Udviklingen i de regionale forskelle i disponibel indkomst, % 11% Variationskoefficienten Gns. pct.-vis afv. fra gns. Standardafv. på logaritmen 10% 9% 8% 7% 6% Anm.: Se figur 2. Kilde: Se figur 2.

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Regionale indkomstforskelle i Danmark

Regionale indkomstforskelle i Danmark Regionale indkomstforskelle i Danmark Martin Windelin og Peter Spliid Arbejderbevægelsens Erhvervsråd RESUME: Det vises, at der efter 1997 er blevet større regionale forskelle i primærindkomsten per indbygger.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Regionale indkomstforskelle gennem 20 år

Regionale indkomstforskelle gennem 20 år 15. juni 2016 Nr. 6 Regionale indkomstforskelle gennem 20 år Af Anne Kaag Andersen, Jarl Quitzau og Ulla Ryder Jørgensen 1 Trods Danmarks beskedne størrelse er der væsentlige regionale forskelle i danskernes

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1999-2001

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1999-2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 2.1 Dec. 22 INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1999-21 x Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 21 forventes at andrage 31.91 mio.

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE,

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 2.1 Dec. 2 INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1997-1999 x Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordeligen) for 1999 forventes at andrage 29.973

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE,

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, Nr. 2.1 Dec. 1998 INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1995-1997 x Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordeligen) for 1997 forventes at andrage 27,6 mia. kr. mod 26,6 mia. kr. i 1996. Det er en stigning

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE,

INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 2.1 Dec. 1999 INDKOMSTFORHOLD I ÅRHUS KOMMUNE, 1996-1998 x Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordeligen) for 1998 forventes at andrage 28,6

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Landbrugsfamiliers husstandsindkomst

Landbrugsfamiliers husstandsindkomst Side 1 af 5 Landbrugsfamiliers husstandsindkomst 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 21. december 2009 0.1 Navn Landbrugsfamiliers husstandsindkomst 0.2 Emnegruppe Landbrug

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( ) Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Sådan udfylder du indkomsterklæringen

Sådan udfylder du indkomsterklæringen Sådan udfylder du indkomsterklæringen Du skal oplyse din og din evt. ægtefælle/samlevers indkomster for at få udbetalt dansk folke- eller førtidspension i udlandet. Når du udfylder indkomsterklæringen,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere