NORDEN 2030 FRA FOSSIL NUTID TIL SOLAR FREMTID. Læs i bladet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDEN 2030 FRA FOSSIL NUTID TIL SOLAR FREMTID. Læs i bladet"

Transkript

1 37. årgang nr NORDEN 2030 FRA FOSSIL NUTID TIL SOLAR FREMTID NORDISK FOLKRIKSDAG/FOLKEMØDE juli - 2. august NORDISK FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI Thy i Danmark Læs mere side 11 Læs i bladet Sagaen om Island i EU Af Jo Stein Moen, s. 2 Island og Den Europæiske Union Af Hjörtur J. Gudmundsson, s. 5 Kronfallet hjälper exportindustrin Af Gösta Torstensson, s. 6 Euro eller krone? Af Maria Walberg, s. 7 Kronen er altid sund fornuft Af Ditte Staun, s. 10 Truer EU nordisk velferd? Af Dag Seierstad, s. 12 Nordiske utanriksministrar har fått ei utfordring Af John Dale, s. 14 En rapport med realistiske forslag Af Jakob Buhl, s. 15 Når politikerne svigter den nordiske idé Af Leif Kajberg, s. 16

2 2 Sagaen om Island i EU Frit Norden nr I Island sier ja-folka at Norge er på vei inn i EU. I Norge sier ja-folket at Island er på vei inn i EU. Slik går dagene. Både norske og islandske EU-tilhengere bør kanskje helle kaldt vann i årene og ha is i magen, skriver Jo Stein Moen I mai 2005 besøkte jeg Island. Fantastisk øy. Karrig og goldt ikke et tre å se. Geysirer og Thingvellir, akkurat som i reklamen. Reykjavik minnet om en middels stor norsk by, men ganske mye hippere. Som nestleder i Nei til EU skulle jeg holde foredrag om Norge og EU på landsmøtet til Heimssyn, vår islandske søsterorganisasjon. Nyhetssak at Norge ikke blir med i EU.. Til min overraskelse ville islandsk riksdekkende fjernsyn ha et intervju. Med meg. Om EU. Fordi det var opplest og vedtatt på den lille øya at Norge var i ferd med å bli med i EU. Det ble ansett å ha dramatiske følger for Island. Verken øyas ja-politikere eller eksperter følte synlig behov for realitetsorientering. Litt forfjamset lot jeg meg intervjue på plassen utenfor det islandske parlamentet, der demonstranter har dominert i uke etter uke nå i Intervjuet der myten om snarlig norsk EU-medlemskap ble avlivet, ble hovedsak på islandsk dagsrevy den kvelden. Og ble viet stor plass i de to avisene i Reyjkavik. I Morgunbladid 07.mai het det at Nordmenn eru ekki a leid inn i ESB a næstu arum, og i Frettabladid to dager senere: Rikisstjørnarsamstarf um ESB er ohugsandi. Jeg er ikke noen kløpper i islandsk, men det betyr noe som Nordmennene er ikke på vei inn i EU de neste årene og Folkeavstemning om EU er lite trolig. (ESB er deres navn på EU). Det ble altså ansett som en stor nyhetssak på Island at en nordmann fortalte at Norge ikke ble med i EU. Men det er jo det samme som lenge har pågått i Norge (?!) Her later mange som om EU-saken er så godt som avgjort på Island. Generalsekretær Grethe Berget i Europabevegelsen uttalte på NRK Standpunkt 25.februar 2008 at Noen av mine kontakter på Island snakker om at de kan søke medlemskap i februar Det er selvsagt lite annet enn ønsketenkning. Ja-sidens kontakter vest i havet er ikke akkurat noe å bygge norsk utenrikspolitikk på. Målingene svinger ikke ja-sidens iver Jeg kom til å tenke på besøket på Island i forbindelse med det som skjer på øya på grunn av finanskrisen. La meg ile til med å legge til at landet denne gang synes å være nærmere EU-medlemskap enn på lenge. Skjønt jeg ville ikke gjort opp regning uten vert, var jeg norsk eller islandsk jaside. Vi har nemlig hørt det før. I årevis har den norske ja-siden langt fra ubevisst opplyst oss om at Island er på vei inn i EU. Når man ser utsagnene i sammenheng, kan man ikke unngå å se mønsteret. Norske medier i partnerskap med ja-sidens hissigste talsmenn og medgjørlige nei-folk, har i år etter år forskuttert Island i EU. For nøyaktig syv år siden var de på offensiven. Island på glid i EU-debatten, sto det i en overskrift i Dagbladet 17.januar Samme dag konstaterte lederen av Fiskebåtredernes Forbund at Hvis Island beveger seg i retning av EU-medlemskap, er det uhyre interessant for Norge og fiskerinæringa. Jens Stoltenberg sa til Bergens Tidende 17.mars 2002 at Når 91 prosent av de spurte i en meningsmåling nå svarer at Island bør søke om fullt EUmedlemskap, må vi være forberedt på at landet snart sender en søknad. Hvis Island søker om medlemskap i EU, vil det oppstå en helt ny situasjon for Norge. Da må vi tenke oss grundig om. Europeisk Ungdom er selvsagt ikke tunge å be. I deres politiske program for het det at Island signaliserer at de vil være klare for en folkeavstemning om EU innen

3 Frit Norden nr møtende debatten er antakelsen om at Island blir med i EU. Men få burde vite bedre enn norsk ja-side at det ikke automatisk er slik at et land blir med i EU, selv om det er flertall i regjeringen eller nasjonalforsamlingen og 1994 burde ha lært dem det. rimelig tid. Går Island inn i EU og ikke Norge, blir vi i enda større grad marginalisert. Drømmen holdes levende. Slik har det vært med jevne mellomrom, om lag annethvert år. Kan hende er det alvor nå. Uten at det trenger å bety norsk innlemmelse i EU. Islandssug? Hvordan er det med beredskapen på norsk nei-side? De fleste har tatt svingende målinger på Island med stor ro. Det omhyggelig planlagte svenskesuget i 1994 fungerte ikke. Ingen av argumentene mot norsk EUmedlemskap blir svekket om Island går med. Selv kjenner jeg ikke en eneste EU-motstander som noensinne har forklart sitt EU-nei med at Island er jo ikke medlem. Og trusselen om bortfall av EØS har vi hørt litt for ofte fra litt for mange eksperter. Inkludert avtalens mor, Gro, like før folkeavstemningen i Den avtalen er ingen nødhjelpsavtale EU har med sine naboer for å være grei, men i EUs egen interesse. Norske ja-folk ser det de vil se. Og mener tilsynelatende at det som mennesker på øya der ute i havet, som ble selvstendig i 1944, skulle bestemme seg for, har avgjørende innflytelse for debatten i Norge. Min uærbødige påstand er at de som kanskje særlig skulle stålsatt seg i forhold til eventuelt islandsk EU-medlemskap Noregs Fiskarlag ikke synes å være helt på banen. Fiskarlaget i beste fall har vært. tvetydige når det gjelder Island og EU. Lenge. Leder Reidar Nilsen sa til VG 19.mars 2002 at han tror Island kan få en fiskeriavtale de er i stand til å leve med. EU innser at Island er et lite land langt til havs, som er fullstendig avhengig av fiskeriene sine. De kan ha stor nytte av å bli med i EU. Ja, vel. Videre sa han at et islandsk EU-medlemskap vil skape store problemer for oss. Skulle de søke, må vi se på dette med helt nye øyne. Det kan bli for kostbart å stå på utsiden. Siden er ulike varianter over samme tema gjentatt. Gahr Støre: Ja til en møtende debatt En av Norges mest ihuga ja-folk, utenriksminister Gahr Støre, har ikke overraskende latt seg rive med av utsikten til EU-debatt på Island. I et sjeldent unyansert intervju i Dagsavisen 19.november 2008, uttalte han følgende: Det som skjer på Island kommer til å få stor betydning for norsk EU-debatt. Sammen med Norge er Island nå de eneste landene i Norden som ikke er med i EU. Da Danmark, Sverige og Finland gikk inn i EU, fikk jo dette stor betydning for Norge. Deretter lanserte Gahr Støre et interessant nyord. Han mente at Vi må ha en møtende debatt. Grunnen til det er at ingen partier kan la være å debattere hva som skjer i vårt naboland. Det er viktig på et politisk plan. Utgangspunktet for denne såkalt Island lever av fisk ikke finans Finansboblen på Island sprakk. Alle ser nå at Island ikke kan leve av spekulasjon og finansielle transaksjoner. Island lever av fiskeriressursene. Fisken for Island er det olje og gass er for Norge. Det er ikke akkurat noe ja-argument. Island hadde tre mils territorialgrense da republikken ble stiftet i Åtte år senere ble grensen utvidet til fire mil. I 1958 fikk de 12 mils territorialgrense. I 1971 ble grensen 50 mil. I 1976 ble grensen 200 mil. EU var motstander av dette. Egen utenrikstjeneste og retten til å ta selvstendige beslutninger var avgjørende. Dersom Island hadde blitt med i EU sammen med Danmark og Storbritannia, ville landet aldri fått mer enn 12 mils territorialgrense. Lederen av Nei til EU på Island er Norgesvennen, den kloke Ragnar Arnalds, landets tidligere finansminister. Man må nesten være medlem i Europabevegelsen for å ikke dele hans vurdering: Det er en selvfølge - i hvert fall for oss her på Island - at det er lettere for en minister eller parlamentsmedlem på Island å fatte beslutninger om det som berører vårt land enn det er for en konge, minister eller kommissær som sitter i København eller Brussel, London eller Berlin på kilometers avstand? Selvstendighet - retten til å fatte viktige beslutninger for seg selv og sitt land - er en uendelig ressurskilde. Vigdis Finnbogadottir om EU I 1992, under forrige EU-kamp, satt jeg på flyet mellom Oslo og Trondheim. Jeg nappet fram Braathens SAFE-magasinet På norske vinger. Der leste jeg et av de vakreste intervjuene jeg vet om. Det var med den daværende islandske presidenten, Vigdis Finnbogadottir. Hun tok kraftig til motmæle mot innlemmelse i EU. Jeg

4 4 likte budskapet hennes den gang, og enda bedre i dag. Jeg vet det følgende sitatet er i lengste laget, men i disse Island-og-EU-tider, synes jeg de passer så godt, og fikk meg simpelthen ikke til å kutte. Til glede for nye lesere: Jeg har tenkt mye på det merkelige mindreverdighetskompleks vi nordiske mennesker lider av. Vi omtaler oss selv som små nasjoner. Vi er slett ikke små! Vi har vent oss til å se det fra et økonomisk synspunkt. De store nasjonene har mer penger og våpen. Men de har til gjengjeld flere passive hoder. De betaler sin skatt, så får de militær makt og penger til å bygge palasser og Gud vet hva! Det er ikke der styrken ligger. Den ligger i troen på at en selv har noe å si og at man ikke er passiv i denne verden. Derfor har jeg tenkt lenge at de nordiske nasjonene ikke skal gå rundt omkring og si Unnskyld at jeg er til, jeg som er så liten. Vi er slett ikke små! Vi har stor indre styrke, det har vi vist gjennom våre velferdssamfunn. Det påhviler oss et ansvar overfor fremtidige generasjoner å minne hvor de kommer fra. Vi skal tenke på at vi slett ikke har det så verst hjemme hos oss selv. Ansvaret hviler, når det gjelder debatten om EU, på at vi ikke lar de unge merke at vi mangler tro på oss selv. I forelskelsen med Europa, må vi ikke glemme Norden, for det er familien vår. Vi i Norden må fortsatt ha en positiv stemme i Europa og verden. Vi skal ikke stå på Europas terskel og tigge om å få slippe inn i alt det praktfulle de har. Jeg håper virkelig at vi ikke blir så forkjølte her i det kalde nord at vi ikke kan fortsette å tale med klar røst.. Gripende godt sagt. I skrivende stund (3.februar 2009) er overskriften i VG følgende: Island på vei til EU. Det er avisens fremste EU-entusiast, Olav Versto, som dagdrømmer. Dagen før kunne Klassekampen melde at EUbobla sprakk. Målingene viste at det på ny var nei-flertall på Island. Kanskje har det endret seg igjen, siden den gang i det dette leses. Det eneste som er sikkert er at målingene vil variere på Island også framover. Frit Norden nr Hissige ja-folk og nølende nei-folk burde kanskje ha litt mer is i magen. Sagaen om Island og EU er nemlig ikke over. Jo Stein Moen, styremedlem i Nei til EU, informasjonsrådgjevar, busett i Trondheim. Nestleiar i AUF , tidlegare leiar i AUF Sør-Trøndelag. Tidlegare politisk rådgjevar i Miljøverndepartementet. Cand.mag. frå NTNU med historie og medievitskap. Nestleiar i NtEU Skitserne af det islandske landskab er af Birgit Lerstrup Frit NORDEN Redaktion: Fritt Norden, Danmark: Luise Pihl (ansvarshavende) Leif Kajberg Jakob Buhl Hanne Kock Jesper Morville Fritt Norden, Norge: John Dale Fritt Norden, Sverige: Jörgen Bengtson Gunilla Winberg Abonnement: Dkr Tryk: Toptryk, Gråsten Sidste nyt fra Island Der er stadig flertal mod at ansøge om EUmedlemskab og imod at indlede forhandlinger om medlemskab i Island. Frettablaðið skriver 11. april, at 54,4& nu er imod at ansøge, mens 45,6% er for. Det er en lille fremgang siden sidste måneds undersøgelse hvor 53,9% var imod og 46,6% var for. Undersøgelsen fandt sted 7. april. 800 personer fik stillet spørgsmålet: Bør Island ansøge om medlemskab af den europæiske union?. 77,5% af de adspurgte svarede enten ja eller nej..

5 Frit Norden nr Island og den Europæiske Union Hjörtur J. Guðmundsson om den øjeblikkelige politiske situation i Island med hensyn til EU Indledning Island har aldrig søgt om EU-medlemskab. Islands forhold til EU styres som bekendt af EØS-aftalen mellem EFTA og EU på samme måde som Norge. Island er også med i Schengen-samarbejdet. Man siger ofte, at den eneste grund til, at Island ikke er med i EU, er fiskeriet. Fiskeriet er ganske rigtigt en vigtig ressource for Island, og det er vigtigt for landet at have fuld suverænitet over denne og andre ressourcer. Islands historie er et langt vidnesbyrd om, hvor vigtig suveræniteten er for et land. Island og EU Opinionsundersøgelserne viser, at islændingene hele tiden har været delt i to nogenlunde lige store grupper, som skiftevis har taget føringen. For øjeblikket er der kun ét parti i Altinget, der går ind for EU-medlemskab. I de senere år har fem partier været repræsenteret i Altinget: Sjálfstæðisflokkurinn (Selvstændighedspartiet) - konservativt/liberalt. Grundlagt 1929 og har hele tiden været modstander af EU og alle dets forgængere. De er de hovedansvarlige for, at Island er med i EØS. Partiet er traditionelt Islands største og fik 37% af stemmerne i 2007, men har fået en stor del af skylden for det finansielle og økonomiske sammenbrud. Samfylkingin (Socialdemokratiet) blev dannet i 2000 ved sammenlægning af fire gamle partier til venstre for midten. Siden 2002 har partiet været tilhænger af at forhandle om EU-medlemskab. I 2007 fik det 27% af stemmerne. Vinstrihreyfingin (Det Grønne Venstre) er grundlagt i 1999 og har hele tiden været modstander af EU-medlemskab. Partiet fik 14 procent af stemmerne i Framsóknarflokkurinn (Fremskridtspartiet) - centrum/højre. Grundlagt I EU-sagen forsøger det at imødekomme modstridende opfattelser i partiet. I 2007 fik de 12% af stemmerne. Frjálslyndi flokkurinn (De Liberale) - socialliberalt. Stiftet Modstandere af EUs fælles fiskeripolitik. Fik 7% af stemmerne i De seneste begivenheder I kølvandet på næsten hele Islands banksektors sammenbrud i oktober 2008 gav panikken i offentligheden sig blandt andet udslag i en øget støtte til EU-medlemskab som en mulig sikker havn. Nogle af de politikere, der tidligere havde været imod, talte nu for at holde en folkeafstemning. Sjálfstæðisflokkurinn (Selvstændighedspartiet) ville i januar 2009 afholde en kongres, bl.a. med henblik på at revidere sit syn på EU-medlemskab. Det er en udbredt opfattelse, at selvstændighedspartiet ønskede at pacificere sin regeringspartner, Samfylkingin (Socialdemokratiet), som truede med ellers at opsige regeringssamarbejdet. Partiet nedsatte et internt udvalg, som skulle undersøge følgerne ag et islandsk EUmedlemskab. En meget stor andel af partiets medlemmer er stadig imod EU. Men allerede inden kongressen havde Socialdemokraterne forladt regeringssamarbejdet og dannet en mindretalsregering sammen med Det grønne Venstre. Og med støtte fra Fremskridtspartiet. Derfor udsatte Selvstændighedspartiet sin kongres til marts. Her vedtog man, at islandsk EU-medlemskab fortsat ikke var i det islandske folks interesse. Hvis spørgsmålet kommer op igen, forlanger partiet en folkeafstemning. Socialdemokraterne holdt også en kongres 27,-29, marts og kom til det resultat, at Island skulle ansøge om medlemskab og indlede optagelsesforhandlinger Det grønne Venstre besluttede på sin kongres marts, at opretholde sin modstand mod EU-medlemskab. Ligeledes, at spørgsmålet skulle afgøres ved folkeafstemning, hvis det kom op igen. Fremskridtspartiet skiftede holdning til EU-medlemskab på sin kongres i midten af januar og går nu ind for EU-medlemskab. Partiet stillede dog skrappe betingelser, herunder, at Island skulle have fuld rådighed over sine naturressourcer, herunder fiskeriet. Partiets nye formand sagde endvidere, at spørgsmålet om EU-medlemskab ikke ville være aktuelt, før den islandske økonomi var kommet sig. De Liberale bekræftede modstanden mod EU-medlemskab på en kongres marts. En urafstemning blandt medlemmerne i december 2008 resulterede i, at 525 var imod og 355 for. Konklusion I sagens natur bliver det en meget kort valgkamp op til Altingsvalget 25. april. Intet tyder på, at EU-medlemskab bliver et valgtema denne gang heller. Dog har Socialdemokraterne meddelt, at de vil lægge særlig vægt på EU-spørgsmålet, både i valgkampen og hvis partiet kommer i regering efter valget. Oversat og forkortet af Luise Hemmer Pihl. Artiklen kan læses i sin helhed på engelsk på com/ b

6 6 Kronfallet hjälper export-industrin att ta sig ur krisen GÖSTA TORSTENSSON Sedan finanskrisen bröt ut har den svenska kronan tappat i värde. De borgerliga EMU-kramarna vädrar morgonluft. På Svenska Dagbladets debattsida har den tidigare DN-medarbetaren Nils-Erik Ekstrand räknat ut att svenskar som reser utomlands får punga ut med 23 miljarder kronor till följd av den försämrade växelkursen en enorm utgift som hade varit obehövlig om Sverige valt euron som valuta när det var aktuellt. Dagens Nyheters ledarsida vill att Sverige ska ompröva folkomröstningen och att vi ska ansluta oss till EMU. Med sedvanliga alarmistiska tongångar hävdas att kronan är i en särskild strykklass, och att det är farligt att befinna sig utanför ett stort valutaområde. Stefan Carlén, förbundsekonom på Handels, anser tvärtom. Han menar att den svaga svenska kronan och sänkta råvarupriser hjälper svensk exportindustri att ta sig ur krisen. Sverige som en stor exportnation ska se en försvagning av valutan när vi har dåliga tider. Det underlättar för exportindustrin. På samma sätt förstärks valutan vid en högkonjunktur och hjälper då till att undvika en överhettning i ekonomin, säger Stefan Carlén. Han anser att en egen rörlig valuta är den främsta hjälpen i en konjunkturnedgång. Därefter kommer riksbankens räntesänkningar där vi med en egen valutan kan sänka betydligt mer än inom euroområdet. Frihet från EMU innebär naturligtvis inte att vi kan klara oss från kapitalismens instabilitet och kriser. Men det innebär att vi står bättre rustade än vi annars skulle göra, menar Stefan Carlén. En konsekvens av kronans minskade värde i förhållande till euron (och dollarn) är att det blir dyrare att åka utomlands. - Men vi får välja, antingen blir våra resor några hundralappar dyrare eller så får vi högre arbetslöshet, säger Stefan Carlén. Och kanske är det bra att vi i dessa kristider spenderar pengar i Sverige i stället. EMU-kramarnas argument att vi bör införa euron för att klara krisen bättre avfärdar Stefan Carlén med nej för guds skull. En svensk anslutning till valutaunionen skulle spä på den ekonomiska nedgången och öka arbetslöshet. Högre ränta och en övervärderad valuta är detsamma som en åtstramning av ekonomin. Det är inte det vi behöver idag. Det finns nog ingen ekonom som nu pläderar för att vi måste gå med i EMU, konstaterar Stefan Carlén. Även finansminister Anders Borg är nöjd med att värdet på den svenska kronan försvagats. I den här situationen är det en fördel att ha en egen penningpolitik, säger Anders Borg efter ett EU-finansministerrådsmöte i Bryssel den 20 januari. Stefan Carlén menar att EMUkramarna blundar för att Sverige Frit Norden nr under hela tiden klarat sig bättre ekonomiskt än EMU. Vi har i motsats till vad förespråkarna hävdade haft högre tillväxt, lägre räntor, och lägre inflation än EMU-området. Euron står inför en djup kris. De budgetkrav som valutaunionen ställer är omöjliga att uppnå för många av euroländerna. Många länder kommer att tvingas bryta mot EU:s regler för hur stora underskott ett land får ha. Spanien, Frankrike, Italien, Portugal, Lettland och Storbritannien hör till länderna som väntas få underskott på mer än 3 procent av BNP. Irland är EU:s värsting med ett beräknat underskott på 11 procent 2009 och 13 procent I euroländer som Grekland, Italien, Irland och Spanien ser den ekonomiska krisen extra allvarlig ut, och den förvärras när länderna inte kan föra en nationellt anpassad valutapolitik. Bara för några månader sedan talades om att nya länder, som de baltiska, snart skulle införa euron. Det verkar idag mycket avlägset. Deras ekonomi störtdyker och anpassningen till euron ger ingen hjälp för att häva krisen. Nobelpristagaren i ekonomi, Paul Krugman, skrev nyligen på sin blogg på New York Times hemsidan: Tvärtemot vad alla verkar ha sagt under de senaste veckorna, så är ett medlemskap i eurozonen ingenting som gör länderna immuna mot krisen. I Spaniens fall (och Italiens, och Irlands, och Greklands) så kan euron i stället ha gjort tillståndet värre. Gösta Torstensson född 1955, är författare, skribent och redaktör. Torstensson är verksam som författare och skribent i EUfrågor, frontfigur inom Folkrörelsen Nej till EU. Han är redaktör för dess tidning Kritiska EU-fakta. Artiklen er tidligere bragt i Kritiska EU-fakta nr 112 Februari 2009 Tak til Lars-Erik Håkansson for tilladelse til at gengive tegningen på næste side >>

7 Frit Norden nr EURO ELLER KRONE? Euro i Norge er en virkelig dårlig idé, skriver MARIA WALBERG Hvis du skal velge å være ett land i en verden på vei inn i økonomisk krise, vær Norge, skrev Financial Times på avisens forside 15. desember Bakgrunnen for påstanden er den økonomiske handlefriheten Norge har på grunn av det svimlende store oljefondet. Men det er slett ikke bare penger på bok som sikrer denne handlefriheten. Mange ledende økonomer har frarådet Norge å innføre euro, nettopp på grunn av behovet for en tilpasset økonomisk politikk. En av disse er professor og nobelprisvinner i økonomi, Joseph Stiglitz, som i et intervju i Aftenposten advarer de skandinaviske landene mot å bli med i eurosamarbeidet: Norge, Sverige og Danmark har stabil økonomi. [...] Med euro er det de store landene som bestemmer, og det blir mer usikkerhet, sier han. 10 år med euro Allerede 1. januar 1999 innførte 11 EU-land euro som elektronisk myntenhet mellom banker, andre finansinstitusjoner og firma. Tre år senere kom de fysiske sedlene og myntene i bruk. I dag har 15 land erstattet de tidligere nasjonale myntene med euroen som felles valuta. Dette gjelder Tyskland, Frankrike, Italia, Spania, Belgia, Nederland, Luxembourg, Østerrike, Hellas, Irland, Portugal, Finland og Slovenia - samt Malta og Kypros som lanserte euro 1. januar [Slovakiet kom med i euroen 1. januar red.] Også seks områder/land utenfor EU, som tidligere brukte valuta fra EU-land, har innført euro. Det er Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten, Kosovo og Montenegro. Av EUs 15 medlemsland før utvidelsen i 2004 er det tre land som ikke har innført euro: Danmark, Sverige og Storbritannia. De nye medlemslandene fra Øst-Europa er forpliktet til å erstatte sin mynt i henhold til Maastricht-traktaten, men det kan ta år før flere av dem oppfyller kravene som stilles til land i euroområdet. En økonomisk, monetær union (ØMU) ble en formell målsetning i EU gjennom signeringen av Maastricht-traktaten i februar Danmark og Storbritannia ønsket ikke å innføre euro, og fikk derfor unntak for dette punktet i Maastricht. Alle andre EU-land, inkludert de som ble med i EU etter 1992, er formelt forpliktet til å innføre euro. Under forhandlingene i forkant av folkeavstemningen om norsk EU-medlemskap i 1994, stilte EU som forutsetning at også Norge forpliktet seg til å gå inn i pengeunionen. Svensk motstand I Sverige har motstanden mot pengeunionen vært stor. Den offisielle begrunnelsen for at Sverige ikke innførte euro er at man ikke oppfyller de nødvendige kravene som skal til for å få lov til delta i ØMU, de såkalte konvergenskravene. I praktisk politikk har motstanden mot innføringen av euro spilt en avgjørende rolle. Både i Sverige og Danmark har befolkningene avvist innføringen av euro gjennom folkeavstemning. Avgjørende argumenter fra nei-siden har i disse landene vært at euro ødelegger muligheten til å føre en selvstendig og tilpasset økonomisk politikk, og at den dermed er en trussel mot demokratiet, velferdsordninger og en aktiv sysselsettingspolitikk. I Storbritannia har det aldri blitt avholdt folkeavstemning om ØMU.

8 8 Dette skyldes sannsynligvis først og fremst den sterke folkelige motstanden mot euro. Selv om flere ledende politikere i Storbritannia gjerne skulle innført euro, har meningsmålingene og det politiske klimaet ikke åpnet for denne muligheten. Regjeringens tilrettelegging Siste kvartal i 2008 var det én debatt som overskygget alle andre i norsk politikk som i mange andre land. Sentralbanksjef Svein Gjedrem ble utsatt for et enormt unisont press. Kravene kom fra tilnærmet samtlige av riksdekkende avisers lederspalter, økonomer, et overveldende flertall i befolkningen og blant politikerne. Signalet var ikke til å misforstå: renta må settes ned. Søndag 12. oktober holdt statsministeren, finansministeren og sentralbanksjefen felles pressekonferanse der de la frem sin tiltakspakke mot finanskrisen tydelig koordinert mellom Sentralbanken og regjeringen. Senere har statsminister Jens Stoltenberg omtalt dette samarbeidet som at regjeringen legger til rette for rentenedgang, som deretter følges opp av Sentralbanken. Felles rente, felles sentralbank ESB ble opprettet i 1998, og har som oppgave å ta seg av rente- og pengepolitikken. Sentralbanken har streng instruks om å ikke la seg påvirke fra noe hold i sin politikkutforming det eneste som skal tas hensyn til er ønsket om en jevn og lav prisstigning, eller inflasjon. Dette medfører to klare utfordringer for eurolandene. For det første fører den rigide inflasjonsstyringen til at det er tilnærmet umulig å vektlegge andre målsetninger i den økonomiske politikken. For det andre betyr en felles rentepolitikk for hele eurosonen at den gjeldende renta kan passe godt for noen land og svært dårlig for andre. Dette avhenger av hvilken situasjon økonomien i det aktuelle landet er i. Dersom landet er inne i en god periode sysselsettingen er høy, lønningene øker, etterspørselen etter varer og tjenester øker er det fare for en for høy prisstigning, som igjen kan føre til dårligere konkurransevilkår i handelen med andre land, oppsigelser og nedgangsperiode i økonomien. For å dempe slike svingninger og unngå såkalt overoppheting i økonomien, kan sentralbanken sette opp renta. Men for et land som allerede har høy arbeidsledighet kan en høyere rente føre til større sosial utrygghet og en forlenging av nedgangstidene. Enkelte har sammenlignet dette med å ha ett hus i Hellas og ett i Finland, men termostaten plassert i Tyskland. Like barn leker klart best når det kommer til økonomisk politikk. Eurorente i Norge? Som eksportør av olje reagerer norsk økonomi stikk motsatt på endringer i oljeprisen og oljeinvesteringer, sammenlignet med gjennomsnittet i eurosonen. Når oljeprisen stiger, tjener norske oljeselskaper mer. Oljeselskapene betaler mer skatt, og staten får større inntekter. Det fører dessuten til flere investeringer og flere ansatte i oljeselskapene, og økte leveranser fra andre næringer. Derfor medfører ofte en høy oljepris et høyere aktivitetsnivå i Norge. Situasjonen er vanligvis motsatt i eurolandene, der dyrere olje fører til økt arbeidsledighet og innstramninger. Dette er hovedårsaken til at Norge ofte har andre behov for rentesetting enn ØMU-landene. Konvergenskrav I Maastricht-traktaten ble det slått fast at alle land som skulle inn i pengeunionen måtte oppfylle bestemte krav til inflasjon, rentenivå, offentlig underskudd, statsgjeld og valutastabilitet. Disse kravene var på ingen måte enkle for medlemslandene å følge opp. I de fleste EU-landene måtte regjeringene gå til harde innstramningstiltak for å holde de offentlige utgiftene nede. I Sverige måtte i milliarder svenske kroner kuttes fra de offentlige budsjettene. Göran Persson omtalte den svenske innstramningsplanen slik da den ble sendt til Brussel for godkjenning i juni 1995: Den er «et av de største program for sanering av de offentlige finansene som er gjennomført i noe industriland i etterkrigstida». Frit Norden nr Kravene til land som deltar i pengeunionen har vist seg vanskelige å overholde, og en rekke euroland har hatt større underskudd på statsbudsjettene enn tillatt. Ifølge stabilitetspakten skal land som bryter disse reglene bli ilagt en straff. For hver prosent som underskuddet overstiger den satte grensen på tre prosent, skal en kvart prosent av nasjonalproduktet betales som depositum til Brussel. Disse pengene skal først tilbakebetales når underskuddet på statsbudsjettet igjen er under tre prosent. Logikken er altså at dersom et land er i en nedgangsperiode, så skal det ikke kunne bruke mer penger for å sette hjulene i økonomien igang. Hvorfor regler for finanspolitikken? Det er selvsagt ikke positivt at et land har store underskudd på statsbudsjettet. Men i enkelte situasjoner kan det være nødvendig å bruke litt ekstra penger for å sette i gang økonomien, og slik komme seg ut av en nedgangsperiode så fort som mulig. Det er denne fleksibiliteten eurolandene frarøves i Stabilitetspakten, og dette er grunnen til at den har vekket så mye debatt i EU. Flere land har gjentatte ganger brutt reglene, og det har blitt hevdet at kravene til eurolandene er for strenge. Hvorfor ble så disse begrensningene på finanspolitikken satt? Grunnen er at en valutasone der rentepolitikken bestemmes på EU-nivå, mens finanspolitikken settes på nasjonalt nivå, skaper koordineringsproblemer. Hvis et land fører en ekspansiv finanspolitikk, vil det vanligvis føre til høyere aktivitetsnivå i økonomien og høyere inflasjon. I euroområdet styrer Den europeiske sentralbanken etter ett mål at inflasjonen skal være under 2 prosent. Dersom ett land fører en ekspansiv politikk, må derfor de andre landene stramme inn ekstra for å holde inflasjonsmålet uten at det settes en for høy rente. Hvert enkelt land vil isolert sett ha gode grunner til å føre en ekspansiv politikk, siden ESB vurderer euroområdet som helhet når renta settes og ikke reagerer direkte på politikkendringer i enkeltland. Derfor legger altså en deltakelse i ØMU klare begrensninger på finanspolitikken og

9 Frit Norden nr landenes handlingsrom i statsbudsjettet. Akkurat hvilke krav som skal stilles er en pågående debatt, og en kamp mellom de små og store landene. Som mange har påpekt hva er poenget med en lov som de store og sterke ikke forholder seg til? Mildere krav På EU-toppmøtet i mars 2005 vant tilhengerne av en oppmyking av de finanspolitiske reglene fram. Etter en tøff drakamp bestemte EU-lederne at flere typer utgifter skal trekkes fra når det kontrolleres om underskuddet på statsbudsjettet er for stort. Det er for eksempel nå mulig å se bort fra utgifter til offentlige investeringer, utgifter til forskning og utvikling, «finansielle bidrag til å fremme internasjonal solidaritet» og utgifter som bidrar til «gjenforening av Europa». Dessuten kan eurolandene tillate seg en lengre periode med større budsjettunderskudd før de får reprimande fra EUkommisjonen. Denne oppmykingen av Stabilitetspakten gir myndighetene i hvert medlemsland mer handlingsrom. Samtidig er det fare for at den økte muligheten til å drive en ekspansiv finanspolitikk etter hvert vil føre til et høyere rentenivå og større interne spenninger. Dermed har det kommet krav fra flere hold om at mer makt må overføres til EU også i forhold til den økonomiske politikken. Dette vil føre til en enda mer sentralstyrt union. Den økonomiske stabiliteten i eurolandene får en ekstra utfordring på grunn av østutvidelsen. De østeuropeiske landene som ble EUmedlemmer i 2004 har jevnt over en høyere inflasjon enn eurolandene. Frykten for at dette skal bidra til større spenninger innad i valutaunionen, er nok en viktig årsak til at flere nye medlemsland har fått lange overgangsperioder før de må innføre euro. Arbeidstakere må ta støyten Gjennom deltakelse i pengeunionen reduseres landenes mulighet til å styre den økonomiske politikken kraftig. Siden renta settes av Den europeiske sentralbanken, kan den ikke brukes som et styringsverktøy for å «sette igang» økonomien med rentenedsettelse, eller å sette opp renta for å unngå overoppheting. Samtidig legger Stabilitetspakten stramme føringer på de nasjonale statsbudsjettene. Dette hindrer et land i å drive motkonjunkturpolitikk, og kan igjen føre til lengre og tøffere nedgangstider med høy arbeidsledighet. Når man ikke kan bruke nasjonal finans- eller rentepolitikk for å utjevne svingningene mellom og innad i land, hvilke virkemidler står da igjen? For det første presser denne problemstillingen fram en debatt om hvorvidt EU bør sentraliseres ytterligere i retning av en stat, med skatter og avgifter som kan gi unionen et større sentralt budsjett. For det andre ønsker EU at disse svingningene skal utjevnes ved at arbeidstakerne flytter fra land der arbeidsledigheten er høy, til land der ledigheten er lav. Løsningen er en amerikanisering av arbeidslivet, der det er større lønnsforskjeller og lettere å si opp folk. Fokuset på såkalt fleksibilisering av arbeidsmarkedet har vært sentralt for EUs toppledere i en årrekke. Etter at Maastricht-traktaten ble vedtatt, sluttet EU-toppmøtet i desember 1995 seg enstemmig til en tiltakspakke 4 som anbefalte større lønnsforskjeller, lavere arbeidsledighetstrygd og desentralisering av lønnsforhandlinger ned til bedriftsnivå. I 2000 vedtok EU-toppmøtet i Lisboa målsettingen om at EU skulle bli det mest konkurransedyktige området i verden innen I de årlige evalueringene av Lisboa-strategien trekkes dereguleringen av arbeidsmarkedet fram som helt sentralt. Derfor ble da også 2006 utnevnt til «det europeiske året for arbeideres mobilitet». Dette innebærer både positive og negative konsekvenser for arbeidstakerne. På den ene siden fjernes mange byråkratiske hindringer, som gjør det enklere for folk som ønsker å flytte til et annet land for å arbeide. Men på den andre siden legges det et økende press på folk som ikke ønsker å flytte. Gjennom dårligere ordninger for arbeidsledige, større lønnsforskjeller og svakere oppsigelsesvern er planen at flere skal føle seg nødt til å flytte dit det er ledig jobb for å klare å forsørge seg og selv og familien. I arbeidet med å deregulere arbeidsmarkedet, fokuserer EU spesielt på tjenestesektoren. Her er EUs tjenestedirektiv, som ble vedtatt endelig i EU-systemet 11. desember 2006, sentralt. Slik berøres også Norge direkte gjennom EØS-avtalen. Fordeler med euro? Bakgrunnen for innføring av euro er først og fremst politisk, og det har ikke manglet på advarsler fra økonomer. Målet er en tettere union, og en sterkere felles identitet innad EU. Derfor har også Europabevegelsen og dens ungdomsorganisasjon Europeisk Ungdom når de argumenterer for euroens fortreffelighet i stor grad vektlagt det historiske grunnlaget for en felles valuta og påstanden om at euro fremmer fred. I rapporten Euro drøm og virkelighet!, utgitt av Europeisk Ungdom og Europabevegelsen i 2002, heter det: Euroen gir alle europeere følelsen av å tilhøre et større hele en felles kulturell bakgrunn. Euroen skaper vennskap og forståelse mellom folk. Dette reduserer muligheten for at europeere oppfatter hverandre som rivaler. Det er vanskelig å finne historisk belegg for argumentet om at en felles valuta forhindrer krig. Tvert i mot foregår flertallet av krigene som pågår i verden innenfor samme valutaområde 5. Det er få som mener at løsningen på Palestina-konflikten henger sammen med valutaen. Det er ganske enkelt andre, og mer innviklete, forhold enn valg av myntenheten som bidrar til krig. Saklighetsnivået i EU-tilhengernes rapport øker ikke nevneverdig etter argumentet mynt = fred, men det gjør romantiseringen av euro-prosjektet: 2002 vil for alltid være et historisk år for mange europeere. Det var dette

10 10 året euroen kom mellom hendene på oss, og mange av oss kunne føle at vi hadde Europa i lomma. For første gang kunne jeg dra på ferie fra Finland i nord til Hellas i sør og betale med de samme myntene og sedlene, og få det samme smilet fra mannen i butikken i hjørnet. Slik undertegnende ser det, er det to klare fordeler med euroen. Det ene er at man slipper å veksle penger når man reiser mellom euroland. Det andre er at bedrifter som handler med euroområdet vil får mer stabile vilkår, siden de ikke må forholde seg til brå endringer i valutakursen. Lite fristende tvangstrøye Nære handelspartnere for Norge, som Danmark, Sverige, Island og Storbritannia, har ikke innført euro. Eurotilhengerne har imidlertid gjennom finanskrisen fått ny vind i seilene, og debatten om innføring av euro har blusset opp på ny. Det er for tidlig å si noe om utfallet av denne diskusjonen, og de ulike perspektivene omtales ikke i denne artikkelen. For Norges del er i alle fall hovedargumentene mot euro knyttet til økonomiske og sosiale forhold, som ikke blir mindre viktige uansett om Island eller Danmark velger krone eller euro. I sum er ulempene ved euro langt større enn de nevnte fordelene. Landene i Europa er forskjellige, og har ulike behov når det kommer til økonomisk politikk. Norge skiller seg særlig ut i denne sammenhengen. Dette skyldes at den norske økonomien reagerer annerledes på endringer i oljeprisen, men også fordi den såkalte skandinaviske velferdsmodellen ville bli satt under et voldsomt press dersom Norge hadde innført euro. Muligheten til å føre en politikk med mål om høy sysselsetting og gode offentlige velferdsordninger reduseres kraftig dersom myndighetene mister de viktigste instrumentene for å nettopp føre en slik politikk. Og det er kanskje særlig i tider der faren for økonomisk nedgang truer at behovet for en god økonomisk politikk - som er tilpasset situasjonen den skal virke i blir spesielt tydelig. Som statsminister Jens Stoltenberg skriver i VG 15. oktober: Kronen er altid sund fornuft Ditte Staun I ly af finanskrisen har eurotilhængerne lagt i kakkelovnen til en afskaffelse af kronen. I læserbreve og på TV har vi oplevet en intens propaganda om, at det koster os penge at stå uden for euroen på grund af en højere rente. Men det er ikke kronen, som er skyld i den højere rente, men derimod fastkurs-politikken. I Sverige (og utenforlandet, Norge) har man sat renten ned. Det kunne danske politikere også gøre, hvis de ville. Det ville så kræve, at vi stille og roligt opsagde den automatiske binding til euroen (ØMU ens fase II). Det ville være et helt igennem oplagt og fornuftigt skridt. Men selv med fastkurspolitikken er ja-sidens argumenter ikke holdbare. Intet tyder på, at det høje rentespænd vil vare ved. Den danske økonomi er nemlig sundere end i euroland. Faktisk har den danske rente i perioder ligget under eurorenten, og intet tilsiger, at den ikke kan komme det igen. Faktum er nemlig, at det nationaløkonomisk har været ganske fornuftigt med den danske rentestigning på kort sigt. Finanskrisen startede primært som en likviditetskrise for bankerne. Bankerne fattedes penge, og ingen turde låne til hinanden af frygt for hvem, der sad med Sorteper. Derfor hævede den Danske Nationalbank renten ad to omgange. Dette sikrede, at danske indeståender er mere værd end i euroland, man får simpelthen flere rentepenge på indskud, obligationer o.l., hvilket forhindrer kapitalflugt fra Danmark. Dermed slipper Danmark sandsynligvis lidt nemmere igennem krisen, end vi ville have gjort med euroen, hvor vi ikke selv har indflydelse på penge- og rentepolitikken. Særligt nu, hvor resessionen for alvor er sat ind i euroland Frit Norden nr Mer enn noen gang trenger Norge aktive myndigheter som setter inn de riktige tiltakene. Mindre enn noen gang trenger vi å bytte den velprøvde norske blandingsøkonomien med liberalistiske eksperimenter. MARIA WALBERG:Leiar i Nei til EUs internasjonale utval. Er talsperson for Handelskampanjen, og aktiv i Radikalt Økonominettverk og Attac Noreg. Masterstudent i samfunnsøkonomi ved Universitetet i Oslo. Tidlegare nestleiar i Attac Noreg ( ) og leiar i Ungdom mot EU ( ). Partipolitisk uavhengig. med minusvækst og hele molevitten. Sandheden er, at det altid er en fordel at have en selvstændig valuta. Så kan hvert enkelt land nemlig selv bestemme over pengepolitikken og tilpasse den til finanspolitikken og til den nationaløkonomiske situation. Det er sund fornuft i dag og i morgen. Ligesom det var sund fornuft, da vi stemte nej til euroen i 1993 og igen i år Og da svenskerne fulgte trop med deres nej i Faktisk er euroen aldrig blevet indført i noget land i forlængelse af en folkeafstemning. Ditte Staun er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til EU-parlamentsvalget 7. juni Foto: Karl-Johan Hjertström

11 Frit Norden nr Nordisk Folkriksdag/Folkemøde NORDEN 2030 FRA FOSSIL NUTID TIL SOLAR FREMTID Se opdateret program på Torsdag d. 30. juli Formiddag: ankomst og indkvartering : Frokost 15.00: Indledning og velkomst ved arrangørerne Island og Norden - Bjarni Harðarson, tidligere medlem af Altinget. Vi skal nå et 100% vedvarende energisamfund - er det muligt?, Preben Maegaard, forstander for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Debat 18.00: Aftensmad 19.30: Kulturaften b Fredag d. 31. juli 8.00: Morgenmad 10.00: Rundvandring på Folkecentret, v. Jane Kruse, informationsmedarbejder 12.00: Frokost 13.30: Bustur til energiprojekter i Thy, v. Folkecentrets medarbejdere 18.00: Aftensmad 19.30: Oplæg og debat om opfølgning af Kyotoaftalen b Lørdag d. 1. august 8.00: Morgenmad 9.00: Nordisk Samarbeid om utenriks- og sikkerhetspolitikk, v. Sverre Jervell, norsk diplomat, tidligere ministerråd ved den norske ambassaden i Berlin Paneldebat med indbudte deltagere 12.00: Frokost 15.00: Nødvendige strukturendringer i det økonomiske system - ikke minst for å løse fattigdomskrisen, Helene Bank, nestleder, Attac Norge Paneldebat med indbudte deltagere 19.00: Festmiddag og kultur b Søndag d. 2. august 8.00: Morgenmad 9.30: Hur har Finlands ekonomi påverkats av att landet har gått över till euro jä,fört med situationen i de övriga nordiska länderna? v. Mauri Nygaard, samhällsplanerare, f.d. kommundirektör 12.00: Frokost 13.30: Fastlæggelse af Nordisk Folkriksdag/Folkemøde 2010 og 2011 Formalia og afslutning Afrejse PRAKTISKE OPLYSNINGER Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Kammersgaardsvej 16, 7760 Hurup Thy. Se mere på www. folkecenter.net. Intercitytog direkte fra Københavns Lufthavn til Ydby Station, hvor gæster afhentes efter aftale. Fra andre steder se Folkecentret råder over et antal sengepladser, dels værelser for 1-4 personer, dels mulighed for overnatning i sovesal. Sengepladserne fordeles efter først til mølle princippet. Sengelinned og håndklæder skal medbringes. I sovesalen skal man desuden selv medbringe liggeunderlagog sovepose. Man kan også sove i eget telt eller campingvogn på Folkecentrets område. Alt dette er uden beregning. Andre indkvarteringsmuligheder: Thinggården (Hotel), Hurup, eller Limfjordscentret (vandrerhjem), Deltagelse i Nordisk Folkriksdag 2009 koster 900 dkk. Beløbet dækker fuld kost, bustur og mødegebyr. Betales til: Nordisk Folkriksdag 2009 Norge - Postbanken Sverige - Bankgiro Danmark - Reg.nr.1551 konto Tilmelding inden 1. juli til Luise Hemmer Pihl, Auningvej 33, DK-8544 Mørke, Danmark. grevas.dk. Telefon Opgiv navn, adresse, e-post og hvilken konto der er betalt til.

12 12 Truer EU nordisk velferd? Frit Norden nr Velferdsmodeller kan trues på to måter: Enten ved at EU-regler og EUvedtak begrenser velferdspolitikkens handlingsrom og finansiering eller ved at velferdsordningene overbelastes fordi de sosiale utfordringene blir større enn før, skriver Dag Seierstad 1: Handlingsrommet for offentlig velferdspolitikk angripes stadig av nye EU-vedtak og nye EU-regler fordi EU-kommisjonen har fått EU-regjeringene med på at en for stor offentlig sektor er en grunnleggende årsak til den massearbeidsløsheten EU har levd med og strevd med - de siste tretti åra. Tjenestedirektivet er foreløpig siste ledd i dette angrepet på offentlig handlefrihet. 2: Finansieringen av velferdspolitikken rammes av EUs valutaunion ved at den setter stramme rammer for den økonomiske politikken i medlemsstatene. Det svekker samtidig muligheten for en aktiv motkonjunkturpolitikk med sikte på å motvirke arbeidsløshet når økonomien skranter. 3: EU-traktaten er bygd for å verne konkurransen på markedene mot inngrep fra offentlige myndigheter på nasjonalt og lokalt nivå. I ti år har Euro-LO og en rekke brukerorganisasjoner på det sosiale området derfor krevd at EU vedtar et rammedirektiv om offentlige tjenester som kan verne allmennyttige offentlige tjenester mot konkurransereglene på det indre markedet. Det har EU-kommisjonen avvist, og i EU er det bare EU-kommisjonen som kan fremme lovforslag. 4: EF-domstolen har i stedet det siste tiåret skritt for skritt tvunget fram en rettstilstand på helseområdet som de fleste EU-regjeringene har protestert kraftig mot. Domstolen har fastslått at alle helsetjenestene faller inn under EU-traktatens krav om fri flyt av tjenester på tvers av nasjonale grenser. Sylvia Brustad har problem nok med å holde styr på helseutgiftene innen norske grenser. Med fri flyt over alle Europas grenser blir styringsproblemene grenseløse for enhver helseminister. Det har regjeringene skjønt, men det spiller ingen rolle for EFdomstolen. 5: Men EUs grunnproblem er likevel at den stadig mer prinsippfaste markedsliberalismen produserer sosiale påkjenninger som overbelaster velferdspolitikken i alle medlemsland. Et eksempel: Inntektsforskjellene EU økte kraftig da EU fra 1986 satte i verk sitt indre marked med friere flyt av varer, tjenester, kapital og arbeidskraft. Fra 1990 økte inntektsforskjellene raskt også i Norge, Sverige og Finland - først på grunn å slippe fri stadig flere markeder som forhåndstilpasning til EUs indre marked og så på grunn av den EØS-avtalen som trådte i kraft i Det førte til at andelen fattige økte betydelig i alle nordiske EU-land fra , mens økningen kom allerede i andre halvdel av 1980-tallet i resten av EU. EAPN, (European anti-poverty network), paraplyorganisasjonen for dem som arbeider med fattigdomsspørsmål i Europa, fastslår at EU driver fram en særlig modell for konkurranseevne som på mange måter øker fattigdommen og gjør livet hardere for de fattige. En fellesuttalelse i mars 2006 fra tre viktige deler av det organiserte Europa, fra Euro-LO, fra Social Platform som er en paraplyorganisasjon for organisasjoner innen sosialsektoren fra hele Europa og fra EEB, som er en tilsvarende paraplyorganisasjon for europeiske miljøorganisasjoner er enda krassere: EUs medlemsland prøver i alt for mange tilfeller å underby hverandre med lavest mulig lønn, de mest fleksible arbeidsforhold, de svakeste arbeiderrettighetene, den laveste sosiale beskyttelsen og den laveste profittbeskatningen. 6: Gang på gang har EU-kommisjonen de siste 20 åra fått EUs regjeringssjefer og finansministre til å vedta - at de laveste lønningene må bli lavere og inntektsforskjellene må øke, - at arbeidsløshetstrygden må bli lavere og utbetalingstida kortere, - at velferdsordningene ikke må være så gode at de holder folk vekk fra arbeidslivet, - at arbeidsgiverne må få større handlefrihet ved ansettelser og oppsigelser, - og at de sentrale tariffavtalene må få mindre betydning. Dette var riktignok ingen politikk som var enkel å selge. Det ærligste hjertesukket kom fra Luxemburgs statsminister, Claude Juncker, da han sa at vi vet alle hva vi må gjøre, men vi vet bare ikke hvordan vi skal gjenvelges dersom vi gjør det. 7: Men EF-domstolen stiller ikke til valg. Den har alltid vært garantisten for at EU ikke kan legge om kursen vekk fra de markedsliberale løsningene. For EUs markedsliberalisme er traktatfesta, og EU-traktaten kan bare endres hvis alle regjeringene nå er de 27 er enige om det. Vaxholm/Laval-dommen og Rüffertdommen er lærestykker i hvordan

13 Frit Norden nr EU-domstolen med EU-traktaten som ryggstø angriper den nordiske velferdsmodellen i dens innerste kjerne. Det er gjennom tariffavtaler at fagbevegelsen har kjempa fram den solidariteten i arbeids- og samfunnsliv som har gitt det trygge grunnlaget for den nordiske velferdsmodellen: lønninger som er til å leve av og lønnsforskjeller som har vært langt mindre enn ellers i Europa. Begge dommene rammer fagbevegelsens muligheter for å trygge standardene for lønns- og arbeidsvilkår i arbeidslivet.. Uttalelse fra Årsmøte i Fritt Norden Norge 14. mars 2009 i Oslo Nordiske farvann skal ikke være resipient av radioaktivt materiale I forbindelse med at Finland bygger og Sverige igjen planlegger å bygge nye atomreaktorer for produksjon av elektrisk kraft, vil Fritt Norden, Norge få utrykke bekymring for den totale strålepåvirkning fra cesium- 137 og technetium-99 i Norden. Tall for Østersjøen viser at dette er av de verst rammede hav i verden. Også Norge har vært sterkt eksponert: Dette gjelder særlig områdene som var utsatt for radioaktivt nedfall etter Tsjernobylulykken, som for eksempel høyfjellsområdene i Gudbrandsdalen, Valdres, indre deler av Trøndelagsfylkene,. samt sydlige deler av Nordland. Kystområder av Norge er påvirket av gjenvinningsanlegget for radioaktivt brensel i Sellafield, som en også kan spore helt inn i Østersjøen. Radioaktivitet i luft og hav kjenner ingen grenser. DAG SEIERSTAD er EU-ekspert for Sosialistisk Venstreparti i Norge Det høye becquerel-innhold i fisk som vi ser i Østersjøen er et varsel om hvilke farer som vi ved ytterligere utbygging av atomreaktorer i Norden utstetter nordboere for. Foreningen Fritt Norden, Norge samlet til årsmøte, krever at det innføres et moratorium på bygging av nye atomreaktorer på kysten av Østersjøen. Til diskusjon før samlingen i Thy: Statutter for Nordisk Folkeriksdag. Jeg har reagert med undring på statuttene (sv. stadgar?) som ble vedtatt i Bergen i -08. I disse fem paragrafene er ikke Fritt Norden-foreningene i våre land nevnt med et eneste ord. Arrangør av Nordisk Folkeriksdag, sies det her, er en nordisk arbeidsgruppe som består av en eller flere organisasjoner og/eller enkeltpersoner. (Det kan altså være absolutt hvem som helst ) Nytt sitat: Nordisk Folkeriksdag er selvstyrende og består av forumets påmeldte deltakere. Disse statuttene innebærer altså en total frikobling fra Fritt Norden-foreningene :48:31 Ønsker vi det? Jeg ville bli glad om spørsmålet kunne bli diskutert på styremøter i Fritt Norden-foreningene i Danmark, Sverige og Norge. Årsmøtene, som er foreningenes høyeste myndighet, er jo nå over ( i Oslo 14. mars ble saken så vidt luftet, men ikke behandlet), men styremøter blir det jo mange av, før samlingen i Thy. Jeg ber leserne pusse brilleglassene riktig godt og sammenligne statuttene fra Bergen med mitt forslag til endringer. Jeg har puttet inn det jeg selv mener er helt nødvendige endringer/presiseringer (og pyntet litt på det språklige). Håper på en diskusjon, internt i landene, i hvert fall i styresammenheng. Siste punkt i statuttene, 5, sier at endringsforslag skal bekjentgjøres samtidig med offentliggjøring av programmet (dvs. programmet for Thy). Jeg stoler på at det skjer. Meget vennlig hilsen Mari Haaland (halvveis veteran og stor Folkeriksdagsfan). (Læs videre side 15)

14 14 Nordiske utanriksministrar har fått ei utfordring Kommentar av John Dale Utanriks- og forsvarspolitikk er for lengst akseptert som diskusjonstema i det offisielle nordiske samarbeidet. Vil det også føre til meirfelles politikk på desse områda? Thorvald Stoltenberg, tidlegare norsk utanriksminister, har på oppdrag skrive ein rapport om kva dei nordiske landa med fordel kan ta fatt på. Resultatet er summert opp i 13 punkt som kan presenterast i to kategoriar: tiltak innanfor og utanfor det nordiske området. Det er det siste punktet på lista som har utløyst flest kommentarer, i alle fall i Norge, for Stoltenberg foreslår at landa bør vedta ei forpliktande solidariterklæring. Den kan minne om NATOs paragraf 5 om ein for alle, alle for ein. Vi atlantistar kvett litt til med det same når vi les det, for vi trur ikkje tida er inne for å erstatte NATO med ei nordisk militær blokk. Det kan heller ikkje Stoltenberg ha meint. Poenget hans er at vi sjølvsagt vil stille oss solidarisk med ein nordisk broder som vert utsett for ytre åtak eller utilbørleg press. Forestillingen om Norden er godt forankra i folkedjupet. Det er ein realitet vi også må ha med oss, og som nordiske regjeringar bør tenkja på. Men nytten av ei skriftleg erklæring om solidaritet er slett ikkje openberr. Difor bør interessa heller samlast om det som elles står i rapporten. For der finst fleire forslag som kan vise veg framover. Forsvars- og utanrikspolitikk var tema for Folkeriksdagen Bjørn Jacobsen (SV) kommenterte då m.a. samarbeidet mellom forsvarssjefane i Norden. Stoltenberg går i same spor. Han vil ha militært samarbeid om transport, sanitet, utdanning, materiell og øvingsfelt. I tillegg foreslår han nordisk samarbeid om å overvake Island frå lufta, med utgangspunkt i basen på Keflavik. Forslaget apellerer sjølvsagt mest til dei atlantisk orienterte landa i Norden, men Finland og Sverige kan som medlemmer av avtalen for Partnarskap for Fred (PfP) også sjåseg tent med å ta del i eit slikt samarbeid. I denne kategorien finn vi og mange forslag som har adresse til det sivile samfunnet. Norden kan f.eks gå saman om å overvake havområda (Baltic Watch og Barents Watch) for å trygge miljøet og den sivile trafikken. Ei nordisk maritim eining med innslag av kystvakt og bergingsteneste kan patruljere i dei aktuelle områda. I tillegg vil Stoltenberg ha eit nordisk satelittsystem, felles nordisk innsats mot katastrofer og kompetansenettverk mot digitale åtak. Og sjølvsagt har han med eit punkt om artiske spørsmål, han har jo ry på seg som far til Barents-samarbeidet. Stoltenberg fylgjer på med forslag som viser at Norden kan ta på seg oppgåver ut over sine grenser. Først på lista står ynsket om ein nordisk innsatsstyrke som kan setjast inn i statar prega av stor indre uro eller andre typar kritiske situasjonar som krev internasjonal innsats. Styrken skal ha militær, humanitær og statsbyggande kompetanse, og også forstå seg på utviklingshjelp. Dernest peikar han ut etterforsking av krigsbrotsverk som eigna nordisk prosjekt og vil at nordiske land skal drive felles utanriksstasjonar i land og område der dei ikkje har ambassader eller generalkonsulat. Kva skjer så? Vi konstaterer at Frit Norden nr Stoltenberg har fått syrlege kommentarar men og nokre godord. Utanriksminister Jonas Gahr Støre meiner Stoltenberg er nyskapande. Hans danske kollega Per Stig Møller stiller seg meir skeptisk og avviser kontant tanken om ein innsatsstyrke som skal stå til disposisjon for FN. Truleg vil det skisserte forsvarssamarbeidet bli kjerna i eit utvida samarbeid. Felles utnytting av ressursar og fornuftig pengebruk tel tungt i denne samanhengen. Spørmålet er om slike argument også kan mobiliserast for dei andre forslaga i rapporten. F.eks må det gjerast sannsynleg at felles overvaking av Nordsjøen, Barentshavet og Østersjøen er til fordel for landa. Stoltenberg fekk oppdraget frå utanriksministrane. Dei kan no i pragmatisk ånd stille seg bak alt som her kan dokumenterast av nordisk nytte. Om dei vil, men det er slett ikkje opplagt. Det vil krevja energi og ekte engasjement for å overvinne tradisjonelle spenningar mellom landa i slike spørsmål, jamvel om utsiktene til vinst er synlege. Uansett korleis det går skal Thorvald Stoltenberg ha ros for forslag som viser at Norden har relevans, så vel innan som utanfor eige område. Dei 13 punkta han har formulert bør ikkje oppfattast som forsøk på å blåse liv i det nordiske samarbeidet. Tvert om, drivkrafta er realpolitisk, dvs. aukande behov for Norden som politisk konsept, også på område som tradisjonelt har vore mindre påakta.

15 Frit Norden nr En rapport med mange realistiske forslag Jakob Buhl har læst Stoltenberg-rapporten om nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde Mange af forslagene i Stoltenberg-rapporten er realistiske derved, at de af økonomiske og andre grunde vil kunne vise sig særdeles rationelle og måske ganske simpelt nødvendige. På den ene side forhindrer forlagene ikke de enkelte landes fortsatte aktiviteter i NATO eller EU, på den anden side er der også en forbindelse til vokseværket i disse organisationers medlemstal. Samtidig slås jo også FNs rolle fast, derunder nødvendigheden af FN-mandat ved decideret militære operationer. De konkrete forslag kan iværksættes af blot to lande. Andre kan så vælge evt. at gå med senere. Det eneste, der kræver alle landes tilslutning, er en særlig solidaritetsed, hvor Island, Finland, Norge, Sverige og Danmark lover at bistå hinanden i svære krisesituationer. I betragtning af både EUs og Natos langt mere forpligtende karakter kan jeg ikke se, at det skulle være et problem. Generelt har kommentarerne fra forskellig side været positive, og det, at nogle af tingene faktisk så småt er i gang og har været det i en årrække, gør heller ikke forlagene mindre realistiske. Der er tale om et ret enestående nordisk dokument, også selv om nogle af forslagene selvfølgelig udspringer af en alvorlig situation i verden på mange områder og også selv om forslagene tilpasser sig landenes nuværende forpligtelser til anden side. Generelt kan det siges at den har en lang række forslag til særdeles udgiftstunge opgaver som miljø- og havovervågning i Nordatlanten, håndhævelsen af Islands suverænitet, værn mod elektroniske angreb, fælles indsatser i FN osv. Fælles for forslagene er altså, at de kan kombineres med de enkelte nordiske landes forskellige tilknytning til NATO og EU, og at de opfordrer til mere fælles optræden i FN og ellers ude i verden samt ikke mindst til fælles materielindkøb. Flere af disse ting har allerede i et eller andet omfang fundet sted, men meget taler for, at økonomiske og økologiske og sociale udfordringer ret automatisk vil/kan føre til mere nordisk samarbejde, da vi alligevel har mange fælles vurderinger, da indsatsen vil blive langt mindre bureaukratisk end i f.eks. EU, er mindre kontroversiel i forhold til f.eks.i EU (DK og N) eller i NATO (S og FIN) samt at NATO og EU er blevet så store, at der automatisk sker en vis regionalisering. Og så selvfølgelig det, at vi hver især er ret små. Det er vi i nogle sammenhænge selvfølgelig også sammen, men alligevel. Nogle gange har Norden desuden fungeret som forbillede ude i verden, som nu Norges mange initiativer som fredsmægler. En anden realistisk ting ved forslagene er, at de kan sættes i værk, hvis blot to lande ønsker det. De andre kan lade være eller gå med på et senere tidspunkt. Det eneste Finland, Island, Norge, Danmark og Sverige SKAL være enige om, er altså en fælles hensigtserklæring eller solidaritetsed om at stå hinanden bi. Læs rapporten på: dok/rapporter_planer/rapporter/2009/ rapport_ths.html?id=545170&epslangu age=no#sol Jakob Buhl er cand.phil. i nordisk filologi.har erfaring fra job i nordisk samarbejde, har studeret i andre nordiske lande og har undervist i skandinavisk sprogforståelse. (Fortsat fra side 13) Statutter for Nordisk Folkeriksdag Endringer 1. Nordisk Folkeriksdag er et idé- og møteforum med deltakere fra de nordiske landene, de selvstyrende områdene og Sameland. Forumet har som formål osv. som før. 2. Å arrangere Nordisk Folkeriksdag er en av de viktigste arbeidsoppgavene til Fritt Norden-foreningene i Danmark, Sverige og Norge. Nordisk Folkeriksdag er selvstyrende, men bør handle i samforståelse med ledelsen i Fritt Norden-foreningene. Folkeriksdagen består av forumets påmeldte deltakere. 3. Nordisk Folkeriksdag går på omgang og møtes årlig i sommerhalvåret i et av de nordiske landene eller selvstyreområdene. Arrangør er en nordisk arbeidsgruppe som kan bestå av en eller flere organisasjoner og/eller enkeltpersoner som har tilknytning til Folkeriksdagens formål. Det økonomiske ansvaret for hver Folkeriksdag legges til ansvarlig arrangør, vertslandet. 4. Nordisk Folkeriksdag går over flere dager, fortrinnsvis i juli-august. Folkeriksdagen kan ta opp både nordiske og internasjonale spørsmål, når de har bred, aktuell interesse. På Nordisk Folkeriksdag skal følgende punkter behandles: 1) som før 2) som før 3) Tid og sted for kommende års Folkeriksdag (eventuelt to år fram i tid), dvs vertslandet.

16 16 Frit Norden nr Gode miner til slet nordisk spil: når politikerne svigter den nordiske idé Nogle betragtninger med afsæt i Bengt Lindroths interviewprojekt NORDEN EN NY VISION Af LEIF KAJBERG Hvad blev der af den danske/nordiske velfærdsmodel? Vi er det er i hvert fald denne artikels postulat - efterhånden ved at få nogle problemer med at fastholde og forsvare kernen eller substansen i det nordiske samarbejde, det som man lidt overfladisk kunne kalde det nordiske brand. Der er desværre en tendens til, i hvert fald set med danske øjne, at den opreklamerede danske og nordiske velfærdsmodel er under omforandring eller ligefrem er ved at skride. Som forskere i Danmark peger på, går tendensen mere og mere i retning af, at der rokkes ved grundpillerne i velfærdsstaten. Der fremsættes forslag til skattereformer, som bryder med grundlæggende lighedsidealer, som omfordeler skattebyrden, således at de velstillede slipper billigere, og udviklingen inden for sundhedsvæsenet i Danmark bevæger sig støt mod noget, der ligner amerikanske tilstande. Nyliberalismen tærer i det fællesnordiske arvegods. Og billedet fremstår mere og mere grumset, for hvad er egentlig det specifikt nordiske i velfærdsmodellen, når fx sundhedsforsikringer og privathospitaler i smuk overensstemmelse med EU s plan for et indre marked for sundhed i stigende grad er med til at sætte skel mellem enkeltindivider og befolkningsgrupper? Hvad betyder amerikaniseringen, globaliseringen og virkningerne af EU s direktivmølle for den nordiske fællesidentitet? Og det med at møde borgerne i øjenhøjde, hvor megen gyldighed har det efterhånden som det terrorforskrækkede regulerings- og overvågningssamfund sætter sig igennem? Når man bevidst undviger dialogen med befolkningen, når man, på nærmest despotisk vis, gennemfører store omvæltende reformer som tyv om natten uden forudgående debat? Eller når man på forhånd viser oppositionen i landets parlamentariske forsamling vintervejen og varsler vedtagelse af en skattereform med langtidsperspektiver i en nærmest truende atmosfære og inden for en tidsramme på få dage. Det er vel ikke specielt nordisk, vel? Og hvad med det grønne Norden? Hvis den svenske regering omdefinerer energipolitikken og er til flere atomkraftværker, lige som den finske, hvordan er det så lige det ser ud med hensyn til at realisere de visioner om en fælles nordisk energipolitik, som fx Greenpeace har lagt frem? Og hvad med turbulensen på Island, har Island taget skade på sin kollektive sjæl efter forbrugslavinens ophør, rystelserne i samfundet og den store økonomiske nedtur for nationen? Ligestillingen (mellem kønnene) har hidtil været en uantastet nordisk bastion, og Norden er stadig i superligaen her. Men som Drude Dahlerup påpeger, er kravet om kønsbalance, en fifty-fifty-fordeling af kvinder og mænd i de politiske beslutningsprocesser, en central dagsorden i FN-regi. Og i nogle lande, fx Costa Rica, Spanien og Sydafrika er der faktisk initiativer og udviklinger, som giver disse lande førertrøjen sammenlignet med Norden. Drude Dahlerup konstaterer således, at de nordiske lande ikke længere er modellen, hvad angår ligestillingspolitikken a Højrepopulismen, som marcherer i Danmark og Norge, og som måske også er ved at få et fodfæste i Sverige, om end kun i begrænset omfang (Sverigedemokraterna), repræsenterer en anden udfordring for forestillingen om et fælles nordisk værdisæt. Inden for sikkerheds- og udenrigspolitikken er der også tydelige brudflader. Danmarks enegang med den såkaldt aktivistiske udenrigspolitik med deltagelse i krigshandlinger out of area er her klart et problem. Usynliggørelsen af det nordiske samarbejde ses også inden for historieskrivningen. Et ret dugfrisk eksempel på tendensen til at forbigå eller helt overse det nordiske samarbejde og dets betydning er professor Lars Bo Kaspersens bog Danmark i Verden, som ret tankevækkende slipper af sted med at skildre Danmarks nyere historiske udvikling som uberoende af Norden og de nordiske samarbejdsbestræbelser. b Problemer i det nordiske samarbejde er der altså nok af, i hvert fald set med en dansk iagttagers blik. Norden - en ny vision Men usikkerheden omkring det nordiske samarbejdes udviklingsretning, nedtoningen af Norden og det nordiske og efterlysningen af spektakulære fællesnordiske fremstød kommer også til udtryk i en lille interview-rapport, som Bengt Lindroth sammenstillede for den svenske Foreningen Norden sidste år. c Lindroth har interviewet en snes personer, alle fra Sverige og centralt placeret inden for kultur, medier og samfundslivet i bred forstand. Opinionsledere med andre ord. Lindroth er bevidst styret uden om aktive politikere. To er dog sluppet igennem: Anders Wijkan og Mauricio Rojas. Men personer, som er kendt som offentlige debattører og tænkere, fx om nordiske spørgsmål, er, med en enkelt undtagelse, heller ikke lukket ind i folden med interview-personer (med undtagelse af Pertti Joenniemi). Stort set alle dem, som Lindroth har talt med, er svenskere.

17 Frit Norden nr Norden et mangfoldigt begreb Et naturligt udgangspunkt er det definitoriske: For hvad er egentlig Norden, og hvad dækker dette begreb? Der er flere angrebsvinkler. Der er selvfølgelig den geografiske eller kulturgeografiske bestemmelsesmåde. Men Norden kan også betragtes som en idé eller civilisationsforestilling. Når det gælder indkredsningen af Norden i geografisk forstand, er det interessant at se, at flere at Lindroths interview-personer er betænkelige ved tendensen til at inkludere de baltiske lande. En af dem udtrykker sig ret ligefremt: Det er dumt at inddrage de baltiske lande permanent og på stort set samme vilkår. For et særkende ved de nordiske lande er jo en delvis fælles kultur og den fælles historie, som derved går tabt. Norden-begrebet må ikke udvandes. Norden har også en rolle som idé eller identitets-region. Der er en udbredt forestilling om, at lige børn leger bedst. En repræsentant for bankverdenen er således inde på, at man har lettere ved at fusionere med dem, man deler værdier med og som har samme retsopfattelse. Men den nordiske identitet er under forandring. Den nordiske fornemmelse af fællesskab eksisterer skam, men den er vag og flygtig hos en del mennesker. Det mener i hvert fald et medlem af den svenske riksdag. Vi bevæger os således fra et dybt fællesskab til et fællesskab light i Norden. Nordisk sprog på spil Og så er der den sproglige dimension, hvis mange facetter blev taget op til behandling i sidste års temanummer af Frit Norden med overskriften Nordens sprog under pres! d Det kniber en del med at læse bøger på et nabosprog i Norden, og færdigheden i at tale nordisk er generelt på retur. Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og formand for den danske regerings sprogudvalg har flere gange løftet den advarende pegefinger her. Det er bl.a. sket i klummer og mindre artikler, som er optrykt i hans bøger om dansk sprogudvikling. e Jørn Lund anslog sidste år meget dystre toner i vurderingen af det nordiske sprogfællesskabs fremtid. Hvis ikke danske skoleelever bliver bedre til at forstå svensk og norsk, kan det blive nat med sprogfællesskabet i Norden. Konsekvensen vil da være, at nordboerne er nødt til at tale engelsk indbyrdes. Presset fra engelsk optager også flere af dem, som ytrer sig i Lindroths sammenfatning. Nogle af dem har et lidt defensivt syn på opretholdelsen af sprogfællesskabet og nabosprogsforståelsen. To repræsentanter for universitetsverdenen fremhæver det kulturelle og faglige tab, som kapitulationen over for engelsk som sprog medfører og er bekymret over ensidigheden i det faglige univers, som fx amerikansk litteratur repræsenterer. Hverdagsnordismen intakt Man får således indtryk af at det er politikerne og regeringerne, som er problemet. For hverdagsnordismen fejler ikke noget. Det nordiske samarbejde vinder mange små sejre i det daglige. Folk pendler over grænserne i Norden, finder job i et naboland og mestrer sproglige og kulturelle udfordringer. Flere bor i et andet nordisk land om sommeren, og turismen internt i Norden er i stadig fremgang. Inden for den akademiske verden har nordisk samarbejde eksempelvis været fast inventar i årtier. Her udnytter man stordriftsfordele, binder små og smalle akademiske miljøer sammen, går sammen om at ansøge om midler til fællesprojekter, konferencer og seminarer. Man opretter og vedligeholder forskeruddannelsesnetværker og udnytter i disse sammenhænge en fælles kulturel, samfundsmæssig, sproglig og værdimæssig ballast. Men idyllen har sine grænser, for der skæres ned på de nordiske lektorater ved universiteterne. Og succesen skrumper, ifølge nogle af de udsagn, som Lindroth har samlet, hvis man lytter til de studerende. En svensk studenterpolitiker udtaler: Norden är inte så intressant. Du åker till Norge för att sommarjobba, men tager ubytesterminer på andre håll jag kan hålla med om att okunskapen om det nordiska är ganska stor (s. 18). Men alt i alt er der næsten ikke den mærkesag, sektor eller sammenslutning, som ikke har organiseret sig på nordisk plan. Selv autocamperforeningerne har fundet sammen i et nordisk interessefællesskab! Der er tonsvis af eksempler på fællesnordiske paraplyorganisationer. Officielt fodslæb Men staten og ministrene i de enkelte nordiske lande synes at være fodslæbende over for idéen om et regionaliseret Norden. Norden som samlet region kommer typisk i klemme mellem europæiseringen og det nationalstatslige. Staten/ministrene vægrer sig ved at give mere virkelig magt til det regionale, når man samtidig overfører beføjelser og mere beslutningskompetence til Bruxelles. Derfor kommer det nordiske i klemme, og derfor er det nordiske og fremhævelsen af det nordiskes betydning stort set kun retoriske øvelser. Denne lidt pessimistiske vurdering af den manglende fremdrift i de nordiske landes samarbejde videregives af Pertti Joenniemi. Han sammenfatter sin skepsis i følgende konstatering: Jag tror det är rätt. Politikerna vill inte delegera på de här punkterna, när man samtidigt är tvungna att delegera till det europeiska och till EU (s. 9). Der var den igen: EU som spielverderber og hæmsko. Flere af de andre interviewede deler dette kritiske syn på de ledende politikeres halvhjertede indstilling til nordisk samarbejde og deres manglende vilje til at overflytte mere magt til det nordiske niveau, og mistroen adresseres undertiden til eksisterende institutioner som Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, som for nogle signalerer metaltræthed. Tiden er måske løbet fra disse strukturer. Måske er de bare rester af nostalgi, som en er inde på. Lad falde, hvad ikke kan stå. Kort sagt savner dagens nordiske og svenske politikere engagement i det nordiske, og nogle af dem udstiller deres uvidenhed om forhold i nabolandene eller nærområderne. Derfor må man efter fleres opfattelse satse på nye organisatoriske former som fx

18 18 netværksdannelser på flere områder, på tværs af de nordiske grænser, også som et middel til at skabe politisk bevågenhed. En hæfter sig ved manglende integration og grænsehindringer og efterlyser flere fællesinitiativer (som måske kommer nu): Varför är det t ex bare i Berlin vi har gemensam ambassadbyggnad? Politikerna tager inte det ansvar de borde ta (s. 10). I de seneste år har fx Danmark og Sverige jo haft borgerlige regeringer, og den kætterske tanke sniger sig ind: Den nordiske model har åbenbart åndenød, når regeringskonstellationen i et nordisk land er borgerlig! Tiina Rosenberg, en af de interviewede, fastslår simpelt hen: Den nordiska modellen kan inte vara borgerlig (s. 15). Men selv om vi indadtil døjer med politisk valenhed og endnu ikke har fået skabt fornyede strukturer for de nordiske samarbejdes videreførelse, så er der en udbredt enighed om, at omverdenen betragter os i Norden som en enhed, og de nordiske lande har fortsat deres særlige styrkesider og en uantastet førerposition på en række områder. Det gælder eksempelvis tilstedeværelsen af begrebet social kapital forstået som individers evne til at samarbejde frivilligt. Social kapital, tillid mellem mennesker, er smøremidlet i den nordiske velfærdsmodel, og i en international undersøgelse topper fire nordiske velfærdsstater faktisk listen over 85 lande rangordnet med hensyn til generel tillid (påvist af professor Gert Tinggaard Svendsen, Århus Universitet). Udfordringer på makro-niveau Flere af de interviewede peger på de nye udfordringer, som typisk kommer til Norden udefra. De fremhæver eksempelvis nødvendigheden af nordisk fællesoptræden i form af sikkerhedspolitiske aktioner og militær indgriben: Behovet ökar av en samlad EU-utrikespolitik. Kravet på de nordiska länderna att delta i internationella fredsbevarande eller fredsframkallande insatser stegras, i EU: s, Natos eller FN:s regi eller i andra sammanhang (s. 12). Flere af os ville i parentes bemærket her klart pege på FN som den naturlige overordnede platform Og videre hedder det: Koordineringen och framtidsplanerandet mellan de svenska, norska og finländska försvarsmakterna är redan mycket långtgående (s. 12). Denne type iagttagelser rimer jo ganske godt sammen med Stoltenberg-udredningens forslag. Også bistandsområdet og katastrofehjælp påkalder sig øget nordisk opmærksomhed, påpeges det. Miljø og klima er oplagte områder for nordisk fællesindsats, men også her savnes dynamik og initiativer, der virkelig batter. Som vi ved, bl.a. fra Jens-Peter Bonde, er der ikke meget at hente inden for det nordiske EUparlamentariker-samarbejde på dette punkt (hvis man da overhovedet kan tale om samarbejde her). En røst fra Strasbourg, Anders Wijkman, synes at bekræfte dette: Det är märkligt att det inte är mer (miljö) debatt på nordisk nivå. Jag ser på EU-nivån hur relativt lite de nordiska länderna samarbetar (s. 13). En af de seneste års store udfordringer et det multikulturelle samfund. Men på integrationsområdet opviser Norden en klar fiasko: Någon gemensam typiskt nordisk hållning har inte skapats då det gäller att integrera indvandrare (s. 15). Og på s. 24 hedder det: Diskriminering och främlingsfientlighet finns nu även i Norden. Såväl nedskärningarna i välfärdsstaten som indvandrarfrågan indgår i det nya nordiska paradigmskiftet. Erhvervslivet: Det nordiske samarbejdes spydspids? Interessant nok synes der at være mest fremdrift i nordisk tænkning og handlen inden for erhvervslivet. De nordiske samfundsøkonomier og landenes erhvervsliv er i dag mere integrerede end nogensinde. I praksis ser mange virksomhedsledere og centrale aktører i den private sektor Norden (med Baltikum) som en form for hjemmemarked og som et oplagt vækst- og ekspansionsområde, også selv man fortsat må trækkes med grænsehindringer. Kort sagt näringslivet tillämpar en praktisk nordism (s. 16). Frit Norden nr Men hvordan så med kulturen? Jo, den trives og har det godt i Norden, og hvem har ikke hørt om Nordisk Råds litteraturpris; uddelingen er hvert år sikker på presseomtale. Og inden for filmens verden eksisterer der faktisk et gedigent nordisk samarbejde. Men også på kulturens område kunne der udrettes meget mere. Man kan fx ikke tale om eksistensen af et nordisk hjemmemarked for kunst og kultur, og vi ved vel egentlig ret lidt om kulturdebatten i andre nordiske lande. Og så påpeges det som et konkret problem, at nordboer ikke kan se andre nordboers fjernsynsudbud: De nordiske tv-kanaler indgår ikke i nogen basispakke for kabel-tv. Her er noget, politikerne kunne hanke op i. Jovist er der behov for Norden Så er vi ved at være ved vejs ende, og som det slås fast i indledningen i Bengt Lindroths lille skrift, så har vi jo virkelig behov for Norden. Norden behøves se bare på sikkerhedspolitik og erhvervspolitik det nordiske samarbejde bliver stadig vigtigere. Lindroth når i sin opsummering frem til, at Norden står sig ved at være soft power. Dette begrebs ophavsmand er amerikaneren Joseph Nye, som i 2004 publicerede en bog med titlen Soft Power. Og hvad er så det? Jo, sat på kort form går det ud på, att stater eller andra politiska eller intressebaserade sammenslutningar hellre bör forsöka utöva inflytande vid ideologisk och kulturell påverkan än via öppen diplomati eller militär närvaro eller konfrontation (s. 19). Ifølge Lindroth er soft power en fortræffelig strategi for det fremtidige og ambitiøse Norden. Ett självsäkert och samarbetande Norden som partner i ett allt mere regionaliserat Europa (s. 19). Det står efter læsningen af Lindroths interviewrapport klart, at det ikke er velvilje over for det nordiske, det skorter på. Men politikernes lave profil i forhold til Norden og nordiske løsninger er et problem. De tør ikke melde ud slagkraftigt og offensivt. Lindroth selv er dog ikke

19 Frit Norden nr % tilfreds med billedet, sådan som det aftegner sig på basis af de gennemførte samtaler. Der savnes konkrete bud på, hvordan det nye Norden eller det nye Nordeuropa, som mange ser for sig, tager sig ud. Billedet er for diffust, der mangler klarere visioner for Det nye Norden, som anes i horisonten. Og når så indsigtsfulde mænd og kvinder ytrer sig om det nordiske, ja så kunne man have forventet flere idéer og skitser med mere kød på. Men som det er nu, forekommer billedet ukomplet og sløret. Mange af dem, som optræder i Lindroth-papiret, efterlyser imidlertid mere tanke- og erfaringsudveksling. Også på dette punkt er der hug til politikerne. De vil gerne plukke de nordiske rosiner, når det passer dem, når de mundhugges med modstandere i de hjemlige politiske debatter. Dog er den seriøse vilje til fælles videnudnyttelse i Norden, til helhjertet at tage ved lære, en mangelvare: Men något seriöst lärande och öppet nordisk tankeflöde bliver det sällan fråga om (s. 14). Noget, som virkelig bekymrer de interviewede, er den nordiske offentlighed. Hvis ikke den nordiske offentlige samtale, medieovervågningen, idéudvekslingen og den fællesnordiske debat bliver mere livlig, er der åbenlys risiko for, at alle de storslåede forventninger om Norden som soft power (Lindroth efterlyser med rette et nordisk ord for dette; måske kan det oversættes til blid magt ) simpelt hen går fløjten. Derfor efterlyser flere interviewpersoner konkrete tiltag. Eksempelvis er bedre udveksling af nordisk information oplagt, og det samme er en nordisk netportal. Og så skal Norden naturligvis have sit eget domæne: for det gælder jo også om at understøtte hverdagsnordismen. Og hvad med en papirbaseret avis, i begrænset oplag, som henvender sig til målgrupper på tværs af de indre grænser i Norden? Der er også nogle bemærkninger til Foreningen Nordens rolle. Det er jo svensk Foreningen Norden, der har givet Lindroth i opdrag at lave denne interview-undersøgelse. Der peges således på, at tendensen går mod nedtoning af den traditionelle, lokalt forankrede, interne møde- og medlemsvirksomhed. Foreningsaktiviteterne antager i stigende grad andre former og finder typisk sted på nettet og via specialseminarer, som ikke bare henvender sig til Foreningen Nordens egne medlemmer men mindst lige så meget handler om at nå bredere ud og ramme medier, specialister samt udvalgte interesseeller erhvervsgrupper. Denne iagttagelse kan helt sikkert overføres på Frit Nordens situation. Initiativet er jeres, politikere Men betyder disse tendenser og udviklinger, at det nordiske fællespræg afsvækkes, og at de nordiske lande fjerner sig fra hinanden? Og er der så stadig noget at bygge på, og noget at holde fast i? Ja, det er der faktisk. Heldigvis har Norden har fortsat meget at byde på, selv om der selvfølgelig er problemer. Det er trods alt det indtryk, man har efter læsningen af Bengt Lindroths interview-rapport. Selv om det kan være opad bakke for dem, som tilstræber nordiske løsninger og et mere forpligtende nordisk samarbejde, er der stadig ildsjæle og græsrødder, som mødes for at diskutere nordiske initiativer og udviklinger. De gode viljer eksisterer således fortsat, og det samme gør opskrifter på, hvordan det nordiske samarbejde kan revitaliseres og trækkes ud ad dødvandet. Et spektakulært forsøg i denne retning var visionsog inspirationspapiret Norden som global vinderregion fra Et andet eksempel af noget ældre dato er publikationen Norden 2030, som indgår i oplæg og drøftelser på den planlagte nordiske folkerigsdag i Thy til sommer. Og måske blæser der lige nu lidt mere gunstige vinde for de nordiske landes samarbejdsinitiativer. Stoltenbergs løfterige udspil på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område peger i hvert fald i denne retning. Bolden ligger nu som altid på de nordiske politikere og regeringers banehalvdel. Det er op til dem at tage forslag og anbefalinger seriøst og få det nordiske samarbejde til at rykke. Vi, som er aktive i Frit Norden-foreningerne, må gøre, hvad vi kan, for at skubbe på. I det hele taget er der et stort behov for nordiske græsrødder, der kan bide politikerne i haserne. NOTER a. b. Lars Bo Kaspersen: Danmark i Verden. København: Hans Reitzel, s. ISBN c. Selve rapporten er som pdf-fil tilgængelig på: Bengt_Lindroths_rapport2008.pdf d. Frit Nordens blad nr. 2-3, 2008, er et temanummer om nordens sprog og nordisk sprogforståelse. Tilgængeligt som pdf-fil på e. Se fx Jørn Lund: Nordisk eller engelsk? I: Sprog til salg. København: Gad, 2005, s Leif Kajberg er næstformand for Frit Norden, Danmark. Flittig læserbrevsskribent og leverandør af adskillige kronikker til Flensborg Avis. Med i etableringen af initiativet Vårt Europa, der vil udbrede kendskabet til den nordiske model til lande i Øst- og centraleuropa. Tillige aktiv i Rådet for bæredygtig trafik. Har været tilknyttet tværpolitiske lister i Dragør og Gladsaxe og været medlem af kollegiebestyrelser i København. Var i mange år ansat ved Danmarks Biblioteksskole som international koordinator og forskningsadministrativ medarbejder. Omfattende publiceringsvirksomhed inden for biblioteks- og informationsvidenskab. Er i dag freelanceskribent og projektevaluator.

20 Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om ny adresse Frit Norden c/o Lerstrup J.P. E. Hartmanns Allé 2B DK-2500 Valby Post kunde nr ÅRSMØDE 2009 I FRIT NORDEN DANMARK Årsmødet 2009 i Frit Norden Danmark afholdes LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER i DET FÆRØSKE HUS, Vesterbrogade 19 i København (nær ved Hovedbanegården). PP-logo placeres øverst til højre i e hvori der også skal være til adresse Husk også at skrive retur-adresse n STØT FRITNORDEN i arbejdet for folkestyre og et frit internationalt samarbejde med udgangspunkt i nordisk menneskesyn og fællesskab. Foreningen er tværpolitisk og uafhængig af andre organisationer. Bliv medlem eller abonnent. Foreløbigt program: Kl : officielt årsmøde. Kl offentligt møde fra kl. 18 fælles spisning for interesserede i Færøhuset. Det færøske hus, der var rammen om Nordisk Folkerigsdag 2005, indbyder til at vende blikket mod Vestnorden; vi håber under det offentlige møde at få inspirerende indlæg og diskussioner om bl.a. de selvstyrende vestnordiske områder og det nordiske samarbejde (herunder om den nylige Grønlandske folkeafstemning, der sikrede landet øget selvstyre) og om ø-samfundene og klimaændringerne. Nærmere oplysninger om program, deltagergebyr m.m. bringes i det kommende nummer af bladet og så hurtigt som muligt på Frit Nordens hjemmeside. Men kryds datoen af i kalenderen allerede nu. Nærmere oplysninger hos landssekretær Niels M. Uldall Ringholmvej 4, 1.th. DK-2700 Brønshøj Eller hos formændene: Frit Norden Danmark: Jesper Morville Christianshvilevej 3, 1. sal DK-2920 Charlottenlund tlf Fri Norden Norge: Peter Ørebech Skjelnavn. 23 N-9022 Krokelvdal Fritt Norden Sverige: Jörgen Bengtson Långholmsgatan 16, 5 tr Se Stockholm tlf. +46 (0) Eller besøg vores hjemmeside:

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid Bjørn Stensaker og Trine Danø NIFU STEP TemaNord 2006:575 Nordisk kvalitetssikring av høyere

Læs mere

Dokument nr. 12:2. (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen

Dokument nr. 12:2. (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen Dokument nr. 12:2 (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Den danske model. De Samvirkende Købmænd Adm. direktør John Wagner Tlf.: 20 23 26 16 jw@dsk.dk @johnwagnerdsk

Den danske model. De Samvirkende Købmænd Adm. direktør John Wagner Tlf.: 20 23 26 16 jw@dsk.dk @johnwagnerdsk Den danske model De Samvirkende Købmænd Adm. direktør John Wagner Tlf.: 20 23 26 16 jw@dsk.dk @johnwagnerdsk De Samvirkende Købmænd (DSK) SuperBest/Meny Discount med Rema 1000 og KIWI SPAR og Min Købmandbutikkerne

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring .. STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) I ØKONOMI OG LEDELSE Samling 1 - Økonomi og økonomistyring Krav til regnskapsrapportering Hva er viktige tall å forholde seg til Budsjett og budsjettstyring Samling

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Bakgrunn og begrepsinnhold basert på politisk initiering og strategivalg Kreativitet,

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

INFORMASJONSSKRIV NR. 5/2010

INFORMASJONSSKRIV NR. 5/2010 INFORMASJONSSKRIV NR. 5/2010 LEDEREN HAR ORDET Innhold Side 1 : Lederen har ordet Side 2 : Grasfrøblandingene Side 2 : Erfaringsgruppene Side 3 : Studietur til Slovakia Side 5-7: Nyhedsbrev Slagtekalve

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

SEILINGSPLAN FOR M/K FOLKVANG TIL BREST LØRDAG 26. MAI TIL LØRDAG 11. AUGUST - 2012

SEILINGSPLAN FOR M/K FOLKVANG TIL BREST LØRDAG 26. MAI TIL LØRDAG 11. AUGUST - 2012 SEILINGSPLAN FOR M/K FOLKVANG TIL BREST LØRDAG 26. MAI TIL LØRDAG 11. AUGUST - 2012 Seilingsplanen er utarbeidet med gode marginer som bør gi muligheter for å seile mest mulig på dagtid og tilbringe de

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

ÅRGANG 14 Nr. 2 2014. Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen

ÅRGANG 14 Nr. 2 2014. Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen ÅRGANG 14 Nr. 2 2014 Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen Heteronormativitet i kroppsøvingsfaget Veje ind i pengespil: En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

NBO. Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22

NBO. Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22 NBO Til styremøte 20. juni, Island: EU og ICA 2011-06-22 Det europeiske semester samordning av økonomisk politikk Januar: Annual Growth survey (forsl. til prioriteringer fra EU-kom) Mars: Prioriteringer

Læs mere

Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende. Ann-Helen Henriksen

Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende. Ann-Helen Henriksen Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende Ann-Helen Henriksen KAD som læringsarena for medicinstuderende Ann-Helen Henriksen Foreløbig rapport 8.juni 2015 Udgivet med støtte

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Prop. 51 S. (2013 2014) Proposisjon til Stortinget (forslag til stortingsvedtak)

Prop. 51 S. (2013 2014) Proposisjon til Stortinget (forslag til stortingsvedtak) Prop. 51 S (2013 2014) Proposisjon til Stortinget (forslag til stortingsvedtak) Samtykke til deltakelse i en beslutning i EØS-komiteen om innlemmelse i EØS-avtalen av forordning (EU) nr. 1291/ 2013 om

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013.

Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013. Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium d. 12. marts 2013. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 11. december 2012. Vedlagt som bilag 1. 3. Siden sidst:

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix:

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix: REDAKSJONELT Matrix har rimeligvis flest lesere i Danmark, selv om det også tidligere var noen få fra andre nordiske land som leste bladet. Etterat tidsskriftet ble nordisk har det vært en del økning av

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

2 Vedligeholdelse Maskinens skötsel Vedlikehold Lær å bruke din symaskin Stingbredde-ratt Nålposisjonsvelger 16 Fjernelse af spolekapsel Tag bort griparkorgen Ta ut spolehuset Stinglengde-ratt Overtrådspennings-hendel

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr.

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. EN KRØNIKE Fra år 1940 til år 1959 Thorbjørn og familierne Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. Berger ( Bergen 1943 ) Far Thomas Thorbjørn Mor Asta 2 Forord Skæbnen

Læs mere

Den personlige og professionelle dialogen

Den personlige og professionelle dialogen Den personlige og professionelle dialogen ANNE ANDERSEN, GARD OLAV BERGE, ANDERS HELLMAN, SØREN HERTZ, ELISABETH HØYDAHL, JØRN NIELSEN, ASLAUG OPPEDAL, ANNE REGI RING, PELLE SLAGSVOLD, RUNE TVEDTE. Ingress

Læs mere

En skole i bevægelse

En skole i bevægelse sintef19.qxp 04/05/04 15:12 Side 1 Thomas Dahl Lars Klewe Poul Skov En skole i bevægelse Evaluering af satsning på kvalitetsudvikling i den norske grundskole Danmarks Pædagogiske Universitet og SINTEF,

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Romania fakta og muligheter

Romania fakta og muligheter Romania fakta og muligheter 1. Fakta om landet (hentet fra Det Danske Misjonsforbunds rapport i 2002) Befolkning: 22,5 millioner. Befolkningssammensætning: Rumænere 89,5 %, Ungarere 7,1 %, Sigøjnere 1,8%,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013.

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013. TURBESKRIVELSE 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013. Individuelle rejser til Island. Vi mødes i Akurery lufthavn søndag eftermiddag d. 15 september. Som regel passer det med

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Næringslivets lånefinansiering

Næringslivets lånefinansiering DI 8. april 2014 Næringslivets lånefinansiering USA Banklån 1/3 Eurosone Tillitsmann = Repræsentant Banklån 2/3 Obligasjoner 2/3 Obligasjoner 1/3 Kommende EU-reguleringer om kapitaldekning for finansinstitusjoner

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Prospekt. Florida A/S Deleboliger

Prospekt. Florida A/S Deleboliger Prospekt Florida A/S Deleboliger Fantastisk firma feriebolig mulighed Hvad er et køb af bolig som dele ejendom Man siger at en virksomheds vigstigste recurse er medarbejderne derfor skal de belønnes optimalt

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) blev oprettet i 1994 med henblik på at udvide Den Europæiske Unions bestemmelser for

Læs mere

Juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport.

Juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport. Juni MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport. 12. juni 2013 1 Oversigt Juni Cabotage Efter det oplyste er der fortsat intern uenighed ETF, den europæiske fagforening

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Pengevirke Nr 2-2006 Forside

Pengevirke Nr 2-2006 Forside T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R 2 0 0 6 J U N I Pengevirke Nr 2-2006 Forside ISSN 1399-7734 ISSN 1399-7734 / Online: ISSN 1901-2020 Pengevirke 2-2006 udgives af Merkur, Danmark og Cultura

Læs mere

VESTBY SENTRUM. Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten

VESTBY SENTRUM. Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten VESTBY SENTRUM Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten Placering i regionen OSLO TOG 33 min E6 42 min VESTBY Afstand fra Oslo Fremtidig placering i regionen Holmenkollen 39 min med T-banen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007

Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007 NORDISK MINISTERRÅD Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) EK-U 1/07 23.03.2007/IKA Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007 Tid: 7. februar 2007 Sted:

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Turoversigt 2014. 13. 14. Juni - Skibelund tur. Start: Fredag d.13.6 kl 17:00. Hjemkomst: Lørdag til frokost. Turlængde: 2 x 11 km.

Turoversigt 2014. 13. 14. Juni - Skibelund tur. Start: Fredag d.13.6 kl 17:00. Hjemkomst: Lørdag til frokost. Turlængde: 2 x 11 km. Turoversigt 2014 13. 14. Juni - Skibelund tur Start: Fredag d.13.6 kl 17:00 Hjemkomst: Lørdag til frokost Turlængde: 2 x 11 km Medbring: Madpakke og drikkevarer til fredag aften Der er frisk vand på pladsen

Læs mere

Århus Slagtehus. Gruppe 4 Kung Fu

Århus Slagtehus. Gruppe 4 Kung Fu Århus Slagtehus Gruppe 4 Kung Fu Mihewi Fürstenwald Marius André Hjelmervik Emil Møller Pedersen Århus Slagtehus A/S blev indviet den 1. september 1895. I 1999 blev Aarhus Offentlige Slagtehus omdannet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Camp Fredensborg En vild weekend sammen med nordiske unge

Camp Fredensborg En vild weekend sammen med nordiske unge Camp Fredensborg En vild weekend sammen med nordiske unge Velkommen til Camp Fredensborg Tak for den interesse I allerede har vist for Camp Fredensborg. Her kommer den endelige invitation til de unge deltagere.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Nordisk veteranmesterskab i København - Danmark

Nordisk veteranmesterskab i København - Danmark Nordisk veteranmesterskab i København - Danmark 1. 3. juli 2011 Dansk Skytte Union indbyder alle nordiske veteran riffelskytter velkommen Forord København er Danmarks hovedstad og er med 1.181.239 indbyggere

Læs mere

ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING

ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING 2006:2 Svenska Arkivsamfundet ARKIV, SAMHÄLLE OCH FORSKNING utges av Svenska Arkivsamfundet med stöd av Vetenskapsrådet. REDAKTION huvudredaktiir FK Håkan Lövblad, förste

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Dansk tidsskrift for teologi og kirke / 2010 / 03/ 37. årgang

Dansk tidsskrift for teologi og kirke / 2010 / 03/ 37. årgang Dansk tidsskrift for teologi og kirke / 2010 / 03/ 37. årgang Menighedsplantning i Skandinavien: Henrik Holmgaard og Jeppe Bach Nikolajsen / Oddbjørn Stangeland / Øystein Gjerme / Egil Elling Ellingsen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Menighedsudviklingskonferencen

Menighedsudviklingskonferencen Menighedsudviklingskonferencen Velkommen til 4 intensive og inspirerende dage! Menighedsudviklingskonferensen er et af de væsentlige steder, hvor fremtiden for Metodistkirken i Norden bliver formet, og

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere