Adnan Jelin, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
|
|
- Oscar Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Adnan Jelin, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, adjn@tbst.dk Abstrakt Det er vigtigt forsat at investere i den kollektive trafik. Kollektiv trafik udgør en vigtig brik i det samlede udbud af transport. Toget er i dag rygraden i den kollektive trafik, og en vigtig del af et effektivt, sammenhængende transportsystem, hvor de enkelte transportmidler anvendes, der hvor de giver mest samfundsmæssig værdi - dvs. at tog, busser, cykler, biler og fly kombineres på kryds og tværs efter behov. For at få mest muligt mobilitet for pengene, handler det derfor om at køre tog, der hvor toget er konkurrencedygtigt med hurtige forbindelser på de lange stræk, og der hvor der er store pendlerstrømme og trængsel på vejene. Allerede besluttede investeringer i tog og jernbaner vil gøre toget endnu stærkere i fremtiden. Kvaliteten af togbetjeningen, byplanlægning, stationsnærhed og samspillet mellem transportformerne er afgørende for togets fremtid. Alt sammen noget, staten kan påvirke. Dertil kommer prisen for en togbillet, som også er en vigtig parameter i konkurrencen med andre transportformer. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er ved at udarbejde trafikplanen for den statslige jernbane for Trafikplanen præsenterer de statslige initiativer på jernbanen og rammerne for trafikken. Trafikplanen giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigte helt ned på stationsniveau. En stigning i anvendelsen af den kollektive trafik forudsætter først og fremmest at grundproduktet rejsetid, frekvens, komfort, tilgængelighed og pris bliver mere konkurrencedygtigt. Fra statslig side kan en række forskellige virkemidler bringes i anvendelse i bestræbelserne på at øge anvendelsen af den kollektive trafik. Trafikplanen har fokus på de virkemidler staten kan påvirke, dvs. investeringer i infrastruktur og indkøb af trafik. Først og fremmest er det som hidtil muligt at satse på infrastrukturudbygninger, som giver mulighed for at forbedre tog-betjeningen med kortere rejsetid, hyppigere drift og bedre rettidighed eller betjening af helt nye rejsestrømme. Hvorfor investere i kollektiv trafik? Transport spiller en vigtig rolle i dagens økonomi og samfund og har en stor indvirkning på vækst og beskæftigelse. Transportbranchen beskæftiger direkte omkring 10 millioner mennesker og tegner sig for omkring 5% af bruttonationalproduktet (BNP) i EU. Effektive transportsystemer er afgørende for de Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
2 europæiske virksomheders evne til at konkurrere i den globale økonomi. 40 % af de offentlige investeringer går til transportprojekter og transport er også en kilde til CO2 udledningen. Kollektiv trafik udgør en vigtig brik i det samlede udbud af transport og toget er i dag rygraden i den kollektive trafik. Det er vigtigt at der er godt samspil mellem transportformerne for der er flere og flere kombinationsrejser og transportformerne har også indbyrdes gavnlige effekter på hinanden. Kollektiv trafik er med til at reducere trængslen på vejene, støj, forurening, bilulykker mv. Bl.a. har COWI gennemført en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af den kollektive transport. Og der er god økonomi i at sørge for, at den kollektive trafik er en attraktiv transportform i dagligdagen. Analysen har vist, at der er et samfundsøkonomisk tab, hvis passagerer i den kollektive trafik vælger at tage bilen i stedet. De ekstra omkostninger på grund af trængsel og forskellige eksterne effekter er på i alt ca. 900 millioner kroner årligt, hvis 10% skifter transportmiddel og omkring 3 milliarder kr., hvis en tredjedel skifter. Dvs. samfundet undgår disse omkostninger hvis passagererne er tilfredse med den kollektive trafik og oplever, at den er et attraktivt transportmiddel i hverdagen. Hvis man samtidig indregner de eventuelle besparelser i driften af den kollektive transport samt de afgiftsmæssige effekter, så viser regnestykket, at samfundet har sparet mellem 750 og 2,7 milliarder årligt ved at kunne tilbyde hhv. 10% og 33% af passagererne i den kollektive trafik et alternativ til at bruge bilen. Derfor er det vigtigt at investere i den kollektive trafik så vi kan fastholde og udbygge et godt samlet kollektivt transportudbud. Formål med trafikplanen Trafikplanen udarbejdes med grundlag i lov om trafikselskaber. Trafikplanen er et samlet bud på udviklingen af den statslige banetrafik de kommende 15 år. Samtidig udgør trafikplanen et fælles planlægningsgrundlag for den kollektive trafik i hele landet. Trafikplanen præsenterer de statslige initiativer på jernbanen og rammerne for trafikken. Trafikplanen giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigte helt ned på stationsniveau. Formålet med trafikplanerne for den statslige jernbane og for den lokale kollektive trafik er at sikre en god sammenhæng i den kollektive trafik. Denne tredje udgave af statens trafikplan har derfor igen fokus på at opstille et fælles planlægningsgrundlag, som kan anvendes af alle aktører. Rammer for trafikplanen Trafikplanen blev sidste år udskudt primært på grund af usikkerheden om Togfonden. Der er dog fortsat ingen afklaring om Togfonden og derfor udarbejdes trafikplanen på det foreliggende grundlag. Udviklingen beskrives for tre planår, der afspejler følgende principielle situationer: Planår 2022 afspejler situationen med den nye bane København-Ringsted, elektrificering til Næstved og Kalundborg, banen til Aalborg lufthavn er åbnet, og metrocityring og letbaner i Aarhus og Odense er i drift. Planår 2027 afspejler situationen med det nye signalprogram, elektrificering til Aalborg og nyt togmateriel. Derudover ny bane over Vestfyn, hastighedsopgradering Ringsted-Odense, Femern Bælt landanlæg og letbane i Ring 3. Planår 2032 er også Femern Bælt forbindelsen i drift. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
3 På kort sigt i planår 2022 er rammerne for togbetjeningen givet af den gældende kontrakt med DSB og principperne for genudbuddet af trafikken i Midt- og Vestjylland, med en mindre usikkerhed om hvorvidt Skjern-Ringkøbing-Holstebro indgår. I 2027 er den ny kontrakt i Midt- og Vestjylland fortsat gældende, mens DSBs kontrakt er udløbet. De kommende års store investeringer i infrastrukturen øger kapaciteten på det danske jernbanenet, hvilket giver frihedsgrader til at køre flere tog og mere robuste køreplaner. Angående togmateriel, er der i 2022 antaget, at det nuværende materiel anvendes suppleret med et antal ellokomotiver. Det er fra 2027 og frem antaget, at fjerntog køres af el-tog til 200 km/t, regional øst trafikken køres af ellokomotiver til 160 km/t, regional vest af dieselmateriel til 120 km/t og el-tog til 160 km/t. S-togstrafikken antages kørt med S-tog med egenskaber som de nuværende. Baneprojekter Med aftale om en moderne jernbane udmøntning af togfonden DK fra 2014 besluttede den daværende regering (S og R) sammen med DF, SP og EL at finansiere udrulningen af Timemodellen via Togfonden DK stiftet i Der er siden blevet tvivl om finansieringen. Forligspartierne bag togfonden (S, R, SF, DF og EL) har efter regeringsskiftet opdelt togfondens projekter i to faser. Nogle projekter er under gennemførelse. Fly-over v. Ny Ellebjerg (som del af Kh-Rg), hastighedsopgradering Køge N-Næstved og el Fr-Al. Af Finanslovsaftalen for 2017 fremgår at regeringen vil indkalde til forhandlinger om fase 1 i foråret 17, intet om fase 2. Forudsætningerne for planen er allerede besluttede og finansierede projekter, inkl. de anlægsprojekter der er med i Togfondens fase 1 og dertil opgraderingen Ringsted-Odense. Besluttede baneprojekter ses på Figur 1. Af større baneprojekter kan nævnes Signalprogrammet, Femern Bælt-forbindelsen, ny bane mellem København og Ringsted, Ny bane over Vestfyn, Metrocityring, letbaner og elektrificering. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
4 Figur 1 - Besluttede baneprojekter med forventet åbningsår. Farven markerer det planår, hvor anlægget forventes fuldt udnyttet. Signalprogrammet er ikke illustreret. Togets konkurrenceevne og årsager til vækst En lang række forhold har betydning for togets konkurrenceevne. Det handler bl.a. om kvaliteten af togbetjeningen, byplanlægning og samspillet med den øvrige kollektive trafik. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
5 Udviklingen i passagertrafikken Passagertrafikken på de statslige banestrækninger er vokset med 35 % i perioden I samme periode har der været en tilsvarende vækst i togbetjeningen. Figur 2 Udvikling i togtrafik og personkm i tog. Som det ses på figuren har etableringen af Storebæltsforbindelsen (1997) og Øresundsbron (2000) haft størst betydning, og kan forklare over halvdelen af væksten. Store infrastrukturprojekter som Storebæltsforbindelsen og Øresundsbron giver alene ikke muligheden for at udvide togbetjeningen, frekvensen, men også forkorter rejsetiden samt åbner op for betjening af nye rejserelationer. Det er lige præcis forbedringer i togbetjeningen der primært driver væksten på jernbanen. Øvrige forbedringer forklarer en stor del af resten af væksten. Bl.a. dobbeltspor på Frederikssundsbanen, forbedringer på Svendborgbanen, nærbane i Aarhus og Aalborg, nye stationer og ikke mindst løbende køreplansforbedringer. Nye produkter som fx REX tog i Jylland, hurtigtog, har også været en succes grundet kortere rejsetider mellem vigtige rejserelationer. Derfor kan det konkluderes at væksten på jernbanen kommer ikke af sig selv men er en konsekvens af forbedret togbetjening. Forbedret togbetjening kan opnås via udvidelse af togbetjening, kortere rejsetider, betjening af nye rejserelationer men også takststrategier, komfort, nye produkter mv. som ikke er afhængige af infrastrukturudbygninger. Baggrundsvæksten 1, beregnet i Landstrafikmodellen med de gældende forudsætninger, er på 0,3 % pr. år. Taget i betragtning at fjern-og regionaltogspassagerer er vokset gennemsnitlig med 1,5 % pr. år i perioden står baggrundvæksten kun for 1/5 del af den samlede vækst. 1 Baggrundsvæksten afspejler den udvikling i transportefterspørgselen, som udover udviklingen i takster i den kollektive trafik, afhænger af udviklingen i BNP, befolkningsudvikling, udvikling i antallet af arbejdspladser, kørselsomkostninger for biler, bilejerskabet og til dels regularitet og pålidelighed. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
6 Figur 3 Passagerudviklingen På Figur 3 ses passagerudviklingen i perioden Især Øresundstogene har fået flere passagerer hele 60 % siden Det seneste år er passagertallet dog stagneret, selvom antallet af flypassagerer i Københavns Lufthavn er vokset markant. Det har isoleret set givet flere togpassagerer, men grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige har trukket passagertallet i negativ retning. I øst-vest trafikken er passagertallet efter mange års fremgang faldet lidt de seneste år. Det kan bl.a. skyldes, at der har været en del sporarbejde. Men det skyldes også den stigende konkurrence fra fjernbusserne, som har oplevet et væsentligt stigende passagertal. Fjernbuspassager i øst-vest trafikken er siden 2011 mere end tredoblet. I 2011 udgjorde fjernbuspassagererne 4 % af alle kollektive passagerer i øst-vest trafikken og i 2016 er andelen vokset til 13 %. Øst-vest trafikken er vokset på hverdage, men gået tilbage i weekender og sommerperioden. Den udvikling viser, at toget fortsat står stærkt i pendler- og erhvervstrafikken, men taber terræn til fjernbusser på fritidsture. Regionaltrafikken øst og vest for Storebælt er vokset stabilt de seneste 20 år, især vest for Storebælt. Det skyldes ikke mindst en løbende udvidelse af togbetjeningen kombineret med voksende pendlingsafstande. Efter mange års tilbagegang, har S-togene fået omkring 25% flere passagerer siden Det skyldes ikke mindst, at der har været gratis cykelmedtagning i togene siden Dertil kommer nye S-tog, de nye stationer på Ringbanen, bedre køreplaner efter opgraderinger samt rabattiltag som off-peak. Men befolkningsvæksten i de centrale dele af hovedstadsområdet har også bidraget til væksten. Byplanlægning og grundlaget Helt grundlæggende handler muligheden for at udnytte toget bedst muligt om, hvordan vi planlægger vores byer. Og det kan gøres mere eller mindre togorienteret eller bilorienteret. I det bilorienterede scenarie planlægges efter at imødekomme en stigende bilkørsel. Resultatet er spredte byer med bredere veje, som de kendes fra især USA og Australien. Befolkningsvæksten sker spredt og ikke tæt på stationerne. Resultatet er et samfund, hvor den kollektive trafik og især toget har svære vilkår. I det togorienterede scenarie planlægges byerne med toget som rygrad og cykel, gang og bus/letbaner som de lokale transportformer. Resultatet er tætte, levende byer, som er attraktive at bo, arbejde og leve i. Byer som København og Amsterdam er eksempler på byer, som storbyer over hele verden i disse år inspireres af og prøver at efterligne. I det togorienterede scenarie vil toget derfor fortsat være en Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
7 konkurrencedygtig og effektiv transportform. Toget kører uafhængigt af vejtrafikken og bruger væsentlig mindre plads end bilen pr. person. I det togorienterede scenarie vil toget også fortsat stå stærkt på (mellem)lange ture mellem de større byer. Her kan toget køre væsentligt hurtigere end bilerne, og med letbaner i både Odense og Aarhus bliver den samlede kollektive rejse både hurtigere og mere komfortabel Stationsnærhed er afgørende Placering af store rejsemål tæt på stationer er helt afgørende for, hvor mange der vælger toget. Stationsnærhedseffekten er størst til arbejdspladser i Hovedstadsområdet; her vælger 21 % toget, hvis arbejdspladsen ligger indenfor 500 meter fra en station, mens kun 6 % vælger toget, hvis der er 1-2 km fra stationen til arbejdspladsen, som illustreret på Figur 4. Figur 4 Effekten af stationsnærhed Stationsnærhedsprincippet blev i 1989 en del af regionplanen for Hovedstadsområdet, den såkaldte Fingerplan fra Målet var at gøre en ende på årtiers bilorienteret byudvikling i de københavnske omegnskommuner. Princippet har nu i næsten 30 år været rygraden i Fingerplanens retningslinjer for lokalisering af især større kontorbyggerier. Mange store kontorbygninger lokaliseres imidlertid fortsat langt fra stationerne på det overordnede banenet (S-tog, metro, regional- og Øresundstog). Det gælder i særlig grad i omegnskommunerne, hvor kun 30% af det samlede nybyggede etageareal i perioden fra 2000 til 2015 er opført inden for 600 m fra nærmeste station. De seneste årtier har der været befolkningsvækst i byerne og tilbagegang på landet. Og ifølge den nyeste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, forventes den udvikling at fortsætte i de kommende år. Væksten vil helt overvejende ske i og omkring de største byer. Væksten forventes altså at komme i de områder hvor toget allerede står stærkt og hvor passagergrundlaget vil styrkes yderligere. De tyndt befolkede områder mister derimod en del af passagergrundlaget, og toget bliver dermed mere afhængigt af tilskud. Befolkningsfremskrivningen er imidlertid kun et bud på udviklingen. Det er meget usikkert hvordan adfærden vil blive i virkeligheden. Fx er Københavns befolkningsvækst de seneste årtier ikke i tråd med tidligere tiders befolkningsfremskrivninger. Flere med toget - virkemidler Fra statslig side kan en række forskellige virkemidler bringes i anvendelse i bestræbelserne på at øge anvendelsen af den kollektive trafik og gør den mere attraktiv. Trafikplanen har fokus på de virkemidler staten kan påvirke, dvs. investeringer i infrastruktur og indkøb af trafik. Investeringer i infrastrukturen muliggør kapacitetsudvidelser og dermed mulighed for at øge og forbedre togbetjeningen. Figur 5 viser elasticiteter, beregner med Landstrafikmodellen 2, for ændringer i togbetjening i form af ændringer i køretiden i tog og frekvensen. Desuden er elasticitet for takstændringerne vist. 2 Elasticiteten er en punktelasticitet, da den er beregnet på basis af konkrete ændringer i pris og tider (ændringer på 10 %). Det betyder, at elasticiteten kan afvige ved større eller mindre ændringer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
8 Emne Segment Elasticitet Generel - 0,60 Køretid i tog Pendling - 0,46 Erhverv - 0,69 Fritid - 0,80 Generel - 0,55 Pendling - 0,34 Erhverv - 0,42 Prisændring Fritid - 0,86 Rejser over Storebælt -1,10 Fjerntog - Lyn og IC - 0,71 Regionaltog - 0,57 Frekvens Udgangspunkt lav (1 afgang) 0,72 Udgangspunkt middel/høj (4-6 afgange) 0,31 Figur 5 Elasticitet beregnet med Landstrafikmodellen. Som det fremgår af ovenstående tabel er pendlere mindre følsomme over for ændringer i rejsetiden end erhvervs- og fritidsrejsende. Fritidsrejsende er mest følsomme over for ændringer i rejsetiden. Det samme gælder for prisændringerne, da bilen i de fleste tilfælde er et ringere alternativ for specielt pendlere pga. trængsel og evt. parkeringsforhold. De lange rejser, rejserne over Storebælt, er meget prisfølsomme ifølge Landstrafikmodellen. Det hænger sammen med at det primært drejer sig om lange rejser (> 100 km, kunderne er mere prisfølsomme på lange ture) og at størstedelen af rejserne på årsbasis udgøres af fritidsrejser, hvor pendler fx kun udgør ca. 23 % af alle rejser (Kilde: TU-data som også er brugt til kalibrering af LTM). Frekvenselasticiteten er mere end dobbelt så høj hvis frekvensen i udgangspunktet er lav end hvis frekvensen i udgangspunktet er middel/høj. Udover forbedringer i togbetjening grundet infrastrukturudbygninger, er det også muligt at satse på andre forbedringer som takststrategier (prisdifferentiering), cykelmedtagning, komfort mv. Jernbanens fremtid og udvikling Teknologiske forandringer sker hurtigere end nogensinde før, og der tales bl.a. meget om førerløse biler som fremtidens transport. Det kræver store tilskud at køre tog i tyndt befolkede områder og vi har også set at fjernbusser i de senere år har overtaget en del af togpassager. Hvor toget både kan være udfordret af den teknologiske udvikling, som førerløse biler, kan toget også styrkes og indgå i synergi med de eksisterende og nye transportformer i fremtiden. Især i byerne er pladsen og vejkapaciteten begrænset, og cyklen og den kollektive trafik især toget bruger langt mindre plads end bilen. Toget står altså især stærkt i byerne og mellem de større byer. Og derfor er det vigtigt at toget skal ses som en vigtig brik i et fleksibelt, sammenhængende transportsystem, hvor tog, busser, cykler, biler og fly tilsammen udgør et sammenhængende transportsystem, hvor der kombineres på kryds og tværs efter behov. Netop samspillet mellem transportformerne kan vise sig at få større betydning i fremtiden i takt med at deleøkonomien måske vinder frem og folk finder på nye, fleksible måder at transportere sig på. Mere behovsstyret adfærd fremfor altid at køre i bil eller i tog. Den ene dag tager man måske cyklen og toget, den næste dag lejer man en bil. Den måde at tænke transport på kaldes også Mobility as a service. Det handler ikke om konkurrence mellem transportformene men derimod om synergi mellem transportformerne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
Statslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane HØRINGSUDGAVE
Trafikplan for den statslige HØRINGSUDGAVE 24. november 2017 2 Trafikplan for den statslige Trafikplan 2017-2032, sammenfatning Forord Høj tilgængelighed giver sorte tal på bundlinjen for samfundet. Jo
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK
Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereFremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019
Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereTrafikprognose for den statslige jernbane
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereResultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014
Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereUdviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs merePolitisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013
Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereKøreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mere30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012
30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereLandstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEn jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009
En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport
Læs mereDen fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND
Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet
Læs mereHøringssvar til Trafikplanen fra Ringkøbing-Skjern Kommune
Returadresse Viden & Strategi Politisk Administrativt Sekretariat Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen via mail: info@tbst.dk Sagsbehandler Mads Laursen Direkte telefon 99741275
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12
Læs mereScreeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mere50 procent flere skal med busserne i 2019
NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år
Læs mereTrafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk
Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk
Læs mereAftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMovia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner
Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner Udkast 1 Indholdsfortegnelse 1. Status... 3 2. Udviklingsmuligheder... 5 3. Scenarier... 7 Fra Trafikplan til Mobilitetsplan
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereDe seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet
De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereDanmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan
Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig
Læs mereNOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening
NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium
Læs mereDet hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 567 Offentligt Side 1 af 11 Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R Spørgsmål Q: Vil ministeren
Læs mereToget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima
Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereReferat Kultur- og Fritidsudvalget
Referat Kultur- og Fritidsudvalget 2018-2021 Ordinært møde Mødetidspunkt: 31-01-2018 15:30 Mødeafholdelse: lokale 0.23 - byrådsloungen NB. Tilstede: Fraværende: Anders Broholm (V) - formand Bjarne Kvist
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Dato: XX. februar 2018 Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er meget vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereH E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR
DEN REGIONALE MOBILITETSSTRATEGI H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR 2009 2011 2011 2012 2 MOBILITETSSTRATEGIEN PRIORITETER OG INDSATSER De nordjyske hovedprioriteter:
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereAlle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:
[Klik her, og skriv Modtager] 16/02/2018 Vedr.: Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Dette høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 er et fælles høringssvar
Læs mereScreeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI
v/ Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund Banebetjening i Esbjerg og Varde Kommuner De fem største byer i korridoren Ribe Bramming Esbjerg Varde Oksbøl > 100.000 indbyggere. Den praktiske tilgang: Jernbanen som
Læs mereIndtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41780399 Fax 72626790 adjn@tbst.dk www.tbst.dk Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat I forbindelse med genberegninger af de
Læs mereEn jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009
En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereStikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010
Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger.
Trafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt IDA Rail / NJS: Fremtidens jernbanetrafik i Danmark, 18.11.14,
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs merePaper til Aalborg Trafikdage 2010
Paper til Aalborg Trafikdage 2010 Titel: Med tog, bus og færge beskrivelser af opgaver og roller i den kollektive trafiksektor i dag Forfattere: Fuldmægtig Helen Sværke og fuldmægtig Signe Arhenius, Trafikstyrelsen
Læs mereIndstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.
Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige
Læs mere