2 Godt i gang med får

Transkript

1 godt i gang med får

2 godt i gang med får Denne pjece er til dig, der tænker på at starte en fårebesætning, el ler savner grundlæggende viden om de får, du måske allerede har anskaffet dig. Pjecen beskriver kort, hvad en fåreejer skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre for at få flere, gode råd. Pjecen er udarbejdet af Dansk Kvæg i samarbejde med Landsforeningen Dansk Fåre avl. Fåreracerne I Danmark har vi i 2006 mere end 20 racer og omkring moderfår. Racerne har, enten som renracede eller krydsningsdyr, specielle egenskaber og opfylder den enkelte avlers eller producents ønsker. Racerne er opdelt i forskellige kategorier. Kombinationsracerne er tilpasset eks tensive produktionssystemer. Racerne i denne kategori er kendetegnet ved både gode moderegenskaber og en rimelig kødproduktion. Racerne i kategorien moderfårsracer er kendetegnet ved gode moderegenskaber. De har en stor kuldstørrelse og lette læmninger. Kødfårracerne er kendetegnet ved en stor kødproduktion og stiller som regel højere krav til fodring, pasning og læmningsovervågning. Alle racer kræver tilsyn, fodring og pas ning. Ved valg af fårerace skal man overveje sine muligheder med hensyn til græsning, foder produktion, stalde og overvågning samt hvor meget tid, man vil bruge på fårene, og hvilke ønsker man har til produktionsøkonomien. Det er også vigtigt at overveje, om formålet er lammekød, uld, mælk eller naturpleje. Få gode råd hos konsulenten i den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder. Det økonomisk vigtigste produkt i fåreholdet er kød, men de forskellige racer har avlsmål med forskellig vægt på kød, uld og mælk. 2 Godt i gang med får

3 Specialiserede kødfår Oxforddown Shropshire Suffolk Dorset Texel Charollais Kombinationsracer Marsk Leicester Rygja Såne Moderfårsracer Landrace Gute Gotlandsk Pels Finuld Islandsk Spel Specialiserede uldfår Merino Specialiserede malkefår Østfrisiske malkefår Lacaune Læs mere om de enkelte racer i Tidsskrift for Dansk Fåreavls Særnummer fra 2005, der fås hos Landsforeningen Dansk Fåreavl. Godt Godt i gang i gang med med får får 3 3

4 godt i gang med får Produktionssystemer Ekstensiv kødproduktion I den ekstensive produktion læmmer fårene sent og skal hovedsagelig selv hente føden ved græsning ofte på marginaljord med lav græsproduktion. De valgte racer skal kunne bevæge sig langt efter føden og være egnede til at tåle naturens betingelser. Lammene slagtes om efteråret, hvor priserne på lammekød er lavest til gengæld er omkostninger til foder lave. Tilvæksten hos lammene er ofte under 250 g dagligt. Har man foder / græs til rådighed, kan det eventuelt betale sig at holde lammene tilbage til salg om vinteren, hvor prisen er bedre. Mange fodrer i perioder lammene med korn ved siden af græsset, og i vinterperioden tildeles fårene foder ud over eventuel græsning. Der er en lille produktion af fåremælk i Danmark. Intensiv kødproduktion Producenter med intensiv lammeproduktion fodrer ofte lammene på stald og planlægger læmningerne tidligt på året. Herved udnytter de den høje pris på forårslam. Læmningerne kan ske allerede i januar, og sidst i april kan lammene veje op til 25 kg slagtet vægt afhængig af race. Lammene kan 4 Godt i gang med får

5 ofte have en daglig tilvækst på 400 g. Intensiv produktion kan også ske på basis af god græsning og supplerende fodring af lammene i lammeskjul (se afsnittet om Stalde side 12). Dorset kan læmme året rundt, fordi de allerede kan komme i brunst, når lammene er fravænnet og hermed nå tre læmninger på to år. Intensiv produktion kræver gode staldforhold, mere pasning og meget velbjerget grovfoder, korn og kraftfoder. Kombination Ekstensiv og intensiv kødproduktion kan kombineres. Med fx racen Shropshire kan produktionen planlægges, så læmningen sker tidligt på året. Lammene fodres færdige på stald, mens moderfårene fx kan renholde juletræskulturer eller græsse andre ekstensive arealer fra maj til december. Intensiv mælkeproduktion Der er en lille produktion af fåremælk i Danmark. Fårene malkes med maskine to gange dagligt. Malkeperioden kan vare fem - ni måneder afhængig af race. Lammene kan bruges til kødproduktion. Malkefår kræver intensiv fodring og pasning. Uldproduktion Alle får producerer uld. Enkelte racer er specialiseret til at producere værdifuld uld, men indtil videre er kødproduktionen i de fleste tilfælde det økonomisk bærende. Afsætning af produkter Kød Afsætningsselskabet Dansk Lam og Brix Landhandel er de største slagtesteder for får og lam. Men det er også muligt at få får og lam slagtet hos den lokale slagter og afsætte kødet privat. Pris for og afsætning af lammekød er steget i de seneste år. Priserne kan følges i slagterinoteringen fx i Tidsskrift for Dansk Fåreavl. Der er ikke systematisk afsætning af uld i Danmark. Uld Der er ikke systematisk afsætning af uld i Danmark. Priserne på uld er normalt lave, og de tre - fire kg uld pr. får vil ofte indgå i prisen, når dyret bliver klippet. Enkelte producenter har forhandlet sig til mere favorable priser. Mælk Mælken fra de få besætninger med malkefår bliver forarbejdet til ost, yoghurt og is. Produktionsstyring Fåreregistreringen Fåreregistreringen er et styringsredskab, der hjælper fåreavlere og produ- Godt Godt i gang i gang med med får får 5 5

6 godt i gang med får center med at holde styr på dyrenes afstamning, produktionsresultater, sundhed og avlsværdi. Både renracede og krydsningsdyr kan registreres. I Fåreregistreringens registreringsblok kan du notere ilæmninger, læmninger, læmmeforløb, antal lam, fødselsvægt, tomånedersvægt, firemånedersvægt og slagtevægt. Desuden noteres øvrige hændelser som sygdomme, køb og salg. Det er også muligt at købe programmet Dyreregistrering, så du kan indberette oplysningerne fra din computer. I Fåreregistreringen bliver de indsendte data behandlet og danner baggrund for styringslister og avlsværdital. Tilmelding til Fåreregistreringen sker hos det lokale RYK-kontor. Ydelseskontrollen for malkefår Siden 1997 har malkefårsbesætninger haft mulighed for at melde sig ind i Ydelseskontrollen, som fungerer parallelt med Fåreregistreringen. Fårenes ydelse af mælk, fedt og protein måles i de kontrollerede besætninger. Avl Der er forskellige avlsredskaber, du kan anvende, når du skal selektere nye dyr til og gamle dyr fra. Fåreregistrering, avlsværdier og stambogsføring De indsendte registreringer på bedriften og overførte tal fra fx klassificering og kåring af slagtekroppen til Fåreregistreringen danner baggrund for beregning af dyrenes avlsværdi. Avlsværdien udtrykkes som indeks, hvor 100 er racernes gennemsnit. S- indekset er et samlet indeks for fårets produktionsøkonomiske avlsværdi. Hovedbogsbladet fra Fåreregistreringen indeholder stamtavle, indeks og produktionsresultater for fåret og dets afkom. Foruden S-indekset er der også beregnet delindeks for egenskaberne holdbarhed, kuldstørrelse, moderegenskaber, fårets indflydelse på lammets tilvækst, lammets egen tilvækst, livskraft, slagtekvalitet og eksteriør. Inden køb af avlsdyr er det vigtigt at se hovedbogsbladet. Ved køb af avlsdyr er det en god idé at kigge i Hitlisten. Hitliste I Hitlisterne for væddere og får er de aktive avlsdyr listet op efter S-indekset. Ved køb af avlsdyr er det en god idé at kigge i Hitlisten. Hitlisten kan du finde på dk/faar under Avl og Registrering. Lineær Kåring Ved Lineær Kåring bedømmes fårenes eksteriør (f.eks. benstilling og bygning). Får og væddere over 2 år kan kåres. Regler og tilmelding til Lineær Kåring sker hos din races Raceforening. Scanning Scanning af lam for slagtekvalitet kan foretages i besætningerne. Scanningen 6 Godt i gang med får

7 viser muskeldybde og forholdet imellem kød og fedt i rygmusklen. Resultaterne bruges ved udvælgelse af avlsdyr og i Fåreregistreringen. Klassificering af slagtelam Bliver lam slagtet på Dansk Lam, kan resultaterne for klassificering overføres til Fåreregistreringen og regnes med i slægtninges indeks for slagtekvalitet. Fårene skal mærkes med to gule, godkendte øremærker. Registrering og øremærkning Alle besætninger, der har får, skal registreres i det Centrale HusdyrbrugsRegister og have et ejendomsnummer (CHR-nummer). Oprettelse af nye besætninger sker på det lokale RYK-kontor. Fårene skal mærkes med to gule, godkendte øremærker med påstemplet CHR- og løbenummer (tilsammen CPRnummer), inden lammene er 60 dage eller føres fra besætningen. import i det frivillige sundhedsprogram for Maedi-Visna/CAE. Besætningsliste Alle CHR-registrerede besætninger skal føre en besætningsliste, der indeholder oplysninger om dyrene på besætningen samt deres hændelser som indgang og afgang. Listen skal holdes ajour af hensyn til sygdomskontrol og kontrol med moderfårspræmier. Indberetningsblokken fra Fåreregistreringen kan bruges som besætningsliste. På kan du finde en besætningsliste, som du kan printe ud og anvende i stedet for indberetningsblokken. Hjemmeslagtning Hjemmeslagtning af lam må kun ske til eget forbrug. Aflivning skal ske korrekt, med boltpistol og afblødning. Privat salg af hele lam er lovligt, hvis lammet sendes til et godkendt dyrelægekontrolleret slagteri, hvor kunden afhenter det slagtede lam. Alt øvrigt Love På vigtige punkter skal fåreholderen være opmærksom på loven. Import Import af får til Danmark må kun ske efter tilladelse fra Fødevareregionen. Landsforeningen Dansk Fåreavl anbefaler at følge retningslinierne for Fårene skal mærkes med to gule, godkendte øremærker med påstemplet CHR- og løbenummer (tilsammen CPRnummer), inden lammene er 60 dage eller føres fra besætningen. Godt Godt i gang i gang med med får får 7 7

8 godt i gang med får salg af kød skal godkendes af den lokale levnedsmiddelkontrol. Halekupering Halekupering af lam må foretages af producenten ved anvendelse af tang og elastrator tidligst muligt og indenfor de første syv levedage. Den tilbageværende halestump skal kunne dække køns- og endetarmsåbningen. Kastration Kastration må kun ske under anvendelse af bedøvelse og kun inden for de fire første leveuger. Dyrlægeassistance er derfor nødvendig. Efter bedøvelsen påsættes elastrator med efterfølgende klemning. Brunstsæsonen styres af den aftagende daglængde. Fårets avlscyklus Vædderlam kan allerede være kønsmodne og i stand til at bedække, når de er fire måneder gamle. De fleste veludviklede gimmere (hunlam) kommer i brunst i deres første leveår, og normalt kan de bedækkes i fem-ni måneders alderen, eller når de har nået 60 % af deres voksne vægt. Brunstsæsonen styres af den aftagende daglængde, og varigheden er afhængig af racen. De oprindelige nordiske racer har en kort brunstsæson sidst på efteråret og først på vinteren. Andre har avlssæson fra august til februar, og Dorset året rundt. 8 Godt i gang med får

9 I brunstsæsonen kan fårene have ægløsning og bedækkes ca. hver tredje uge, indtil drægtighed er indtrådt. Sæt en væddersele med farvestift på vædderen, inden den sættes ind til fårene. Når vædderen har farvet et får på krydset, noteres datoen for løbningen (parringen). Farven på selepuden skiftes hver dag. Hvis vædderen ikke har farvet fåret med den sidste nye farve, kan man regne med, at fåret er blevet drægtigt. Drægtigheden varer ca. 147 dage. En læmmekalender er nyttig til beregning af forventet læmmedato. Læmning Umiddelbart før læmning eller efter at lammene har rejst sig, kan fåret sættes ind i en rengjort læmmeboks. For nogle får kan isolation fra flokken forstyrre ædelyst og læmning. De fleste får læmmer uden hjælp, men det er en god ide at overvåge fødslen og træde til ved komplikationer, som fåret ikke selv kan klare. Sæt dig derfor ind i fødselsforløbet ved at tage kurser eller læse i pjecen Flere Gode Lam. Lammene vejer i gennemsnit tre - fire kg ved fødslen. Husk at være opmærksom på, at lammene helst skal have råmælk inden for første levetime og senest seks timer efter fødslen. Hav sutteflaske og sonde (lammegenopliver) parat. Drægtigheden varer ca. 147 dage. Maedi-Visna / CAE-Sundhedsprogram Danske fåre- og gedeavlere gør en effektiv indsats for at holde tabsvoldende sygdomme ude af deres besætninger bl.a. ved hjælp af det frivillige Maedi-Visna-Sundhedsprogram for får og geder. Når du køber dyr, skal du forlange at se en gyldig M3-attest. Husk at melde dig selv ind i sundhedsprogrammet for at bevare status. En M3-status gør, at du kan udstille på dyrskuer, og det er nemmere at omsætte dyrene. Regler og tilmelding til sundhedsprogrammet fås hos Dansk Kvæg. Du kan læse mere om sundhedsprogrammet på www. landscentret.dk/faar under Sundhed og Sygdomme. Parasitter Løbe-/tarmorm findes hos alle får, men udgør ikke altid et problem. Smitten sker kun på græs. Især hos lam bevirker et ormeangreb forringet tilvækst og diarré. Fåreavleren kan selv gøre meget til, at smittetrykket holdes lavt, så orm ikke bliver et problem i besætningen. Undgå for høj belægningsgrad af markerne Sæt dyrene ud på en ren mark, det vil sige en græsmark med ingen eller lav smitte Skift til en smittefri fold i juli måned Giv tilskudsfoder fra august ved ringe græstilbud. Godt Godt i gang i gang med med får får 9 9

10 godt i gang med får Behandling imod orm skal kun foretages, hvis det er nødvendigt. Konsultér din dyrlæge og få eventuelt gødningsprøver undersøgt for ormeæg. Du kan læse om behandling i folderen Før parasitten ta r profitten, som kan rekvireres hos konsulenten. Coccidiose Coccidiose er angreb af tarmens cellevægge. Coccidierne findes i gødningen og formerer sig ved varme og fugt både i stald og på mark. Symptomer er vandig afføring. Dyrlægen kan konstatere coccidiose og udskrive recept på forskellige sulfapræparater. Lus Lus hos får er både pelslus og kropslus. De behandles med lusekur ved symptomer som kløe og pelstab, bedst i forbindelse med klipning. Fåreskab Fåreskab forårsages af en mide, der lever i huden. Sygdommen har tidligere været anmeldepligtig og nærmest udryddet. Angrebne får viser stærk kløe, pelstab og ubehagelige sår. Fåretæger Fåretæger kravler i bunden af ulden. De er sorte (ligner lidt edderkopper) og er ca. 0,5 cm i diameter. Ved stærke angreb kan de blodsugende mider være årsag til blodmangel. Klipning og klovpleje Får skal klippes mindst én gang om året. Ved specialiseret uldproduktion klippes kun én gang, for at opnå en god fiberlængde. Ved kødproduktion anbefaler man derimod to klipninger pr. år for at stimulere foderoptagelsen. Du kan opnå en bedre pris for ulden ved professionel klipning og sortering af ulden og ved at undgå forurening med fx strøelse. Dårlig klovpleje kan medføre halthed og infektioner. Dårlig klovpleje kan medføre halthed og infektioner. Klovene bør efterses og beskæres samtidig med klipning og i øvrigt jævnligt. En professionel fåreklipper kan klare både klipning og klovbeskæring. Fodring Korrekt fodring er afgørende for fårets produktion og sundhed. Foderplaner bestilles hos en konsulent i den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder. Fåret er drøvtygger og har behov for adgang til godt grovfoder for at stimulere drøvtygningen. Grovfoder 10 Godt i gang med får

11 til får er almindeligvis græs, hø, frøgræshalm og halm fra korndyrkning. Kan fåret ikke optage næringsstoffer nok fra grovfoderet, må man supplere med kraftfoder. Kraftfoder har meget koncentreret energiindhold, mens proteinindholdet varierer. Det er lavest i korn og fuldfoderblandinger, højt i visse fåretilskudsblandinger, og højest i soyaskrå. For meget koncentreret foder, dvs. korn og tilskudsfoder, kan slå drøvtyggervommens flora i stykker og give mindre tilvækst og eventuelt diarré. Foderskift må foretages gradvist og helst over 14 dage. Dyr, der vokser, malker eller er sent i drægtigheden, har forholdsvis stort behov for energi og protein. Alle får skal dagligt have adgang til rent drikkevand. Udover energi og protein er det også vigtigt at dække dyrenes vitamin- og mineralbehov. En fåremineralblanding, som normalt ikke bør indeholde kobber, dækker som regel mineralbehovet. Huldbedømmelse Fårets huld (fedningsgrad) kan bedømmes ved at mærke om fårets torn- og tværtappe er markerede. Huldbedømmelsen er vigtig for at vurdere, om fodringen er korrekt. Huldet skal være 3 4 ved bedækning, ca. 3 ved læmning og mindst 2 i diegivningsperioden. Slagtelam skal have et huld omkring 3 (se tegning side 13). Stalde Får, der går ude fra december til april, skal have adgang til læ, ly og tørt leje. Dyrene skal året rundt have adgang til frisk vand og tilstrækkeligt foder samt tilses dagligt. Det betyder, at de som minimum skal have supplerende foder om vinteren. Ved indretning af stalde til læmning om vinteren skal der beregnes mindst 2 m 2 til et får med lam. Beregn 50 cm krybbeplads pr. får. Læmmebokse bør have et areal på mellem 1,5 og 3 m 2. Vil man give lammene foder som supplement til fåremælken, sker fodringen lettest i et lammeskjul (dvs. et aflukke med en indgang, der er stor nok til, at lammene kan komme ind, men for lille til at fårene kan passere). Flytbart inventar er praktisk af hensyn til ændrede pladskrav i løbet af vinteren og letter udmugningen. Overvej installation af frostfrit vand. Marker En plan for afgræsningen giver mulighed for at forebygge smitte med parasitter, og for at udnytte græsset bedst muligt. Det anbefales, at græs til får har en længde mellem fire og otte cm. Styring af græsmarkerne kræver skiftefolde. De ydre hegn kan være nethegn med stolper for hver fire til fem meter Godt Godt i gang i gang med med får får 11 11

12 godt i gang med får eller et kraftigt elhegn med tre til fem stærke tråde. Konsulenten kan give gode råd om folde og græsmarker. Hvis man har mindst 10 moderfår, kan man søge om præmierettigheder. Moderfårspræmie Moderfårspræmien er EU-støtte til produktion af lammekød. Ordningen administreres af Direktoratet for Fø devareerhverv, tlf Hvis man har mindst 10 moderfår, kan man søge om præmierettigheder. Ansøgningsfristen er normalt omkring den 31. marts. Man får præmierettigheder til det antal moderfår, man har søgt. I holdeperioden på 100 dage (fra 1. april) skal man have det antal moderfår, man har søgt. De senere år har præmien været ca. 80 kr. 12 Godt i gang med får

13 Bedømmelse af huld Huld 0 Ekstremt mager og tæt på at dø. Det er umuligt at finde muskel eller fedtvæv mellem hud og knogler. Huld 1 Fåret er meget magert. Torn- og tværtappe fremtræder skarpe. Du kan uden besvær føre fingrene ind under tværtappene. Rygmusklerne er tynde og uden fedtlag. Huld 2 Torntappene er fremtrædende, men afrundede. Med et lille pres er det muligt at få fingrene ind under tværtappene. Rygmusklen er dækket af et tyndt lag fedt. Huld 3 Torntappene mærkes som små forhøjninger, der er afrundede og bløde. De enkelte knogler kan kun føles ved at presse. Tværtappene er godt dækket og kan kun føles ved et fast pres. Huld 4 Torntappene kan lige føles som en fast linie mellem de fedtdækkede rygmuskler. Enderne af tværtappene kan ikke føles. Huld 5 Torn- og tværtappe kan ikke føles selv med et fast tryk. Rygmusklerne er dækket med et meget tykt fedtlag, der danner en rende over torntappene. Desuden kan der være store fedtaflejringer ved kryds, halerod og bag forbenene. Godt Godt i gang i gang med med får får 13 13

14 godt i gang med får Landsforeningen Dansk Fåreavl Landsforeningen Dansk Fåreavl er avlernes talerør over for rådgivere og myndigheder. Foreningen udgiver 10 gange årligt Tidsskrift for Dansk Fåreavl. De 10 distrikter i foreningen arrangerer kurser og møder for nystartede og erfarne fåreavlere. Nyttige telefonnumre Landsforeningen Dansk Fåreavl Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Konsulent Bjarne Hansen Konsulent Jens Chr. Skov RYK Registrering og Ydelseskontrol RYK Syd RYK Øst RYK Midt-Vest RYK Nord RYK Skejby Billundvej Vojens Ringkøbingvej Varde Ingemannsvej Slagelse Borregårdsvej Holstebro Hobrovej Ålborg SV Udkærsvej Århus N Tlf Fax Tlf Fax Tlf Fax Tlf Fax Tlf Fax Tlf Fax Godt i gang med får

15 Huskeliste Køb ikke sundhedsproblemer Tjek sælgerbesætningens sundhedsstatus (M3) Få oplyst, hvordan dyrene hidtil har været fodret, og tjek, at de har normal tilvækst Tjek, at dyret går godt på benene, og at klovene er velplejede Tjek, at yveret er velophængt med ens kirtelstørrelse uden knuder Tjek, at begge testikler er faldet ned i pungen Tjek, at dyret ikke har over- eller underbid Tjek, om dyret og dets familie har god frugtbarhed Spørg, hvilken ormekur der har været givet sidst. Aftal behandling Bliv forsikret om, at besætningen ikke har sygdommene orf (læbeskurv), skab, ondartet klovsyge, resistens over for ormemidler eller er plaget af andre sygdomme Sørg for, at sammenkøbte dyr har fået samme vaccinationer. Lav karantæne ved køb af dyr fra flere besætninger Skriv kontrakt med sælger om det aftalte. Køb gode, identificerede avlsdyr Se hovedbogsblad med indekser på dyr, der skal købes og få hovedbogsbladet med ved køb Kontroller, at øremærket svarer til nummeret på hovedbogsbladet Se på flere besætninger, inden du beslutter dig for køb. Start forberedelserne i god tid Hav stalde, fodring og folde klar, inden dyrene kommer hjem. Hold sundhed og avlsmål ved lige Vær med i Maedi-Visna/CAE-sundhedsprogrammet og Fåreregistreringen Meld dig ind i Landsforeningen Dansk Fåreavl. Godt Godt i gang i gang med med får får 15 15

16 Landsforeningen for Dansk Fåreavl Axelborg 4A, 4. sal, 1620 København V Tlf , faareavl@sheep.dk Nyhedsmail Du kan tilmelde dig tjenesten, der sender dig en nyhedsmail, når der bliver lagt nyt om får (og geder) på LandbrugsInfo. Tilmeld dig på: Under emnet Kvæg finder du Får og Geder, som du vinger af. I bunden af siden skal du trykke på OK. Du får en nyhedsmail, når du er registeret. Dansk Fåreavl har samme tjeneste. Se mere på Læs mere Flere gode lam Lineær kåring Vurder fårenes huld Orm hos får og geder Fokus på: Fåreregistrering Regelsæt for det frivillige Maedi-Visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Økologiske Får og Geder Dansk Kvæg udseender Tal om får og geder Nyt om får og geder (seks gange årligt) Landsforeningen Dansk Fåreavl udsender Tidsskrift for Dansk Fåreavl (10 gange årligt) Landsforeningen Dansk Fåreavl har udgivet fire særnumre i juni 2005: Fåreracer Etablering af fårebesætning Natur- og landskabspleje Staldindretning. April 2007 Tekst: Lene Marcussen Stolberg Design: Inger Camilla Fabricius Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier og Dansk Kvæg Grafik: Christian E. Christensen Tryk: GP Tryk Oplag: 1.000