Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje

Transkript

1 Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Omfang af praktikværtevalueringer De tandplejestuderende er i den sidste del af deres uddannelse hvert år ude i ekstern praktik i mindst to perioder. De fleste studerende har forløb i både privat praksis og på en offentlig klinik. Omkring 5% af praktikopholdene sker på private klinikker i udlandet. Langt hovedparten af praktikkerne i offentlig tandpleje sker på klinikker, hvor der allerede er tandplejere ansat. Praktikkerne i privat praksis er for 2/3-deles vedkommende på klinikker med tandplejere ansat og omkring 1/3-dels vedkommende sker på klinikker uden tandplejere. En væsentlig andel af praktikværterne har således indsigt i tandplejeres opgaver og både gennem praktikanten og gennem en ansat færdiguddannet tandplejer. I forbindelse med de studerendes eksterne praktik har vi systematisk stillet praktikværterne en række spørgsmål om deres tilfredshed med de studerendes, faglige færdigheder, teamog kommunikative. Disse svar bruger vi i skolernes løbende arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten i uddannelsen. For at belyse aftagernes ønsker til de tandplejernes fremtidige opgaver og har vi derudover i udvalgte år spurgt praktikværterne om: 1) Hvilke opgaver skal fremtidens tandplejer kunne løse? 2) Hvilke skal fremtidens tandplejere i den forbindelse have? (se spørgeskema bilag 1). SKT- AU har valgt at stille disse spørgsmål i forbindelse med de studerendes eksterne praktik i årene 2006, 2007 og Tilsvarende spørgsmål har SKT- KU stillet i forbindelse med studerendes eksterne praktik i 2006 og Af tabel 1 fremgår, at de to SKT er i ovennævnte år har været i kontakt med og stillet ovennævnte spørgsmål vedr. behov for opgaver og hos fremtidens tandplejere til 70 kommunale tandplejer svarende til 71 % af de kommunale aftagere i Danmark (98). I 2006, 2007 og 2008 har SKT-AU haft kontakt med 123 private aftagere og SKT KU har i 2006 og 2009 haft kontakt med 86 private aftagere og stillet de tilsvarende spørgsmål. Svarene fra de private aftagere omfatter 13 % af private klinikker i Danmark. Der findes for tiden 1650 private klinikker i Danmark (Tandlægeforeningen 2009). Udover dette, har SKT erne fået tilbagemelding fra et mindre antal praktikværter i udlandet, i regions- og hospitalstandpleje. Svarprocenten har i de aktuelle år ligget mellem % - se tabel 2. Ovenstående anser vi for systematisk og meget betydelig aftagerkontakt mhp. afdækning af fremtidens behov for opgaver og hos tandplejerne. Baggrund for konklusioner Vi har valgt en kvalitativ tilgang til indhentning af praktikværternes ønsker til tandplejernes fremtidige opgaver og (se bilag 1). Den kvalitative metode er valgt for at sikre, at respondenterne kan svare uden at blive holdningsmæssigt påvirket af vores forforståelse. Dette giver ligeledes mulighed for, at aftagerne bidrager med nye ideer, som vi ikke selv har overvejet. Samtidig opnår vi, at det bliver muligt at forstå aftagernes ønsker på et mere tydeligt beskrevet 1

2 grundlag. Aftagerne har desuden haft mulighed for at udtrykke flere forskellige ønsker til opgaver og. Dette kvalificerer det efterfølgende udviklingsarbejde. For at kunne kvantificere de kvalitative data har vi indledningsvis inddelt respondenternes udsagn i udsagn, der understøtter behovet for en professionsbacheloruddannelse og udsagn, der udelukkende omhandler andre opgaver og jf. tabel 2. Respondenternes udsagn vedrørende tandplejernes fremtidige opgaver har vi derefter valgt at kode i 5 kategorier (Steiner Kvale, 1999): Diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning Behandlinger Team- og tværfagligt samarbejde Administration og koordination Sundhedspædagogik. Respondenternes udsagn vedrørende tandplejernes fremtidige har vi valgt at kode i 7 kategorier: Selvstændige og udvidede til diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning Kompetencer relateret til nye behandlingsopgaver Kompetencer til team- og tværfagligt samarbejde Administrative og koordinerende Sundhedspædagogiske Kommunikative Viden i relation til teoretisk og fagligt løft. Svaret fra en enkelt respondent, kan indgå i flere kategorier. Eksempelvis er udsagnet (kommunal vært): Skal kunne foretage en undersøgelse af patienter, der omfatter alle områder af odontologien (caries, traumer, ortodonti, endodonti m.v.), da tandplejeren pga. mangel på tandlæger sandsynligvis bliver den person i teamet, der kommer til at visitere patienterne videre til tandlæger og specialtandlæger i ortodonti kodet i følgende 3 kategorier: diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning, team- og tværfagligt samarbejde samt administration og koordination. Udsagnet (privat vært): Selvstændig diagnostik/paro og selvstændig behandling også af middelsvære Paro-patienter. God gebærden i spændingsfeltet mellem patienter, klinikassistenter og tandlæger er kodet i følgende kategorier: diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning, behandling, team- og tværfagligt samarbejde. Afslutningsvis har vi sammenskrevet vores analyse af data.. Resultater og analyse Som det fremgår af tabel 2, har mellem 23 og 55 % af de adspurgte aftagere ønsker til fremtidens tandplejeropgaver, der understøtter behovet for en professionsbachelor og mellem 15 og 41 % har ønsker til fremtidige, som understøtter behovet. Omvendt har mellem 0 og 16 % udtrykt andre ønsker til opgaver og mellem 3 og 19 % ønsker om andre (typisk, der allerede dækkes i den nuværende uddannelse eller bevarelse af status quo). 2

3 Opgaver Indenfor de 5 kodninger fordeler respondenternes udsagn vedrørende ønsker til opgaver sig således: Diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning (89) Behandlinger (126) Team- og tværfagligt samarbejde (38) Administration og koordination (35) Sundhedspædagogik (53) Praktikværternes udsagn peger på et behov for, at tandplejerne i fremtiden overtager yderligere opgaver vedrørende diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning. Udsagnene vedrører typisk, at tandplejerne kan udføre den samlede diagnostik. Derudover peges der på behov for at tandplejerne overtager flere behandlingsopgaver end i dag typisk operativ cariesterapi, bidfunktionsbehandlinger, akut traume behandling, fremstilling af provisorier og fyldningsterapi. Praktikværterne ser i fremtiden tandplejeren som den koordinerende person i teamet både i forhold til patienten og i forhold til teamets øvrige medlemmer. Desuden ses tandplejeren som en vigtig deltager i tværfagligt samarbejde eksempelvis i forbindelse med tandplejetilbud til særlige grupper og i forbindelse med almene sundhedsfremme tiltag. Endelig ses tandplejeren som den, der skal varetage de sundhedspædagogiske opgaver både i forhold til individer og grupper. Kompetencer Indenfor de 7 kodninger fordeler respondenternes udsagn vedrørende tandplejernes fremtidige sig således: Selvstændige og udvidede til diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning (49) Kompetencer relateret til nye behandlingsopgaver (32) Kompetencer til team- og tværfagligt samarbejde (10) Administrative og koordinerende (10) Sundhedspædagogiske (25) Kommunikative (18) Viden i relation til teoretisk og fagligt løft (72) Praktikværternes udsagn peger på behov for yderligere selvstændige i forhold til diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning. Typisk ønsker praktikværterne, at tandplejeren får til slimhindediagnostik, diagnostik af bidfunktionelle afvigelser samt traumediagnostik på lige fod med tandlægerne. Overblik og kompetence til langsigtet behandlingsplanlægning findes ligeledes vigtige. Kompetencer til løsning af nye behandlingsopgaver efterlyses ligeledes og vedrører primært til operativ cariesbehandling, bidfunktionsbehandling, akut traumebehandling samt provisorier og fyldningsterapi. Et væsentligt antal udsagn vedrører behov for et højere videnniveau primært i relation til de nye opgaver, men også i forbindelse med eksisterende opgaver. Endelig efterspørges koordinerende, sundhedspædagogiske og kommunikative samt samarbejds. Analyse Viden og forståelse Der efterspørges et generelt (og et mere specifikt) løft af tandplejernes viden om fagområdets (dele af fagområdets) praksis og anvendt teori og metode. Der efterspørges dybere forståelse og evne til refleksion over, praksis, teori og metode. 3

4 Eksempel på udsagn: Være kritisk og udføre sit arbejde ordentligt = høj faglig standard Tandplejeren skal være skarp rent fagligt og være ajour i de sidste nye behandlingsmuligheder..det overblik, der skal til Bred faglig baggrund (tandplejerudd. Skal udbygges). På alle slags klinikker vil vi helt sikkert møde flere patienter (og forældre), der er inde i tingene og kan være mere kritiske overfor vores behandlinger. Det gør at alle i det odontologiske team skal være opdateret om udvikling hele tiden. I stedet for at give dem yderligere opgaver, er det vigtigere at gå i dybden med de bestående. En bedre indsigt i risikotænder ved at være bedre uddannet i undersøgelse omkring dette emne. Færdigheder Der efterspørges færdigheder på en række nye områder eksempelvis diagnostik og behandling Der efterspørges evne til at vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger eksempelvis risikovurdering og beslutningstagning om langsigtet behandlingsplanlægning Der efterspørges kommunikative, sundhedspædagogiske og samarbejdsfærdigheder både i forhold til inddragelse af den enkelte patient og i forhold til samarbejdspartnere. Eksempel på udsagn: Indenfor undersøgelse samme færdigheder, som tandlægestuderende. Dette indebærer stor almen viden om tandsygdomme pga. spørgsmål fra forældre og elever. Store pædagogiske færdigheder. Tp ere får flere undersøgelser. Dette gør at man som tp er bør være fortrolig med vurderinger af okklusions- og tandstillingsfejl. Efter specialtandplejen er kommet under den kommunale tandpleje er det vigtigt med kendskab til arbejdet med personer, som har fysiske og psykiske handicaps. Cariesbehandling. Kompetencer til renekscavering samt håndtering af fyldningsmateriale. Omsorgstandpleje..protesekorrektion, diagnosticering af slimhindelidelser.mere kendskab til bidfunktion. Høj faglig viden, kliniske færdigheder, sociale færdigheder, evnen til at samarbejde, udvise engagement, selvstændighed og ansvarlighed. Fremtidens tandplejer skal være frontfigur, derfor er formidling og kommunikation meget vigtig. Skal kunne meget mere om praktisk bidfunktion. Kompetencer Der efterspørges større teoretisk tyngde og dermed øget kompetence til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer Der efterspørges større selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen og i koordineringen med samarbejdspartnere. 4

5 Eksempel på udsagn: Tandplejeren skal have en evidensbaseret baggrund i de omtalte fagområder for at kunne diagnosticere på højt niveau. Tandplejeren bliver i fremtiden meget frontfigur. Tandplejeren skal være en slags nøgleperson, som skal være med til at sikre at pt. Får dækket sit fulde behandlingsbehov samt for en god forebyggende behandling. Beslutningsdygtighed/overblik. Gode kommunikative særlig ifm. Vanskelige pt er f.eks. odontofobi Såfremt opgaver skal udbygges, skal der satses på en længere uddannelse. Overtage mere og mere ansvar fra tandlægerne. Skal kunne arbejde mere selvstændigt. der er stor brug for, at tandplejeren kan tage selvstændige beslutninger omkring behandlingsforløb. Selvstændig diagnostik af caries/paro og selvstændig behandling Være rustet til at varetage de opgaver tdl henviser til tp og kunne uddelegere til ka ere i samarbejde. Have overblik over hele behandlingen af en patient. Kreativitet og ideudvikling nødvendig. Evne til tværfagligt samarbejde. Overblik og selvstændighed Konsekvens for ansøgning om professionsbachelor i tandpleje Tilbagemeldingerne fra praktikværterne har støttet vores vurdering af behov for en professionsbachelor i tandpleje til erstatning af den eksisterende tandplejeruddannelse. På en lang række punkter har vi indarbejdet praktikværternes (aftagernes) ønsker i udarbejdelsen af vores forslag til den nye uddannelse. Andre ønsker fra praktikværterne har vi valgt ikke at medtage. Det skyldes primært, at rammerne for den nye uddannelse med en relativ beskeden ændring af uddannelsens længde i forhold til den eksisterende tandplejeruddannelse ikke gør det muligt. Prioritering af ønsker har derfor været nødvendig. Andre ønsker har vi valgt ikke at tilgodese, da de vedrører opgaver/, som i dag dækkes af klinikassistenter. Her har vi valgt at følge LEON-princippet, hvor opgaveløsningen skal ske på det mindst specialiserede niveau. Endelig har vi sammenholdt praktikværttilbagemeldingerne med øvrige aftagerønsker, Sundhedsstyrelsens rapporter og vore egne vurderinger ved planlægning af behov for viden, færdigheder og i professionsbacheloruddannelsen. Vi håber at vores beskrivelse af inddragelse af praktikværtevalueringerne kan være med til at dokumentere omfanget af aftagerinddragelse i forbindelse med ansøgning om professionsbachelor i tandpleje. 5

6 Tabel 1: Kommunale og private praktikværter på SKT AU og KU i absolutte tal samt relative andel af det samlede antal praktikværter på de to områder * SKT-AU 2006, 2007 og 2008 Antal kommunale praktikværter Andel af det samlede antal kommunale tandplejer i DK Antal private praktikværter Andel af det samlede antal private praksis i DK Antal praktikværter i alt SKT-KU 2006 og 2009 SKT AU og KU % 37 % 71 % % 5 % 13 % *Tallene i tabellen er renset for gengangere både indenfor den enkelte SKTskole og mellem skolerne. 6

7 Tabel 2 Opgørelse af praktikværtevalueringer fra SKT-AU (2006, 2007 og 2008) og SKT-KU (2006 og 2009) SKT-AU 2006 (106 svar, svarprocent: 85) Ønsker til fremtidige opgaver Ønsker til fremtidige Antal svarklinikker til dette spørgsmål 32 (30 %) 22 (22 %) Antal svar der understøtter behov for PB* 24 (23 %) 15 (14 %) 8 ( 8 %) 7 ( 7 %) SKT-AU 2007 (111 svar, svarprocent: 78) Antal svarklinikker til dette spørgsmål 53 (48 %) 59 (53 %) Antal svar, der understøtter behov for PB 40 (36 %) 41 (37 %) 13 (12 %) 18 (16 %) SKT-AU 2008 (128 svar, svarprocent: 98) Antal svarklinikker til dette spørgsmål 92 (72 %) 54 (42 %) Antal svar, der understøtter behov for PB 71 (55 %) 30 (23 %) 21 (16 %) 24 (19 %) SKT-KU 2006 (117 svar, svarprocent: 73) Antal svarklinikker til dette spørgsmål 60 (51 %) 45 (38 %) Antal svar, der understøtter behov for PB 45 (38 %) 26 (22 %) 15 (13 %) 19 (16 %) SKT-KU 2009 (62 svar, svarprocent:76) Antal svarklinikker til dette spørgsmål 24 (39 %) 20 (32 %) Antal svar, der understøtter behov for PB 24 (39 %) 18 (29 %) Antal svar der kun omhandler andre 0 ( 0 %) 2 ( 3 %) Total, SKT-AU og SKT-KU (524 svar, svarprocent 82) Antal svarklinikker til dette spørgsmål 261 (50 %) 200 (38 %) Antal svar, der understøtter behov for PB 204 (39 %) 130 (25 %) Antal svar der kun omhandler andre * PB: Professionsbachelorniveau 57 (11 %) 70 (13 %) 7