Kvalitet af indkaldelsesbreve, til CTscanning af Thorax-Abdomen

Transkript

1 University College Nordjylland Radiografuddannelsen Hold R09V Modul Vejleder: Jeanne Debess Tegn: Nanna Myrup Maja Ottesen Lars Lindgren Henriette Grambye Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af Kvalitet af indkaldelsesbreve, til CTscanning af Thorax-Abdomen

2 Abstract Titel En undersøgelse omhandlende kvaliteten af det skriftlige informationsmateriale i forbindelse med en CT-undersøgelse af thorax-abdomen, ud fra patienternes subjektive oplevelse af dette. Resumé af projektets problemstilling Ifølge sundhedsloven må ingen undersøgelse indledes uden at patienten har givet udtryk for informeret samtykke. For at patienten har et grundlag for at give sin samtykke til en undersøgelse skal de have en grundig information så de ved hvad de indvilliger i. Det skriftlige informationsmateriale skal forberede patienterne til en undersøgelse, så forløbet bliver så forudsigeligt som muligt. Det skriftlige informationsmateriale kan ikke tilpasses hver enkelt patient. Det er derfor en udfordring at lave et materiale som bliver brugbart af alle dem der modtager materialet. Metode Til dette projekt er der anvendt en kvalitativ hermeneutisk tilgang til at belyse problemformuleringen. I projektet er vores for-forståelse i form af, Leif Becker Jensen bog På patientens præmisser - en brugsbog om skriftlig patientinformation og vores erfaringer som radiografstuderende. For-forståelsen sættes i spil mod det indsamlede empiri. Den indsamlede empiri er i form af kvalitative semistruktureret enkeltmandsinterviews, omhandlende det skriftlige informationsmateriale. De semistrukturerede interviews fortages på to forskellige radiologiske afdelinger. Når vores for-forståelse sættes i spil, med det indsamlede empiri, forventer vi at komme frem til et svar på vores problemformulering. Konklusion Baseret på det indsamlede empiriske materiale, kan vi konkludere at kvaliteten af det skriftlige patientmateriale fra begge radiologiske afdelinger generelt er høj. Der er dog plads til forbedringer, både med hensyn til indhold og layout. Patienterne føler sig velinformerede, men usikre når der spørges ind til forskellige aspekter, såsom hvad kontraststof er, og hvilke bivirkningerne de oplever. Ydermere kan vi konkludere, at det er svært at bestemme hvad patienterne menerer vigtigst, at der står i det skriftlige patientmateriale, da det er forskelligt fra person til person.

3 Abstract Title A study dealing with the quality of written information in connection with a CT examination of the chest and abdomen, as seen from the patients' subjective experience of this. Below is the summary of the project s problem statement According to health care legislation, no examination shall be initiated without the patient haven given informed consent. In order for the patients to have a basis on which to give their consent, they must have been given thorough information so that they know what they are agreeing to. The written information must prepare patients for an examination, so the process is as predictable as possible. The written information cannot be adapted to each patient. Therefore, it is a challenge to produce written information which is usable by all those who receive it. Method We used a qualitative hermeneutic approach to illustrate the problem statement of the project. The theory on written information expressed in På patientens præmisser - en brugsbog om skriftlig patientinformation, By Leif Becker Jensen and our experience as radiography students, has been used as pre-understanding. This is being used together with the collected empirical data, which consists of an analysis of the written information the patients receive at two different radiological departments and semi-structured qualitative interviews. Our preunderstanding is put up against the collected empirical data which leads to a conclusion which answers the problem statement. Conclusion Based on the collected empirical data, the project concludes that the written information in both departments generally is of high quality, although there is room for improvement in regards both to content and layout. The patients feel well-informed, but unsure about certain aspects when asked about it, such as the definition of contrast agent and side-effects from this. Furthermore we conclude that it is difficult to ascertain what patients feel is most important to be informed about in the written information, as this is different for each patient.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstillinger Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Hermeneutikken som videnskabsteoretisk perspektiv (Lars) Metodiske overvejelser for opgavens opbygning (Henriette) Metode til analyse af skriftligt patientmateriale (Henriette) Metode til indsamling af empiri (Nanna) In- og ekslusionskriterier ved udvælgelse af informanter (Nanna) Interviewguide (Nanna) Forløb ved interview (Nanna) Metode til analyse af interviews (Maja) Etiske overvejelser ved valg af metode (Lars) Faglitteratur (Henriette) Metodelitteratur (Maja) Teori Leif Becker Jensens teori Sprog, struktur og indhold Præsentation af informationsmaterialet Informationsmateriale fra afd. X Informationsmateriale fra afd. Y Analyse af informationsmaterialet Analyse afd. X Analyse afd. Y Side 1 af 58

5 7. Analyse og fortolkning Sproget Struktur Indhold Andre fund i interviewene Diskussion Konklusion Metodekritik Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Side 2 af 58

6 1. Indledning Under vores uddannelse til radiograf har vi haft flere praktikophold, hvor vi har lært at møde patienterne og informere dem på deres præmisser. Vi har lært at information er vigtigt, for at skabe tillid til patienterne og give dem en baggrund for at tage stilling til, om de har lyst til at medvirke til en undersøgelse. Inden undersøgelsen modtager patienterne et informationsbrev, med oplysninger om tid og sted for undersøgelsen, samt information om selve undersøgelsen. Nogle gange sker det at vi møder patienter, der virker uforberedte. Nogle ved ikke hvilken undersøgelse de skal til og hvorfor. Det er den henvisende læges ansvar at informere om baggrunden for undersøgelsen, men hvis patienten er uklar mht. selve undersøgelsesforløbet, er det radiologisk afd. der har ansvaret for dette. Et typisk eksempel er, når patienterne ser CT-scanneren første gang. I den forbindelse kan de blive nervøse for at ligge i gantryet, da det ikke er hvad de havde forventet. En anden erfaring vi har gjort os er, at patienterne typisk finder det overraskende, at de under undersøgelsen skal have intravenøs (I.V.) kontrast. At patienten skal have I.V. kontrast står skrevet i informationsmaterialet de modtager. Spørgsmålet er så om patienten ikke har læst informationen, eller om det er fordi de ikke har forstået hvad der står. Dette har fået os til at overveje, om det er vanskeligt for patienten at læse og forstå det skriftlige informationsmateriale de modtager i forbindelse med en CT-undersøgelse. 2. Problemstillinger Informationen har til formål at undersøgelsesforløbet bliver så forudsigelig så muligt for patienten. Ved en mundtlig information står man som radiograf ansigt til ansigt med patienten. Her kan radiografen aflæse patientens verbale- eller nonverbale signaler og på den måde fornemme, om der er noget de ikke forstår. Med andre ord tilpasses informationen den enkelte patient, og samtidigt kan patienten selv stille yderligere spørgsmål. Hvorimod ved det skriftlige informationsmateriale, er der ikke mulighed for at tilpasse informationen, til den enkelte patient(1). Befolkningen består af mange forskellige slags mennesker, med forskellige forudsætninger for at forstå det skriftlige informationsmateriale. I den forbindelse er det en udfordring, at skabe et skriftligt informationsmateriale som bliver forstået af alle patienter (2). Side 3 af 58

7 Ifølge Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), er ambulante patienter i langt de fleste tilfælde generelt positive, når det gælder skriftligt informationsmateriale udsendt fra offentlige sygehuse(3). Der er dog ifølge Sundhedsstyrelsen rapporteret utilsigtede hændelser, i forbindelse med mangelfuld information til patienter, som skulle til billeddiagnostiske undersøgelser. Ifølge sundhedslovens , skal sundhedspersoner på et offentligt sygehus, rapportere utilsigtede hændelser til kommunen. Utilsigtede hændelser kan også rapporteres af patienter og pårørende, hvilket betyder der forekommer mange forskellige former for utilsigtede hændelser(4). Eftersom at der forekommer utilsigtede hændelser, kan der stilles spørgsmålstegn ved LUPs undersøgelse, omkring patienternes holdning til skriftligt informationsmateriale. I LUPs undersøgelse er der ikke foretaget uddybende spørgsmål til specifikke passager, men kun om materialet som en helhed. Patienterne har haft mulighed for at vælge mellem fire forskellige udsagn, til at beskrive deres holdning til skriftlige informationsmateriale(3). Det er uvist hvor mange utilsigtede hændelser der har været rapporteret, og hvor stor en indflydelse det har haft på LUPs undersøgelse. Patienter som kommer til en undersøgelse på radiologisk afd. kan have meget at forholde sig til. Som menneske har man en for-forståelse omkring alt, inden man selv oplever det. Det kan fx. være en for-forståelse omkring, hvordan et forløb på en radiologisk afd. forløber(5). Det skriftlige materiale har til mening, at give patienten en for-forståelse om undersøgelsen, hvilket er vigtigt for deres egen forberedelse inden undersøgelsen(2, 6). Ifølge sundhedslovens 16 stk. 3, skal al information tilpasses den enkelte patient. Information skal gives hensynsfuldt og tilpasses patientens alder, modenhed og erfaringer(7). Dette kan være svært i skriftlig information. Det skal derfor påpeges, at skriftlig information ikke kan erstatte mundtlig information, men blot er et tillæg, ment til at forberede patienten til en undersøgelse(1, 2). Ifølge sundhedslovens 15, må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patienten har givet udtryk for informeret samtykke. Et samtykke kan til hver en tid trækkes tilbage(7). Det er derfor vigtigt, at patienten har forstået informationen, og at de har fået den korrekte information. Eftersom alle mennesker er individuelle og opfatter information forskelligt, er det en udfordring som radiograf, at finde den rette fremgangsmåde til hver enkelt patient, for Side 4 af 58

8 at opretholde patients autonomi. Patienten skal have bedst mulige forudsætninger, for at træffe kvalificerede valg om deres behandlingsforløb(8). Ifølge Paner er skriftligt informationsmateriale et nyttigt redskab, til at fremme patientens mestring af sin situation, og er med til at reducere psykiske lidelser som angst(6). Dermed har skriftlig information stor værdi for patienten, men også for hele oplevelsen på radiologisk afd. Leif Becker Jensen (LBJ) mener også, at information er forudsætningen for patientens egenomsorg. Det er dog ikke let at levere disse informationer, da der er en række barrierer. Disse forskellige barrierer, kan påvirke kvaliteten af det skriftlige materiale, og gøre at patienten ikke har en forudsætning, for at forstå budskabet. LBJ inddeler disse barrierer i vidensbarrieren, sprogbarrieren, forståelsesbarrieren, følelsesbarrieren, institutionsbarrieren og rollebarrieren. Alle disse skal man derfor være bevidst om, når et budskab skal kommunikeres ud til en patient. Fx. hvis man ikke overvejer at der kan være en forståelsesbarriere, kan det medføre at vigtig information går tabt, hvis budskabet ikke forstås. Et andet eks. er hvis sproget er ikke forståeligt for patienten kan det give utryghed ved at komme til undersøgelsen. Et sidste eks. er vidensbarrieren, som handler om at patienterne kun skal have den viden der er relevant for dem og at det er en viden som de har forudsætninger for at forstå. Der forekommer en række aspekter, som kan forstærke eller mindske disse barrierer(2). I skriftligt informationsmateriale er det derfor vigtigt at tænke over barriererne, da et indkaldelsesbrev giver det første indtryk af afdelingen. For et vellykket undersøgelsesforløb er det ikke ligegyldigt, hvordan patienten opfatter afdelingen og dens medarbejdere(2). Der er forskel på hvilken og hvor meget information, patienterne har behov for, i forhold til hvilken undersøgelse de skal til. Til en konventionel røntgenundersøgelse af fx. crus, er der ikke meget patienten skal vide i forvejen, eller aktivt fortage sig inden undersøgelsen. Hvorimod en CT-scanning i nogle tilfælde kræver, at patienten har fået taget en blodprøve inden undersøgelsen og at de er fastende. Alt dette er vigtigt for patienten og for deres undersøgelsesforløb, i forbindelse med en CT-undersøgelse. Hvis patienten ikke er forberedt når de møder, kan det medføre udskydelse eller aflysning af undersøgelsen. Dette er ikke optimalt, hverken for patienten eller afdelingen. Hvis en undersøgelse bliver aflyst, kan det have konsekvenser for patientens udredningsforløb. For afdelingen vil det betyde, at en scanner ikke bliver udnyttet optimalt. Side 5 af 58

9 Til en CT-scanning med både peroral (P.O.) og I.V. kontrast, er der en stor mængde information patienten skal være opmærksom på, for at undersøgelsen forløber tilfredsstillende. Fx. skal patienten til en CT af thorax-abdomen med P.O. og I.V. kontrast, på nogle sygehuse være fastende og skal have taget en blodprøve, som kun må være en uge gammel. Det er forskelligt hvad patienten skal tage højde for, alt efter hvilket sygehus de skal scannes på, eftersom at der er forskellige procedurer for denne undersøgelse. Det gør at der er variation i indkaldelsesbreve til CT-scanning af thorax-abdomen(9,10). Brevene har nogenlunde samme indhold, men det er formuleret på forskellige måder. Den Danske Kvalitets Model(DDKM) forudsætter, at der er visse retningslinjer som skal overholdes, i forbindelse med indkaldelsesbrevene som sygehusene udarbejder(4). Disse retningslinjer skal som minimum indeholde; en procedure for sikring af, at informationsmaterialet er relevant og forståeligt og en procedure for ansvarsplacering og opdatering. Der skal ydermere foreligge retningslinjer for formidling af det skriftlige informationsmateriale, så det når patienten. Endeligt skal der årligt foretages overvågning af, om det skriftlige informationsmateriale er relevant(11). DDKM er en strategi der blev indført, for at opretholde kvalitet i sundhedsvæsnet og sikre at sundhedsloven overholdes(4). 2.1 Afgrænsning I dette afsnit vil vi afgrænse os til problemet vi vil arbejde med. I det skriftlige informationsmateriale er der ikke mulighed for at uddybe yderligere, hvis der er noget patienten ikke forstår og der kan derfor let opstå misforståelser. Derfor er det vigtigt at det spænder vidt, så flest mulig forstår materialet. Som tidligere nævnt, er der rapporteret utilsigtede hændelser ved mangelfuld information til billeddiagnostiske undersøgelser. Derfor mener vi at det er relevant, at følge op på det informationsmateriale patienterne modtager. LUP har udarbejdet en undersøgelse der fortæller, at patienterne generelt er positive. Denne undersøgelse er dog ikke udformet specifikt på radiologisk afd., og informanterne har ikke haft mulighed for, at uddybe deres holdning til materialet. I vores projekt mener vi derfor det er relevant, at arbejde i dybden med patienternes holdning til det skriftlige informationsmateriale. På en radiologisk afd. er der mange forskellige undersøgelser. Nogle undersøgelser indebærer mere forberedelse fra patientens side end andre, hvilket er tilfældet ved en CT af thorax- Side 6 af 58

10 abdomen. Ved denne undersøgelse skal patienten have både P.O. og I.V. kontrast, hvilket kræver mere information i indkaldelsesmaterialet. I forbindelse med vores praktikophold på diverse sygehuse, har vi erfaret at der er forskellige procedurer i forbindelse med en CT af thorax-abdomen. Dermed vil det materiale, som bliver sendt ud til patienterne også afvige fra hinanden. Ved at arbejde med forskelligt informationsmateriale til den samme undersøgelse, kan vi få en større viden omkring udarbejdelsen af informationsmaterialet. I den forbindelse mener vi det er relevant, at se på materiale fra forskellige sygehuse. Eftersom vi har begrænset tid til at udarbejde projektet, har vi valgt kun at arbejde med informationsmateriale fra to sygehuse. Disse har vi valgt skal ligge i to forskellige regioner, i håb om at dette giver størst mulig variation i materialet. I forbindelse med udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale, siger LBJ at der er seks forskellige barrierer der er relevante at se på. Vi har valgt at fokusere på de aspekter, som har indflydelse på forståelsesbarrieren, vidensbarrieren og sprogbarrieren. Begrundelsen for dette er, at disse tre barrierer kan forhindre at et budskab når patienterne. Enten pga. at vigtig viden går tabt, at patienten ikke forstår hvad der står, at de ikke har forudsætning for at vide noget om emnet, eller sproget ikke er tilgængeligt for dem. Sker dette kan det betyde at patienten ikke er forberedt til undersøgelsen. Dette leder os frem til, at vi vil arbejde med skriftligt informationsmateriale til CT af thoraxabdomen. Vi vil arbejde med skriftligt informationsmateriale fra radiologiske afdelinger på to forskellige sygehuse og tage udgangspunkt i LBJs teori. 2.2 Problemformulering Hvordan oplever patienterne kvaliteten af det skriftlige informationsmateriale, tilsendt forud for CT undersøgelse af thorax-abdomen og hvad kan der eventuelt gøres, for at forbedre dette? 2.3 Begrebsafklaring Kvalitet: I vores opgave har vi valgt at definere dette som patientoplevet kvalitet. Dvs. hvordan patienten har oplevet at blive behandlet i forhold til kontinuitet, information og sammenhæng af patientforløbet. Side 7 af 58

11 Det skriftlige informationsmateriale: Med det menes indkaldelsesbreve med dertilhørende materiale. Det nævnes også som information, skriftlig patientinformation, patientinformation, skriftligt materiale og materiale. Dette for at gøre projektet mere læsevenligt. 3. Metode I dette afsnit vil vi beskrive vores videnskabsteoretiske perspektiv, til udformning af projektet. Endvidere vil vi redegøre for valg af teoretiske metoder, der anvendes til afklaring af problemformuleringen, og endeligt hvordan vi har fundet frem til den anvendte litteratur. 3.1 Hermeneutikken som videnskabsteoretisk perspektiv (Lars) Vores problemformulering omhandler patienternes subjektive oplevelse af en tekst. Vi vil anvende patienternes erfaringer, til at bedømme om materialet er fyldestgørende og forståeligt, fra deres perspektiv. Dette er svært at kvantificere og desuden er vi interesserede i deres individuelle oplevelser. Vi har derfor valgt at anvende en kvalitativ hermeneutisk tilgang. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse og er bygget på begrebet om forståelse og for-forståelse (5). Gadamer beskriver, at vores for-forståelse er en altid tilstedeværende, men også nødvendig betingelse for at forstå. For-forståelse omfatter alt hvad vi på forhånd ved eller tror vi ved. Han mener, at vi som forskere ikke kan glemme vores for-forståelse, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt. Hvis vi intet ved om det fænomen vi skal undersøge, så ved vi ikke hvilke forskningsspørgsmål vi skal stille(12). Når for-forståelsen ændres, skabes der hvad Gadamer beskriver som horisontsammensmeltning. Vores forståelseshorisont er det perspektiv eller synspunkt som alt bliver tolket ud fra, med vores for-forståelse og erfaringer. Når to horisonter mødes og man som person kan sætte sig i den andens sted, stadig bevidst om sin egen for-forståelse, skabes der, hvad han kalder "forståelse"(5). I dette projekt er vores for-forståelse baseret på de beskrevne problemstillinger, og vores erfaringer som radiografstuderende i klinisk praksis. Desuden også teorien om skriftlig patient information, beskrevet i LBJs bog, På patientens præmisser en brugsbog om skriftlig patientinformation. Den indsamlede empiri vil i projektet, bestå af tekstanalyse af skriftligt informationsmateriale, samt interviews med patienter der har været til CT af thorax-abdomen. Side 8 af 58

12 Sættes tekstanalysen op imod informanternes udsagn, forventer vi at få svar på vores problemformulering. Vores videnskabsteoretiske perspektiv kommer til udtryk i måden, hvorved vi benytter teorien til at besvare vores problemformulering. Dette er beskrevet med Den hermeneutiske cirkel/spiral. Vi vil tage udgangspunkt i vores egen for-forståelse, sætte denne i spil imod vores indsamlede empiri, med risikoen for at vores originale for-forståelse ændres, og der derved opnås "horisontsammensmeltning". Dette forekommer i flere dele. Først ved tekstanalyse af indkaldelsesbrevene hvorefter vi opnår en ny delforståelse af vores problemformulering. Denne sættes så i spil igen ved anden del; Interviewene. Efter hvert interview, vil vi få et nyt indtryk af, hvad informanterne mener og oplever. Igen bliver vores for-forståelse ændret. Dette sker også når vi transskriberer, analyserer og fortolker interviewene. Vi går hver gang tilbage til udgangspunktet, der nu er baseret på en ny for-forståelse, hvor vi har mere indsigt i emnet. Ved at være opmærksom på vores videnskabsteoretiske perspektiv igennem hele processen, højnes validiteten i forhold til, om vi har forstået hvad informanten mener med sine udtalelser. Vi vil diskutere vores analyse og fortolkning af interviewene, sætte det op imod tekstanalysen og herved forhåbentlig komme frem til en konklusion og derved opnå såkaldt "forståelse" af problemformuleringen(12). 3.2 Metodiske overvejelser for opgavens opbygning (Henriette) Projektet er baseret på bearbejdning af empiriindsamling i to dele. Første del består af tekstanalyse af skriftlig patientinformation i form at indkaldelsesbreve til CT-scanning af thorax-abdomen. Anden del er kvalitative interviews af en udvalgt patientgruppe, der har fået foretaget omtalte undersøgelse. Dette har vi valgt at gøre på to forskellige radiologisk afdelinger, på forskellige sygehuse, eftersom procedurerne på disse er forskellige. Det ene sted skal de drikke 1,5l vand hjemmefra. Det andet sted er det kontrastvæske, blandet op med Side 9 af 58

13 700ml vand der drikkes på afdelingen. Disse procedurer vil vi dog ikke komme videre ind på, da vores fokus ligger på indholdet af det skriftlige materiale. Afdelingerne ligger på sygehuse i region Nord- og Midtjylland og for at anonymisere dem, har vi valgt at kalde dem afd. X og afd. Y. Vi har valgt at lave både tekstanalyse, og interviews, da vi herved kan sammenligne resultaterne og se, om der er noget der med fordel kan ændres for at forbedre kvaliteten. 3.3 Metode til analyse af skriftligt patientmateriale (Henriette) De to individuelle indkaldelsesbreve og eventuelt dertilhørende materiale, vil vi foretage en kvalitativ analyse af, med hensyn til læselighed og forstålighed. Analysen vil indeholde et enkelt kvantitativt element i form at lix-tal. Vi har valgt at analysere materialet på baggrund af LBJs bog På patientens præmisser en brugsbog om skriftlig patientinformation. Han beskriver heri nogle kernebegreber, vi kan bruge til at vurdere hvor svær teksten er at læse og forstå. Disse er beskrevet i vores teoriafsnit. 3.4 Metode til indsamling af empiri (Nanna) Efter tekstanalysen foretager vi kvalitative semistrukturerede enkeltmandsinterviews af udvalgte patienter. Dette er for at få deres individuelle mening om det skriftlige informationsmateriale og samtidig be- eller afkræfte årsager til problematikker, vi har fundet ved tekstanalysen. Vi har ligeledes valgt at opdele interviewet, før og efter CT-scanningen, så vi kan vurdere om der er noget der afviger fra patienternes forventninger til undersøgelsen. For at kunne anvende denne forskningsmetode, har vi valgt at bruge bogen Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab af Vallgårda og Koch. Bogen beskriver teorier og metoder, der gør det muligt for os at udtrykke, hvordan vi vil besvare vores problemstilling. Endvidere benytter vi bogen Interview - Introduktion til et håndværk af Kvale og Brinkmann, da denne går mere i dybden på nogle områder. Vallgårda og Koch skriver at, det kvalitative forskningsinterview er relevant, når formålet er at få viden om, og forståelse af menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver, og af den betydning, forskellige oplevelser har for forskellige mennesker (12). Det er netop dette der kan være med til at belyse vores problemstilling om, hvordan patienterne oplever informationen. Side 10 af 58

14 3.4.1 In- og ekslusionskriterier ved udvælgelse af informanter (Nanna) Vi har valgt at informanterne skal være etniske danskere over 50 år, som kommer til en CTkontrol af thorax-abdomen. I forbindelse med vores praktikophold, har vi erfaret at der laves mange CT-scanninger af thorax-abdomen. Det er en undersøgelse som udføres dagligt og flere gange om dagen. Eftersom vores projekt ikke spænder over en længere periode, vil vi gerne arbejde med en undersøgelse, hvor vi har mulighed for at interviewe patienter inden for en kort periode. Mange af de patienter som kommer til en CT-thorax-abdomen, kommer fordi de skal have status på deres cancerdiagnose. Jo ældre man er, jo større bliver risikoen for at udvikle cancer. I aldersgruppen over 50, er der et stort antal af tilfælde med cancer(13). Mange af disse kommer efterfølgende i et udredningsforløb, hvor de også skal til kontrolscanning. Vi vil derfor gerne have patienter i alderen over 50, i vores målgruppe, for at sikre at vi kan finde patienter nok. Ydermere vil vi gerne, at målgruppen indeholder både mænd og kvinder for at få et bredt perspektiv. Vi har valgt at informanterne skal være etniske danskere, for at sikre os at vi forstår hinanden under interviewene. At informanterne taler dansk er også en fordel når vi skal transskribere interviewene, eftersom der forhåbentlig ikke opstår misforståelser og validiteten ved transskriberingen derved forbliver høj. Patienterne skal være fornuftshabile og skal kunne overskue konsekvenserne af deres medvirken(14). På baggrund af etiske overvejelser, har vi valgt at ekskludere patienter som kommer til scanning for første gang, eftersom vi har erfaret at disse patienter kan have mange bekymringer og kan være nervøse omkring selve undersøgelsesforløbet. Ligeledes har vi erfaret at patienter, som har været til CT-scanninger før, også kan være nervøse, det er dog mere for resultatet end for selve undersøgelsen. Det faktum, at patienterne har erfaring med undersøgelsen, kan gøre at de har et bedre overskud til at deltage i interviewene. Denne erfaring kan de formenligt også anvende, i forhold til informationsmaterialet de har modtaget. Vi håber derved at få et mere reelt svar, end ved førstegangspatienter. I et studie vedrørende, hvordan det skriftlige materiale bliver anvendt i sygehusvæsenet, er patienterne vurderet som værende eksperter til at svare på spørgsmål omkring dette(6). Derfor har vi valgt at vores målgruppe skal indeholde patienter som har været til en CT-undersøgelse tidligere. Side 11 af 58

15 Til vores interviews, har vi valgt at begrænse antallet af informanter fra hver afdeling til tre. Årsagen til dette er, at vi har begrænset tid til at udarbejde vores projekt. Kvale og Brinkmann skriver, at det er vigtigt at have tid til at analysere sit materiale i dybden, for at sikre at det bliver gjort tilfredsstillende. Derfor vælger vi at interviewe ialt seks informanter(15) Interviewguide (Nanna) Som forberedelse til de semistrukturerede interviews, har vi for at højne kvaliteten af disse, valgt at konstruere en interviewguide(bilag 1). Interviewguiden sikrer at svarene på vores spørgsmål, gerne skulle belyse forskellige aspekter af vores problemformulering. Vi har konstrueret denne, som et redskab til at fokusere interviewene. Den indeholder hovedemnerne og formuleringen af spørgsmål, som vi ønsker at stille. Vi følger den ikke slavisk, og der stilles måske tillæggende spørgsmål, som er baseret på de svar, informanten giver(12). Spørgsmålene er formuleret på baggrund af vores tekstanalyse af informationsmaterialet fra hver afdeling. Vi vil anvende teorien fra Kvale og Brinkmann, til at udforme åbne og ikke-ledende spørgsmål, så vi så vidt muligt, ikke overfører vores meninger over på informanten(15). For at sikre at spørgsmålene i interviewguiden, er valide i forhold til vores problemstilling, har vi operationaliseret disse i forhold til teorien. Dette er vedlagt som et skema (Bilag 2) Forløb ved interview (Nanna) Afd. X: For at holde en professionel distance imellem informanten og intervieweren, har vi valgt, at en af os henter informanten i venteværelset og følger ham/hende til lokalet hvor intervieweren sidder klar. Dette gøres fordi, enkeltmands-interview let kan komme til at indeholde følelsesbetonede beretninger og derved gøre, at interviewet bliver for personligt og detaljeret(15). Den person som henter informanten i venteværelset, foretager en briefing om forløbet ved interviewet og opsummerer, hvad der står i samtykkeerklæringen(bilag 3). Her har patienten mulighed for, at stille spørgsmål, eller snakke om hvad de har lyst til, f. eks. deres sygdomsforløb. Dette har vi erfaret at mange patienter gerne vil snakke om. Vi har valgt at gøre dette for at interviewet skal forløbe så effektivt som muligt. Når informanten kommer ind til intervieweren, foretages en kort opsummering, hvor der igen informeres omkring samtykkeerklæringen, som de har skrevet under på og indsendt. De bliver bedt om at svare så uddybende de kan på spørgsmålene, og at interviewet vil tage minutter. Endelig spørges om informanten har nogle spørgsmål inden interviewet starter. I Side 12 af 58

16 forbindelse med samtykkeerklæringen, vil intervieweren også kort fortælle om formålet med projektet. Denne start på interviewet er en lille isbryder for at skabe et tillidsforhold(15). Ved interviewene har vi brugt to forskellige optageapparater, for at sikre at teknikken ikke svigter. Interviewene vil senere blive transskriberet. Kvale og Brinkmann skriver, at talesprog der er ordret transskriberet, kan fremstå som usammenhængende tale og hermed få informanten til at virke uintelligent, selvom dette ikke er tilfældet. Vi har dog valgt at transskribere tæt på ordret, da vi ved at ændre på citaterne, fra talesprog, risikerer at ændre på hensigten af, hvad informanterne har sagt(15). Efter den første del af interviewet, vil informanten blive fulgt tilbage til venteværelset igen, af personen der ikke interviewer. Efter undersøgelsen og den sidste del af interviewet, vil informanten blive debriefet og vi giver dem en lille æske chokolade som tak for hjælpen. Afd. Y: Forløbet vil her foregå på næsten samme måde. Her vil informanten dog skulle skrive under på samtykkeerklæringen, inden interviewet går i gang. Informationen og gennemgangen af samtykkeerklæringen vil blot blive uddybet, eftersom at informanterne her ikke har haft mulighed for, at læse samtykkeerklæringen igennem. 3.5 Metode til analyse af interviews (Maja) Til analyse af den indsamlede empiri vil vi bruge "skabelonmetoden" som den står beskrevet af Vallgårda og Koch. Vi vil dog også bruge Kvale og Brinkmann, da de på nogle områder beskriver analysen mere uddybende. Skabelonmetoden går ud på, at bruge en såkaldt skabelon, i form af en eller flere teorier med relation til forskningsemnet og holde denne op imod teksten(12). Her vil vi anvende LBJs teori. Vi har valgt at bruge denne metode, da vi mener den er relevant i forhold til få besvaret vores problemformulering, ud fra de semistrukturerede interviews. Vi kan her trække udsagn fra interviewene ud og sammenligne med teorien, for at se om der er overensstemmelse imellem de to. Ved at bruge skabelonmetoden, får vi mulighed for også at analysere uden for teorien, hvis vi mener informanterne fortæller om noget interessant, der ikke nødvendigvis passer ind i et forud beskrevet emne eller kategori(12). Side 13 af 58

17 Ved udvælgelse af citater, vil vi stræbe efter at bruge dem, der bedst illustrerer hvad informanterne mener. Det beskriver Launsø, Olsen og Rieper i Forskning om og med mennesker, som citater hvor flere mener det samme, hvor der er modsigelser, hvor der vises forskelle eller fællestræk eller citater der er mest indsigtsfulde(16). Er der flere interviewpassager der illustrerer samme pointe, anvendes kun det bedste, mest omfattende eller velformulerede udsagn. Her mener Kvale og Brinkmann at det er tilstrækkeligt at sige, hvor mange andre informanter, der udtrykker samme mening(15). For at tilknytte et udsagn til en informant, har vi inddelt informanterne i forhold til afdelingerne og givet dem hver et tal. Se skemaet nedenfor: Oversigt over informanter Afd. X Køn Alder X1 K 58 år X2 M 50 år X3 M 64 år Afd. Y Y1 M 61år Y2 M 61år Y3 K 56 år Tabel 1: Her kan ses informanternes kaldenavn sammen med køn og alder I forhold til fortolkning af citaterne, bør disse ifølge Kvale og Brinkmann, fortolkes ifølge tre forskellige forståelser. Indledningsvis, informantens egen selvforståelse(15). Her fortolkes citatet, så informantens mening gives til kende. Man fortolker dog ikke yderligere og ikke ud over hvad informanten selv ville have sagt. Dernæst fortolkes i forhold til, hvad der kaldes "commonsense-forståelsen"(15). Her er det tilladt at fortolke citater, ud over hvad informanten siger. Hermed kan man altså inddrage andre forståelseshorisonter, dog skal fortolkningen ligge indenfor, hvad informanten eventuelt selv ville kunne komme frem til, ved hjælp af sund fornuft. Heraf begrebet, "Common Sense". Endeligt bør man fortolke ud fra teoretisk forståelse. Her inddrages teori til at fortolke citaterne, og finde mening ud over informantens egne ord(15). Side 14 af 58

18 Vi har valgt kun at fortolke ud fra teoretisk forståelse og common sense forståelsen. Dette begrunder vi, dels af hensyn til pladsbegrænsning i projektet, men også med at vores interviews har været semistrukturerede og er baseret på tekstanalyse ud fra LBJs teori. 3.6 Etiske overvejelser ved valg af metode (Lars) I forbindelse med processen, hvorved der findes informanter til vores projekt, er der nogle etiske overvejelser som skal tages stilling til. I denne forbindelse har vi benyttet UCN s juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Et væsentligt etisk punkt ved udførelse af interviews, er respekt for informanternes anonymitet. Der skal være en fortrolighed omkring informantens medvirken. Informanterne skal vide at det er frivilligt at deltage, at de kan takke nej, uanset hvor de er i forløbet, og at der ikke er konsekvenser ved dette. Informantens ønske om at takke nej, overskygger til enhver tid vores ønske om at indsamle viden. De skriver derfor under på en samtykkeerklæring, hvor i dette står(bilag 3). Dette for at sikre at informanterne er indforstået med hvad der skal ske. Der står også at al information vil blive anvendt, så informanten vil forblive anonym, og at fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter vi har været til eksamen. Før projektets start skulle vi have afdelingernes accept. Derfor sendte vi en ansøgning, hvor vi beskrev vores projekt og hvad vi ville interviewe patienterne om(bilag 4). På afd. X foregik udvælgelsen af informanterne sådan, at den uddannelsesansvarlige på afdelingen fandt informanter, som levede op til vores kriterier og havde dermed den første kontakt med informanterne. Igennem denne kontakt blev der givet en forhåndserklæring. Derefter sendte vi materiale, omhandlende vores projekt til informanten (Bilag 5). Informanterne sendte så en underskrevet samtykkeerklæring til den uddannelsesansvarlige, inden de mødte op til undersøgelsen. Denne samtykkeerklæring ligger på afd. X i patientens journal og vil blive makuleret efter vores eksamen. På afd. Y blev denne opgave uddelegeret til os. Vi fandt derfor selv informanter, ringede til dem og fortalte om vores projekt. De gav os en forhåndserklæring, og dem der ønskede at få tilsendt materiale omkring projektet, fik det. Vi oplyste om deres rettigheder og fortalte, at der ville være en samtykkeerklæring de skulle skrive under på, inden interviewet. Alt dette er gjort, for at opretholde informantens autonomi og for at have tilladelse til at bruge deres udtalelser i projektet(14). Side 15 af 58

19 3.7 Faglitteratur (Henriette) For at finde faglitteratur, som vi kunne bruge til at analysere informationsmaterialet, benyttede vi biblioteket på UCN s hjemmeside. Her søgte vi på skriftlig patientinformation. Denne søgning gav os seks resultater. Ud fra disse seks valgte vi LBJs bog På patientens præmisser en brugsbog om skriftlig patientinformation, som teoretisk udgangspunkt for vores tekstanalyse. Vi har valgt denne bog, eftersom den giver direkte anvisninger til, hvordan man udarbejder skriftlig patientinformation. Den gennemgår også de væsentlige barrierer, der kan opstå og de faldgrupper man skal forsøge at undgå, for at opnå god skriftlig information. Bogen er udgivet i Leif Becker Jensen er Cand. mag. i dansk og historie. Han har siden 1982 været lektor ved kommunikationsuddannelsen på Roskilde universitetscenter, hvor han til dagligt underviser og forsker i faglige formidlingsproblemer. 3.8 Metodelitteratur (Maja) For at finde litteratur til vores metodeafsnit, har vi ligeledes benyttet biblioteket på UCN s hjemmeside. Eftersom vi foretager interviews, søgte vi først på kvalitative interviews, for at finde litteratur om udførslen af et interview. Ud fra denne søgning fandt vi frem til bogen Interview Introduktion til et håndværk af Steinar Kvale og Svend Brikmann. Derudover skulle vi finde nogle bøger, som beskrev teorien bag vores valgte metode. Her søgte vi på forskningsmetoder. I denne søgning fandt vi frem til to bøger: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab af Signild Vallgårda og Lene Koch, og Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning af Laila Launsø, Leif Olsen og Olaf Rieper. Kvale og Brinkmann er vores primære metodebog. Inden for kvalitativ metode og specielt interviews, er den internationalt anerkendt som en af de førende. Vi har valgt at supplere med de andre, da de på nogle områder er nemmere at arbejde med og belyse centrale problematikker. Vi har også valgt at bruge Jacob Birkler s Videnskabs teori. Denne har vi fra vores undervisning på radiografuddannelsen og benyttes til at redegøre for vores brug af hermeneutikken, som videnskabsteoretisk perspektiv. Side 16 af 58

20 4. Teori I dette afsnit vil vi gennemgå LBJs teori fra På Patientens Præmisser, som omhandler hvordan man bedst muligt udarbejder skriftligt informationsmateriale. 4.1 Leif Becker Jensens teori Ifølge LBJ er der to former for sprog, henholdsvis videnssprog og erfaringessprog. Videnssproget, også kaldet fagsprog, tilegner man sig gennem uddannelse og sit arbejde. Sproget bruges imellem fagpersoner, som har samme erfaringer. Videnssproget kendetegnes ved at det bl.a. er upersonligt, objektivt og abstrakt. Det er uhensigtsmæssigt at bruge videnssprog i kommunikation mellem sundhedsvæsnet og patienterne. Erfaringssprog er derimod vores almindelige hverdagssprog. Altså et fælles sprog. Patientinformation bør derfor primært skrives i erfaringssprog, da det er det sprog patienterne behersker og forstår. Erfaringssproget er kendetegnet ved, at det bl.a. er personligt, dynamisk, analytisk og subjektivt. Et andet væsentligt problem i formidling af information, er at det opleves ud fra to perspektiver: behandlerperspektivet og patientperspektivet. Da disse to perspektiver er vidt forskellige, vil der opstå store barrierer, som kan forhindre en vellykket kommunikation. Vi har afgrænset os til tre af disse barrierer: Videns-, sprog- og forståelsesbarrieren. Vidensbarrieren: Forhindringerne ved denne barriere består i, at behandlerne har en stor og ofte specialiseret viden. Denne viden skal formidles til patienter, som formodentlig har en ringe eller slet ingen faglig viden. Dette forudsætter at formidlingen af informationen ikke kun er faglig forsvarlig, men relevant for patienterne og tilpasset deres faglige forudsætninger. Sprogbarrieren: Denne barriere består i at behandlerne, på baggrund af deres faglige uddannelse, har et andet sprog end patienten. En stor faglig viden er nytteløs, hvis man ikke formor at formidle det i et sprog som patienten forstår. Det gælder derfor om at skrive informationen i et sprog, som er umiddelbart tilgængelig for patienterne. Side 17 af 58

21 Forståelsesbarrieren: Denne forhindring består i at gøre den faglige viden sproglig tilgængelig for patienterne, da de ikke altid kan tilegne sig og forstå det. Det kan det som regel først i det øjeblik patienten kan passe det ind i sine egne forståelsesrammer og egen virkelighed. Her gælder det om, dels at komme med forklaringer og dels at konkretisere og relatere informationen til patienternes situation Sprog, struktur og indhold I det næste vil vi gennemgå begreber, som kan medvirke til at forstærke eller mindske de ovenstående barrierer og som vi vil tage udgangspunkt i, i tekstanalysen. For at overskueliggøre teorien har vi inddelt den i tre kategorier: sprog, struktur og indhold. Denne inddeling vil vi bibeholde igennem hele projektet. Sprog Passiv/aktiv: Udsagnsordene har på dansk to former den aktive og den passive form. Bruges den passive form, lader man det handlende objekt forsvinde ud af teksten, hvilket gør denne upersonlig. Samtidig er passiverne uhensigtsmæssige, da de ofte gør teksten uforståelig og det kan føre til misforståelser. Det kan også give en opfattelse af en samlebåndsfabrik. Eks.: Passiv form: Undersøgelsen udføres (af radiografen) Aktiv form: Radiografen udfører undersøgelsen Aktiver har den modsatte effekt, og gør teksten mere forståeligt og personlig, og det minimerer chancen for misforståelser. Sætningsord: Sætningsord er navneord der er dannet af udsagnsord, hvor der ud fra aktive handlinger dannes abstrakte begreber. Sætningsord bruges ofte i videnssprog, og bør ikke bruges i patientinformation. Teksten bliver upersonlige fordi de handlende subjekter forsvinder. Mange sætningsord gør teksten kompakt og svær at læse. Eks.: blodprøvetagning tage blodprøve medicinindtagelse tage medicin Side 18 af 58

22 Sammenskrivninger: Sammenskrivningerne er især sammensatte navneord, som ofte bruges i videnssprog. Sammenskrivningerne kan være svære at læse, og overskue da de er lange, og det kan belaste forståelsen. Eks.: transportgodtgørelse kontrolblodprøvetagning For at fremme forståelsen og gøre teksten mere overskuelig for læseren bør man ikke bruge flere end 2-3 ord i sammenskrivninger. Den lange tillægsform: Et karakteristisk træk ved videnssproget er, at der er hyppigt brug af den lange tillægsform af udsagnsordene. Eks.: sengeliggende patienter = patienter der ligger i sengen henvisende læge = lægen der henviser Ved denne form kommer man ufrivilligt til at omtale patienten i 3. person i stedet for i 2. person. Dette kan forstyrre læsningen. Fagsprog/fagord: I patientinformation er det centrale problem ofte fagsprog. Ved brug af for mange fagord og andre fremmedord besværliggøres forståelsen. Eks.: CT-scanning, kontrast Det kan være svært at undgå nogle fagord. Bruges de, bør ordet kort forklares på en måde så patienten forstår det. Man kan eksempelvis anvende parenteser. Man skal dog være opmærksom på hvilket ord man sætter i parentes. Det bør altid skrives sådan at det danske ord/forklaringen står først og fagordet i parentes bagefter. Hvis det danske ord sættes i parentes signalere man, at det er lægelatinen der er det korrekte, og patientens eget sprog er mindreværdigt. Man bør gøre således: Eks.: Blindtarm (Appendix) Side 19 af 58

23 Generelle og abstrakte vendinger: Vores sprog er bygget op på en skala, fra det specifikke til det generelle, og det konkrete til det abstrakte. Derfor er det en forudsætning, at man kan afkode de abstrakte begreber for at forstå en tekst. Dette kan skabe problemer for patienterne, da de ikke har de samme konkrete forestillinger om abstrakte begreber, inden for sundhedsvæsnet, som sundhedspersonalet vil have. Derfor kan generelle og abstrakte vendinger påvirke forståelsesbarrieren negativt. Eks.: Under tiden påvises tilstande, som ikke giver anledning til egentlige sygdomme eller misdannelser, men som kan medføre lettere funktionsforstyrrelser hos barnet. Her kan der opstå spørgsmål om, hvad det abstrakte udtryk lettere funktionsforstyrrelser dækker over, i forhold til egentlige sygdomme eller misdannelser. Der er utallige fortolkninger såsom allergi, lav intelligenskvotient, farveblind, skæv næse osv. Alle disse fortolkninger kan give problemer. Det kan gøre det svært for patienten at tage stilling til vigtige beslutninger, hvis der opstår for mange spørgsmål og tvivl. Forklaringer på ord hvor det er påkrævet: Det er ikke umiddelbart nok at læse og forstå sproget, vi må også forstå på et dybere niveau. Derfor er forklaringer vigtige for forståelsesbarrieren. Nogle påstande i patientinformation kan få patienterne til at stille sig undrene, og derfor bør en påstand efterfølges af en forklaring. Eks.: Du skal faste og må derfor ikke spise, drikke eller ryge At man ikke må spise og drikke når man skal faste, er logisk for de fleste patienter og behøver derfor ingen forklaring. Derimod vil mange nok stille spørgsmålstegn ved, at man heller ikke må ryge, da det ikke virker logisk, så derfor bør dette forklares. På grund af de manglende forklaringer, kan patienten blive usikker på hvad det er der skal ske. Mennesker er mest trygge, når vi får svar på vores spørgsmål. Det er dog ikke meningen at skrive en lang dybdegående forklaring, blot at forklaringen skal være relevant for patienten. Lange og snørklede sætninger: Er der lange sætninger, kan forståelsen for sætningen let mistes, da det kan være svært at læse og forstå. Derfor bør der i informationsmateriale ikke være sparet på punktummer. En tommelfingerregel siger at en sætning i patientinformation, ikke bør være længere end Side 20 af 58

24 ord i gennemsnittet, og nødig over 25 ord. På den anden side, skal der heller ikke være punktum hver gang man har et grundled og et udsagnsord, da det vil give en hakket læserytme. Forbindelsesord: For forståelsen af teksten, er det vigtigt at signalere til læseren, ved hjælp at forbindelsesord, hvordan sætningerne hænger sammen. Her et eks. hvor der kunne være brug for forbindelsesord: Lokalbedøvelse indsprøjtes omkring pulsåren i lysken. Det kan give kortvarig spænding i huden. Det gør ikke ondt. Det samme eks., nu med tilføjet forbindelsesord: Lokalbedøvelse indsprøjtes omkring pulsåren i lysken. Det kan give kortvarig spænding i huden, men det gør ikke ondt. Lix-tal For at bestemme om en tekst er let eller svær at læse anvendes lix. Lix er en forkortelse for læsbarhedsindex og beregnes ved at tælle antal ord, antal lange ord og antallet af sætninger i en tekst. Lange ord defineres som ord på 7 bogstaver og derover. Hvis teksten er meget lang kan man udvælge et repræsentativt afsnit til at beregne ud fra. Som tommelfingerregel skal man i patientmateriale have en lix på omkring 40. Formlen til udregning af lix: Side 21 af 58

25 Skalaen for Lix Lix op til 24: Lix 25-34: Lix 35-44: Lix 45-54: Lix 55 og derover: Meget let Let Middel Svær Meget svær Tabel 2: Lix opdelt i sværhedsgrader Der er andre ting som har indflydelse på tekstens sværhedsgrad. Lix giver kun et præg om teksten er forståelige. Hvis lix ligger langt fra de anbefalede 40 i patientmateriale bør man overveje at vælge andre formuleringer. Struktur Perspektiv: Det er vigtigt at patienten kan identificere sig med teksten. For at kunne det og opleve teksten som relevant skal teksten være skrevet i 2. person. Eks.: hvis du er forhindret... har du yderlige spørgsmål... Det virker nærværende da det er skrevet direkte til patienten. Samtidig virker det mindre som et standardbrev. I patientinformation er der en tilbøjelighed til at skrive ud fra behandlerens synspunkt, hvilket gør at informationen bliver skrevet i 3. person. Eks.: dette kan give en... disse tabletter må først indtages... Det sker ofte at man kommer til at skifte mellem perspektiverne uden at det er bevidst. Side 22 af 58

26 Tekstens disposition, den røde tråd Når man formidler information til patienten, er det vigtigt at udvælge og prioritere sin viden i forhold til deres behov og erfaringer. Med andre ord, så skal informationen præsenteres i en logisk og relevant rækkefølge. Der er forskellige principper man kan bruge, når man disponerer sin tekst: kronologi, væsentlighed, og indeks. Kronologi er hvor informationen bliver beskrevet i rækkefølge efter tid. Den bliver typisk brugt ved et indlæggelses- eller operationsforløb, hvor emnerne bliver disponeret i kronologisk rækkefølge fra indlæggelsen, forberedelse, operation til opvågning og endelig udskrivelse. Væsentlighed er når teksten bliver disponeret ud fra hvad der er mest væsentligt for patienten. Dette står først, derefter det næstmest væsentlige osv. Et eks. kan være en afdelings velkomstpjece, hvor der bliver informeret om besøgstider, spisetider, rygning, hviletider osv. Alt efter hvad der menes er vigtigst for patienten. Ved indeks-princippet lader man patienten afgøre selv, hvad der er vigtigst, ved at opstille informationen efter alfabetet. Dermed kan patienten selv slå op under relevante stikord. Dette kan være en fordel, hvis der er tale om en større tekst med mange informationer. Billeder og illustrationer: Billeder og illustrationer kan være en god ide, og kan bruges til at beskrive, forklare eller instruere. Man skal dog altid sørge for at forbinde billederne med tekst ellers kan de forvirre. Det kan eksempelvis gøres ved at anbringe billedet, hvor det hører hjemme, henvise til det med tal, eller forsyne det med selvstændigt forklarende billedtekst. Det er samtidig vigtigt at billederne er relevante i forhold til tekstens indhold. Indhold Mængden af tekst: Når man kigger på det overordnede indhold i patientmateriale, er der som regel flere hensyn på spil, og de ligger ikke altid op til det samme indhold: Hvad har målgruppen behov for at vide? Hvad siger loven de skal have at vide? Hvad mener fagpersonen de bør vide? Alt dette Side 23 af 58