Vision for skolernes fysiske rammer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vision for skolernes fysiske rammer"

Transkript

1 Vision for skolernes fysiske rammer Baggrund for visionen Vision for skolernes fysiske rammer indeholder en række principper for, hvad der skal til for at skabe en moderne skole med optimalt lærings- og fritidsmiljø, og som samtidig kan anvendes af eksterne brugere. Visionen tager udgangspunkt i folkeskolelovens krav og rammer, med fokus på de fælles forenklede mål og det ændrede læringsbegreb. Det er et overordnet mål, at skolernes fysiske ramme skal sikre, at børn og unge møder et fysisk og æstetisk miljø, der bedst muligt fremmer deres trivsel og læring. Udfordringer i forhold til de nuværende fysiske rammer En række forandringer og udfordringer præger skoleområdet i disse år og har konsekvenser for, hvordan vi skal tænke de fysiske rammer for skolerne i Hvidovre. De seneste års skoleprognoser viser et stigende elevtal i Hvidovre Kommune. Den seneste prognose fra 2017 forventer en stigning i elevtallet på næsten 500 elever over de kommende ti år. Dette vil medføre stigende klassekvotienter og et øget antal klasser i kommunen. Hovedparten af Hvidovre Kommunes skoler er bygget og indrettet for mere end 40 år siden, og er fortsat indrettet til den skole, der var dengang, hvor traditionel undervisning i klasselokaler udgjorde den overvejende del af elevernes skoledag. Vi har i dag et ændret læringsbegreb, og der er med folkeskolereformen fokus på kollaborativitet (samarbejde), åben skole, en mere varieret skoledag samt øget på fysisk aktivitet. Alt dette fordrer en nytænkning af skolens fysiske rammer, og at vi ser skolens samlede ramme som rum for læring. Den tættere sammenhæng mellem skole og SFO, hvor hele dagen ses som ét læringsforløb, lægger samtidig op til, at alle rum kan anvendes til såvel formel læring som fritid. Dette stiller både krav til placeringen af SFO en samt til størrelsen og indretningen af den fysiske ramme. Det øgede fokus på inklusion stiller også krav til indretningen af skolens rum, således at det er muligt at indrette arbejdspladser efter barnets behov. Ligeledes har det været et ønske, at skoledagen for flest mulige børn foregår tættest muligst på hjemmet. Dette har medført, at der er blevet oprettet en række tilbud til børn med særlige behov i Hvidovre. Disse stiller krav til indretningen og kapaciteten på vores skoler. Herudover er der en øget opmærksomhed på professionelle læringsfællesskaber samt fokus på forholdene for de fagprofessionelle, der arbejder på skolen. Der er flere pædagogiske medarbejdere i dag, og kravene til de fagprofessionelle har ændret sig, hvilket også har indflydelse på skolernes fysiske ramme. Dette gælder personalerum, toiletter, forberedelsesrum mv. Visionen ser ikke kun på bygningerne i forhold til skolens egen brug, men forholder sig også til, hvordan bygningerne kan indgå som en del af lokalsamfundet i forhold til borgere og foreninger. Der er ønsker om i større omfang at kunne åbne op for lokalsamfundet, fx i forhold til selvorganiserede grupper, som ikke er organiseret i en forening eller som aftenskole. På den måde kan eleverne opleve, at deres skole har et liv, efter de går hjem, hvor foreninger, aftenskoler og borgere fylder skolerne med positive og attraktive aktiviteter. Derfor er det væsentligt, at skolerne har tidssvarende, attraktive faciliteter, fleksible adgangsforhold og gennemsigtighed i forhold til bookning og anvendelse af lokalerne. Visionen skal ses i sammenhæng med Helhedsplanen for Idrætsområdet for Hvidovre Kommune, Vision og Handleplan for de Pædagogiske Læringscentre og den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Kortfattet har vi i dag en række udfordringer, der kalder på forandring af skolernes fysiske ramme. Stigende elevtal Fra undervisning til læring Mere motion og bevægelse Øget inklusion Specialundervisningstilbuddenes fysiske ramme Behov for fleksibilitet i anvendelsen skole/fritid Større sammenhæng skole/sfo De professionelles rum

2 2 Fokusfelter i visionen Skolens fysiske ramme er alle skolens lokaler, rum, udearealer, inventar, møbler og IT-infrastruktur samt nærmiljøet, herunder fx også klubbernes lokaler og naturskolen. Endvidere er indeklimaet en vigtig faktor. Visionen lægger op til den forståelse, at læring foregår hele dagen, og at alle skolens områder skal ses som læringsrum. Dette gælder både gruppe- og holdrum, SFO, gange, aulaer, sale, skolegårde og andre udendørs områder på og uden for skolen. Tanken i visionen er, at den fysiske ramme er indrettet, så den understøtter læring, trivsel og udvikling bedst muligt. Det er dermed ikke læringsprocesser og aktiviteter, der skal tilpasses skolens fysiske rammer, men rammerne der skal tilpasses den ønskede læring. Ligeledes er det væsentligt, at vores skoler er indrettet på en sådan måde, at de skaber rum for en række aktiviteter for foreninger og borgere m.fl. Visionen skal endvidere være langtidsholdbar. Udfordringen er, hvordan skolen skal se ud, hvis den skal forberede eleverne til et (arbejds-)liv, som vi ikke er sikre på, hvordan ser ud i fremtiden: en verden hvor mange af de kompetencer, der er nødvendige i dag, sandsynligvis er anderledes om bare fem år. Visionen skal derfor pege på fleksible løsninger, der har en bæredygtighed ud i fremtiden. Visionen peger på følgende fokuspunkter: Pædagogik og læring Fleksibilitet i de fysiske rumme Inklusion og specialundervisningstilbud Idræt, motion og bevægelse SFO en indretning og placering De professionelles rum Pædagogik og læring Hvordan kan undervisningen målrettes, så eleverne udvikler kompetencer, der matcher det 21. århundredes krav? Og hvordan indretter vi vores lokaler, så de bedst lever op til disse krav? Hvilke læringsmiljøer og læringsrum er der brug for, hvis vi skal give eleverne de kompetencer, som folkeskoleloven og skolereformen foreskriver, og som vi fra undersøgelser vurderer, der er brug for nu og i fremtiden? Inspireret af det sæt af kompetencer, der betegnes som 21. århundredes kompetencer 1, er nedenstående et bud på dette. Videnskonstruktion: Evne til at skabe ny viden Samarbejde: Evne til at samarbejde på en konstruktiv og ansvarlig måde Selvevaluering: Evne til at planlægge eget arbejde og til at reflektere over egen læring Problemløsning og innovation: Evne til problemløsning og til at anvende viden på nye måder Kvalificeret kommunikation: Evne til at argumentere, dokumentere og kommunikere IT: Evne til at anvende IT til videnskonstruktion, produktudarbejdelse og problemorienteret arbejde Dette får betydning for, hvordan vores læringsrum indrettes. Som udgangspunkt betyder det, at lokalerne har en størrelse, der gør det muligt at opdele dem i forskellige zoner og med plads til instruktion, undersøgelse, produktion og fremvisning. Hertil kommer, at der skal skabes mulighed for en indretning, der understøtter inklusion, åben skole og problemorienteret arbejde. Visionen for skolens rum og faciliteter er derfor at: skolens rum er udstyret med den nødvendige teknologiske understøttelse skolens rum lever op til folkeskoleloven og understøtter Fælles Forenklede Mål, bl.a. ved at der på alle skoler er laboratorier / science-lokaler, som understøtter eksperimenterende læringsprocesser lokalerne har den nødvendige ventilation og støjdæmpning for at sikre den bedst mulige læring lokalernes størrelse giver mulighed for en indretning, der lever op til det ændrede læringsbegreb 1 Begrebet er en oversættelse fra engelsk; 21st. Century Learning Skills og er inspireret af de kompetencer, som en række internationale forskere og virksomheder peger på, at det er vigtigt at udvikle hos eleverne, så de rustes til livet efter skolen.

3 3 Fleksibilitet i de fysiske rammer Fleksibel anvendelse af skolens rum dækker for det første over, at det enkelte rum er indrettet og møbleret, således at det i forbindelse med skolens brug kan have flere funktioner og dermed understøtte de ændrede læringsformer. For det andet dækker fleksibel anvendelse over, at skolens fysiske ramme kan bruges fleksibelt i forhold til forskellige brugergrupper. Mange af skolens lokaler bruges allerede i dag af flere forskellige grupper. Skolens rum skal kunne understøtte mange former for læreprocesser og arbejdsformer på samme tid. Fokus på mere holddannelse og undervisningsdifferentiering betyder, at eleverne undervises mere i hold frem for klassevis. Ikke alle elever i en klasse foretager sig det samme på samme tid. De fysiske rammer skal endvidere give mulighed for skiftende aktiviteter. Eleverne skal dog stadig have en hjemmezone og dermed et tilhørsforhold til et område; dette gælder især eleverne i indskolingen. Visionen for skolens rum samt faciliteter er derfor at: der er en variation af rumtyper og størrelser: aula, større fællesrum, klasseværelser, større og mindre grupperum rummene skal kunne have mange funktioner rummene giver mulighed for indretning efter det enkelte barns behov der er mobile tavler, møbler og skillevægge alle skoler har udearealer, der kan bruges af både foreninger og borgere der er den fornødne opbevaringsplads til forskellige brugeres redskaber der er fleksible adgangsforhold og gennemsigtighed i forhold til bookning af lokaler Inklusion og specialundervisningstilbud Inklusion tænkes i forhold til alle børn. Hvis inklusion skal lykkes, er det vigtigt, at der skabes læringsmiljøer, der tager hensyn til forskellige læringsstile og forskellige sociale behov. Der skal være rum og indretning på skolerne, der stimulerer en fællesskabsfølelse, men der skal også være miljøer, hvor man kan trække sig tilbage. Herudover stiller det særlige krav til de fysiske rammer, hvis man skal inkludere elever med særlige behov, fx børn med autisme eller særligt introverte børn. Denne gruppe af elever har et større behov end andre for at have en base med trygge rammer og stor forudsigelighed, da det kan være svært for dem at forholde sig til skiftende rum m.v. Dette skal der derfor tages hensyn til i de fysiske rammer både ude og inde. Inklusion kræver plads og fleksibelt inventar. For at sikre høj kvalitet og for at understøtte inklusion har Hvidovre Kommune så vidt muligt placeret specialundervisningstilbud som gruppeordninger eller specialklasserækker på folkeskolerne. Det stiller særlige krav til rummenes fysiske indretning at lave undervisning og fritidstilbud til denne gruppe børn. For nogle specialundervisningstilbud kan det være nødvendigt, at de fysisk ligger afsondret fra resten af skolen, mens det for andre tilbud kan være gavnligt, at de placeres i umiddelbar nærhed af almenklasserne, så de får mulighed for at indgå i et fællesskab med skolens øvrige elever. Dette gælder både for undervisningslokalerne og for udearealerne. Børn i specialundervisningstilbud har brug for både fælles lokaler og mindre rum til at arbejde individuelt og i grupper. De nuværende specialundervisningstilbud er fortrinsvis oprettet i ledige lokaler på folkeskolerne, fx nedlagte pedel- og tandlægebygninger eller i øvrige lokaler, som skolerne ikke længere bruger. Derfor har de eksisterende fysiske rammer været styrende for tilbuddenes placering, organisering og størrelse og ikke de specialpædagogiske og didaktiske overvejelser. Indretningen af lokalerne er derfor også styret af de fysiske rammer. Visionen for skolens rum samt faciliteter på almenområdet er derfor at: rum og faciliteter giver mulighed for forskellige former for fællesskaber. Der skal både være rum ude og inde, hvor man kan være i det store fællesskab og rum, hvor man kan mødes i mindre fællesskaber eller være for sig selv fællesarealer indeholder små oaser, som giver en pause fra resten af fællesrummet der er private arbejdsstationer med auditiv og visuel afskærmning, hvis dette er påkrævet der er lyddæmpende akustik

4 4 Visionen for skolens rum samt faciliteter i forhold til specialundervisningstilbud er derfor at: der er lokaler og udearealer til specialundervisningstilbuddene, som understøtter undervisning af børn i vanskeligheder specialundervisningstilbuddene kan placeres og organiseres således, at det skaber bedst muligt lærings- og udviklingsmiljø for børnene i tilbuddet specialundervisningstilbuddene fysisk kan placeres således, at inklusion i almenområdet er muligt der, hvor det giver mening i forhold til elevgruppen Idræt, motion og bevægelse Forskningen viser, at fysisk aktivitet forbedrer indlæringen og skaber øget trivsel og sundhed. For at leve op til folkeskolelovens krav om mere idræt, motion og bevægelse i skoledagen kræver det plads. Indenfor kan plads blandt andet skabes ved at bringe uudnyttede arealer i spil. Det kan fx være ved at tænke bevægelse ind i gangen, klasse- og fællesrum. Skolegården udgør en væsentlig faktor i forhold til at få flere børn til at være mere fysisk aktive i løbet af dagen. Skolegården skal understøtte legen og lysten til bevægelse og kunne få flest mulige børn aktiveret, ved at der er mange forskellige rum, og ved at der er områder for både store og små elever samt drenge og piger. En stor del af skolernes udearealer består i dag af boldbaner, der er lukkede i vinterhalvåret. Derved begrænses skolernes mulighed for motion og bevægelse i vinterhalvåret, samtidig med at der bliver et øget pres på de indendørs faciliteter. Idræt, motion og bevægelse skal kunne finde sted året rundt, både ude og inde. Samtidig lægger skolerne også rum til en række idrætsaktiviteter for foreninger m.fl., og der opleves et stigende pres på de af skolens lokaler, der kan bruges til dette, især i vinterhalvåret, hvor de udendørs idrætsfaciliteter ikke er tilgængelige. Dette gælder specielt udendørs boldbaner. skolens rum og faciliteter inviterer til leg og læring på tværs af alder, køn og interesser skolens udearealer indtænkes og indrettes til motion og bevægelse året rundt at skolernes udearealer er anvendelige hele året, fx ved anlæggelse af kunstgræsbaner der er de nødvendige indendørs idrætsfaciliteter skolens indearealer understøtter motion og bevægelse. Gangarealer og fællesarealers kan fx indrettes, så lofter, vægge og gulvarealer aktiveres som klatrevægge og løbebaner lokaler indrettes, så der skabes plads til bevægelse, fx gennem valg af inventar SFO ens indretning og placering SFO en er en integreret del af skolens virksomhed, og lokalerne betragtes dermed også som en del af skolens lokaler. Det er derfor vigtigt, at de lokaler, der anvendes af SFO en, også er tilgængelige for skolens øvrige virksomhed, enten som læringsrum, hvor lokalet dobbeltanvendes, eller som en del af de lokaler, der skaber fleksibilitet i forhold til gruppearbejde, holddannelse mv. Endvidere skal der ved indretning og tilpasning tages hensyn til, at der fra 1. maj er børn i SFO en hele dagen. Dette kræver lokaler, der kan rumme børn. alle SFO-lokaler (SFO1) på sigt er placeret på eller umiddelbart op til skolen, således at sambrug er muligt. Dette kan tænkes ind i forbindelse med om- og udbygning af skolerne der er tilstrækkelig kapacitet og tilfredsstillende lokaler til at SFO en kan rumme 1. maj børn SFO en er placeret med direkte adgang til de udearealer, der benyttes dagligt SFO ens lokaler giver mulighed for et alsidigt aktivitetsudbud såvel inde som ude lokaler der fællesanvendes, giver mulighed for længerevarende projekter for alle brugere sambrugslokaler har en størrelse, der muliggør både undervisning og fritidsdelen

5 5 De fagprofessionelles rum Rummene til de fagprofessionelle er også under pres. Dels er antallet af de fagprofessionelle forøget, bl.a. på grund af tilgang af et stort antal pædagoger, dels har ændringen i læringssynet betydet, at der er kommet krav og ønske om at kunne forberede sig på en anden måde. Kollaboration eller samarbejde om læringsprocesser betyder, at forberedelsen langt oftere foregår i teams og grupper, hvilket stiller krav til den fysiske ramme. Samtidig er der nye og øgede krav til de pædagogiske læringscentre (PLC). Skolernes pædagogiske læringscentre (de tidligere biblioteker) skal, ud over at fremme elevernes læring og trivsel, inspirere og understøtte de fagprofessionelles fokus på læreprocesser og læringsresultater. Der er kommet og kommer fremover flere vejledere i skolen, som laver særlige indsatser med børn, fx læseløft og TMTM (matematikindsats). Dette kræver særlige læringsrum med plads til få elever og stiller samtidig krav til forberedelsesrum til det stigende antal vejlederteams. Endvidere stiller det øgede antal brugere krav til velfærdsfaciliteter, såsom personalerum, toiletter og garderober. skolen har lokaler med en indretning, der muliggør forberedelse både individuelt og i gruppe PLC har en indretning, der også understøtter de fagprofessionelles læring der er den fornødne plads i personalerummet, til at alle kan samles samtidig toilet- og garderobeforhold modsvarer antallet af brugere Undervisningsmiljøet for eleverne skal være et fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, som fremmer elevernes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Forskning viser, at det fysiske undervisningsmiljø har stor betydning for børns læring. Således er det påvist, at en sænkning af CO 2 indholdet i luften i lokalerne har en direkte indflydelse på udbyttet af læringen. Ligeledes har lys, temperatur og støj en stor betydning for det faglige udbytte. Endvidere er der behov for en indretning og møblering, der giver mulighed for varierende arbejdsstillinger samt tilpasning til elevens behov i forhold til højde på stole og borde, men også i forhold til åbenhed/afskærmning. Der bør også arbejdes med skolens samlede indretning, således at spisning kan foregå uden for undervisningslokalerne, dels af hensyn til indeklimaet i klassen, dels i forhold til fremme af fællesskab og gode madvaner. Visionen for skolens rum og faciliteter er derfor at: det fysiske læringsmiljø bedst muligt fremmer børns læring muligheder for ventilation i lokalerne, der kan sikre et godt indeklima det er muligt at regulere temperaturen i lokalerne der er passende arbejdsbelysning akustikken i lokalerne har den nødvendige dæmpning i forhold til aktiviteten der er kantine områder, hvor alle børn og voksne spiser, således at spisning ikke foregår i undervisningslokalerne

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Trivselsundersøgelse april 09 3.a, 3.b, 3.c, 4.a, 4.b, 4.c, 4.d, 5.a, 5.b, 5.c, 5.d, 6.a, 6.b, 6.c, 6.d, 7.a, 7.b, 7.c, 8.a, 8.b, 8.c, 9.a, 9.b, 9.c M, K Resultater i antal og

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering

Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering Ørum skole Selvstændig ledelse på hver skole. Fagkonsulenter sikrer faglige miljøer på tværs af skoler Elever: niveaudelt undervisning i overbygning.

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SULSTED SKOLE FAKTA Adresse Sulsted skole Elkærvej 2 9381 Sulsted Telefon 96389200 E-mail Web Skoleleder Antal

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Vision for skolernes fysiske rammer - Input fra skolebestyrelser, Fælles elevråd samt elevråd

Vision for skolernes fysiske rammer - Input fra skolebestyrelser, Fælles elevråd samt elevråd FRY Uddanne Fleksible rammer Danne Indbydende læringsmiljøer Den skal være omstillingsparat ift. Indbydende rammer generelt samtiden Fokus på indeklima Fokus på elevernes kost Gode toiletforhold Være omstillingsparat

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 5a+b, 6a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid 11 / 13.25% Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

FRA SKOLETID TIL FRITID

FRA SKOLETID TIL FRITID Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 FRA SKOLETID TIL FRITID - FOLKESKOLEN KAN BRUGES BEDRE FOLKESKOLER / ET STED MELLEM... RUM +

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR MODEL 2A/2C - MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3 SPOR 2A/2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2A/2C St. Magleby Skole indskoling 0.-9.

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE 1. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE Hjarupvej 16, 6580 Vamdrup Skanderup-Hjarup Forbundsskole var tidligere en fælleskommunal folkeskole for Vamdrup og Lunderskov kommuner. Skolen har elever i 1 spor fra

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE FARSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Farstrup Skole Vårvej 9, Farstrup 9240 Nibe Telefon 99824340 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Skolens fysiske rammer

Skolens fysiske rammer Skolens fysiske rammer En ny folkeskole 2 Skolens fysiske rammer Skolens fysiske rammer Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Møbler og indretning

Møbler og indretning Møbler og indretning Denne DCUM-vejledning handler om møbler og indretning på uddannelsessteder. en beskriver hvorfor gode og korrekte møbler, og god indretning er vigtig på uddannelsessteder. Den beskriver,

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM. Lykkesgårdskolen BILAG 1

PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM. Lykkesgårdskolen BILAG 1 PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM BILAG 1 Introduktion... 3 Visioner og værdier... 8 Skolens dimensionering... 9 Nærhedskrav og funktionskrav...10 INDHOLDS- FORTEGNELSE Introduktion Baggrund og rammesætning

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skanderborggade 65, 8900 Randers

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skanderborggade 65, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 SØNDERMARKSSKOLEN 21. SØNDERMARKSKOLEN Skanderborggade 65, 8900 Randers Søndermarkskolen er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER EGEBAKKEN SPECIALSKOLE, AGERNHUSET // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER EGEBAKKEN SPECIALSKOLE, AGERNHUSET // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER EGEBAKKEN SPECIALSKOLE, AGERNHUSET // 2015 BESKRIVELSE EGEBAKKEN FAKTA Adresse Egebakken Gennem Bakkerne 5 9310 Vodskov Telefon 99824200 E-mail

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011 Emne Spørgsmål Svarmulighed Antal besvarelser Antal respondenter Baggrundsspørgsmål Er du: Dreng 24 80 30 Pige 56 80 70 Generel tilfredshed

Læs mere

Side 1 af :27:51

Side 1 af :27:51 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 106 / 28% 236 / 62% 31 / 8% 7 / 2% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Nej,

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke

Hverken tilfredsstillende eller. Mindre Utilfredsstillende. Ja Nej. Ja Nej Ved ikke. Ikke så tit Nej, slet ikke Termometeret uge 25/26 2015 -Ta temperaturen på dit undervisningsmiljø! Værksteds navn Brønderslev Baggrund Dronninglund Er du: Hunkøn Hankøn Hvor gammel er du? Under16 år 16 17 år 18 19 år 20 24 år 25

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9%

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9% Generel tilfredshed Er du glad for din skole? Ja, meget glad Ja, for det Ikke så tit Nej, slet 58 / 30% 10 / 5% 7 / 14% 8 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Side 1 af 13 Generel tilfredshed Ja, glad Ikke så tit Er du glad for din skole? 55 / 26% 131 / 62% 20 / 10% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Er du glad for dine lærere? 47 /

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

1. Helhedsskolen giver tid til fordybelse gennem læring og legende aktiviteter

1. Helhedsskolen giver tid til fordybelse gennem læring og legende aktiviteter Helhedsskolen for børnehaveklasse -3. klasse i Svendborg Kommune Hvad er helhedsskolen? Helhedsskolen består af en obligatorisk fælles del for alle børn i 6 timer samt betalingsmoduler morgen og eftermiddag,

Læs mere