Titel: Enmandsbetjent totalstation - Bonus eller byrde? Tema: Faglig og professionel udvikling Projektperiode: 1. sep jan.

Transkript

1

2

3 Titel: Enmandsbetjent totalstation - Bonus eller byrde? Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Danmark Tlf: Landinspektøruddannelsens 9. semester, Measurement science Tema: Faglig og professionel udvikling Projektperiode: 1. sep jan Projektgruppe: L9MS praktik 01 Deltager: Carsten Bundgaard Jacobsen Vejleder: Carsten Bech Synopsis: Projektet er udarbejdet i forbindelse med et projektpraktikophold ved landinspektørfirmaet Søren Lange Aps. Projektet omhandler enmandsbetjente totalstationer og deres berettigelse i en moderne landinspektørvirksomhed. Det er gennem rapporten vist, at en af de væsentligste årsager til, at en opgave er besværlig at løse med enmandsbetjent totalstation er vegetation og andre objekter i opgaveområdet, der kan spærre for udsynet mellem totalstation og prisme. Der skal samtidig nye løsninger til, for at kunne foretage bygningsafsætning, da det er svært at foretage et geometrisk nivellement, hvis man kun er en mand. Det vurderes at 2/3 af opgaverne i et landinspektørfirma kan løses ved hjælp af en enmandsbetjent totalstation. Der er udført beregninger, der viser, at ekstraudgiften til fjernbetjeningsdelen er tjent ind efter syv måneder, alene på besparelsen på udgifter til målemedhjælp. Oplagstal: 4 Sideantal: 41 Bilagsantal: 6 Anbefalingen til firmaet er, at anskaffe en enmandsbetjent totalstation. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatteren.

4

5 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Indledning Forord Forord Dette projekt er udarbejdet af gruppe L9MS praktik 01 på Landinspektøruddannelsens 9. semester på specialiseringen Measurement Science og gennem et praktikforløb på tre måneder hos landinspektørfirmaet Søren Lange Aps, under temaet Faglig og professionel udvikling. Projektet er udarbejdet i perioden 1. september 12. januar. Kildehenvisninger angives i rapporten med forfatterens efternavn i firkantet parentes, f.eks. [Jensen, 2004], samt eventuel sideangivelse, hvis kilden refererer til specifikke sider i den pågældende litteratur. Yderligere information om kilder kan findes i litteraturlisten bagerst i rapporten. Illustrationer angives i rapporten som billede, figur og tabel. Disse nummereres fortløbende gennem rapporten. Der henvises gennem hele rapporten til appendiks og bilag. Disse kan ses bagerst i rapporten. Der er udarbejdet en procesanalyse om projektpraktikforløbet, denne kan ligeledes ses bagerst i rapporten, i Appendiks A. Der skal rettes stor tak til medarbejdere hos Søren Lange Aps, særlig landinspektør Søren Lange og landinspektør Niels Nørgaard Nielsen, for at udvise stor interesse og velvillighed til at hjælpe og vejlede i forbindelse med mit praktikophold. Carsten Bundgaard Jacobsen Side 1

6 Indledning Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Side 2

7 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Indholdsfortegnelse Indledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning Foranalyse Praktikstedet Firmaets behov Firmaer der kan levere enmandsbetjente totalstationer Opsamling Problemformulering Det anvendte udstyr Problemløsning Vurdering af opgaver Opmåling af skel Opgave Opgave Situationsopmåling Opgave Opgave Bygningsafsætning/kontrol Opgave Opgave Opsamling Hjælpemidler Besværlige arbejdsforhold Metoder og hjælpemidler Økonomiske fordele Samtale med Søren Lange Beregninger Opsamling Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Side 3

8 Indledning Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Side 4

9 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Indledning 1 Indledning Dette projekt er udarbejdet i forbindelse med et praktikophold i landinspektørfirmaet Søren Lange Aps. Hovedformålet med rapporten er, at belyse et emne, der er relevant for praktikstedet, og eventuelt relevant for andre firmaer. Ifølge studievejledningen er formålet med projektpraktikken følgende: Formålet med et praktikophold er at give den studerende arbejdsmæssig erfaring med løsning af landinspektørfaglige problemer eller bearbejdning af opgaver inden for landinspektørfagene. Praktikopholdet skal således have relevans for landinspektørfagene og opgaverne, der bestrides, skal være på landinspektørfagligt niveau eller tilsvarende og indeholde selvstændige arbejdsprocesser og problemløsning under vejledning. Da praktikpladsen er et mindre firma, var det et ønske, at undersøge et problem som andre mindre firmaer ligeledes kunne have glæde af. Disse mindre firmaer kan have et større behov for enmandsbetjent udstyr, altså udstyr, hvor det kun er nødvendigt, at sende én mand i marken, da de herved kan spare udgifter, i forhold til at sende to mand afsted. Der kan dog være situationer, hvor det ikke ubetinget er en fordel kun at sende en mand afsted. For at kunne planlægge arbejdet, er det derfor vigtigt at vide, hvilke situationer, der kun kræver en mand, og hvilke der kræver to. Derudover er det vigtigt, når der kun sendes én mand i marken, at have nogle arbejdsmetoder, der sikrer, at arbejdet bliver udført med samme standard som hvis der var to mand afsted. Dette bliver fokusområdet i dette projekt. Praktikperioden startes med følgende initierende problem: Hvilket landmålingsudstyr findes på praktikstedet? Er der behov for nyt udstyr? Hvis der skal anskaffes nyt udstyr, hvilke krav har firmaet så til dette? Hvilke firmaer kan i givet fald levere det nødvendige landmålingsudstyr? Side 5

10 Indledning Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Side 6

11 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Foranalyse 2 Foranalyse I foranalysen afdækkes firmaets opbygning og arbejdsopgaver, der redegøres for hvilket landmålingsudstyr der findes i firmaet, samt hvilket behov firmaet har for nyt udstyr. Derudover undersøges, hvilke firmaer der kan levere det landmålingsudstyr firmaet eventuelt har behov for. Foranalysen skal besvare det initierende problem, samt give et grundlag for, at opstille en problemformulering. Foranalysen er delt i to dele. Første del indeholder en beskrivelse af praktikstedets opbygning og arbejdsopgaver, samt en vurdering af behovet for nyt landmålingsudstyr. Anden del af foranalysen indeholder en undersøgelse af, hvilke firmaer der kan levere det nødvendige landmålingsudstyr i Danmark. 2.1 Praktikstedet Landinspektørfirmaet Søren Lange Aps (Hvims, Pinstrup og Stochholms eftf.), er et mindre firma med tre landinspektører. Firmaet blev i 1947 grundlagt af landinspektør Helmut Hvims på adressen Badehusvej 20 i Aalborg. Firmaet har siden da haft adresse forskellige steder i byen, men har i dag til huse i Slotsgade 31. Ud over Helmut Hvims har ejerkredsen bestået af Anders Pinstrup og Hans Stochholm. Firmaet blev overdraget til Søren Lange den 1. august [ lange.dk] Der er to landinspektører med beskikkelse i firmaet, Søren Lange og Per Laursen, samt en landinspektørassistent, Niels Nørgaard Nielsen. Derudover er der fast en matrikelassistent, Bodil Kristensen, en ekstern bogholder, Gunnar Larsen, og en freelanceansat målemedhjælper, Michael Lange. Firmaet arbejder med traditionelle landmålingsopgaver, så som udstykning, skelretablering afsætning mv. Derudover har firmaet specialiseret sig i ejerlejlighedsopdeling og projektlokalplanlægning, for developere. Firmaet er i dag i besiddelse af en nyere Trimble R8 GPS, samt en ældre Geodimeter 100 totalstation. Billede 1: Firmaets GPS og totalstation Side 7

12 Foranalyse Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Firmaets GPS er ca. fire år gammel, og virker rimelig godt. Der har været nogle problemer med Bluetooth kommunikationen, men efter et serviceeftersyn, er dette bragt i orden. Trimble R8 anvender, som de fleste andre GPS modtagere, de amerikanske GPS satellitter til beregning af positioner. Denne type GPS modtager kan ikke, som mange nyere modtagere, anvende de russiske GLONASS satellitter. Hvis der måles med en kombination af både amerikanske og russiske satellitter, kan der anvendes flere satellitter til positionsbestemmelse, hvilket resulterer i en højere punktnøjagtighed og færre grove fejl. [Christensen, 2008] På trods af, at firmaets GPS kun kan anvende de amerikanske satellitter, må det forventes, at dette instrument kan opfylde firmaets behov en del år endnu. Det står derfor ikke over for en snarlig udskiftning. Totalstationen er ca. ti år gammel, men virker ligeledes rimelig godt. Det er som nævnt en Geodimeter 100, hvilket er en model, der kun findes i begrænset antal. Totalstationen har aftagelig datastak og eksterne batterier. Netop batterierne er et af totalstationens problemer. Firmaet har to batterier til totalstationen, hvoraf det ene ikke længere virker og det andet ikke har den samme kapacitet som tidligere. Derudover har totalstationen ikke mulighed for at måle reflektorløst, en funktion, som de fleste nyere totalstationer har indbygget. Totalstationen har mulighed for fjernbetjening, men dette har dog ikke været anvendt, primært fordi instrumentet havde meget svært ved at bevare lås på prismet, og udstyret var meget tungt at gå rundt med. Der er således her, et grundlag for at overveje en udskiftning af totalstationen, med den begrundelse, at instrumentet er gammelt, og ikke længere har tidssvarende funktioner. Trods de dårlige erfaringer med fjernbetjent totalstation, er der i firmaet overvejelser om, at en enmandsbetjent totalstation eventuelt kunne gøre nogle af opgaverne lettere at løse, især pga. de mange forskelligartede opgaver og forholdsvis få ansatte. Et af argumenterne i firmaet, for at anskaffe en enmandsbetjent totalstation er, at det på denne måde er landinspektøren, ikke målemedhjælperen, der definerer hvad der bliver målt. Landinspektøren har på denne måde bedre styr på, hvad og hvor til der er målt. Samtidig er der en formodning om, at en ny enmandsbetjent totalstation vil give firmaet nogle udviklingsmuligheder, og på denne måde øge udbuddet af opmålingsopgaver, der kan tilbydes. Der er således i firmaet et ønske om, i forbindelse med udskiftning af totalstationen, at få klarlagt følgende: Firmaets reelle behov Hvilket prisniveau en ny totalstation ligger i 2.2 Firmaets behov Firmaets baggrund for at være interesserede i enmandsbetjent totalstation er todelt. Dels er der et økonomisk aspekt i, at kunne nøjes med at sende én mand ud, og herved spare løn til mand nummer to. Dels er der et tidsmæssigt aspekt, med baggrund i firmaets profil. Firmaet profilerer sig på, at kunne klare opgaverne når kunden har brug for det. Dette indebærer, at hvis en kunde ringer med en opgave der skal løses med det samme, så kan dette gøres. Dette kræver, at firmaet hurtigt kan rykke ud og måle på hasteopgaver. Da firmaets målemedhjælper kun er freelanceansat, skal denne først Side 8

13 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Foranalyse kaldes ind på kontoret, hvilket sjældent kan ske samme dag. Opmåling på en hasteopgave kan således som hovedregel tidligst udføres dagen efter det er bestilt. Der er i firmaet derfor en forhåbning om, at en enmandsbetjent totalstation vil gøre det muligt, at rykke ud på hasteopgaver samme dag som opgaven bestilles. Firmaets primære behov er således at kunne opfylde målsætningen om, at kunne løse opgaver hurtigt og effektivt, da dette er firmaets profil og det, der tegner firmaet udadtil. Sekundært er behovet for at effektivisere opmålingen og derved måske spare penge. 2.3 Firmaer der kan levere enmandsbetjente totalstationer En undersøgelse af, hvilke enmandsbetjente totalstationer der er tilgængelige i Danmark, viser meget hurtigt, at der er temmelig mange forskellige mærker og modeller at vælge imellem. Dette spørgsmål afgrænses derfor til kun at omfatte de tre største aktører, der er på det danske marked. Derudover afgrænses spørgsmålet til kun at omfatte nogle af de mest solgte totalstationer, der kan fjerstyres og samtidig har nogenlunde ens specifikationer. Dette gøres for bedre at kunne sammenligne priser, og fordi sammenligningen ellers ville blive alt for omfattende. De tre største aktører på det danske marked for totalstationer er Leica, Trimble og Topcon. Disse tre forhandlere har alle et bredt spekter af totalstationer, med vidt forskellige specifikationer. Efter kontakt til Leica, med henblik på at få oplyst priser på totalstationer der kan fjernstyres, fortæller Niels Bo Friis, Leica, at deres 3 totalstation, TCRP1203, står for % af deres samlede salg af totalstationer i Danmark. Det må således forventes at landinspektørfirmaerne foretrækker totalstationer, der kan måle med denne nøjagtighed. Derfor fokuseres på forhandlernes 3 totalstationer, eller det tætteste de har på dette. De tre totalstationer, der sælger godt og samtidig har specifikationer der ligner hinanden, fra disse forhandlere er følgende: Leica TCRP1203+ R1000 Topcon GPT 9003A Trimble S6 DR300+ Tabel 1: De mest solgte totalstationer fra Leica, Topcon og Trimble Disse tre totalstationer kan alle udstyres med fjernbetjening, for at gøre dem enmandsbetjente. De har desuden specifikationer, der minder meget om hinanden. De samlede specifikationer kan ses i Bilag A. En del af specifikationerne sammenlignes desuden i nedenstående tabel: Side 9

14 Foranalyse Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Totalstation: Leica TCRP1203+R1000 Topcon GPT 9003A Trimble S6 DR300+ Vinkelmåling Nøjagtighed: 3 (1 mgon) 3 (1 mgon) 2 (0,5 mgon) Afstandsmåling Med prisme Rækkevidde: 1, m Op til 5000 m 0, m Nøjagtighed: 1 mm + 1,5 ppm 2 mm + 2 ppm 3 mm + 2 ppm Afstandsmåling Reflektorløst Rækkevidde: 1, m 1, m m Kort afstand: < 500 m 1,5 250 m < 300 m Nøjagtighed: 2 mm + 2 ppm 5 mm 3 mm + 2 ppm Lang afstand: > 500 m m > 300 m Nøjagtighed: 4 mm + 2 ppm 10 mm + 10 ppm 5 mm + 2 ppm Robotik Rotationshastighed: 50 gon/s 94 gon/s 128 gon/s Typisk søgetid: < 10 s 2 10 s Tabel 2: Uddrag af specifikationerne for de tre totalstationer Af ovenstående tabel kan det ses, at der ikke er store forskelle på de tre totalstationer. De har næsten samme nøjagtighed i vinkelmålingen og nogenlunde samme rækkevidde ved afstandsmåling med prisme. Afstandene der kan måles over gælder ved gennemsnitlige atmosfæriske forhold. Der er desuden forskel på, hvilke prismer der anvendes for at opnå de angivne rækkevidder. Det der skiller sig mest ud, er rækkevidden ved reflektorløs måling, og rotationshastigheden. Leica har klart den længste rækkevidde ved reflektorløs måling, men samtidig den langsomste rotationshastighed. Det skal dog siges, at Topcon angiver en tracking hastighed på 17 gon/s, hvilket er væsentlig lavere end den opgivne rotationshastighed. Dette kan være et problem ved specielle opmålingsopgaver, hvor prismet bevæger sig hurtigere end ved normal gang. Derudover har Topcons totalstation ikke den samme præcision med reflektorløs måling, som de to andre. Dette kan være et problem, men det afhænger af hvilke krav der bliver stillet til den enkelte opgave, og den opgivne præcision kan således være tilstrækkeligt i mange tilfælde. Leica har den langsomste rotationshastighed, men instrumentet klarer alligevel en hel omgang (400 gon) på 8 sekunder. Som nævnt tidligere, kan der være specielle opgaver der kræver meget hurtig rotationshastighed. Det er derfor altid vigtigt, at virksomheden vurderer, hvilke opgaver de forventer at skulle løse med instrumentet og derefter, på baggrund af instrumenternes specifikationer, beslutter hvilket instrument, der passer bedst til deres behov. Derudover spiller priserne på de forskellige instrumenter sandsynligvis også en stor rolle i beslutningsprocessen. Derfor er der indhentet priser på ovenstående totalstationer. Alle priser er vejledende og uden moms. I det følgende præsenteres de indhentede priser fra de tre producenter. De indhentede tilbud omfatter alt hvad forhandleren mener, der skal bruges, for at få instrumentet til at fungere. Tilbuddene indeholder således ud over selve instrumentet, også ting som stativ, prismestok, batterier osv. I nedenstående tabel vises, af hensyn til overskueligheden, kun den samlede pris. De samlede tilbud kan ses i Bilag B. Der vises priser for hhv. traditionel totalstation, og for totalstation med robotfunktion. Side 10

15 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Foranalyse Type Leica Topcon Trimble TTS , , , ETS , , , Tabel 3: Priser på hhv. traditionel totalstation (TTS) og enmandsbetjent totalstation (ETS) Af ovenstående skema kan det ses, at priserne på disse totalstationer, ligger tæt på hinanden. Priserne er dog ikke direkte sammenlignelige, da der er små forskelle på, hvordan forhandlerne beregner priserne. Der er f.eks. forskel på om der er serviceaftaler og software med i tilbuddene. Trods dette giver de indhentede tilbud en ide om, hvilket prisleje et landinspektørfirma skal forvente, en ny enmandsbetjent totalstation ligger i. Det ses desuden at merprisen for at få instrumentet som enmandsbetjent totalstation (ETS), ligger på rundt regnet , for alle tre instrumenter. 2.4 Opsamling I foranalysen er det blevet konstateret, at der i firmaet er et behov for, hurtigt at kunne rykke ud og måle på en hasteopgave, hvis firmaets målsætning skal opfyldes. Der er en forventning om, at en enmandsbetjent totalstation, kan være med til at opfylde dette behov samtidig med, at der måske kan spares penge. Der er i foranalysen desuden præsenteret priser på de tre mest solgte totalstationer i Danmark. Priserne på disse ligger tæt på hinanden, og et landinspektørfirma skal således forvente, at skulle bruge omkring , hvis de vil have en enmandsbetjent totalstation. Denne pris dækker de samlede udgifter til anskaffelse af en ny enmandsbetjent totalstation. For alle tre præsenterede totalstationer gælder det, at fjernstyringsdelen, der gør totalstationen enmandsbetjent, rundt regnet koster ,. Dette betyder, at hvis et firma alligevel skal anskaffe en ny totalstation, er merprisen, for at få den som enmandsbetjent, ca ,. Selve fjernstyringsdelen udgør således kun ca. 20 % af den samlede pris. Side 11

16 Foranalyse Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Side 12

17 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Problemformulering 3 Problemformulering Der er i det foregående redegjort for, at firmaet har brug for et instrument, der er enmandsbetjent. Derudover er det vist, at et landinspektørfirma skal forvente at bruge omkring , på indkøb, hvis de ønsker en enmandsbetjent totalstation. Heraf udgør ca , selve fjernstyringsdelen. Da det ikke er muligt at lave et projekt, der indbefatter samtlige instrumenter, udvælges et enkelt, der arbejdes med i resten af dette projekt. Der er fra firmaets side ikke noget specifikt ønske om en bestemt totalstation, og der er ikke umiddelbart noget økonomisk incitament for at vælge den ene totalstation frem for den anden. Dog skal det siges, at da firmaet i forvejen har Trimble instrumenter og anvender Trimble Geomatics Office, er der stor sandsynlighed for, at det også i fremtiden er dette produkt, der anskaffes. Da Aalborg Universitet samtidig har en Trimble S6, der kan stilles til rådighed til projektet, vælges det, at der i resten af projektet arbejdes med Trimble S6. Dette instrument danner således grundlag for dataindsamlingen i praktikperioden. Det interessante i resten af projektet vil være, at finde ud af hvilke opgaver der løses med totalstation i firmaet og derefter afdække, hvilke af disse opgaver der med fordel kan løses ved hjælp af enmandsbetjent totalstation (ETS), frem for traditionel totalstation (TTS). Når dette er afdækket kan der findes metoder, der gør opgaveløsningen med ETS mest hensigtsmæssig. Det vil ligeledes være interessant at forfølge et økonomisk aspekt, men i det følgende med fokus på arbejdstimer, og besparelser i forbindelse med ETS. Dette leder til følgende problemformulering: Hvilke opgaver er hensigtsmæssige at løse med enmandsbetjent totalstation, og hvilke er uhensigtsmæssige? Hvilke hjælpemidler kan tages i brug, for at effektivisere enkeltmandsopmålingen? Hvilke eventuelle økonomiske fordele er der ved enmandsbetjent totalstation, i forhold til traditionel totalstation? Side 13

18 Problemformulering Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Side 14

19 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Det anvendte udstyr 4 Det anvendte udstyr Som nævnt tidligere, anvendes i dette projekt en Trimble S6 totalstation. Dette kapitel beskriver kort denne totalstation og dens tilbehør. Nedenstående billede, Billede 2, viser den anvendte totalstation, og tilbehør, med undtagelse af instrumentstativet og prismestokken. Billede 2: Det anvendte udstyr Trimbles S6 totalstation, nr. 1, er udstyret med MagDrive servo teknologi, der gør totalstationen hurtig og nærmest lydløs. Totalstationen kan desuden låse fast på, og følge, prismet. Der kan arbejdes traditionelt, ved at operatøren selv stiller ind på prismet, eller instrumentet kan sættes til at låse fast på prismet, og følge det, når dette flyttes fra punkt til punkt. Instrumentet kan desuden sættes til, løbende at måle afstande til prismet, eller der kan måles en enkelt afstand, når operatøren er klar til det. I dette projekt er primært anvendt et 360 graders prisme, nr. 3. Dette prisme er på billedet udstyret med TargetID, der gør det muligt, at have flere prismer på en opgave, samtidig med at det sikres, at det er det rigtige prisme der måles til. Der kan på denne måde arbejdes med op til fem forskellige prismer, på samme opgave. Det hele styres fra kontrolenheden (CU en), nr. 2. Alt efter opgavetype og valgt metode, viser displayet de relevante oplysninger og funktioner, som joystick til drejning af instrumentet, kan aktiveres herfra. Instrumentet er desuden udstyret med specialfunktioner, såsom Track lys og synlig rød laser. De tekniske specifikationer for instrumentet kan ses i Bilag A. I instrumentets datablad findes desuden en kort beskrivelse af nogle af nøglefunktionerne. Før projektets start og ved projektets afslutning, er der udført en kontrol af instrumentet. Denne kontrol kan ses i Appendiks A. Side 15

20 Det anvendte udstyr Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Side 16

21 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Problemløsning 5 Problemløsning Dette kapitel beskriver, hvilke afsnit og hvilke input, der er nødvendige for resten af projektet, for at problemformuleringen kan besvares. Kapitlet skrives for at give læseren et overblik over, hvordan det resterende projekt hænger sammen. Overblikket skabes ved hjælp af en figur og en tilhørende beskrivelse, der forklarer de enkelte elementer og deres sammenhæng. For at have et grundlag for at kunne svare på problemformuleringen, laves tre kapitel, der følger hovedspørgsmålene i problemformuleringen. Det første kapitel, Vurdering af opgaver, skal således give et grundlag for at besvarelse af spørgsmålet: Hvilke opgaver er hensigtsmæssige at løse med enmandsbetjent totalstation, og hvilke er uhensigtsmæssige? Andet kapitel, Hjælpemidler, skal give et grundlag for besvarelse af spørgsmålet: Hvilke hjælpemidler kan tages i brug, for at effektivisere enkeltmandsopmålingen? Endelig skal det sidste kapitel, Økonomiske fordele, give et grundlag for at kunne svare på spørgsmålet: Hvilke økonomiske fordele er der ved enmandsbetjent totalstation, i forhold til traditionel totalstation? Inputtet til disse kapitler, er primært de data og erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med praktikopholdet. Disse kan findes bagerst i rapporten, i Appendiks B. Kapitlet Økonomiske fordele baseres på den løn, firmaet har udbetalt til målemedhjælp på et år, samt et interview med indehaveren af firmaet, Søren Lange. Derudover beskrives i kapitlet, hvilke forudsætninger, der skal være til stede, for at beregningerne gælder. Disse oplysninger beskrives udelukkende i det relevante kapitel. Se Figur 1. I kapitlet, Vurdering af opgaver, trækkes nogle af de udførte opgaver frem, og opgaverne, deres indhold og udførelse beskrives. Der fokuseres især på opgavernes indhold, Besvarelse af problemformulering Output Vurdering af opgaver Hjælpemidler Økonomiske fordele Konklusion Perspektivering Figur 1: Struktur for det resterende projekt Input Dataindsamling (Bilag) Løn til målemedhjælp Interview med Søren Lange Side 17

22 Problemløsning Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? praktisk udførelse og problemer i forbindelse med opmålingen. Herefter reflekteres over det hensigtsmæssige i den måde opgaven blev løst på, og endelig tages der stilling til, om denne type opgave bedst løses med ETS eller om den fortsat skal løses med TTS. I kapitlet, Hjælpemidler, foretages en beskrivelse af, hvilke forhold der besværliggør opgaveløsning med ETS, samt hvilke hjælpemidler der kan tages i brug for at lette opgaveløsning med ETS. Der fokuseres på de situationer, der har givet problemer i praktikperioden. Kapitlet tænkes at kunne anvendes, som en hjælp til operatører, der skal i gang med at arbejde med ETS. I kapitlet, Økonomiske fordele, laves et regneeksempel, der viser hvor mange penge der kan spares ved anvendelse af ETS. Der tænkes her primært på besparelser i løn til et opmålingshold, der består af én, i stedet for to mand. Til dette afsnit anvendes det beløb, firmaet har brugt på målemedhjælp på et år, og der beskrives hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at der kan være økonomiske fordele ved ETS. Dette spørgsmål besvares ligeledes med baggrund i opgaver løst i praktikken, men med en mere teoretisk tilgang, da det ikke er muligt, at lave en direkte sammenligning af tidsforbruget ved TTS og ETS. Når disse tre kapitler er lavet, er det muligt at skrive en konklusion, og dermed svare på problemformuleringen, samt herefter at perspektivere over det problem, der er besvaret i rapporten. Side 18

23 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Vurdering af opgaver 6 Vurdering af opgaver I dette kapitel beskrives nogle af de udførte totalstationsopgaver. Der fokuseres på opgavens art og udførelse. Herefter reflekteres over opgavernes udførelse, og det hensigtsmæssige i netop denne fremgangsmåde. Formålet med kapitlet er, at afdække hvilke opgaver der med fordel kan løses ved hjælp af ETS, og hvilke det er mest hensigtsmæssige fortsat at løse ved hjælp af TTS. Opgaverne der beskrives i dette kapitel, er udvalgt blandt de udførte opgaver i praktikperioden, således at følgende kerneopgaver er repræsenteret: Opmåling af skel (Herunder også afsætning af skel og skelretablering) Situationsopmåling Bygningsafsætning/kontrol Der beskrives kun to opgaver inden for hver kerneopgave. Disse udvælges så vidt muligt så den ene er bedst egnet til TTS og den anden er bedst egnet til ETS. Dette gøres for, at være sikker på både at få fordele og ulemper ved de forskellige opgaver beskrevet, og dermed få alle aspekter ved ETS med i rapporten. En komplet liste med totalstationsopgaver, der er udført i praktikperioden kan ses i Appendiks B. 6.1 Opmåling af skel I dette afsnit beskrives to opgaver, der indebærer opmåling af skel. Ved opmåling af skel forstås både opmåling af eksisterende skel, afsætning/etablering af nye skel, samt skelretablering Opgave 1 Opgave 1 findes i Tabel 1 i Appendiks B. Opgaven var at etablere et nyt skel mod nord, ved en ejendom i Vaarst, se Figur 2. Der blev stillet op over et punkt vi selv etablerede, Opstilling 1, og opstillingen blev beregnet på baggrund af hushjørner og skelpunkter. Derefter blev Opstilling 2 etableret som et nyt punkt. De nye skelpunkter skulle sættes i en bue, i den nordlige ende af ejendommen, på toppen af en skrænt. Denne skrænt dannede grænse mellem have og skov. Opgaven blev løst som TTS, med en operatør ved totalstationen, og en målemedhjæl Figur 2: Skitse af Opgave 1 Side 19

24 Vurdering af opgaver Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? per med prismet. Derudover var ejeren af ejendommen behjælpelig med grensaksen. Det var et ret kuperet terræn, og der var derfor enkelte situationer, hvor prismet skulle på en meget høj stok, op til fire meter, for at der kunne sigtes til dette. Dette var primært fra Opstilling 1 og sigte til det gamle jernrør længst væk. Her skulle der sigtes over et hustag, hvilket var skyld i, at prismet skulle så højt op. Derudover var der en del vegetation, på toppen af skrænten, der kom i vejen for prismet. Dette blev løst ved at klippe nogle grene ned, og ellers vente på, at vinden flyttede bladene længe nok til at der kunne måles en afstand. Dette er et eksempel på en opgave, der ville være vanskelig at løse med ETS. Især de punkter, hvor prismet skulle på den høje stok, for at der kunne sigtes hen over hustage, gør det næsten umuligt at anvende fjernstyring, da det ikke er muligt at se, om totalstationen peger i retning af prismet. Dette er nødvendigt for at kunne søge efter og låse fast på prismet. Totalstationen kan selvfølgelig sættes til at søge efter prismet, i et meget stort søgefelt, hvorved der muligvis kan opnås lås på prismet. Det vurderes dog, at dette vil være så tidskrævende, at det økonomiske incitament for at anvende ETS til opgaven forsvinder. Udover problemet ved ikke at kunne se totalstationen, vil den megen vegetation gøre det svært at bevare lås på prismet. Selvom der opnås lås på prismet i et punkt, kan dette ikke bevares ved flytning til næste punkt, da grene og blade kommer mellem totalstation og prisme. Disse problemer kan selvfølgelig forsøges afhjulpet ved, at være meget omhyggelig ved valg af opstilling. Der vil dog være situationer, som i denne opgave, hvor der ikke er ret mange alternativer til opstillingssted. Det vurderes derfor, at denne opgave ikke vil være hensigtsmæssig at løse med ETS, men fortsat bør løses ved hjælp af TTS Opgave 2 Opgave 2 findes i Tabel 10 i Appendiks B. Opgaven var, at genetablere et skel i lystbådehavnen, se Figur 3. Der var blevet gravet på den ene matrikel, og i den forbindelse var skelpælene gået tabt. Det var kun to skelpunkter der skulle genetableres, markeret på skitsen med J. Der blev lavet en fri opstilling, som blev beregnet på baggrund af hushjørner og skelpæle, der var med på målebladet. Herefter skulle de to skelpunkter afsættes. Opgaven blev udført som TTS. Efter at have gennemsøgt området, for at finde hushjørner og skelpunkter, der Figur 3: Skitse af Opgave 2 Side 20

25 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Vurdering af opgaver kunne måles til, blev totalstationen sat op, og punkterne til beregning af den frie opstilling, blev målt ind. Herefter blev punkterne afsat. Denne opgave er oplagt at løse med ETS. Der var ingen vegetation der kunne komme i vejen for prismet, og der var hele tiden frit udsyn mellem prisme og totalstation. Når der på denne måde hele tiden er frit udsyn, vil lås på prismet formentlig kunne bevares under hele opgaven, og der skal derfor ikke bruges ekstra tid på at søge efter prismet. Selve afsætningen bør også kunne udføres hurtigere end ved TTS, da operatøren går med prismet og med det samme kan se på displayet hvilken retning og hvor langt prismet skal flyttes. Derved fjernes kommunikationen mellem operatør og målemedhjælper, og eventuelle fejl på den konto undgås. Det vil derfor være en fordel, at løse opgaver som denne med ETS. 6.2 Situationsopmåling I dette afsnit beskrives to opgaver der omhandler situationsopmåling. Ved situationsopmåling forstås opmåling, der fastlægger hvordan tingene ser ud i et interesseområde Opgave 3 Opgave 3 findes i Tabel 7 i Appendiks B. Opgaven var, at lave en situationsplan for et parkeringsområde i Aalborg midtby, se Figur 4. Der blev foretaget opstillinger over kendte punkter, etableret med GPS. Opgaven blev løst primært som ETS, dog med en smule hjælp af en operatør i enkelte situationer. Der blev stillet op over kendte punkter, med udgangssigte ligeledes til kendte punkter. Der var etableret tre kendte punkter i området, så det var nemt at få opstilling, så det væsentlige kunne indmåles. Opgaven blev som nævnt primært løst som ETS. Der var dog situationer, hvor det ikke var muligt at bevare lås på prismet. Dette var i forbindelse med vegetation på området. Derudover var der enkelte situationer, hvor instrumentet, i stedet for at have lås på prismet, låste Figur 4: Skitse af opgave 3 Side 21

26 Vurdering af opgaver Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? fast på biler parkeret i området, eller trafikskilte. Dette er selvsagt meget uheldigt. Når instrumentet mister lås på prismet, kan det med det samme ses i displayet, og det er desuden umuligt at måle en afstand. Har instrumentet derimod lås på en parkeret bil eller trafikskilt, kan det ikke ses i displayet, og der kan fortsat måles. Den eneste måde at opdage det på er, hvis prismet bevæger sig, og vinklerne ikke ændrer sig, eller det fra prismet kan ses, at instrumentet peger i en forkert retning. Disse problemer blev i denne opgave løst ved, at en operatør ved instrumentet stillede ind på prismet, hvilket betyder, at opgaven reelt blev løst med TTS. Problemerne med vegetationen, kunne dog være undgået, hvis de kendte punkter i højere grad var anlagt, så de kunne bruges til ETS. Dette ville muligvis kræve flere kendte punkter, og i hvert fald kræve en nøjere planlægning af opgaven. Problemerne med de parkerede biler og trafikskiltene, kan løses ved at anvende specialprismer, der sikrer at det er prismet der måles til. Hvis firmaet ikke har investeret i et sådant prisme, kan operatøren holde øje med, at instrumentet peger i den rigtige retning og at vinklerne ændrer sig når prismet bevæges. Derudover vil det, inden opgaven påbegyndes, være nødvendigt at vurdere, om området har en sådan beskaffenhed, at opgaveløsning med ETS vil være svært, eller direkte umuligt. En fordel ved at løse opgaven med ETS er, at det er landinspektøren selv, der definerer hvad der måles Opgave 4 Opgave 4 findes i Tabel 13 i Appendiks B. Opgaven var, at lave en situationsplan for tre matrikler der lå ud til Hobrovej i Skalborg, se Figur 5. Derudover skulle det sikres, at der blev indmålt hushjørner, der kunne bruges til at få opmålingen ind i det rigtige system. Opgaven blev løst som en kombination af ETS og GPS måling. En stor del af området var GPS egnet, og dette blev derfor målt ind med GPS. Det var i opgaven dog vigtigt at måle hushjørner, da en del af disse fandtes på måleblade, og det var ønsket, at få opmålingen ind i samme system. Selve totalstationsopmålingen blev foretaget med opstilling i kendte punkter etableret med GPS, med sigte ligeledes til kendte punkter. Der blev målt en del med GPS bag husene, for at få nogle terrænpunkter, samt få målt skel og hegn ind. Foran husene blev der primært anvendt totalstation, til indmåling af hushjørner, samt kontrolpunkter, til situationsplanen. Selv om der i denne opgave blev brugt meget mere tid på GPS måling, frem for totalstationsmåling, er den meget Figur 5: Skitse af Opgave 4 Side 22

27 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Vurdering af opgaver relevant i forhold til at vurdere fordelene ved ETS. Det var i denne opgave, som nævnt, meget vigtigt, at få hushjørner fra hele området målt ind. Dette er meget besværligt at gøre med GPS, og der kan ikke opnås så høj nøjagtighed, at hushjørnerne kan bruges til systemtilknytning. Derfor var det en fordel at kunne måle hushjørnerne ind med ETS, frem for at skulle have en målemedhjælper med i marken, kun for at kunne måle hushjørner. Der ville ikke være noget arbejde til målemedhjælperen i den tid, hvor der blev målt med GPS. Der var ingen problemer med at måle med ETS, da der ikke var nogen vegetation eller andet, der kunne forstyrre instrumentet. Hushjørnerne blev indmålt excentrisk, som en blanding mellem reflektorløs måling og prismemåling. Da der var meget langt i mellem hushjørnerne, og nogle blev målt i en højde af ca. 5 meter, er det tydeligt, at den reflektorløse måling er meget anvendelig, og næsten uundværlig i forbindelse med ETS. Denne opgave kunne således med stor fordel løses med ETS. 6.3 Bygningsafsætning/kontrol I dette afsnit beskrives to opgaver, der omhandler afsætning og kontrol. Ved bygningsafsætning/kontrol forstås afsætning af byggelinier, f.eks. i forbindelse med opførelse af et parcelhus, samt kontrol af samme afsætning Opgave 5 Opgave 5 findes i Tabel 12 i Appendiks B. Opgaven gik i al sin simpelhed ud på, at kontrollere en afsætning i Klarup, for at sikre, at den lå som den skulle på grunden, se Figur 6. De afsatte linier skulle derfor måles ind, hvilket vil sige, at de afsatte søm blev opmålt. Opgaven blev løst med ETS. Instrumentet blev stillet op, så de relevante punkter kunne måles fra opstillingen. Herefter blev der beregnet en fri opstilling på baggrund af observationer til skelpunkter. Da det var en forholdsvis ny udstykning, og grunden var gjort klar til bebyggelse, var der ingen vegetation, eller andre elementer, der kunne komme i vejen for instrument og prisme. Det var derfor nemt at bevare lås på prismet under hele opgaven. Der er dog andre problemer i forbindelse med ETS i denne Figur 6: Skitse af Opgave 5 situation. Til opgaven anvendtes Trimble 360 prisme. Dette er stort og svært at håndtere med en hånd, hvilket er nødvendigt, da den anden hånd skal bruges til at betjene CU en. Det kræver enten Side 23

28 Vurdering af opgaver Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? noget andet udstyr, eller nogle andre arbejdsrutiner, at måle på denne måde. En mulig løsning er, at anvende et miniprisme, der er mindre og lettere at holde med en hånd. Denne opgave kan løses med ETS. Det skal dog overvejes hvilken nøjagtighed der er nødvendig, da det er svært at holde prismet stille med en hånd, og der derfor sandsynligvis ikke opnås samme nøjagtighed, som ved TTS Opgave 6 Opgave 6 findes i Tabel 19 i Appendiks B. Opgaven var afsætning af et parcelhus i Aars, se Figur 7. Der skulle afsættes fire linier. Disse blev i første omgang afsat med TTS, men herefter blev der kørt en forsøgsafsætning, for at se, om den nye totalstation kom frem til samme resultat, samt for at prøve at lave en afsætning med ETS. Endelig blev afsætningen kontrolleret med ETS. Der blev lavet to opstillinger. Begge opstillinger blev etableret som frie opstillinger, beregnet på baggrund af skelpunkter. Forud for afsætningen blev der nivelleret, og afsat højder på galgerne. Fra opstilling 1 blev bygningen sat af. Herefter blev der lavet forsøg med bygningsafsætning med ETS, fra anden opstilling. Da forsøget var færdigt, blev afsætningen kontrolleret fra opstilling 2. Denne opgave var, som opgave 5, afsætning på en ny udstykning, så der var ingen objekter, der kunne komme i vejen for prisme eller instrument. Der blev denne gang Figur 7: Skitse af Opgave 6 anvendt et miniprisme til selve afsætningen, frem for det store standardprisme. Dette gjorde det nemmere, at håndtere både prisme og CU. Til gengæld var det sværere at bevare lås på prismet, sandsynligvis på grund af det væsentlig mindre prisme. Opgaven viser, at det godt kan lade sige gøre at foretage afsætning med ETS. Det er dog usikkert, om der kan opnås den samme nøjagtighed med ETS, som med TTS. Denne usikkerhed skyldes, at prismet kun kan holdes med én hånd ved ETS, frem for to hænder ved TTS, da der skal bruges en hånd til CU en. Et andet og større problem melder sig i forbindelse med nivelleringen. Skal denne udføres på traditionel vis, skal der være to personer til stede. Dette strider selv sagt imod formålet med at lave selve afsætningen med ETS. En måde at løse dette på er, at aftale med bygherre, at denne stiller en mand til rådighed til at hjælpe med nivelleringen. En anden løsning kan være, at foretage nivelleringen ved hjælp af totalstationen. Skal dette gøres af én mand, kræver det, at instrumentet kan måle reflektorløst, samt er udstyret med en synlig laser. Dette tager selvfølgelig længere tid end ved traditionel nivellering, men den ekstra tid kan formentlig tjenes ind, ved hjælp af sparede lønudgifter. Opgaven viser, ligesom Opgave 5, at afsætning kan laves med ETS, men at der er nogle forhold, omkring nøjagtighed og nivellering, der skal overvejes, inden det besluttes, at anvende denne fremgangsmåde. Side 24

29 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Vurdering af opgaver 6.4 Opsamling Ud fra de beskrevne opgaver, er det tydeligt, at en stor del af opgaverne kan løses med ETS, hvis det virkelig ønskes. På baggrund af de beskrevne forhold og erfaringer opsamlet i praktikperioden, kan opgaverne deles op i tre kategorier: 1. Kan løses ikke med ETS 2. Kan med besvær løses med ETS 3. Kan løses med ETS De opgaver der falder inden for kategori 1, er de opgaver, der ikke kan løses med ETS, f.eks. fordi der er meget vegetation. Opgaverne der falder inden for kategori 2, kan godt løses med ETS, men der er elementer i opgaverne der gør dem svære at løse, f.eks. at der skal nivelleres inden en bygningsafsætning kan foretages. Opgaverne i kategori 3, er de opgaver der uden problemer kan løses med ETS, frem for TTS. Af de beskrevne opgaver falder Opgave 1 inden for kategori 1, Opgave 3 og 6 falder i kategori 2 og Opgave 2, 4 og 5 falder inden for kategori 3. En af de primære årsager til, at en opgave falder inden for kategori 1, er vegetation. Det er muligt at måle med ETS, hvis der ikke er ret meget vegetation, og denne ikke er ret tæt. Er der derimod meget og tæt vegetation, kan det ikke anbefales at anvende ETS, da der vil gå alt for lang tid på at få lås på prismet gennem vegetationen. Derudover kan parkerede biler og vejskilte snyde instrumentet til at tro, at det er låst fast på prismet, hvilket er en meget uheldig situation, da operatøren i dette tilfælde ikke kan se, at det ikke er prismet der er låst fast på. Hvis forholdene er til det, vil ETS sagtens kunne lade sig gøre, især i forbindelse med opmåling og afsætning af skel. Der vil herved kunne spares en mand, og operatøren er mere sikker på, hvad der bliver målt ind, eller afsat, da denne selv går med prismet. Herved undgås kommunikationsproblemer mellem operatør og målemedhjælper. I opgaver, hvor der skal måles meget med GPS, og kun en smule med totalstation, vil ETS nærmest være uundværlig. Er der f.eks. punkter, der kun kan måles ind med totalstation, hvor resten af opgaven lige så vel kan måles med GPS, kan ETS sikre, at det ikke er nødvendigt at have en målemedhjælper med i marken, for at kunne måle få punkter. I forbindelse med bygningsafsætning er det mere usikkert, hvornår det kan betale sig at anvende ETS. De fleste afsætninger sker på store åbne arealer, da grunden er gjort klar til bebyggelse. Der er derfor gode forhold for ETS, da der næsten altid kan bevares lås på prismet. Problemet opstår når der samtidig skal nivelleres, da dette er svært at gøre ene mand. Dette problem er dog ikke uløseligt. Ovenstående kan opsummeres i følgende liste over fordele og ulemper: Fordele: Landinspektøren definerer selv punkterne der måles. Lås på prisme giver i nogle tilfælde hurtigere opmåling. Gør det muligt at indmåle enkelte punkter på opgaver der ellers udføres med GPS. Der kan spares tid og penge, på målemedhjælp Ulemper: Svært at måle hvis der er vegetation. Reflekterende materialer kan besværliggøre opmålingen. Formentlig dårligere nøjagtighed ved bygningsafsætning. Side 25

30 Side 26 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde?

31 Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? Hjælpemidler 7 Hjælpemidler Dette kapitel skal ses som et hjælpemiddel, til at komme i gang med at anvende enmandsbetjent totalstation, i en landinspektørvirksomhed. For at gøre det lettere for en given operatør, at vurdere om en opgave kan løses med ETS, bliver der i kapitlet beskrevet hvilke forhold, der besværliggør, eller ligefrem umuliggør, at en opgave kan løses med ETS. Derefter beskrives det, hvilke metoder og hjælpemidler, der kan tages i brug, for at lette arbejdet med ETS. 7.1 Besværlige arbejdsforhold Dette afsnit skal redegøre for, hvilke forhold der kan gøre en opgave svær, eller ligefrem umulig at løse, ved hjælp af ETS. Dette skal gøre operatøren i stand til, at opdage disse forhold allerede forberedelsesfasen, så situationer, hvor målinger bliver fejlbehæftede eller ikke kan gennemføres, kan undgås. Dette gøres ved at samle op på, og beskrive erfaringer indsamlet i praktikperioden. En af de væsentligste årsager til, at en opgave i praktikperioden har været svær at løse med ETS, er vegetationen i opmålingsområdet. Hvis der er meget tæt vegetation, kan opgaven være meget svær at løse med ETS. Mængden af vegetation spiller selvfølgelig også en rolle. Hvis det drejer sig om, at enkelte punkter er omkranset af tæt vegetation, kan problemet eventuelt løses, hvilket beskrives i næste afsnit, og opgaven kan så alligevel løses med ETS. Hvis der derimod er meget vegetation omkring samtlige punkter, bliver problemet ikke kun at få forbindelse til prismet i punkterne, men også at der mistes lås på prismet, når prismet flyttes fra et punkt til et andet. På denne måde kommer der til at gå lang tid med at søge efter, og opnås lås på prismet. Dette gælder selvfølgelig også i områder med obstruktioner, der ikke nødvendigvis er vegetation. Det kan altså ikke anbefales at anvende ETS i områder med meget vegetation eller andre obstruktioner. Et andet forhold, der har besværliggjort opgaveløsning med ETS, er parkerede biler og vejskilte. Der er i dette projekt ikke udført undersøgelser, der fastslår, hvad det er, der gør, at instrumentet låser fast på disse objekter. På baggrund af de situationer problemet er opstået i, må det formodes, at det er de reflekterende dele på bilerne, såsom nummerplader og reklamer, som instrumentet låser fast på. Det samme gør sig gældende for vejskilte. Der er som sådan ikke noget til hinder for, at der kan foretages opmåling med ETS i områder, hvor der er parkerede biler og vejskilte. Det kræver dog, at operatøren er meget opmærksom på aflæsningerne i displayet. Hvis disse ikke ændrer sig når der flyttes fra et punkt til et andet, og der i displayet indikeres, at instrumentet har lås på prismet, er der noget galt og operatøren må forsøge at få rigtig lås på prismet. Der kan således godt foretages opmåling i områder med mange biler og vejskilte, blot dette sker med øget årvågenhed fra operatøren. I næste afsnit beskrives en anden mulig løsning. Store terrænforskelle har ligeledes besværliggjort opgaveløsning med ETS. Dette gælder primært i situationer, hvor terrænforskellene er skyld i, at prismet for at kunne ses fra instrumentet, skal løftes så højt, at operatøren ikke kan se totalstationen fra bunden af prismestokken. Dette gør det meget svært, og i nogle tilfælde umuligt, at søge efter og få lås på prismet, da operatøren ikke kan se, om totalstationen peger i den rigtige retning. En løsning på dette problem beskrives i næste afsnit. Om det kan anbefales at anvende ETS i områder med store terrænforskelle, afhænger af hvordan terræ Side 27

32 Hjælpemidler Enmandsbetjent totalstation Bonus eller byrde? net ser ud, og hvad opgavebeskrivelsen er, og må således vurderes af operatøren forud for hver opgave. Der opstår desuden et problem, når der skal meget udstyr med i marken. Er der kun en mand afsted, kan en opgave tage længere tid at løse, hvis der f.eks. skal slæbes og bankes mange skelrør i. I disse situationer må det ligeledes overvejes, om opgaven i virkeligheden kan løses hurtigere, ved at sende to mand afsted. 7.2 Metoder og hjælpemidler Dette afsnit beskriver hvilke metoder og hjælpemidler, der kan tages i anvendelse, for at løse en opgave med ETS. Afsnittet skal klarlægge hvilke metoder, der kan tages i anvendelse, for mere effektivt at kunne løse opgaver med ETS. I afsnittet beskrives en blanding af metoder og hjælpemidler. Generelt kan det konstateres, at de traditionelle arbejdsmetoder ikke ændres synderligt, når opmålingsmetoden ændres fra TTS til ETS. Dette er forståeligt, idet selve måleteknikken, aflæsning af vinkler og afstande, ikke ændrer sig. Displayet til totalstationen viser det samme, som havde det været TTS, det er nu blot afmonteret fra totalstationen, og f.eks. placeret på prismestokken. En af de vigtigste ting ved omstilling til ETS, er at sørge for at anvende de funktioner, der er indbygget i totalstationen. En af de mest anvendte funktioner i praktikperioden har således været funktionen, Enkelt afstand offset. Denne funktion anvendes når der skal måles excentrisk. I stedet for at dreje ind på f.eks. et hjørne, efter at afstanden til prismet er målt, måles i stedet afstanden fra prismet ind til hjørnet, med en tommestok. Denne afstand tastes ind i funktionen, der selv flytter det målte punkt i den angivne retning. Det er i denne forbindelse vigtigt, at sikre sig, at flytningen angives i den rigtige retning. Det kan anbefales at foretage et par testmålinger, indtil operatøren er fortrolig med denne metode. I afsnit 7.1 Besværlige arbejdsforhold nævnes det, at hvis der under en opmåling kun er enkelte punkter, der er omkranset af vegetation, kan dette løses. I disse situationer, anbefales det, at have et stokkestativ med i marken, så prismet kan stilles op i punkter, og opmålingen i netop dette punkt, kan udføres som TTS. Dette er naturligvis ikke en holdbar løsning hvis der er ret mange punkter der skal måles ind på denne måde, men denne metode kan være med til at sikre, at en måling kan gennemføres, selvom enkelte punkter i realiteten ikke er egnet til ETS. I forbindelse med problemet med, at totalstationen låser fast på biler og vejskilte, er der, i hvert fald gældende for den anvendte totalstation, kommet et nyt prisme på markedet, der kan afhjælpe dette problem. Multitrack prismet fra Trimble sikrer, at der er lås på prismet, i stedet for andre reflekterende materialer, så som biler og vejskilte. [ Hvis der foretages opmåling uden et sådant prisme, må operatøren som nævnt tidligere, være ekstra opmærksom, for at sikre, at det hele tiden er prismet der måles til. I de tilfælde hvor det er nødvendigt, f.eks. at sigte hen over hustage, og det ikke er muligt at se totalstationen, er det stadig muligt at få denne til at finde og låse på prismet. Dette kræver dog, lidt forarbejde. Totalstationen kan sættes til at pege i retning af det ønskede punkt, hvilket vil gøre det mere Side 28