TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL"

Transkript

1 TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL Maj 2005 Center for Energi i Bygninger Industri og Energi

2 TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL Magne Hansen Søren Østergaard Jensen Center for Energi i Bygninger Maj

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Vinkelselektive solceller BuildVISION-gruppen Case Beskrivelse af de fem undersøgte facader Generelt Facader Tre lokaliteter Parameteranalyse og resultater København Kølebehov for én etage Temperaturstatistik for sydvendt kontorområde Komforforhold Temperatuer i bygningen Direkte solindfald Konklusion München Kølebehov for én etage Temperaturstatistik for sydvendt kontorområde Komforforhold Temperatuer i bygningen Direkte solindfald Konklusion Palermo Kølebehov for én etage Temperaturstatistik for sydvendt kontorområde Komforforhold Temperatuer i bygningen Direkte solindfald Konklusion Konklusion Bilag A Modellens opbygning A1. Geometri og konstruktioner A.2. Transparente konstruktioner A.3. Infiltration, opvarmning, ventilation og interne belastninger A.3.1. Infiltration A.3.2. Varmeanlæg A.3.3. Ventilation A.3.4. Personer A.3.5. Belysning A.3.6. Udstyr

4 1. Indledning Formålet med denne rapport er at kortlægge de indeklimaforhold, der kan forventes i bygninger, hvor den vinkelselektive solcelle anvendes. Kortlægningen består i en sammenligning af forskellige cases, hvor hver case dækker over en specifik facadeløsning. Hver af disse facadeløsninger anvendes på skift i den samme referencebygning. Som referencebygning er valgt en enkelt etage i Nordeas Domicil på havnefronten i Københavns havn. Den termiske virkemåde af vinkelselektive solceller er blevet undersøgt ved hjælp at et termisk bygningssimuleringsprogram. Det er dog ikke direkte muligt at modellere de vinkelselektive solceller i denne type simuleringsprogrammer, idet der her regnes med, at transmittansen af transparente/translucente flader kun er afhængig af den samlede indfaldsvinkel for solindfaldet. Ved de vinkelselektive solceller er transmittansen ikke fast for en given værdi af den samlede indfaldsvinkel, men afhængig af den givne kombination af den horisontale og vertikale indfaldsvinkel. Det har derfor været nødvendigt at udvikle en matrix, der beskriver transmittansen og absorptansen i den vinkelselektive solcelle for alle kombinationer af horisontale og vertikale indfaldsvinkler. Til simuleringerne er anvendt simuleringsprogrammet ESP-r. Ud over at være det største simuleringsprogram samt europæiske referenceprogram på området er ESP-r modulopbygget, og sourcekoden er åben. ESP-r har derfor kunnet tilrettes til at anvende ovenstående matrix i simuleringerne. I programmet opbygges bygningen som en multiszone-model, hvor bl.a. temperaturer, strålingsforhold, varmetab mm. for hver zone beregnes. ESP-r er udviklet på University of Strathclyde, UK. Simuleringerne, analyserne samt rapportering er udarbejdet af civiling. Magne Hansen og civiling. Søren Østergaard Jensen fra BuildVISION. Simuleringsværktøjet ESP-r er som nævnt blevet videreudviklet i forbindelse med projektet, hvilket Dr. Paul Strachan og Dr. Jon Hand fra ESRU, University of Strathclyde har stået for. Paul Strachan og Jon Hand har ligeledes deltaget i valideringen af simuleringsresultaterne Den vinkelselektive solcelle Den vinkelselektive solcelle er opbygget af et ikke-transparent solcelle-materiale, hvori der er huller, som lader sollys delvist passere. Afhængig af hullernes udformning kan direkte solindfald ved forskellige indfaldsvinkler afskæres, mens sollys ved andre indfaldsvinkler kan passere som vist i figur 1.1. De her undersøgte vinkelselektive solcelle er designet så den kraftigste afskærmning af det direkte solindfald sker midt på dagen, hvor solen står højest på himmelen, og hvor overophedningsproblemer som følge af solindfald er stor. Figur 1.2 illustrerer den progressive afskærmning, der opstår som følge af vinkelselektive solceller. Midt på dagen skærmes der mest for solen. 3

5 Figur 1.1: Princippet i den vinkelselektive solcelle. Figur 1.2: Progressiv solafskræmning over dagen ved hjælp af vinkelselektive solceller. 4

6 2. BuildVISION - gruppen BuildVISION-gruppen er en del af Center for Energi i Bygninger på Teknologisk Institut. Gruppen beskæftiger sig med bygningskoncepter med det formål at skabe bygninger med godt indeklima, lavt energiforbrug samt lille miljøbelastning. Gruppen arbejder såvel med forsknings- og udviklingsopgaver som med rådgivningsopgaver for parter i byggeriet, samt gennemførelse af måleopgaver til dokumentation af f.eks. demonstrationsprojekter. Gruppens kerneekspertiser ligger indenfor følgende arbejdsområder: Termisk indeklima specielt i bygninger med stor solbelastning via glasfacader, atrier mv. Naturlig og hybrid ventilation. Bygningsintegreret solenergi f.eks. i form af solvarme til forvarmning af ventilationsluft, PV-T-anlæg mv. Gruppen råder desuden over væsentlige simuleringskompetencer indenfor bygningers indeklima, energiøkonomi, samt til analyser af solenergisystemer. Nedenfor er en liste over væsentlige projekter som er blevet udført af buildvision-gruppen. NCC firmadomicil i Hellerup Rådgivning og beregninger vedrørende termisk indeklima samt minimering af energiforbrug ved passiv køling og naturlig ventilation i forbindelse med projektering af firmadomicil. Daimler-Chrysler dansk hovedkvarter i Københavns Sydhavn Rådgivning og beregninger vedrørende termisk indeklima i atriumbyggeri med glasfacader, overvejelser vedrørende naturligt ventilerede dobbeltfacader og kølebehov. NCC Kontorbyggeri i Ørestaden Rådgivning og beregninger vedrørende minimering af energiforbrug i kontorbyggeri under hensyntagen til det termiske indeklima i forbindelse med projektering og udvikling af forskellige løsningsforslag. Kontorbyggeri for Kommunedata i Ballerup Rådgivning og beregninger vedrørende termisk indeklima og energiforbrug til hhv. opvarmning og køling af kontorbyggeri. NCC domicilbyggeri for Håndværksrådet Rådgivning og beregninger vedrørende udformning af arkitekttegnet udvendig solafskærmning og dennes indvirken på bygningens termiske indeklima og dagslysforhold. Ikast Pædagogseminarium Rådgivning i forbindelse med projektering af energi- og miljørigtigt byggeri med naturlig ventilation, passiv køling og solenergiudnyttelse under hensyntagen til det termiske indeklima i bygningen. Efterfølgende målinger af termisk indeklima og luftkvalitet i bygningen. 5

7 3. Case Hensigten med arbejdet i denne rapport er at sammenligne den termiske funktion af Photosolars vinkelselektive produkter med eksisterende produkter. I denne sammenligning er det valgt at tage udgangspunkt i nyere kontorbyggeri, som er kendetegnet ved ofte meget store glasarealer i facaderne og med deraf ofte følgende overophedningproblemer, som kun kan løses med kraftig solfaskærmning. Det er derfor ofte nødvendig med udvendig solaskærmning, hvilket strider mod den trend om transparens, som de senere år har domineret arkitekturen indenfor kontorbyggeri i Europa. I de efterfølgende cases er der taget udgangspunkt i Nordeas domicil på havnefronten i København. Byggeriet er tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Figur 3.1 viser byggeriets nordfacader. Figuren viser den store transparens i byggeriet. Figur 3.1: Nordfacaderne i Nordeas domicil. Figur 3.2 viser en af sydfacaderne i byggeriet. Som det ses, har det her været nødvendigt at arbejde med udvendig solafskærmning, selv om glasset i facaden i sig selv har en stor solafskærmende effekt se bilag A. Den udvendige solafskærmning består som vist i figur 3.3 og 3.4 af bevægelige lameller af glas med silketryk. Lamellerne følger solens position (solhøjden) over dagen, således at al direkte solindfald rammer lamellerne. 6

8 Figur 3.2: En sydfacade i Nordeas domicil. Figur 3.3: Den udvendige solafskærmning bestående af glaslameller med silketryk. På grund af silketrykket på glaslamellerne er der stadig noget udsyn selv om lamellerne er lukket helt til som vist i figur 3.4. Den samlede g-værdi for sydfacaderne er beregnet til 0,17, hvilket er lavt. Der er som allerede nævnt opbygget en model af en del af bygningen i simuleringsprogrammet ESP-r. Denne model er nærmere beskrevet i bilag A. 7

9 Figur 3.4: Den udvendige solafskærmning hvor glaslamellerne er helt lukkede. I de efterfølgende parameterstudier er produkterne FPS50-6 og PS5060 fra Photosolar sammenlignet med dels facaden som den er i bygningen i dag dels med en facade, hvor der er anvendt Pilkington HP Suncool, der har et stærk solafskærmende film og lavenergiruder med almindelig klart floatglas uden nogen form for solafskærmning. Det sidste for at illustrere de store potentielle problemer med overophedning, som bygningens design giver anledning til. Parameterstudier med klart floatglas er kun gennemført for København Beskrivelse af de fem undersøgte facader Generelt Sydfacaden har et areal på i alt 135 m² og den transparente del udgør 89.9 m². Alle cases er som udgangspunkt opbygget identisk hvad angår konstruktioner, installationer og drift. Således har klimaskærmen den samme u-værdi for alle fem cases. Det eneste, der ændres fra case til case, er sydfacadens solafskærmende egenskaber. For en mere detaljeret gennemgang af modellen henvises til Bilag A - Modellens opbygning Facader Nuværende Glasfacade med udvendig solafskærmning med en samlet g-værdi på 0,17 som vist ovenfor. Pilkington HP Suncool er monteret som den transparente del af sydfacaden. Suncool Pilkington HP Suncool monteret som den transparente del af sydfacaden med en samlet g-værdi på 0,35. Pilkington HP Suncool er en energirude med en solafskærmende coatning. Ingen udvendig solafskærmning. 8

10 FPS50-6 Photosolar produkt monteret i forsatsrude i den transparente del af sydfacaden. 80 cm bagved forsatsruden er en energirude med klart glas monteret. Ingen udvendig solafskærmning. PS5060 Photosolar produkt monteret på ydersiden af en energirude med klart glas og monteret som den transparente del af sydfacaden. Ingen udvendig solafskærmning. Floatglas Traditionelt klar lavenergirude med floatglas monteret som den transparente del af sydfacaden. Ingen udvendig solafskærmning. Figur 3.5 viser dels effekten af de to undersøgte produkter PS5060 og FPS50-6, hvor der anvendes samme type vinkelselektive solceller, men placeret forskelligt i vinduet. Som det ses af figur 1, afskærer de to undersøgte produkter for al direkte solindfald ved solhøjder større end 50 med en gradvis afskæring op til denne solhøjder. Transmitance & absorbtance Diffuse - forward Transmitance - direct Absorbance Reflectance Solar angle Transmitans PS FPS Solhøjde (grader) Figur 3.5: Effekten af vinkelselektive solceller på transmittansen af sollys som funktion af solhøjden. Grefen til venstre viser funktionen af de anvendte solceller separat, mens grafen til højre viser effekten af solcellerne placeret i et vindue. I PS5060 er de vinkelselektive solceller placeret på det yderste glas i en traditionel klar energirude. I FPS50-6 er de vinkelselektive solceller placeret på en enkeltrude, som igen er placeret 80 cm foran en traditionel klar energirude Lokaliteter Da den solafskærmende effekt af Photosolars produkter er afhængig af den aktuelle solhøjde, er der gennemført parameterstudier ikke blot for København, men også for München og Palarmo, hvor solen står højere på himlen. For hver case er følgende analyseområder kortlagt Kølebehov for én etage Temperaturstatistik for sydvendt kontorområde Komfortforhold 9

11 4. Parameteranalyse og resultater 4.1. København Kølebehov for én etage I modellen installeres et køleanlæg med setpunkttemperatur på 24 C. Køleanlægget er aktivt døgnet rundt hele året. Det antages i beregningerne af elforbrug til køling, at COP-faktoren for køleanlægget er 4. I nedenstående tabel kan ses de beregnede årlige kølebehov (for en etage på 640 m²) for de fem cases, et anslået kølebehov for denne type bygning (Faktiske kølebehov) også for en etage på 640 m² og elforbrug til køling beregnet ud fra de "faktiske kølebehov". Faktiske kølebehov for Nuværende er baseret på aktuelt målt kølebehov i bygningen. Det har ikke været muligt at få overensstemmelse mellem det faktiske kølebehov for bygningen, som den ser ud i dag, og det beregnede kølebehov, fordi driften af bygningen ikke har kunne simuleres korrekt dels på grund af modeltekniske årsager, dels fordi der er en del usikkerhed om den aktuelle drift. I kolonnen Beregnede kølebehov er Nuværende derfor sat til 100 %, mens scenarierne kølebehov vises relativt i forhold til Nuværende. De relative forhold for scenariernes kølebehov er anvendt til at generere Faktiske kølebehvo for scenarierne. Facadeløsning Beregnede kølebehov (%) Faktiske kølebehov (kwh) Elforbrug til køling (kwh) Nuværende FPS PS Suncool Floatglas Tabel 4.1: Kølebehov og elforbrug til køling for de fem cases Hovedkonklusioner FPS50-6 performer en del dårligere end PS5060. Det skyldes, at FPS50-6 med forsatsruden får en bedre isolerende klimaskærm mod syd, og det resulterer i et mindre varmetab som dermed fører til en anelse højere temperaturer i de sydvendte kontorer. Nuværende har det laveste kølebehov. Kølebehovet er 17 % højere med PS5060 og 32 % højere med FPS50-6. Suncool og Floatglas har de højeste kølebehov: henholdsvis 79 og 207 % højere end i dag. Det faktiske el-forbrug til køling for én etage i Nordea-domicilet ligger på omkring 6300 til 9450 kwh/år Temperaturstatistik for sydvendt kontorområde For at underbygge de ovenstående resultater for kølebehov er der udarbejdet en statistik over temperaturen i det sydvendte kontorområde. Statistikken er baseret på årssimuleringer, og der er ikke an- 10

12 vendt noget filter på optællingen af timer. Det vil sige at eksempelvis timer med høje temperaturer, som falder i weekender, tæller med i statistikken. I disse simuleringer er der ikke noget køleanlæg i bygningen. Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C Vinter Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C - Forår Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C - Sommer Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C - Efterår Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 >25 C >26 C >27 C Tabel 4.2: Temperaturstatistik for sydvendt kontor fordelt på de fire årstider Hovedkonklusioner Det fremgår af resultaterne, at stort set alle timer med overtemperatur ligger i sommerperioden. FPS50-6 performer en anelse dårligere end PS5060. Det skyldes at FPS50-6 med forsatsruden får en bedre isolerende klimaskærm mod syd. Det resulterer i et mindre varmetab som dermed fører til en anelse højere temperaturer i de sydvendte kontorer. Nuværende har de færreste timer over 26 C. PS5060 har 27% og FPS50-6 har 40% flere timer over 26 C, mens Suncool og Ingen solafskærmning har henholdsvis 207 og 401% flere timer over 26 C. 11

13 Komfortforhold Komfortforholdene i bygningen er undersøgt ud fra to størrelser: Indetemperaturen og det direkte solindfald. For at beskrive forholdene er det nødvendigt at udvælge en dag på året som er særlig kritisk med hensyn til solindfald. I referenceåret TRY er d. 3. juni et eksempel på en dag, hvor solindfaldet er maksimalt, og derfor er denne dag velegnet som testdag Temperaturer i bygningen Nedenstående graf viser temperaturforløbet i det sydvendte kontorområde den pågældende sommerdag. Det nøjagtige målepunkt er markeret som T 2 i Bilag A figur A Nu Float Suncool 5060 FPS h03 01h28 02h53 04h17 05h43 07h08 08h33 09h57 11h23 12h48 14h12 15h38 17h02 18h28 19h53 21h17 22h43 Figur 4.1: Temperaturforløb for sydvendt kontor for de fem cases Figur 4.1 viser stort set samme billede for den nuværende situation og situationerne med henholdsvis PS5060 og FPS50-6, mens Suncool og især float glas leder til højere temperaturer i bygningen. I nedenstående tabel kan de energimængder, som overføres fra relevante overflader, ses. Placeringen af de nøjagtige målepunkter kan ses som punkterne T 1, T 2 og T 3 i Bilag A figur A.1. Hovedkonklusioner Det fremgår af resultaterne at de beregnede energimængder understøtter temperaturkurven den pågældende dag. Energinøgletallenes indbyrdes forhold underbygger temperaturkurvenes forløb. Værdierne er et generelt udtryk for opvarmningen af interiøret i bygningen som følge af solindfald fra sydfacaden. 12

14 I energimængderne er også indeholdt andre varmebidrag fra eksempelvis personer, udstyr og solindfald fra nordfacaden. Men da disse sidstnævnte varmelaster er ens i alle fem cases, er forskellen fra case til case altså et udtryk for sydfacadens afskærmende performance. Konvektiv energi overført fra gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Konvektiv energi overført fra omgivende zoner til de 3 zoner på en sommerdag i kwh Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Energi som bidrager til opvarmningen af zonerne i kwh Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Energi som bidrager til opvarmningen af zonerne i kwh/m² Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Tabel 4.3: Energinøgletal for tre relevante zoner i bygningen Direkte solindfald I nedenstående tabel kan ses det direkte solindfald forskellige steder i bygningen. Kortbølget energi som rammer gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Kortbølget energi som rammer gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh/m² Nu Float Suncool PS5060 FPS50-6 Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Tabel 4.4: Direkte solindfald fordelt på de tre zoner 13

15 Hovedkonklusioner Det fremgår af resultaterne at den nuværende løsning afskærmer mest direkte solindstråling. Dernæst kommer løsningen FPS50-6. Det fremgår yderligere at forskellen af effekten af solafskærmingen aftager længere inde i bygningen. Værdierne er et udtryk for hvor stort det direkte solindfald i bygningen er. Værdierne er således ikke direkte et udtryk for hvor stor opvarmningen af interiøret bliver. På nedenstående figur ses, hvorledes det direkte solindfald, som rammer gulvet i det sydvendte kontorområde, varierer over dagen den 3. juni. 250 W Nu 5060 FPS50-6 Suncool Float Figur 4.2: Direkte solindfald på gulvet i det sydvendte kontorområde. Hovedkonklusioner Photosolar-produktet PS5060 lukker mindre lys ind midt på dagen i forhold til Suncool, men lukker til gengæld mere lys ind om eftermiddagen. Photosolar-produkterne giver en reduktion i udsvingene i lysindfald set over dagen i forhold til floatglas og Suncool. 14

16 På nedenstående figur ses energien som tilflyder bygningen gennem den transparente del af sydfacaden fordelt over dagen den 3. juni. Kurverne er et udtryk for mængden af solenergi der passerer direkte ind i bygningen. Kurverne kan således bruges til at tolke de forskellige afskærmningsløsningers evne til at holde solenergi væk fra selve bygningen. Kurverne er ikke direkte sammenlignelige med kølebehovene i bygningen, da der i beregningerne for kølebehov indgår en lang række andre parametre så som bygningens evne til at skille sig af med varme (u-værdier for konstruktioner) og absorberet energimængder i konstruktioner osv Wh Nu Float Suncool 5060 FPS h03 01h28 02h53 04h17 05h43 07h08 08h33 09h57 11h23 12h48 14h12 15h38 17h02 18h28 19h53 21h17 22h43 Figur 4.3: Samlet energimængde som tilflyder bygningen gennem sydfacaden i Wh Hovedkonklusioner Det fremgår af kurverne at den nuværende facadeløsning er den mest effektivt afskærmende løsning, mens FPS50-6 produktet performer næsten lige så godt. Produktet PS5060 performer bedre end Suncool midt på dagen, men efter kl (sommertid) performer Suncool bedre. Det fremgår også, at den Photosolar-produkterne er mest effektive midt på dagen, hvor solen står i stik syd, mens den afskærmende effekt aftager relativt senere på dagen, hvor solhøjden er lavere. 15

17 Konklusion Simuleringsresultaterne giver anledning til følgende hovedkonklusioner: Kølebehovet er reduceret ved brug af PhotoSolar-produkter set i forhold til de mest avancerede solafskærmende glas, der findes på markedet i dag. På en sommerdag med høj solindstråling vil temperaturforløbet over dagen med PS5060- produktet stort set være identisk med eksisterende facadeløsning, der har udvendig solafskærmning og derfor en meget lav g-værdi på 0,17. Photosolar-produkterne foran klar float glas lukker ca. den samme mængde lys ind i bygningen ved solindfald vinkeltret på glasset som de mest avancerede solafskærmende glas, der findes på markedet i dag, eksempelvis Pilkington HP Suncool Clear. Photosolar-produkter performer bedst, når solen står i stik syd, mens effekten aftager relativt efterhånden, som solen bevæger sig mod vest på grund af den lavere solhøjde. 16

18 4.2. München Kølebehov for én etage I modellen installeres et køleanlæg med setpunkttemperatur på 24 C. Køleanlægget er aktivt døgnet rundt hele året. Det antages i beregningerne af elforbrug til køling, at COP-faktoren for køleanlægget er 4. I nedenstående tabel kan ses de beregnede årlige kølebehov (for en etage på 640 m²) for de fire cases, et anslået kølebehov for denne type bygning (Faktiske kølebehov) og elforbrug til køling beregnet ud fra de "faktiske kølebehov". Faktiske kølebehov for Nuværende er baseret på nøgletal for tilsvarende eksisterende bygninger i München. Det har ikke været muligt at få overensstemmelse mellem Faktiske kølebehov for bygningen, og det beregnede kølebehov, da det er forskellige bygninger, der er tale om. I kolonnen Beregnede kølebehov er Nuværende derfor sat til 100 %, mens scenarierne kølebehov vises relativt i forhold til Nuværende. De relative forhold for scenariernes kølebehov er anvendt til at generere Faktiske kølebehvo for scenarierne. Facadeløsning Beregnede kølebehov (%) Faktiske kølebehov (kwh) Elforbrug til køling (kwh) Nuværende FPS PS Suncool Tabel 4.5: Kølebehov og elforbrug til køling for de fire cases Hovedkonklusioner FPS50-6 performer en anelse dårligere end PS5060. Det skyldes, at FPS50-6 med forsatsruden får en bedre isolerende klimaskærm mod syd, og det resulterer i et mindre varmetab som dermed fører til en anelse højere temperaturer i de sydvendte kontorer. Nuværende har det laveste kølebehov. Kølebehovet er 17 % højere med PS5060 og 20 % højere med FPS50-6. Suncool har det højeste kølebehov: 53 % højere end i dag. Det faktiske el-forbrug til køling for én etage i Nordea-domicilet beliggende i München kendes ikke, men estimeres til omkring til kwh/år Temperaturstatistik for sydvendt kontorområde For at underbygge de ovenstående resultater for kølebehov er der udarbejdet en statistik over temperaturen i det sydvendte kontorområde. Statistikken er baseret på årssimuleringer, og der er ikke anvendt noget filter på optællingen af timer. Det vil sige, at eksempelvis timer med høje temperaturer, som falder i weekender, tæller med i statistikken. I disse simuleringer er der ikke noget køleanlæg i bygningen. 17

19 Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C Vinter >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C - Forår >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C Sommer >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C Efterår >25 C >26 C >27 C Tabel 4.6: Temperaturstatistik for sydvendt kontor fordelt på de fire årstider Hovedkonklusioner Det fremgår af resultaterne, at hovedparten af timer med overtemperatur ligger i sommerperioden. FPS50-6 performer en anelse dårligere end PS5060. Det skyldes at FPS50-6 med forsatsruden får en bedre isolerende klimaskærm mod syd. Det resulterer i et mindre varmetab som dermed fører til en anelse højere temperaturer i de sydvendte kontorer. Nuværende har de færreste timer over 26 C. PS5060 har 7% og FPS50-6 har 25% flere timer over 26 C, mens Suncool har 63% flere timer over 26 C Komfortforhold Komfortforholdene i bygningen er undersøgt ud fra to størrelser: Indetemperaturen og det direkte solindfald. For at beskrive forholdene er det nødvendigt at udvælge en dag på året som er særlig kritisk med hensyn til solindfald. I referenceåret for München er d. 14. juli et eksempel på en dag, hvor solindfaldet er maksimalt, og derfor er denne dag velegnet som testdag. 18

20 Temperaturer i bygningen Nedenstående graf viser temperaturforløbet i det sydvendte kontorområde den pågældende sommerdag. Det nøjagtige målepunkt er markeret som T 2 i Bilag A figur A Nu Suncool 5060 FPS h03 01h28 02h53 04h17 05h43 07h08 08h33 09h57 11h23 12h48 14h12 15h38 17h02 18h28 19h53 21h17 22h43 Figur 4.4: Temperaturforløb for sydvendt kontor for de fire cases Temperaturkurverne for de fire cases er ikke nær så forskellige som tilfældet var for simuleringen for København. Det skyldes primært, at den pågældende sommerdag i München var relativ kølig med en maksimaltemperatur på ca. 18 grader Celsius. Det forholdsvis store luftskifte direkte med udeluft minimerer således forskellene i temperaturer. I nedenstående tabel kan de energimængder, som overføres fra relevante overflader, ses. Placeringen af de nøjagtige målepunkter kan ses som punkterne T 1, T 2 og T 3 i Bilag A figur A.1. Hovedkonklusioner Det fremgår af resultaterne at de beregnede energimængder understøtter temperaturkurven den pågældende dag. Energinøgletallenes indbyrdes forhold underbygger temperaturkurvenes forløb. Værdierne er et generelt udtryk for opvarmningen af interiøret i bygningen som følge af solindfald fra sydfacaden. I energimængderne er også indeholdt andre varmebidrag fra eksempelvis personer, udstyr og solindfald fra nordfacaden. Men da disse sidstnævnte varmelaster er ens i alle fire cases, er forskellen fra case til case altså et udtryk for sydfacadens afskærmende performance. 19

21 Konvektiv energi overført fra gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Konvektiv energi overført fra omgivende zoner til de 3 zoner på en sommerdag i kwh Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Energi som bidrager til opvarmningen af zonerne i kwh Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Energi som bidrager til opvarmningen af zonerne i kwh/m² Facade - T Kontor syd- T Kontor midt T Tabel 4.7: Energinøgletal for tre relevante zoner i bygningen Direkte solindfald I nedenstående tabel kan ses det direkte solindfald forskellige steder i bygningen. Hovedkonklusioner Kortbølget energi som rammer gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Kortbølget energi som rammer gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh/m² Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Tabel 4.8: Direkte solindfald fordelt på de tre zoner Det fremgår af resultaterne at den nuværende løsning afskærmer mest direkte solindstråling. Dernæst kommer løsningen FPS

22 Det fremgår yderligere at forskellen af effekten af solafskærmningen aftager længere inde i bygningen. Værdierne er et udtryk for hvor stort det direkte solindfald i bygningen er. Værdierne er således ikke direkte et udtryk for hvor stor opvarmningen af interiøret bliver. På nedenstående figur ses energien som tilflyder bygningen gennem den transparente del af sydfacaden fordelt over dagen den 11. juli. Årsagen til at dagen den 11. juli er anvendt og ikke den 14. juli, er at der den 14. juli er en skyggeperiode om formiddagen, som forstyrrer billedet af det samlede forløb for den tilflydende energi. Kurverne er et udtryk for mængden af solenergi der passerer direkte ind i bygningen. Kurverne kan således bruges til at tolke de forskellige afskærmningsløsningers evne til at holde solenergi væk fra selve bygningen. Kurverne er ikke direkte sammenlignelige med kølebehovene i bygningen, da der i beregningerne for kølebehov indgår en lang række andre parametre så som bygningens evne til at skille sig af med varme (u-værdier for konstruktioner) og absorberet energimængder i konstruktioner osv Wh Nu Suncool 5060 FPS h03 01h28 02h53 04h17 05h43 07h08 08h33 09h57 11h23 12h48 14h12 15h38 17h02 18h28 19h53 21h17 22h43 Figur 4.5: Samlet energimængde som tilflyder bygningen gennem sydfacaden i Wh Hovedkonklusioner Det fremgår af kurverne at den nuværende facadeløsning er den mest effektivt afskærmende løsning, mens FPS50-6 produktet performer næsten lige så godt. Produktet PS5060 performer bedre end Suncool midt på dagen, men efter kl (sommertid) performer Suncool bedre. 21

23 Det fremgår også, at Photosolar-produkterne er mest effektive midt på dagen, hvor solen står i stik syd, mens den afskærmende effekt aftager relativt senere på dagen, hvor solhøjden er lavere Konklusion Simuleringsresultaterne giver anledning til følgende hovedkonklusioner: Opvarmningsbehovet er reduceret ved brug af PhotoSolar-produkter set i forhold til de mest avancerede solafskærmende glas, der findes på markedet i dag. På en sommerdag med høj solindstråling vil temperaturforløbet over dagen med PS5060- produktet stort set være identisk med eksisterende facadeløsning, der har udvendig solafskærmning og derfor en meget lav g-værdi på 0,17. Photosolar-produkter performer bedst, når solen står i stik syd, mens effekten aftager relativt efterhånden, som solen bevæger sig mod vest på grund af den lavere solhøjde. 22

24 4.3. Palermo Kølebehov for én etage I modellen installeres et køleanlæg med setpunkttemperatur på 24 C. Køleanlægget er aktivt døgnet rundt hele året. Det antages i beregningerne af elforbrug til køling, at COP-faktoren for køleanlægget er 4. I nedenstående tabel kan ses de beregnede årlige kølebehov (for en etage på 640 m²) for de fire cases, et anslået kølebehov for denne type bygning (Faktiske kølebehov) og elforbrug til køling beregnet ud fra de "faktiske kølebehov". Faktiske kølebehov for Nuværende er baseret på nøgletal for tilsvarende eksisterende bygninger i Palermo. Det har ikke været muligt at få overensstemmelse mellem Faktiske kølebehov for bygningen, og det beregnede kølebehov, da det er forskellige bygninger, der er tale om. I kolonnen Beregnede kølebehov er Nuværende derfor sat til 100 %, mens scenarierne kølebehov vises relativt i forhold til Nuværende. De relative forhold for scenariernes kølebehov er anvendt til at generere Faktiske kølebehvo for scenarierne. Facadeløsning Beregnede kølebehov (%) Faktiske kølebehov (kwh) Elforbrug til køling (kwh) Nuværende FPS PS Suncool Tabel 4.9: Kølebehov og elforbrug til køling for de fire cases Hovedkonklusioner FPS50-6 performer en anelse dårligere end PS5060. Det skyldes, at FPS50-6 med forsatsruden får en bedre isolerende klimaskærm mod syd, og det resulterer i et mindre varmetab som dermed fører til en anelse højere temperaturer i de sydvendte kontorer. Nuværende har det laveste kølebehov. Kølebehovet er 2 % højere med PS5060 og 7 % højere med FPS50-6. Suncool har det højeste kølebehov: 23 % højere end i dag. Det faktiske el-forbrug til køling for én etage i Nordea-domicilet er estimeret til at ligge omkring til kwh/år Temperaturstatistik for sydvendt kontorområde For at underbygge de ovenstående resultater for kølebehov er der udarbejdet en statistik over temperaturen i det sydvendte kontorområde. Statistikken er baseret på årssimuleringer, og der er ikke anvendt noget filter på optællingen af timer. Det vil sige, at eksempelvis timer med høje temperaturer, som falder i weekender, tæller med i statistikken. I disse simuleringer er der ikke noget køleanlæg i bygningen. 23

25 Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C Vinter >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C - Forår >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C Sommer >25 C >26 C >27 C Antal timer hvor temperaturen overskrider 25, 26 og 27 C Efterår >25 C >26 C >27 C Tabel 4.10: Temperaturstatistik for sydvendt kontor fordelt på de fire årstider Hovedkonklusioner Det fremgår af resultaterne, at hovedparten af timer med overtemperatur ligger i sommerperioden, men også foråret og specielt efteråret har mange timer med overtemperatur. FPS50-6 performer en anelse dårligere end PS5060. Det skyldes, at FPS50-6 med forsatsruden får en bedre isolerende klimaskærm mod syd. Det resulterer i et mindre varmetab som dermed fører til en anelse højere temperaturer i de sydvendte kontorer. Nuværende har de færreste timer over 26 C. PS5060 har 2% og FPS50-6 har 6% flere timer over 26 C, mens Suncool har 8% flere timer over 26 C Komfortforhold Komfortforholdene i bygningen er undersøgt ud fra to størrelser: Indetemperaturen og det direkte solindfald. For at beskrive forholdene er det nødvendigt at udvælge en dag på året som er særlig kritisk med hensyn til solindfald. I referenceåret for Palermo er d. 10. juli et eksempel på en dag, hvor solindfaldet er maksimalt, og derfor er denne dag velegnet som testdag. 24

26 Temperaturer i bygningen Nedenstående graf viser temperaturforløbet i det sydvendte kontorområde den pågældende sommerdag. Det nøjagtige målepunkt er markeret som T 2 i Bilag A figur A Nu Suncool 5060 FPS h03 01h28 02h53 04h17 05h43 07h08 08h33 09h57 11h23 12h48 14h12 15h38 17h02 18h28 19h53 21h17 22h43 Figur 4.6: Temperaturforløb for sydvendt kontor for de fire cases Figur 4.6 viser stort set samme billede for den nuværende situation og situationerne med henholdsvis PS5060 og FPS50-6, mens Suncool leder til en højere temperatur i bygningen. I nedenstående tabel kan de energimængder, som overføres fra relevante overflader, ses. Placeringen af de nøjagtige målepunkter kan ses som punkterne T 1, T 2 og T 3 i Bilag A figur A.1. Hovedkonklusioner Det fremgår af resultaterne at de beregnede energimængder understøtter temperaturkurven den pågældende dag. Energinøgletallenes indbyrdes forhold underbygger temperaturkurvenes forløb. Værdierne er et generelt udtryk for opvarmningen af interiøret i bygningen som følge af solindfald fra sydfacaden. I energimængderne er også indeholdt andre varmebidrag fra eksempelvis personer, udstyr og solindfald fra nordfacaden. Men da disse sidstnævnte varmelaster er ens i alle fire cases, er forskellen fra case til case altså et udtryk for sydfacadens afskærmende performance. 25

27 Konvektiv energi overført fra gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Konvektiv energi overført fra omgivende zoner til de 3 zoner på en sommerdag i kwh Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Energi som bidrager til opvarmningen af zonerne i kwh Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Energi som bidrager til opvarmningen af zonerne i kwh/m² Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Tabel 4.11: Energinøgletal for tre relevante zoner i bygningen Direkte solindfald I nedenstående tabel kan ses det direkte solindfald forskellige steder i bygningen. Kortbølget energi som rammer gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Kortbølget energi som rammer gulvet i de 3 zoner på en sommerdag i kwh/m² Facade - T Kontor syd - T Kontor midt T Tabel 4.12: Direkte solindfald fordelt på de tre zoner 26

28 Hovedkonklusioner Det fremgår af resultaterne at den nuværende løsning afskærmer mest direkte solindstråling. Dernæst kommer løsningen FPS50-6. Det fremgår yderligere at forskellen af effekten af solafskærmingen aftager længere inde i bygningen. Værdierne er et udtryk for hvor stort det direkte solindfald i bygningen er. Værdierne er således ikke direkte et udtryk for hvor stor opvarmningen af interiøret bliver. På nedenstående figur ses energien som tilflyder bygningen gennem den transparente del af sydfacaden fordelt over dagen den 10. juli. Kurverne er et udtryk for mængden af solenergi der passerer direkte ind i bygningen. Kurverne kan således bruges til at tolke de forskellige afskærmningsløsningers evne til at holde solenergi væk fra selve bygningen. Kurverne er ikke direkte sammenlignelige med kølebehovene i bygningen, da der i beregningerne for kølebehov indgår en lang række andre parametre så som bygningens evne til at skille sig af med varme (u-værdier for konstruktioner) og absorberet energimængder i konstruktioner osv Wh Nu Suncool 5060 FPS h03 01h28 02h53 04h17 05h43 07h08 08h33 09h57 11h23 12h48 14h12 15h38 17h02 18h28 19h53 21h17 22h43 Figur 4.7: Samlet energimængde som tilflyder bygningen gennem sydfacaden i Wh Hovedkonklusioner Det fremgår af kurverne at den nuværende facadeløsning er den mest effektivt afskærmende løsning, mens FPS50-6 produktet performer næsten lige så godt. 27

29 Produktet PS5060 performer bedre end Suncool midt på dagen, men efter kl (sommertid) performer Suncool bedre. Det fremgår også, at Photosolar-produkterne er mest effektive midt på dagen, hvor solen står i stik syd, mens den afskærmende effekt aftager relativt senere på dagen, hvor solhøjden er lavere Konklusion Simuleringsresultaterne giver anledning til følgende hovedkonklusioner: Opvarmningsbehovet er reduceret ved brug af PhotoSolar-produkter set i forhold til de mest avancerede solafskærmende glas der findes på markedet i dag. På en sommerdag med høj solindstråling vil temperaturforløbet over dagen med PS5060- produktet stort set være identisk med eksisterende facadeløsning, der har udvendig solafskærmning og derfor en meget lav g-værdi på 0,17. Photosolar-produkter performer bedst, når solen står i stik syd, mens effekten aftager relativt efterhånden, som solen bevæger sig mod vest på grund af den lavere solhøjde. 28

30 5. Konklusion Da den afskærmende effekt af vinkelselektive solceller er afhængig af den aktuelle solhøjde (vertikal indfaldsvinkel), er effekten af to typer af vinkelselektive solceller blevet undersøgt for tre lokaliteter i Europa: København (Nordeuropa), München (Midteuropa) og Palermo (Sydeuropa) Resultater og diskussion Tabel 5.1 viser det relative årlige kølebehov i forhold til den eksisterende sydfacade: kombination af stærkt solafskærmende ruder og udvendig solafskærmning. For København er der også regnet på en facade med traditionel ikke solafskærmende energiruder. Lokalitet Nuværende sydfacade % PS5060 FPS50-6 Suncool Ingen solafskærmning % % % % Købemhavn München Palermo Tabel 5.1. Det relative kølebehov for de tre lokaliteter. Med PS5060 (uden udvendig solafskærmning) er kølebehovet tæt på kølebehovet for den eksisterende facade specielt for Palermo. FPS50-6 er dårligere end PS5060 i København, men er ligeså god, hvis bygningen placeres i Palermo. Dette viser, at de vinkelselektive solceller skal designes til den givne lokalitet (breddegrad). Lavere kølebehov kan opnås i København, hvis fuldstændig solafskærmning indtræffer ved lavere solhøjder. Suncool uden anden solafskærmning leder til et væsentlig forøget kølebehov i København, men en moderat forøgelse i Palermo. For Palermo er det dog et væsentlig højere absolut kølebehov, der bliver forøget. Tabel 5.2 viser det relative antal timer over 26 C i rummet bag sydfacaden. Tabel 5.2 viser stort set samme tendens som tabel 5.1. Tabel 5.1 og 5.2 viser, at ingen solafskærmning (sidste søjle) vil lede til overophedningsproblemer i bygningen i københavn. Lokalitet Nuværende sydfacade % PS5060 FPS50-6 Suncool Ingen solafskærmning % % % % København München Palermo Tabel 5.2. Det relative antal timer over 26 C i rummet bag sydfacaden. 29

31 5.2. Konklusion og perspektiver De termiske undersøgelser af funktionen af vinkelselektive solceller viser: vinkelselektive solceller kan designes til at være lige så effektive som de i dag mest effektive solafskærmninger, hvor udsyn stadig er muligt (men ikke frit). vinkelselektive solceller har en bedre afskærmende effekt end traditionelle solafskærmende belægninger. vinkelselektive solceller bør designes på baggrund af den lokalitet (breddegrad), hvor de skal anvendes. Vinkelselektive solceller tillader ikke et helt frit udsyn. Der bør derfor også gennemføres termiske undersøgelser af facader med differentieret brug af vinkelselektive solceller hvor der anvendes facadeafsnit med varierende grad af solafskærmning for at sikre felter med helt frit udsyn, mens andre felter kan have en højere grad af afskærmning end i den ovenfor beskrevne undersøgelse og dermed alligevel opnå samme komfortforhold. 30

32 Bilag A - Modellens opbygning A.1. Geometri og konstruktioner Der er opbygget en model bestående af i alt 14 zoner. Den totale rumhøjde varierer på grund af de nedhængte lofter. Ved sydfacaden er rumhøjden 3 meter, mens den ved de to sydvendte kontorarealer er 2.5 meter. I nord- og midterzonen er rumhøjden 2.75 meter. På de tre nedenstående figurer ses dels en plantegning over zonerne, dels en 3d stregtegning af modellen og dels et lodret snit igennem zonerne. Der er set bort fra skyggevirkning fra nabobygninger. Gulv, loft og østgavlen antages at vende mod zoner med samme temperatur som zonerne selv. N T 3 T 2 T 1 Figur A.1 - Plantegning Figur A.2 3D illustration af model Figur A.3 Lodret snit set fra øst 31

33 Figur A.4 Lodret snit set fra syd Bygningsmodellens konstruktioner er opbygget på baggrund af materiale indhentet fra bygherren Nordea og andre parter som har været involveret i byggeprocessen. Gavlen mod vest er opbygget som en traditionel ydervæg, da det kun er solbidraget igennem sydfacaden som ønskes modelleret. Opbygningen af de anvendte konstruktioner kan ses i tabel 1.5. Konstruktion Opbygning Densitet [kg/m 3 ] Ydervæg (Vestgavl) 110 mm teglsten 110 mm isolering 200 mm beton Sydfacade (Kontor) 8 mm glas 15 mm sp. m. argon Sydfacade (Depot/Toilet) 6 mm glas 8 mm glas 15 mm sp. m. argon 6 mm glas 100 mm luft 200 mm beton Spec. varmekapacitet [J/kg K] Varmeledningsevne [W/m K] 0,96 0,04 1,40 0,76 0,02 0,76 0,76 0,02 0,76 0,76 Samlet U- værdi [W/m 2 K] 0, ,59 Nordfacade 8 mm glas ,76 1,12 15 mm sp. m. argon 0,02 6 mm glas ,76 Facaderamme 10 mm aluminium ,21 26 mm mineraluld ,04 10 mm aluminium Indervæg 200 mm beton ,40 3,12 Loft , beton 50 mm luft 10 mm neds. alupl ,40 0, Loftafdækningsplade 1 mm aluplade ,62 Gulv , beton 100 mm luft 10 mm synt. tæppe ,40 0,59 0,06 Tabel A.1: Materialeværdier for konstruktionerne i bygningen 1,12 0,71 A.2. Transparente konstruktioner Facaden mod syd består af to typer glasfacadekonstruktioner. Den ene type findes ud for depot- og toiletlokalerne. Den er opbygget som Pilkington-produktet Suncool HP Clear 65 kombineret med en 200 mm betonkonstruktion. Yderst er anvendt 8 mm glas, mens der er anvendt 6 mm glas inderst. Imellem de to glas er en 15 mm spalte med argon. På indersiden af denne termorude er yderligere 32

34 en 100 mm luftspalte efterfulgt af 200 mm beton. Den eksterne solafskærmning er simuleret med en reflektans på 0,3 og en transmittans på 0,7. G-værdien for glas-delen af konstruktionen og solafskærmningen er ca. 0,22. Den anden type findes ud for kontor- og trappearealerne. Den er opbygget som Pilkington-produktet Suncool HP Clear. Yderst er anvendt 8 mm glas, mens der er anvendt 6 mm glas inderst. Imellem de to glas er en 15 mm spalte med argon. Den eksterne solafskærmning er simuleret med en reflektans på 0,65 og en transmittans på 0,35. Den direkte soltransmittans for hele konstruktionen er således 0,076, mens g-værdien er ca. 0,17. Facaden mod nord er opbygget som en glasfacadekonstruktion med Pilkington-produktet Suncool HP Clear. Yderst er anvendt 8 mm glas, mens der er anvendt 6 mm glas inderst. Imellem de to glas er en 15 mm spalte med argon. G-værdien for denne facade er 0,32, mens lystransmittansen er 0,53. Alle glasprodukterne har en super lavemmisionsbelægning og en speciel solafskærmende folie. De relevante optiske værdier for konstruktionen er fundet ved hjælp af programmet Window og er vist i graferne nedenfor. Figur A.5 glasfacade mod nord uden solafskærmning 33

35 Figur A.6 glasfacade mod syd med solafskærmning A.3. Infiltration, opvarmning, ventilation og interne belastninger Der modelleres en række interne belastninger i bygningsmodellen, der alle har betydning for opvarmningsbehovet og indeklima i bygningen. De interne belastninger er beskrevet nedenfor og opsummeret i tabel A.2. Der er samme styringsstrategi for opvarmning og ventilation om sommeren og vinteren. Mange af de data, der ligger til grund for disse belastninger, stammer fra artiklen Unibank prioriterer indeklimaet højt skrevet af Finn Alex Hansen, Carl Bro as og udgivet i magasinet VVS 1998 nr. 12. A.3.1. Infiltration Der regnes ikke med nogen form for infiltration. Det er ikke muligt at åbne vinduer nogen steder i bygningen A.3.2. Varmeanlæg Varmeanlæg placeres i den nedre nordzone og de to nedre sydfacadezoner. Det antages, at der altid er effekt nok til at opvarme bygningen, samt at styringen af varmeanlægget er ideel. Temperatursetpunktet på 21 C er det samme hele døgnet året rundt. A.3.3. Ventilation Ventilationsanlægget er opbygget som en del af flow-netværket og er i funktion i tidsrummet 7-19 i hverdage med et konstant luftskifte på 5 h -1. Udeluften anvendes uden nogen form for varmegenvinding. 34

36 A.3.4. Personer Det antages at der én person pr. 10 m 2 og at en person afgiver 100 W. Personerne opholder sig i bygningen i tidsrummet 9-17 på hverdage. Der modelleres udelukkende med personlast i kontorområderne. A.3.5. Belysning Varmebelastning fra belysning indsættes i alle de øvre zoner i modellen undtagen i trappezonen. Varmebelastningen antages at være 15 W/m 2. Belysningen er aktiv i tidsrummet 9-17 på hverdage. A.3.6. Udstyr Varmebelastning fra udstyr (edb mm.) indsættes i alle nedre kontorzoner med en værdi på 24 W/m 2. Udstyret er aktivt i tidsrummet 9-17 på hverdage. Belastning Placering Driftstid Setpunkter/be- Bemærkninger lastninger Infiltration Varmeanlæg Nedre nordzone, To nedre sydfacadezoner 0 24 hverdage 0 24 weekend 21 C Ideel varmeafgiver Ventilationsanlæg Alle zoner % trapperum 0 24 hverdage 0 24 weekend Belysning Alle zoner 9 17 hverdage 15 W/m 2 % trapperum Personer Nedre kontorzoner 9 17 hverdage 10 W/m 2 Udstyr Nedre kontorzoner 9 17 hverdage 24 W/m 2 Tabel A.2: Opvarmning, ventilation og interne belastninger - Indblæsningstemp.= udelufttemp. Volumenflow konstant 35

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

ANALYSE: LYS GRUPPE

ANALYSE: LYS GRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Nyt kontorhus for XYZ Bygaden 27 i Nørre Sønderby 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Indledning... 5 Beregningsgrundlaget... 7 Krav og ønsker til indeklimaet...

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen 21.06.2007 1 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Industrial Ø V S N Luftsolfangeretilindustriogstørrehaller Effektivaffugtningogvarmebesparelse medgratissolvarme Denne pjece omhandler SolarVentis industrielle luftsolfangersystem. Systemet er patenteret

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Indeklimaet i Industriens Hus

Indeklimaet i Industriens Hus Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af

Læs mere

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Søren Dyck-Madsen Et fluktuerende energisystem MW DK: Forbrug minus vindkraft +3.000 MW (udgangpunkt i data fra januar +

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Performancetest Case om IDA-huset Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Nyt er godt Men det er ikke altid det der til rådighed Ofte står vi ikke med en

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere