Sygeplejestuderende 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejestuderende 2005"

Transkript

1 Sygeplejestuderende 2005 Hvem er de? En undersøgelse af faktorer med betydning for valg af sygeplejerskeuddannelse og sygeplejeskole. Undersøgelsen omfatter studerende optaget på sygeplejeskolerne i Danmark i 2005 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen

2 ISBN

3 Indholdsfortegnelse Hvorfor lave undersøgelsen og hvordan?...4 Hvad viste undersøgelsen? Et kort resumé...4 Hvem svarede, og hvad svarede de?...6 Køn...6 Alder...6 Hvor bor de, og hvor flytter de hen?...7 Adgangsgivende eksamen, hvornår?...10 Hvornår beslutter de sig for at søge optagelse?...11 Hvorfra stammer interessen for sygeplejerskeuddannelsen?...12 Supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen, hvorfra?...14 Hvilke forhold har betydning for valg af uddannelsen?...16 Hvilke forhold har betydning for valg af sygeplejeskole?...18 Sygeplejerskeuddannelsen hvilken prioritet?...19 Hvad er der sket siden 1998? En sammenligning...20 Besvarelsesprocent og fordeling på køn og alder...20 Geografisk mobilitet...20 Adgangsgivende eksamen...21 Beslutning om at søge optagelse...21 Interessen for studiet...21 Supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen...21 Forhold af betydning for valg af uddannelse og skole...22 Bilag 1 Spørgeskema 2005 Bilag 2 Spørgeskema 1998

4 Hvorfor lave undersøgelsen og hvordan? Nærværende spørgeskemaundersøgelse er lavet på initiativ af Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. Formålet med undersøgelsen er, at få belyst hvorfra ansøgerne til sygeplejerskeuddannelsen har deres viden om uddannelsen, og hvilke faktorer der har haft betydning for valget af uddannelse og sygeplejeskole, samt at undersøge om ansøgerne indhenter supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen, og hvor disse oplysninger i givet fald søges. Det hele med henblik på at afdække hvordan sygeplejeskolerne fremover kan styrke indsatsen om profilering af og information om sygeplejerskeuddannelsen. Undersøgelsen er lavet på baggrund af spørgeskemaer, som er udsendt til de studerende, der den 28. juli 2005 blev tilbudt en studieplads på en sygeplejeskole i Danmark. De indkomne svar er derfor udelukkende fra ansøgere, der alle opfylder adgangs- og udvælgelseskriterierne til en studieplads på en dansk sygeplejeskole. Der blev i alt udsendt 2811 spørgeskemaer. I 1998 gennemførtes en lignende spørgeskemaundersøgelse af de 2482 ansøgere, der i 1998 fik tilbudt en studieplads på en sygeplejeskole i Danmark, derfor vil vi afslutningsvist sammenligne resultaterne fra de to undersøgelser. Spørgeskemaet, som på enkelte punkter er suppleret i forhold til det, der blev anvendt i 1998, kan ses på bilag 1. Spørgeskemaet fra undersøgelsen i 1998 ses på bilag 2. Hvad viste undersøgelsen? Et kort resumé Der blev udsendt 2811 spørgeskemaer til ansøgere optaget på en dansk sygeplejeskole i 2005 og 2442 personer svarede, hvilket giver en svarprocent på 86,9%. Som forventet udgør kvinderne langt den største andel af de optagne og dermed svarerne, nemlig 95,2 % mod mændenes 4,8 %. Næsten alle optagne - 91,0% har sygeplejerskeuddannelsen som deres første prioritet. Gennemsnitsalderen på de optagne er 24,3 år. Halvdelen - 48,4% optages fra 1 til 3 år efter de har afsluttet deres adgangsgivende eksamen, og en fjerdedel - 25,4% optages samme år, som de afslutter eksamen. 4

5 Sygeplejeskolerne rekrutterer stort set deres studerende fra eget postnummerområde. Kun få skoler tiltrækker ansøgere fra hele landet. Mobiliteten fra bestået adgangsgivende eksamen til optagelse på en sygeplejeskole går mod de to store byer København og Århus. Beslutningen om at søge en studieplads på en sygeplejeskole træffes sent, således er der over tre fjerdedele - 78,5%, der beslutter sig inden for det seneste 1½ år før ansøgningen om optagelse bliver sendt. Interessen for sygeplejerskeuddannelsen stammer i langt overvejende grad fra forældre, forældres venner og familie samt informationsmateriale om uddannelsen. Over en tredjedel nævner det at kende en, der er startet på uddannelsen som værende af betydning. 28,0% svarende til 683 respondenter anfører under andet, at erhvervsarbejde inden for pleje og omsorg har givet dem interessen. Over en fjerdedel af respondenterne nemlig 29,0% oplyser, at de ikke har søgt supplerende materiale om uddannelsen, inden de sender deres ansøgning. Blandt de der har indhentet supplerende materiale, er den hyppigst anførte kilde sygeplejeskolerne både direkte og indirekte. Således anfører 55,4% sygeplejeskolernes hjemmeside, 29,4% sygeplejeskolen og 26,7% Åbent Hus på en sygeplejeskole. Lærer og studievejleder på skole/gymnasium samt uddannelsesmesser spiller kun en meget lille rolle og studievalgscentre, arbejdsformidling, bibliotek el. lignende har stort set ingen betydning. Det, der ser ud til at betyde mest for valget af uddannelse, er, ud over ønsket om at have med mennesker at gøre, jobfunktionen som færdiguddannet sygeplejerske og uddannelsens faglige indhold. Endvidere nævnes ønsket om at få et ansvarsfuldt job af 73,0% af de optagne. Uddannelsens længde og økonomiske forhold efter studiet synes derimod ikke at have betydning. Geografisk beliggenhed og forventning om et godt studiemiljø spiller en helt afgørende rolle, når ansøgerne skal beslutte sig for en konkret sygeplejeskole. Derefter nævnes uddannelsens faglige indhold og skolens omdømme. Sygeplejeskolens størrelse har derimod næsten ingen betydning. Kun 5,2% svarende til 127 af respondenterne nævner forhold under andet. Der nævnes mulighed for merithold, mulighed for fjernstudie og praktikstedernes beliggenhed i forhold til sygeplejeskolen. 5

6 Hvem svarede, og hvad svarede de? I det følgende gives en mere detaljeret analyse af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Først ses på de optagnes fordeling på køn og alder pr. 1. august Derefter belyses søgemønstre i forhold til geografisk mobilitet, og afstand mellem afsluttet gymnasial eksamen og optagelse på uddannelsen. Endvidere belyses hvorfra interessen for studiet stammer, og om de optagne ansøgere har indhentet supplerende materiale om studiet. Herefter ses på motiverne for valget af sygeplejerskeuddannelsen og valg af konkret sygeplejeskole og stillingtagen til et evt. andet studievalg. Til sidst sammenlignes undersøgelsens resultater med undersøgelsen fra Køn Som tidligere nævnt omfatter undersøgelsen kun 117 mænd svarende til 4,8% ud af det samlede antal på At der er så få mænd i antal, har gjort det umuligt at afdække eventuelle forskelle mellem de to køn, i det omfang dette kunne være ønskeligt. Kvi nder 95,2% Mænd 4,8% Figur 1 Optagne fordelt på mænd og kvinder Alder Af figur 2 på side 7 fremgår det, at der er en stor spredning i alder, nemlig fra år. Fem optagne er 50 år og derover. Gennemsnitsalderen er på 24,3 år. Knap halvdelen af de optagne - 46,2% er i gruppen 20 til 22 år. En fjerdedel - 25,7% er i alderen fra 23 til 29 år. De helt unge på 18 og 19 år udgør lige som de ældre på 30 til 39 år en meget lille del af de optagne nemlig kun 11,1% og 13,5%. Optagne på 40 år eller mere udgør 3,5%. 6

7 Antal Alder Figur 2 Optagne fordelt på alder Hvor bor de, og hvor flytter de hen? For at få et billede af respondenternes mobilitet har vi spurgt til bopæl på det tidspunkt, hvor den adgangsgivende eksamen er bestået og bopæl på det tidspunkt, hvor tilsagn om optagelse er givet. Svarene, som er fordelt på de forskellige sygeplejeskoler, kan ses i tabel 1 side 8 og tabel 2 side 9. Da det faktuelle antal optagne på den enkelte sygeplejeskole er ret lavt, kun fire skoler har over 200 optagne, og 13 skoler har optaget under 100, er det vigtigt at bemærke, at de lave tal får stor betydning for udsving i procentangivelsen. 7

8 Postnummerområde Intet nævnt Skole Bornholm 4,3 % 73,9 % 8,7 % 4,3 % 8,7 % Diakonisstiftelsen 44,3 % 6,6 % 16,4 % 4,9 % 9,8 % 4,9 % 6,6 % 6,6 % Esbjerg 0,9 % 2,8 % 86,8 % 3,8 % 1,9 % 0,9 % 2,8 % H:S 49,5 % 9,6 % 11,3 % 3,8 % 5,2 % 3,8 % 4,1 % 3,8 % 8,8 % Herlev 62,6 % 5,9 % 9,7 % 2,5 % 3,4 % 1,7 % 3,4 % 8,0 % 2,9 % Hillerød 23,9 % 57,3 % 6,0 % 2,6 % 10,3 % Hjørring 1,6 % 1,6 % 1,6 % 0,8 % 89,3 % 4,9 % Holstebro 3,7 % 16,0 % 69,1 % 3,7 % 4,9 % 2,5 % Nyk. Falster 3,0 % 87,9 % 6,1 % 3,0 % Næstved 3,1 % 80,0 % 1,5 % 1,5 % 1,5 % 4,6 % 7,7 % Odense 1,5 % 1,5 % 71,2 % 9,1 % 1,5 % 7,6 % 4,5 % 3,0 % Randers 1,1 % 3,4 % 1,1 % 78,2 % 9,2 % 6,9 % Roskilde 27,5 % 2,5 % 60,0 % 2,5 % 2,5 % 5,0 % Silkeborg 1,5 % 1,5 % 12,3 % 15,4 % 56,9 % 12,3 % Slagelse 16,2 % 4,9 % 62,7 % 3,9 % 2,0 % 1,0 % 2,9 % 3,9 % 2,5 % Svendborg 4,0 % 2,0 % 10,0 % 64,0 % 4,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 4,0 % Sønderborg 1,3 % 3,8 % 3,8 % 78,8 % 1,3 % 3,8 % 3,8 % 3,8 % Thisted 7,7 % 65,4 % 23,1 % 3,8 % Vejle 3,4 % 1,4 % 0,7 % 4,1 % 22,3 % 33,1 % 26,4 % 4,7 % 4,1 % Viborg 1,0 % 1,0 % 1,0 % 24,7 % 57,7 % 11,3 % 3,1 % Aalborg 1,2 % 0,6 % 2,5 % 13,0 % 6,2 % 72,7 % 3,7 % Århus 0,5 % 0,5 % 1,9 % 2,9 % 12,5 % 20,2 % 44,2 % 11,5 % 5,8 % Tabel 1 Bopæl på tidspunkt for adgangsgivende eksamen fordelt på postnummerområde og sygeplejeskole Tabel 1 viser en oversigt over, hvor den enkelte sygeplejeskoles respondenter bor, ved afslutning af den adgangsgivende eksamen. Svarene viser, at over halvdelen af en sygeplejeskoles optagne ansøgere på deres eksamenstidspunkt bor inden for den pågældende sygeplejeskoles postnummerområde. Kun seks af sygeplejeskolerne (Hillerød, Roskilde, Thisted, Vejle, Viborg og Århus) har mellem en femtedel og en fjerdedel optagne, der bor uden for den pågældende sygeplejeskoles postnummerområde på eksamenstidspunktet. Med en gennemsnitsalder på 24,3 år på optagelsestidspunktet må man antage, at en del af respondenterne er flyttet i tidsrummet fra de bestod den adgangsgivende eksamen og til tidspunkt 8

9 for tilsagn om optagelse på en sygeplejeskole. I tabel 2 kan ses en oversigt over, hvor den enkelte sygeplejeskoles respondenter bor på tidspunktet for tilsagn om optagelse. Postnummerområde Intet nævnt Skole Bornholm 4,3 % 95,7 % Diakonissen 78,7 % 4,9 % 8,2 % 1,6 % 1,6 % 3,3 % 1,6 % Esbjerg 0,9 % 94,3 % 0,9 % 1,9 % 1,9 % H:S 78,3 % 4,4 % 4,1 % 1,9 % 2,7 % 1,9 % 1,6 % 1,1 % 3,8 % Herlev 83,6 % 4,2 % 3,4 % 0,8 % 1,3 % 0,8 % 0,4 % 5,5 % Hillerød 27,4 % 63,2 % 2,6 % 1,7 % 5,1 % Hjørring 0,8 % 0,8 % 98,4 % Holstebro 1,2 % 1,2 % 1,2 % 12,3 % 76,5 % 2,5 % 3,7 % 1,2 % Nyk. Falster 6,1 % 93,9 % Næstved 4,6 % 87,7 % 1,5 % 1,5 % 4,6 % Odense 90,9 % 3,0 % 1,5 % 3,0 % 1,5 % Randers 1,1 % 1,1 % 92,0 % 5,7 % Roskilde 17,5 % 80,0 % 2,5 % Silkeborg 1,5 % 1,5 % 6,2 % 15,4 % 73,8 % 1,5 % Slagelse 17,6 % 3,4 % 70,1 % 4,4 % 1,0 % 0,5 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % Svendborg 2,0 % 2,0 % 94,0 % 2,0 % Sønderborg 1,3 % 1,3 % 2,5 % 1,3 % 78,8 % 7,5 % 3,8 % 3,8 % Thisted 3,8 % 73,1 % 19,2 % 3,8 % Vejle 1,4 % 2,7 % 23,6 % 40,5 % 29,7 % 1,4 % 0,7 % Viborg 1,0 % 20,6 % 68,0 % 9,3 % 1,0 % Aalborg 1,9 % 8,1 % 5,0 % 85,1 % Århus 1,0 % 1,0 % 5,3 % 10,1 % 75,0 % 6,3 % 1,4 % Tabel 2 Bopæl på tidspunkt for optagelse fordelt på postnummerområde og sygeplejeskole Svarene viser ikke overraskende for næsten alle skolernes vedkommende, at respondenterne er flyttet nærmere mod den sygeplejeskole, som de er optaget på. Den største forskel ses på sygeplejeskolerne i Svendborg og Århus samt på Diakonissestiftelsens sygeplejeskole. Sygeplejeskolen i Vejle adskiller sig fra de øvrige ved at optage over halvdelen af de studerende fra postnummerområder grænsende til Vejles, hvilket kan forklares med den korte afstand til byer som Kolding og Horsens. 9

10 Ser man på bevægelsen inden for de enkelte postnummerområder kan man se på tabel 3, at respondenterne flytter mod de to store byer. Således forøges antallet i København med 7,2% og i Århus med 3,0%. Odense forøger kun antallet en anelse, nemlig med 0,2%. I de resterende postnummerområder er fraflytningen på mellem 1,7% og 0,7% Intet nævnt Bopæl ved eksamen Procent 18,3 % 6,4 % 13,7 % 5,4 % 11,9 % 10,5 % 14,5 % 13,8 % 5,3 % Bopæl ved optagelse Procent 25,5 % 5,4 % 12,3 % 5,6 % 10,2 % 8,9 % 17,5 % 13,1 % 1,4 % Tabel 3 Forskellen på respondenternes bopæl fra eksamen til optagelse Resultatet viser, at Sygeplejeskolerne stort set rekrutterer hovedparten af deres studerende fra eget postnummerområde. Kun hovedstadsområdet tiltrækker et antal ansøgere af betydning fra hele landet. Sygeplejeskolen i Vejle ser ud til at ligge i et grænseområde. Mobiliteten fra bestået afsluttende eksamen til optagelse på en sygeplejeskole går mod de to store byer København og Århus. Adgangsgivende eksamen, hvornår? Figur 3 viser, at en fjerdedel - 25,4 % af de optagne kommer lige fra deres adgangsgivende eksamen og en fjerdedel - 24,8% et år efter eksamen. 15,5% begynder efter 2 år og ca. en ottendedel - 12,8 % tre-fire år efter eksamen, mens det for resten af de optagne - 21,5 % er fem eller flere år siden de tog eksamen. 10

11 700 Antal Eksamensår Figur 3 Eksamensår for adgangsgivende eksamen Resultatet viser, at halvdelen af de optagne - 50,2% er begyndt på studiet senest et år efter, de har afsluttet deres adgangsgivende eksamen, fordelt med en fjerdedel på 0 år og en fjerdedel på 1 år. To tredjedele - 65,7% er i gang to år efter endt adgangsgivende eksamen. Resultatet kan måske forundre lidt, da kun 46,0% er mellem 18 og 21 år, altså i den gruppe, som må formodes at have forladt gymnasiet inden for de seneste 2 år. Årsagen kan muligvis findes i det forhold, at en del af de optagne har en hf eksamen, som ikke nødvendigvis er taget i umiddelbar forlængelse af folkeskolen. Hvornår beslutter de sig for at søge optagelse? På figur 4 side 12 kan ses, at hele 41,5 % af respondenterne beslutter sig for at søge optagelse på uddannelsen mindre end et halvt år før selve optagelsen, nemlig i foråret Over en tredjedel 37,0 % beslutter sig året før, dvs. i 2004, og resten, som udgør 21,5 %, beslutter sig i 2003 eller tidligere. 11

12 Antal Vinter/forår el. tidligere Figur 4 Beslutning for ansøgning Langt den største del af ansøgerne 78,5% beslutter sig for at søge optagelse indenfor 1½ år før ansøgningsfristen til uddannelsen. Hvorfra stammer interessen for sygeplejerskeuddannelsen? Spørgsmål syv i spørgeskemaet: Hvorfra stammer din interesse for uddannelsen oprindeligt? er stillet for at belyse nogle af de faktorer, der har betydet mest for de nyoptagne sygeplejestuderendes valg af uddannelse, vel vidende at det er vanskeligt at afgøre, hvad der er oprindeligt. Interessen for sygeplejerskeuddannelsen stammer hovedsageligt fra tre områder nemlig forældre, forældres venner og familie - 48,1%, informationsmateriale om sygeplejerskeuddannelsen 36,6% og at kende en, der er startet på uddannelsen - 33,6%. Dernæst nævnes fag i skolen, som har betydning for interessen hos en fjerdedel - 25,6%, og generelt informationsmateriale om uddannelser nævnes som en faktor af betydning hos knap en fjerdedel - 23,7%. Endvidere har fjernsynsudsendelsen Den hvide verden haft betydning hos knap en fjerdedel af respondenterne - 23,4%, og venner og skolekammerater hos 22,3%. Kilder af tilsyneladende ringe betydning er erhvervspraktik - 14,6%, uddannelsesmesser - 13,2%, avisartikler og anden omtale i pressen - 11,5%. Kilder uden betydning er studieorientering på skoler - 8,0% og lærere og studievejledere - 8,0%. Figur 5 side 13 viser en numerisk fordeling af de forskellige kilders betydning for interessen for sygeplejerskeuddannelsen. 12

13 Forældre, forældres venner, familie Venner, skolekammerater Lærere, studievejleder Kender en der er startet på udd. Fag i skolen Avisartikler, omtale i pressen Uddannelsesmesser Generelt informationsmateriale Informationsmateriale om sygeplejerskeudd Studieorientering på din skole Dokumentarserien "Den hvide verden" Erhvervspraktik Figur 5 Hvorfra stammer interessen? Numerisk fordeling 683 respondenter svarende til 28,0% anfører andre kilder end dem, der er nævnt i spørgeskemaet. Blandt disse udskiller der sig to store grupper. Den ene, der omfatter 31,0%, nævner arbejde som ufaglært sygehjælper og lignende på plejehjem og i hjemmeplejen. Den anden, som omfatter 24,6%, nævner, at de altid har drømt om at blive sygeplejerske og være noget for andre. De resterende områder omfatter hver under 10,0% af dem, der har svaret. I tabel 4 side 14 kan ses, hvordan svarene gruppere sig på de forskellige områder. 13

14 Kategori Antal Procent Ufaglært på plejehjem, hjemmepleje o. lign ,0 % Barnedrøm/ønske om at hjælpe andre ,6 % Egen og families sygdom 64 9,3 % Social- og sundhedsassistent 63 9,2 % Jobmuligheder og videregående udd 58 8,5 % Andet sygehusarbejde eks. vis rengøring, piccoline o. lign 53 7,8 % Anden beskæftigelse eks. vis forsvaret 26 3,8 % Social- og sundhedshjælper 22 3,2 % Anden omsorgsuddannelse 18 2,6 % Tabel 4 Andet nævnt under spørgsmålet Hvorfra stammer interesse Resultatet viser, at forældre, familie og venner har betydning for næsten halvdelen af respondenternes interesse for sygeplejerskeuddannelsen. Et resultat der er i overensstemmelse med andre undersøgelser. At kende en, der er på studiet og informationsmateriale om uddannelsen er også vigtige kilder, som skolerne bør give bevågenhed. Fjernsynsudsendelsen den hvide verden nævnes af en fjerdedel. Ved nærmere undersøgelse kan man se, at udsendelsen især er nævnt af optagne på skolerne i H:S, Herlev, Aalborg, Århus og Vejle. Kun få optaget på de øvrige sygeplejeskoler nævner udsendelsen. De studieorienterende møder på skoler/gymnasier, uddannelsesmesser, annoncer og avisartikler har tilsyneladende ringe betydning, hvilket er interessant, da mange anvender en del ressourcer på disse felter. Erhvervspraktik nævnes som kilde af få, og de få er især optagne på H:S sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejeskolerne i Herlev og Århus. Måske kan dette forklares med erhvervspraktikanternes unge alder, eller at ordningen ikke er særligt udbredt. Det at have arbejdet på plejehjem, i hjemmeplejen eller på sygehus synes at have stor betydning for interessen. Supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen, hvorfra? Undersøgelsen viser, at over en fjerdedel af de optagne - 29% ikke har søgt supplerende materiale, inden de søgte en studieplads. På figur 6 side 15 kan man se den numeriske fordeling af, hvorfra de 71,0% indhenter supplerende materiale. 14

15 Udd. Messer Bekendte eller familie Studievalgscentre Åbent hus AF, bibliotek el.lign Lærere, studievejleder Sygeplejeskolen Sygeplejeskolens hjemmeside Figur 6 Hvor hentes supplerende materiale? Numerisk fordeling Som det fremgår af figur 6 er sygeplejeskolernes hjemmesider den mest benyttede kilde til indhentning af supplerende materiale. Således benytter over halvdelen - 55,2% af dem, der henter supplerende materiale sig heraf. Knap en tredjedel - 29,4% kontakter sygeplejeskolerne direkte, og godt en fjerdedel - 26,7% har deltaget i Åbent Hus på en sygeplejeskole. En femtedel - 20,2% bruger bekendte og familie. De øvrige kilder er kun anvendt i ringe grad. Lærere og studievejledere på respondenternes skoler og besøg på uddannelsesmesser bruges kun af henholdsvis 10,9% og 9,7%. Og kun 6,6% nævner arbejdsformidlingen og 4,8% studievalgscentrene. Under andet, som blot omfatter 84 respondenter, nævnes stort set de samme oplysninger, som er afkrydset i spørgeskemaet dog med en enkelt undtagelse, som er Åbent Hus på et sygehus. Resultatet viser, at sygeplejeskolerne er de vigtigste kilder til indhentning af supplerende materiale med hjemmesiderne som den helt store favorit. Kun meget få respondenter nævner både hjemmeside, skolerne direkte og Åbent hus. Gruppen, der ikke søger supplerende materiale, omfatter over en fjerdedel nemlig 29,0%. Studievalgscentrene nævnes kun af 4,8%. 15

16 Hvilke forhold har betydning for valg af uddannelsen? I spørgsmål 9 undersøges nogle forhold, som formodes at have betydning for valg af en uddannelse. Spørgsmålet, der blev stillet, lyder: Angiv hvor betydningsfulde følgende udsagn har været for dit valg af sygeplejerskeuddannelsen. Tabel 5 viser en oversigt over betydningen af de forskellige faktorer. Udsagn Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Fagligt indhold 1,0 % 28,9 % 70,1 % Teori og praktik 4,2 % 34,3 % 61,6 % Længde 46,7 % 44,7 % 8,6 % Økonomi efter studiet 56,2 % 37,4 % 6,4 % Jobfunktion 0,9 % 21,3 % 77,8 % Ansvarsfuldt arbejde 1,9 % 24,5 % 73,6 % Forebyggende arbejde 5,5 % 37,4 % 57,1 % At have med mennesker at gøre 0,6 % 7,4 % 92,0 % Let at få job 31,6 % 49,6 % 18,8 % Fleksible arbejdstider 36,9 % 47,6 % 15,4 % Mulighed for videreuddannelse 5,1 % 34,9 % 60,0 % Mulighed for karriere 13,5 % 45,6 % 40,8 % Mulighed for job i udlandet 28,4 % 38,5 % 33,1 % Professionsbacheloruddannelse 41,1 % 43,2 % 15,7 % Sygeplejeskole i CVU 64,5 % 31,7 % 3,8 % Andre forhold 5,2 % Tabel 5 Faktorer af betydning for valg af uddannelse Som det fremgår af tabel 5 ovenfor og figur 7 på side 17, har mange af de forhold, der er nævnt i spørgeskemaet afgørende betydning for valget af uddannelsen hos langt over halvdelen af respondenterne. De fire områder, der skiller sig markant ud i forhold til at have afgørende betydning er følgende; at have med mennesker at gøre - 92,0%, sygeplejerskens jobfunktioner - 77,8%, uddannelsens faglige indhold - 70,1% og ønsket om et ansvarsfuldt arbejde - 73,6%. Lægges nogen betydning til udgør de fire områder i alt 99,4%, 99,1%, 99,0% og 98,1%. Andre faktorer, der er af stor betydning for valg af uddannelsen er blandingen af teori og praktik, mulighederne for videreuddannelse og at arbejde forebyggende. Disse tre områder har afgørende betydning for over halvdelen af respondenterne henholdsvis 61,6%, 60,0% og 57,1%. Og de har 16

17 nogen betydning for godt en tredjedel nemlig 34,3%, 34,9% og 37,4%. Karrieremuligheder har afgørende betydning for 40,8% og nogen betydning for 45,6%. Forhold, der tilsyneladende er uden betydning, er økonomi efter studiet, uddannelsens længde, og det at uddannelsen har opnået en professionsbachelorgrad. Her nævner 56,2%, 46,7% og 41,1% at disse forhold ingen betydning har. Næsten halvdelen svarer, at det har nogen betydning, at det er let at få arbejde - 49,6% og fleksible arbejdstider - 47,6%. Men ca. en tredjedel tillægger ikke disse forhold betydning. - 31,6% og 36,9%. Betydningen af mulighed for at få job i udlandet fordeler sig næsten ligeligt på de tre udsagn med 28,4%, 38,5% og 33,1%. At sygeplejeskolen er en del af et CVU har ingen betydning for 64,5% og nogen betydning for 31,7%. En enkelt giver udtryk for ikke at vide, hvad CVU betyder. Andre forhold af betydning for at vælge sygeplejerskeuddannelsen er i høj grad det brede arbejdsfelt og det meningsfulde i at hjælpe andre. Fagligt indhold Teori og praktik Længde Økonomi efter studiet Jobfunktion Ansvarsfuldt arbejde Forebyggende arbejde At have med mennesker at gøre Let at få job Fleksible arbejdstider Mulighed for videreuddannelse Mulighed for karriere Mulighed for job i udlandet Professionsbacheloruddannelse Sygeplejeskole i CVU Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Figur 7 Faktorer af betydning for valg af uddannelse 17

18 Resultatet viser, at sygeplejerskers jobfunktion med de menneskelige relationer har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Dette er i overensstemmelse med, at en stor del af respondenterne har fået interessen for faget gennem studierelevant erhvervsarbejde, familie og venner og gennem kendskab til studerende i uddannelsen. Uddannelsens faglige indhold og det ansvarsfulde arbejde har også afgørende betydning, hvilket bekræfter antagelsen om, at det er attraktivt for unge at søge ansvar. At unge ønsker mulighed for at videreuddanne sig, kan også bekræftes. Fleksible arbejdstider og gode jobmuligheder i Danmark og i udlandet har nogen betydning. Økonomi efter studiet, uddannelsens længde og en professionsbachelorgrad har ingen betydning Hvilke forhold har betydning for valg af sygeplejeskole? I spørgsmål 10 stilles spørgsmålet Angiv hvor betydningsfulde følgende udsagn har været for at vælge netop denne sygeplejeskole. Udsagn Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Uddannelsens faglige indhold 12,1 % 37,0 % 50,8 % Skolens geografiske beliggenhed 12,8 % 28,2 % 59,0 % Skolens omdømme 20,1 % 44,0 % 36,0 % Skolens størrelse 52,0 % 33,6 % 14,3 % Forventning om godt studiemiljø 8,7 % 33,1 % 58,2 % Andre forhold af betydning 5,2 % Tabel 6 Faktorer af betydning for valg af sygeplejeskole. Tabel 6 oven for og figur 8 side 19 viser, at topscorerne i dette spørgsmål er skolens geografiske beliggenhed, forventningen om et godt studiemiljø og uddannelsens faglige indhold. Over halvdelen 59,0 % tillægger beliggenheden afgørende betydning, og knap en tredjedel - 28,2 % nogen betydning. Det samme gør sig gældende om det gode studiemiljø, hvor 58,2 % svarer, at det har afgørende betydning, og 33,1 % nogen betydning. Om uddannelsens faglige indhold tillægger halvdelen - 50,8 % det afgørende betydning og 37,0 % nogen betydning. 18

19 Skolens generelle omdømme har afgørende betydning for godt en tredjedel 36,0 % og nogen betydning for under halvdelen 44,0 %. Over halvdelen 52,0 % tillægger ikke skolens størrelse betydning. De 14,3% der tillægger skolens størrelse afgørende betydning er ligeligt fordelt på både store og små skoler. De supplerende svar fra de 5,2% svarende til 127 personer fordeler sig hovedsagelig på følgende områder; mulighed for merithold, mulighed for fjernstudie, gode faciliteter på sygeplejeskolen, mulighed for udveksling til udlandet, praktikstedernes beliggenhed i forhold til skolen og mulighed for praktik på store sygehuse. Uddannelsen faglige indhold Skolens geografiske beliggenhed Skolens omdømme Skolens størrelse Forventning om et godt studiemiljø Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Figur 8 Faktorer af betydning for valg af sygeplejeskole Resultatet er i overensstemmelse med andre undersøgelser, der viser, at det helt afgørende motiv for valg af sygeplejeskole er skolens geografisk beliggenhed. Et andet og lige så afgørende motiv er forventningen om et godt studiemiljø. I en tid hvor uddannelsesinstitutionernes størrelse bliver diskuteret, er det interessant at bemærke, at størrelsen tilsyneladende ikke spiller nogen rolle for respondenterne. Sygeplejerskeuddannelsen hvilken prioritet? Det sidste spørgsmål i undersøgelsen handler om prioritering af sygeplejerskeuddannelsen. Svarene viser, at hovedparten af de optagne nemlig 91,0% har haft sygeplejerskeuddannelsen som deres første prioritet. Til spørgsmålet om hvad en anden og tredje prioritet ville være, hvis de skulle vælge en anden uddannelse, falder svarene i langt overvejende grad på følgende uddannelser nævnt i 19

20 prioriteret rækkefølge; sundhedsuddannelser, pædagogiske uddannelser, humanistiske eller teologiske uddannelser, naturvidenskabelige uddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser. De resterende uddannelsesområder nævnes af under 100 som en alternativ mulighed. Af de 9,0%, der er optaget på en lavere prioritet end første, nævner over halvdelen en anden sundhedsuddannelse som 1. og evt. 2. prioritet. De resterende fordeler sig bredt på de øvrige svarmuligheder. Hvad er der sket siden 1998? En sammenligning I det følgende afsnit vil resultaterne i nærværende undersøgelse afsnit for afsnit blive sammenlignet med resultaterne fra undersøgelsen i Besvarelsesprocent og fordeling på køn og alder I 1998 blev der udsendt 2482 spørgeskemaer og besvarelsesprocenten var på 82,4% mod 86,9% i Fordelingen af mænd og kvinder er uændret. Gennemsnitsalderen er steget med et år fra 23,3 år til 24,3 år. Dette er interessant set i lyset af regeringens ønske om hurtigere studiestart. Den største forskel i fordeling på aldersgrupper ses i den gruppe, der omfatter flest optagne, nemlig i gruppen fra 20 til 22 år og i gruppen på 30 år og mere. Hvor godt halvdelen - 54,3% af de optagne i 1998 var 20, 21 og 22 år er det i 2005 under halvdelen nemlig 46,2%. I gruppen på 30 år og derover var der i 1998 i alt 10,8% mod 17,0% i De helt unge under 20 år og gruppen mellem 23 og 29 år er stort set uforandret med udsving på henholdsvis 1,8% og 0,1%. Geografisk mobilitet I undersøgelsen fra 1998 blev der ikke spurgt til, hvor de optagne boede, da de tog deres adgangsgivende eksamen. Det er derfor kun muligt at sammenligne resultaterne om bopæl på det tidspunkt, hvor de optagne giver tilsagn om en studieplads. Stort set er der ingen ændringer i søgemønsteret i de to undersøgelser. De små forskelle, der er, omfatter blot en eller to personer. Så selv om andelen af sygeplejeskoler, der optager ansøgere med bopæl i hovedstadsområdet, er steget fra 12 til 18, skal det understreges, at det kun drejer sig om en enkelt person på de fem tilkomne skoler og to på den sjette. Og selv om det i 1998 udelukkende var H:S, der optog studerende med bopæl inden for alle postnummerområder, og sygeplejeskolen i Slagelse og sygepleje- og radiografskolen i Herlev gør det i 2005, så er det kun et enkelt område for hver af de to skoler, der omfatter mere end tre personer, nemlig ni studerende fra Fyns 20

21 postnummerområde optaget i Slagelse og 13 studerende fra Nordjyllands postnummerområde optaget i Herlev. Adgangsgivende eksamen På de syv år, der er gået, mellem de to undersøgelser er der sket en stigning på ca. 5,0% i antallet af optagne, der kommer direkte fra en adgangsgivende eksamen og på optagne, der har eksaminer, der er fem år eller mere. Så på trods af en stigning i gennemsnitsalderen er andelen af de optagne, der kommer direkte fra en adgangsgivende eksamen steget fra 20,1% i 1998 til 25,4% i Stigningen i antallet af optagne med eksaminer, der er fem år eller mere er på 4,9% fra 16,6% i 1998 til 21,5% i Beslutning om at søge optagelse Der er stort set ingen ændring i, hvornår respondenterne beslutter sig for at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. I 1998 beslutter 39,2% sig mindre end et halvt år før selve optagelsen, og i 2005 er tallet 41,5%. Antallet, der beslutter sig et år før udgør 35,7% i 1998 og 37,0% i Interessen for studiet Til spørgsmålet om hvorfra interessen for uddannelsen stammer, er der ingen ændringer i resultaterne på de områder, der scorer bedst i de to undersøgelser. De samme områder prioriteres højest og i samme omfang. Kilder med ringe betydning i 1998 som eksempelvis studieorienterende møder på gymnasier er faldet yderligere fra 13,6% i 1998 til 8,0% i Og avisartikler og anden omtale i pressen (her skal undtages Den hvide verden ) fra 16% i 1998 til 11,5% i En enkelt undtagelse er uddannelsesmesser. I 1998 bliver de nævnt af 6,9% som havende betydning, og i 2005 bliver de nævnt af 13,2%. Supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen På dette punkt er det ikke muligt præcist at sammenligne de to undersøgelser, da et område som sygeplejeskolernes hjemmesider er kommet til i forhold til undersøgelsen fra Og netop hjemmesiderne nævnes som vigtig kilde af 55,2% af dem, der indhenter supplerende materiale. (Sygeplejeskolernes nationale hjemmeside blev oprettet i 1999). Hvis vi imidlertid antager, at hjemmesider til dels har erstattet eller suppleret den direkte kontakt til en sygeplejeskole, ser det ud til, at der ikke er de helt store afvigelser i forhold til vigtigste kilde i de to undersøgelser, idet den vigtigste kilde både i 1998 og i 2005 er sygeplejeskolerne direkte. 21

22 En stor forskel i resultaterne i de to undersøgelse findes i antallet af respondenter, der indhenter supplerende materiale. Således er dette tal faldet med hele 21,0% fra 93,0% i 1998 til 71,0% i En forskel der kunne være interessant at undersøge nærmere. Der er også et fald i antallet af kilder, der synes at have betydning. I 1998 bruger 27,1% bekendte og familie, det samme gør 20,2% i Lærere og studievejledere blev i 1998 brugt af 20,3% mod nu af 10,9%. Og bibliotek og arbejdsformidling af 19,6% i 1998 mod 6,6% i 2005 samt studievalgscentrene (tidligere ivu*c) af 7,7% i 1998 og 4,8% i Uddannelsesmesser nævnes af 9,7% i 2005 mod 8,4% i Forhold af betydning for valg af uddannelse og skole Til spørgsmålet om forhold af betydning for valg af uddannelse er der ingen forskel på svarene i de to undersøgelser, det skal dog bemærkes, at nærværende spørgeskema er suppleret med syv nye forhold. Udsvingene i de forhold, der er med i begge undersøgelser, er fra under 0,5% til 6,2% på alle områder undtagen til spørgsmålet om et ansvarsfyldt job. Det spørgsmål afviger, idet der her er en stigning på 10,6% i de respondenter, der tillægger det afgørende betydning. Stigningen er dog næsten udelukkende hentet fra kategorien nogen betydning. Ser man på forhold af betydning for valg af sygeplejeskole er der ingen ændring overhovedet på resultaterne i de to undersøgelser. De udsving, der findes, er så små, at de ikke kan tillægges betydning. 22

23 Bilag 1 Spørgeskema Angiv postnummer, hvor du bor 2. Køn (sæt x) Kvinde Mand 3. Alder pr. 1. august Hvornår afsluttede du adgangsgivende eksamen (studentereksamen, hf, hhx, htx el. lign) årstal 5. Angiv postnummer, hvor du boede, da du bestod din adgangsgivende eksamen 6. Hvornår besluttede du at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen (sæt x) Vinter/forår el. tidligere

24 7. Hvorfra stammer din interesse for uddannelsen oprindeligt (sæt gerne flere x) Forældre, forældres venner, familie Venner/skolekammerater Lærere, studievejleder Kender én, der er startet på uddannelsen Fag i skolen Avisartikler, omtale i pressen Udannelsesmesser Generelt informationsmateriale om uddannelser Informationsmateriale om sygeplejerskeuddannelsen Studieorientering på din skole Dokumentarserien Den hvide verden i DR 1 Erhvervspraktik Andet:

25 8. Har du søgt supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen inden du ansøgte (sæt x) Nej Ja 8.1Hvis ja, hvorfra? (sæt gerne flere x) Lærer eller studievejleder på din skole Sygeplejeskolen Sygeplejeskolens hjemmeside på Internettet Arbejdsformidling, bibliotek el. lign. Bekendte eller familie Uddannelsesmesser Åbent Hus arrangement på sygeplejeskolen Studievalgscentre Andet:

26 9. Angiv hvor betydningsfulde følgende udsagn har været for dit valg af sygeplejerskeuddannelse (Sæt kun et kryds for hvert udsagn) Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Uddannelsens faglige indhold Mixet af teori og praktik Uddannelsens længde Økonomiske forhold efter studiet Sygeplejerskers jobfunktioner Ønske om ansvarsfuldt arbejde Ønske om forebyggende arbejde Ønske om at have med mennesker at gøre Forventning om, at det er let at få job Ønske om fleksible arbejdstider Mulighed for videreuddannelse Mulighed for karriere Mulighed for job i udlandet Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse At sygeplejeskolen er en del af et CVU Andre forhold af betydning

27 10. Angiv hvor betydningsfulde følgende udsagn har været for at vælge netop denne sygeplejeskole (sæt kun et x for hvert udsagn) Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Uddannelsens faglige indhold Skolens geografiske beliggenhed Skolens omdømme Skolens størrelse Forventning om godt studiemiljø Andre forhold af betydning 11. Var sygeplejerskeuddannelsen din første prioritet Ja Nej

28 11.1 Hvis ja i spørgsmål 11, hvad vil din 2. og 3. prioritet være, hvis du skulle vælge en anden uddannelse. (marker med tal for prioritet neden for) Hvis nej i spørgsmål 11, hvad var dine første prioriteter. (marker med 1 for vigtigst, 2 for næste osv.) Pædagogiske uddannelser Humanistiske el. teologiske uddannelser Musiske og æstetiske uddannelser Samfundsvidenskabelige uddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Tekniske uddannelser Levnedsmiddel- og husholdningsuddannelser Transport- og kommunikationsuddannelser Jordbrugs- og fiskeriuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser Ingen Ved ikke Andet:

29 Bilag 2 Spørgeskema Angiv postnr. hvor du bor: 2. Køn: Kvinde Mand 3. Alder pr. 1/8 1998: år 4. Hvornår har du afsluttet din eksamen? (studentereksamen, hf, hhx, htx, el.lign.) Skriv årstallet: Hvornår besluttede du at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen? Sæt kryds Foråret eller tidligere 29

30 6. Hvorfra stammer din interesse for uddannelsen oprindeligt? Sæt gerne flere krydser Forældre, forældres bekendte, familie Venner, skolekammerater Lærere, studievejledere i din skole Kender én, der er startet på uddannelsen Fag i skolen Avisartikler og omtale i pressen Messer om uddannelser Generelt informationsmateriale om uddannelser Informationsmateriale om sygeplejerskeuddannelsen Studieorienterende møder på din skole Andet, skriv kort hvad: 30

31 7. Hvorfra har du fået supplerende materiale eller oplysninger om uddannelsen, inden du søgte? Sæt gerne flere krydser. Gennem lærer eller studievejleder på din skole Fra sygeplejeskolen Fra arbejdsformidlingen, biblioteket el.lign. Gennem bekendte eller familie På uddannelsesmesser Åbent Hus på sygeplejeskolen Fra ivu*c Fra sygeplejeskolernes fælles telefonnummer Jeg har ikke fået supplerende materiale eller oplysninger 8. Hvor har du set sygeplejeskolernes fælles annonce? Sæt gerne flere krydser. I avisen I Filmguiden I Chili I Tjeck Magazine På plakater og gocards uddelt på din skole Jeg har ikke set sygeplejeskolernes fælles annonce 31

32 9. Angiv hvor betydningsfulde følgende forhold har været for dit valg af sygeplejer- skeuddannelsen. Sæt kun én ring for hvert udsagn. Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Uddannelsens faglige indhold En uddannelse med teori og praktik Uddannelsens længde Sygeplejerskens jobfunktion Ønsket om et ansvarsfuldt arbejde Forventning om, at det er let at få arbejde Mulighed for forskellige videreuddannelser Det er let at få arbejde i udlandet Andre forhold af betydning: 32

33 10. Angiv hvor betydningsfulde følgende forhold har været for at vælge Sygeplejeskolen i Århus. Sæt kun én ring for hvert udsagn. Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Sygeplejeskolens geografiske beliggenhed Sygeplejeskolens generelle omdømme Sygeplejeskolens størrelse Forventning om et godt studiemiljø Andre forhold af betydning: 33

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.

Læs mere

SYGEPLEJERSKE hvem gennemførte?

SYGEPLEJERSKE hvem gennemførte? SYGEPLEJERSKE hvem gennemførte? - en undersøgelse af gennemførelse og frafald Vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen Sygeplejeskolen i Århus oktober 2001 ISBN 87-90497-02-3 Sygeplejeskolen

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %)

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) 1. Hvor har du hørt eller set noget om pædagoguddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Statistik fra undersøgelsen blandt nye studerende sommeren 2013 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus (svarprocent: 48 %)

Statistik fra undersøgelsen blandt nye studerende sommeren 2013 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus (svarprocent: 48 %) Statistik fra undersøgelsen blandt nye studerende sommeren 2013 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus (svarprocent: 48 %) Hvis du er dansk studerende, så klik her for at starte besvarelsen. 35 100,0% ±0,0

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Foråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere

Vi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter.

Vi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter. Dit Studievalg 2014 Velkommen til spørgeskemaundersøgelsen Dit studievalg 2014. Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Aarhus Universitet ønsker at give den bedst mulige uddannelsesinformation

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0%

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0% Statistik fra undersøgelsen blandt nye studerende sommeren 2011 3K i Århus (svarprocent: 77,4%) 1. Hvor har du hørt eller set noget om 3K-uddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere x) www.viauc.dk/3k

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Efteråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015 Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015 (Udarbejdet af Christina Falkenberg maj 2016) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse: 2 2. Indledning:...

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2014

Evaluering af Studiepraktik 2014 Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaet

Introduktion til spørgeskemaet Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Optag vinter 2010 Diplomingeniør

Optag vinter 2010 Diplomingeniør Optag vinter 2010 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Nyoptag sommer 2006 Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Indledning DTU har de seneste år udarbejdet en profil af de studerende der er optaget

Læs mere

Optag vinter 2011 Diplomingeniør

Optag vinter 2011 Diplomingeniør Optag vinter 2011 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Nicolai Amdrup Indledning DTU har de seneste

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Studievalgs vejledning

Studievalgs vejledning Studievalgs vejledning Brugerundersøgelse blandt afgangselever på de gymnasiale uddannelser, august 2011 Studievalgs vejledning august 2011 Forfatter: Line Steinmejer Nikolajsen & Thomas Larsen UNI C UNI

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

UTTE REKR REKRUTTERING 2010. Resultater og oversigt

UTTE REKR REKRUTTERING 2010. Resultater og oversigt UTTE REKR AU RING Resultater og oversigt Analysegruppe Terkel Rørkær Sigh, AC-Fuldmægtig, Kvalitet og Udvikling, AU Studieadministration Julie Lykke Madsen, AC-Fuldmægtig, Kvalitet og Udvikling, AU Studieadministration

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 marts 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et halvt år efter dimissionen

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og optagelse Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland 3.g / htx /hhx 2.g / htx /hhx Indkredsning 1.g / htx /hhx Information Studievalg og videregående uddannelse Inspiration Studievalgsprocessen

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Unges valg af videregående uddannelse. Carsten Yndigegn

Unges valg af videregående uddannelse. Carsten Yndigegn Unges valg af videregående uddannelse Carsten Yndigegn Institut for grænseregionsforskning 2003 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Sammenfatning... 13 2 Problemstilling, formål og metode... 22 2.1 Indledning...

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND Ansøgning og optagelse 2014 Er du klar til at vælge? Ved Ved du, du, hvilke(n) hvilken uddannelse(r) du du vil vil søge søge ind ind på? på? Ja Nej Kender du uddannelsens: Indhold? Opbygning? Arbejdsformer?

Læs mere

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Analyse af dimittenders mobilitet efter endt uddannelse Erhvervsakademierne

Læs mere

Medlemsstatistik Januar 2004

Medlemsstatistik Januar 2004 Medlemsstatistik Januar 2004 Dansk Sygeplejeråds medlemsstatistik pr. 01.01.2004 Indholdsoversigt: Tabel 1: Udvikling i medlemstal fordelt på medlemsgrupper Tabel 2: Udvikling i antal aktive (autoriserede)

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere