Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn på Koglen Den 16. maj 2012 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Ellen Brunebjerg Tel Side 1 Koglen Timlundvej 44 B 7270 Stakroge Målgruppe Tlf.: koglen@ps.rm.dk Konstitueret forstander: Michael Højer Koglen er en sikret institution for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 12 og 18 år med sociale problemer. De unge anbringes til pædagogisk/psykologisk observation, længerevarende behandling, varetægtssurrogat eller til afsoning og ungdomssanktion. De unge er anbragt på baggrund af en retslig afgørelse eller som følge af en afgørelse fra de kommunale sociale myndigheder. Lovgrundlaget er Lov om Social Service 67, stk. 3. Den interne skole drives efter Folkeskolelovens 20. Afdelinger Driftscenter Lærkehuset, 5 pladser Sikret afdeling Granhuset, 5 pladser Sikret afdeling Koglely, 5 pladser Åben afdeling Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Tingvej 15, 3. sal 8800 Viborg Afdelingsledere: Sanne Selvaratnam Mogens Raunsgaard Afdelingsleder: Hans Christian Damgaard Jørgensen cbus@ps.rm.dk

2 Tidligere tilsyn Listen omfatter tilsyn fra 2009 og senere. Alle tilsynsrapporter kan ses på Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Granhuset Koglely Lærkehuset Ingen pga. Ekstern Evaluering den Koglely Granhuset Aktuelt tilsyn Uanmeldt tilsyn på Koglen den 16. maj 2012 Sikrede afdelinger: Granhuset/Lærkehuset Grundlag for tilsynet Tilsynet udføres efter Vejledning for tilsyn på det sociale område, som er godkendt i Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på Forud for tilsynsbesøget havde tilsynsteamet søgt informationer i ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) og på hjemmesiden. Fra Koglens hjemmeside linkes til tilsynets hjemmeside, hvor seneste tilsynsrapport fra afdeling Granhuset den 1. december 2011 kan findes. Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten. Fokusområder for tilsynet Status målgruppe, organisatoriske udfordringer Psykisk arbejdsmiljø Magtanvendelser Pædagogisk/metodisk behandlingsindsats i relation til at understøtte og udvikle børnene/de unges: - sundhed og trivsel - skolegang, fritid og netværk - beskyttelse, ligebehandling og kompensation - omsorg, kontakt, stabile relationer til voksne og kontinuitet - forberedelse til et selvstændigt voksenliv hvilket er forhold, som er nævnt i Servicelovens formålsparagraf ( 46), i tilsynets formålsparagraf ( 148a) samt i FNs Børnekonvention. Deltagere i tilsynet Ledelse: Konstitueret forstander Michael Højer Afdelingsleder Sanne Selvaratnam Medarbejdere: Deltageren var udvalgt af ledelsen. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere: Deltageren var udvalgt af ledelsen. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: Pædagog i Lærkehuset En ung mand i Granhuset Der deltog ikke pårørende i det uanmeldte tilsyn. Side 2

3 Program for tilsynet Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl. 12. Afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Tilsynet er udført af Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: Tlf.: Tilsynets samlede vurdering Koglens sikrede afdelinger har ved tilsynsbesøget indskrevet seks unge. Ledelsen overvejer relevante tilpasninger, da der er planlagt udskrivning af en ung. Den åbne afdeling, Koglely, har fuld belægning med fem unge. Koglen skal indgå i specialområdet for dømte og kriminalitetstruede børn og unge fra 1. januar 2013 sammen med Grenen og den kommende MultiFunC-institution. Koglen har haft flere besøg fra andre sikrede institutioner, som er nysgerrige på hvordan Koglen lykkes med at aktivere de unge med blandt andet skole og idræt. En arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere har drøftet den pædagogiske indsats på de sikrede afdelinger, og arbejdsgruppens notat er efterfølgende blevet kvalificeret i den samlede medarbejdergruppe. Ud over den pædagogiske indsats har drøftelserne blandt andet handlet om samarbejde, dialog, organisering og dokumentation. Både ledelsen og medarbejderen, som tilsynet talte med, vurderer at notatet berører væsentlige emner, som er forudsætninger for udviklingen af den faglige indsats på Koglen. Herunder nævnes arbejdet med tydelige mål for de unge, dokumentation for indsatsen, samt overgang fra regelstyring til rammestyring. Det er tilsynets vurdering, at Koglen gennem arbejdet i forbindelse med notatet har banet vejen for videreudvikling af den faglige indsats. Tilsynet vurderer at accepten af medarbejdernes forskellighed kan være en forudsætning for en mere individuel tilgang til de unge, som er anbragt på Koglen. Tilsynet noterer desuden at Koglen formår at skabe mening og sammenhæng mellem kravene i de ydelsesspecifikke standarder under Dansk Kvalitetsmodel på Socialområdet og den pædagogiske indsats. Det er tilsynets vurdering, at Koglen gennem den individualiserede indsats i en miljøterapeutisk ramme understøtter udvikling af sundhed og trivsel; skolegang, fritid og netværk; omsorg, kontakt, stabile relationer og kontinuitet; forberedelse til selvstændigt voksenliv samt beskyttelse, ligebehandling og kompensation med de muligheder og begrænsninger et ophold på en sikret afdeling giver. Det er tilsynets vurdering, at der er god sammenhæng mellem ledelsens intentioner og initiativer i forhold til udførelse og udvikling af den pædagogiske praksis og medarbejderrepræsentantens konkrete beskrivelser, samt at dette også opleves og bekræftes af brugerrepræsentanten. Den unge, som tilsynet talte med, udtrykker generelt tilfredshed med at være på Koglen. Han fremhæver de fysiske aktiviteter og skolen og sætter pris på at kunne følge sin udvikling og fremskridt. Den unge oplever at Side 3

4 der dannes relationer til medarbejderne, som er gode at snakke med. Han anfører at medarbejderne er opmærksomme på de unges behov, fx for at få en pause på værelset. Husreglerne giver sikkerhed og beskyttelse, fx fordi det ikke er tilladt at tale om sin egen sag eller på anden måde dele kriminalitetserfaringer med hinanden. Den unge har ikke oplevet uro eller utryghed under sit ophold på Koglen. Medarbejderne udfordres af at acceptere hinandens forskelligheder i udførelsen og udviklingen af den pædagogiske indsats. Ledelsen dagsordensætter samarbejdet med udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der ikke aktuelt er alvorlige udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, og at ledelsen dagsordensætter relevante problemstillinger, så de ikke får konsekvenser for den pædagogiske indsats overfor de unge på Koglen. Magtanvendelser forekommer sjældent på de sikrede afdelinger på Koglen, hvor der har været én indtil tilsynsbesøget i Der var tvivl i organisationen om hvorvidt der faktisk var tale om en magtanvendelse. Medarbejderne er trænede i at forebygge magtanvendelser, som, når de forekommer, bliver drøftet med henblik på forebyggelse og læring. Det er tilsynets vurdering at der på Koglen er tilstrækkelig viden om magtanvendelsesbekendtgørelsen, og at magtanvendelser generelt forebygges gennem en anerkendende tilgang og læring af de episoder, som forekommer. Opmærksomhedspunkter Tilsynet er ikke blevet præsenteret for forhold, som giver anledning til opmærksomhedspunkter. Status/organisatoriske udfordringer Målgruppe Ledelsen oplyser at der pt. er syv unge indskrevet på Koglens 10 sikrede pladser, som er ligeligt fordelt i hhv. Granhuset og Lærkehuset. Med en planlagt udskrivning af en ung planlægger ledelsen en tilpasning af vagtplanen i forhold til belægningen og overvejer, om afdelingerne skal slås sammen for en periode. Der er pt. fuld belægning med fem unge på Koglely, efter en periode hvor lav belægning gav anledning til overvejelser om afdelingens berettigelse. Der er startet en ny afdelingsleder på Koglely pr. 1. maj Koglen indgår sammen med Grenen og den kommende MultiFunCinstitution i et specialområde for dømte og kriminalitetstruede børn og unge fra 1. januar Forstanderen for Grenen er udpeget som områdeleder for specialområdet, som er under opbygning pt. Arbejdsgruppe om pædagogisk indsats Siden sidste tilsyn har Koglen haft nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere vedrørende den pædagogiske indsats på Koglens sikrede afdelinger. Arbejdsgruppen har blandt andet beskæftiget sig med målgruppen og den overordnede pædagogiske praksis; fællesskab, sam- Side 4

5 Status/organisatoriske udfordringer arbejde, dialog og konflikthåndtering. Desuden organiseringen af mødefora og kontaktteams, dokumentation, herunder i forbindelse med kvalitetsmodellen samt Koglens udtalelser vedrørende de unge. Arbejdsgruppen har produceret et notat med konkrete forslag på en række området, hvilket er drøftet og kvalificeret på en temadag for medarbejderne i de sikrede afdelinger i januar Det er ledelsens opfattelse at Koglen er på vej til at arbejde mere struktureret blandt andet med tydelige mål for de unge under opholdet og præcise beskrivelser af de unge, som medgives ved udskrivning. Samtidig er der en opblødning i retning af færre regler, mere fleksibilitet og værdistyring. Medarbejderen, som har medvirket i arbejdsgruppen, beskriver at nogle efterspørger regelsæt, mens andre ønsker at agere ud fra rammer. Det er vigtigt at medarbejderne handler ud fra fælles faglige mål overfor de unge, der ellers kan opleve medarbejderne som utroværdige. Samtidig skal der ifølge medarbejderen være plads til at handle situationsbestemt overfor de unge, hvilket kan være en del af en individualiseret tilgang. Som eksempel fortæller medarbejderen at de unge får bonus for at stå op og gøre sig klar om morgenen. Hvis en ung ikke er klar, bør det ifølge medarbejderen undersøges hvorfor. Ifølge medarbejderen er tilgangen på Koglen miljøterapeutisk, men der er samtidig en individuel tilgang via individuelle planer og kvalitetsmodellen. Medarbejderen oplyser at der netop har været besøg fra en anden sikret institution, som ville se hvordan Koglen lykkes med at aktivere de unge med fx skolegang, aktiviteter og idræt i et struktureret dagsprogram. Der har tidligere været andre sikrede institutioner på besøg. Organisatoriske forhold Arbejdsmiljø For ledelsen har arbejdsgruppen også været et forum for drøftelser af forhold, som ikke tidligere har været italesat medarbejdere imellem og med ledelsen. Ledelsen vil sætte fokus på virksomme tilgange, hvilket medvirker til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge medarbejderen er det psykiske arbejdsmiljø i orden, om end der er udfordringer i at acceptere hinandens forskelligheder i medarbejdergruppen, hvilket har været drøftet i arbejdsgruppen om den pædagogiske indsats. Ledelsen kan udpege en retning for udviklingen, men medarbejderne bærer selv 90 % af ansvaret. Medarbejderen er ydmyg overfor den indsats, som pionererne på de sikrede institutioner har leveret siden etableringen, men vurderer samtidig at der gennem tiden er taget kvantespring i den pædagogiske udvikling på området. Hurtige forandringer kan medføre et presset psykisk arbejdsmiljø, men den aktuelle medarbejder byder udviklingen velkommen. Den konstituerede forstander er ifølge medarbejderen et nyt pust for or- Side 5

6 Organisatoriske forhold ganisationen. Den generelle faglige indsats Sundhed og trivsel Ifølge ledelsen og medarbejderen er der på Koglen et stort fokus på sundhed og trivsel. Koglen har en kostansvarlig medarbejder, en økonoma, som både står for indkøb og madplan med et sundt fokus. Der dyrkes en del idræt, hvilket også kan tilvælges ekstra i fritiden. I det hele taget stræbes efter en sund døgnrytme, hvor aktiviteterne medfører en naturlig træthed og søvn. Koglen har desuden lægetilsyn til de unge. Ifølge ledelse og medarbejder bidrager miljøterapien med struktur og ro også til sundhed, hvor de unge fx kan fokusere på skolegang, at spise sundt og udvikle sig i relationer med andre unge. Idræt er desuden centralt i den nye skolestruktur, hvor onsdagene pt. er fælles projektdag for de to afdelinger i hallen. Gennem fysiske tests har de unge har mulighed for at måle og følge deres fremskridt. I projekt Andre Valg, som er forbehandling til misbrugsbehandling, tilbydes unge med misbrug en række samtaler, og hver tredje uge er der gruppesamtaler med Misbrugscenter Herning. Med det sociale træningsprogram Refleks (som er en kognitiv udgave af Anger Management) trænes de unge blandt andet i at sætte ord på reaktioner og følelser. Ved de ugentlige pædagogiske samtaler mellem en ung og en medarbejder kan sundhed og trivsel desuden drøftes. Skolegang, fritid og netværk Alle unge på Koglens sikrede afdelinger modtager undervisning; også unge over 18 år. Der samarbejdes med gymnasier eller handelsskole, hvor de unge kommer fra, og på Koglen er der kapacitet til at undervise på gymnasieniveau. Nogle unge, primært i det åbne regi, tager afgangseksamen, mens de er på Koglen. Skolen har omstruktureret undervisningen, så det ene hus har undervisning formiddag og det andet eftermiddag. Der er fælles undervisning hver onsdag. Undervisning med differentiering og gruppearbejde på tværs af de to afdelinger, som har været afprøvet i en periode, var for udfordrende for de unge. Ledelsen oplever at de unge er glade for at gå i skole, hvor de fx gennem ugentlige diktater kan følge egen udvikling og fremskridt. I skolen er der tid til at forklare tingene igen, hvis der er brug for det. De unge har mulighed for at vælge aktiviteter, herunder idræt, i selvvalgt aktivitet i nogle tidsrum i det strukturerede ugeskema. Ifølge ledelsen kortlægges de vigtigste personer i netværket ved de unges indskrivning på Koglen. Under hensyntagen til evt. rammer, som følge af afgørelse fra en dommer eller kommunen, er der mulighed for telefonkontakt og besøg af familie og venner. Medarbejderne tilbyder de unge sparring i forhold til kontakt med deres netværk. Der er fast ringe- Side 6

7 Den generelle faglige indsats tid tre gange ugentligt. Omsorg, kontakt, stabile relationer Hver ung får tildelt to kontaktpædagoger, som tilsammen udgør et kontaktteam. Ifølge ledelsen kan kontaktteamet i særlige tilfælde matches til den unge. I forbindelse med Koglens forbehandling til misbrugsbehandling er der opmærksomhed på, om kemien passer mellem den unge og de fem medarbejdere i forbehandlingsteamet. Den unge kan ønske en bestemt forbehandler, som der er en særlig god relation til. Omsorgen tilgodeses i høj grad ved medarbejdernes aktive tilstedeværelse med lytning og ved at stille de unge til ansvar for deres handlinger på Koglen. Omsorg kan også være at tage et individuelt hensyn og give en ung mulighed for at tale i telefon med en forældre i en ekstraordinær situation. Medarbejderne kan også sige fra, hvis de ikke kan give omsorg til en ung. Den miljøterapeutiske tilgang baseret på en struktureret og forudsigelig hverdag er i sig selv medvirkende til stabilitet og kontinuitet for de fleste unge. Tilgangen danner samtidig rammen om medarbejdernes indsats for at skabe relationer til de unge som grundlag for udvikling. Forberedelse til selvstændigt voksenliv Ledelsen betragter Koglens udredning og beskrivelse af de unge, som en del af processen mod et voksenliv. Indsatsen i de sikrede afdelinger er primært stabilisering og forberedelse til det efterfølgende forløb, mens der er plads og tid til mere udvikling i det åbne regi. Medarbejderen fortæller at dagsprogrammet, som indebærer at stå op om morgenen, gå i skole og udføre en række praktiske opgaver, er med til at forberede de unge til dagligdags gøremål. Desuden lærer de praktiske færdigheder, som fx madlavning og hygiejne, om økonomi og forsikring. Beskyttelse, ligebehandling og kompensation Som følge af FN s Børnekonvention skal anbringelsesstederne blandt andet tilgodese børnenes og de unges behov for beskyttelse, ligebehandling og kompensation. I denne forbindelse refererer både ledelse og medarbejder til en artikel i Socialpædagogen i april 2012 under titlen I lære som gangster på en sikret institution. De beskrevne forhold omtales af Koglens ledelse som overgreb, hvor dagsorden sættes af den stærkeste. I et sådant hierarki vil nogle af de unge fx aldrig have cigaretter, fordi de altid skylder noget væk. Ledelse og medarbejder udtaler samstemmende at forholdene på Koglen er anderledes end det beskrevne, da det er ledelse og medarbejdere, som sætter dagsorden og beskytter de unge, både svage og stærke. Beskyttelsen sker fx via husorden, hvorefter det ikke er tilladt at bytte, låne, give eller modtage cigaretter, eller at opholde sig på hinandens værelser. Husorden præsenteres og forklares for den unge ved indskrivningen. De unge kan få uddybet husorden, hvis der er regler, som de ikke forstår nytten af. Medarbejderen giver eksempel på beskyttelse som skærmning af en ung, som er i pædagogisk observation. Medarbejderne er sammen med de unge i fællesrum og til aktiviteter, hvilket der også ligger en beskyttelse i. Side 7

8 Den generelle faglige indsats Der kan fx være to grupper af unge fra forskellige subkulturer. De unge kan vanskeligt tale sammen, uden at en medarbejder er indenfor hørevidde. De unge kan være alene på deres værelser, hvor de kan holde pause fra fællesskabet. Der er et individuelt fokus på behovet for udvikling, men en stor del af udviklingen sker i ungegruppen med pædagogisk støtte fra medarbejderne, fx til hvordan den unge kan fungere i gruppen på en ordentlig måde. Den generelle faglige indsats Beboervurdering Den unge, som tilsynet talte med, udtrykker tilfredshed med at der er fokus på sundhed og trivsel på Koglen. Der er fysiske aktiviteter i hallen tre gange om ugen samt om onsdagen. Desuden er der mulighed for at vælge idræt i dagligdagen. Det lykkes også at inddrage de mindre aktive unge i idræt. Den unge er også tilfreds med skolen, hvor der er få elever, og der arbejdes med dét, der er svært. Det er motiverende for ham at fremskridtene kan dokumenteres. Målene for opholdet drøftes mest med pædagogerne på Koglen. Der knyttes bånd til de fastansatte medarbejdere, hvilket kan betegnes som stabil voksenkontakt. Den unge tilkendegiver at det er vigtigt at have voksne at snakke med og at have det sjovt med. De voksne viser omsorg for de unge ved fx at se at en ung har brug for alenetid eller en pause og så tilbyde det. Der er begrænset kontakt med netværket udenfor Koglen, men ugentlige besøg fra familie. Den unge oplever at være beskyttet mod mange ting på Koglen, fx ved at det ikke er tilladt at tale om sin sag, og at bestik er låst inde. Han vurderer at der generelt er stor sikkerhed med den nuværende ungegruppe, som fungerer godt sammen, hvilket har været medvirkende til at gøre opholdet på Koglen godt. Han har ikke oplevet usikkerhed eller uro i Granhuset, hvor sikringsrummet ikke har været i anvendelse i fem år. Der er nogle husregler på Koglen, som forklares ved indskrivning, og som sidder i mappen, som udleveres til den unge ved indskrivning. Reglerne er begrundede i blandt andet de unges sikkerhed. Når der kommer nye unge til afdelingen, tolkes reglerne lidt strammere, hvilket løsnes op, når den nyankomne er faldet til. Desuden oplever den unge at have lært noget om madlavning og om at styre sin økonomi. Han oplever ikke direkte at have lært noget nyt om sig selv. Den unge synes ikke der er ting, som Koglen kan gøre bedre. Side 8

9 Den generelle faglige indsats Han glæder sig til at der bliver et større udendørs træningsområde og en grillplads, hvilket er under opbygning. Den unge har ikke oplevet magtanvendelse overfor ham, men vurderer at det ville medvirke til at give et dårligere ophold. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser Koglen har et vedvarende fokus på forebyggelse af magtanvendelse og ikke tilladt magtanvendelse jf. magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der har været én magtanvendelse i 2012 i Lærkehuset indtil tilsynsbesøget og ingen i Granhuset. Der har været fem i Koglely i samme periode. Ifølge ledelsen var der tvivl om hvorvidt der var tale om en magtanvendelse i Lærkehuset, da medarbejderen meget let lagde en hånd på skulderen og efterfølgende brystet for at få en nyankommen ung til at sætte sig og falde til ro. Magtanvendelserne er beskrevet så detaljeret, at udenforstående får et indtryk af episoderne og den læring, som det medfører i organisationen. Det understøtter samtidig ledelsens ambition om at være transparente, også overfor de unge i forbindelse med magtanvendelser. Ifølge ledelsen er der særligt fokus på de nyankomne unge, som fx kan være påvirkede af medicin eller stoffer. Medarbejderne er trænede i at observere mønstre og forebygge magtanvendelser. Ifølge ledelsen anskues en magtanvendelse som et nederlag for den pædagogiske indsats, da medarbejderne ikke har formået at løse en konflikt på en anden, mindre indgribende måde. Der anvendes debriefing, når det er påkrævet. Forstanderen spørger de involverede medarbejdere to gange samme dag og dagen efter. Hvis der er tvivl, så gennemføres debriefing. De enkelte magtanvendelser drøftes desuden i arbejdsmiljøgruppen og i LMU med henblik på organisatorisk læring. Side 9