Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Transkript

1

2

3

4 Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: A Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: Dato: Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende er et kommissorium for udarbejdelse af en integrationspolitik for Rebild Kommune. Baggrund I de sidste par år har Rebild Kommune modtaget flere flygtninge end tidligere. Antallet af flygtninge, som Rebild Kommune er forpligtet til at modtage, forventes yderligere at stige de kommende år. Det har bl.a. medført et øget fokus på integrationsområdet i Rebild Kommune. På baggrund af ovenstående besluttede Byrådet den 30. april 2015, at der skal udarbejdes et forslag til en integrationspolitik for Rebild Kommune. Der skal endvidere indgå forslag om nedsættelse af et integrationsråd i forslaget. Formål Hovedformålet med integrationspolitikken er at tydeliggøre Rebild Kommunes visioner og mål for integrationsindsatsen og dermed skabe et fælles grundlag for samarbejde, koordinering og retning for arbejdet. Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Rebild Kommunes Vision 2025 om: Et sundt liv i en sund kommune. I 2025 er vi fortsat Nordjyllands sundeste kommune. Vi danner rammen om et sundt, trygt og sammenhængende liv for alle med plads til både aktive oplevelser og fordybelse. Vi har mod og økonomi til at eksperimentere og prøve nyt det er med til at sikre en positiv udvikling. Udover visionen skal integrationspolitikken også ses i sammenhæng med kommunes øvrige politikker og strategier fx Rebild Kommunes Sammenhængende børn - og ungepolitik, Frivilligpolitik, Sundhedspolitik, Fælles Skole- og Dagtilbudspolitik, Folkeoplysningspolitik, Handicappolitik og Mødet med borgerne. Visionen og politikkerne omfatter alle kommunes borgere og dermed også borgere med anden etnisk baggrund. Udarbejdelsen af en særskilt integrationspolitik skal ses som et ønske om at styrke integrationsindsatsen, som er kompleks, tværfaglig og involverer mange forskellige aktører. Side 1 af 6

5 Integrationspolitikken udarbejdes og formuleres ud fra en helhedsorienteret tilgang til kommunens tre roller i forhold til borgerne: Kommunen er udøvende myndighed i forhold til lovgivningen ikke kun på de enkelte forvaltningsområder (integration, beskæftigelse, familie, skole, fritid mv.), men også på tværs af forvaltningsområder Kommunen er en servicevirksomhed med kvalitetsstandarder i forhold til serviceydelser (fx inden for sprogundervisning og plejesektoren) og kommunikation til borgerne (fx via borgerservice og biblioteker) Kommunen som arbejdsgiver med en bred personalesammensætning. Målgruppe Det foreslås, at Arbejdsmarkedsudvalget fastlægger hvilken målgruppe integrationspolitikken for Rebild Kommune skal omhandle: 1. Flygtninge, herunder familiesammenførte, der kommer til Rebild Kommune og primært inden for de første tre år, hvor kommunen er forpligtet til at iværksætte et integrationsprogram for de nyankomne. 2. Eller om integrationspolitikken skal omhandle en bredere målgruppe og have en længere tidshorisont dvs. en integrationspolitik, der omhandler flygtninge, indvandrere og efterkommere og rækker udover de tre år. Projektorganisering En helhedsorienteret integrationsindsats kræver en bred involvering af alle relevante aktører. For at sikre en tværfaglig tilgang og bred opbakning til integrationspolitikken foreslås at der nedsættes nedenstående projektorganisation. Arbejdsmarkedsudvalg Økonomiudvalg Byråd Styregruppe Projektgruppe Referencegrupper Side 2 af 6

6 STYREGRUPPEN STYREGRUPPEN SKAL Anne Krøjer, Direktør (projektejer) Sikre de nødvendige ressourcer til projektet. Ulrik Andersen, Direktør Susanne Nielsen, Arbejdsmarkedschef Charlotte Grøn Andersen, Projektleder, Fællescenter HR og Udvikling Drøfter og træffer overordnede beslutninger for at sikre projektets fremdrift og retning. Bidrage med koordinering og forankring på tværs i organisationen og politisk. Arbejdsmarkedschefen fungerer som projektlederens primære sparringspartner. Arbejdsmarkedschefen refererer til projektejer. PROJEKTGRUPPEN (brutto) PROJEKTGRUPPEN SKAL * Charlotte Grøn Andersen, Fællescenter HR og Udvikling (Projektleder) Eva Otte Johansen, Center Arbejdsmarked Udfører arbejdet i projektet. Bidrage med viden for at understøtte projektets fremdrift. Pernille Bay Pedersen, Fællescenter Sekretariat Marian Alberg, Center Arbejdsmarked Inge Kjær Andersen, Center Sundhed Tina Lauritsen Rasmussen, Center Kultur og Fritid Helle Grynderup, Center Børn og Unge Lili Lindstrøm Madsen, Center Pleje og Omsorg X, Center Familie og Handicap Andrea Fernanda Jimenez Ravn-Christensen, Praktikant i Center Arbejdsmarked (delvis) REFERENCEGRUPPER (mulige) Bidrage aktivt til, at sikre projektets mål og succeskriterier nås. Projektgruppens bemanding tilpasses projektets 5 faser jf. proces- og tidsplan. Projektlederen skal Sikre projektets fremdrift i alle projektets faser. Sikre at projektets mål og succeskriterier nås. Rapporterer til styregruppen. Bindeled mellem styregruppe og referencegrupper. REFERENCEGRUPPER SKAL Strategisk ledergruppe Være ambassadører for projektet. Det lokale arbejdsmarkedsråd Give accept af resultat og fremgangsmåde. Frivilligråd Erhvervsudviklingsråd Landsbyrådet Ældreråd Ungeråd Handicapråd Fritidsrådet Bidrage med viden og faglig kvalitetssikring af projektet. Referencegrupperne består af en række væsentlige interessenter. Referencegrupperne har ikke beslutningskompetence. * Som et led i den tværfaglige projektgruppens arbejde udarbejdes bl.a. en interessentanalyse, en plan for kommunikation og forslag til form og indhold til en fælles temadag, som foreslås afviklet i efteråret Side 3 af 6

7 Proces - og tidsplan Følgende er et forslag til procesplan for udarbejdelse af Integrationspolitikken. Processen kan overordnet deles i følgende 5 faser: 1. Planlægning af proces og igangsætning 2. Gennemførelse Udarbejdelse af forslag til politik 3. Offentlig høring af forslaget 4. Færdiggørelse og vedtagelse af den endelige politik 5. Udmøntning af politik og evaluering. Proces for udarbejdelse af Integrationspolitikken er skitseret i nedenstående: Jun Aug -15 Sep -15 Okt -15 Nov -15 Dec -15 Juli- Jan- 16 Feb -16 Mar -16 Apr -16 Maj -16 >20 17 Fase 1 Planlægning af proces og igangsætning Fase 2 Gennemførelse- Udarbejdelse af forslag til politik Fase 3 Offentlig høring af forslaget Fase 4 Færdiggørelse og vedtagelse af den endelige politik Fase 5 Udmøntning af politik og evaluering Fase 1 Planlægning af proces og igangsætning 2. juni 2015 Opstart Møde med arbejdsmarkedschef: Forventningsafstemning vedr. rammer, udkast til procesplan + forslag om nedsættelse af tværfaglig projektgruppe og styregruppe. 19. juni Forslag til kommissorium, herunder procesplan forelægges til godkendelse i styregruppen for integration Side 4 af 6

8 6.august August August September Forslag til kommissorium, herunder procesplan forelægges til orientering i Strategisk ledergruppe Forslag til kommissorium, herunder procesplan til politisk behandling Arbejdsmarkedsudvalget (AMU) 10.aug, Økonomiudvalget (ØK) 19.aug og Byrådet 27. aug. Nedsættelse af en intern tværfaglig projektgruppe Kick-off møde og igangsætning af projektarbejdet. Projektgruppen udarbejder bl.a. en interessentanalyse og en plan for kommunikation. Orientering i relevante lokale råd + MED (lokale samarbejdsudvalg) Orientering til bl.a. Det lokale Arbejdsmarkedsråd, Frivilligrådet om igangsætning af arbejdet. Fase 2 Gennemførelse Udarbejdelse af forslag til politik September November Planlægning af temadag Projektgruppen udarbejder forslag til overordnede mål og centrale temaer til temadagen, som forelægges til politisk behandling i Arbejdsmarkedsudvalget (21.sep). Afholdelse af temadag input til Rebild Kommunes kommende integrationspolitik Input til integrationspolitikken med udgangspunkt i de overordnede mål og centrale temaer, som fastlægges af Arbejdsmarkedsudvalget (sep). Deltagere: Politikere (byrådet), ledere, flygtninge repræsentanter, medarbejdere, lokale råd, erhverv, samarbejdspartner m.fl. Evt. pressen inviteres. En bred og tværfaglig interessentinddragelse. Temadagen faciliteres af Integrationsnet. November December Januar ½ dags arbejdsworkshop for projektgruppen Udarbejdelse af første udkast til politik. Forslag til integrationspolitik forelægges til godkendelse i styregruppen Forslag til integrationspolitik til politisk behandling Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Fase 3 - Offentlig høring af forslaget Februar Offentlig høring i 4 uger Herunder høring i lokale råd + MED Fase 4 - Færdiggørelse og vedtagelse af den endelige politik Marts Marts Behandling af høringssvar Den endelige politik forelæggelse til godkendelse i styregruppen Side 5 af 6

9 April Den endelige politik til politisk godkendelse Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet + orientering i lokale råd + MED. Fase 5 - Udmøntning af politik og evaluering Maj Maj -> Januar 2017 Offentliggørelse Udmøntning af politikken Evaluering Kommunikation For at sikre en bred opbakning til integrationspolitikken er der lagt op til inddragelse af mange eksterne interessenter. Desuden sendes forslag til politikken i offentlig høring. Projektgruppen udarbejder en plan for kommunikation, herunder hvor ofte og hvordan der skal kommunikeres med interessenterne. Økonomi For at kunne gennemføre overstående proces skal der afsættes et budget til bl.a. afholdelse af temadag. Den nedsatte projektgruppe, som foreslås nedsat, vil arbejde videre med kommissoriet, herunder budget. Følgende er et groft skøn over udgifter: Afholdelse af temadag med ekstern konsulent (Integrationsnet) omkring kr. + ekstern mødeafholdelse med ca deltagere omkring kr. Kommunikation, herunder annonce skønnes til ca kr. 1 ½ dags arbejdsworkshop for projektgruppen omkring kr. Side 6 af 6

10 INVITATION TEMAMØDE Morten Albæk Innovation anno 2016 Mean-management Et nyt banebrydende foredrag, af Morten Albæk, om nødvendigheden af at skabe meningsfuldhed i sin organisation for at skabe effektivitet, fremdrift og forandring. Det er din organisation der skal skabe fremtidens innovation. En ny og markant dagsorden er sat i en tid hvor der mere end nogensinde er brug for mennesker der tænker anderledes og kreativt. Og det er jo sjældent, som Einstein udtrykte sig, at de nye løsninger skabes af dem, der skabte problemerne! Der er brug for at der tænkes helt nyt. Kom og hør hvordan MEKOPRINT arbejder med Innovation og lad ligeså Morten Albæk inspirere dig og din organisation. Rebild TID OG STED: Onsdag den 16. september 2015, kl Mekoprint A/S, Hermesvej 4, 9530 Støvring Tilmeld dig på: businessrebild@rebild.dk senest den 11. september 2015 Der er begrænset antal pladser, så efter først til mølle princippet. Tilmelding er gratis, dog er der no show fee på 250,- kr. grundet forplejning. PROGRAM: Kl Velkomst v/arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen og erhvervs- og turistchef Anders Stryhn. Kl Mekoprint oplæg v/ceo Anders Kold. Kl Innovation - Mean Management v/morten Albæk. Kl Tapas anretning /Networking/Stande b.la. Jobcenter Væksthus Nordjylland Business Rebild Huset Venture Nordjylland. Kl Afslutning. BUSINESS REBILD VÆKST & UDVIKLING

11 Kontanthjælp: Mål pr. md. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total 5-26 uger: uger: Over 52 uger: Udbetalingen: Total: Uddannelseshjælp: Mål pr. md. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total 5-26 uger: uger: Over 52 uger: Vend i døren: Total: Ressourceforløbsydelse Mål pr. md. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total Afgang: A-DP Unge: Mål for 2014 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total 5-26 uger: uger: Over 52 uger: Total: Sygedagpenge: Mål pr. md. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total 5-26 uger: uger: Over 52 uger: Total:

12 Jobafklaring Mål pr. md. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total uger: Over 52 uger: Total: Ledighedsydelse: Mål pr. md. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total Aktiv Indsats: Heraf til arbejde: Jobindsats: Mål pr. md. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total Ophør DP og ARMY Total: Virksomhedsservice: Mål pr. md. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total Guld: Sølv: Bronze: Ingen: Total:

13 Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning valgt at sætte fokus på sygedagpenge, hvor der ses en afvigelse i forhold til budgettet. Nedenfor gives en status i forhold til historik og udvikling. Udvikling i Rebild Kommune 450 Udvikling sygedagpenge uger 9-26 uger: uger: uger: Over 52 uger: Jobafklaring: Kilde: Ugens tal - gennemsnit Ovenstående viser udvikling i antallet pr. år fordelt på varighed. For 2015 er det gennemsnittet fra uge Årsagen til faldet i antallet af sager fra 0 8 uger er, at der i 2012 blev indført en arbejdsgiverperiode på 4 uger, hvilket betyder at arbejdsgiver som udgangspunkt skal betale de første 4 uger af sygeperioden, hvis den sygemeldte er i et lønforhold. I 2011 var der gennemsnitligt 398, der modtog sygedagpenge. I 2015 er der gennemsnitligt 384, der modtager sygedagpenge og jobafklaring fordelt på 311 på sygedagpenge og 73 på jobafklaring. Den primære udvikling over årene er, at der er færre på sygedagpenge med under 52 uger. Dertil kommer at målgruppen er udvidet med borgere på jobafklaring, der udgør 19 % af hele målgruppen i Det forventes af denne gruppe fortsat vil være stigende, da sygedagpengereformen på nuværende tidspunkt ikke er fuldt implementeret.

14 Udvikling i fuldtidspersoner Sygedagpenge A-dagpenge Kilde: Jobindsats.dk Der er foretaget en sammenligning i udviklingen af borgere på sygedagpenge mod antallet af ledige på a- dagpenge målt i brutto ledigheden. Der er ikke medtaget borgere, der fra 2014 overgik til jobafklaring. Udviklingen på sygedagpenge har været rimelig stabil over årene modsat a-dagpenge hvor der har været større udsving. I 2013 var der færrest på sygepenge med 413 fuldtidspersoner mod 487 fuldtidspersoner på a-dagpenge, en forskel på 74 personer. I 2008 var der færrest på a-dagpenge med 266 fuldtidspersoner, her var der 468 fuldtidspersoner på sygedagpenge, en forskel på 202 personer. I 2008 var året med flest på sygedagpenge. Ud fra ovenstående kan det for Rebild Kommune konkluderes, at der ved lav arbejdsløshed synes at være relativt flere på sygedagpenge. Der er ved høj arbejdsløshed ikke tilsvarende færre på sygedagpenge.

15 Status før sygedagepengeforløb - fuldtidspersoner Lønmodtagere Selvstændige Fleksjob Ledige Kilde: Jobindsats 2008 hvor der var det laveste antal fuldtidspersoner på dagpenge, var også det år, hvor flest sygemeldinger kom fra lønmodtagere. Andelen var på 73 % af alle sygemeldinger i I 2010 hvor der var det højeste antal fuldtidspersoner på dagpenge, var andelen af sygemeldte lønmodtagere på 61 % af alle sygemeldinger på sygedagpenge. I 2012 var der i perioden flest sygemeldte, som kom fra ledighed. Af de samlede sygemeldinger kom 28 % fra a-dagpenge og 60 % fra at være lønmodtagere. Forlængelse af sygedagpenge i Rebild Kommune Der er foretaget sammenligning mellem antallet af sager over 52 uger for uge 21 i 2014 og uge 21 i Forlængelsesårsagerne er dog ikke fuldt ud sammenlignelige, idet der med sygedagpengereformen blev flere i målgrupperne for forlængelse pga. henholdsvis livstruende sygdom og behandling. Forlængelsesårsag: Uge 21 Uge Iværksættelse af revalidering eller praktik, skønnes at føre til raskmelding 5 4 Iværksættelse af tilbud til afklaring af arbejdsevne, skønnes at føre til raskmelding Afventer eller er i behandling 19 9 Sagen skal på rehabmøde til vurdering 0 6 Livstruende sygdom 7 6 Arbejdsskade: 17 5 Har ansøgt om førtidspension 1 2

16 I alt: Der er 26 flere der har en varighed over 52 uger i uge 21 i 2015, end der var for samme uge i De primære årsager er, at borgerne afventer eller er i behandling og at der er behov for iværksættelse af tilbud med henblik på afklaring af arbejdsevnen. Derudover er der en markant stigning i antallet af borgere, der er sygemeldt grundet arbejdsskade. Rebild Kommune sammenlignet med klyngen og Nordjylland I de næste målinger er udviklingen i Rebild Kommune sammenlignet med gennemsnittet i klyngen og de øvrige kommuner i Region Nordjylland. På sygedagpenge området er Rebild Kommune i klynge med 20 andre kommuner: Favrskov Greve Gribskov Helsingør Herning Holbæk Horsens Hvidovre Ikast / Brande Ishøj Kolding Odder Samsø Silkeborg Solrød Struer Svendborg Syddjurs Vejle Ærø

17 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Rebild Klyngen Nordjylland 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: Jobindsats Antallet af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken lå i hele perioden i Rebild Kommune under niveauet i klyngen og i Nordjylland. Der er dog sket et større fald i Nordjylland fra 2011 end i Rebild Kommune.

18 Andel over 26 uger ift. alle sygedagpengeforløb 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Rebild Klyngen Nordjylland 5,0 0,0 Apr 2015 Mar 2015 Feb 2015 Jan 2015 Dec 2014 Nov 2014 Okt 2014 Sep 2014 Aug 2014 Jul 2014 Jun 2014 Maj 2014 Apr 2014 Mar 2014 Feb 2014 Jan 2014 Kilde: Jobindsats Udviklingen i sager med varighed over 26 uger har i Rebild Kommune, klyngen og i Nordjylland været stigende siden januar 2015, hvilket var en forventet følge af sygedagpengereformen. I juli 2014 var den største procentvise andel af sygemeldte over 26 ugers varighed. Rebild lå på 29,2 %, mens klyngen og Nordjylland lå på 31,2 %. Ved udgangen af april 2015 var andelen i Rebild på 23,8 % mod Nordjylland på 28,6 % og klyngen på 26,9 %. I hele perioden ligger Rebild niveauet under både Klyngen og Nordjylland.

19 Måltal i Rebild Kommune: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udvikling i måltal 5% 3% 5% 3% 3% 14% 13% 17% 18% 2% 12% 8% 2% 2% 1% 2% 22% 16% 21% 20% 55% 58% 46% 51% Raskmeldt til arbejde: Raskmeldt til A-kasse: Fraflyttet: Partshøring: Anden ydelse: Andet: Opgørelsen for 2015 er på baggrund af de første 24 uger af I 2015 er der flest der blev raskmeldt til arbejde, svarende til 58 % af alle raskmeldinger og færrest til A- kassen svarende til 16 % af alle raskmeldinger. Der er for 2015 sat mål på at der skal afsluttes gennemsnitligt 30 sager pr. måned. Til og med maj 2015 er der afsluttet 51 sager pr. måned.

20 Kommunenotat Rebild 2015

21 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Rebild kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Rebild Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Rebild Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Rebild Kommune. Fremskrevet Befolkningen efter alder i 2010, 2015 og fremskrevet til Rebild Kommune stiger befolkningstallet i Rebild Kommune. Fordeles befolkningen i tre aldersgrupper, er det dog tydeligt, at de over 66-årige, står ,0% 57,6% 56,5% 53,5% 50,3% for en stor stigning, mens der er et fald i aldersgruppen årige. Endvidere er der en lille stigning i aldersgruppen 0-18 årige. I alt betyder dette at befolkningstallet stiger. Fra 2015 til 2040 forventes Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 der at ske en stigning i aldersgrupperne for de over 66- årige og de 0-18 årige, mens der forventes et fald i aldersgruppen med de årige. Blandt de 0-18 årige forventes en stigning på 3,6 pct.. Blandt de årige forventes der et fald på 8 pct.. Aldersgruppen over 66 år forventes at stige med hele 52,1 pct., fra personer i 2015 til personer i I alt forventes andelen af de årige at falde fra 57,6 pct. af befolkningen til at udgøre 50,3 pct. Arbejdsmarkedet Den største branche i Rebild Kommune er privat service, der dækker over alt fra rengøring til kontor. 33 pct. af de der er beskæftigede i Rebild Brancher fordelt på hovedområder, 2013, Rebild Kommune og Region Nordjylland Kommune er beskæftiget inden for 40% privat service, det er en lidt mindre 35% 37% 38% 30% 33% andel end hele regionen. Ligeledes er 31% 25% 31 pct. beskæftiget inden for offentlig 20% service, der dækker over brancher 15% 16% inden for sundhed, politi, undervisning 14% 10% 11% 9% mv. Hvilket også er en mindre andel 5% 5% 6% 1% 1% end resten af regionen. 0% Land- og skovbrug, fiskeri og råstofindv. Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS301 Forsyning og renovation Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Rebild Region Nordjylland 16 pct. af de beskæftigede er beskæftiget inden industri, dette er lidt 2

22 mere end for resten af regionen. 11 pct. af de beskæftigede er indenfor land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvending, mod 5 pct. i resten af Nordjylland. Endvidere har Rebild Kommune 9 pct. af de beskæftigede indenfor bygge og anlæg, mod 6 pct. i resten af regionen. Færre arbejdspladser de seneste år I 2013, var der arbejdspladser i Rebild Kommune. Siden 2008 er der sket et fald på arbejdspladser, svarende til 10 pct.. Faldet er især sket inden for industri, information og kommunikation samt bygge- og anlæg hvorimod ejendomshandel og udlejning står for en stigning i antal arbejdspladser. Antal arbejdspladser i Rebild fordelt på brancher fra 2008 til Antal arbejdspladser Udvikling Rebild Antal Pct. Nordjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Det største procentvise fald er inden for Information og kommunikation, Industri står for det største fald i antal arbejdspladser. Sammenlignet med Nordjylland ligger udviklingen rimeligt på niveau med nedgangen i antal arbejdspladser, bortset fra information og kommunikation der falder med 32 pct. mod en gennemsnitlig stigning på 3 pct., der er dog flere brancher der udvikler sig marginalt skævt i forhold til regionen, for en del er det dog gældende at forskellen i udviklingen er mellem 2 og 5 pct.. Høj grad af pendling I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 57 pct. af de beskæftigede med bopæl i Rebild Kommune arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne Information og kommunikation, Finansiering mv. samt industri. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Rebild fordelt på brancher Rebild Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 64% Bygge og anlæg % 56% Handel og transport mv % 57% Information og kommunikation % 81% Finansiering og forsikring % 74% Ejendomshandel og udlejning % 51% Erhvervsservice % 53% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 61% Kultur, fritid og anden service % 51% Uoplyst aktivitet % 18% I alt % 57% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af 3

23 Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Rebild Kommune, der er indpendlere. Det svarer til, at 42 pct. af arbejdspladserne i Rebild Kommune er besat med indpendlere. De højeste andele findes indenfor brancherne industri, bygge og anlæg, samt information og kommunikation hvor henholdsvis 57 pct., 50 pct. og 49 pct. af de beskæftigede er indpendlere. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen steg frem mod 2008 og faldt frem til 2009, hvorefter det stagnerede. Denne tendens er både gældende blandt de beskæftigede med bopæl i Rebild Kommune samt de der arbejder i Rebild Kommune. Som tidligere nævnt om forholdet mellem ind-og udpendlere er det knap 50 pct. flere der bor i kommunen og arbejder i en anden kommune end der arbejder i Rebild Kommune og bor i en anden kommune. Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl Rebild Beskæftigede med bopæl i Rebild Beskæftigede med arbejdssted i Rebild Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS301, RASB1 og RAS302 Beskæftigelsen var som sagt på sit højeste i 2008 og er siden faldet med personer for de der har arbejdssted i kommunen, hvilket svarer til et fald på ca. 10,2 pct. Beskæftigelsen for de der har bopæl i kommunen er faldet med 982 personer hvilket svarer til et fald på ca. 6,4 pct.. Faldende ledighed 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Fuldtidsledige (forløbige), Jan Apr. 2015, Rebild Kommune og Region Nordjylland 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M04 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP01 Region Nordjylland Rebild I april 2015 var der 516 ledige i Rebild Kommune, svarende til en ledighed på 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Til sammenligning er ledighedsprocenten i Nordjylland på 5,3 pct. Sammenlignet med april 2014, var ledighedsprocenten på 3,8 pct. Ledigheden er således faldet med 0,1 pct. det seneste år. Til sammenligning er ledigheden det samme i resten af Nordjylland. Det skal nævnes at der fortsat er udsving i løbet af året. Antal ledige fordelt på a-kasser i Rebild i april 2014 og april Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i Rebilde Kommune er i april 2015 medlemmer af 3F med 132 fuldtidsledige hvor ledighedsprocenten er Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF01 Apr 2014 Apr 2015

24 7,4 pct., næststørste gruppe er medlemmer af Krifa med 68 fuldtidsledige svarende til ledighedsprocenten er 6,1 pct.. Mange a-kasser i Rebild Kommune har relativt få ledige og mange har et lavt ledighedsniveau. Laveste niveau har Lærere (DLF-A)med en ledighedsprocent på 0,6 pct. Gruppen af ikke-forsikrede i Rebild Kommune omfatter i alt 48 fuldtidsledige. Antallet er det seneste år steget fra 45 fuldtidsledige i april Langtidsledighed Der er siden januar 2013 sket et fald i langtidsledigheden både i Rebild Kommune og Region Nordjylland. Udvikling i langtidsledighed Jan Dec Rebild Kommune og Region Nordjylland Rebild Nordjylland Rebild Nordjylland Kilde: jobindsats.dk 23 pct. Der er i perioden sket et fald på 36 pct. i Rebild Kommune, tilsvarende er der i resten af Nordjylland sket et fald på 26 pct. Faldet i langtidsledige er sket blandt alle aldersgrupper. Største fald er sket blandt de årige med et fald på 100 pct., der er blandt de årige og de årige også sket relativt høje fald med henholdsvis, 46 og 44 pct.. Mindste fald er sket blandt de årige med et fald på 11 pct. af de langtidsledige er i aldersgruppen år, 49 pct. i aldersgruppen år og 39 pct. er 50 år eller derover. Rebild Kommune har en lidt større andel blandt de over 50 årige end i resten af Nordjylland og færre blandt de årige. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Det der kendetegner arbejdsstyrken i Rebild Kommune er et jævnt Udviklingen i arbejdsstyrken, , Rebild Kommune fald i dennes udvikling fra personer i til personer i Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, RAS201 Arbejdsstyrken 5

25 Der skabes stadig jobs Jobomsætning beskriver en situation hvor en person har modtaget løn fra en virksomhed i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 25 pct. månedligt Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan Feb Rebild Kommune Figuren viser, at jobomsætningen er stort set uændret igennem hele perioden. Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving der er i brancherne i kommunen, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren Jan 2012 Feb 2012 Mar 2012 Apr 2012 Maj 2012 Jun 2012 Jul 2012 Aug 2012 Sep 2012 Okt 2012 Nov 2012 Dec 2012 Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Kilde: jobindsats.dk Jobomsætning Stillinger på Jobnet 6

26 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står Rebild Kommune med et fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper, bl.a. har Rebild Kommune en forholdsvis stor andel af kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesydelsesmodtagere der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen, er det vigtigt, at den arbejdskraft der kommer ind på arbejdsmarkedet i fremtiden får en stabil tilknytning på arbejdsmarkedet. Fald i personer på offentlig ydelse det seneste år Fra december 2013 til december 2014 er der sket et fald på 3 pct. i personer på offentlig forsørgelse. I alt er der i december fuldtidspersoner på offentlige forsørgelse i Rebild Kommune. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Rebild Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Den største andel er på førtidspension, A-dagpenge, sygedagpenge og på fleksjobydelse. Der er sket fald i stort set alle ydelsesgrupper med undtagelse af revalidering, ressourceforløb, fleksjob og uddannelseshjælp. Udviklingen i Rebild Kommune følger nogenlunde den samlede udvikling i Nordjylland. Dog har man større stigning i antal personer i ressourceforløb. I modsætning til Nordjylland er der sket en stigning i personer på uddannelseshjælp og revalidering, hvor Nordjylland ellers kendetegnes ved et fald. Der er et større fald i personer på A-dagpenge, sygedagpenge og ledighedsydelse end der ellers er gældende for Nordjylland. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Der er fra januar 2013 sket et fald i a-dagpengemodtagere, fra 640 personer i januar 2013 til 434 personer i december Der er dog en øgning i antallet fra december 2013 til februar Borgere der er gået over på særlig uddannelsesydelse når sit højeste i december 2013, hvor 52 personer modtager ydelsen. Mellem 20 og 30 personer modtager arbejdsmarkedsydelse igennem Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling NJ Ydelsesgrupper i alt , , % -2% A-dagpenge 479 2, , % -6% Særlig uddannelsesydelse 52 0, Arbejdsmarkedsydelse ,2... Kontanthjælp 444 2, , % -32% Uddannelseshjælp* 150 0, ,9 7 5% -2% Revalidering 32 0,2 33 0,2 1 3% -11% Forrevalidering 2 0, % Sygedagpenge 450 2, , % -1% Jobafklaringsforløb ,2... Ressourceforløb 6 0,0 42 0, % 382% Ledighedsydelse 89 0,5 80 0, % -4% Fleksjob 369 2, ,1 17 5% 8% Førtidspension 814 4, ,4-5 -1% -4% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec Udvikling i a-dagpenge-, særlig uddannelsesydelse-, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan dec Rebild Samlet set er der i perioden sket et fald på 32 pct. blandt personer på hhv. a Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Kilde: jobindsats.dk A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse 7

27 dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Der har været fald i antallet af a-dag-pengemodtagere inden for alle aldersgrupper. Største fald er sket blandt de årige samt aldersgrupperne årige, årige og årige. Størst procentvise fald er bland de årige med et fald på 67 pct., dette er dog et fald fra 3 personer til 1 person på a- dagpenge. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 2015 er der 492 fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Rebild Kommune. Der er 500 Udvikling i kontanthjælps-, og uddannelseshjælpmodtagere. Jan apr. 2015, Rebild 329 kontanthjælpsmodtagere og 163 modtagere af uddannelseshjælp Samlet set er der sket en stigning på 18,6 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Kilde: jobindsats.dk Kontanthjælp Uddannelseshjælp Rebild Kommune adskiller sig dermed fra gennemsnittet for Nordjylland hvor der har været en stigning på 11,7 pct. Det markante fald i kontanthjælpsmodtager fra december 2013 til januar 2014, skyldes indførelsen af uddannelseshjælpen til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og re-visiteringen af de unge til denne nye ydelse. Kontanthjælp Ud af de 329 kontanthjælpsmodtagere i Rebild Kommune er der 82 pct. der er visiteret aktivitetsparate. Det er relativt højt i forhold til Nordjylland generelt og en større andel end i resten af landet, med henholdsvis 71 pct. og 74 pct. visiteret aktivitetsparate. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr % 84% 82% 82% 81% 12% 16% 18% 18% 19% 76% 76% 74% 71% 70% 24% 24% 26% 29% 30% 62% 60% 38% 40% Ud af de 329 fuldtidspersoner på kontanthjælp er der 15,6 pct. der er under 30 år svarende til 48 personer. Dvs. Kilde: jobindsats.dk Jobparat Aktivitetsparat personer under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse og derfor ikke visiteres til uddannelseshjælp. Ud af disse 48 personer er 91,7 pct. visiteret aktivitetsparate. 40% 60% 8

28 Uddannelseshjælp Modtagere af uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr % 90% 17% 80% 39% 43% 39% 47% 47% 47% 70% 56% 59% 56% 55% 71% 67% 60% 50% 67% 40% 45% 42% 30% 41% 43% 42% 59% 36% 32% 36% 39% 20% 23% 27% 10% 17% 15% 13% 10% 9% 9% 8% 7% 7% 6% 0% 5% 4% 1% Ud af de 163 unge der modtager uddannelseshjælp er kun 9 pct. visiteret som åbenlys uddannelsesparat. Gennemsnittet for Nordjylland ligger på 10 pct. 36 pct. af de unge er visiteret uddannelsesparate, hvilket er mindre end resten af Nordjylland, hvor 41 pct. er uddannelsesparate. Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Nordjylland, men svarende til gennemsnittet for resten af landet. Endelig er 56 pct. af de unge visiteret aktivitetsparate, hvilket er svarende til en lidt større andel end i resten af Den største andel af de unge findes i aldersgruppen årige, hvilket ligger helt i tråd med regionsgennemsnittet. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig 14,0 12,0 Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Nordjylland, sept ,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kilde: jobindsats.dk Uddannelse Beskæftigelse uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet) var i september i Rebild Kommune på 6,1 pct. Det ligger over gennemsnittet for regionen der er på 4,4 pct. og resten af landet hvor det er gældende for 4,2 pct.. Andelen af unge der går i beskæftigelse er på 11,5 pct., her ligger Rebild Kommune lidt over regionen og resten af landet hvor hhv. 10,1 pct. og 9,4 pct. går i beskæftigelse. 9

29 Sygedagpenge Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Kilde: jobindsats.dk Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan mar. 2015, Rebild Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst af et sygdomsforløb. Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet siden januar Der er sket et fald på 14 pct. hvilket svarer til 65 fuldtidspersoner. Det er et større fald end i regionen, hvor faldet har været på 9 pct. Der er sket et fald inden for alle visitationskategorier. Omvendt er der sket en betydelig stigning i kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som bl.a. muliggør at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Der er frem til september 2014 sket en stigning i brugen af revalidering, hvorefter der igen er sket et fald. Fra januar 2013 til marts 2015 er der i alt sket en stigning på 42,1 pct. Hvilket svarer til 8 personer. Stigningen er modsat tendensen i regionen hvor der har været et fald på 12,6 pct.. Siden marts 2013 er der sket en konstant stigning i antallet af personer i ressourceforløb, da førtidspensionsreformen trådte i kraft fortsatte denne vækst og i marts 2015 var der 43 personer i ressourceforløb. Ligeledes er der med sygedagpengereformen givet mulighed for at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Kilde: jobindsats.dk Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan april Rebild Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Siden juli 2014 er der også her sket en konstant stigning. I april 2015 var der 69 personer i jobafklaringsforløb. 10

30 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Der er fra januar 2013 til marts 2015 sket et fald i personer på ledighedsydelse. Faldet er på 29 pct. og svarer til at der er 31 personer færre på ledighedsydelse. Til sammenligning er der i resten af regionen sket et fald på 18 pct Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan apr. 2015, Rebild Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Modsat er der sket en stigning i personer på fleksjobydelse. Der er tale om en stigning på 19 pct., svarende til 63 personer. Det er lidt mere end stigningen i resten af regionen, hvor der er sket en stigning på 16 pct. Derimod er der sket et fald i antallet af personer på førtidspension på 6 pct., svarende til 52 færre personer på førtidspension. I Region Nordjylland har der samlet set været et fald på 8 pct. Kilde: jobindsats.dk Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Tilgang til førtidspension Siden januar 2013 er der sket et markant fald i tilgangen til førtidspension frem til januar herefter er der sket en moderat stigning i tilgangen frem til marts Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 40 åriges tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension. Jan apr Rebild Udviklingen i tilgangen til førtidspension for de under 40-årige har været ret konstant fra januar 2012 til januar 2013, hvor der har været en svag stigning. Fra januar 2013 frem til oktober 2014 faldt tilgangen og siden er der ikke nogen under 40 år, der har fået tilkendt førtidspension i Rebild Kommune Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Kilde: jobindsats.dk Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 40 år. Rebild Kommune. Jan Apr For de over 40-årige skete der et fald frem til januar 2014, hvorefter der har været en stigning i tilgangen til førtidspension. Alt i alt er der sket et fald på 100 pct. blandt aldersgruppen under 40 år og et fald på 45,3 pct. blandt aldersgruppen over 40 år. 0 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Kilde: jobindsats.dk u. 40 o

31 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 29,7 pct. af virksomhederne i Rebild Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 22,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Rebild Kommune og 13 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Rebild Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Nordjylland. 3. kv ,8 34,7 33,9 32,5 32,3 31,4 31,4 29,7 29,5 29,1 28,4 27,6 18,1 Samarbejdsgraden i Rebild Kommune er Kilde: jobindsats.dk lavere end gennemsnittet for hele Nordjylland, hvor 31,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 28,9 Kilde: jobindsats.dk Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. Alle ydelser, Midtjylland. Dec ,0 27,1 33,8 37,5 33,9 38,2 28,5 50,2 I december 2014 havde 40,9 pct. af de langtidsforsørgede i Rebild Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er noget højere i Rebild Kommune end i Region Nordjylland, hvor 28,9 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 40,9 27,8 42,1 12

32 Strukturelle udfordringer i Nordjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Nordjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring Herefter begyndte den imidlertid at falde, og fraset små udsving faldt den frem til 2005, hvor der var en kortvarig stigning frem mod Herefter faldt den markant, og i 2013 var den nordjyske arbejdsstyrke reduceret til individer. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i lange perioder fra slutningen af 1980 erne og frem til 2008 har ligget over de godt , som er arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Nordjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RARområderne Øst og Vest, fremgår det,

33 at arbejdsstyrken er mindsket mere i Nord end i Vest og markant mere end i Øst. Det ses ligeledes, at afgangen fra arbejdsstyrken begyndte tidligere i Nord, samt at tilgangen til arbejdsstyrken i den seneste højkonjunktur var mindre i Nord. Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden faldt beskæftigelsen i Nordjylland med personer. Stigningen i arbejdsløsheden er imidlertid markant mindre end antallet af mistede arbejdspladser. Således steg arbejdsløsheden kun med personer. Til gengæld var der i samme periode personer, som forlod arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figuren, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Nordjylland har haft negativ befolkningstilvækst i perioden, hvor landsdelens befolkningstal er blevet reduceret med individer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i figuren. De røde søjler viser, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i er den samme som for perioden Således var der i fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ befolkningstilvækst. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Fremadrettet er det en udfordring for Nordjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og

34 mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner.

35 A-kasselogo XXXX og Jobcenter Rebild indgår denne samarbejdsaftale for at styrke en sammenhængende beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige i Rebild Kommune. Formål med samarbejdsaftalen: - At etablere et sammenhængende og jobrettet forløb for den ledige - At forebygge langtidsledighed - At styrke samarbejdsrelationen med henblik på at understøtte et velfungerende arbejdsmarked i forhold til rekruttering af arbejdskraft - At etablere en for alle parter hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det fælles kontaktforløb med fokus på kvalitet i samtalerne og effektiv brug af ressourcerne Hvad samarbejdes der om: Der samarbejdes om forsikrede ledige med bopæl i Rebild Kommune. Samarbejdet omfatter: - Tilrettelæggelse af det fælles kontaktforløb: 2. og 3. fællessamtale - Den lediges plan min plan - Den lediges jobsøgning og indsatser der kan understøtte dette - Styrkelse og udvikling af den fælles indsats Principper for samarbejdet: - Samarbejdet tager afsæt i den lediges kompetencer og arbejdsmarkedets behov - Parterne støtter op om den lediges ejerskab til at komme i job - Begge parter har fokus på progression og resultater for den ledige. Målet er, at den ledige oplever en rød tråd i sit ledighedsforløb - Jobcentret respekterer a-kassens rådighedsvurdering. Samtidig respekterer a-kassen jobcentrets tilbud til den ledige - Der er en forventning om, at de fælles samtaler gør en forskel. Derfor prioriterer parterne samtalerne og sikrer motivation hos alle ledige til at deltage. - Samarbejdet bygger på gensidig respekt, tillid og åbenhed. Eventuelle uenigheder mellem a- kassen og Jobcentret håndteres ikke ved fællessamtalerne, men tages op før eller efter samtalen Den praktiske koordinering: Indkaldelse til fællessamtaler og aflysning - Jobcentret udarbejder månedligt liste på de ledige der skal afholdes fællessamtale med - Jobcentret er ansvarlig for at sende indkaldelse til den ledige og meddeler om a-kassens tilstedeværelse - Hvis behovet for samtaler er større end de reserverede tidspunkter, vender a-kasse tilbage med forslag til yderligere mødetidspunkter indenfor en uge - Aflysning fra den ledige meddeles til Jobcentret, som straks giver besked til a-kassen Forberedelse til fællessamtaler - Parterne forpligter sig til at være bekendt med alle relevante oplysninger forud for samtalen. Forberedelsen tager udgangspunkt i den lediges CV, Min Plan, Joblog og forsørgelseshistorikken. Eventuelle særlige ønsker til samtalen registreres i kommentarfeltet i arbejdsmarkedsportalen Side 1 af 2

36 Indhold i fællessamtaler 2. fællessamtale (5-6 måneders ledighed): - Gennemgang af Joblog - Match mellem jobønsker, muligheder på arbejdsmarkedet og krav til kompetencer - Tilrettelæggelse af ledighedsforløbet: o Udgangspunkt i tilbudsmuligheder og behov o Vejledning i jobsøgningsadfærd o fokus på uddannelsesløft for ufaglærte o Eventuelle læse, skrive og regnekurser tænkes ind ift. øvrig indsats og relevans ift. jobmål 3. fællessamtale ( 16 måneders ledighed): - Revurdering/minianalyse o hvad har indsatsen vist? o Hvorfor er den ledige endnu ikke i job? o Forsørgelseshistorik og Joblog - Tilrettelæggelse af (ny) plan Tid og sted for afholdelse af fællessamtaler Dato og tidspunkt for fællessamtalerne vil tage afsæt i den mødeplan, der er afstemt med Mariagerfjord og Vesthimmerland Kommune, med hensyntagen til a-kasseplanlægningen. For konkrete tidspunkter og timeslots - se bilag. Samtalerne vil finde sted i Jobcentret enten på Hobrovej 110 eller Østre Alle 6 begge i Støvring. Der afsættes som udgangspunkt 60 minutter pr. ledig. Heraf 45 minutter til selve samtalen og 15 minutter til eventuel fælles mødeforberedelse. Ikrafttrædelse og varighed: Aftalen træder i kraft den 1. juli 2015 og er gyldig et år frem. Aftalen evalueres 2. kvartal Herunder justeres i forhold implementering af 1. fællessamtale. Dato Dato XXXX Jobcenter Rebild Side 2 af 2