DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT"

Transkript

1 TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af kollektive transport. Analysen er finansieret af HTS-fonden. Den kollektive transport får ofte kritik for at være dyr og ineffektiv. Langsom, upålidelig og ufleksibel. Tre ord, der ofte knyttes sammen med den kollektive transport af bilister og andre, der sværger til, at transport gøres bedst alene. Og når projekter med kollektiv transport skal evalueres ud fra deres samfundsøkonomiske værdi, peger tommelfingeren ofte nedad. De store kollektive infrastrukturprojekter er ofte dyre og flytter ikke mange bilister over i busser og tog. Men betyder det, at den kollektive trafik generelt er en dårlig idé set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv? Det spørgsmål forsøger dette paper at give et svar på. Når man betragter kollektiv transport, er det oftest de enkelte projekter, der er under luppen. Men den kollektive transport har sin største værdi, når det er det samlede udbud, der betragtes. Det er med andre ord de netværkseffekter, der opstår gennem sammenhængen mellem de enkelte buslinjer, mellem busser og tog samt antallet af afgange mv., der er grundlaget for folks valg og brug af kollektiv transport og ikke blot den enkelte linje eller afgang. Den samfundsøkonomiske værdi af den kollektive transport er svær at opgøre, for, hvad skal man regne med, og hvad er konsekvensen, hvis man ikke havde kollektiv transport. Rejsevaner og bosætningsmønstre er netop et resultat af bl.a. mulighederne for at transportere sig med kollektiv transport. Så hvordan havde disse ting set ud, hvis ikke der havde været sådan et udbud. Derfor giver det heller ikke mening, at forsøge at lave denne 'samlede' opgørelse. I stedet skal man forsøge at afgrænse 'projekt kollektiv transport' til noget, der giver mening, og som kan sammenlignes. I Norge har Ruter 1 haft COWI til at lave en beregning af Ruters samfundsøkonomiske værdi (Ruter, 2014). Grundlaget for 1 Ruter er operatøren af kollektiv transport i Oslo og Akershus. Det svarer i store træk til det danske Movia.

2 2 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT beregningerne i Norge var en stigning i udgifterne til drift af den kollektiv transport i Ruters område siden I den samme periode oplevede Ruter også en markant stigning i antallet af passagerer. Det 'projekt', der således blev opgjort, var derfor afgrænset til perioden fra med de ændringer, der var sket i udgifterne og i brugen af den kollektive transport. I projektet fandt man derfor frem til det 'samfundsøkonomiske afkast' af de øgede driftsudgifter, der var et grundlag for stigningen i antallet af passagerer. COWIs regnestykke viste, at 'projektet' havde en god samfundsøkonomisk værdi. DI Transport har derfor ønsket, at der skulle gennemføres en tilsvarende analyse af den kollektive transport i Danmark. I Danmark er billedet lidt anderledes end i Oslo og Akerhus. Antallet af buspassagerer er faldet lidt (se Figur 1), men til gengæld har der været en stigning i antallet af togpassagerer. Stigningen i jernbanepassagerer kan blandt andet forklares med åbningen af Øresundsforbindelsen og især etableringen af metroen i København. Ses der på persontransporten generelt, har den kollektive transport fastholdt sin andel på 12-13% i perioden fra 1990 frem til i dag. Ser man på omkostningerne til drift af den kollektive transport, har der som i Norge været en stigning i de seneste 10 år. Der har samlet set været en stigning i udgifterne til drift af busser og lokalbaner samt til Arrivas drift af banerne i Midt- og Vestjylland, mens tilskuddet til DSB har været let faldende. Alle rutetyper Påstigere indekseret Kilde: Trafikstyrelsen og Movia Movia BAT Fynbus Sydtrafik Midttrafik NT Alle Figur 1: Udviklingen i antallet af passagerer i den kollektive trafik (busser og lokalbaner). 'Projektet' der er regnet på, har derfor ikke været det samme som for Ruter i Norge. I stedet er der gennemført beregninger på baggrund af en situation, hvor en andel af bus- og togpassagererne skifter transportmiddel til bil. Der er derfor gennemført scenarier, hvor hhv. 10% og 33% af passagererne skifter transportmiddel. Antallet af skiftende passagerer er ikke så stort, at det har afgørende betydning for f.eks. bosætningsmønstre og generelle rejsevaner. Det vurderes,

3 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT 3 at antallet i sig selv ikke er stort nok til, at det radikalt vil have betydning for investeringer i vejinfrastruktur, og der er derfor blevet arbejdet videre med scenarierne. 2 Formålet med analysen har først og fremmest været at undersøge, de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster, hvis bus- og togpassagerer i stedet kører i bil og dermed bidrager til yderligere trængsel og forsinkelser på vejene. Denne analyse består således af en opgørelse af ændringerne i tidsforbruget på vejene grundet flere bilister og dels en samfundsøkonomisk beregning, hvor der også er blevet ændret på driftsudgifterne til kollektiv transport og i øvrigt taget hensyn til afledte effekter miljø, støj, på billetudgifter og betalinger samt bilisterne kørselsomkostninger. 2 Metoden For at undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser af en flytning af passagerer i den kollektive trafik over i personbiler, er der først opstillet en basissituation, hvor antallet af rejsende med bus og tog er fastlagt, og hvor trafikken på vejene er opgjort. Denne basissituation gælder for 2020 og svarer til et fast basis-scenarie i Landstrafikmodellen. I afsnit 3 er der en mere detaljeret beskrivelse af denne proces. På baggrund af de opgjorte trafikmængder, er der i de to scenarier flyttet hhv. 10% og 33% af bus- og togpassagererne, så de i stedet vil køre i bil på samme strækning. De nye bilister vil påføre de eksisterende bilister længere rejsetid (øget tidsforbrug), fordi der bliver mere trængsel på en del af strækningerne. Effekten på tidsforbruget afhænger naturligvis af, hvor turene foretages, og på hvilke veje de gennemføres. Det er håndteret i analysen ved at benytte turmatricerne fra Landstrafikmodellen for de kollektive ture. Turmatricerne angiver, hvor mange ture der foretages mellem de forskellige zoner, som modellen benytter. Turene fra matricerne for kollektive ture er blevet flyttet til turene for bilture. Der er desuden korrigeret for, at der sidder mere end en person i hver bil. Landstrafikmodellen beregner, hvordan turene fordeler sig på vejnettet. Den beregner, hvor lang rejsetiden er, når der tages højde for det samlede antal biler, der benytter de enkelte vejstrækninger. Beregningerne fra Landstrafikmodellen giver os dermed det øgede tidsforbrug, som de nye bilister påfører de eksisterende bilister. Dette øgede tidsforbrug danner et af de helt centrale elementer i den samfundsøkonomiske beregning, nemlig tidsomkostningerne. En vigtig bemærkning her er, at det alene er det ekstra tidsforbrug, som de nye bilister påfører eksisterende bilister, der tages med i beregningen (altså trængselseffekten). Med andre ord tager beregningen ikke højde for, om rejsetiden for de nye bilister er længere eller kortere, da de benyttede bussen og/eller toget. 2 Det er selvfølgeligt svært at afgøre, hvor meget mere trafik der skal til, for at investeringerne i nye veje markant øges.

4 4 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT For at gennemføre den samfundsøkonomiske beregning er det desuden nødvendigt at overveje, hvilke andre mulige konsekvenser et skifte mellem kollektive rejser og bilrejser vil give anledning til. I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste af effekterne. For at gennemføre den samfundsøkonomiske beregning er der anvendt den regnemetode som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fastlagt i sin Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet 3, der senest er opdateret i Metoden er implementeret i et regnearksværktøj - TERESA, der tager højde for de forskellige elementer, som indgår i beregningerne. TERESA-modellen bruger de input, der er fundet omkring ændringerne i tidsforbruget og antallet af kørte km med bil og beregner ud fra dette, hvad omkostningerne er til tidsforbruget, kørselsomkostninger, afgiftsindtægter mv. er. Derudover medregner den effekterne af ændrede driftsomkostninger til den kollektive transport inkl. eventuelle afgiftseffekter. 2.1 Reduktion i det kollektive udbud Når antallet af rejsende med kollektiv trafik falder, vil det sandsynligvis på et tidspunkt komme på tale, om der skal reduceres i omkostningerne til drift og vedligehold af busser og tog, hvilket kan betyde færre bus- og togafgange. Det er dog svært at afgøre, i hvor stort et omfang en sådan reduktion vil finde sted. Vi har dog valgt at antage, at reduktionen i det kollektive udbud kan opgøres ved en reduktion i drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, der svarer til reduktionen i antallet af passagerer i de to scenarier, altså hhv. 10% og 33%. Det er vanskeligt at afgøre, om en reduktion i den størrelsesorden er korrekt. Det vurderes dog, at det formentlig er en for stor reduktion, der er tale om. Hvis det kollektive transportudbud falder med 33%, kan det forventes, at faldet i antallet af passagerer vil være større end 33% Der er dog også studier, der peger på, at efterspørgselselasticiteten for kollektiv transport er relativt lille, således at forbedringer i den kollektive transport kun giver små stigninger i efterspørgslen. Omfanget af besparelserne er opgjort ved at benytte de regionale trafikselskabers udgifter til drift og vedligehold og dels statens udgifter til drift og vedligehold af de statslige jernbaner. Dertil lægges operatørernes billetindtægter, der ligeledes udgør en andel af driftsudgifterne. 2.2 Færre billetindtægter Færre passagerer giver også færre billetindtægter til operatørerne og trafikselskaberne. Det betyder dog på den anden side også en besparelse for passagererne i samme størrelsesorden, når de ikke længere skal betale for en bus- eller togbillet. På grund af de offentlige driftstilskud betaler passagererne ikke for de fulde omkostninger til driften af den kollektive transport. I den samfundsøkonomiske beregning er det dog vigtigt at holde styr på billetindtægter og udgifter 3 https://www.trm.dk/da/publikationer/2015/manual-for-samfundsoekonomiskanalyse-paa-transportomraadet

5 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT 5 samt, hvem der er betaler og modtager, så de afledte effekter på afgifter mv. håndteres. Den samfundsøkonomiske regnemodel TERESA er netop lavet til at sikre, at dette regnskab opgøres rigtigt. 2.3 Flere kørselsomkostninger De overflyttede bus- og togpassagerer sparer som nævnt billetudgifter. Til gengæld skal der køres flere kilometer med bil. Omkostningerne til de nye km i bil beregnes med standard enhedsomkostninger. 4 Udover de nye bilkilometre betyder den øgede trængsel også, at nogle af de eksisterende bilister vælger at køre andre veje, end de valgte i udgangssituationen. Selvom effekten af de ekstra kilometer er begrænset, er det medtaget i beregningerne. 2.4 Uheld, forurening, vejslid og støj De ekstra kilometer, der køres med bil, giver anledning til flere tilskadekomne i trafikken, mere støj, mere luftforurening og flere CO₂ emissioner. En yderligere effekt er det ekstra vejslid, som den ekstra biltrafik forårsager. Alle disse effekter er også taget med i beregningerne. Værdien af disse er igen beregnet ud fra antallet af kilometer, der køres ekstra og de transportøkonomiske enhedspriser. 2.5 Investeringer i infrastruktur er ikke med Analysen medtager ikke eventuelle stigninger i investeringer i ny eller udbygget vejinfrastruktur eller tilsvarende reduktioner i udbygningen af jernbaner. Det er svært at sige, om den stigning i antallet af bilister vil være en udløsende faktor for flere investeringer i veje, og om faldet i antallet af togpassagerer betyder færre baneinvesteringer. Der er som nævnt ovenfor alene medtaget omkostningerne til drift og vedligehold af hhv. veje og kollektive transportsystemer. 3 Beregning af tidsforbrug Den mest centrale del af analysen er den effekt, de nye bilister har i form af øget trængsel og dermed tidsforbrug. Når man skal opgøre trængsel, er det vigtigt, at der tages hensyn til, hvor meget trafik der er i forvejen, og hvilken kapacitet infrastrukturen har. Figur 2 illustrerer denne sammenhæng, hvor et antal observationer af hvor mange biler, der kører på en bestemt vejstrækning er sammenholdt med hastigheden på vejstrækningen. Når antallet af biler stiger, falder hastigheden. I begyndelsen, hvor der er få biler, er faldet i hastighed meget lille (begyndende 4 Omkostningerne kommer fra de Transportøkonomiske enhedspriser, men håndteres automatisk i TERESA-modellen.

6 6 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT trængsel), men jo mere trafik der er, jo mere falder hastigheden (stor trængsel), når der kommer en bil mere på vejen. På et tidspunkt er der så mange biler på vejen, at der ikke er plads til den ekstra bilist. Dette fænomen kaldes for kritisk trængsel. Det opstår typisk i de tilfælde eller steder, hvor der har været så meget trafik, at det ikke kun er den ene vej, der påvirkes af den ekstra trafik, men også de omgivende veje eller til- og frakørsler til en motorvej. Der opstår så køer, og trafikken begynder at stå stille. Med andre ord vil der være mulighed for at betjene færre biler, og hastigheden falder. I figuren kan man se dette ved, at der med det samme antal biler kan være to forskellige rejsehastigheder. Figur 2: Speed-flow kurve og sammenhængen med trængsel Det er typisk ikke hele dagen, at en vejstrækning oplever trængsel. Derfor bør beregningerne af tidsforbruget skelne mellem de forskellige tidspunkter (dagtimer, nat og myldretid), så der er sikkerhed for, at trængslen beregnes 'korrekt' på nogle tidspunkter af dagen vil man være tættere på den kritiske trængsel, mens der på andre tidspunkter stort set ikke vil være trængsel. Landstrafikmodellen kan dog ikke håndtere disse forskellige tidspunkter. 5 Men modellen er estimeret, så den i gennemsnit over en dag rammer de korrekte trafikmængder. Da trafikmængderne er gennemsnit, og modellen ikke er tilpasset, så den rammer tidsforbruget i gennemsnit, vil den derfor med sikkerhed undervurdere trængselseffekterne på de tidspunkter, hvor de er størst, men der vil også være en tendens til, den vil overvurdere den, hvor de er mindst. Da trængslen ikke udvikler sig lineært, men jf. figuren ovenfor vokser hurtigere, jo mere trafik der er, vurderer vi dog, at modellen nok vil undervurdere den samlede trængselseffekt, men det er ikke muligt at afgøre med hvor meget. 5 Der arbejdes dog på en opdatering af modellen, så den kan regne med forskellige tidspunkter på dagen såkaldte tidsbåd.

7 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT 7 Landstrafikmodellen beregner tidsforbruget på de enkelte vejstrækninger og tager dermed hensyn til dels trafikken før og efter på den enkelte strækning og tager også specifikke speed-flow-kurver med i beregningerne for disse individuelle vejstrækninger. Figur 3 viser hvor og hvor mange flere køretøjer der er på de enkelte vejstrækninger i bil. Stigninger er størst de steder, hvor der i forvejen er mange bilister. F.eks. på E45 og på indfaldsvejene til København. Det vil sige, at de kollektive rejser, der flyttes, i store træk sker mellem de samme endepunkter, som bilisterne har og dermed kommer til at køre på de samme veje som alle andre bilister. Denne fordeling af de overflyttede passagerer er dog noget modellen selv sørger for, når de nye bilister 'lægges ud på vejnettet'. Figur 3: Ændringerne i biltrafikken på de enkelte vejstrækninger som følge af 33% flyttede kollektive ture. Kilde: Egne beregninger med Landstrafikmodellen.

8 8 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT I Landstrafikmodellen er der i 2020 i alt ca. 7,4 millioner bilture fordelt over hele landet (inkl. det sydlige Sverige). Hvis man flytter 10 % af passagererne over i bil, betyder det, at der kommer ca. 2% flere bilture. Hvis 33% skifter transportform, vil det betyde ca. 5% flere bilture (Tabel 1). Tabel 1: Antallet af bilture i Landstrafikmodellen og stigningerne pba. de to scenarier. Scenarie Basis i % af pass. fra den kollektive trafik +33% af pass. fra den kollektive trafik Antal bilture Stigning ift. basis Stigning i procent - 2% 5% Grunden til at den procentvise stigning i bilture er mindre end den procentvise reduktion i antal bus- og togpassagerer, skal findes i at der i udgangspunktet er langt flere bilture (7,4 millioner i forhold til ca. 1,2 millioner i den kollektive trafik) samt, at der sidder ca. 1,4 personer i hver bil. Det vil sige, at der ikke kommer en ekstra biltur for hver kollektiv tur, der flyttes. Vi beregner Ekstra fri rejsetid: Hvor meget længere tid det tager for de nuværende bilister (eksisterende ture) at gennemføre deres ture, der, hvor der ikke er trængsel nu Hvor meget ekstra tid de overflyttede bilister (nye ture) skal bruge i forhold til, hvis turen kunne gennemføres uden andre bilister (ekstra fri rejsetid) Ekstra rejsetid i trængsel: Hvor meget forsinkelsen forøges de steder, hvor der er trængsel nu. Dette beregnes for både eksisterende bilister og for de overflyttede ture Beregningerne af det ekstra tidsforbrug for 10% overflyttede passagerer giver en stigning i tidsforbrug for bilister på i alt ca timer i døgnet (svarende til 0,6% stigning i forhold til de ca. 2 millioner timer, der samlet bruges i modellen i udgangspunktet).

9 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT 9 Tabel 2: Opgørelse af de ekstra timer, der bruges ved 10% overflyttede passagerer fra den kollektiv trafik til bil. Kilde: Egne beregninger Timer per hverdagsdøgn For de eksisterende bilture For de nye bilture I alt Ekstra timer, der hvor der ikke var trængsel tidligere (fri rejsetid) Ekstra timer, der hvor der i forvejen er trængsel (rejsetid i trængsel) Samlet ekstra tidsforbrug Tidsforbrug i basis-situationen Relativ stigning i tidsforbrug 0,6% Ved den tilsvarende beregning af ændringerne i tidsforbruget ved overflytning af 33% af passagererne er tidsforbruget ekstra timer i døgnet eller ca. 2,2% ekstra tidsforbrug. Hvis man skal forsøge at forstå, om dette er meget eller lidt, kan man se på nogle af de opgørelser af trængsel, der har været lavet tidligere i bl.a. Projekt Trængsel (COWI, 2004 med en opdatering for Transportministeriet, 2012) samt i Trængselskommissionen i Projekt Trængsel opgjorde bl.a., at der i Hovedstadsregionen dagligt spildes ca timer på at holde i kø. Det vil sige, at hvis 33% af passagererne, i stedet vælger at bruge bil, vil stigningen i trængslen svare til 1/3 mere daglig trængsel end den trængsel, der er i dag. Trængselskommissionen fandt, at der mellem 2015 og 2025 ville ske næsten en fordobling i forsinkelsestiden til ca. 18,4 millioner timer (svarende til ca timer i døgnet). Den stigning der er beregnet, når 33% af de kollektive passagerer overflyttes, ligger med andre ord på niveau med beregningerne i Trængselskommissionen. Det vil sige, den ekstra trængsel i 2025 vil blive 80% højere, end det Trængselskommissionen har regnet sig frem til. 4 Samfundsøkonomiske beregninger og resultater Hvis man tager de beregnede ekstra timers forsinkelse og opgør det i samfundsøkonomiske kroner, svarer det til en ekstra omkostning på mellem 670 millioner kr. og 2,3 milliarder kr. på årsbasis for de to scenarier. Som beskrevet ovenfor, vil der også forventeligt være andre samfundsøkonomiske effekter af skiftet miljøeffekter, ændringer i kørselsomkostninger, billetindtægter og betalinger samt driftsomkostningerne til hhv. vej-, bus- og togdrift. Af disse effekter er der nok størst usikkerhed omkring ændringerne i driftsomkostningerne til bus- og togdrift, som allerede diskuteret tidligere. Disse omkostningsændringer er dog med i beregningerne alligevel, for ikke at overvurdere det samfundsøkonomiske tab af skiftet. De samfundsøkonomiske omkostninger

10 10 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ville alt andet lige være større, hvis ikke vi havde taget netop ændringen i driften af den kollektive transport med. I tabellerne nedenfor er vist en opgørelse af driftsudgifterne for bus-og togdrift. Disse udgifter benyttes i den samfundsøkonomiske beregning 6 Tabel 3: De regionale trafikselskabers udgifter til drift af kollektiv transport dvs. drift af busser og lokalbaner. Kilde: Statistik fra regionale trafikselskaber vedrørende offentlig bustrafik baseret på disses årlige indberetninger til Trafikstyrelsen og priskorrigeret af Danmarks Statistik. mio. DKK eksklusiv moms Samlede udgifter (mio. kr priser) Samlede passagerindtægter (mio. kr priser) Samlet tilskud (mio. kr priser) Køreplantimer (1000) , Tabel 4: Udgifter til køb og drift af jernbaner. Kilde: Data fra Finansministeriets Statsregnskabsdatabase, Konto for data, Konto for data mio. DKK eksklusiv moms Indkøb af jernbane trafik hos DSB Indkøb af S- bane trafik hos DSB S-tog Indkøb af jernbane trafik hos Arriva Indkøb af jernbane trafik, kystbanen I alt Som nævnt er udgifterne til driften reduceret med hhv. 10% og 33% og disse beløb er taget med som den ændring, der opstår i omkostningerne i beregningerne. Overordnet set kan man opdele i de to typer af omkostninger og gevinster, som det er vist i tabel 5. 6 Summen af de samlede udgifter til drift af kollektiv transport i de regionale trafikselskaber lagt sammen med udgifterne til køb og drift af jernbane.

11 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT 11 Tabel 5: Overordnede omkostninger og gevinster for samfundet af en overflytning af bus- og togpassagerer Omkostninger for samfundet Øget drift og vedligehold af vejene Færre billetindtægter fra bus og tog Mere trængsel på vejene og dermed mere tidsspild Flere uheld og mere vejslid Øget luftforurening og CO₂ emissioner Gevinster for samfundet Besparelser på drift og vedligehold af den kollektive transport Besparelse i tilskud til billetudgifter til bus og tog Flere indtægter fra afgifter til brændstof mm. Selve beregningerne er foretaget med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets TERESA regneværktøj. Med de tidligere nævnte effekter, ender man på et tab på ca. 750 millioner og 2,7 milliarder kr., hvis passagererne i stedet for at køre i bus og tog havde valgt at køre i bil. Resultaterne er præsenteret i de detaljer, der kan trækkes direkte ud af TERESA beregningerne i tabel 6. Et negativt tal i tabellen indikerer, at der kommer øgede omkostninger (altså et samfundsøkonomisk tab) af en overflytning af passagererne, mens positive tal viser en besparelse for samfundet.

12 12 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT Tabel 6: De samfundsøkonomiske resultater af de to beregninger. Kilde: Egne beregninger med TERESA mio. DKK 10% overflyttes 33% overflyttes Driftsomkostninger, vejinfrastruktur Driftsomkostninger, vej Offentlige operatører: Drift af busser og tog Tidsgevinster, vej: Personbiler Varebiler Lastbiler Kørselsomkostninger, vej: Personbiler Billetindtægter og driftstilskud, kollektiv transport Tidsgevinst, gods Gods på vej Eksterne effekter: Uheld Støj Luftforurening Klima (CO2) Øvrige konsekvenser: Afgiftskonsekvenser Arbejdsudbudsforvridning Arbejdsudbudsgevinst I alt nettonutidsværdi (NNV) Som tabellen viser, er en af de helt store poster (Tidsgevinster, vej) trængselsomkostningerne, som også beskrevet tidligere. Disse er endda lidt større end reduktionen i udgifterne til driftstilskuddet og billetindtægterne til den kollektive transport (eller det, der svarer til besparelserne i de samlede driftsomkostninger). Den største post er dog de ekstra kørselsomkostninger ved kørsel med bil, der opstår, når passagererne ikke længere betaler billetter (og får et driftstilskud). Ved at skifte transportmiddel, ændres den enkeltes udgift sig fra at være et køb af en billet til at være udgifterne ved at køre bil. I den kollektive transport har

13 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT 13 den enkelte passager ikke betalt den fulde omkostning på grund af driftstilskuddene. Derfor er kørselsomkostninger på vejen også steget mere end billetudgifterne. Ændringerne i luftforurening, uheld og CO₂ udledninger udgør i sammenhængen ikke en særlig stor post, men er dog på mindst 200 millioner kr. Konsekvenserne for afgifterne er også en stor post. Den består af tre elementer. Der er de 'direkte' effekter i form af nettoafgiftsfaktoren. Denne faktor er en gennemsnitlig faktor, der afspejler effekten af moms samt de punktafgifter, der er (f.eks. på diesel og benzin). Det andet element er en arbejdsforvridningseffekt. I TERESA modellen er denne effekten gevinst, fordi staten skal opkræve færre skatter og afgifter, hvormed den enkelte person får en lidt større efterskat løn. Det fører til, at personen vil arbejde lidt mere. Det sidste element er en arbejdsudbudseffekt. Denne effekt er negativ og opstår, fordi der kommer mere trængsel. Konkret opgøres det som en omkostning ved at arbejde, fordi man får lidt mindre tid til rådighed, når der er trængsel. Derfor vælger man at tilbyde mindre arbejdskraft. Når man kombinerer de to modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet, bliver det samlede nettoresultat positivt. De væsentligste effekter i disse regnestykke er med andre ord: Brugereffekterne for de private trafikanter og nettovirkningerne for den offentlige driftsøkonomi. Disse to effekter er af samme størrelsesorden og opvejer derfor næsten hinanden. Dernæst kommer tabet for erhvervstransporten, der hovedsageligt skyldes det ekstra tidsforbrug på grund af trængsel. Miljøeffekterne, uheld, vejslid og støj løber op i hhv. ca. 200 og ca. 700 millioner kr. 5 Konklusion Analysen har vist, at der er et samfundsøkonomisk tab, hvis passagerer i den kollektive trafik vælger at tage bilen i stedet. De ekstra omkostninger på grund af trængsel og forskellige eksterne effekter er på i alt ca. 900 millioner kroner, hvis 10% skifter transportmiddel og omkring 3 milliarder kr., hvis en tredjedel skifter. Med andre ord er dette omkostninger, som samfundet undgår, hvis passagererne er tilfredse med den kollektive trafik og oplever, at den er et attraktivt transportmiddel i hverdagen. Hvis man samtidig indregner de eventuelle besparelser i driften af den kollektive transport samt de afgiftsmæssige effekter, så viser regnestykket, at samfundet har sparet mellem 750 og 2,7 milliarder ved at kunne tilbyde hhv. 10% og 33% af passagererne i den kollektive trafik et alternativ til at bruge bilen. Der har i en årrække været en støt stigende persontrafik, og der er forventning om en fortsat stigning i de kommende år. Med baggrund i analysen viser de store omkostninger, der potentielt opstår for samfundet, at hvis denne vækst hovedsageligt kommer til at foregå med bil frem for den kollektive transport, vil det have store samfundsøkonomiske omkostninger. Analysen peger med andre

14 14 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ord på, at det er vigtigt at fastholde og udbygge et godt samlet kollektivt transportudbud. Analysen retter sig primært mod den samlede værdi af udbuddet og ikke enkeltprojekter, så det vil fortsat være væsentligt at analysere de enkelte projekter, men dog også huske på, hvordan de indgår i en samlet løsning på transportbehovene. Netværket af de forskellige dele af kollektiv transport er det, der giver den egentlige store værdi og det, der giver passagererne en oplevelse af et brugbart alternativ. Det vil derfor være at undervurdere effekten, hvis man alene betragter kollektive transportprojekter ud fra det enkelte projekts egen individuelle samfundsøkonomiske værdi uden at tage de potentielle netværkseffekter med.

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i

Læs mere

Vejdirektoratet. Vejregelgruppen kollektiv trafik på veje Effektundersøgelse af busfremkommelighedsprojekter NOTAT 2. marts 2016 IH/MM/HP

Vejdirektoratet. Vejregelgruppen kollektiv trafik på veje Effektundersøgelse af busfremkommelighedsprojekter NOTAT 2. marts 2016 IH/MM/HP Vejregelgruppen kollektiv trafik på veje Effektundersøgelse af busfremkommelighedsprojekter NOTAT 2. marts 2016 IH/MM/HP Forord På vegne af vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje har Via Trafik og MOE

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren - Oktober 2010 11. oktober 2010 3 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Regnskab 2012 6. december 2013 3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3 KØBENHAVNS KOMMUNE TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 4 INDHOLD 1 Resume

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Erhvervslivets adgang til motorveje

Erhvervslivets adgang til motorveje Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis

Læs mere

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Læs mere

Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie

Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie siemens.dk/ebus Hvorfor kigger Siemens på elbusser? Danmark uden fossile energikilder i 2050 København vil være CO 2 -neutrale i 2025 Luftforurening

Læs mere

Evaluering af Tølløsebanen

Evaluering af Tølløsebanen Evaluering af Tølløsebanen Baggrund I budgetaftalen for 2011 i Region Sjælland fremgik, at Frem mod trafikbestillingen for 2012 og budgetlægningen for 2012 vurderes det, om der kan foretages omlægninger,

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Nøgletal for privatbanerne. Budget 2016

Nøgletal for privatbanerne. Budget 2016 Nøgletal for privatbanerne Budget 2016 26. januar 2016 1 Nøgletal for privatbanerne Indhold Indhold Indledende om privatbanestatistik 2 Nøgletal for privatbanerne 5 2 Nøgletal for privatbanerne Indledende

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet 107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Flytrafikkens konkurrenceevne - set fra passagerernes synsvinkel Kristian Kolstrup

Flytrafikkens konkurrenceevne - set fra passagerernes synsvinkel Kristian Kolstrup Flytrafikkens konkurrenceevne - set fra passagerernes synsvinkel Kristian Kolstrup 1 Flytrafikkens konkurrenceevne Ruter vi har undersøgt og sammenlignet med bil / tog: København til Aalborg Aarhus Billund

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Rapport Ingeniørforeningen, IDA Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Introduktion 4 3 Metode 6 3.1 Justering af de tre samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

DSF s transportnotat 2013

DSF s transportnotat 2013 DSF s transportnotat 2013 Transportnotatet beskriver den kollektive transport i hovedtræk, samt studerendes brug heraf og prisudviklingen i de seneste år. Desuden beskrives de ændringer det medfører, at

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

I løbet af uge 2 bliver de nedenstående links om Movias basisbudget 2012 lagt på Movias hjemmeside:

I løbet af uge 2 bliver de nedenstående links om Movias basisbudget 2012 lagt på Movias hjemmeside: Til Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 13. januar 2011 Region Sjælland - Følgebrev til basisbudget

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere