Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 5 dec. 2009

Transkript

1 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 5 dec NIRAS-ip nalunaarusiaa aningaasaqarnikkut nammineersinnaalernermuat tunngaviit København-imi silaannaap pissusaa pillugu oqartussaanerit ataatsimiinnerat Ulluinnarni nukinnit atuilluarneq Ilaasortaanermut iluaqutit NIRAS-rapport om forudsætninger for økonomisk selvstændighed Klimatopmøde i København Energioptimering i praksis Nye medlemsfordele irisager.gl

2 allaaserisaq pingaarneq Aaqqissuussinerit tatigineri takutittariaqarparput Oqaatsit allat atorlugit tapersersussavarput sullissinikkut aaqqiisuineq. Sullissinikkut allaffissorneq tunngavimmigut qulakkiivoq kikkut tamat oqartussaanerannut. Sulisitsisut siusinnerusukkut Namminersornerullutik Oqartussaasima sut akuttunngitsumik namminiinnarsorlutik aalajangiisartutut iso risarsimavaat. Aalajangiinerit aaq qiissuussinermit ersernerluttumik aal laaveqartutut isikkoqartarsimapput, suliffiit oqartussanit pigineqartut, soqutiginniffiit assigiinngitsut, aamma naalakkersuisoqarfiit arlallit imminnut perlaassimasutut isikko qartarsinnaallutik. Qularfiunngilaq taamatut inissisimasoqarsimanera inuussutissarsiortut namminersortut namminneq ineriartortitsinerannut killilersuisimasoq, inuus sutissarsiorneq pigissaarnermut ineriartornermullu tunngaviugaluartoq. Namminersorluni Oqartussaanerup aamma nutaamik politikkikkut oqariartuuseqarnikkut isu maqarnarsivoq maanna politikkikkut piumassuseqartoqartoq ileq qunnguvissimasunit piiaaniarnermik. Nalun ngi larpulli aaqqiiniarneq sivittorsarsinnaasoq, aamma ileqquliussamik eqqarsariartarnertut ikkutivissimar palaartup aamma tunngaviusumik isummertarnerup sorsunneqarnissaanut pisariaqartitsiviulluni aamma allaffissornikkut malittarisassat tungaasigut allannguisoqarnissaa pisariaqarluinnarluni. Tamatumunnga atatillugu Sulisitsisuni suliffeqarfinnilu peqataaf figissavarput allannguisoqarnis saanut piumassuseqarnerup tapersersornissaa. Oqarsinnaavugut aaqqiinermut akuusariaqarluta. Taa maam mat innersuutigerusuppara ta mat oqartussaaqataaneranni aaq qis suussaanerit ataqqinissaannut, qanorluunniit tunngaviusumik aaqqissuussaanerannut isuma qa tannngikkaluaraanni. Qanorluunniit tunngavissaqarluartumik aa lajangiiniartarnermut imaluunniit ar riit sumik sullissinermut ilungersuuteqaraluarutta. Aamma eqqaan ngitsoorusunngilara aqqutissaviit avaqqullugit nammineq soqu tigisat siuarsarniarlugit saaffiginnittoqartassanngitsoq, qanorluunniit taamaaliornissaq ajornannginne ru ngaluarpat. Tamatta ataasiak kaarluta inuiaqatigiit amerlasoorsuun ngitsut akornanni periarfissat ilaat ornigissanngikkipput, imminut tun ngasut pillugit qinikkat ataasiakkaanut ingerlassiinnartassannginnatta. Illuatigulli peqatigiiffittut inat sisit tunngavigisallu tigummiarlugit aalajaattumik qanoq iliuuseqartassasugut, pingaarutilinnit aam ma tunngavikkut ajornartorsiutinut isum merfissaaleraagat. Allaffissorneq akuerisariaqarparput, allaffissorneq ileqqorluffiunngippat - aamma allaffissorniaannarfiunngippat Aaqqissuussinermut ukiorpassuarni arlallit soqutigisaat perlaallugissusooq ersarluttunngorfiusimasumut atornerluinnginnasamut salliusariaqarpugut, neriuutigalutigut soqutigisat pisortaqarfinniit aqutsivinniillu avissaartinneqarnissaat. Tapersersussagavagut piumasaqaatit pissusissamisoorluinnartut, soorlu pisortaqarfiit politikkileriffittut inissisimassanngitsut. Piumaffigisaqas saagut allaffissorniaannartut sullissiinnaratik innuttat siunnersorsinnaassagaat, innuttat misis 2 aurora

3 irisager.gl sammassuk soqutigineqarlutik sullinneqarnertik. Oqaatsit allat atorlugit tapersersussavarput sullissinikkut aaqqiisuineq. Sullissinikkut allaffissorneq tunngavimmigut qulakkiivoq kikkut tamat oqartussaanerannut. Pilersittariaqarparput aaqqiineq kalaallinut naleqquttoq, sullissinermi periutsit pitsaanerinnaat nalunngisavut ingerlatiinnassallugit, sukkasuu mik aaqqiissutit Nunatsinnut na leqqutinngitsut atorsinnaan ngitsullu kasiilerlugit, eqaattumik periarsinnaaneq nutaaliornerlu annertusiartortumik ineriartortitsinermut unammillersinnaanermullu tunngaviusinnaasut pingaartillugit. Piumasaqaatit tamaattut piumasarinerisigut aamma allaffissorneq ullunut makkununnga naleqquttoq eqqukkutsigu nammineq piumasaqaatit taamaattut atuutsillugit atorfinniit atornerluisoqartilugu aamma soqutigisat aallaavigalugit iliuuseqarniartoqartillugu oqimaassuseqarnerusumik qanoq iliuuseqarsinnaassaagut. Sulisitsisunimi soorunalimi pissusissamisuungitsunut isorinnissinnaanerput atorsinnaasariaqarparput, arlaatigut politikkikkut allaffissornikkulluunniit pissusissamisuunngitsumik inger lateriartoqassagaluarpat. Taamaaliorsinnaasariaqarpugut isuman naassuserput tamaat atorlugu. Tunngavilersorluarlutali oqaloqatiginnittarniarpugut, aaqqissuussanut tatiginninnerput takutikkumallutigu. Naggasiutigerusupparalu kikkut tamaasa juullimi ukiortaassamilu pilluaqqullugit ukiortaamilu Sulisitsisunut ilaasortat siuariartorluarnissaannit kissaallugit. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Henrik Leth Suliffinnit aallarnisaasartut peqatigiiffiat nutaaq tikilluaqquarput Suliffinnit aallarnisaasartut peqatigiiffiat pilersinneqartoq Sulisitsisut tikilluaqquaat. Isumasiaq NTIS-ip nutaarsiassatut saqqummersittagaa Inussuk malikkaanni Nunatta kujataani aallarnerneqarsimasoq. Siunertaasut ilagaat suliffinnit aallarnisaasartut amerlallutik atassuteqaqatigiiffigisinnaasaat, imminnut ataqatigiinnermut pingaarnertut aaq qiineq pitsaanerusumik paasisanik, aningaasaliissutinik, piginnaasanillu paarlaaffiusinnaasoq kiisalu inuussutissarsiutit pioreersut suliffinnit aallarnisaanermut inuiaqatigiit nakuusut pilersinneqarnissaannut suleqataalluni. Peqatigiiffiup atuuffigissavaa Nunarput tamaat, periarfissaalluni nunani allani peqatigiiffiit assigusut suleqatiginissaat. Nunatsinni suliffinnit aallarnisaasartut tapersersorneqarnissartik pisariaqarteqaat, sorpassuartigullu qanoq iliuuseqarneq tapersersugassaavoq, Sulisitsisullu tapersersuillutillu soqutiginnillutik malinnaas sapput. nitz photo aurora

4 L e d e r Vi skal vise systemerne tillid Vi skal med andre ord bakke op om at styrke det administrative system. En velfungerende administration er nemlig i sin substans en forudsætning for, at et demokrati kan fungere. GA har ofte kritiseret det tidligere Hjemmestyre for at træffe vilkårlige beslutninger. Afgørelser har været præget af et system, hvor både det offentligt ejede erhvervsliv, diverse instanser og en række forvaltningsenheder er vævet ind i hinanden, så rollerne blev komplet uigennemsigtige. Der er ingen tvivl om, at denne tilstand også har været stærkt hæmmende for udviklingen af det selvstændige erhvervsliv, der er forudsætningen for velstand og udvikling. Med indførelse af Selvstyre og en ny, politisk dagsorden er det vores indtryk, at der nu er politisk vilje til at gøre op med disse indgroede tendenser. Men vi er også klar over, at det er en lang proces, der både kræver et opgør med vanetænkning og en grundlæggende holdningsændring til de bureaukratiske spilleregler. Her skal vi selv - i GA og i virksomhederne - være med til at bakke op om viljen til forandring. Vi skal så at sige være en del af løsningen. Derfor vil jeg opfordre til, at vi respekterer de demokratisk vedtagne systemer, uanset om vi er enige i strukturen eller ej. Og uanset om vi med rette kan blive frustrerede over manglende beslutningskompetence eller langsom sagsbehandling. Jeg vil appellere til, at vi ikke selv falder for fristelsen til at gå uden om de officielle kanaler for at fremme egne særinteresser. At vi ikke hver især overtager uskikken med at udnytte det lille samfunds personlige relationer til at bære egne sager direkte ind på politikernes borde. Til gengæld skal vi som organisation - med love og argumenter i hånden - reagere med konsekvens, når det drejer sig om overordnede, principielle problemstillinger. Vi skal anerkende bureaukratiet, når det ikke er korrupt - og bureaukratisk Ved selv at gå forrest i kampen mod at udnytte et system, der i årtier har fået lov at sande til i en Aurora nr ISSN Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut Redaktion Henrik Leth (akisuss.), Jens K. Lyberth, Ellen Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen. Layout Ivalu Risager. Naqiterisoq Tryk Naqitat. 4 aurora

5 sammenfiltning af interesser, skal vi være med til at fremme ønsket om en klar adskillelse af departementer, direktorater og styrelser. Vi skal støtte det indlysende krav, at fx styrelserne ikke skal agere politisk. Vi skal kræve, at bureaukraterne ikke blot skal ekspedere, men også skal kunne vejlede borgerne, så man oplever service og interesse. Vi skal med andre ord bakke op om at styrke det administrative system. En velfungerende administration er nemlig i sin substans en forudsætning for, at et demokrati kan fungere. Men vi bør kunne udvikle en grønlandsk model, hvor vi kun beholder det bedste fra den forvaltningstradition, vi kender, og så hurtigst muligt kasserer alt det, der ikke passer til fremtidens Grønland, hvor fleksibilitet og nytænkning er en forudsætning for dynamik, udvikling og konkurrenceevne. Ved at stille disse krav til god og tidssvarende forvaltningsskik - og selv overholde disse krav - kan vi med større vægt gribe ind med reaktioner, hvis vi ser embedsmisbrug eller interessesammenblanding fortsætte. For i GA vil vi naturligvis stadig benytte os af retten og pligten til at kritisere uhensigtsmæssige forhold i vores politiske og administrative struktur. Det vil vi gøre med al den styrke, vi har. Men vi vil gøre det i en konstruktiv dialog, hvor vi selv viser systemerne tillid. Afslutningsvis vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul - og et godt nytår med fremgang for GA s medlemmer. irisager.gl Med venlig hilsen Henrik Leth Velkommen til ny iværksætterforening GA hilser initiativet om at stifte en iværksætterforening velkommen. En idé, der iflg. GTE s nyhedsbrev Inussuk er udsprunget i Sydgrønland. Formålet er bl.a. at opbygge et stærkt og mangfoldigt netværk af iværksættere, at udvikle en kommunikationsstrategi, der skal give bedre adgang til viden, kapital og kompetencer - samt at inddrage det etablerede erhvervsliv i udviklingen af et stærkt iværksættersamfund. Foreningens virkeområde vil være hele Grønland, men med mulighed for samarbejde med andre landes tilsvarende organisationer. Da der i høj grad er brug for at styrke iværksætteres muligheder i Grønland, er der al mulig grund til at anerkende dette initiativ, som vi i GA vil bakke op og følge med interesse. nitz photo aurora

6 Ila, pisiniarfik tamaat pisiarereerunarpara! Aurorap naapippaa Sulisitsisuni ilaasortat immikkoortoqarfiusut annersaat. Oqaluuserineqarput peqatigiiffilerilluni sammisaqarneq, sulianut allanut nuunneq aamma piginninnikkut kinguaariit nikeriarnerat allatorluinnaq isikkulik. Allatttoq, Finn Jørn Jakobsen Peqatigiiffittut aaqqissuussineq nakuunerpaaq pilersinniarlugu Sulisitsisut illoqarfinni annerni tamani immikkoortoqarfiliorsimavoq. Taamatut aaqqissuisimaneq qitiusumik peqatigiiffiup suliniuteqarneranut pingaaruteqarpoq. Illoqarfinni minnerpaamik tallimanik ilaasortaqarfiusuni immikkoortoqarfimmik pilersitsisoqarsinnaavoq. Tupinnanngitsumik Nuuk immikkoortoqarfinni annersaavoq, tassani Sulisitsisut aqqaneq-marlunnik immikkoortoqarfiulluni. Nuummi Sulisitsisut peqatigiiffiat ilaasortaqarpoq suliffeqarfinnit 150-it missaannit, sulilu amerliartuinnarlutik. Inuussutissarsiornikkut politikkikkut aamma inuiaqatigiit akornini allatigut pingaaruteqartuartunit pisoqarfiulluarnera aallaavigalugu siulersuisut minnerpaamik qaammammut ataasiarlutik ataatsimiittarput, ataatsimiinnerni maannarpiaq pisut sammineqartarlutik. - Nunatta siunissaanut ilinniartitaaneq pingaarluarnersaavoq, taama Nuummi immikkoortoqarfimmi siulittaasoq, Claus Jordening oqaluttuarpoq. Taamaammat Sulisitsisut suliniutinut tamanut peqataasarpoq, arlaatigut piginnaasaqarnikkut ineriartortitsinernut tunngasunut, aamma immikkoortoqarfitsinnut tunngasunut. Maanna ilinniartitaanermut tunngatillugu ma lunnaateqaatissatsinnit suliniuteqarpugut. Assersuutinik marlussunnit taasaqarfigisinnaavara: Ilinniartitaa nermut tunngatillugu saqqummiinermut peqataassaagut, tamanna aaqqissuunneqarluni maani Piareersarfiusumi, Ilinniarfik Piareersar fillu / Nuuk Competence Center (NCC), aamma sanaartornermi ilinniartoqarnermut tunngasunik siuar saalluta. NCC sulisitsisunut ilinniartoqalerumasunut aallariarfiusarpoq, suliffeqarfinnullu piginnaa saqarpalaartumik siunnersuisoqartarluni. Naammanngilaq inuusuttut ilinniagaqalernissaat periarfississallugu, minnerunngitsumimmi pingaaruteqarmat ilinniarnerup tamak kiisumik ingerlannissaanut periarfissaqarnerat. Taamatut pisoqarnissaa kikkut tamarmik akisussaaffeqarfigaat, aamma sulisitsisut. Taa maammat siulersuisuniit innersuutigaarput NCC-mit oqaloqateqartoqartarnissaa. Nammineq ataat simiititaliani arlalinni aamma ilinniakkat ataasiakkaanut tunngatillugu eqimattani inis sisimallunga, ilinniartitaanermut piginnaasaqarsaanermullu tunngas suseqartuni, nuannaarutigaaralu oqarsinnaagama sukkut tamatigut siuariartorneq takusinnaa gakku. Suliniutinut akuu tinneqar nis satsinnut atuarfiit pikkoriffiginerulersimavaat. Soo ru nalumi nuannaajallannarluni ilinniagarineqarsinnaasut assigiinngitsut akimorlugit suleqatigiikkusuttoqarnerusoq, tamannalu Nunatsinni siaruariartorluni ineriartornerlu tamaattoq Sulisitsisunit qulakkeerneqarluni. Naapinnerput pivoq atuagaarniarfimmi Atuagkat-ni, taannalu pigineqarluni ingerlanneqarlunilu Claus Jordening-imit aamma nulianit Dorthe-mit. Malunnarluinnarpoq immikkoortoqarfimmi siulersuisoq inuiaqatigiit akornini pisunut soqutigisaqartuusoq, aamma nunami innuttaasunut taakkulu piorsarsimassutsikkut naleqartitaannut itisuumik ataqqinnittuulluni. Oqaloqatigiinnerput ilaatigut imaqarpoq innuttat akornini neriuppalaarnerusoqalernera, Nunatsinni periar fis- sappassuaqarnera, angusaqarusulluni suliaqarnissamut piareersimagaanni aamma tusaamasapalaat atorsinnaanngilluinnartut iginnissaannut piumassuseqaraanni. Pisiniarfik ilorfarimmik inissisimavoq, illu tungujortoq Nuup qeqqani, Katuap eqqannguani. Ulloq oqaloqatigiiffitsini tallimanngornerusumi takkuttussaqaqaaq. Ullut tamasa tamaattoqartuarpoq, taama Atuagkat-ni ittup tullia Rebekka oqaaseqarpoq. - Tassa assigiin ngitsunik suliaqarnissamut qulaa kiineruvoq, inuppassuit uattut atuakkanik so qutiginnittut naapittarakkit, pisiniallu marluk akornini qungujulalluni oqaaseqarpoq. Upperaara. Atuakkanimmi tuniniaaffivimmi immikkut ittumik misinnartoqartuartuuvoq. Tuniniaaffivimmi oqarama pivara atuakkat maani tuniniarneqarmata. Allaffimmi atortussat pappiliaanngit sut, allaffimmi atortussaan ngitsut, tunissutissaan ngitsut, tamakkuninngami Danmark-imi atua gaarniarfiit naligin naasumik tuninia gaqalernikuum ma ta. Atuagkat-nilu atu agaqaqaaq. Inini quleriinni atuakkat aqqi it illu akornini amerlassusillit atuakkat it missaat. Qarasaasiamillu atuakkat aqqi taasaanngiusattumik amerlassusillit nassaassaallutik. Ulluinnarni suliassat ilagaat inniminniinissaq, quimiititassat aamma atuakkanik tuniniaalluni, inunnut ataasiakkaanut allanullu, soorlu Ilisimatusarfimmut. Atuagkat-ni aamma sullinneqarput Gyldelndal Bogklub-ip ilaasortai Nunatsinneersut. Nittarsaanerit annersaat pisarput nittartakkatigut, ataavartumik atuakkanik nutaanut tunngasunit paasissutissanik immerneqartuartoq, aamma qarasaasiakkut niuernis 6 aurora

7 Aappariit aamma piginneqatigiissut. Claus-ip Dorthe-llu Nuummi atuakkanik tuniniaaffik ileqqutoqarfioqisoq ingerlappaat. Ægtefæller og kompagnoner. Claus og Dorthe driver Nuuks traditionsrige boghandel. ga aurora

8 Piorsarsimassuseq Nuup qeqqani akuleruppoq. Atuagkat inissisimapput piorsarsimassutsip illorsua qanimut sanileralugu. Kulturen blander sig i Nuuk bymidte. Atuagkat ligger med kulturhuset som en af de nærmeste naboer. saq periarfissaavoq. Atuagkat tallimanik sulisoqarpoq. Nunarsuaq tamakkerlugu angalaneq Nuummut killeqarpoq Nunatsinni namminersorlutik inuussutissarsiortorpassuit assigalugit Claus Jordening inummut pissanganartorsiussuteqarusuttumut, pilersitsiumassuseqarluartumut aamma qanoq iliuuseqarniarneq angusaqarnermik kinguneqarsinnaaneranut takussutissaavoq, amerlanertigut inuussutissarsiorluni suliassatut aalajangiussimasaraluamut ungasissumut. Fyn-ip kujataaneersuuvoq, sakkutuutut ilinniagaqarsimalluni, aamma qallunaat sakkutuuini siunissaqarsimalluni mi siullermik Nuuk aqqusaarpaa, taama oqaaseqarpoq. USA-mut ingerlaqqilersaaraluarpoq, tassan ngaaniillu nunarsuaq kaajallanniarlugu, kisianni kisartoorluni... Ukioq ataaseq qanngiuttoq sakkutuutut aggersarneqaqqippoq, Kroatien-imilu sakkulersorfiusumut sakkutooqatigiiaanut siuttussasut FN-ip sakkutuuinut annertusaataasussanut inis sinneqarluni. - Jugoslavian-imiit uterama sammisassaaleqeqaanga, Nunarpullu puigorsimanagu. Uteqqittariaqarsimavunga. Piniarneq, aa lisarneq, sisoraasersorneq, anga laarneq... - Dorthe-lu naapippara, nunarsuarlu kaajallallungu angalaneq tassunga killeqarluni, Claus qungujuppoq. - Nuliariinnanngilara, aamma piginneqatigaara. Aap, suut tamaasa agguartarpavut, aamma sunngiffitsinni soqutigisagut aamma pinngortitami misigisartakkavut. - Sakkutooqarfimmik isumaqatigiissuteqarnerma saniatigut ukiuni arlalinni Securitas Grønland-imi sulivoq, sakkutuutullu sulinermut isumaqatigiissutiga 1996-imi atorunnaartippara. Suliffinga aqqutigalugu paasisaqarfigilersimavara inuu nera ajortissinnaasoq, aalajaattumik suminngaaneerfeqanngitsutut misigisimaneq aamma sumiginnaaneq aallaavigalugit. Taa maammat meeqqanut ajornartorsiornissap killiganiittunut isumaginnittutut sullissilerpunga. Tamannalu inunnik isumaginninnermi ajornartorsiutitta annertussusaannut misilittagaqartitsilerpoq, taamaakkaluartoq qanoq iliuuseqarfiginissaat periarfissaasoq, taama Claus tunniusimaarnermut ilisarnaa tit ersersillugu oqaaseqarpoq. - Kingusinnerusukkut diplomlederuddannelse Købmandsskolen i Århus-imi tiguvara. Aamma Arctic Winter Games 2002-mut atatillugu sulisunut 200-nut nammineq piumassusera aallaavigalugu isumannaallisaanikkut ittuuvunga. Annertuumik suliniuteqarusuttunik qanimut suleqateqarluni misigisaq nuanneqaaq, soorlu Michael Binzerimit aamma Mikili Skourup-imit. Dorthe aamma nammineq piumassutsiminik suleqataavoq. AWG aqqutigalugu ilikkangaqaqaagut, uppernarsarlugulu nukippassuit iluatsittumik ataatsimoortitat Nunatsinni kinguneqarluartitsisinnaasut. Ila, pisiniarfik taamaat pisiarereerunarpara! - Qanoq ililluta atuakkanik tuniniaasunngorpugut? Aap, oqaluttuaavoq quianartortalik, Claus ingerlaqqippoq. - Uanga atuakkanik atuartuartuujuarsimavunga, ukiullu inger lanerini atuagarpassuit Atuagkani pisiarisimallugut. Ullut arlaanni qaammammoortumik akiligassakka akileriartorlugit, piginnittuunikut Inger Hauge aamma Sten naapippakka, quiasaarillunga oqarlunga: Maanna aningaasat ima amerlatigisut tunniussimavakka, piginneqataalersimanngitsoorunnarnaga Taamatut aaqqiisinnaavugut, taama akipallattoqarpoq. Arraa! Tamanna Dorthe-lu oqaluusereq qaartariaqassavarput, tupaallaq qal lunga akivunga. Quisaarutigeq qaarparput, aatsaalli kingusinnerusuk 8 aurora

9 ga kut akissut eqqarsaatigilluarnerulerlugu. Piffissallu ingerlanerani periarfissaq itinerusumik oqaluuserisalerlutigu, tassanngaannarlu aalajangersimavugut!. Inuuninni eqqar saammik aalajangernissamut ungasissuseq annertusarsimanngilaq, periarfissarlu una inuuninni sinnattumma ilagiuarsimavaat, taamatut piffissap ingerlanerani ersarissiartortoqarsimavoq. Inuussutissarsiutimut allaqqinnaamut ikaariarfiusimavoq, atuakkanillu tunini aavik tigussallugu imaaliallannerinakkut pisinnaanani. Uanilu isumassarsiatsialammik aaqqiissuteqarpugut. Pisiniarfik pisiaraarput, piginnittuusimasorlu qaammatini arfineq-pinga suni sulisilerparput, piffissami tassani ilinniartissammatigut. Ilinniartariaqarsimavugut, Inger-ilu ilinniartitsisutut neqeroorsimalluni. Ua gut aningaasaqarnikkut akisussaaffik tigummigipput, Inger-i inuttut siunnersortaalluni. Aap, Inger-i taamatut suli inissisimavoq, Jordening oqarpoq. Kingu aariit nikinnerat taamatorpiaq tamatigut pisinnaanngilaq, taamatulli aaqqisinnaa neq innersuutigilluarsinnaavarput, uagutsinnummi iluar simaqaaq. Qanorluunniimmi piso qaraluarpat kinguaariit akornini ikaa riartitsineq pitsaasumik piareer sar neqar tariaqarpoq, piffissaq aa la jangersoriigaq piffissaralugu, piginnittuusimasut pi ginnittun ngor tullu imminnut taper sersoqatigiillutik, piffissarlu minnerpaamik ukiup affaanik sivisussuseqartariaqarluni. Danmark-imi taamatut pisoqarsinnaanngilaq, maanili - Soorunalimi pikkorissarnernut assigisaannullu arlalinnut peqataasimavugut, namminerlu ukiorpassuit atuakkanik soqutigisaqarsimagatta isumaqarpugut periarfissaqarluarluta. Danmark-imi immikkut ittumik allagartaqarluni aatsaat atuakkanik tuniniaasunngortoqarsinnaavoq, tassanilu uatsitut aaqqiisoqarsinnaanani. Tassa Nunatsinni tupinnartuliorsinnaanerit periarfissaapput: Piumassuseqaruit aamma sulivataarnissamut piareersimaguit, periarfissat ammapput. - Nuummi atuakkanik tuniniaavimmi ingerlatsilluni nuanneqaaq, Dorthe ilanngussivoq, maanna sap. ak. naaneranut uini aqisserniartussaq aallugu takkuttoq. - Pisisartut inuupput, atuakkat aqqutigalugit ilisimasaqalerusuttut, taamaammat oqaloqatigissallugit soqutiginartuu voq. Ilinniartitaanerup qaffakkiartornera peqatigalugu atuakkanik pisisartut amerliartuinnarput. Ikiortaasut naliginnaasumik ilinnigaqartuupput, imatullu inissisimalluartigaagut namminneq maannga suliffissarsiortarlutik, taamaattumik piginnaasaqartunik ikiortissaaleqisan ngilavut. Ajoraluartumik kalaallisut atuakkiat saqqummer sinne qartartut ikiliartorput, neriuutigaarpullu Nunatsinni piorsarsimanermut tunngasoq taama pingaaruteqartigisoq arlaatigut tapiiniartoqalissasoq. Taamaattoqanngippat oqaaserineqartut nungukkiartulissapput. Naammanngilaq kalaallit oqaasii pisortatigut atorneqarnissaat eqqutissallugu, aamma oqaatsit taakku atuutsinneqassapput taalliortartut atuakkiortullu oqaatsinit ineriartortitsisuusut atorlugit, Dorthe Claus-ilu naqissusiipput. - Maannalu sinneruttut pillugit ullumut allamut utaqqisariaqalerputit. Maanna aavarnialerpugut!, Dorthe qujunguppoq Claus-ilu utaqqikatappasittutut nukingisaarpasillugu. Silagissuarmut anijartornitsinni immikkoortoqarfimmi suliffinnit aallarnisaasartunut imaattunik siunnersuuteqarpoq: - Nunarput an ner toqisumik ineriartorfiuvoq, inun nullu qanoq iliuuseqarnissamut piumassuseqartunut periarfissaqarluarpoq. Tamanna Nuummi Sulisitsisut peqatigiiffianni ilaasortaasut akornanni arlalissuartigut uppernarsaatissaqartipparput. aurora

10 Nu må jeg da snart ha købt butikken! Aurora har mødt formanden for GA s største lokalafdeling. Det blev til en snak om både organisationsarbejde, karriereskift og en alternativ form for generationsskifte. Af Finn Jørn Jakobsen For at opbygge den stærkest mulige organisation, har Grønlands Arbejdsgiverforening etableret lokalafdelinger i alle større byer. Denne struktur er vigtig for hovedforeningens arbejde. I de byer, hvor der er mindst 5 medlemsvirksomheder, kan man oprette en afdeling. Nuuk er ikke overraskende den største blandt GA s i alt 12 lokalafdelinger. Nuuk Arbejdsgiverforening består af ca. 150 virksomheder, og der kommer hele tiden flere til. På baggrund af et højt aktivitetsniveau inden for både erhvervspolitik og andre samfundsvigtige forhold, mødes bestyrelsen mindst en gang om måneden, hvor aktuelle forhold tages op. - Uddannelse er alfa og omega for Grønlands fremtid, fortæller Nuuks lokalformand, Claus Jordening. - Derfor er GA meget engageret i alle tiltag, der kan udvikle kompetencer, og det gælder også for vores lokalafdeling. Vi arbejder i øjeblikket med en række mærkesager inden for uddannelsesområdet. Det kan jeg nævne et par aktuelle eksempler på: Vi deltager i udannelsesmessen, som arrangeres af den lokale erhvervsskole, Ilinniarfik Piareersarfillu / Nuuk Competence Center (NCC), og vi slår lige nu et slag for lærlinge i bygge- og anlægssektoren. NCC er indgangsvinklen for arbejdsgivere, der ønsker at ansatte lærlinge/elever, og der er kompetent rådgivning til virksomhederne. Det er ikke nok at få unge mennesker i gang med en uddannelse, det er mindst lige så vigtigt at ruste dem til at gennemføre den. Det er et fælles ansvar for alle instanser, også arbejdsgiverne. Derfor opfordrer vi fra bestyrelsen til at få en snak med NCC. Jeg sidder selv som formand i flere udvalg og erfa-grupper i relation til uddannelse og kompetenceudvikling, og jeg er glad for at kunne sige, at jeg ser store fremskridt på flere fronter. Skolerne er i øvrigt også blevet bedre til at inddrage os i arbejdet. Det er naturligvis glædeligt i sig selv, men det er efter min mening også udtryk for den vilje til tværfagligt samarbejde, som jeg synes breder sig i Grønland - og som GA står som eksponent for. Vores møde finder sted i boghandelen Atuagkat, der ejes og drives af Claus Jordening og hans kone Dorthe. Det er tydeligt, at lokalformanden er engageret i samfundet og nærer en dyb respekt for landets befolkning og kulturelle værdier. Samtalen drejer sig bl.a. om den nye, nationale optimisme, om de rige muligheder, der er i Grønland, hvis man er parat til at arbejde for resultaterne - og om viljen til at kaste ubrugelige fordomme overbord. Butikken ligger i et smukt, blåt hus midt i Nuuk, vis-a-vis Kulturhuset Katuaq. Der er en livlig trafik i boghandelen denne fredag. Men det er der nu næsten altid, som Atuagkat s souchef, Rebekka, fortalte. - Det er jo det, der gør det til et afvekslende arbejde, hvor man møder mange mennesker, der ligesom jeg er interesseret i bøger, smiler hun mellem to ekspeditioner. Jeg tror hende gerne. For der er altid en særlig stemning i en rigtig boghandel. Med ordet rigtig mener jeg, at det er bøger, der sælges her. Ikke papirvarer, kontorudstyr og gaveartikler, som efterhånden dominerer i de fleste boglader i Danmark. Og bøger er der i Atuagkat. Der er mellem og titler i butikkens to etager - og i alt ca bind. Dertil utallige titler i databasen. De daglige arbejdsopgaver består i at bestille, lagerføre og sælge bøger, både til private og til fx universitetet. Atuagkat servicerer også de grønlandske medlemmer af Gyldendals Bogklub. En stor del af markedsføringen sker via en hjemmeside, som løbende bliver opdateret med nye bøger, og hvor det er muligt at handle over nettet. Der er 5 medarbejdere i Atuagkat. Rejsen jorden rundt stoppede i Nuuk Som mange andre erhvervsdrivende i Grønland, er 43-årige Claus Jordening et typisk eksempel på, at kombinationen eventyrlyst, kreativitet og initiativ kan føre til resultater, ofte langt fra den erhvervsmæssige bane, man oprindeligt havde planlagt. Han stammer fra Sydfyn, er uddannet inden for militæret og har en karriere i det danske forsvar. Han kom i 1992 første gang forbi Nuuk, som han udtrykker det. Han ville egentlig videre til USA og derefter jorden rundt, men blev hængende Efter et års tid blev han genindkaldt og sendt til krigszonen i Kroatien som sektionsfører ved FN s forstærkningsstyrker. - Det var en vigtig mission, som jeg er stolt af at have bidraget til, men også med dramatiske oplevelser, der satte mange tanker i gang, fortæller Claus alvorligt. - Da jeg kom hjem fra Jugoslavien, kedede jeg mig, og jeg havde ikke glemt Grønland. Jeg måtte lige forbi igen. Jagt, fiskeri, skisport, sejlads - Så mødte jeg Dorthe, og så blev den jordomrejse ikke længere, smiler Claus. - Hun er ikke alene min hustru, men også min kompagnon. Ja, vi deler alt, også vores mange fritidsinteresser og naturoplevelser. - Sideløbende med at have reservekontrakt ved forsvaret arbej 10 aurora

11 Silarsuarmi atuakkanik ulikkaartumi sulisut. Saamerlerniit ikiorti Parnuuna, pisortatut tulliusoq Rebekka Kleemann, Claus aamma Dorthe Jordening. På job i en verden af bøger. Fra venstre medhjælper Parnuna, souschef Rebekka Kleemann, Claus og Dorthe Jordening. dede jeg i flere år i Securitas Grønland, men opsagde min kontrakt med Forsvaret i Gennem mit job var jeg begyndt at få indblik i menneskers risiko for at få ødelagt deres liv pga. rodløshed og svigt. Jeg blev derfor socialt opsøgende miljøarbejder med fokus på socialt udsatte børn. Det gav vigtige erfaringer om vores sociale problemer, men også om, at det er muligt at gøre noget ved dem, siger Claus med sit karakteristiske engagement. - Senere tog jeg en diplomlederuddannelse ved Købmandsskolen i Århus. Jeg var også frivillig sikkerhedschef for 200 medarbejdere ved Arctic Winter Games i Det var en oplevelse at arbejde tæt sammen med en masse engagerede ildsjæle som fx Michael Binzer og Mikili Skorup. Også Dorthe var med som frivillig. AWG lærte os meget, og beviste for mange, at med de rigtige kræfter i den rigtige kombination kan vi udrette store ting i Grønland. Nu må jeg da snart have købt butikken! - Hvordan vi blev boghandlere? Ja, det er faktisk en sjov historie, fortsætter Claus. - Jeg har altid læst meget, og vi havde gennem årene købt mange bøger i Atuagkat. Da jeg en dag kom for at betale den månedlige regning, mødte jeg de forrige ejere, Inger Hauge og Sten, og jeg sagde for sjov: Nu har jeg lagt så mange penge her, at jeg snart må være medejer Det kan vi da godt finde ud af!, kom det prompte. Hov! Det må jeg vist lige snakke med Dorthe om, svarede jeg en smule overrumplet. Vi jokede lidt med det, men jeg tænkte ikke nærmere over replikskiftet før et stykke tid efter. Så begyndte vi efterhånden at diskutere det mere ga seriøst, og pludselig havde vi taget beslutningen! I mit liv har der tit været kort fra tanke til handling, men at dette her faktisk var noget af en livsdrøm, gik efterhånden op for mig. Én ting var dog at bestemme os, men det var noget ganske andet at gennemføre det. Det var jo noget af et brancheskift, og det er ikke så ligetil at overtage en boghandel. Men her lavede vi en genial konstruktion. Vi købte forretningen og ansatte den tidlige ejer til at lære os op i de næste 8 måneder. Vi skulle simpelthen i lære, og Inger stillede sig til rådighed som læremester. Vi havde det økonomiske ansvar og hun var vores mentor. Ja, det er hun faktisk stadigvæk, siger Jordening. Det er selvfølgelig ikke altid, at et generationsskifte kan lade sig gøre på denne måde, men vi kan varmt anbefale det, for det har været godt for os. Under alle omstændigheder bør et generationsskifte forberedes grundigt, og en overgangsperiode, hvor de tidligere og nye ejere supplerer hinanden, bør efter vores mening vare mindst et halvt år. I Danmark kunne det ikke lade sig gøre, men her - Vi har naturligvis været på en række kurser osv., og med vores mangeårige interesse for bøger, føler vi os godt ekviperede. I Danmark kræver det en speciel autorisation at drive boghandel, så der ville det ikke kunne lade sig gøre. Det er netop en af de mange fantastiske ting ved Grønland: Hvis du har viljen og er parat til at arbejde for sagen, så er mulighederne der. - Det er dejligt at drive boghandel her i Nuuk, supplerer Dorthe, som nu er kommet for at hente gemalen til weekendens rensdyrjagt. - Kunderne er jo mennesker, der interesserer sig for at tilegne sig viden gennem bøger, så de er interessante at tale med. I takt med, at uddannelsesniveauet stiger, bliver der flere og flere, der køber bøger. Vores medarbejdere er typisk studerende, og vi er så privilegerede, at de selv søger ansættelse hos os, og vi har aldrig mangel på kvalificeret hjælp. Desværre bliver der efterhånden udgivet mindre og mindre litteratur på grønlandsk, men vi håber, at der gøres noget for at støtte denne vigtige del af landets kulturliv. Ellers risikerer sproget at dø. Det er ikke nok at gøre grønlandsk til officielt sprog, det skal også holdes levende gennem digtere og forfattere, der udvikler det, påpeger Dorthe og Claus. - Nu må du vente med resten til en anden gang. Nu skal vi på rensdyrjagt!, smiler Dorthe og trækker utålmodigt i Claus. På vej ud i det gode vejr gentager lokalformanden følgende råd til iværksættere: - Grønland er under eksplosiv udvikling, og der er gode muligheder for folk, der tør tage et initiativ. Det har vi masser af eksempler på blandt Nuuk Arbejdsgiverforenings medlemmer. aurora

12 Piginnaasaqarnikkut siuariartorneq ingerlaannassaaq Nunatsinni akunnittarfiit neriniartarfiillu ingerlanneqarnerisa ukiuni kingullerni malunnaateqarluartumik piukkunnarseriarsimanera nammineq ajornaatsumilu takkussimanngilaq. Siuariarsimaneq inerneruvoq Akunnittarfeqarnermut, Neriniartarfeqarnermut Takornariaqarnermullu Inuussutissarsiuuteqatigiiffiit pillugit Ataatsimiititaliap ersarissumik anguniangaqarpalaartumillu suliniuteqarsimanerata kinguneraa. Allattoq: Finn Jørn Jakobsen Ataatsimiititaliaq Nunatsinni akun nittarfeqarnermut, neriniartarfeqarnermut takornariaqarnermullu tunngasunit arlalissuarnit suliassaqarpoq. Ilaatigut qulakkiigassaalluni isumaqatigiissusiortoqarnisaa aamma malittarisassiortoqarnissaa, taamaaliornikkut qulakkeerneqassammat ilaasortaasut inger lataasa nunat tamat akornanni pitsaassutikkut piumasaqataasut na liginnaasut timitalersinnaassagaat. Tamakku piviusunngortinneqartarput akunnittarfiit pitsaassuserneqarnerisigut, angalatitsisarfiit isumaqatigiissuteqarfiginerisigut aamma ileqqorissaarnissamut malittarisassat arlallit najoqqutaralugit. Tamakku saniisigut ataatsimiitaliami ataavartumik isumagineqarput akunnittarfiit aamma inissittarfiit allat aamma angalatitsisartut / sumiiffinni takornarissanit sullissisarfiit akornini suleqatigiinnissaq. Ataatsimiititaliarlu aamma qulakkiisussaavoq oqartussat ataavartumik sulisut sutigut tamatigut piginnaasamikkut ineriartortitsinissaannut periarfissiinissaat, ineriartortitsinissaat aamma ataavartitsinissaat. Ataatsimiititaliaq ukiumoortumik sisamariarluni naapeqatigiittartoq ataatsimiinnerisa arlaanni Aurorap naapippaa tusarfigisaqarusullugu inuussutissarsiuteqatigiit qanoq takorluugaqarnersut aamma ajornartorsiutit suut piffissami maannaasumi takussaasuunersut. Ataatsimiinneq maanna pisoq København-imi ingerlanneqarpoq, siulersuisullu ilaat ataatsimiititaliallu allattaa, Jens K. Lyberth Sulisitsisut allattoqarfianeersoq, Horesta-p ukiut 125-nngorlugit ullorsiornerani peqataanerat iluatsillugu. - Inuussutissarsiuuteqatigiit soqu tigisaqatigiiffiat Horesta uatsinnut suleqatitut assut pingaaruteqarpoq, periarfissalu manna iluatsillugu ataatsimeeqatigissallugit, taama ataatsimiititaliap siulittaasua Helga Tang siulittaasullu tullia Erik Bjerregaard oqaaseqarput. - Maannalu siulersuisoqatigiiusugut akornitsinni ataatsimiissalluta. Ataatsimiinnerillu ingerlattarpavut siulersuisuni ilaasortat amerlanerpaat peqataasinnaagaagata. Tamattami ulapaartuvugut, sumiiffinniillu imminnut avissaarsimaartuneersuulluta, taamaammat tamatta peqataajuarsinnaanata, qujanartumillu atassuteqaatit nutaaliat aqqutigalugit ilaasortat tamarmik peqataasinnaallutik, naak tamatta inimi ataatsimuunngikkaluarluta imaluunniit nunami ataasiinnaamminngikkaluarluta. Ataatsimiititaliap sammisassat sorpiaat maannarpiaq suliaraat? - Ukiut arlerlugit nukivut atorsimavagut sulisunit avataaneersunit pissarsisinnaanermut inatsisit atoruminarnerunissaannut. Qallunaat Nunaanni Allamiunut Aqutsisoqarfik aamma Nuummi pisortaqarfik ilunger sorfissaraavut. Sulisussatsinnit Nunatsinneersunit Qallunaat Nunaannersunilluunniit pissarsisinnaanngikkutta inuussutissarsiutivut ingerlatiinnarsinnaaniarlugit nuna 12 aurora

13 nit allaniit sulisussarsisinnaasariaqarpugut, pissusissamisuun ngilarmi suliassat taama naleqqutinngitsigisumik sivittorsartumik suliariniarneqartarneri. Assersuutiga lugu nalunngilarput Savalimmiuni suliarinnittarneq sukkanerumik ingerlanneqartartoq, naatsorsuutigaarpullu piffissami ungasittorsuunngitsumi isummavut tusarneqarumaartut, taamatummi pisoqarpat inuiaqatigiit tamarmiusut isaatitsinerannut iluaqutaassammat. Ajornartorsiummi taanna taamaallaat uagut inuussutissarsiutitsinni ajornartorsiutaanngimmat. - Sammisassat pingaarutillit ilagaat inatsiseqarnikkut assigiiaarnerusumik aaqqissuisoqarnissaa. Inu iaqatigeeqatigut assigalugit inuus sutissarsiuteqarniarnerput politikkikkut isummernernut aaqqiissuussinernullu assigiinngitsunit sunnerneqarsimavoq. Ukiuni kingul lerni arlaqanngitsuni naalakkersuisut assigiinngitsut pingasuusimapput, tamannalu ajornartorsiutaalluni, tassami inatsisiliorneq ersernerliulertarmat, aalajangiissutillu inuit ataasiakkaat isumaannit aamma naliginnaasunit sunnerneqartarlutik. Assersuutigisinnaavarput pujortarnermut malittarisassat, imigassamik sassaalliisinnaanernut akuersinerit aamma immiaaraliorsinnaanermut akuersinerit nuna tamakkerlugu inatsisinit aallaaveqartariaqarput, kommunenit ataasiakkaani qanoq paasinninnerat aallaavigineqarani. Ajornartorsiut alla aamma suliniuteqarfigaarput, pineqarlutillu pi suni aalajangersimasuni imigassamik sassaalliisinnaanermut akuersissuteqartarneq, soorlu sumiiffinni aaqqissukkani, illoqarfinni nuannataartitsinerni, festivaleqarnernilu. Suliniutinut taamaattunut annertuumik tapersersuivugut, taamaakkaluartoq kommunit inuussutissarsiutillit soqutigisaat annertunerusumik illersortariaqaraluarpaat, taamaalior nikkut kikkut tamarmik arlaatigut angusaqassammata. Qallunaat Nunaanni sassaanissamut akuersissartunit naliliisartoqarpoq (Bevillingsnævn), tassanilu inuussutissarsiortut aallartitaqartitaallutik. Taa maattoqarneq Nunatsinni amigaataavoq, kommunini oqartussat pineqartuni piginnaasalinnit aalajangiiniartoqarnermi peqataatitaqar nissaat ataatsimiititaliatsinnilu su liniutitta ilagaat. - Ilinniartitaaneq pingaarnersiorluni tulleriiaanermi pingaaruteqarluartutut inissisimatipparput. Inuussutissalerinermik Ilinniarfimmik, INUILI-mik, qanimut suleqateqarluta ineriartortitsinermut siunertaqarnitta nerisassianut pitsaasunut pitsaalluinnartunik kinguneqarsimanera uatsinnut iluarusunnarpoq. Amerlasuunit pikkorissunit igasoqarpoq, neriniartarfiillu arlallit pitsaal luinnartunik nerisassiorsin naanikkut nunani allani nerisassiornikkut malitassiuinermut peqataasinnaallualerput. Qularnanngilluinnarpoq Nunatsinni igasunit pis sartanngortitsisarnerup, INUILI su le qa tigalugu piviusunngortinne qartar tup, aqqusersoraa inuussutissarsiutip taassumap qaffatsikkiartorneqarnera. Maannalu suliniutigaarput inuussutissarsiutini allani unammiumassuseqarnerup taamatut uummarsarneqarnissaa. - Nunatsinni inuussutissarsiuteqatigiiffiup siuariatorfiusimaneranut tunngaviulluinnarpoq ukiut qulit ma tuma siorna Horesta-p pitsaassutsikkut naliliisarneranut peqataalersimagatta. Ilaatigut tamanna uatsinnut piumasaqassuseqarnerput annertusarneqarsimavoq, ilaatigullu pitsaassutinut takuneqarsinnaanerinut ersarissaasimalluni, taamaalilluni suliffeqarfiit ataasiakkaat atuisartunit ilisimaneqarnerat annertusarneqarsimalluni. Minne runngitsumillu takornarissanut atatillugu, takornariaqarnermi siunissami Nunatta isaatitaqarneranut pingaaruteqarluinnanngortussaammat. Pitsaassuseqarnermut aaqqissuineq Qallunaat Nunaanni maanna naleqqussarneqarpoq, uagullu suliassatta pingaarnissat akornaniissalluni taamatut inuussutissarsiortut piumasaqaatinut nutaanut naleqqussarnissaat, ta mannalu uterifigissavarput malittarisassat uuttuinermullu tunngaviusussat aalajangiussivigineqarmata. Aningaasatigut ajornartorsiortoqarpoq aamma Nunatsinni København-imiinnitsinni qanimut mi sigaarput aningaasatigut nunarsuarmi tamarmi ajornartorsiornerup qanoq inuussutissarsiorneq eq qorsimatigigaa. Imaassinnaavoq Nunatsinni appariarsimaneq suli malugisimanngikkipput, avaqqunneqarunnarnavianngilagullu, tamatumunngalu tunngatillugu oqaluuseraagut qanoq iliuutaasinnaasut periarfissallu. Soorunalumi qulakkeerniartussaavarput piginnaa saqarnikkut siuariarsimanerup suliniutigisarsimasatta ingerlaannarnissaa. Piffissaq Nunatsinni nunanilu allani uninnganngilaq, sullissinermullu misigisaqartitsiniarnermullu sullissinerit pitsaassusaat Nunatsinni ilorrup tungaanut ingerlajuarnissaannut aaqqiiuartariaqarpugut. Inuussutissarsiutitsinni takorluukkavut suussusissagutsigit tassaapput piginnaasaqarnikkut aqutsinermi ilinniartitaanermilu qaffassaajuartuarnissaq tamakku ataanni ani ngaasaqarnikkut aqutsineq, qulak keerniarlugu suliffeqarfiit aningaasaqarniarnikkut aqutsinikkullu qajannaatsuunissaat aamma ineriartortuarnissaat, taamma naggasiip put Helge Tang aamma Erik Bjerregaard, tamarmik Akunnittarfiutillit, Neriniartarfiutillit, Takornarissanillu sullissisartut Inuus sutissarsi ornikkut Soqutigisaqateqarfianeer sut. aurora

14 Den faglige fremgang skal fortsætte Den markante professionalisering, der gennem de senere år er sket i den grønlandske hotel- og restaurationsbranche, er ikke kommet af sig selv. Tværtimod er fremskridtene et resultat af et bevidst og målrettet arbejde i Brancheudvalget for Hotel, Restaurant og Turisme. ga Akunnittarfiutillit, Neriniartarfiutillit, Takornarissanillu sullissisartut Inuussutissarsiornikkut Soqutigisaqartigiiffiani inut taapput Siulittaasoq, Helge Tang (Hotel Hans Egede), Siulittaasup tullia, Erik Bjerregaard (Hotel Arctic), Jørgen Møller (Sømandshjemmet sinnerlugit), Jim Riis (Hotel Qaqortoq) aanna Thomas Rosenkrands (NTIS). Ataatsimiititaliami allattaavoq Jens K. Lyberth Sulitsitisut Allattoqarfianeersoq. Uani takuneqarsinnaapput saamiatungaaniit Helge Tang, Jens K. Lyberth, Jørgen Møller aamma Erik Bjerregaard. Ilaasortat sinneruttut uani ataatsimiinnermi Kø benhavn-imiissin naasimanngillat. Brancheudvalget for Hotel, Restaurant og Turisme består af formanden Helge Tang (Hotel Hans Egede), næstformanden Erik Bjerregaard (Hotel Arctic), Jørgen Møller (Sømandshjemmene), Jim Riis (Hotel Qaqortoq) samt Thomas Rosenkrands (GTE). Udvalgets sekretær er Jens K. Lyberth fra GA s sekretariat. På billedet ses fra venstre Helge Tang, Jens K. Lyberth, Jørgen Møller og Erik Bjerregaard. De øvrige kunne ikke fysisk være til stede ved mødet i København. 14 aurora

15 Af Finn Jørn Jakobsen Udvalget har en lang række opgaver i den grønlandske hotel-, restaurations- og turistbranche. Bl.a. skal man sikre, at der indgås aftaler og udarbejdes retningslinjer, således at medlemsvirksomhederne lever op til service og kvalitet svarende til international standard. Dette sker gennem hotelklassifikation, rejsebureauoverenskomst og en række etiske regler. Udvalget beskæftiger sig desuden med kontinuerligt at udvikle samarbejdet mellem hoteller og andre indkvarteringssteder - og tur-operatører/lokale turistkontorer. Udvalget er ligeledes garant for, at der konstant er fokus på det offentliges forpligtelser til at opbygge, udvikle og vedligeholde arbejdsstyrkens kvalifikationer på alle niveauer. Aurora mødte udvalget under et af deres fire årlige bestyrelsesmøder for at høre lidt om branchens visioner - og hvilke problemstillinger, der er aktuelle. Denne gang fandt mødet sted i København, hvor en del af bestyrelsen samt udvalgets sekretær, Jens K. Lyberth fra GA s sekretariat, deltog i Horesta s 125 års jubilæum. - Brancheorganisationen Horesta er en meget vigtig samarbejdspartner for os, så vi benytter lejligheden til at holde møder med dem i forbindelse med arrangementet, fortæller udvalgets formand Helge Tang og næstformand Erik Bjerregaard. - Denne gang afvikler vi altså også et internt bestyrelsesmøde. Dem holder vi i det hele taget der, hvor det er mest belejligt for flest muligt at deltage. Vi er alle travle mennesker, og vi arbejder geografisk spredt, så vi kan ikke altid være fuldtallige, men heldigvis sikrer den moderne teknologi, at alle kan være med, selv om vi ikke opholder os i det samme lokale - eller for den sags skyld i det samme land. Hvilke spørgsmål arbejder udvalget specielt med lige nu? - I flere år har vi brugt mange kræfter på at få en smidigere lov vedr. tilførsel af arbejdskraft udefra. Vi kæmper både med Udlændingestyrelsen i Danmark og direktoratet i Nuuk. Hvis vi ikke kan skaffe medarbejdere fra Grønland eller Danmark, skal vi kunne rekruttere fra udlandet for at drive vores forretninger, og det kan ikke være rigtigt, at vi skal leve med en urimelig lang sagsbehandling. F.eks. ved vi fra Færøerne, at det kan lade sig gøre langt hurtigere, og vi forventer da også snart at komme igennem med vores synspunkter, da det vil gavne hele samfundets indtjening. Det er nemlig ikke kun et problem for vores branche. - Et andet vigtigt spørgsmål er at få fastlagt en ensartet lovgivning. Som resten af samfundet har vores branche også været påvirket af skiftende, politiske udmeldinger. Alene i de seneste år har området været underlagt 3 landsstyremedlemmer, hvilket er et problem, når lovgivningen ikke er konsekvent, og beslutningerne derfor kan påvirkes af personlige holdninger eller andre tilfældige kriterier. For eksempel bør rygeregler, bevillinger og ret til at brygge øl være et landsanliggende og ikke overlades til fortolkninger i de enkelte kommuner. Et problem, vi også arbejder med, er de såkaldte lejlighedsbevillinger i forbindelse med lokale koncerter, by-arrangementer, festivaler etc. Vi bakker i høj grad op om sådanne begivenheder, men her bør kommunerne tage mere hensyn til de professionelle forretningers interesser, så alle får noget ud af det. I Danmark har man bevillingsnævn, hvor også branchen er repræsenteret. Det mangler vi i Grønland, hvor vi i udvalget arbejder for, at de kommunale myndighedsinstanser suppleres med faglig ekspertise. - Uddannelse er et højt prioriteret område. Det er en fornøjelse at se, at vores satsning på innovation og tætte samarbejde med Levnedsmiddelskolen INUILI har givet fornemme resultater på det kulinariske område. Vi har mange dygtige kokke, og flere restauranters kulinariske niveau kan fint matche trendsætterne i udlandet. Der er ingen tvivl om, at Grønlandsmesterskaberne for kokke, som vi afvikler sammen med INUILI, har været med til at give branchen et løft. Nu arbejder vi på at få de øvrige faggruppers konkurrencementalitet stimuleret på samme måde. - En af de ting, der har været afgørende for branchens fremgang i Grønland er, at vi for 10 år siden tilsluttede os Horestas klassifikationssystem. Dels har det skærpet kravene til os selv og dels har det givet en kvalitetsmæssig gennemskuelighed og dermed styrket de enkelte virksomheders image hos publikum. Ikke mindst i relation til turisterne, som er en afgørende indtægtskilde for Grønland i fremtiden. Klassifikationssystemet er for tiden under justering i Danmark, og det er en af vores fornemste opgaver at geare hele erhvervet til de nye krav, som vi vender tilbage til, når regler og målekriterier er fastlagte. Krisen kradser - også i Grønland Under vores besøg her i København har vi på nærmeste hold kunnet erfare, hvor hårdt branchen er ramt af finanskrisen. Måske har vi ikke endnu mærket ligeså meget til nedgangen i Grønland, men vi går bestemt ikke fri, så også på det punkt drøfter vi initiativer og muligheder. For vi skal naturligvis sikre, at den faglige fremgang, vi har satset så hårdt på, skal fortsætte. Tiden står ikke stille, hverken i Grønland eller i resten af verden, og vi skal blive ved med at sætte nye standarder for service og oplevelser i vores land. Hvis vi kort skal redegøre for branchens visioner, er det, at vi fortsat skal opkvalificere os inden for både ledelse og uddannelse - herunder økonomisk styring, så vi sikrer, at sunde virksomheder med potentiale overlever og udvikler sig, slutter Helge Tang og Erik Bjerregaard fra Brancheudvalget for Hotel, Restaurant og Turisme. aurora

16 Nalunaarusiaq nutaaq takkutilerpoq Aningaasarsiornikkut kiffaanngissuseqarnermut tunngavissat Aningaasaqarnikkut kiffaanngissuseqalernissamut piumasaqaatit suuppat? Isertitat suut aamma nukiit suut pisariaqartinneqarpat Nunatsinni nammineernerup piviusunngortinneqarnissaanut, aamma kingusinnerusukkut aningaasaqarnikkut namminiilernissamut piviusunngortitsisinnaaneranut? Oqaatsit allat atorlugit: Suut pisariaqartinneqarpat qallunaat ataatsimoorussaasumik tapiissutigisartagaasa saniisigut isertitat aningaasartuutillu oqimaaqatigiilissappata? Oqimaaqatigiisitsineq pisariaqarluinnartoq aningaasaqarniarnikkut imminut nammattumik ingerlatsisinnaaneq anguneqassappat. Isertitat qanoq annertutigissappat imaluunniit qanoq annertutigisumik oqartussat missingersuutaanni ileqqaartoqartariaqalissava? Allattoq, Finn Jørn Jakobsen Imminut nammassinnaasumik ani ngaasaqarsinnaanermut tunngatillugu sukumiisumik aamma tunngavissaasut naapertorluarlugit misissuititsinermik Sulisitsisut suliniuteqarsimapput. Anguniagaalluni pissutiviusut ersarissarneqarnissaannik, siunissami inuiaqatigiit akornini pingaarnersiornermi aallaviusinnaalluarniassammata. Sukumiisumik misissuineq, siunnersuisoqatigiinniit NIRAS Greenlandimit suliarineqarsimasoq, ilaatigut tunngaveqarpoq inuit pingaarutilittut inissisimasut Nunatsinneersut apeqqarissaarfigineqarsimanerisigut. Pineqarput inuit pingaarutilimmik Naalakkersuisut allaffeqarfiini København-imi silaannap pissusaa pillugu saqqummiinneq aamma oqartussaanerit silaannaap pissusaa pillugu ataatsimiinnissaat. Marlunngorneq decemberip 15-ani saqqummiiffimmi In the Eye of Climate Change-mi, Nordatlantisk Brygge-mi København-imiittumi immikkut iliuuseqarnermi nalunaarusiap ilaa saqqummiunneqassaaq. Saqqummiineq ingerlassaaq, COP15-ip, oqartussaanerit silaannaap pissusaa pillugu ataatsimiinnerisa nalaani. Sulisitsisut saqqummiinerat qulequtaqarpoq Ineriartortitsineq aamma aniatsitsineq. Sulisitsisut oqartussat silaannaap pissusaa pillugu Bella Centeret-mi pisussanut peqataasinnaatitaavoq. Qanoq iliuusissat pillugit paasissutissat annertunerit Sulisitsisut silaannaap pissusai pillugit nittartagaani nutaami takukkit. kommuneqarfinnilu inissisimasut allallu susassaqatigiiaarfinni inuussutissarsiortunilu aalajangiisuusartut akornini inissisimasut. Sulisitsisut NIRAS Greenland suleqatissatut qinersimavaa suliffeqarfik Nunatsinnut tunngasunut annertuumik ilisimasaqarmat aamma Namminersorlutik Oqartussanut sullissisooreermat, ilaatigut alumiiniuliorfissamut tunngatillugu tamaattuliornerup aningaasaqarnikkut kingunerisinnaasaanit nalu naarusiorlutik. NIRAS Greenland Niras Gruppen-ip Nunatsinni suliffeqarfiutigaa, taamaammat periarfissaqarluni suliffeqarfiit iluini tamani piginnaasaqartunit nukinnit aallersinnaalluni, soorlu aningaasaqarniarnikkut sukumiisumik misissuinermut, sanaartornikkut pilersaarusiornermut, avatangiisinut aamma sanaartugassanut annertunerusunut tunngasunut. Sulisitsisunut nalunaarusiamut akisussaavoq piviusunngortitsilersaarnermut pisortaq, Henrik Thomasen. Taanna naalagaaffiup Nam 16 aurora