KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG"

Transkript

1 KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Inge Haunstrup Clemmensen Katrine Hedengran Nedergaard Hans Henrik Storm KRÆFTENS BEKÆMPELSE FADL S FORLAG

2 KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Forfattere: Overlæge Inge Haunstrup Clemmensen Stud. med. Katrine Hedengran Nedergaard Overlæge Hans Henrik Storm Layout: Carsten Schiøler Tryk: AKA-print A/S ISBN: Bogen er udgivet, trykt og distribueret med støtte fra Aktivitetspuljen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, tips- og lottomidler og Kræftens Bekæmpelse Kopiering tilladt med præcis kildeangivelse Bogen kan købes via og boghandlerne i Danmark. Bogen kan også downloades som pdf-fil på

3 FORORD Denne publikation er en samlet præsentation af de fleste kræftsygdomme i Danmark. Hver sygdom beskrives med væsentlige statistiske data om sygdommens udbredelse samt meget korte beskrivelser af den aktuelle viden om årsagsforhold, diagnose og behandling. Bogen giver et samlet overblik over kræftsygdommenes udbredelse i Danmark i dag og over tid og mulighed for at sammenligne de enkelte kræftformer. Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker, journalister og studerende, der ønsker kort og præcis information om kræft i Danmark. Patienter og pårørende kan have større glæde af at læse om de enkelte kræftsygdomme på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside eller i Kræftens Bekæmpelses sygdomspjecer, men kan bruge bogen til at sætte tal på kræftsygdommene. Selv om den enkelte kræftsygdom er sjælden får hver tredje dansker kræft og hver fjerde dør af kræft. en af kræft stiger stadig, men dødeligheden af kræft er ikke stigende. Det skyldes for en stor del den indsats, der er gjort for at forbedre behandlingen. Det er vigtigt, at der fremover gøres en lige så stor indsats for at forebygge de mange nye kræfttilfælde i at opstå. Tobak alene er skyld i en tredjedel af alle kræftdødsfald. Årligt dør danskere af tobaksrelaterede sygdomme. Inge Haunstrup Clemmensen Katrine Hedengran Nedergaard Hans Henrik Storm Kræftens Bekæmpelse September KRÆFT I DANMARK

4

5 INDHOLD Alle kræftformer og forklaring til tabeller og kurver Kræftformernes hyppighed De ti hyppigste kræftformer Kræftforebyggelse Kostråd Læbe Tunge 8 Spytkirtel Mundhule Svælg Spiserør Mavesæk 8 Tyndtarm Tyktarm Endetarm Lever Galdeblære 7 Bugspytkirtel Næse og bihuler Strubehoved Lunge Lungehinde 8 Bryst Livmoderhals Livmoder Æggestok Prostata 8 Testikel Nyre Urinblære Modermærke Hudkræft 8 Øje 7 Hjerne/CNS 7 Skjoldbruskkirtel 7 Knogle 7 Bindevævet 78 Non-Hodgkin 8 Hodgkin 8 Myelomatose 8 Leukæmi 8 Kronisk myeloid leukæmi 88 Akut myeloid leukæmi 89 Kronisk lymfatisk leukæmi 9 Akut lymfatisk leukæmi 9 Klassifikation 9 Ordforklaring 9 Referencer 9 KRÆFT I DANMARK

6 ALLE KRÆFTFORMER OG FORKLARING TIL TABELLER OG KURVER De enkelte kræftsygdomme præsenteres hver for sig på standardiseret vis. Som eksempel præsenteres her alle kræftsygdomme under et. Her angives også kilden til de enkelte tal. STATISTIK Alle Kræftformer Alle kræftformer med undtagelse af hudkræft Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens Procent af alle kræftformer % % 8,7% 8,% Ratio mænd/kvinder,, crude, 9,, 9, aldersstandardiseret 9,, 8,9 8, Risiko kumuleret - år, 9,,, kumuleret -7 år,, 8, 7,8 Overlevelse observeret år 8% 7% relativ år % 9% observeret år % % relativ år 9% % observeret år 9% % relativ år % % TABELLER ANTAL TILFÆLDE PR. ÅR 99- Det gennemsnitlige antal nye tilfælde af den pågældende kræftform i Danmark per år 99-. Som det ses, var der knap nye kræfttilfælde om året hos mænd og næsten hos kvinder i denne periode. Datakilde: NORDCAN DØDSFALD PR. ÅR 99- Det gennemsnitlige antal dødsfald ifølge dødsattesterne af den pågældende kræftform i Danmark per år i perioden 99-. Der var 7 7 mænd og 7 kvinder, der døde af kræft om året. Datakilde: NORDCAN ANTAL TILFÆLDE I var der nye tilfælde hos mænd og 7 8 nye tilfælde hos kvinder. Kilde: Cancer incidens i Danmark PRÆVALENSEN Prævalensen for kræft er opgjort som det antal personer, der har fået diagnosen kræft og som er i live en given dato. Her er datoen sat til.. Dvs. 8 9 mænd og kvinder var i live med diagnosen kræft den.. Det kan omregnes til hvor mange danskere, der levede med kræft den.. Det gjorde, % af danske mænd og,8 % af danske kvinder. Hvis hudkræft ikke regnes med, havde, % af mændene og,8 % af kvinderne en kræftdiagnose. Datakilde: Cancer incidens i Danmark PROCENT AF ALLE KRÆFTFORMER % af alle kræftformer: Dette tal angiver den procentdeldel, som den pågældende kræftform udgør af alle kræfttilfældene i Danmark 99- udregnet udfra totaltallet (inkl. hudkræft). Her, for alle kræftformer under et er den selvfølgelig %. Datakilde: Beregnet efter tilfælde for perioden 99- for den enkelte kræftform og total tallet fra NORDCAN KRÆFT I DANMARK

7 RATIO MÆND/KVINDER Dette tal angiver forholdet mellem de aldersstandardiserede rater (se nedenfor) for mænd og kvinder. Er ratio større end er sygdommen hyppigere hos mænd, er den mindre end er den hyppigere hos kvinder. For kræftformer, der kun forekommer hos et køn, er dette tal uden mening og ikke angivet. Samlet for alle kræftformer er ratioen, dvs. at kræftforekomsten samlet er stort set lige stor for mænd og kvinder, når man har taget højde for antallet af mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper i Danmark. Som det ses, er der totalt flere kvinder end mænd, der får kræft ( 97 kvinder og 7 mænd) og ligeså per hundredetusinde hhv. kvinder og mænd, 9 kvinder versus mænd. Datakilde: Beregnet efter aldersstandardiseret incidens for den enkelte kræftform og total tallet fra NORDCAN FOREKOMST CRUDE (CRUDE INCIDENS) Det gennemsnitlige antal tilfælde per år per indbyggere i Danmark 99-. Tallet for alle kræftformer viser, at blandt mænd og kvinder fik henholdsvis mænd og 9 kvinder diagnosen kræft om året. Datakilde: NORDCAN FOREKOMST ALDERSSTANDARDISERET (ALDERSSTANDARDISERET INCIDENS (WSP)) Aldersstandardiseret med World Standard Population (WSP). Dvs. korrigeret for forskel i aldersfordelingen i Danmark og en fiktiv verdensbefolkning. Kræftforekomsten i de enkelte -års aldersgrupper (den aldersspecifikke incidens) vægtes i henhold til den andel disse udgør i en fiktiv verdensbefolkning (WSP) før den samlede incidens for befolkningen udregnes. Standardisering er nødvendig for at kunne sammenligne data fra forskellige lande, idet aldersfordelingen i de enkelte befolkninger ikke er ens. Standardisering er også nødvendig for at kunne sammenligne data fra samme land over en årrække, hvor aldersfordelingen ændrer sig, eller hvor man ønsker at sammenligne forekomsten hos de køn. Som det ses er den aldersstandardiserede incidens lavere end crude incidens, henholdsvis 9 og for mænd og og 9 for kvinder. Dette skyldes, at World Standard Population er yngre end den danske befolkning. Kræft er en sygdom, hvor forekomsten stiger med alderen (se figur for aldersspecifik incidens), og da ældre ikke har så stor vægt som yngre i standardbefolkningen, bliver konsekvensen en lavere incidens, når der foretages standardisering efter verdensbefolkningen. Datakilde: NORDCAN KUMULERET RISIKO Sandsynligheden for at få den pågældende kræftsygdom inden den angivne alder, givet overlevelse til denne alder. Den kumulerede risiko beregnes som -exp(-kumulativ rate). WORLD STANDARD POPULATION Aldersgruppe Vægt - år % -9 år % - år 9% -9 år 9% - år 8% -9 år 8% - år % -9 år % - år % -9 år % - år % -9 år % - år % -9 år % 7-7 år % 7-79 år % 8-8 år,% 8+ år,% KUMULERET RISIKO - ÅR Den forventede procentdel af den danske befolkning, som vil få sygdommen, hvis de lever til de bliver og under den forudsætning, at incidensen er uændret. Datakilde: Cancerregisteret 9- KUMULERET RISIKO -7 ÅR Den forventede procentdel af den danske befolkning, som vil få sygdommen, hvis de lever til de bliver 7 og under den forudsætning, at incidensen er uændret. Datakilde: Cancerregisteret 9- Disse tal angiver sandsynligheden for at henholdsvis en -årig og en 7-årig har pådraget sig den pågældende kræftform. Tallene er beregnede og forudsætter, at kræftforekomsten er uændret i forhold til den periode (99-) hvorfra de grundlæggende tal er opgjort. Det forudsætter også, at der ikke er andre dødsårsager. Den kumulerede risiko for at få kræft, inden man fylder år, er % for mænd og 9% for kvinder, mens risikoen for at få kræft, inden man fylder 7 år, er % for mænd og % for kvinder. Datakilde: Cancerregisteret 9- KRÆFT I DANMARK 7

8 ALLE KRÆFTFORMER OG FORKLARING TIL TABELLER OG KURVER FOREKOMST 9- ALLE KRÆFTFORMER DØDELIGHED 97- ALLE KRÆFTFORMER år år OVERLEVELSE OBSERVERET Også kaldet den absolutte overlevelse. Tallene angiver den procentdel af kræftpatienterne, der var i live hhv., og år efter de havde fået stillet kræftdiagnosen. Tallene refererer til patienter diagnosticeret første gang i hhv for -års overlevelse, 99-9 for -års overlevelse og 98-9 for -års overlevelse. Der er for mange kræftsygdomme forskel på overlevelsen for yngre og ældre patienter, og for hvor udbredt sygdommen er på diagnosetidspunktet. Tallene er ikke korrigeret for dødelighed af anden årsag end kræft, dvs. dødsfald grundet alderdom, anden sygdom end kræft og ulykker indgår i disse tal. Datakilde: Overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 98 til 997 og fulgt til år tabeller OVERLEVELSE RELATIV Ved udregningen af den relative overlevelse korrigeres antallet af dødsfald blandt kræftpatienterne for de dødsfald, man skulle forvente i befolkningen. Den relative overlevelse er beregnet ved at dividere den observerede overlevelsesrate med den forventede. Som ovenfor er beregningsgrundlaget et gennemsnit af overlevelsen efter kræft for alle aldersgrupper med en diagnose stillet i 99-97, 99-9 og 98-9 for hhv., og års relativ overlevelse. Ved ganske få kræftsygdomme vil den relative overlevelse overstige %. Det skyldes, at personer med disse kræftformer som gruppe har bedre overlevelse end normalbefolkningen. Datakilde: Overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 98 til 997 og fulgt til år tabeller KURVER FOREKOMST 9- Aldersstandardiserede (WSP) incidens rater for Danmark 9-. Dvs. forekomst af nye kræfttilfælde anmeldt til Cancerregistret, korrigeret for forskelle i alderssammensætningen gennem årene. Datakilde: Cancerregistret 9- DØDELIGHED 97- Aldersstandardiserede (WSP) mortalitets rater for Danmark 97-. Dvs. dødelighed af kræft indberettet fra dødsattester, korrigeret for forskelle i alderssammensætningen gennem årene. Der vil altid være forskelle mellem forekomst og dødelighed, da diagnosen ofte stilles et andet kalenderår end døden indtræder og patienten har en anden alder ved død end ved diagnose. Desuden behøver sygdommen ikke være registreret som dødsårsag på dødsattesten. Datakilde: NORDCAN Der findes for hver kræftform sæt kurver, der beskriver udviklingen i den aldersstandardiserede forekomst (incidens) og dødelighed (mortalitet) over tid. Kræftforekomsten er registreret i Cancerregisteret siden 9, mens organspecifik dødelighed på dødsattesterne er mangelfuldt registreret indtil 9 og først medtaget fra 97 i denne bog. Tallene er aldersstandardiseret med World Standard Population. Dvs. korrigeret for forskel i aldersfordelingen i Danmark og en fiktiv verdensbefolkning. Herved kan tallene fra en årrække, hvor aldersfordelingen har ændret sig sammenlignes. Ligeledes er det muligt at foretage en sammenligning mellem kønnene. De anførte årstal er midteråret for de års intervaller tallene opgøres i. Som det ses, er der en fortsat betydelig tilvækst i antallet af 8 KRÆFT I DANMARK

9 kræfttilfælde for både mænd og kvinder, selv når der som her, er korrigeret for befolkningssammensætningen over tid. en har været stagnerende siden firserne og med en tendens til et fald for mændene. FOREKOMST OG DØDELIGHED (aldersspecifik incidens og mortalitet) for mænd og kvinder Antal nye tilfælde og antal dødsfald divideret med antal personår i hver aldersgruppe per danskere for -års aldersgrupper af mænd og kvinder i Danmark i perioden 99-. Aldersgruppen 8 år indeholder alle over 8. Datakilde: NORDCAN (leukæmier, Cancerregistret 9-) Den aldersspecifikke forekomst og dødelighed indenfor et givet år er ikke nødvendigvis sammenhængende. Der kan gå adskillige år mellem kræftdiagnosen og døden. Dette betyder foruden en tidsmæssig forskydning mellem diagnose og død, at patienten er ældre, det alene kan skabe en kunstig forskel mellem forekomst og dødelighed. Kræftpatienten behøver yderligere ikke at dø af kræft. Normalt vil forekomsten overstige dødeligheden, men for nogle organer kan man se, at dødeligheden overstiger forekomsten i enkelte aldersgrupper. Umiddelbart ligner det en umulighed, men kan f.eks. skyldes, at forekomsten er højere iblandt yngre, der kombineret med en god overlevelse vil medføre et forskudt toppunkt mod ældre for dødelighedskurven. Fænomenet ses ligeledes ved kræftformer, hvor forekomsten er faldende over tid (kræft i maven), og ved kræftformer hvor kræftdødsårsagen i cancerregisteret ofte bliver revideret til en anden diagnose f.eks. kræftdødsårsag ventrikelcancer, men anmeldt i Cancerregisteret som oesophaguscancer. Endelig ses dødeligheden at overstige forekomsten ved kræft i organer, hvor der ofte metastaserer til som lever og MÆND 99- ALLE KRÆFTFORMER UNDTAGEN HUDKRÆFT Alder KVINDER 99- ALLE KRÆFTFORMER UNDTAGEN HUDKRÆFT Alder KRÆFT I DANMARK 9

10 ALLE KRÆFTFORMER OG FORKLARING TIL TABELLER OG KURVER lunger; her skyldes det, at dødsattesten (fejlagtigt) har angivet kræftformen som det organ metastaserne er i (f.eks. død af leverkræft) i modsætning til Cancerregisteret, hvor kræftsygdommen angives til det organ, hvor kræftsygdommen udgår fra (f.eks. bryst). INTERNATIONAL VARIATION Aldersstandardiseret incidens i en periode midt i 99'erne anført for det land cancerregisteret ligger i. Datakilde: Cancer Incidence in Five Continents Vol. VIII Cancerregistrering, der dækker en hel nation, findes kun få steder. Mange lande har i stedet regionale cancerregistre, og der kan være store forskelle i kræftforekomsten fra region til region. Fra lande med flere registre har vi valgt de registre med det største befolkningsgrundlag, og kun registre med et befolkningsgrundlag på over en million indbyggere er medtaget. Der er udvalgt lande med skyldig hensyntagen til repræsentation fra de fleste verdensdele, men desværre findes der ingen registrering af betydning i Afrika. Forskelle i fordelingen af alle kræftformer under et, er ikke så meningsfyldt som forskelle observeret for de enkelte former. Mange hypoteser om betydningen af f.eks. kostfaktorer, miljøfaktorer etc. for kræftforekomster udspringer af studiet af internationale forskelle. INTERNATIONAL VARIATION ALLE KRÆFTFORMER DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA DE UDVALGTE CANCERREGISTRE Land Navn på register Befolkning År Australien New South Wales Brasilien Goiânia Canada Canada Costa Rica Costa Rica Danmark Danmark Estland Estonia Filippinerne Phillippines, Rizal Hviderusland Belarus Indien India, Delhi Israel Israel Japan Osaka Prefecture Kina China, Shanghai New Zealand New Zealand Norge Norway Polen Poland, Warsaw City Puerto Rico USA, Puerto Rico Slovakiet Slovakia Sverige Sweden Schweiz Zürich Tjekkiet Czech Republic Tyskland Saarland UK UK, England USA USA, SEER Datakilde: Cancer Incidence in Five Continents Vol. VIII KRÆFT I DANMARK

11 ALLE KRÆFTFORMER OG FORKLARING TIL TEKST FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Faktorer som sikkert eller med meget stor sandsynlighed øger risikoen. Ingen af de nævnte faktorer er eneårsag. Hvis der er nævnt flere faktorer, kan disse ikke ligestilles. Det er vigtigt at understrege at de fleste risikofaktorer har lang latenstid (-- år). FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Faktorer som sandsynligvis øger risikoen, men hvor kun en enkelt eller få undersøgelser peger på risikoen, eller risikoen endnu kun er teoretisk, eller hvor flere undersøgelser ikke peger entydigt i samme retning. BESKYTTENDE FAKTORER Faktorer der sikkert eller med meget stor sandsynlighed beskytter mod sygdommen. HVEM HAR ØGET RISIKO? Oplysninger under dette punkt stammer fra undersøgelser, der har vist, at en afgrænset gruppe har øget risiko. Det kan være en erhvervsgruppe, personer med særlig levevis eller særlige fysiske karakteristika m.v. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Alle nævnte symptomer kan have anden årsag, og sygdommen kan have andre symptomer end de der nævnes. DIAGNOSE De mest anvendte undersøgelser til at stille en sikker diagnose. BEHANDLING De i øjeblikket mest anvendte behandlingsformer; enten enkeltvis eller i kombination (palliativ behandling medtaget). PROGNOSE Kræft er en alvorlig sygdom, og udfra det skal prognosen vurderes. Overlevelsen bedømmes som virkelig god, når fem års overlevelsen er mellem 9 og %, meget god mellem 7 og 9%, god mellem og 7%, rimelig god mellem og %, ikke god mellem og %, dårlig mellem og % og meget dårlig under %. FOREBYGGELSE Her anføres enkle praktiske råd til at forebygge sygdommen. SCREENING Screening for at opspore sygdomme så tidligt som muligt er aktuel, hvis sygdommen er et vigtigt sundhedsproblem, hvis der findes en egnet test eller undersøgelsesmetode, hvis der findes en acceptabel behandling, hvis sygdommen findes på et tidspunkt, hvor behandlingen er mere effektiv (eller endnu kun er et forstadie) og hvis omkostningerne står i et rimeligt forhold til sundhedsvæsenets øvrige udgifter. Ingen egnede metoder kan dække over, at et eller flere af disse punkter ikke er opfyldt. KRÆFT I DANMARK

12 KRÆFTFORMERNES HYPPIGHED I DANMARK 99- KVINDER Aldersstandardiseret rate pr.. Bryst 8,, Hud,7, Lunge, 7,9 Tyktarm 8,8, Modermærke,7,8 Ovarie,7 9,7 Hjerne/CNS,8,77 Livmoder,,8 Livmoderhals,9,9 Endetarm,9, Urinblære 8,7,9 Non-Hodgkin 7,9, Bugspytkirtel,, Nyre,7, Akut leukæmi,88,97 Mave,9,7 Kronisk leukæmi,7, Skjoldbruskkirtel,8, Andre kvindelige kønsorganer,,8 Myelomatose,, Lever,89, Spiserør,8,8 Bløddele,7, Hodgkin,, Galdeblære,, Svælg,, Mund,, Strubehoved,,7 Øje,9, Livmoder ikke specificeret,79,99 Tunge,7, Knogle,,7 Tyndtarm,7,9 Næse og bihuler,9, Spytkirtler,8, Læbe,, Lungehinde,9,8 MÆND Aldersstandardiseret rate pr.. Hud,9, Lunge 7,, Prostata,7 9,8 Urinblære 9, 9, Tyktarm,,8 Endetarm 7, 7,9 Hjerne/CNS,8,7 Modermærke,,7 Non-Hodgkin,,97 Testikel 9,, Bugspytkirtel 7,9 7,98 Nyre 7,,8 Mave 7,, Kronisk leukæmi,,9 Spiserør,, Strubehoved,7,8 Akut leukæmi,,7 Svælg,9, Lever,8,9 Myelomatose,9, Mund,7,7 Hodgkin,, Bløddele,,7 Tunge,88,8 Lungehinde,7,7 Læbe,7,9 Galdeblære,,9 Skjoldbruskkirtel,, Andre mandlige kønsorganer,,9 Øje,, Næse og bihuler,9, Knogle,9, Tyndtarm,7, Spytkirtel,7,9 Bryst,9,9 Opmærksomheden henledes på at følgende kræftformer fra listen ikke er medtaget i bogen: andre kvindelige kønsorganer (ICD C-, C7,79), livmoder ikke specificeret (ICD C-+C8), bløddele (ICD C7+C,) og andre mandlige kønsorganer (ICD C+C). De er ikke medtaget på grund af den sjældne forekomst, eller fordi de er vanskelig klassificerbare. Kilde: NORDCAN KRÆFT I DANMARK

13 DE TI HYPPIGSTE KRÆFTFORMER MÆND ALLE NYE TILFÆLDE Hud Lunge Prostata Tyktarm Urinblære Endetarm Modermærke Hjerne/CNS Leukæmi Nyre KVINDER ALLE NYE TILFÆLDE Bryst Hud Lunge Tyktarm Livmoder Æggestok Modermærke Hjerne/CNS Endetarm Urinblære KRÆFT I DANMARK

14 KRÆFTFOREBYGGELSE Antallet af nye kræfttilfælde er steget fra godt 9 i midten af 9'erne til over ved årtusindskiftet, altså mere end en tredobling af nye tilfælde. Tager man forbehold for ændringer i alderssammensætningen (aldersstandardiserede tal) er dødeligheden faldet for mænd og ikke steget for kvinder siden firserne, mens forekomst er steget med over 8% for mænd og mere end 8% for kvinder i samme periode. Så selvom forekomsten af kræft stadig stiger stærkt, er dødeligheden af kræft ikke stigende. Forebyggelsen må intensiveres, hvis stigningen i kræft skal stoppe. Mange former for kræft opstår, uden at vi kender årsagen. Derfor ved vi heller ikke, hvordan de kan forebygges. Der er imidlertid en række kræftformer, hvor der er fundet årsagssammenhænge, som kan forebygges. I den sidste fem års periode døde 887 danskere af lungekræft - det er % af alle kræftdødsfald. Lungekræft er den kræftform flest danskere dør af paradoksalt fordi lungekræft effektivt kan forebygges. I tabellen er listet nogle af de bedst undersøgte kræftfaktorer, som vi i forebyggelsesøjemed kan ændre på, og det er angivet hvor mange kræfttilfælde, der skønnes at kunne være undgået år i Danmark. Udover de i tabellen nævnte faktorer er kost og fysisk aktivitet kendte forebyggelsesfaktorer. Der kan der forebygges kræft ved at spise mere frugt og grønt og mindre animalsk fedt, men der er ikke sat tal på forebyggelsespotentialet for kost. Fysisk aktivitet potentialet skønnes at være 7 (beregnet fra ætiologisk fraktioner fra IARC Weight Control and Physical Activity). Årsag Hvis. Antal der kan forebygges Tobak Hvis rygning ophørte Sol* Ved hensigtsmæssig beskyttelse mod solens stråler 9 Infektioner Hvis infektioner med HPV og Helicobacter pylori forebygges eller behandles Alkohol ** Hvis et overforbrug af alkohol ophørte Arbejdsmiljø Hvis udsættelse for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen ophørte 7 Ioniserende stråling Hvis udsættelse for ioniserende stråling ophørte 7 Svær overvægt Hvis svær overvægt kunne undgås * kun modermærke ** tilfælde fra spiserør, mundhule, lever, svælg, strube kilde: Avoidable cancers in the Nordic countries + tilfælde fra brystkræft beregnet fra ætiologisk fraktion fra European Code Against Cancer Kilde: Avoidable cancers in the Nordic countries KRÆFT I DANMARK

15 HVAD KAN DU SELV GØRE? RYGNING Lad være med at ryge. Hvis du ryger, så hold op. Hvis du ikke kan holde op, så undgå at ryge indendørs. Undgå at opholde dig i rum, hvor der ryges eller har været røget. FEDME Undgå at blive fed. Hold normalvægten. FYSISK AKTIVITET Vær fysisk aktiv hver dag. FRUGT OG GRØNT Spis forskellige slags frugt og grønt hver dag. Spis mindst seks portioner frugt og grønt om dagen. Begræns dit forbrug af madvarer, som indeholder animalsk fedt. ALKOHOL Begræns dit forbrug af alkohol. Som mand bør du ikke drikke mere end to genstande om dagen. Som kvinde bør du ikke drikke mere end en genstand om dagen - det gælder både vin, øl og spiritus. SOLDYRKNING Undgå overdreven soldyrkning. Det er særlig vigtigt at beskytte børn og unge mod solen samt mennesker med sart hud. SIKKERHEDS- OG HELBREDSINSTRUKTIONER Følg sikkerheds- og helbredsinstruktioner på stoffer, som kan være kræftfremkaldende. Følg råd fra myndighederne om strålebeskyttelse. SCREENING Deltag i screeningstilbud HVAD KAN SAMFUNDET GØRE? Det, vi selv gør for at undgå kræft, betyder meget. Men det er ikke nok. Det er også nødvendigt, at samfundet via politikerne gør en indsats for at forebygge kræft. STRENGERE REGLER OMKRING KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER Indfør strenge regler for at forebygge enhver form for omgang med kræftfremkaldende stoffer herunder passiv røg. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT bør tilbydes screening for livmoderhalskræft fra de er til de er 9 år. Screeningstilbuddet skal være i overensstemmelse med European Guidelines for Quality Assurance in Cervical Screening. SCREENING FOR BRYSTKRÆFT bør tilbydes screening for brystkræft (mammografiscreening) fra de er år. Screeningstilbuddet skal være i overensstemmelse med European Guidelines for Quality Assurance in Mammography. SCREENING FOR TARMKRÆFT Såvel mænd som kvinder bør tilbydes screening for tyk- og endetarmskræft fra -års alderen. Der bør udarbejdes retningslinjer for screeningsprogrammet. VACCINATION Alle bør tilbydes vaccination for leversygdommen Hepatitis B. Kilde: European Code Against Cancer. Overstående råd er udarbejdet af europæiske kræftforskere og tilpasset danske forhold. KOSTRÅDENE Spis frugt og grønt om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst minutter om dagen Kilde: Fødevarestyrelsen KRÆFT I DANMARK

16 LÆBEKRÆFT CANCER LABII ORIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde Prævalens Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,8,9 aldersstandardiseret,7, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 9% % relativ år 99% % observeret år 7% 79% relativ år 99% 99% observeret år 8% 7% relativ år 9% 9% FOREKOMST Ikke hyppig hos mænd og sjælden hos kvinder. Sjældent forekommende før års alderen. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Uændret for kvinder, faldende tendens for mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få læbekræft. DØDELIGHED Den lave dødelighed afspejler den gode prognose. INTERNATIONAL VARIATION Høje rater i Australien og Hviderusland. Lave rater i Asien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Sollys Tobaksrygning HVEM HAR ØGET RISIKO? Personer med udendørserhverv Rygere SCREENING Ingen organiseret. Området tilgængeligt for selvinspektion. FOREKOMST 9- LÆBEKRÆFT DØDELIGHED 97- LÆBEKRÆFT år år LÆBEKRÆFT

17 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Knude eller sår, der ikke viser tydelig helingstendens efter dage. MÆND 99- LÆBEKRÆFT DIAGNOSE Biopsi BEHANDLING Operation Strålebehandling PROGNOSE Meget god. Den observerede overlevelse efter år er over 7% for både mænd og kvinder, og den relative overlevelse er 99%. FOREBYGGELSE Undgå tobak og beskyt læberne mod solen Alder KVINDER 99- LÆBEKRÆFT Alder INTERNATIONAL VARIATION LÆBEKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA LÆBEKRÆFT 7

18 TUNGEKRÆFT CANCER LINGUAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde 7 Prævalens 8 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder,7 crude,7, aldersstandardiseret,9,7 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 7% % relativ år 9% 7% observere år % 7% relativ år 8% % observeret år % 9% relativ år % % FOREKOMST Tungecancer er en sjælden kræftform hos både mænd og kvinder. Der er få tilfælde før års alderen, men forekomsten stiger herefter. UDVIKLING OVER TID en har været stigende siden 9, især blandt mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få kræft i tungen. DØDELIGHED en fulgte tidligere forekomsten, men det ser ud til at dødeligheden stagnerer for den sidste fem års periode, mens forekomsten fortsat stiger. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning Stort alkoholforbrug Røgfri tobak HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere FOREKOMST 9- TUNGEKRÆFT DØDELIGHED 97- TUNGEKRÆFT år år 8 TUNGEKRÆFT

19 SCREENING Ingen organiseret. Det er ikke undersøgt om regelmæssig undersøgelse af mundhulen forøger overlevelsen, men tidlig diagnose forbedrer prognosen væsentligt. Tungen og mundhulen bør inspiceres ved f.eks. tandlægebesøg. MÆND 99- TUNGEKRÆFT 8 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Knude eller sår på tungen, der ikke viser tydelig helingstendens efter dage. Smerter Hævede lymfeknuder på halsen Talebesvær DIAGNOSE Biopsi BEHANDLING Operation Strålebehandling PROGNOSE Ikke god Alder KVINDER 99- TUNGEKRÆFT FOREBYGGELSE Undgå tobak og stort alkoholforbrug Alder INTERNATIONAL VARIATION TUNGEKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 TUNGEKRÆFT 9

20 KRÆFT I SPYTKIRTLERNE CANCER GLANDULAE SALIVARIAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-8 Antal tilfælde Prævalens 99 9 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,9 aldersstandardiseret,8, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 8% 9% relativ år 88% 97% observeret år % % relativ år 7% % observeret år % % relativ år % 79% FOREKOMST Spytkirtelcancer er en sjælden kræftform. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en stagnerende fra 97. en er uændret. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få kræft i spytkirtlerne. DØDELIGHED en afspejler prognosen. INTERNATIONAL VARIATION Der er ikke markant international variation. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Ioniserende stråling SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Knude eller hævelse Facialisparese FOREKOMST 9- KRÆFT I SPYTKIRTLERNE DØDELIGHED 97- KRÆFT I SPYTKIRTLERNE år år KRÆFT I SPYTKIRTLERNE

21 DIAGNOSE Biopsi BEHANDLING Operation Strålebehandling PROGNOSE God. FOREBYGGELSE Undgå unødig stråling. MÆND 99- KRÆFT I SPYTKIRTLERNE Alder KVINDER 99- KRÆFT I SPYTKIRTLERNE Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I SPYTKIRTLERNE DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I SPYTKIRTLERNE

22 KRÆFT I MUNDHULEN CANCER ORIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år 99-8 Antal tilfælde 77 Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,8%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,7 aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 7% 79% relativ år 77% 8% observeret år % % relativ år % % observeret år 8% % relativ år 8% % FOREKOMST Kræft i mundhulen er ikke hyppig. Den forekommer sjældent før års alderen, men forekomsten stiger herefter med alderen. UDVIKLING OVER TID En stigende tendens, især for mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få denne cancerform. DØDELIGHED en stiger ligesom forekomsten. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst flere steder i Europa og i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning Røgfri tobak Stort alkoholforbrug Synergistisk effekt mellem tobak og alkohol FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Fejlernæring (jernmangel, A, B og C vitamin mangel) Dårlig mundhygiejne Virus FOREKOMST 9- KRÆFT I MUNDHULEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I MUNDHULEN år år KRÆFT I MUNDHULEN

23 HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere SCREENING Ingen organiseret. Det er ikke undersøgt om regelmæssig undersøgelse af mundhulen forøger overlevelsen, men tidlig diagnose forbedrer prognosen væsentligt. Tungen og mundhulen bør inspiceres ved f.eks. tandlægebesøg. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Sår eller knude som ikke viser tydelig helingstendens indenfor dage Smerter Hævede lymfeknuder på halsen DIAGNOSE Biopsi MÆND 99- KRÆFT I MUNDHULEN Alder KVINDER 99- KRÆFT I MUNDHULEN 8 BEHANDLING Operation Strålebehandling PROGNOSE Ikke god. FOREBYGGELSE Undgå tobak og stort alkoholforbrug INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I MUNDHULEN Alder DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 KRÆFT I MUNDHULEN

24 KRÆFT I SVÆLGET CANCER PHARYNGIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr år 99-8 Antal tilfælde 77 9 Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder,7 crude,7, aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % % observeret år % 9% relativ år 9% % FOREKOMST Sygdommen forekommer kun sjældent før års alderen og forekomsten stiger til års alderen for mænd og år for kvinder, men falder så. UDVIKLING OVER TID Siden halvfjerdserne har der været stigning i forekomsten, især hos mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR): Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Stigningen i forekomst og dødelighed følges indtil 99, herefter fald i dødelighed trods forsat stigning i forekomst hos mænd. Det skyldes formentligt en omsætningsfejl i databasen NORDCAN, så nogle dødsfald i svælg registreres under mund. INTERNATIONAL VARIATION følger ikke noget mønster i de forskellige verdensdele, men der er høj forekomst på Filippinerne, i Slovakiet og i Tyskland. FAKTORER DER FORØGER RISIKOEN Tobaksrygning Røgfri tobak Stort alkoholforbrug FOREKOMST 9- KRÆFT I SVÆLGET DØDELIGHED 97- KRÆFT I SVÆLGET år år KRÆFT I SVÆLGET

25 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Fejlernæring (jernmangel, A, B og C vitamin mangel) MÆND 99- KRÆFT I SVÆLGET HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere SCREENING Ingen organiseret. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Næseblødning Næseforstoppelse Hørenedsættelse Smerter (øre, svælg) Synkebesvær Hævet lymfeknude på halsen Alder KVINDER 99- KRÆFT I SVÆLGET 8 DIAGNOSE CT-scanning MR-scanning Biopsi BEHANDLING Strålebehandling Operation Kemoterapi Alder PROGNOSE Ikke god. INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I SVÆLGET FOREBYGGELSE Undgå tobak og stort alkoholforbrug. DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 7 7 KRÆFT I SVÆLGET

26 KRÆFT I SPISERØRET CANCER OESOPHAGI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år Antal tilfælde 8 Prævalens 8 Procent af alle kræftformer,7%,% Ratio mænd/kvinder, crude 9,,8 aldersstandardiseret,,8 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,7, Overlevelse observeret år % % relativ år 7% 7% observeret år % 7% relativ år % 8% observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Ikke nogen hyppig kræftform. Ses næsten ikke før års alderen. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Siden 98 er forekomsten stigende, især blandt mænd. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap en procents risiko for mænd og under en halv procents risiko for kvinder for at få kræft i spiserøret. DØDELIGHED en er næsten sammenfaldende med forekomsten grundet den meget dårlige overlevelse. INTERNATIONAL VARIATION Der er meget store geografiske variationer. Høj forekomst ses bl.a. i Kina. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Stort alkoholforbrug Tobaksrygning Synergistisk effekt mellem tobak og alkohol Ioniserende stråling Overvægt FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Varme drikke indtaget, mens temperaturen stadig er meget høj. Fejlernæring FOREKOMST 9- KRÆFT I SPISERØRET DØDELIGHED 97- KÆFT I SPISERØRET år år KRÆFT I SPISERØRET

27 Opium Infektioner (svampe, virus) FAKTORER DER BESKYTTER Frugt og grønt HVEM HAR ØGET RISIKO? Lav social klasse Rygere SCREENING Ingen egnede metoder MÆND 99- KRÆFT I SPISERØRET 8 7 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Synkebesvær Opgylpninger/opkastninger Brændende fornemmelse i spiserøret Fornemmelse af fremmedlegeme i spiserøret Smerter Hæshed Vægttab Alder KVINDER 99- KRÆFT I SPISERØRET DIAGNOSE Endoskopi med vævsprøve Endoskopisk ultralydsundersøgelse CT-skanning MR-skanning BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi PROGNOSE Meget dårlig. Omkring % er i live efter år. FOREBYGGELSE Undgå tobak og stort alkoholforbrug INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I SPISERØRET DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder 8 8 KRÆFT I SPISERØRET 7

28 KRÆFT I MAVESÆKKEN CANCER VENTRICULI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-9 Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude, 7, aldersstandardiseret 7,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,9, Overlevelse observeret år % 8% relativ år % 9% observeret år % % relativ år % % observeret år % 9% relativ år % % FOREKOMST Ventrikelcancer er blandt de hyppigste kræftformer blandt mænd og kvinder. Sygdommen er sjælden før års alderen, hvorefter forekomsten tiltager med stigende alder. UDVIKLING OVER TID en af ventrikelcancer er faldet stærkt siden 9, men er stadig en relativ hyppig sygdom. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap en procents risiko for mænd og under en halv procents risiko for, at kvinder får sygdommen. DØDELIGHED og forekomst er stort set sammenfaldende grundet den dårlige prognose. INTERNATIONAL VARIATION Den højeste forekomst findes i Japan, Kina og Korea, lavere forekomst i Vesteuropa og lavest forekomst i USA og Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Infektion med bakterien Helicobacter pylori (mavekræft forekommer næppe uden Hp infektion) Ioniserende stråling Rygning FOREKOMST 9- KRÆFT I MAVESÆKKEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I MAVESÆKKEN år år 8 KRÆFT I MAVESÆKKEN

29 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Nitrosaminer Familiær disposition Blodtype A Salt Mavepolypper FAKTORER DER BESKYTTER Frugt og grønt MÆND 99- KRÆFT I MAVESÆKKEN 8 HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med Atrofisk Gastritis Patienter med Intestinal Metaplasi Personer i lav socialgruppe Rygere SCREENING Aktuelt ingen velegnede metoder til generel screening. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Halsbrand Kvalme Blødning Smerter Træthed, vægttab, blodmangel Alder KVINDER 99- KRÆFT I MAVESÆKKEN 7 DIAGNOSE Gastroskopi med biopsi Røntgenundersøgelse med kontrast BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi PROGNOSE Dårlig, under % er i live efter år. FOREBYGGELSE Antibiotikabehandling af Helicobacter Pylori infektioner Undgå rygning INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I MAVESÆKKEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder KRÆFT I MAVESÆKKEN 9

30 KRÆFT I TYNDTARMEN CANCER INTESTINI TENUIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens 7 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,, aldersstandardiseret,8, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % % relativ år % % observeret år 7% 7% relativ år % % observeret år % % relativ år 9% % FOREKOMST Det er en sjælden sygdom. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Der er praktisk taget ikke sket nogen ændring i forekomsten over tid. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Der er ikke sket ændringer i dødeligheden. INTERNATIONAL VARIATION International variation er vanskelig at bedømme grundet cancerens sjældenhed. FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Rygning HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med Crohns sygdom Patienter med Peutz-Jeghers Syndrom Patienter med Gaardners Syndrom Patienter med FAP Patienter med Non Tropisk Sprue (coeliaki) SCREENING Ingen egnede metoder FOREKOMST 9- KRÆFT I TYNDTARMEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I TYNDTARMEN år år KRÆFT I TYNDTARMEN

31 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Smerter Træthed Vægttab Blodmangel Ileus MÆND 99- KRÆFT I TYNDTARMEN DIAGNOSE Operation Røntgenundersøgelse med dobbeltkontrast CT-scanning Alder BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi PROGNOSE Ikke god KVINDER 99- KRÆFT I TYNDTARMEN Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I TYNDTARMEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I TYNDTARMEN

32 KRÆFT I TYKTARMEN CANCER COLI STATISTIK Antal tilfælde pr. år Dødsfald pr. år Antal tilfælde Prævalens 8 7 Procent af alle kræftformer,% 7,% Ratio mænd/kvinder, crude,,8 aldersstandardiseret, 8,8 Risiko kumuleret - år,9,8 kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % % relativ år % 9% observeret år % 9% relativ år % 9% observeret år 8% % relativ år 8% % FOREKOMST Coloncancer er en hyppig kræftform både hos mænd og kvinder. Sygdommen er sjælden før år alderen, hvorefter forekomsten stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en af coloncancer har i mange år været stigende, men ser nu ud til at stagnere blandt kvinder. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er ca., % risiko for at få coloncancer. DØDELIGHED en har været stort set uændret gennem de sidste år. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst findes i Vesteuropa og Nordamerika, lavere forekomst i Østeuropa, og lav forekomst i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Familiær disposition Overvægt FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Alkohol Rygning Rødt kød (ko, svin, lam) Forarbejdet kød (pålæg) BESKYTTENDE FAKTORER Fysisk aktivitet Fibre Frugt og grønt FOREKOMST 9- KRÆFT I TYKTARMEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I TYKTARMEN år år KRÆFT I TYKTARMEN

33 HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med (FAP) Familier med sjældne arvelige sydomme SCREENING Aktuelt gennemføres flere undersøgelser for at belyse effekten af en simpel kemisk undersøgelse for blod i afføringen, evt. efterfulgt af kikkert eller røntgenundersøgelse af tarmen. MÆND 99- KRÆFT I TYKTARMEN SYMPTOMER, SOM BØR FORANLEDIGE NÆRMERE UNDERSØGELSE Ændrede afføringsvaner (bl.a. skiftende hård og løs afføring) i mere end to uger Blod og/eller slim Ubehag og/eller smerter i abdomen Fordøjelsesbesvær Træthed, vægttab, blodmangel, feber Ileus DIAGNOSE Koloskopi med biopsi (Røntgenundersøgelse med dobbeltkontrast) Alder KVINDER 99- KRÆFT I TYKTARMEN BEHANDLING Operation Kemoterapi (Strålebehandling) PROGNOSE Afhænger af størrelse og udbredelse. Den observerede års overlevelse er under % og den relative under %. FOREBYGGELSE Følg de officielle kostråd, se side INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I TYKTARMEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA Alder KRÆFT I TYKTARMEN

34 KRÆFT I ENDETARMEN CANCER RECTI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-7 Dødsfald pr. år Antal tilfælde 8 97 Prævalens 9 Procent af alle kræftformer,%,9% Ratio mænd/kvinder, crude 8,8, aldersstandardiseret 7,, Risiko kumuleret - år,9, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 8% 7% relativ år 7% 7% observeret år % 9% relativ år % 8% observeret år 8% % relativ år % 7% FOREKOMST Rectumcancer er blandt de ti hyppigste kræftsygdomme. Sygdommen er sjælden før år alderen, hvorefter forekomsten stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Der er et svagt fald over tid i forekomsten af rectumcancer i modsætning til coloncancer, der stiger. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er knap % risiko for mænd, og ca. % risiko for at kvinder får rectumcancer. DØDELIGHED en følger forekomsten på et lavere niveau svarende til prognosen. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst findes i Nordeuropa, lavere forekomst i Nordamerika og lavest i Indien. FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Rygning HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med FAP FOREKOMST 9- KRÆFT I ENDETARMEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I ENDETARMEN år år KRÆFT I ENDETARMEN

35 SCREENING Aktuelt gennemføres flere undersøgelser for at belyse effekten af en simpel kemisk undersøgelse for blod i afføringen, evt. efterfulgt af kikkert- eller røntgenundersøgelse af tarmen. MÆND 99- KRÆFT I ENDETARMEN SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Ændrede afføringsvaner (bl.a. skiftende hård og løs afføring) i mere end to uger Blod og/eller slim Ubehag og/eller smerter ved afføring Træthed, vægttab, blodmangel, feber DIAGNOSE Rektaleksploration Sigmoideskopi Rectoskopi BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi Alder KVINDER 99- KRÆFT I ENDETARMEN 8 PROGNOSE Ikke god Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I ENDETARMEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA KRÆFT I ENDETARMEN

36 LEVERKRÆFT CANCER HEPATIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99- Antal tilfælde 8 Prævalens 97 9 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,,8 aldersstandardiseret,8,9 Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år % 9% relativ år % % observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Leverkræft er ikke hyppig. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en var stigende indtil 98, men viser nu stagnerende tendens for mænd og faldende tendens for kvinder. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få leverkræft. DØDELIGHED en har været stigende siden midt i firserne, men afspejler måske, at metastaser til leveren fejlagtigt bliver registreret som primær levercancer på dødsattesterne. INTERNATIONAL VARIATION En kræftform med meget store internationale forskelle. Høj forekomst i Asien, lav forekomst i USA og Nordeuropa. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Hepatitis B virus (HBV) Hepatitis C virus (HCV) Lever cirrose Thorotrast (radioaktivt kontrastmiddel) Faktorer i arbejdsmiljøet (vinyl chlorid monomere) Aflatoxin Rygning FOREKOMST 9- LEVERKRÆFT DØDELIGHED 97- LEVERKRÆFT år år LEVERKRÆFT

37 FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Stort alkoholforbrug Anaboliske steroider Jernophobning HVEM HAR ØGET RISIKO? Patienter med levercirrose MÆND 99- LEVERKRÆFT SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Udfyldning Tyngdefornemmelse Smerter Vægttab Feber Gulsot Kvalme Ascites Alder KVINDER 99- LEVERKRÆFT DIAGNOSE Ultralyd CT scanning Isotopscintigrafi eller angiografi BEHANDLING Operation (Leverarterieembolisering) Alder PROGNOSE Meget dårlig, kun % er i live efter år. FOREBYGGELSE Vaccination mod Hepatitis B Kontrol med faktorer i arbejdsmiljøet og med aflatoxin i fødevarer Undgå rygning og stort alkoholforbrug INTERNATIONAL VARIATION LEVERKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA LEVERKRÆFT 7

38 GALDEBLÆREKRÆFT CANCER VESICAE FELLEAE STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde 7 9 Prævalens 88 9 Procent af alle kræftforme,%,% Ratio mænd/kvinder,9 crude,,8 aldersstandardiseret,, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 9% % relativ år % % observeret år % % relativ år 8% % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Galdeblærekræft er en sjælden kræftform. Sygdommen ses sjældent før års alderen, hvorefter forekomsten stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID en var stigende indtil midten af halvfjerdserne, herefter faldende. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Faldende siden 97. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst ses i Østeuropa, lav forekomst i Vesteuropa, USA og store dele af Asien, men høj i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Galdestensfaktorer disponerer også for cancer. FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Rygning SCREENING Ingen egnede metoder. FOREKOMST 9- GALDEBLÆREKRÆFT DØDELIGHED 97- GALDEBLÆREKRÆFT år år 8 GALDEBLÆREKRÆFT

39 SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Gulsot Smerter Opkastninger MÆND 99- GALDEBLÆREKRÆFT DIAGNOSE Ultralyd CT-scanning ERCP - Endoskopisk Retrograd Cholangiopancreaticografi PTC (perkutan transhepatisk cholangiografi) Alder BEHANDLING Operation Strålebehandling Kemoterapi KVINDER 99- GALDEBLÆREKRÆFT PROGNOSE Meget dårlig. FOREBYGGELSE Følg de officielle kostråd, se side Alder INTERNATIONAL VARIATION GALDEBLÆREKRÆFT DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 GALDEBLÆREKRÆFT 9

40 KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN CANCER PANCREATIS STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99- Dødsfald pr. år 99-8 Antal tilfælde Prævalens Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder, crude,7, aldersstandardiseret 7,7, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,9,8 Overlevelse observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % % observeret år % % relativ år % % FOREKOMST Pancreascancer er forholdsvis hyppig. Ses sjældent før års alderen. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Stigende indtil 97, let fald for mænd i en årrække, men nu tendens til stagnation. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er omkring en procents risiko for at få kræft i bugspytkirtlen. DØDELIGHED Stort set sammenfaldende med forekomsten. INTERNATIONAL VARIATION Høj forekomst findes i Europa og Nordamerika, lav forekomst i Indien. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Familiær disposition Sukkersyge FAKTORER DER BESKYTTER Frugt og grønt FOREKOMST 9- KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN DØDELIGHED 97- KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN år år KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

41 HVEM HAR ØGET RISIKO? Rygere SCREENING Ingen egnede metoder. SYMPTOMER som bør foranledige nærmere undersøgelse Smerter Gulsot Træthed, vægttab Steatorrhoea DIAGNOSE Ultralyd CT-scanning MR-scanning BEHANDLING Operation Kemoterapi Strålebehandling PROGNOSE Meget dårlig, % er i live efter år. FOREBYGGELSE Undgå rygning MÆND 99- KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN Alder KVINDER 99- KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN Alder INTERNATIONAL VARIATION KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN DANMARK AUSTRALIEN BRASILIEN CANADA COSTA RICA ESTLAND FILIPPINERNE HVIDERUSLAND INDIEN ISRAEL JAPAN KINA NEW ZEALAND NORGE POLEN PUERTO RICO SLOVAKIET SVERIGE SCHWEIZ TJEKKIET TYSKLAND ENGLAND USA 8 8 KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

42 KRÆFT I NÆSE OG BIHULER CANCER CAVI NASI ET SINUUM NASI STATISTIK Antal tilfælde pr. år 99-9 Dødsfald pr. år 99-7 Antal tilfælde Prævalens 87 Procent af alle kræftformer,%,% Ratio mænd/kvinder,8 crude,,9 aldersstandardiseret,9, Risiko kumuleret - år,, kumuleret -7 år,, Overlevelse observeret år 7% 89% relativ år 77% 9% observeret år % 9% relativ år % 9% observeret år % 7% relativ år % 7% FOREKOMST Sjælden cancerform. en stiger med alderen. UDVIKLING OVER TID Ingen væsentlige ændringer over tid. LIVSTIDSRISIKO (7 ÅR) Der er under en halv procents risiko for at få sygdommen. DØDELIGHED Følger forekomsten INTERNATIONAL VARIATION Der er meget ringe international variation. FAKTORER DER ØGER RISIKOEN Tobaksrygning Ioniserende stråling (thorotrast, radium) Træstøv FAKTORER DER MULIGVIS ØGER RISIKOEN Faktorer i arbejdsmiljøet (nikkel raffinering, sennepsgas, organisk støv) Næsepolypper Formaldehyd Virus (Epstein-Barr) FOREKOMST 9- KRÆFT I NÆSE OG BIHULER DØDELIGHED 97- KRÆFT I NÆSE OG BIHULER år år KRÆFT I NÆSE OG BIHULER

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE.

Citation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE. Syddansk Universitet De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kruse, Marie; Hostenkamp, Gisela Publication date: 2016 Document version Forlagets udgivne version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet?

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? ANALYSE Januar 18 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? Og bliver forløbene gennemført inden for forløbstiderne? 13-16 Indhold Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet...

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark

Nye Kræfttilfælde i Danmark RAPPORT 2017 Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2016 Signaturforklaring:. Nul 0 Mindre end 0,5 (heltal) 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere