Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden"

Transkript

1 Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden

2 Sundhedsprofil Kronisk Sygdom

3 Forord Sundhedsprofil Det er med stor glæde, at vi kan præsentere del af sundhedsprofilen, som har fokus på mennesker med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. De to foregående sundhedsprofiler i 7 og har fungeret som centrale værktøjer i kommunernes og regionens planlægningsarbejde. Med Sundhedsprofil Kronisk Sygdom gives et solidt fundament af viden om kronisk sygdom. Denne viden er en forudsætning for at kunne tilrettelægge indsatserne over for kronisk sygdom bedst muligt, hvilket er væsentligt for både den enkelte borger, men også samfundsmæssigt på grund af de store sundhedsudgifter som kronisk sygdom medfører. Rapporten belyser blandt andet hvor mange borgere i Region Hovedstaden, som lever med udvalgte kroniske sygdomme, hvordan udviklingen har været over de seneste år samt hvordan borgere med kronisk sygdom bruger vores sundhedsvæsen. Vi er i stigende grad blevet opmærksomme på, at mange borgere med kronisk sygdom har mere end én sygdom. Det kan typisk betyde langvarige og komplekse patientforløb, som også er meget ressourcekrævende. Rapporten beskriver derfor også forekomsten af udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme. Denne rapport er ventet med spænding, og det er mit håb, at den viden som præsenteres vil blive brugt i både kommuner og i regionen til gavn for borgere med kronisk sygdom. Rigtig god fornøjelse. Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Titel: Copyright: Sundhedsprofil Kronisk Sygdom 5 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN Forfattere: Cathrine Juel Lau Maja Lykke Anne Helms Andreasen Maj Bekker-Jeppesen Lone Prip Buhelt Kirstine Magtengaard Robinson Charlotte Glümer Forsidebillede: Ole Christiansen / Scanpix Udgiver: Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/85 6 Glostrup Telefon 86 6 Layout og grafisk produktion: Oberthur Technologies Denmark A/S Publikationen citeres således: Lau, CJ; Lykke, M; Andreasen, AH; Bekker-Jeppesen, M; Buhelt, LP; Robinson, KM; Glümer, C: Sundhedsprofil Kronisk Sygdom, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden; 5. 5

4 Sundhedsprofil Forord ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil Sundhedsprofilen er den tredje sundhedsprofil for alle kommuner i Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen danner grundlag for kommunernes og regionens politik indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, og spiller en vigtig rolle i regionernes rådgivningsforpligtigelse over for kommunerne. Desuden er de gentagne profiler et unikt redskab til at monitorere udviklingen af sundhedsindikatorer såsom sundhedsadfærd, generelt helbred og byrden af kroniske sygdomme over tid. Med sundhedsprofilen, som udgør den tredje måling for mange sundhedsindikatorer, er det for første gang muligt i Region Hovedstaden at følge, hvordan udviklingen har været over en 6-årig periode på kommunalt niveau. Kirstine Magtengaard Robinson Ph.d., Post Doc Projektleder for Sundhedsprofilen Sundhedsprofilen består af to delrapporter. Del Sundhedsprofil for region og kommuner tager udgangspunkt i hele regionens voksne befolkning og beskriver de valgte indikatorer i forhold til en række sociodemografiske faktorer samt i forhold til de enkelte kommuner. Del Sundhedsprofil Kronisk Sygdom tager udgangspunkt i kronisk syge borgere i regionen, og stiller blandt andet skarpt på forekomsten af forskellige kroniske sygdomme, forbruget af sundhedsydelser og de omkostninger der er knyttet hertil. Sundhedsprofilens del er baseret på oplysninger om sygdom og forbrug i sundhedsvæsenet fra nationale registre, kombineret med spørgeskemaoplysninger om sundhedsadfærd og borgernes selvoplevede helbred. På denne måde udnyttes de unikke muligheder, som vi har i Danmark, i forhold til at inddrage de oplysninger, som hver dag indsamles i sundhedssektoren. Samlet set kan disse oplysninger være med til at gøre os klogere på, hvordan vi bedst kan forebygge sygdom og indrette sundhedsvæsenet for borgerne i Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen er udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, der er en del af Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Vi vil gerne sige tak for et godt, engageret og fagligt samarbejde med de kommunale og regionale repræsentanter i styregruppen for Region Hovedstadens Sundhedsprofil. Til sidst skal der rettes en stor tak til de mange borgere, som via deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?, har gjort denne undersøgelse mulig. Vi glæder os til at følge anvendelsen af profilen i det kommende arbejde i kommuner og region. God læselyst! Charlotte Glümer Forskningsleder, overlæge Sundhedsprofil - Kronisk Sygdom er anden del af Region Hovedstadens sundhedsprofil for. Rapporten bidrager med detaljeret viden om forekomst og udvikling i forhold til en række kroniske sygdomme i Region Hoved staden, den sociodemografiske fordeling af kronisk sygdom og forbrug af sundhedsydelser samt omkostninger relateret hertil. Desuden beskrives generelt helbred, sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer samt motivation til adfærdsændring blandt borgere med kronisk sygdom. De sygdomme som behandles i rapporten er: Diabetes, hjertesygdom, apopleksi, KOL, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, slidgigt, rygsygdom, knogleskørhed, langvarig behandling med antidepressiv medicin, svær psykisk lidelse, demens, luftvejsallergi og hyppig hovedpine/migræne. Et gennemgående fokus i rapporten er multisygdom. Udover forekomst og sociodemografisk fordeling af multisygdom beskrives forbrug af- og omkostninger ved sundhedsydelser blandt borgere med multisygdom. Et andet gennemgående fokus i rapporten er den geografiske variation i forekomst, nye sygdomstilfælde, forbrug af- og omkostninger til sundhedsydelser på tværs af planlægningsområder. Der er især fokus på nøgletal for borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL og udvalgte sygdomskombinationer. De forskellige temaer i Sundhedsprofil - Kronisk Sygdom er belyst med data fra centrale registre samt data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? fra årene, og 7. Rapporten skaber et godt grundlag for planlægning og styring af sundhedsfaglige indsatser i forhold til borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. Variation på tværs af kroniske sygdomme Forekomst (prævalens): Rapportens opgørelser over de udvalgte kroniske sygdomme viser, at 44 % af borgerne på 6 år eller derover har én eller flere kroniske sygdomme, svarende til 66. personer. For borgere på 65 år eller derover gælder det, at hele 75 % af borgerne, svarende til. personer har én eller flere kroniske sygdomme. De hyppigst forekommende sygdomme er slidgigt og hyppig hovedpine/migræne. Slidgigt er ligeledes den sygdom, der forekommer hyppigst blandt borgere på 65 år eller derover, efterfulgt af rygsygdom og luftvejsallergi. Rapportens opgørelser af diabetes, hjertesygdom, KOL og langvarig behandling med antidepressiv medicin viser, at en væsentlig del af borgerne har flere af sygdommene i kombination. Som eksempel er % af borgerne med diabetes også i behandling med antidepressiv medicin, 8 % af borgere med KOL har også diabetes, 8 % af borgerne med hjertesygdom har også diabetes og 8 % af borgerne i langvarig behandling med antidepressiv medicin har også KOL. Nye sygdomstilfælde (incidens): Blandt borgere på 6 år eller derover ses flest nye sygdomstilfælde af luftvejsallergi og KOL. I alt. personer, svarende til,6 % af borgerne, fik konstateret luftvejsallergi i løbet af, mens. personer, svarende til, % fik konstateret KOL. Blandt borgere på 65 år eller derover ses flest nye sygdomstilfælde for KOL og hjertesygdom. I alt 6.7 personer, svarende til,7 % af borgerne på 65 år eller derover, fik konstateret KOL i løbet af, mens 5. personer, svarende til,6 %, fik konstateret hjertesygdom. Udvikling i forekomst og nye sygdomstilfælde siden 7: Andelen af borgere med kronisk sygdom er stort set uændret siden 7. Ser man på det faktiske antal af borgere med de forskellige kroniske sygdomme ses dog en stigning for stort set alle sygdommene i perioden. Antallet af borgere med diabetes er steget mest, og der er således. flere med diabetes i end i 7. Andelen og antallet af borgere som har fået konstateret de forskellige kroniske sygdomme er generelt uændret i perioden fra 7 til. Social ulighed i forekomst og nye sygdomstilfælde: Der ses en social gradient i forekomsten af de fleste kroniske sygdomme med undtagelse af astma, luftvejsallergi og hyppig hovedpine/migræne. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgerne har kronisk sygdom. Andelen af borgere med kronisk sygdom er størst blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet. Tilsvarende tendenser for uddannelse og erhvervstilknytning ses for nye tilfælde af kronisk sygdom. Den sociale ulighed går igen på tværs af regionens planlægningsområder, hvor der for størstedelen af de kroniske sygdomme ses en højere forekomst end regions gennemsnittet i planlægningsområderne Syd og Byen og en lavere forekomst i planlægningsområderne Nord og Midt. Variation i forbrug af sundhedsydelser: Borgere med kronisk sygdom har et højere forbrug af sundhedsydelser, sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. Men der er forskel på kontaktmønstrene for de forskellige sygdomme. Forbruget af almen praksis, vagtlæge, skadestue og akutte indlæggelser er størst blandt borgere med demens og er generelt også højt blandt borgere med hjertesygdom og apopleksi, mens forbruget af speciallægepraksis er størst blandt borgere med diabetes, knogleskørhed og slidgigt. Desuden har en stor andel af borgere med apopleksi og svær psykisk lidelse kontakt til vagtlæge og en stor andel af borgere med hjertesygdom og apopleksi har skadestuebesøg og akutte indlæggelser. Blandt borgere på 65 år eller derover ses, at andelen af forebyggelige genindlæggelser er højest for borgere med KOL og demens. Blandt borgere med svær psykisk lidelse har hver tredje borger mindst ét ambulant besøg på psykiatrisk afdeling. Variation i omkostninger: For alle borgere i Region Hovedstaden udgør de totale omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i praksissektor, somatisk- og psykiatrisk hospitals sektor samt medicinomkostninger 6, mia. kr., svarende til. kr. pr. person i. I alt, mia. kr. udgøres af regionale omkostninger, mens 5,6 mia. kr. udgøres 6 7

5 Sundhedsprofil Sundhedsprofil af den kommunale medfinansiering. På tværs af de kroniske sygdomme er der stor variation i de regionale omkostninger og den kommunale medfinansiering. De totale omkostninger varierer fra,5 mia. kr. til 6,5 mia. kr., mens udgifterne pr. person varierer fra 8.4 kr. til 8.7 kr. De største totale omkostninger ses blandt borgere med slidgigt, luftvejsallergi og rygsygdom, som forekommer hyppigt i befolkningen, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med svær psykisk lidelse, kræft, hjertekarsygdom og KOL, der typisk kræver dyre behandlingsmetoder. Blandt borgere med kronisk sygdom står de 5 % mest omkostningstunge borgere for 45 % af de totale sundhedsomkostninger. De totale omkostninger for disse. borgere udgør næsten 8 mia. kr. Samtidig står de % mest omkostningstunge borgere for 8 % af de totale omkostninger, således at de samlede omkostninger for disse 4.6 borgere udgør, mia. kr. Forekomsten af kræft, svær psykisk lidelse, hjertesygdom, apopleksi og KOL er højere blandt de 5 % og % mest omkostningstunge borgere end blandt alle borgere med kronisk sygdom. Geografisk variation for forløbsprogram sygdomme og udvalgte sygdoms kombinationer Variation i forekomst (prævalens) på tværs af planlægningsområder: For forløbsprogramsygdommene diabetes, hjertesygdom og KOL samt for de udvalgte sygdomskombinationer KOL og diabetes, KOL og langvarig behandling med antidepressiv medicin, diabetes og langvarig behandling med antidepressiv medicin og diabetes og hjertesygdom ses en social gradient i forekomsten på tværs af regionens planlægnings områder, når der justeres for køn og alder. Der ses generelt en højere forekomst i planlægningsområderne Syd og Byen og en lavere forekomst i planlægningsområderne Nord og Midt, når der sammenlignes med regionsgennemsnittet. Byen. De totale medicinomkostninger pr. person varierer stort set ikke mellem planlægningsområderne for borgere med diabetes eller hjertesygdom, mens disse udgifter er markant større i planlægningsområde Nord for borgere med KOL. Multisygdom Forekomst af multisygdom: I Region Hovedstaden har i alt 5 % af borgerne kronisk sygdom, % har kroniske sygdomme, mens 8 % har eller flere kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme forekommer generelt hyppigere blandt ældre borgere. % af den ældre del af befolkningen har mindst kronisk sygdom, % har kroniske sygdomme og % har eller flere kroniske sygdomme. Udviklingen i forekomst af multisygdom siden 7: Siden 7 er der ikke sket ændringer i andelen af borgere, der har henholdsvis, eller eller flere kroniske sygdomme. Men ser man på antallet af sygdomstilfælde ses en stigning fra 7 til. Social ulighed i forekomst af multisygdom: Der ses en tydelig tendens til en social gradient i forekomsten af multisygdom. Forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet. Forbrug af ydelser i praksissektor samt somatisk- og psykiatrisk hospitalssektor: Der er en tydelig tendens til, at andelen af kontakter til praksissektor samt somatiske og psykiatriske kontakter eller indlæggelser i stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. For eksempel har hver tredje borger med mindst kronisk sygdom mindst kontakter til almen praksis, mens det gælder tre ud af fire med eller flere kroniske sygdomme. Ligeledes ses det, at andelen med mindst én akut indlæggelse er fire gange så høj og andelen med mindst én planlagt indlæggelse dobbelt så høj blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere med mindst kronisk sygdom. kroniske sygdomme er andelen af borgere med et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, højt stressniveau og dårligt fysisk helbred faldet siden. Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer: Forekomsten af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer som overvægt, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol er mere hyppig blandt borgere med kroniske sygdomme end blandt borgere uden kronisk sygdom. Andelen af borgere som har en uhensigtsmæssig sundheds adfærd i forhold til rygning, mad og fysisk aktivitet stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Dette ses også for overvægt, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Der er dog mange borgere med kronisk sygdom som ønsker at leve sundere især ønsker mange at tabe sig, bevæge sig mere og stoppe med at ryge. En større andel af borgere med kronisk sygdom har fået information om og taget imod tilbud om hjælp til at ændre sundhedsadfærd end borgere, som ikke har kronisk sygdom. Egen læge er den primære informationskilde. Siden er andelen af borgere, der ryger eller drikker for meget alkohol faldet, mens andelen af borgere, der spiser meget usundt, er fysisk inaktive eller overvægtige ikke har ændret sig. Andelen med forhøjet kolesterol er steget siden. Variation i nye sygdomstilfælde (incidens) på tværs af planlægningsområder: Der er tendens til en social gradient i andelen af nye sygdomstilfælde af forløbsprogramsygdommene diabetes, hjertekarsygdom og KOL på tværs af regionens planlægningsområder i løbet af. Således ses generelt en højere andel af nye sygdomstilfælde i planlægningsområde Syd og en lavere andel af nye sygdomstilfælde i planlægningsområderne Nord og Midt, når der sammenlignes med regionsgennemsnittet. afviger generelt ikke fra regions gennemsnittet. Variation i forbrug og omkostninger på tværs af planlægningsområder: Der er generelt et højere forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren i planlægningsområderne Nord og Midt blandt borgere med diabetes, hjertesygdom og KOL, mens forbruget af sundhedsydelser i hospitalssektoren er højere i planlægningsområderne Syd og Byen. Dette afspejles i opgørelsen af omkostninger, hvor det ses, at de totale omkostninger pr. person ved ydelser i praksissektoren generelt er højest i planlægningsområde Nord, mens omkostningerne til ydelser i hospitalssektoren er højest i planlægningsområde Omkostninger forbundet med multisygdom: De totale omkostninger pr. person er,5 gange så store blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere med kronisk sygdom. Blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme ses det desuden, at de totale omkostninger pr. person ved ydelser i praksissektoren og ved medicinomkostninger er højest i planlægningsområde Nord, mens omkostningerne til ydelser i hospitalssektoren er højest i planlægningsområde Byen. Generelt helbred, sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer Generelt helbred: Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, højt stressniveau samt dårligt fysisk og mentalt helbred er mere udbredt blandt borgere med kronisk sygdom sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. Andelen af borgere, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og højt stressniveau, stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. For størstedelen af de 8

6 Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Kapitel : Indledning...5. Baggrund og formål...6. Materiale Populationer Registerdata Spørgeskemadata...7. Definitioner Kronisk sygdom Multisygdom..... Biologiske risikofaktorer Forbrug af sundhedsydelser Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Formidling og læsevejledning Præsentation af resultater på regions- og kommuneniveau Præsentation af resultater på planlægnings- og hospitalsoptageområdeniveau....5 Medarbejdere... Kapitel : Demografi og sociale forhold.... Demografi Indbyggertal Alder Samlivsstatus Etnisk baggrund...6. Sociale forhold Uddannelse Erhvervstilknytning... Kapitel : Forekomst af kroniske sygdomme...4. Samlet forekomst af kronisk sygdom i Region Hovedstaden...4. Kroniske sygdomme Diabetes Hjertesygdom Apopleksi KOL Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom Slidgigt Rygsygdom Knogleskørhed (osteoporose) Langvarig behandling med antidepressiv medicin Svær psykisk lidelse Demens Luftvejsallergi Hyppig hovedpine/migræne.... Flere kroniske sygdomme (multisygdom) kronisk sygdom kroniske sygdomme eller flere kroniske sygdomme Biologiske risikofaktorer Forhøjet blodtryk (hypertension) Forhøjet kolesterol Moderat og svær overvægt...7

7 Sundhedsprofil Kapitel 4: Forbrug af sundhedsydelser Borgere med kontakt til almen praksis og speciallægepraksis Kontakter til almen praksis Kontakt til speciallægepraksis Årskontrol i almen praksis Borgere med mindst én akut somatisk kontakt Borgere med mindst én ambulant somatisk kontakt eller indlæggelse Borgere med psykisk sygdom med kontakt til den psykiatriske hospitalssektor Gennemsnitlig indlæggelsestid Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i planlægningsområderne Kontakter til almen praksis og speciallægepraksis blandt borgere med diabetes Borgere med diabetes med mindst én akut somatisk kontakt Borgere med diabetes med mindst én ambulant somatisk kontakt eller indlæggelse Gennemsnitlig indlæggelsestid blandt borgere med diabetes Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertesygdom i planlægningsområderne Kontakter til almen praksis og speciallægepraksis blandt borgere med hjertesygdom Borgere med hjertesygdom med mindst én akut somatisk kontakt Borgere med hjertesygdom med mindst én ambulant somatisk kontakt eller indlæggelse Gennemsnitlig indlæggelsestid blandt borgere med hjertesygdom Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i planlægningsområderne Kontakter til almen praksis og speciallægepraksis blandt borgere med KOL Borgere med KOL med mindst én akut somatisk kontakt Borgere med KOL med mindst én ambulant somatisk kontakt eller indlæggelse Gennemsnitlig indlæggelsestid blandt borgere med KOL Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme i planlægningsområderne Kontakter til almen praksis og speciallægepraksis blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme Borgere med eller flere kroniske sygdomme med mindst én akut somatisk kontakt Borgere med eller flere kroniske sygdomme med mindst én ambulant somatisk kontakt eller indlæggelse Gennemsnitlig indlæggelsestid blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme... Kapitel 5: Forekomst og forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme Forekomst af udvalgte sygdomskombinationer Sociodemografi blandt borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme Borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme i planlægningsområderne Borgere med KOL i kombination med diabetes i planlægningsområderne Borgere med KOL i kombination med langvarig behandling med antidepressiv medicin i planlægningsområderne Borgere med diabetes i kombination med langvarig behandling med antidepressiv medicin i planlægningsområderne Borgere med diabetes i kombination med hjertesygdom i planlægningsområderne Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme Kontakter til almen praksis og speciallægepraksis blandt borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme Borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme med mindst én somatisk kontakt Gennemsnitlig indlæggelsestid blandt borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme...4 Kapitel 6: Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Samlede omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Omkostninger ved ydelser i praksissektoren (sygesikringsydelser) Omkostninger ved ydelser i hospitalssektoren (somatiske afdelinger) Omkostninger ved ydelser i hospitalssektoren (psykiatriske afdelinger) Medicinomkostninger Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i planlægningsområderne Omkostninger ved ydelser i praksissektoren (sygesikringsydelser) blandt borgere med diabetes Omkostninger ved ydelser i hospitalssektoren (somatiske afdelinger) blandt borgere med diabetes Medicinomkostninger blandt borgere med diabetes Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertesygdom i planlægningsområderne Omkostninger ved ydelser i praksissektoren (sygesikringsydelser) blandt borgere med hjertesygdom Omkostninger ved ydelser i hospitalssektoren (somatiske afdelinger) blandt borgere med hjertesygdom Medicinomkostninger blandt borgere med hjertesygdom Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i planlægningsområderne Omkostninger ved ydelser i praksissektoren (sygesikringsydelser) blandt borgere med KOL Omkostninger ved ydelser i hospitalssektoren (somatiske afdelinger) blandt borgere med KOL Medicinomkostninger blandt borgere med KOL Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme i planlægningsområderne Omkostninger ved ydelser i praksissektoren (sygesikringsydelser) blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme Omkostninger ved ydelser i hospitalssektoren (somatiske afdelinger) blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme Medicinomkostninger blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme...5 Kapitel 7: Ressourceforbrug blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom De mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom Forekomst af kroniske sygdomme blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom Sociodemografi blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom Den geografiske fordeling af de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom Forbrug af sundhedsydelser blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom Kontakter til den somatiske og psykiatriske hospitalssektor Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom..6 Kapitel 8: Generelt helbred Selvvurderet helbred og stress Selvvurderet helbred og stress blandt borgere med diabetes i planlægningsområderne Selvvurderet helbred og stress blandt borgere med hjertesygdom i planlægningsområderne Selvvurderet helbred og stress blandt borgere med KOL i planlægningsområderne Selvvurderet helbred og stress blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme i planlægningsområderne Fysisk og mentalt helbred Fysisk og mentalt helbred blandt borgere med diabetes i planlægningsområderne Fysisk og mentalt helbred blandt borgere med hjertesygdom i planlægningsområderne Fysisk og mentalt helbred blandt borgere med KOL i planlægningsområderne Fysisk og mentalt helbred blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme i planlægningsområderne...8 Kapitel : Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer...8. Rygning og alkohol Rygning og alkohol blandt borgere med diabetes i planlægningsområderne Rygning og alkohol blandt borgere med hjertesygdom i planlægningsområderne Rygning og alkohol blandt borgere med KOL i planlægningsområderne Rygning og alkohol blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme i planlægningsområderne Mad og bevægelse Mad og bevægelse blandt borgere med diabetes i planlægningsområderne..... Mad og bevægelse blandt borgere med hjertesygdom i planlægningsområderne..... Mad og bevægelse blandt borgere med KOL i planlægningsområderne Mad og bevægelse blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme i planlægningsområderne.... Overvægt Overvægt blandt borgere med diabetes i planlægningsområderne Overvægt blandt borgere med hjertesygdom i planlægningsområderne Overvægt blandt borgere med KOL i planlægningsområderne Overvægt blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme i planlægningsområderne Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol blandt borgere med diabetes i planlægningsområderne Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol blandt borgere med hjertesygdom i planlægningsområderne Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol blandt borgere med KOL i planlægningsområderne Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol blandt borgere med eller flere kroniske sygdomme i planlægningsområderne.... Kapitel : Motivation til adfærdsændring...5. Kroniske sygdomme og individorienterede tilbud..... Information om hjælp til adfærdsændring..... Tilbud om hjælp til adfærdsændring..... Informationskilder Referencer...5

8 Sundhedsprofil Kapitel Indledning 4

9 Kapitel Indledning. Baggrund og formål I Region Hovedstaden lever 7 % af befolkningen med én eller flere kroniske sygdomme, svarende til ca. 8. personer []. Forekomsten af kroniske sygdomme er steget i de senere år blandt andet som følge af bedre levekår og en stigende levealder. Befolkningen som helhed lever længere på grund af bedre diagnostik og behandling af kroniske sygdomme, som tidligere var livstruende. Og antallet af borgere med kroniske sygdomme kan forventes at stige yderligere i fremtiden. Dette vil formodentligt betyde, at forbruget af sundhedsydelser og omkostningerne forbundet hermed vil stige. Region og kommuner har en vigtig opgave i forhold til at forebygge kronisk sygdom samt i forhold til at behandle, rehabilitere og undgå forværring hos borgere med kronisk sygdom. Desuden er det vigtigt, at region og kommuner understøtter borgeren i at have en aktiv rolle i forhold til bedst muligt at kunne tage vare på egen situation.. Materiale.. Populationer I Danmark har vi en unik mulighed for at indhente og koble oplysninger om sociodemografiske forhold, sygdomsforekomst, medicinforbrug og omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser via nationale registre. Til brug i denne rapport er der Sundhedsprofil - Kronisk Sygdom bidrager med detaljeret viden om forekomsten af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden, forbrug af sundhedsydelser og omkostningerne knyttet hertil. Der lægges særlig vægt på forløbsprogramsygdommene KOL, diabetes og hjertekarsygdom. Formålet med Sundhedsprofil - Kronisk Sygdom er, at fungere som et planlægningsredskab for planlæggere og beslutningstagere på alle niveauer i sundhedsvæsenet, herunder region og kommuner. Sundhedsprofilen kan eksempelvis anvendes i samarbejdet mellem region og kommuner i forhold til forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser. Herudover vil sundhedsprofilens emner i vidt omfang kunne inddrages i regionens overordnede hospitalsplanlægning i forhold til den fremtidige indsats overfor kroniske sygdomme. De forskellige emner i rapporten er primært belyst ved brug af data fra centrale registre samt data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Til at belyse udvikling over tid er der anvendt data fra centrale registre samt data fra spørgeskemaundersøgelserne Hvordan har du det? 7 og, som dannede grundlag for de to forrige sundhedsprofiler. I dette afsnit beskrives hvilke typer af data, der indgår i denne rapport, samt hvilke populationer, der er opgjort resultater for. foretaget registerudtræk omfattende alle borgere på 6 år og derover, som var bosat i Region Hovedstaden. januar 7,. januar,. januar samt. januar. I tabel. ses antallet af borgere bosat i regionen på ovenstående datoer... Registerdata Der er indhentet oplysninger fra følgende registre: Det Centrale Personregister Uddannelsesregisteret Indkomststatistikregisteret Befolkningsstatistikregisteret Landspatientregisteret (LPR) Landspatientregisteret-Psykiatri (LPR-PSYK) Det Nationale Diabetesregister Lægemiddeldatabasen Sygesikringsregisteret Takstdata (Region Hovedstadens DRG-og DAGS-registreringer) Tabel.. Oversigt over dataudtræk fra nationale registre Registeroplysningerne danner grundlag for beskrivelsen af køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervstilknytning, samlivsstatus, etnisk baggrund, kroniske sygdomme (undtagen rygsygdom, slidgigt og hyppig hovedpine/migræne), samt forbrug af sundhedsydelser og omkostninger relateret hertil. Registerudtrækkene er baseret på de senest tilgængelige oplysninger. Af tabel. fremgår, hvilke år de forskellige udtræk er baseret på. Populationen bosat i Region Hovedstaden. januar Indikator 7 Køn og alder a 7 Uddannelse b 7 Erhvervstilknytning c 6 Samlivsstatus a 7 Etnisk baggrund a 7 Kronisk sygdom (incidens) 7 Kronisk sygdom (prævalens) Diabetes Forbrug og omkostninger i praksissektoren Forbrug og omkostninger i hospitalssektoren Omkostninger til medicin a Status pr. januar i det givne år b Registeret indeholder oplysninger om seneste fuldførte uddannelse og igangværende uddannelse pr. oktober året før c Registeret indeholder oplysninger om erhvervstilknytning på basis af oplysninger fra året før.. Spørgeskemadata Indledning Tabel. Antal borgere på 6 år og derover med bopæl i Region Hovedstaden pr.. januar i årene 7,, og 7 Indbyggere pr.. januar Der er mange oplysninger at hente i centrale registre, men ikke alle. Der er eksempelvis sygdomme, hvis forekomst underestimeres i registre, hvorfor oplysningerne må hentes i spørgeskemaundersøgelser. I denne rapport drejer det sig om rygsygdom, slidgigt og hyppig hovedpine/migræne. Herudover er det væsentligt at spørge borgerne selv, når det gælder informationer om borgernes sundhedsadfærd, holdninger og livskvalitet. I denne rapport er der udover registeroplysninger benyttet data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. I blev der udsendt spørgeskemaer til 5.5 borgere i hele regionen. Blandt disse valgte 4,5 % (N=4.56) at returnere et udfyldt skema. Spørgeskemaerne er sendt til en tilfældig stikprøve af borgere på 6 år eller derover, som var bosiddende i Region Hovedstaden. januar []. Der er endvidere benyttet data fra spørgeskemaundersøgelserne Hvordan har du det? fra 7 og. I 7 blev der udsendt spørgeskemaer til 6.8 borgere på 5-7 år i Region Hovedstaden og 5, % (N=6.47) returnerede et udfyldt skema []. I blev der i alt udsendt spørgeskemaer til 5.5 borgere på 6 år eller derover og 5, % (N=4.86) returnerede et udfyldt skema [4]. I rapportens analyser baseret på oplysninger fra spørgeskema eller på en kombination af oplysninger fra spørgeskema og registre, foretages analyserne på baggrund af de borgere, som har besvaret spørgeskemaet. I disse analyser benyttes vægtning på samme måde som i Sundhedsprofil for region og kommuner []. 6 7

10 Kapitel Indledning. Definitioner I dette afsnit beskrives definitionerne på størstedelen af de variable, der anvendes i analyserne, der ligger til grund for rapportens resultater. Det drejer sig om definitioner på forskellige kroniske sygdomme, efterfulgt af definitioner af variable brugt til opgørelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger ved sundhedsydelser. Variable brugt til opgørelsen af generelt.. Kronisk sygdom helbred, sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer samt motivation til ændring af sundhedsadfærd er defineret i de relevante kapitler. De sociodemografiske forhold (køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, samlivsstatus og etnisk baggrund) er beskrevet i Sundhedsprofil for region og kommuner []. Sygdom KOL Definition Alle borgere, på mindst 5 år c, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPR-kontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g og/eller som inden for det foregående år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder og indikationskoder blandt nedenstående og/eller inden for det seneste år har fået foretaget mindst to spirometriundersøgelser i almen praksis på forskellige datoer defineret med følgende ydelser: De nationale registre indeholder ikke direkte information om, hvorvidt en borger har en kronisk sygdom eller ej. I denne rapport identificeres borgere med kronisk sygdom derfor ud fra oplysninger om diagnoser ved kontakter til hospitalssektoren, køb af medicin på recept samt for enkelte af sygdommene, ud fra sygdomsspecifikke ydelser i almen praksis. I tabel. og.4 vises de benyttede dataalgoritmer til identifikation af borgere med kronisk sygdom. For hver sygdom defineres de samlede tilfælde af sygdom (prævalens) pr.. januar i hvert af årene 7,, og, og nye sygdomstilfælde (incidens) i løbet af 7, og. For sygdomme som defineres ud fra spørgeskemadata, er det ikke muligt at definere incidens, da der ikke er spurgt om, hvornår sygdommen er opstået. De anvendte registeralgoritmer til identifikation af borgere med kronisk sygdom har været i høring hos de sundhedsfaglige råd i Region Hovedstaden. ICD-koder: J4-44, J47, J6 ATC-koder: RAC, RAK, RBA, RBB, RCC, RDA, RDC, VAN, men kun hvis samme recepter har indikationskode 7 eller 464 eller hvis alle recepter med ATC-kode R har indikationskode eller uoplyst Ydelses-koder: 7, 7 (kun for SPECIALE 8). OBS: For borgere som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med ICD-koderne J45 eller J46 som A- eller B-diagnose ignoreres kriterierne baseret på receptudleveringer og spirometri Tabel. Kriterier for identifikation af borgere med kronisk sygdom i registre og spørgeskemadata Sygdom Definition Diabetes Alle borgere, der indgår i Det Nationale Diabetesregister med diagnosedato før. januar det pågældende år. Der skelnes ikke mellem type og type diabetes Astma d Alle borgere, som IKKE opfylder kriterierne for KOL, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPR-kontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g og/eller som inden for en måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder og indikationskoder blandt nedenstående: Hjertesygdom Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g og/ eller som inden for en måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: ICD-koder: I, I, I, I4, I5, I5, I, I Kræft ICD-koder: J45, J46 ATC-kode: R, men kun hvis samme recepter har indikationskode, eller alle recepter med ATC-kode R har indikationskode eller uoplyst Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g ATC-koder: CA, CB, CD, CE ICD-koder: C-C4, C45-C7 Hjertesygdom (F) Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A-diagnose g : ICD-koder: I., I, I5., I5 Denne definition svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram, deraf benævnelsen (F). Inflammatorisk ledsygdom Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g og/ eller som inden for en måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: ICD-koder: M5-M4, M45 Apopleksi Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g : ICD-koder: G45, G46, I6, I6, I6, I6, I64, I65, I66, I67, I68, I6 ATC-koder: MC, LO4AA, A7EC, PBA, PBA, M4AA, M4AA, M4AB ATC-koder: LBA med indikationskode 47, 4, 64 Slidgigt Alle borgere, som har besvaret spørgeskemaet i eller, som på spørgsmålet om kronisk sygdom for Slidgigt har svaret Ja, det har jeg nu eller har svaret Ja, det har jeg haft tidligere og har svaret Ja til at de stadig har eftervirkninger f. Spørgsmålet findes ikke i spørgeskemaet for 7. 8

11 Kapitel Indledning Sygdom Definition Sygdom Definition Rygsygdom Knogleskørhed (osteoporose) Langvarig behandling med antidepressiv medicin e Svær psykisk lidelse Demens Luftvejsallergi Alle borgere, som har besvaret spørgeskemaet i 7, eller, som på spørgsmålet om kronisk sygdom for Diskusprolaps eller andre rygsygdomme har svaret Ja, det har jeg nu eller har svaret Ja, det har jeg haft tidligere og har svaret Ja til at de stadig har eftervirkninger f. Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g og/ eller som inden for en måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: ICD-koder: M8-M8 ATC-koder: M5B, GXC, H5AA, H5AA Alle borgere, som ikke opfylder kriterierne for svær psykisk lidelse og demens, som i løbet af de foregående fem år, har indløst mindst tre recepter på to forskellige datoer med nedenstående ATC-kode med mindst år mellem første og sidste recept: ATC-kode: N6A Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPR-PSYKkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g og/ eller som inden for en måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: ICD-koder: F, F, F, F5, F8, F, F ATC-kode: N5A Alle borgere, på mindst 6 år, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPR-kontakt a og/eller mindst én LPR-PSYK-kontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g og/eller som i løbet af de foregående fem år har indløst mindst én recept med ATC-koder blandt nedenstående: ICD-koder: F, G, F, F., F., G.8B, G.8E, G., G.B ATC-kode: N6D Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose g og/ eller som inden for en 4 måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: ICD-koder: J, undtagen J. ATC-koder: VAA, VAA, VAA5, VAA; RAC, RAD, R6A, SG, RBA5 Hyppig hovedpine/migræne Alle borgere, som har besvaret spørgeskemaet i eller, som på spørgsmålet om kronisk sygdom for Migræne eller hyppig hovedpine har svaret Ja, det har jeg nu eller har svaret Ja, det har jeg haft tidligere og har svaret Ja til at de stadig har eftervirkninger f. Spørgsmålet findes ikke i spørgeskemaet for 7 a LPR: Landspatientregistret. LPR-PSYK: Landspatientregistret-Psykiatri. Med LPR-kontakt forstås en indlæggelse eller et besøg i et ambulant forløb (inklusiv åbne ambulante forløb), men ikke en skadestuekontakt. b De to recepter behøver ikke have samme ATC-kode henholdsvis indikationskode. c Borgeren skal have den angivne alder på datoen for kontakten i LPR, datoen for den sidste receptudlevering eller, hvis relevant datoen for sidste spirometri. d Hvis den samme borger opfylder kriterierne for både KOL og astma defineres borgeren til at have KOL. Med definitionen er det ikke muligt at have både KOL og astma. e Hvis den samme borger opfylder kriterierne for både langvarig behandling med antidepressiv medicin og svær psykisk lidelse eller kriterierne for både langvarig behandling med antidepressiv medicin og demens, defineres borgeren til at have henholdsvis svær psykisk lidelse og demens. Med definitionen er det ikke muligt samtidigt at have langvarig behandling med antidepressiv medicin og henholdsvis svær psykisk lidelse og demens. f Spørgsmålet lyder For hver af de følgende sygdomme og helbredsproblemer bedes du angive, om du har den nu eller haft den tidligere. Hvis du har haft den tidligere, bedes du også angive, om du har eftervirkninger efterfulgt af en opremsning af en række sygdomme og lidelser. g A- og B-diagnoser står for henholdsvis aktionsdiagnose og bi-diagnose... Multisygdom Multisygdom, eller multimorbiditet, defineres som tilstedeværelsen af to eller flere (kroniske/langvarige) sygdomme hos samme person på tværs af psykiske og somatiske diagnoser. Forekomsten af multisygdom vil afhænge af, hvordan det opgøres og i særdeleshed af antallet af kroniske sygdomme, der inkluderes i definitionen. Tabel.a Kriterier for identifikation af borgere med multisygdom Sygdom Multisygdom (4 sygdomme) Multisygdom ( sygdomme) Følgende sygdomme indgår: I denne rapport skelnes mellem to definitioner af multisygdom (tabel.a). En bred, hvor forekomsten af kronisk sygdom baseres på en kombination af spørgeskema- og registeroplysninger og en smal, hvor forekomsten baseres udelukkende på registeroplysninger. Den brede definition inkluderer to sygdomme mere end den smalle definition, rygsygdom og slidgigt, som begge er hyppigt forekommende sygdomme. Hyppig hovedpine/migræne indgår ikke i de to definitioner af multisygdom. I rapporten anvendes den brede definition medmindre andet er nævnt. De to definitioner på multisygdom vil herefter blive benævnt: Multisygdom (4 sygdomme) og multisygdom ( sygdomme). Diabetes, hjertesygdom, apopleksi, KOL, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, slidgigt, rygsygdom, knogleskørhed, langvarig behandling med antidepressiv medicin, svær psykisk lidelse, demens, luftvejsallergi Diabetes, hjertesygdom, apopleksi, KOL, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, knogleskørhed, langvarig behandling med antidepressiv medicin, svær psykisk lidelse, demens, luftvejsallergi

12 Kapitel.. Biologiske risikofaktorer Indledning Udover kroniske sygdomme har rapporten fokus på fire biologiske risikofaktorer for udvikling af kronisk sygdom: Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt moderat- og svær overvægt. Tabel.5 Kriterier for definition af kontakter til sundhedsvæsenet Kontakt Definition Tabel.4 Kriterier for identifikation af borgere med biologiske risikofaktorer i registre og spørgeskemadata Sygdom Definition Praktiserende læge Antal kontakter til praktiserende læge (eksklusiv vagtlægekontakt, men inklusiv konsultation, telefonkonsultation og hjemmebesøg). Opgjort som summen af KONTAKT i Sygesikringsregisteret for, hvor de to første cifre af SPECIALE er 8 og hvor de to første cifre i HONUGE er. Forhøjet blodtryk Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose c og/ eller som inden for en måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: Praktiserende speciallæge b Antal kontakter til praktiserende speciallæge. Opgjort som summen af KONTAKT i Sygesikringsregisteret for, hvor de to første cifre af SPECIALE =,, 4, 5, 6, 8,, 7, 8,,,,, 4 eller 6 og hvor de to første cifre i HONUGE er. Forhøjet kolesterol ICD-koder: I, I, I, I, I5. ATC-koder: C7B, CA, CB, CE, CX ATC-koder: CC, CD, C7A, C hvis borgeren IKKE har LPR-kontakt i de foregående fem år med ICD-koder: I., I, I5., I5 som A- eller B-diagnose ATC-koder: C8 hvis borgeren IKKE har LPR-kontakt i de foregående fem år med ICD-koder I-I5 som A- eller B-diagnose Alle borgere, som inden for de foregående fem år har haft mindst én LPRkontakt a med en af nedenstående ICD-koder som A- eller B-diagnose c og/ eller som inden for en måneders periode, i løbet af de foregående fem år, har indløst to recepter b på to forskellige datoer med ATC-koder blandt nedenstående: Vagtlæge Skadestue Psykiatrisk skadestue Ambulante kontakter Antal kontakter til vagtlæge opgjort som summen af KONTAKT i Sygesikringsregisteret for, hvor de to første cifre af SPECIALE = 8, 8, 8 eller 8, og hvor de to første cifre i HONUGE er. Antal skadestuebesøg på somatiske hospitaler opgjort som antallet af kontakter a i LPR d med PATTYPE= og INDDTO i. Antal skadestuebesøg på psykiatriske hospitaler opgjort som antallet af kontakter a i LPR-PSYK d med PATTYPE= og INDDTO i. Antal besøg i forbindelse med ambulante forløb på somatiske hospitaler opgjort som antal besøgsdatoer AMBDTO a i LPR d med PATTYPE= og AMBDTO i. ICD-koder: E78., E78., E78.4, E78.5 ATC-kode: C Psykiatriske ambulante kontakter Antal besøg i forbindelse med ambulante forløb på psykiatrisk afdeling/hospital. Opgjort som antal besøgsdatoer AMBDTO a i LPR-PSYK d med PATTYPE= og AMBDTO i. Moderat overvægt Svær overvægt Alle borgere, som har besvaret spørgeskemaet i 7, eller, og har besvaret spørgsmålene om vægt og højde, således at den beregnede BMI er 5,-<, Alle borgere, som har besvaret spørgeskemaet i 7, eller, og har besvaret spørgsmålene om vægt og højde, således at den beregnede BMI er, eller derover. a LPR: Landspatientregistret. Med LPR-kontakt forstås en indlæggelse eller et besøg i et ambulant forløb (inklusiv åbne ambulante forløb), men ikke en skadestuekontakt. b De to recepter behøver ikke have samme ATC-kode. c A- og B-diagnoser står for henholdsvis aktionsdiagnose og bi-diagnose...4 Forbrug af sundhedsydelser Forbruget af sundhedsydelser opgøres som forskellige typer af kontakter til henholdsvis praksissektor og hospitalssektor på baggrund af oplysninger fra Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret og Landspatientregisteret-Psykiatri. Der ses kun på kontakter i kalenderåret. Der er ikke tale om diagnose-specifikke kontakter. Blandt borgere med en given kronisk sygdom indgår alle kontakter i opgørelsen af forbruget, uanset om kontakten har med den pågældende sygdom at gøre. I tabel.5 ses definitioner på de forskellige typer af kontakter, som anvendes i denne rapport. Akut indlæggelse Planlagt indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse Antal akutte indlæggelser på somatiske hospitaler. Opgjort som antallet af tidsmæssigt sammenhængende indlæggelser c i LPR a, hvor alle inkluderede indlæggelser har PATTYPE=, hvor indlæggelsesmåden er akut på den første indlæggelsesdato og hvor den sidste udskrivningsdato i forløbet ligger i. Antal planlagte indlæggelser på somatiske hospitaler. Opgjort som antallet af tidsmæssigt sammenhængende indlæggelser c i LPR a, hvor alle inkluderede indlæggelser har PATTYPE=, hvor indlæggelsesmåden er planlagt på den første indlæggelsesdato og hvor den sidste udskrivningsdato i forløbet ligger i. Antal psykiatriske indlæggelser opgjort som antallet af tidsmæssigt sammenhængende indlæggelser c i LPR-PSYK a, hvor alle inkluderede indlæggelser har PATTYPE= og hvor den sidste udskrivningsdato i forløbet ligger i.

13 Kapitel Indledning Kontakt Definition Kontakt Definition Genindlæggelse Antal akutte somatiske genindlæggelser. Opgjort som antallet af tidsmæssigt sammenhængende indlæggelser c i LPR a, hvor alle inkluderede indlæggelser har PATTYPE=, hvor første indlæggelse i forløbet har akut indlæggelsesmåde og finder sted senest dage efter udskrivelse fra en indlæggelsesperiode som defineret for akut eller planlagt indlæggelse. Der er kun tale om somatiske genindlæggelser efter somatiske indlæggelser. Årskontrol Antal årskontroller udført hos praktiserende læge i løbet af. Opgjort som antallet af kontakter i Sygesikringsregisteret, hvor variablen SPECIALE=8 eller 87 og hvor de to første cifre i HONUGE er. Spirometri Antal spirometriundersøgelser i almen praksis i løbet af. Opgjort som summen af YDLANT i Sygesikringsregisteret, hvor SPECIALE =87 eller 87, og hvor de to første cifre i HONUGE er. Psykiatrisk genindlæggelse Sengedage akut Sengedage planlagt Antal psykiatriske genindlæggelser. Opgjort som antallet af tidsmæssigt sammenhængende indlæggelser c i LPR-PSYK a, hvor alle inkluderede indlæggelser har PATTYPE=, hvor første indlæggelse i forløbet har akut indlæggelsesmåde og finder sted senest dage efter udskrivelse fra en indlæggelsesperiode som defineret for psykiatrisk indlæggelse. Der er kun tale om psykiatriske genindlæggelser efter psykiatriske indlæggelser. Sum af antal sengedage for akutte somatiske indlæggelser. Opgjort som summen af sengedage for alle akutte indlæggelsesforløb i LPR (se akut indlæggelse). Antal sengedage beregnes for hvert indlæggelsesforløb som udskrivningsdato minus indlæggelsesdato, dog tælles én sengedag, hvis indlæggelsesdato og udskrivningsdato er ens. Sum af antal sengedage for planlagte somatiske indlæggelser. Opgjort som summen af sengedage for alle planlagte indlæggelsesforløb i LPR (se planlagt indlæggelse). Antal sengedage beregnes for hvert indlæggelsesforløb som udskrivningsdato minus indlæggelsesdato, dog tælles én sengedag, hvis indlæggelsesdato og udskrivningsdato er ens. a Kontakter med diagnosekode DZ76 (rask ledsager) er ikke talt med. b Bemærk, at kontakter til gynækologi/obstetrik ikke tælles med. c To på hinanden følgende indlæggelser, hvor den førstes udskrivningsdato er lig den anden indlæggelsesdato, er talt som én indlæggelse. d LPR: Landspatientregistret. LPR-PSYK: Landspatientregistret-Psykiatri...5 Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser er defineret på baggrund af oplysninger fra Sygesikringsregistret, Lægemiddeldatabasen og takstdata på det somatiske og psykiatriske område. Der opgøres kun omkostninger for kalenderåret. For omkostninger til hospitalssektoren benyttes oplysninger fra takstdata (Region Hovedstadens DRG- og DAGS-registreringer ). Dette inkluderer omkostninger for alle kontakter til hospitalssektoren. Omkostninger ved offentligt betalte kontakter på private hospitaler er også inkluderet. Der er ikke tale om diagnose-specifikke omkostninger. Blandt borgere med en given kronisk sygdom indgår omkostninger til Tabel.6 Kriterier for definition af omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser alle kontakter/medicinudleveringer i beregningerne, uanset om kontakten/medicinen er relateret til den pågældende sygdom. I tabel.6 ses definitioner på de forskellige typer af omkostninger, som anvendes i denne rapport. For omkostninger til medicin skelnes mellem borgerens egne omkostninger, regionale omkostninger og den kommunale medfinansiering. For omkostninger til kontakter til praksis- og hospitalssektoren skelnes mellem regionale omkostninger og den kommunale medfinansiering. For alle typer opgøres desuden de totale omkostninger. Sengedage psykiatri Sum af antal sengedage for psykiatriske indlæggelser. Omkostning Definition Forebyggelige indlæggelser Opgjort som summen af sengedage for psykiatriske indlæggelsesforløb i LPR-PSYK (se psykiatrisk indlæggelse). Sengedage fra indlæggelsesforløb, hvor A-diagnosen i første indlæggelse i forløbet har ICD-koder F.- F. (afrusningsforløb) tælles ikke med. Antal sengedage beregnes for hvert indlæggelsesforløb som udskrivningsdato minus indlæggelsesdato, dog tælles én sengedag, hvis indlæggelsesdato og udskrivningsdato er ens. Antal forebyggelige indlæggelser på somatiske afdelinger blandt 65+ årige. Medicin regional Medicin kommunal Samlede regionale udgifter til medicin købt på recept i. Beregnes som sum af variablen TSKA for alle receptindløsninger i (ekspeditionsdato (EKSD) i år ) for alle ATC-koder. Den samlede kommunale medfinansiering til medicin købt på recept i. Beregnes som sum af variablene TSK og TSK for alle receptindløsninger i (ekspeditionsdato (EKSD) i år ) for alle ATC-koder. Opgjort som antallet af tidsmæssigt sammenhængende indlæggelser c i LPR a, hvor alle inkluderede indlæggelser har PATTYPE=, hvor første indlæggelse i forløbet har ICD-koder blandt nedenstående og finder sted efter borgeren er fyldt 65 år, og hvor sidste udskrivningsdato i forløbet ligger i. ICD-koder: A, D5, D5, D5, D5, E86., J, J, J4, J5, J8, J, J, J, J4, J4, J4, J4, J44, J45, J46, J47, K5., L8, N., N., N., N.8, N., S, S, S, S, S4, S5, S6, S7, S8, S, Z5, Z74, Z75. Medicin borgeren Medicin total Samlede udgifter for borgeren til medicin købt på recept i. Beregnes som sum af variablen PTP for alle receptindløsninger i (ekspeditionsdato (EKSD) i år ) for alle ATC-koder. Totale udgifter til medicin købt på recept i. Beregnes som summen af regionale medicinomkostninger, den kommunale medfinanisering samt borgerens egenbetaling. DRG: Diagnoserelaterede grupper. DAGS: Dansk ambulant grupperingssystem. 4 5

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Tabel 8. Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred siden % Højt stressniveau siden

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.

Læs mere

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre. 1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon Titel: Copyright: Forfattere: Omkostninger til kommunale sundheds-og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2 Generelt helbred Indhold Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... Hjertesygdom... Astma... 3 Kræft... 4 Inflammatorisk ledsygdom... 5 Slidgigt... 6 Rygsygdom... 7 Knogleskørhed... 8

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED. Sundhedskoordinationsudvalget 05-09-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 05-09-2014 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården Side 1 af 13 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsordenen

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

komplekst multisyge patienter

komplekst multisyge patienter CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere