Et stort flertal på over 60 pct. siger, at kommunalvalget og borgmesterens partifarve er uden betydning. Det udlægges af ASE således:

Transkript

1 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen) Flere unge i Hjørring på offentlig forsørgelse side 2 Virksomhedsudvikling via AAU-samarbejde side 4 Stor interesse for inspirationsmøder side 5 Formanden mener Henrik Willadsen, advokat, formand for Erhverv Hjørring Betyder det kommende kommunalvalg noget for din virksomhed? Og betyder det noget, hvilket parti borgmesteren kommer fra? Disse spørgsmål har ASE (Arbejdsløshedskassen for Selvstændige) spurgt et repræsentativt udsnit af sine medlemmer om. De adspurgte er selvstændige i virksomheder med 1 til 10 ansatte og repræsentarer alle mulige brancher. Et stort flertal på over 60 pct. siger, at kommunalvalget og borgmesterens partifarve er uden betydning. Det udlægges af ASE således: Når vi taler erhvervsklima i kommunerne, er der meget, der tyder på, at små erhvervsdrivende ikke tillægger politikerne særlig stor betydning. Jeg skal ikke betvivle, at ASE s undersøgelse afspejler holdningen hos medlemmerne. Til gengæld synes jeg ikke, at de har ret. Erhvervsklimaet er vigtigt. Og det er afgørende, at der vælges politikere, der vil styrke erhvervslivets muligheder frem for at begrænse dem. Det bør de selvstændige tænke på, når de skal sætte deres kryds den 19. november. Og når valget så er overstået, og politikerne skal holdes fast på eventuelle løfter om bedre erhvervsklima, så sker det her hos os bedst gennem et medlemskab af Erhverv Hjørring Som virksomhedernes forening i Hjørring Kommune har vi det som en hovedopgave at styrke det lokale erhvervsklima mest muligt. Ikke mindst klimaet for de mindre erhvervsdrivende, som ikke er så umiddelbart synlige for politikerne, men som ikke desto mindre både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt er af afgørende betydning for vores kommune. Jo flere medlemmer af Erhverv Hjørring, jo større indflydelse og jo bedre erhvervsklima. Redaktion: Claus Dindler, telefon / , cd@hjec.dk 1

2 Mens beskæftigelsen stadig falder: Flere unge på offentlig forsørgelse Flere end hver niende mellem 16 og 24 år i Hjørring er ikke i job eller uddannelse Beskæftigelsen i Hjørring Kommune er nu for første gang faldet til under Det viser Hjørring Kommunes månedlige opgørelse af ledighed og beskæftigelse for august. Der er nu 10 pct. færre lønmodtagere i arbejde, end der var for fem år siden. Nemlig mod i august Samtidig fortsætter ledigheden med at falde, således at den i august var nede på 4.7 pct. i Hjørring Kommune. På landsplan var ledigheden i august 5.0 pct. Når både beskæftigelse og ledighed kan falde samtidigt, skyldes det, at stadigt flere dropper helt ud af arbejdsmarkedet og overgår til offentlig forsørgelse. Det gælder i bekymrende grad for de unge, og i Hjørring er problemet en tand værre end på landsplan og i Nordjylland som helhed. Det fremgår af skemaerne her på siden, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Mere end hver niende eller 11,6 pct. af de unge mellem 16 og 24 år i Hjørring Kommune står uden arbejde og er ikke i uddannelse. Ud af i alt 832 offentligt forsørgede unge er 193 dog registreret som ledige og til rådighed for arbejdsmarkedet. Resten er på kontanthjælp eller under diverse ordninger såsom støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering. Antallet af offentligt forsørgede unge i Hjørring Kommune steg brat i 2008, og stigningen er fortsat i mindre grad frem til i dag. På landsplan var udviklingen den samme efter 2008, men det seneste år er det totale årige på offentlig forsørgelse 2008 Andel i pct Andel i pct. Hjørring 504 7, ,6 Nordjylland , ,9 Danmark , ,8 antal af offentligt forsørgede i Danmark faldet med Ser man på det samlede antal offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder fra 16 til 64 år, ligger Hjørring Kommune i den tungeste fjerdedel, fremgår det af en aktuel analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kilde: Danmarks Statistik Offentligt forsørgede årige i Hjørring Kommune Kilde: Danmarks Statistik Mere end hver fjerde, helt nøjagtigt 27,5 pct., forsørges af de offentlige. Det placerer Hjørring på en 22. plads blandt landets kommuner. I Vendsyssel i øvrigt er Frederikshavn (28,1 pct.) og Jammerbugt (28,0 pct.) kommuner placeret som nr. 15 og 16, mens Brønderslev (27,3 pct.) er nr. 27. Flest offentligt forsørgede i de danske kommuner findes i Lolland Kommune (37,5 Fortsættes næste side 2

3 Overførselsindkomster i Danmark Mere end hver 3. er på offentlig forsørgelse i enkelte kommuner Fortsat fra forrige side Figur 2. Andel offentligt forsørgede blandt de årige, 1 kvartal pct.), Langeland (35,5 pct.) og Odsherred (33,0 pct.). I den anden ende af tabellen ligger en stribe kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet. Mens således mere end hver tredje borger på Lolland forsørges af det offentlige, gælder det kun hver ottende i Gentofte. Anm: De årige, som er på offentlig forsørgelse, er opgjort som antal fuldtidsmodtagere. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Mens Nordsjælland og Københavnsområdet på nær nogle kommuner på den københavnske vestegn har forholdsvis få personer, som er på offentlig forsørgelse, står det værre til i området omkring Sydvestsjælland, Fyn og Nordjylland. Boks 1. Metodebeskrivelse Den kommunale fordeling af overførselsmodtagere bygger på tal fra 1. kvartal 2013 (tabel AUK01). Nævneren i regnestykket er antal årige i den enkelte kommune i 2. kvartal 2013 (Tabel FOLK1). Årsagen til, at det er data fra 2. kvartal, som anvendes, er, at folketallet opgøres den første i hvert kvartal. Opgørelsen af antal offentligt forsørgede opgøres ultimo perioden. Til beregningen af andel bruttoledige i de enkelte kommuner er der taget udgangspunkt i Tabel AULKP01, som angiver de fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken fordelt på kommuneniveau. De historiske data for overførselsmodtagere i figur 1 bygger på årstal, da der kun findes kvartalstal tilbage til

4 Udvikling gennem bachelor-projekter AAU-studerende satte fokus på den interne kommunikation i Fjordbak Byg Synlige udtryk for samarbejdet mellem Aalborg Universitet og Fjordbak Byg: Til venstre et af de tre færdige projekter, til højre forfatterne, fra venstre Marie Gregersen Bach, Sisse Munk og Gitte Bjerregaard Jensen, der fejrer, at de scorede topkarakteren 12 for projektet. Samarbejde mellem erhvervslivet og universitetet er ikke forbeholdt store eller teknologisk avancerede virksomheder. Også små og mellemstore virksomheder indenfor mere traditionelle brancher kan have stor gavn af at samarbejde med universitetet. Det er byggevirksomheden Fjordbak Byg i Hjørring et aktuelt eksempel på. Samarbejdet mellem Fjordbak Byg og Aalborg Universitet kom i stand i begyndelsen af året, da universitetets matchmaker, Ellen Raunsmed, og konsulent Henrik Dam fra Hjørring ErhvervsCenter besøgte direktør Henrik Fjordbak som led i en turné hos små og mellemstore virksomheder i Vendsyssel med det formål at sætte gang i projekter Projektets start i januar: Direktør Henrik Fjordbak omgivet af AAU-matchmaker Ellen Raunsmed og konsulent Henrik Dam, Hjørring ErhvervsCenter mellem velegnede og interesserede virksomheder og grupper af studerende på universitetets kommunikationsuddannelse. Henrik Fjordbak var med på idéen og lavede et oplæg til, hvad han kunne tænke sig at få de studerende til at kigge på i virksomheden. På baggrund af oplægget valgte hele tre grupper af studerende at bruge Fjordbak Byg som udgangspunkt for deres bachelorprojekt. Emnet var den interne kommunikation i virksomheden. Via interviews med ledelse og medarbejdere i Fjordbak Byg og ved at inddrage relevant teori om kommunikation udarbejdede de tre grupper i løbet af foråret tre bachelor-projekter, som dels betød, at deltagerne bestod deres eksamen på universitetet, dels blev stillet til rådighed for Fjordbak Byg. Resultaterne var spændende og umiddelbart meget forskellige. Men måske var det i virkeligheden selve processen, der gav os størst udbytte, siger direktør Henrik Fjordbak. Når du bliver tvunget til at forsøge at formulere, hvad der foregår af godt og mindre godt i relationerne mellem os alle her i virksomheden og for den sags skyld også i forholdet til kunder og leverandører så bliver der sat ord på nogle ting, som man måske godt i forvejen vidste, at man burde gøre noget ved, men ikke havde fået gjort. Hos os har det i hvert fald betydet, at vi har fået sat fingeren på nogle ømme punkter og i fællesskab mellem ledelse og medarbejdere indført nogle retningslinjer, som skal forbedre kommunikationen. Og det har hjulpet. Det er jeg helt overbevist om. Vi er blevet bedre til at løse konflikter til gavn for både kvaliteten og arbejdsklimaet, fastslår Henrik Fjordbak. 4

5 Fuldt hus og intens opmærksomhed ved det første af efterårets fredag morgen-møder om kommunikation fra forskellige vinkler. Fuldt hus til fredag morgens inspiration Personlig kommunikation var emnet - den 1. november handler det om Mersalg Der var fuldt hus i mødelokalet på toppen af siloen i Vækstcenter Nord til premieren på efterårets række af fredagsmøder om kommunikation med inspiration til din daglige ledelse. Møderne er arrangeret af Erhverv Hjørring, Hjørring ErhvervsCenter og EUC Nord. Det første møde handlede om den personlige kommunikations betydning for, at personer eller grupper træffer effektive beslutninger til gavn for opfyldelsen af virksomhedens mål. Næste møde holdes fredag den 1. november. Emnet er Mersalg. Det tredje og sidste møde i rækken holdes fredag den 29. november. Her er der fokus på lederens evne til at formulere virksomhedens mission, vision og værdier. Deltagelse i fredagsmøderne er gratis for medlemmer af Erhverv Hjørring. For ikkemedlemmer koster det 350 kr. pr. møde. DE 4 DiSC-STILE NØGLEORD HR-konsulent Susanne Færch, EUC Nord, var en levende oplægsholder omkring personlig kommunikation og anvendte bl. a. DiSC-modellen (til højre) som teoretisk grundlag. 5