Driftsorienteret tilsyn 2016 Frederikssund Kommunes omsorgscentre

Transkript

1 Driftsorienteret tilsyn 2016 Frederikssund Kommunes omsorgscentre

2 Resumé Frederikssund Kommunes tilsynsenhed har i første halvår 2016 gennemført driftsorienteret tilsyn med kommunens fem omsorgscentre. Udover beboernes trivsel, aktiviteter og hverdagen i centrene, har tilsynene i 2016 efter aftale med fagområdet haft særligt fokus på beboermøder og magtanvendelse. På baggrund af interview og besøg hos beboere og interview med medarbejdere og ledere samt observation vurderer tilsynet, at omgangsformen i omsorgscentrene generelt er respektfuld og omsorgsfuld, og at beboerne har indflydelse på både egne forhold og på hverdagen i omsorgscentrene. Det vurderes desuden, at beboerne er trygge, og at de er tilfredse med plejen, men at personalet nogle steder også af og til opleves at have travlt. Tilsynet har vurderet, at beboerne generelt er tilfredse med maden og med udbuddet af aktiviteter. Der er dog også kritikpunkter i forhold til maden samt enkelte beboere, der giver udtryk for ønske om flere aktiviteter i hverdagen. Tilsynet har i forbindelse med tilsynene i 2016 overværet syv beboermøder. Det vurderes, at formålet med beboermøderne er veldefineret, og at rammerne for møderne i overvejende grad er velfungerende. Gruppelederne (som nu betegnes som områdeledere) bidrager i høj grad til en positiv og tillidsfuld stemning og forsøger at inddrage beboerne og skabe en god dialog under møderne. Størstedelen af omsorgscentrenes beboere deltager typisk i beboermøderne, men på grund af fysisk eller psykisk funktionsniveau er det kun en mindre del af beboerne, der formår at deltage aktivt. Tilsynet konstaterede, at ingen af omsorgscentrene (i 2015) har afholdt fire årlige beboermøder i alle bo-enheder, jf. områdets retningslinjer for brugerinddragelse. Med hensyn til magtanvendelser vurderer tilsynet, at medarbejdere og ledere, der deltog i interview, generelt har kendskab til regler og procedurer i tilfælde af magtanvendelser. Medarbejderne var desuden i stand til at give eksempler på en pædagogisk praksis, der søger at forebygge magtanvendelse. Det vurderes dog, at der kan herske usikkerhed i forhold til muligheden for at anvende sikkerhedsforanstaltninger og overvågningsteknologi. Som de væsentligste opmærksomhedspunkter peger tilsynet på, at området bør sikre, at det aftalte antal beboermøder afholdes, herunder at der også afholdes beboermøder i demensenheder. Det kan desuden overvejes, hvordan man i højere grad og mere målrettet kan inddrage og støtte beboere, der har svært ved at deltage aktivt, f.eks. via alternative kommunikationsværktøjer, såsom teleslynge eller visuelle hjælpemidler. Området bør sikre, at medarbejdere løbende deltager i magtanvendelseskurser. Der bør desuden være opmærksomhed på, at nye teknologiske muligheder som f.eks. trædemåtter kræver samtykke og kan betragtes som et gråzoneområde, der på den ende side tilbyder borgere og pårørende større tryghed og sikkerhed, men som samtidig også kan virke umyndiggørende og overvågende. 2/14

3 Indholdsfortegnelse Resumé...2 Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Tilsyn i omsorgscentrene Tilsynstemaer...4 Hverdagsliv...5 Tilsynets vurdering...5 Beboermøder...6 Beskrivelse og vurdering beboermøder...8 Formål og rammer for møderne...8 Beboernes aktive deltagelse i møderne...8 Beboernes indflydelse via møderne...9 Opmærksomheds- og udviklingspunkter - beboermøder...9 Magtanvendelse Vurdering magtanvendelse Opmærksomheds- og udviklingspunkter - magtanvendelse Opfølgning på tilsyn Metode /14

4 Indledning Som led i tilsynsforpligtelsen efter lov om social service 151, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt besøg i kommunens omsorgscentre. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i forbindelse med tilsynet efter 151 i lov om social service er fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 og 86. Tilsynet skal i henhold til retssikkerhedslovens 16 også omfatte måden, hvorpå opgaverne udføres, og skal desuden skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling. Tilsynene skal bidrage til at sikre kvaliteten i omsorgscentrene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Tilsynet har således fokus på både kontrol-, kvalitets- samt udviklings- og læringsaspektet. Tilsynet med omsorgscentre blev i 2016 varetaget af Frederikssund Kommunes tilsynsenhed. Tilsyn i omsorgscentrene 2016 Frederikssund Kommunes tilsynsenhed har i 2016 gennemført tilsyn i kommunens fem omsorgscentre: Solgården Tolleruphøj og Haven Pedershave De Tre Ege Nordhøj Der er gennemført et uanmeldt tilsyn i hvert af de fem centre. Tilsynene er gennemført i perioden april-juni Tilsynstemaer Tilsynet har i 2016 særligt haft fokus på nedenstående temaer: Beboermøder Magtanvendelser Temaerne er blevet udvalgt i samarbejde med administrationen / fagområdet. Ud over de beskrevne temaer har tilsynet haft fokus på beboernes trivsel og aktiviteter i hverdagen. På tilsynsbesøgene er der også blevet fulgt op på det seneste tilsyn. Desuden er omsorgscentrenes aktuelle status og udfordringer, f.eks. mht. personalesituation samt øvrige ændringer siden sidste tilsyn, blevet drøftet. Med afsæt i en tværgående analyse af de fem tilsyn følger herunder tilsynets generelle vurderinger. Derefter beskrives, hvilke forhold tilsynet har vurderet, det samlede område med fordel kan være særligt opmærksom på, udvikle eller arbejde videre med. 4/14

5 Hverdagsliv På baggrund af interview med beboere samt medarbejdere og ledere fra de fem omsorgscentre vurderes, at der generelt hersker tilfredshed med boligforholdene, aktiviteter, maden og plejen på omsorgscentrene. Tryghed og trivsel Beboerne gav under interviewene generelt udtryk for, at de føler sig trygge i hverdagen, og at de bliver behandlet godt og respektfuldt af personalet. Enkelte beboere oplever, at personalet er presset på tiden, og at der kan være ventetid på hjælpen. Indflydelse og medbestemmelse Beboerne gav generelt udtryk for, at de har indflydelse på egne forhold og på hverdagen i omsorgscentrene, hvor de fleste oplever, at deres individuelle ønsker og præferencer bliver respekteret, både via samarbejdet med medarbejderne om den personlige hjælp og pleje og igennem beboermøderne. Det skal dog nævnes, at flere af beboerne havde svært ved at svare på spørgsmålene vedrørende indflydelse og selvbestemmelse. Kommunikation og omgangsform Under besøgene på omsorgscentrene har tilsynet oplevet, at omgangsformen mellem personale og beboere har været respektfuld og omsorgsfuld. Mad og måltider De fleste af de interviewede beboere gav udtryk for tilfredshed med maden, der leveres udefra. Dem, som er tilfredse, beskrev den f.eks. som god, velsmagende og varieret. Der er dog også kritikpunkter til maden, hvor der bl.a. blev givet udtryk for ønske om mere varieret udbud af pålæg til frokosten samt et ønske om flere grønsager og opmærksomhed på, at kødet nogle gange kan være svært at tygge. Flere af de interviewede beboere beskrev det som ekstra dejligt, når der indimellem tilberedes mad fra bunden i bo-enhedernes egne køkkener. Beboerne oplever generelt, at der bliver taget hensyn til deres individuelle ønsker og behov, når det gælder maden. Aktiviteter De fleste af de interviewede beboere gav udtryk for, at de deltager i og er glade for de aktiviteter, der foregår i omsorgscentrene. Her fremhævede de bl.a. musik og bevægelse/gymnastik, dans, busture/udflugter, madgrupper, cykling, gåture, banko, nørkleklub og petanque. Enkelte beboere gav under interviewene udtryk for ønske om flere aktiviteter, f.eks. flere bankospil, cykel- eller gåture. Af de interviewede beboere er der dog også beboere, der fortæller, at de foretrækker at opholde sig i deres egen bolig og ikke i stor udstrækning deltager i fællesaktiviteter. Tilsynets vurdering Det vurderes, at beboerne generelt er tilfredse med maden og med udbuddet af aktiviteter. Der er dog også kritikpunkter i forhold til maden. Det vurderes, at omgangsformen i omsorgscentrene generelt er respektfuld og omsorgsfuld, og at beboerne har indflydelse på både egne forhold og på hverdagen i 5/14

6 omsorgscentrene. Det vurderes desuden, at beboerne er trygge, og at de er tilfredse med plejen, men at personalet også af og til opleves at have travlt. Beboermøder Kommunen er i forpligtet til at sørge for, at beboerne i omsorgscentrene har mulighed for at få indflydelse på hverdagen i omsorgscentrene, jf. 16 i lov om social service. Loven beskriver desuden, at der skal fastsættes skriftlige retningslinjer for brugerinddragelsen. I Frederikssund Kommune er der udarbejdet en model for samarbejde mellem omsorgscentre, brugere og pårørende, som er politisk godkendt. Her er bl.a. beskrevet, at: Der afholdes beboermøder i de enkelte afdelinger/beboergrupper minimum fire gange årligt, hvor f emner som planlægning af højtider, lokale arrangementer, aktiviteter og ønsker til menuen drøftes. Derudover gives lokale informationer fra ledelsen samt generelle informationer, som er gældende for alle afdelinger. Formålet med beboermøderne, jf. Model for beboermøder : At skabe et forum, hvor beboere og personale drøfter forhold, som påvirker det at bo på kommunens omsorgscenter At fremme trivsel og samarbejdet mellem beboere og personalet At motivere til brugerinddragelse og demokrati Beboermødet skal sikker beboernes indflydelse på dagligdagen Beboermødets deltagere er afdelingens beboer og plejegruppen, efter behov og ønske inviteres andre Rammer omkring mødet skal være en uformel, dagligdages og hyggelig oplevelse Dagsorden består af faste punkter - derudover er det beboerne, som sætter dagsorden Dagsordenens faste punkter, jf. Model for beboermøder Beboerne informeres om væsentlige forhold, bl.a. om resultat af tilsyn Forventninger til samarbejdet Kost Den gode dagligdag Traditioner Aktiviteter Trivsel Organisering af møderne, jf. Model for beboermøder : Beboermøder afholdes minimum fire gange årligt. Datoerne planlægges og bekendtgøres for et år ad gangen, og der inviteres til møderne i god tid forinden. Gruppeleder (som nu betegnes som områdeleder) planlægger, inviterer til og leder mødet. Gruppeleder har desuden ansvar for, at aftalerne, der indgås på møderne bliver overholdt og effektueret. Dagsorden skal udarbejdes i henhold til den aftalte skabelon, og der skal skrives referat, som opbevares i en mappe i beboernes opholdsstuer. Områdeleder (betegnes nu som centerleder) skal have kopi, og i referatet skal det tydeligt fremgå, hvilke temaer, der har været drøftet og de beslutninger der er taget, samt hvilke aftaler der er indgået. 6/14

7 På baggrund af Model for samarbejde med beboere og pårørende samt Model for beboermøder er der i forbindelse med tilsynene i 2016 beskrevet en række kriterier og tilhørende indikatorer. Som et led i tilsynsbesøgene i 2016 har tilsynet deltaget i afholdelsen af i alt syv beboermøder på de fem omsorgscentre. Herunder ses, hvorvidt omsorgscentrene samlet set opfylder de enkelte indikatorer. Vurderingen har beroet på observation under beboermøderne samt udsagn i interviews med beboere, medarbejdere og ledere. I tilfælde, hvor der er kryds i flere rubrikker, betyder det, at tilbuddene fordeler sig forskelligt i opfyldelsen af indikatoren: Tema: Beboermøder Kriterium: Formålet med beboermødet er defineret, og rammerne omkring beboermøderne er velfungerende Indikator Ja Delvis Nej Formålet med beboermødet er formuleret skriftligt og kendt af beboere og medarbejdere Dagsordenen til møderne er tilgængelig inden mødernes afholdelse, og beboerne har mulighed for at sætte punkter på dagsordnen Referater fra møderne er tilgængelige og formidles til beboere, personale/ledelse, der ikke har deltaget i møderne Rammerne for beboermøderne er fleksible og indrettes i samarbejde med beboerne efter beboernes behov Der er en positiv og konstruktiv ramme og stemning omkring beboermødet Der er tilstrækkelige personaleressourcer til stede for at kunne støtte beboerne til at gennemføre beboermødet Tema: Beboermøder Kriterium: Beboerne deltager aktivt i beboermøderne Indikator Ja Delvis Nej Beboerne i bo-enheden møder op til beboermøderne Beboermøderne bærer præg af, at ledelse og medarbejdere understøtter, at det er beboernes møde Ledelse/medarbejdere støtter den enkelte beboer i at komme til orde og gøre sig forståelig og kunne give udtryk for sine synspunkter Kriterium: Beboermøderne giver beboerne mulighed for indflydelse på beslutninger, der har betydning for det daglige liv på omsorgscentret Indikator Ja Delvis Nej Beboerne har via beboermøderne indflydelse på aktivitetstilbud, mad og måltider, sociale arrangementer, hus-regler samt indretning af de fysiske rammer 7/14

8 Kriterium: Omsorgscentret lægger vægt på at styrke og udvikle beboermøderne som demokratisk forum Indikator Ja Delvis Nej Der er tydelig ledelsesopbakning til afholdelse af beboermøderne Tilbuddet arbejder løbende med forankring og udvikling af beboermøderne Tilsynet har spurgt ind til antallet af afholdte beboermøder i Ingen af omsorgscentrene har fået afholdt fire beboermøder i alle enheder. Især skiller Solgården og Nordhøj sig ud, idet Solgården i de tre bo-enheder kun har afholdt i alt to møder i 2015, og på Nordhøj er der afholdt i alt fire møder i tilsammen tre bo-enheder. I demensenhederne på hhv. Solgården og Nordhøj er der slet ikke afholdt beboermøder i Beskrivelse og vurdering beboermøder Formål og rammer for møderne Tilsynet vurderer, at formålet med beboermøderne er defineret, og at rammerne for møderne i overvejende grad er velfungerende. Dagsorden for beboermøderne hænges op på bo-enhedens opslagstavle inden møderne. I nogle bo-enheder får beboerne også en skriftlig invitation. Beboere med demens har oftest ikke gavn af at kende dagsordenen i god tid. Her er erfaringen, at dagsordenen med fordel kan formidles til beboerne på dagen for mødet. Det er gruppelederne, der leder og faciliterer beboermøderne. Ifølge gruppelederne forekommer det kun sjældent, at beboerne selv sætter punkter på dagsordenen. I stedet tager beboerne af og til emner op på selve mødet, som de er optaget af, eller gruppeleder sørger for tage emner op på mødet, som de ved optager beboerne. Referaterne opbevares i en fysisk mappe i bo-enhederne. I nogle bo-enheder modtager beboerne desuden et trykt eksemplar. Tidspunktet for beboermøderne forsøges lagt hensigtsmæssigt, f.eks. lige før eller efter frokost eller i forbindelse med eftermiddagskaffen, hvor beboerne alligevel er samlet. I planlægningen af møderne forsøger man at lægge møderne, når beboerne er mest friske, og på tidspunkter hvor der ikke foregår andre aktiviteter. Tilsynet vurderer, at gruppelederne i høj grad bidrager til en positiv og tillidsfuld stemning under beboermøderne. Det vurderes også, at gruppelederne har en god kontakt til beboerne under møderne og forsøger at skabe dialog om emnerne, der tages op. Beboernes aktive deltagelse i møderne Mellem halvdelen og tre fjerdedele af beboerne fra de enkelte bo-enheder deltog i de syv beboermøder, tilsynet overværede. Ifølge ledere, medarbejdere og beboere skyldes frafald til møderne oftest særlige forhold som alvorlig sygdom, eller at beboerne har andre aftaler på tidspunktet for møderne. Det beskrives, at personalet altid forsøger at motivere beboerne til at deltage. Men det respekteres også, hvis de ikke ønsker at deltage. Møderne tilsynet overværede bar generelt præg af, at gruppeleder var meget på. Beboerne deltog ikke i de praktiske forberedelser eller i gennemførelsen 8/14

9 af møderne, og det var kun en mindre del af beboerne, der deltog aktivt under møderne. Gruppelederne forsøgte dog på forskellig vis at inddrage og engagere beboerne ved at spørge ind til deres synspunkter, ønsker og oplevelser af f.eks. maden, aktiviteter m.m. Under nogle af møderne var der også medarbejdere til stede, der aktivt støttede beboere i at fremføre deres synspunkter. Beboernes indflydelse via møderne På baggrund af interview med gruppeledere og beboere vurderes det, at beboermøderne gør en forskel, og at beboerne har reel indflydelse gennem møderne. Det vurderes dog som en stor faglig udfordring at sikre indflydelse til beboere, hvis funktionsniveau (f.eks. på grund af demenslidelse eller dårlig hørelse) betyder, at de har vanskeligt ved at indgå i møderne. Gruppelederne gav udtryk for, at beboermøderne blot er én kanal blandt flere mulige, når det gælder beboernes mulighed for indflydelse. Opmærksomheds- og udviklingspunkter - beboermøder Området opfordres til at sikre, at det aftalte antal beboermøder afholdes, herunder at der også afholdes beboermøder i demensenheder. Området kan med fordel udveksle erfaringer og idéer til videre udvikling af beboermøderne. For at beboermøderne i højere grad bliver beboernes eget møde, kan området med fordel overveje, hvordan beboerne kan inddrages i de praktiske forberedelser og gennemførelsen af møderne. Området kan overveje, hvordan man i højere grad og mere målrettet kan inddrage og støtte beboere, der har svært ved at deltage aktivt, f.eks. via alternative kommunikationsværktøjer, såsom teleslynge og visuelle hjælpemidler. 9/14

10 Magtanvendelse Omsorgscentrene skal respektere beboernes værdighed, autonomi og integritet, herunder sikre borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv. Magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal så vidt muligt undgås og kan kun iværksættes undtagelsesvist og under helt særlige omstændigheder, jf. servicelovens kapitel 24. Det er derfor væsentligt, at den faglige og pædagogiske indsats har fokus på at forebygge og følge op på magtanvendelser. Herunder ses, hvorvidt de fem omsorgscentre samlet set vurderes at opfylde de formulerede kriterier og indikatorer. Vurderingen har beroet på udsagn i interviews med medarbejdere og ledere. Kriterium: Omsorgscentret forebygger og håndterer magtanvendelse Indikator Ja Delvis Nej Medarbejderne har kendskab til regler og procedurer i tilfælde af magtanvendelse Den pædagogiske indsats forebygger magtanvendelser Omsorgscentret følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen Kriterium: Omsorgscentret sikrer beboernes retssikkerhed ved udøvelse af omsorgen Indikator Ja Delvis Nej Anvendelse af sikkerhedsudstyr og omsorgsovervågning sker under iagttagelse af etiske principper og faglige værdier Beboernes ret til privatliv og selvbestemmelse respekteres Vurdering magtanvendelse Medarbejderne, der deltager i interviews, giver udtryk for at kende til regler og procedurer i tilfælde af magtanvendelser. Medarbejderne er i stand til at give eksempler på en pædagogisk praksis, der søger at forebygge magtanvendelse. Medarbejdere og ledere giver udtryk for, at der er opmærksomhed på beboernes retssikkerhed ved udøvelse af omsorg. Det vurderes dog, at der kan herske usikkerhed i forhold til muligheden for at anvende sikkerhedsforanstaltninger og overvågningsteknologi. 10/14

11 Opmærksomheds- og udviklingspunkter - magtanvendelse Tilsynet opfordrer til, at medarbejderne fra omsorgscentrene løbende deltager i magtanvendelseskurser. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er den teknologiske udvikling, som giver nye muligheder for at anvende foranstaltninger, f.eks. trædemåtter, der registrerer, hvor borgerne befinder sig i eller uden for deres bolig. Dette område er kun sparsomt beskrevet i lovgivningen og kan betragtes som et gråzoneområde, der på den ende side tilbyder borgere og pårørende større tryghed og sikkerhed, men som samtidig også kan virke umyndiggørende og overvågende. Borger skal give et aktivt samtykke til langt de fleste foranstaltninger og overvågningssystemer, før disse må benyttes. Borgerne skal kunne komme ud af omsorgscentret, hvis de ønsker det. Hvis man installerer særlige døråbnere, skal man sikre sig, at borgerne kan finde ud af at betjene dem. Særlige døråbnere må kun virke forsinkende i forhold til døråbning. Der skal altid ansøges om brug af særlige døråbnere. 11/14

12 Opfølgning på tilsyn 2015 I forbindelse med tilsynene i 2016 er der foretaget en opfølgning på de generelle tilsynstemaer fra 2015, velfærdsteknologi og digitalisering og pårørendesamarbejde samt på bemærkninger og anbefalinger, som er specifikke for det enkelte omsorgscenter. Det vurderes generelt, at omsorgscentrene har fulgt op på disse. Som opfølgning på tilsynene i 2015 har tilsynet på tilsynsbesøgene i 2016 konstateret, at: Der på omsorgscentrene fortsat er fokus på at fastholde tiltagene, der blev iværksat under FART-projektet, herunder f.eks. beboerkonferencerne. Der på centrene også er fokus på de tiltag, der blev sat i gang under projekt, Det Gode måltid, herunder at arbejde med værtinderollen under måltiderne. Man på flere omsorgscentre er gået i gang med at overveje, hvordan man i højere grad kan benytte digital kommunikation både internt og eksternt, f.eks. hjemmeside, sociale medier eller digitale infotavler. Tilsynsrapporterne for det enkelte omsorgscenter kan findes på kommunens hjemmeside: under menupunktet Tilsyn med kommunens omsorgscentre og Tilsynsrapporter. 12/14

13 Metode Tilsynstemaerne er ens for alle omsorgscentre og fastlægges én gang årligt ud fra tilsynets vurdering af, hvilke temaer der er relevante sammenholdt med fagområdets ønsker og behov. Med temaerne som overskrift udarbejder tilsynet kriterier, indikatorer og spørgeguides, der knytter sig til de valgte tilsynstemaer. Følgende elementer indgår i et tilsyn: Indhentning af dokumentation og andet relevant skriftligt materiale Et tilsynsbesøg, bestående af interviews med både ledere, medarbejdere, beboere og pårørende samt observationer Indblik i journalføring Opsamling med centerleder Efterbearbejdning af interviewreferater og andre former for data Udarbejdelse af tilsynsrapport samt høringsproces Tilsynet er således baseret på dialog, udsagn, observationer, gennemgang af journaler og dokumentation samt foreliggende baggrundsmateriale. Et tilsynsbesøg i omsorgscentrene har typisk en samlet varighed af 1-1½ arbejdsdag. I begyndelsen af det uanmeldte besøg lægges i samarbejde med centerleder en plan for dagen, som sikrer, at der kan gennemføres interview med ledelsen, medarbejdere, beboere og evt. pårørende. Det tilstræbes, at der er interviewdeltagere fra alle omsorgscentrets afdelinger og bo-enheder. Da beboerne udvælges tilfældigt med henblik på interview, sker det, at der udvælges beboere, der ikke er i stand til at deltage. I de tilfælde hilser tilsynet på og besøger beboeren, evt. observerer personalets samspil med beboeren. Hvis en beboer ikke kan eller ønsker at deltage, findes en ny deltager. Udover interviewene består tilsynsbesøget af en rundvisning eller rundtur på centret, hvor der kan være anledning til, at tilsynet taler med øvrige beboere, medarbejdere eller pårørende, som tilsynet møder undervejs. Som afslutning på eller efter tilsynsbesøget gennemføres en opsamlingssamtale med centerleder. På baggrund af tilsynsbesøget udarbejdes en tilsynsrapport for det enkelte omsorgscenter. Efter en høringsperiode sendes rapporten til centerleder og til fagområdet. Rapporten indeholder vurderinger samt evt. bemærkninger, anbefalinger og påbud til det enkelte omsorgscenter. På det enkelte omsorgscenter interviewer/besøger tilsynet minimum otte beboere. Herudover interviewes centerleder, områdeledere samt et antal medarbejdere fra forskellige bo-enheder. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold i tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og Byrådets forventninger. 13/14

14 Ældre og Social Service Torvet Frederikssund Telefon: Telefa: /14