Vision for skolernes fysiske rammer

Transkript

1 Vision for skolernes fysiske rammer Baggrund for visionen Vision for skolernes fysiske rammer indeholder en række principper for, hvad der skal til for at skabe en moderne skole med optimalt lærings- og fritidsmiljø, og som samtidig kan anvendes af eksterne brugere. Visionen tager udgangspunkt i folkeskolelovens krav og rammer, med fokus på de fælles forenklede mål og det ændrede læringsbegreb. Det er et overordnet mål, at skolernes fysiske ramme skal sikre, at børn og unge møder et fysisk og æstetisk miljø, der bedst muligt fremmer deres trivsel og læring. Udfordringer i forhold til de nuværende fysiske rammer En række forandringer og udfordringer præger skoleområdet i disse år og har konsekvenser for, hvordan vi skal tænke de fysiske rammer for skolerne i Hvidovre. De seneste års skoleprognoser viser et stigende elevtal i Hvidovre Kommune. Den seneste prognose fra 2017 forventer en stigning i elevtallet på næsten 500 elever over de kommende ti år. Dette vil medføre stigende klassekvotienter og et øget antal klasser i kommunen. Hovedparten af Hvidovre Kommunes skoler er bygget og indrettet for mere end 40 år siden, og er fortsat indrettet til den skole, der var dengang, hvor traditionel undervisning i klasselokaler udgjorde den overvejende del af elevernes skoledag. Vi har i dag et ændret læringsbegreb, og der er med folkeskolereformen fokus på kollaborativitet (samarbejde), åben skole, en mere varieret skoledag samt øget på fysisk aktivitet. Alt dette fordrer en nytænkning af skolens fysiske rammer, og at vi ser skolens samlede ramme som rum for læring. Den tættere sammenhæng mellem skole og SFO, hvor hele dagen ses som ét læringsforløb, lægger samtidig op til, at alle rum kan anvendes til såvel formel læring som fritid. Dette stiller både krav til placeringen af SFO en samt til størrelsen og indretningen af den fysiske ramme. Det øgede fokus på inklusion stiller også krav til indretningen af skolens rum, således at det er muligt at indrette arbejdspladser efter barnets behov. Ligeledes har det været et ønske, at skoledagen for flest mulige børn foregår tættest muligst på hjemmet. Dette har medført, at der er blevet oprettet en række tilbud til børn med særlige behov i Hvidovre. Disse stiller krav til indretningen og kapaciteten på vores skoler. Herudover er der en øget opmærksomhed på professionelle læringsfællesskaber samt fokus på forholdene for de fagprofessionelle, der arbejder på skolen. Der er flere pædagogiske medarbejdere i dag, og kravene til de fagprofessionelle har ændret sig, hvilket også har indflydelse på skolernes fysiske ramme. Dette gælder personalerum, toiletter, forberedelsesrum mv. Visionen ser ikke kun på bygningerne i forhold til skolens egen brug, men forholder sig også til, hvordan bygningerne kan indgå som en del af lokalsamfundet i forhold til borgere og foreninger. Der er ønsker om i større omfang at kunne åbne op for lokalsamfundet, fx i forhold til selvorganiserede grupper, som ikke er organiseret i en forening eller som aftenskole. På den måde kan eleverne opleve, at deres skole har et liv, efter de går hjem, hvor foreninger, aftenskoler og borgere fylder skolerne med positive og attraktive aktiviteter. Derfor er det væsentligt, at skolerne har tidssvarende, attraktive faciliteter, fleksible adgangsforhold og gennemsigtighed i forhold til bookning og anvendelse af lokalerne. Visionen skal ses i sammenhæng med Helhedsplanen for Idrætsområdet for Hvidovre Kommune, Vision og Handleplan for de Pædagogiske Læringscentre og den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Kortfattet har vi i dag en række udfordringer, der kalder på forandring af skolernes fysiske ramme. Stigende elevtal Fra undervisning til læring Mere motion og bevægelse Øget inklusion Specialundervisningstilbuddenes fysiske ramme Behov for fleksibilitet i anvendelsen skole/fritid Større sammenhæng skole/sfo De professionelles rum

2 2 Fokusfelter i visionen Skolens fysiske ramme er alle skolens lokaler, rum, udearealer, inventar, møbler og IT-infrastruktur samt nærmiljøet, herunder fx også klubbernes lokaler og naturskolen. Endvidere er indeklimaet en vigtig faktor. Visionen lægger op til den forståelse, at læring foregår hele dagen, og at alle skolens områder skal ses som læringsrum. Dette gælder både gruppe- og holdrum, SFO, gange, aulaer, sale, skolegårde og andre udendørs områder på og uden for skolen. Tanken i visionen er, at den fysiske ramme er indrettet, så den understøtter læring, trivsel og udvikling bedst muligt. Det er dermed ikke læringsprocesser og aktiviteter, der skal tilpasses skolens fysiske rammer, men rammerne der skal tilpasses den ønskede læring. Ligeledes er det væsentligt, at vores skoler er indrettet på en sådan måde, at de skaber rum for en række aktiviteter for foreninger og borgere m.fl. Visionen skal endvidere være langtidsholdbar. Udfordringen er, hvordan skolen skal se ud, hvis den skal forberede eleverne til et (arbejds-)liv, som vi ikke er sikre på, hvordan ser ud i fremtiden: en verden hvor mange af de kompetencer, der er nødvendige i dag, sandsynligvis er anderledes om bare fem år. Visionen skal derfor pege på fleksible løsninger, der har en bæredygtighed ud i fremtiden. Visionen peger på følgende fokuspunkter: Pædagogik og læring Fleksibilitet i de fysiske rumme Inklusion og specialundervisningstilbud Idræt, motion og bevægelse SFO en indretning og placering De professionelles rum Pædagogik og læring Hvordan kan undervisningen målrettes, så eleverne udvikler kompetencer, der matcher det 21. århundredes krav? Og hvordan indretter vi vores lokaler, så de bedst lever op til disse krav? Hvilke læringsmiljøer og læringsrum er der brug for, hvis vi skal give eleverne de kompetencer, som folkeskoleloven og skolereformen foreskriver, og som vi fra undersøgelser vurderer, der er brug for nu og i fremtiden? Inspireret af det sæt af kompetencer, der betegnes som 21. århundredes kompetencer 1, er nedenstående et bud på dette. Videnskonstruktion: Evne til at skabe ny viden Samarbejde: Evne til at samarbejde på en konstruktiv og ansvarlig måde Selvevaluering: Evne til at planlægge eget arbejde og til at reflektere over egen læring Problemløsning og innovation: Evne til problemløsning og til at anvende viden på nye måder Kvalificeret kommunikation: Evne til at argumentere, dokumentere og kommunikere IT: Evne til at anvende IT til videnskonstruktion, produktudarbejdelse og problemorienteret arbejde Dette får betydning for, hvordan vores læringsrum indrettes. Som udgangspunkt betyder det, at lokalerne har en størrelse, der gør det muligt at opdele dem i forskellige zoner og med plads til instruktion, undersøgelse, produktion og fremvisning. Hertil kommer, at der skal skabes mulighed for en indretning, der understøtter inklusion, åben skole og problemorienteret arbejde. Visionen for skolens rum og faciliteter er derfor at: skolens rum er udstyret med den nødvendige teknologiske understøttelse skolens rum lever op til folkeskoleloven og understøtter Fælles Forenklede Mål, bl.a. ved at der på alle skoler er laboratorier / science-lokaler, som understøtter eksperimenterende læringsprocesser lokalerne har den nødvendige ventilation og støjdæmpning for at sikre den bedst mulige læring lokalernes størrelse giver mulighed for en indretning, der lever op til det ændrede læringsbegreb 1 Begrebet er en oversættelse fra engelsk; 21st. Century Learning Skills og er inspireret af de kompetencer, som en række internationale forskere og virksomheder peger på, at det er vigtigt at udvikle hos eleverne, så de rustes til livet efter skolen.

3 3 Fleksibilitet i de fysiske rammer Fleksibel anvendelse af skolens rum dækker for det første over, at det enkelte rum er indrettet og møbleret, således at det i forbindelse med skolens brug kan have flere funktioner og dermed understøtte de ændrede læringsformer. For det andet dækker fleksibel anvendelse over, at skolens fysiske ramme kan bruges fleksibelt i forhold til forskellige brugergrupper. Mange af skolens lokaler bruges allerede i dag af flere forskellige grupper. Skolens rum skal kunne understøtte mange former for læreprocesser og arbejdsformer på samme tid. Fokus på mere holddannelse og undervisningsdifferentiering betyder, at eleverne undervises mere i hold frem for klassevis. Ikke alle elever i en klasse foretager sig det samme på samme tid. De fysiske rammer skal endvidere give mulighed for skiftende aktiviteter. Eleverne skal dog stadig have en hjemmezone og dermed et tilhørsforhold til et område; dette gælder især eleverne i indskolingen. Visionen for skolens rum samt faciliteter er derfor at: der er en variation af rumtyper og størrelser: aula, større fællesrum, klasseværelser, større og mindre grupperum rummene skal kunne have mange funktioner rummene giver mulighed for indretning efter det enkelte barns behov der er mobile tavler, møbler og skillevægge alle skoler har udearealer, der kan bruges af både foreninger og borgere der er den fornødne opbevaringsplads til forskellige brugeres redskaber der er fleksible adgangsforhold og gennemsigtighed i forhold til bookning af lokaler Inklusion og specialundervisningstilbud Inklusion tænkes i forhold til alle børn. Hvis inklusion skal lykkes, er det vigtigt, at der skabes læringsmiljøer, der tager hensyn til forskellige læringsstile og forskellige sociale behov. Der skal være rum og indretning på skolerne, der stimulerer en fællesskabsfølelse, men der skal også være miljøer, hvor man kan trække sig tilbage. Herudover stiller det særlige krav til de fysiske rammer, hvis man skal inkludere elever med særlige behov, fx børn med autisme eller særligt introverte børn. Denne gruppe af elever har et større behov end andre for at have en base med trygge rammer og stor forudsigelighed, da det kan være svært for dem at forholde sig til skiftende rum m.v. Dette skal der derfor tages hensyn til i de fysiske rammer både ude og inde. Inklusion kræver plads og fleksibelt inventar. For at sikre høj kvalitet og for at understøtte inklusion har Hvidovre Kommune så vidt muligt placeret specialundervisningstilbud som gruppeordninger eller specialklasserækker på folkeskolerne. Det stiller særlige krav til rummenes fysiske indretning at lave undervisning og fritidstilbud til denne gruppe børn. For nogle specialundervisningstilbud kan det være nødvendigt, at de fysisk ligger afsondret fra resten af skolen, mens det for andre tilbud kan være gavnligt, at de placeres i umiddelbar nærhed af almenklasserne, så de får mulighed for at indgå i et fællesskab med skolens øvrige elever. Dette gælder både for undervisningslokalerne og for udearealerne. Børn i specialundervisningstilbud har brug for både fælles lokaler og mindre rum til at arbejde individuelt og i grupper. De nuværende specialundervisningstilbud er fortrinsvis oprettet i ledige lokaler på folkeskolerne, fx nedlagte pedel- og tandlægebygninger eller i øvrige lokaler, som skolerne ikke længere bruger. Derfor har de eksisterende fysiske rammer været styrende for tilbuddenes placering, organisering og størrelse og ikke de specialpædagogiske og didaktiske overvejelser. Indretningen af lokalerne er derfor også styret af de fysiske rammer. Visionen for skolens rum samt faciliteter på almenområdet er derfor at: rum og faciliteter giver mulighed for forskellige former for fællesskaber. Der skal både være rum ude og inde, hvor man kan være i det store fællesskab og rum, hvor man kan mødes i mindre fællesskaber eller være for sig selv fællesarealer indeholder små oaser, som giver en pause fra resten af fællesrummet der er private arbejdsstationer med auditiv og visuel afskærmning, hvis dette er påkrævet der er lyddæmpende akustik

4 4 Visionen for skolens rum samt faciliteter i forhold til specialundervisningstilbud er derfor at: der er lokaler og udearealer til specialundervisningstilbuddene, som understøtter undervisning af børn i vanskeligheder specialundervisningstilbuddene kan placeres og organiseres således, at det skaber bedst muligt lærings- og udviklingsmiljø for børnene i tilbuddet specialundervisningstilbuddene fysisk kan placeres således, at inklusion i almenområdet er muligt der, hvor det giver mening i forhold til elevgruppen Idræt, motion og bevægelse Forskningen viser, at fysisk aktivitet forbedrer indlæringen og skaber øget trivsel og sundhed. For at leve op til folkeskolelovens krav om mere idræt, motion og bevægelse i skoledagen kræver det plads. Indenfor kan plads blandt andet skabes ved at bringe uudnyttede arealer i spil. Det kan fx være ved at tænke bevægelse ind i gangen, klasse- og fællesrum. Skolegården udgør en væsentlig faktor i forhold til at få flere børn til at være mere fysisk aktive i løbet af dagen. Skolegården skal understøtte legen og lysten til bevægelse og kunne få flest mulige børn aktiveret, ved at der er mange forskellige rum, og ved at der er områder for både store og små elever samt drenge og piger. En stor del af skolernes udearealer består i dag af boldbaner, der er lukkede i vinterhalvåret. Derved begrænses skolernes mulighed for motion og bevægelse i vinterhalvåret, samtidig med at der bliver et øget pres på de indendørs faciliteter. Idræt, motion og bevægelse skal kunne finde sted året rundt, både ude og inde. Samtidig lægger skolerne også rum til en række idrætsaktiviteter for foreninger m.fl., og der opleves et stigende pres på de af skolens lokaler, der kan bruges til dette, især i vinterhalvåret, hvor de udendørs idrætsfaciliteter ikke er tilgængelige. Dette gælder specielt udendørs boldbaner. skolens rum og faciliteter inviterer til leg og læring på tværs af alder, køn og interesser skolens udearealer indtænkes og indrettes til motion og bevægelse året rundt at skolernes udearealer er anvendelige hele året, fx ved anlæggelse af kunstgræsbaner der er de nødvendige indendørs idrætsfaciliteter skolens indearealer understøtter motion og bevægelse. Gangarealer og fællesarealers kan fx indrettes, så lofter, vægge og gulvarealer aktiveres som klatrevægge og løbebaner lokaler indrettes, så der skabes plads til bevægelse, fx gennem valg af inventar SFO ens indretning og placering SFO en er en integreret del af skolens virksomhed, og lokalerne betragtes dermed også som en del af skolens lokaler. Det er derfor vigtigt, at de lokaler, der anvendes af SFO en, også er tilgængelige for skolens øvrige virksomhed, enten som læringsrum, hvor lokalet dobbeltanvendes, eller som en del af de lokaler, der skaber fleksibilitet i forhold til gruppearbejde, holddannelse mv. Endvidere skal der ved indretning og tilpasning tages hensyn til, at der fra 1. maj er børn i SFO en hele dagen. Dette kræver lokaler, der kan rumme børn. alle SFO-lokaler (SFO1) på sigt er placeret på eller umiddelbart op til skolen, således at sambrug er muligt. Dette kan tænkes ind i forbindelse med om- og udbygning af skolerne der er tilstrækkelig kapacitet og tilfredsstillende lokaler til at SFO en kan rumme 1. maj børn SFO en er placeret med direkte adgang til de udearealer, der benyttes dagligt SFO ens lokaler giver mulighed for et alsidigt aktivitetsudbud såvel inde som ude lokaler der fællesanvendes, giver mulighed for længerevarende projekter for alle brugere sambrugslokaler har en størrelse, der muliggør både undervisning og fritidsdelen

5 5 De fagprofessionelles rum Rummene til de fagprofessionelle er også under pres. Dels er antallet af de fagprofessionelle forøget, bl.a. på grund af tilgang af et stort antal pædagoger, dels har ændringen i læringssynet betydet, at der er kommet krav og ønske om at kunne forberede sig på en anden måde. Kollaboration eller samarbejde om læringsprocesser betyder, at forberedelsen langt oftere foregår i teams og grupper, hvilket stiller krav til den fysiske ramme. Samtidig er der nye og øgede krav til de pædagogiske læringscentre (PLC). Skolernes pædagogiske læringscentre (de tidligere biblioteker) skal, ud over at fremme elevernes læring og trivsel, inspirere og understøtte de fagprofessionelles fokus på læreprocesser og læringsresultater. Der er kommet og kommer fremover flere vejledere i skolen, som laver særlige indsatser med børn, fx læseløft og TMTM (matematikindsats). Dette kræver særlige læringsrum med plads til få elever og stiller samtidig krav til forberedelsesrum til det stigende antal vejlederteams. Endvidere stiller det øgede antal brugere krav til velfærdsfaciliteter, såsom personalerum, toiletter og garderober. skolen har lokaler med en indretning, der muliggør forberedelse både individuelt og i gruppe PLC har en indretning, der også understøtter de fagprofessionelles læring der er den fornødne plads i personalerummet, til at alle kan samles samtidig toilet- og garderobeforhold modsvarer antallet af brugere Undervisningsmiljøet for eleverne skal være et fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, som fremmer elevernes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Forskning viser, at det fysiske undervisningsmiljø har stor betydning for børns læring. Således er det påvist, at en sænkning af CO 2 indholdet i luften i lokalerne har en direkte indflydelse på udbyttet af læringen. Ligeledes har lys, temperatur og støj en stor betydning for det faglige udbytte. Endvidere er der behov for en indretning og møblering, der giver mulighed for varierende arbejdsstillinger samt tilpasning til elevens behov i forhold til højde på stole og borde, men også i forhold til åbenhed/afskærmning. Der bør også arbejdes med skolens samlede indretning, således at spisning kan foregå uden for undervisningslokalerne, dels af hensyn til indeklimaet i klassen, dels i forhold til fremme af fællesskab og gode madvaner. Visionen for skolens rum og faciliteter er derfor at: det fysiske læringsmiljø bedst muligt fremmer børns læring muligheder for ventilation i lokalerne, der kan sikre et godt indeklima det er muligt at regulere temperaturen i lokalerne der er passende arbejdsbelysning akustikken i lokalerne har den nødvendige dæmpning i forhold til aktiviteten der er kantine områder, hvor alle børn og voksne spiser, således at spisning ikke foregår i undervisningslokalerne