Fremtidig varmeforsyning ved Trustrup- Lyngby Varmeværk

Transkript

1 Fremtidig varmeforsyning ved Trustrup- Lyngby Varmeværk Screeningsrapport Maj 2015

2 Udarbejdet af: KRA Kontrolleret af: RFH Godkendt af: Dato: Version: 1 Projekt nr.: MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus C T: CVR nr.:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Formål Sammenfatning Reference Trustrup-Lyngby Varmeværk Produktionsmuligheder Solvarmeanlæg Biogas Halmanlæg Geotermi Varmepumper Udvidelse af varmegrundlaget Konverteringspotentiale indenfor forsyningsområdet Udvidelse af forsyningsområdet Homå Homå og Ålsø Albøge Pederstrup - Forslag Pederstrup Forslag Samarbejde med andre Lykkesholm Samarbejde med Grenaa Varmeværk Samarbejde med NRGi Lokalvarme A/S Ledningsnet og driftsoptimering Temperaturoptimering Udskiftning af stikledninger Renovering af transmissionsledningen mellem Trustrup-Lyngby Bilagsoversigt: Bilag 1 Solvarmeanlæg Bilag 2 Halmanlæg Bilag 3 Varmepumpeanlæg Bilag 4 Potentielle forbrugere indenfor forsyningsområdet inkl. kort Bilag 5 Homå Bilag 6 Homå og Ålsø Bilag 7 Albøge Bilag 8 Pederstrup Bilag 9 Samarbejde med Lykkesholm Bilag 10 Samarbejde med Grenaa Bilag 11 Samarbejde med NRGi Bilag 12 Varmetab i stikledninger Bilag 13 Transmissionsledning Side 3 af 45

4 1 Indledning Nærværende rapport omfatter en screening af en række forskellige produktionsformer, konverteringsmuligheder og optimeringsforslag for Trustrup-Lyngby Varmeværk i fremtiden. Som det ser ud på nuværende tidspunkt vil Trustrup-Lyngby Varmeværk have afskrevet deres etableringslån i Derfor har bestyrelsen valgt at få afholdt et strategiseminar og på baggrund heraf få nedfældet en handlingsplan for, hvad der skal ske fremadrettet. Værket skal derfor finde ud af, om de ønsker at investere i en ny produktionsform, om der skal fokuseres på udvidelser eller på driften. Denne rapport er således resultatet af en række forundersøgelser, og resultaterne er præsenteret på strategiseminaret. Rapporten er inddelt i tre temaer, som alle har det den samme fællesnævner, nemlig at bidrage til at styrke Trustrup-Lyngbys robusthed, økonomisk såvel som brændselsfleksibelt og ved øget forbrugerantal. De tre temaer er listet herunder: Produktion Konverteringsmuligheder Samarbejde med andre Driftsoptimering Hvert af punkterne er listet i et afsnit i rapporten. 2 Formål Rapporten har til formål at belyse, hvilke tiltag der er mulige for Trustrup-Lyngby Varmeværk at foretage og investere i, og hvordan økonomien vil se ud for de forskellige scenarier. Ydermere skal rapporten orientere bestyrelsen om, hvilke produktionsmuligheder der sikrer værket bedst både økonomisk og med syn på fremtidssikring, og derudfra udforme en handlingsplan for værket, hvorved visionerne kan opnås. Side 4 af 45

5 3 Sammenfatning Nedenfor er sammenfattet de enkelte afsnits hovedpunkter, i en kort oplistning af hvilke prioriteret liste af tiltag der ud fra de økonomiske undersøgelser giver de bedste resultater. Produktionsformer: Igennem rapporten er undersøgt, om det vil være en fordel, at Trustrup-Lyngby ændrer eller kombinerer deres nuværende produktionsform med en anden. Trustrup-Lyngby Varmeværk har på nuværende tidspunkt en meget fornuftig økonomi, og andre produktionsformer har derfor svært ved at konkurrere med det nuværende produktionsapparat. Dog er bestyrelsen og driftslederen bevidst om en fremtidssikring af anlægget, idet kedlen snart er 20 år gammel. Derudover skal opmærksomheden henledes på at der overalt i Danmark bliver konverteret til biomasse, hvorfor prisen og efterspørgslen må forventes at stige de kommende år. De økonomiske analyser viser følgende prioriteret liste: Solvarme Varmepumper - Biogas Geotermi Varmeforsyningsområde: Undersøgelserne ved konvertering af potentielle kunder viser, at der kan være en økonomisk fordel i at forsyne forbrugere i Homå og Ålsø, ved en starttilslutning på ca. 55 pct.. Yderligere 10 pct. kræves ved tilslutning, hvis skolen i Ålsø ikke konverteres. For Albøge vest for Lyngby kræves en tilslutningsandel på 85 pct., hvilket forventes at blive svært at realisere. Hvis ledningsnettet udbygges videre til Pederstrup. skal der imidlertid kun tilsluttes 65 pct. af forbrugerne, hvis Perstrup Beton industri er med i beregningen. Hvis det vælges at etablere en transmissionsledning direkte fra Trustrup til Pederstrup forventes at skulle tilslutte minimum 86 pct. af forbrugerne før projektet bliver positivt. De økonomiske analyser viser følgende prioriteret liste: Forbrugere indenfor forsyningsområdet Homå Ålsø - Albøge Pederstrup Samarbejde med andre: Der er på nuværende tidspunkt ikke økonomisk grundlag for at indgå i varmesamarbejde med hverken Grenaa Varmeværk eller NRGi Lokalvarme, da begge vil bibringe højere varmepriser. Det ser ud til at et samarbejde med Lykkesholm kunne være til gavn for både godset og for Trustrup-Lyngby Varmeværk. Driftsoptimering: De økonomiske beregninger viser at der kan være en besparelse ved udskiftning af stikledninger hvis de er våde. Dette kan indgå i en overordnet renoveringsplan for ledningsnettet fremover. Derudover er der anslået en besparelse ved at lade fremløbstemperaturen og differenstrykket styres ud fra målinger i ledningsnettet, med IHG fra Halicon. Side 5 af 45

6 4 Reference Trustrup-Lyngby Varmeværk Trustrup-Lyngby Varmeværk A.m.b.a blev anlagt i 1997, som fælles forsyningsselskab for Trustrup og Lyngby. Værket har adresse på Tværvej 11, 8570 Trustrup, hvorfra der produceres varme på en træfliskedel. Figur 4.0.1: Billede af det eksisterende varmeværk, som forsyner Trustrup og Lyngby. På figur ses Trustrup Lyngby Varmeværks forsyningsområde, samt ledningen som forbinder Lyngby med Trustrup. Figur viser Trustrup-Lyngby Varmeværks nuværende forsyningsområde Side 6 af 45

7 MW Trustrup-Lyngby Varmeværk har på nuværende tidspunkt en 4 MW træfliskedel med røggaskondensering. Desuden er der en 5,3 MW oliekedel, som anvendes som reservelast. Efter etableringen af en m 3 akkumuleringstank, klares spidslasten af træfliskedel i stedet for oliekedlen. Dermed forsynes forbrugerne udelukkende af træfliskedlen, mens kedelstop eller spidser dækkes af varme fra akkumuleringstanken. Trustrup-Lyngby Varmeværk forsyner i alt 495 forbrugere, hvortil der er et varmesalg på MWh. For at levere MWh til forbrugerne producers MWh i 2013/2014, hvilket givet et varmetab i nettet på 35,17 pct. Varmeproduktionen ses af tabel Træfliskedel Oliekedel Varmeproduktion MWh 0 MWh Tabel 4.0.1: Varmeproduktion på henholdsvis træflis- og oliekedlen. På figur fremgår varighedskurven for Trustrup-Lyngby Varmeværk. Det ses, at det udelukkende er træflis, som anvendes på værket. Grafen viser, at træfliskedlen kan klare hele varmebehovet. Få timer om året kræves der omkring 3,5 MW, og derefter falder behovet i takt med, at temperaturen udenfor stiger. Længst til højre på grafen ses det mindste varmebehov, hvilket er varmebehovet om sommeren, og som består af varme til brugsvand samt tab i ledningsnettet. 4,00 Varighedskurve Trustrup-Lyngby Varmeværk - idag Træfliskedel 3,00 2,00 1,00 0, Timer Figur 4.0.3: Varighedskurven for Trustrup-Lyngby Varmeværk, hvor der kun fyres med træflis. Side 7 af 45

8 5 Produktionsmuligheder I samarbejde med bestyrelsen og driftslederen er følgende produktionsmuligheder udvalgt på opstartsmødet: Solvarmeanlæg Biogas Halmanlæg Geotermi Varmepumpe Hver af produktionsformerne vil blive behandlet i særskilte kapitler. Side 8 af 45

9 MW 5.1 Solvarmeanlæg Et solvarmeanlæg udnytter solens energi til at producere varme i et lukket kredsløb. Dette foregår uden at udsende CO 2 eller andre emissioner til atmosfæren, hvorfor det er 100 pct. energivenligt. Anlægget er opdelt i et solfangeranlæg, som er de paneler, der modtager solens energi, og en akkumuleringstank, som oplagrer det opvarmede vand. Rør forbinder solfangerne og akkumuleringstanken med hinanden. Når solen skinner, opvarmes væsken, som løber igennem solfangerens paneler. Væsken transporterer energien til akkumuleringstanken via an veksler, som ledes videre ud i ledningsnettet, når der er behov for det. Et solvarmeanlæg er ofte en god investering og et energivenligt supplement til det eksisterende brændsel. Med solvarme fastlåses varmeprisen for det solvarmeproducerede varme, hvis der vælges et fastforrentet lån, og samtidig er det uafhængig af afgifter på biomasse, el, gas eller olie. Et solvarmeanlæg som supplement til Trustrup-Lyngby Varmeværks energiforsyning dimensioneres, så anlægget producerer ca. 20 pct. af varmebehovet. Det svarer til et solvarmeanlæg med et areal på m 2, der producerer MWh, hvilket er grundlasten på varighedskurven jf. Figur Produktionen vil primært ligge mellem forår og efterår og dække varmebehovet om sommeren. Den orange markeringen viser, hvor stor en del af varmeproduktionen på træflis, som solvarmen vil fortrænge. 4,0000 Varighedskurve Alternativ - Trustrup-Lyngby Varmeværk 3,5000 3,0000 Træfliskedel Solvarme 2,5000 2,0000 1,5000 1,0000 0,5000 0, Drifttimer Figur 5.1.1: Varighedskurve som viser brændselsfordelingen, hvis m 2 solvarme implementeres. Side 9 af 45

10 I tabel ses solfangerens varmeproduktion, areal og minimum grundstørrelse. Solvarmeanlæg Varmeproduktion MWh Solfangerens areal (2.500 MWh / 0,47) m 2 Minimum grundstørrelse (5.500 m 2 x 2,5) m 2 Tabel 5.1.1: Solvarmeanlæg. Faktorerne er vurderet ud fra solvarmedata.dk Økonomi: Den forventede investering i et m 2 solvarmeanlæg vil ligge på ca. 10,7 mio. kr. jf. bilag 1, hvis anlægget skal dække omkring 20 pct. af årsvarmebehovet, hvilket svarer til at dække sommerlasten. I tabel ses overslaget på solvarmeanlægget. Investering eks. moms Total Tilslutningsledning (300 m á 1500 kr./m) Tilslutning til eksisterende central Grundkøb ( m 2 á 15 kr./m 2 ) Nyt solvarmeanlæg - inkl. lager og pumpe (5.500 m 2 á kr./m 2 ) Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % Samlet investering Tabel 5.1.2: Den samlede investering i et solvarmeanlæg på m 2. Et selskabsøkonomisk overslag viser, hvad det vil koste Trustrup-Lyngby Varmeværk at producere MWh på fliskedlen i forhold til at producere samme mængde varme på solvarmeanlægget. Produktionsomkostninger m/ projektfordel Træfliskedel Solvarmeanlæg MWh kr kr. Tabel 5.1.3: Produktionsomkostninger for henholdsvis træfliskedel og solvarmeanlæg. Når solvarmen producerer hele grundlasten i en periode om sommeren, har man mulighed for at slukke træfliskedlen og eventuelt renovere den. Det kan over en 20 årig periode betyde, at kedlens levetid forlænges i bilag 1 er det sat til at give en projektfordel på kr., fordelt på de producerede MWh i alle 20 år. Det giver årligt en merfordel på kr. En produktionssammenligning viser jf. tabel og 5.1.4, at solvarmeanlægget det første år giver et underskud på kr. I år 4 efter anlægget er sat i drift, vil der være det første overskud på kr. Side 10 af 45

11 Det forudsættes i beregningen, at priserne på brændsel vil stige med 1,6 pct. pr. år i henhold til Energistyrelsens anbefalinger, mens inflationen sættes til 1,9 pct. pr. år. Dermed opstår overskuddet, idet der ses en stigning i henholdsvis brændselspriser samt udgifter til drift og vedligehold. Endvidere forudsættes det, at lånet kan optages til kurs 100, en rente på 1,42 + 0,75 pct. og afbetales over 25 år. Hvis der ses på en 20 årige periode vil solvarmeanlægget samlet set spare Trustrup-Lyngby Varmeværk for ca. 2,9 mio. kr. set i forhold til, at de MWh bliver produceret på træfliskedlen. Besparelsen kommer i form af besparelser på brændsel, drift og vedligehold og levetidsforlængelse på træfliskedlen. Produktionsomkostninger ekskl. moms ÅR 1 ÅR 5 ÅR 10 ÅR 15 ÅR 20 Træflisanlæg [kr./år] Solvarmeanlæg [kr./år] Forskel [kr./år] Tabel 5.1.4: Produktionsomkostninger pr. år ekskl. moms. For henholdsvis 1, 5, 10, 15 og 20 år. Hvis tallene i bilag 1 for hvert år lægges sammen, vil det i alt give knap 2,9 mio. kr. Hvis projektfordelen på de kr. ikke medregnes, vil besparelsen set over en 20 årig periode være ca. 2,61 mio. kr. I tabel ses en oversigt over en følsomhedsanalyse på hvis lånet optages til 3,17 % i rente i stedet for de 2,17 %. Produktionsomkostninger ekskl. moms ÅR 1 ÅR 5 ÅR 10 ÅR 15 ÅR 20 Træflisanlæg [kr./år] Solvarmeanlæg [kr./år] Forskel [kr./år] Tabel 5.1.6: Produktionsomkostninger pr. år ekskl. moms. Besparelsen over 20 år vil sammenlagt blive 1,5 mio. kr. Ved investering i et solvarmeanlæg bør fordele ved solenergien medregnes, idet solvarmeanlægget for det første gør, at det er 100 pct. miljørigtig energi. For det andet gør det værket mere produktionsfleksibelt, idet træfliskedel kan slukkes og renoveres om sommeren. Og for det tredje er varmen produceret på solvarmeanlægget uafhængig af stigende brændselspriser og afgifter, hvormed det kan ses som et sikkerhedstillæg at investere i solvarme. I praksis vil der være et øget strømforbrug ved at producere varme på træfliskedlen om sommeren. Dette skyldes at der er færre antal MWh de faste driftsomkostninger som pumpe, røggasrensning og spildevandshåndtering skal deles ud på. Dette er ikke umiddelbart medregnet i beregningerne ovenfor. Side 11 af 45

12 Placering: En mulig placering til anlægget ses på figur og 5.1.3, hvor der er markeret et område svarende til minimum grundstørrelse i Tabel Figur 5.1.2: Forslag til placering i nærheden af Trustrup-Lyngby Varmeværk. Figur 5.1.3: Forslag til placering nær transmissionsledningen mellem Lyngby og Trustrup. Side 12 af 45

13 Hvis solvarmeanlægget placeres i nærheden af transmissionsledningen, bør der tages andre hensyn end ved forrige forslag. Det vil blandt andet ikke være muligt for solvarmeanlægget at benytte den eksisterende akkumuleringstank, idet afstanden fra solvarmeanlægget til akkumuleringstanken bliver for bliver for stor. Derudover vil træfliskedlen ikke kunne booste vandet, hvis temperaturen fra solvarmeanlægget er for lav. Træfliskedlen bliver derimod nødt til at sende vand med en højere temperatur end normalt ind på nettet, som så opblandes med vandet fra solvarmeanlægget. I de perioder hvor temperaturen af vandet og mængden er tilstrækkelig, vil Lyngby kunne køre ø- drift, hvorved man kan lukke ledningen af til Trustrup, så man slipper for varmetabet i transmissionsledningen. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med solvarme bør der undersøges for følgende: Placering af anlægget Størrelse og type Tidsplan (energibesparelser i solvarmeprojekter kræver det er etableret i 2016.) Side 13 af 45

14 5.2 Biogas Biogas er en gasart som produceres ved, at husdyrgødning og andre organiske restprodukter fra landbrug og industri ligger og lagre i en iltfri tank. Bakterier spiser det organiske stof i blandingen og udleder methan, som benævnes biogas. Dette er en proces, som tager tid og afhænger af hvilken type organisk affald, der skal afgasses. Typisk tager det imellem 14 og 40 dage. En gasmotor bruger derefter biogassen som brændstof til at producere el og varme. Djurs Bioenergi har eksisteret i ca. 10 år nu, og har som mål at etablere biogasanlæg på djursland. Det har dog vist sig at være en vanskelig proces som kræver en stor villighed fra kommunernes side. Lige på nuværende tidspunkt arbejdes der for at etablere et biogasanlæg nord for Grenaa, med Grenaa Varmeværk som aftager. Anlægget forventes jf. Grenaa Varmeværk at være i drift i Biogasanlægget vil dog kun kunne levere en varmemænge svarende til ca. 20 % af Grenaa Varmeværks årlige energibehov. Økonomi: Det er svært at beskrive hvordan økonomien ved etablering af et biogasanlæg er, eller hvilken resulterende varmepris der vil komme af det. Der er priser fra 400 kr./mwh og ned til 150 kr./mwh. Det afhænger af det setup hvorunder der etableres biogas. De fleste varmeværker er kun aftagere af biogassen, hvorfor landmanden som driver anlægget kan trække en fortjeneste ud af biogasanlægget. Herved bliver det uigennemskueligt hvad en varmeproduktionspris kan blive. Placering: Der er store udfordringer med at biogasanlæg er svære at få placeret. Der skal på den ene side være god opland til gylle og andre tørstof tilsætningsstoffer, og på den anden side skal det placeres sådan evt. lugtgener ikke påvirker naboer mv. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med biogas bør der undersøges for følgende: Djurs Bioenergis planer for biogasanlæg i nærområdet. Norddjurs Kommunes planer og placeringer af fremtidige biogasanlæg. Lokalområdets opland for hhv. landmænd der kunne være interesseret, samt hvor meget gylle som er til rådighed i området. Side 14 af 45

15 5.3 Halmanlæg Ved reinvestering i Trustrup-Lyngby Varmeværks kedelanlæg kan der overvejes at udskifte træflis med halm som brændsel, da halm er billigere et billigere brændsel. Det vil kræve mere lagerplads, eftersom halm fylder mere end træflis. Det vil derfor være nødvendigt at købe en større grund. Økonomi: I sammenligningen mellem en halm- og fliskedel investeres der i en ny halmkedel samt reinvesteres i træfliskedlen, hvilket er vist på tabel og Forskellen er, at halmkedel vil være lidt dyrere end træfliskedel investeringsmæssigt, mens halmbrændslet modsat vil være billigere end træflis. Tabel viser en anslået investeringspris i forbindelse med reinvestering i et træflisanlæg. Træfliskedel - Investering ekskl. moms Total Ombygning på eksisterende central Komplet træflisanlæg inkl. lager mv Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) Samlet investering Tabel 5.3.1: Overslag på reinvestering i en træfliskedel Tabel viser en anslået investeringspris i forbindelse med investering i en ny halmkedel. Halmkedel Investering ekskl. moms Total Ombygning på eksisterende central Grundkøb Komplet halmanlæg inkl. lager mv Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) Samlet investering Tabel 5.3.2: Overslag på investering i et halmanlæg Der er foretaget en sammenligning imellem produktionsomkostningerne for henholdsvis træfliskedlen og halmkedlen, som er vist på tabel Det fremgår, at brændslet til træfliskedlen er dyrere end halmkedlen, mens drift og vedligehold til træfliskedlen er billigst. Dette afspejles, idet det er forudsat, at brændslet koster 175 kr./mwh for træflis og 147 kr./mwh for halm jf. Energistyrelsens anbefalinger, samt at drift og vedligehold koster 35 kr./mwh for træflis og 45 kr./mwh for halm. En mere detaljeret beregning fremgår af bilag 2. Marginalt produktionsbudget Træfliskedel Halmkedel Brændsel Drift og vedligehold Investering Årlig ydelsen på lån (3,5 % over 25 år) Produktionsomkostninger i alt Tabel 5.3.3: Tabellen viser produktionsomkostningerne inkl. investeringer. Side 15 af 45

16 Placering: Et forslag hertil ses på figur og er en grund på m 2 i nærheden af det eksisterende værk. Figur 5.3.1: Forslag til placering af halmanlægget i nærheden af det eksisterende værk. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med en halmkedel bør der undersøges for følgende: Leverandøraftaler, på levering af lokalt halm. Størrelse af anlæg og placering. Skærpede miljøforhold vedr. halmkedler. Økonomiske driftstal fra et lignende værk. (Ørsted, Øster Hurup, Rønde mv.) Side 16 af 45

17 5.4 Geotermi Tages der udgangspunkt i de nationale planer fra Dansk Geotermisk selskab er der på nuværende tidspunkt ingen projekter i gang på Djursland. Hvis geotermi skal være relevant for Trustrup- Lyngby Varmeværk skal det være en led af en større plan foranlediget af Norddjurs Kommune eller af Grenaa Varmeværk. Et geotermiprojekt vil være en forholdsmæssig stor investering, hvor man ofte vil gå sammen med andre værker for at klare udgifterne og risikoen ved projektet. De skraverede steder på figur viser områder, hvor to eller flere geologiske sandstensreservoirer kan have et geotermisk potentiale. Omkring Trustrup-Lyngby forventes Gassum Reservoir og Frederikshavn Reservoir at være. Af dem er Gassum Reservoir det bedste reservoir at arbejde med i forbindelse med geotermiprojekter. I Thisted anvendes Gassum Formationen allerede til geotermisk energi. Dog er der i området omkring Trustrup-Lyngby endnu ikke foretaget tilstrækkelige boringer til, at det vil være sikkert at investere. Figur 5.4.1: GEUS kort over Danmark, som viser reservoirer og boringer. Side 17 af 45

18 5.5 Varmepumper En varmepumpe er et varmeanlæg, som optager energi fra en varmekilde for eksempel luft eller jord og hæver temperaturen til det ønskede. Varmepumpen består af en fordamper og en kondensator, som fungerer som to varmevekslere. Imellem dem er et lukket kredsløb med et kølemiddel. Ved for eksempel jordvarme opvarmes væsken i slangerne til 2 C, hvilket får kølemidlet i fordamperen til at fordampe. Væsken kommer retur til jorden med -1 C. Det fordampede kølemiddel føres igennem kompressoren, hvor trykket forøges, hvilket hæver temperaturen på kølemidlet. I kondensatoren veksles kølemidlet med returvandet i fjernvarmesystemet, hvormed fjernvarmevandet opvarmes. Kølemidlet kondenserer, og via en ekspansionsventil ændres trykket fra højt til lavt, så det kan fortsætte op i fordamperen igen. Varmepumpens virkningsgrad kaldes en COP (Coefficient of Performance), som angiver, hvor god en varmepumpe er til at udnytte og producere varme. Denne ses som forholdet imellem, hvor mange KW el kompressoren skal have tilført, og hvor mange KW varme varmepumpen leverer. I samarbejde med Johnsons Control er undersøgt, at spildevandsproduktionen fra træfliskedlen ikke var tilstrækkelig til at udgøre varmepumpens kilde, samt at det ikke vil kunne betale sig at undersøge nærmere. Derimod blev der arbejdet videre med henholdsvis et scenarie med udeluft og et scenarie med grundvand, som energikilde. I begge scenarier vil varmepumpe ligge som en grundlast overåret, hvilket vises med den røde graf på figur Den lilla graf viser elforbruget til varmepumpen. Den blå linje angiver varmebehovet over året, mens den grønne linje angiver faldet i brændselsforbrug. Figur 5.5.1: Varmepumpens indflydelse. Den røde linje angiver varmepumpens ydelse over året. Scenarie 1 er baseret på luft som energioptager og har en gennemsnitlig varmeeffekt på 530 kw. Den leverer MWh om året med en COP på 3,34. Tabel viser et overslag til investeringer i forbindelse med etablering af en varmepumpe med luft som energikilde. Side 18 af 45

19 Investeringer Varmepumpe Energioptager luft Elinstallation og styring Sikkerhedsudstyr Rør mellem VP og Energioptager Diverse Varmekilde/boring - Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) Samlet investering Tabel 5.5.1: Overslag til investeringsomkostningerne i forbindelse med etablering af en varmepumpe. Tabel viser meromkostningen i forbindelse med produktionen af varme ved etablering af en varmepumpe som kombination til træflis. Produktionsomkostninger ekskl. moms 1 år 5 år 10 år Træflisanlæg [kr./år] Varmepumpe og træflis [kr./år] Forskel Tabel 5.5.2: Produktionsomkostninger for træflisanlægget kontra varmepumpe og træflis. Scenarie 2 er baseret på en grundvandsenergioptager og har en gennemsnitlig varmeeffekt på 852 kw. Den leverer MWh om året og har en COP på 3,40. Tabel viser et overslag til investeringer i forbindelse med etablering af en varmepumpe med grundvand som energikilde. Kapitaludgifter/-indtægter Varmepumpe Energioptager Grundvand Elinstallation og styring Sikkerhedsudstyr Rør mellem VP og Energioptager - Diverse Varmekilde/boring Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) Samlet investering Tabel 5.5.3: Overslag til investeringsomkostningerne i forbindelse med etablering af en varmepumpe. Side 19 af 45

20 Tabel viser meromkostningen i forbindelse med produktionen af varme ved etablering af en varmepumpe som kombination til træflis Produktionsomkostninger ekskl. moms 1 år 5 år 10 år Træflisanlæg [kr./år] Varmepumpe og træflis [kr./år] Forskel Tabel 5.5.4: Produktionssammenligning imellem træflisanlæg og en kombination af varmepumpe og træflis. Beregningerne findes i bilag 3. Side 20 af 45

21 6 Udvidelse af varmegrundlaget En udvidelse af varmegrundlaget kan bidrage positivt, da der vil være flere om at betale de faste udgifter. I de nedenstående afsnit vil henholdsvis konverteringspotentialet indenfor forsyningsområdet, såvel som udenfor det nuværende forsyningsområde blive undersøgt. Albøge Lyngby Homå Ålsø Trustrup Pederstrup Figur 6.1: Kort over nuværende forsyningsområde og nærtliggende landsbyer. Den røde skravering viser det nuværende forsyningsområde, mens den grønne skravering viser landsbyer med muligt konverteringspotentiale. 6.1 Konverteringspotentiale indenfor forsyningsområdet Indenfor nuværende forsyningsområde vil der være 81 boliger og erhvervsbygninger, som ikke er tilsluttet fjernvarme. Disse er markeret med rød skravering i bilag 4. Tabel viser optællingen af forbrugere indenfor forsyningsområdet fundet ved brug af BBR-registeret. Trustrup-Lyngby Varmeværk Bolig Erhverv Varmebehov Antal Areal Antal Areal [stk.] [m2] [stk.] [m2] [MWh] Olie Naturgas El Fast brændsel Varmepumpe Total Tabel 6.1.1: Oversigt over optælling af forbrugere indenfor forsyningsområdet. I bilag 4 ses opgørelsen over forbrugerne indenfor forsyningsområdet. Den samlede investering vurderes til ca. 1 mio. kr. jf. tabel Der regnes med et lån, som løber over 25 år til kurs 100 og med 2,5 pct. i rente. Side 21 af 45

22 Investering eks. moms Tabel 6.1.2: Den samlede investering ved konvertering af forbrugere indenfor forsyningsområdet. På figur ses, at det vil være økonomisk fordelagtigt for Trustrup-Lyngby Varmeværk at få tilsluttet de forbrugere, som er i forsyningsområdet, eftersom der vil være flere kunder til at dele de faste udgifter. Total Distributionsledning Lodsejererstatning Stikledninger - boliger (15m a 500kr) Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) Samlet investering kr. ekskl. moms Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Tilslutningsprocent [%] Figur 6.1.1: Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandelen for potentielle kunder indenfor forsyningsområdet. Ved en tilslutningsprocent på 60 vil der være et årligt overskud på ca kr. jf. tabel 6.1.2, hvilket vil betyde, at de 495 eksisterende kunder og de 49 nye fjernvarme kunder (ved 60 pct.), kan opnå en årlig besparelse på 935 kr. pr. forbruger. Marginalt driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk efter projektets gennemførelse ved 60 % Indtægter kr. Variable udgifter kr. Resultat kr. Tabel 6.1.2: Driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk ved en projektgennemførsel på 60 pct. af de potentielle kunder indenfor forsyningsområdet. Side 22 af 45

23 6.2 Udvidelse af forsyningsområdet I omegnen af Trustrup og Lyngby ligger flere mindre byer, som er forsynet med individuelle varmeløsninger. Nedenunder er foretaget en undersøgelse af, hvad potentialet er for at etablere en transmissionsledning ud til hver af de nærtliggende mindre byer Homå Ca. 2,40 km nordøst for Trustrup ligger en mindre by, Homå, med 50 boliger og 4 erhvervsbygninger. Bygningerne i byen er forsynet med forskellige individuelle løsninger som olie, el, fast brændsel eller varmepumper, hvorfor der kan være en økonomisk fordel i at kunne forsyne dem med fjernvarme. Det kræver imidlertid, at der er en passende mængde forbrugere om at dele investeringsudgiften til transmissionsledningen fra Trustrup til Homå og distributionsnettet i Homå. På figur ses et forslag til placeringen af transmissionsledningen. Lyngby Homå Trustrup Figur : Transmissionsledning til Homå. Den røde markering viser det nuværende forsyningsområde, mens den grønne markering viser en mulig placering af en transmissionsledning til Homå, samt det potentielle forsyningsområde i Homå. I tabel ses et overslag på de investeringer, som vil være nødvendige for, at Trustrup- Lyngby Varmeværk kan forsyne Homå med fjernvarme. Det anslås, at der skal investeres ca. 7,5 mio. kr. for at kunne forsyne Homå med fjernvarme. Investering eks. moms Total Transmissionsledning (2.400 m á kr./m) Distributionsledning (1.150 m á kr./m) Ombygning på eksisterende central Lodsejererstatning Stikledninger - boliger (15m á 500kr) Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % Samlet investering Tabel : Investeringerne i forbindelse med forsyningen af Homå Side 23 af 45

24 Hvis omkostningerne sammenlignes med indtægterne fra de potentielle forbrugere, kan det i figur ses, at der skal tilsluttes mere end 66 pct. af husstandene før, det vil være en god forretning at forsyne Homå med fjernvarme. kr. ekskl. moms Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Tilslutningsprocent [%] Figur : Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandelen i Homå. Omkring 65 pct. af husstandene i Homå forsynes på nuværende tidspunkt af individuelle oliekedler, hvilket giver brugerne et økonomisk incitament for at skifte til fjernvarme. Ved en projektgennemførsel på 100 pct. vil det give et overskud på kr. jf. tabel , hvilket vil gøre fjernvarmen billigere for de eksisterende forbrugere. Besparelsen vil være 426 kr. pr. forbruger pr. år for de 495 eksisterende og 54 nye forbrugere i Homå i forhold til den nuværende pris. Marginalt driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk efter projektets gennemførelse ved 100 % Indtægter kr. Variable udgifter kr. Anlægsafskrivninger kr. Resultat kr. Tabel : Driftsbudget ved en projektgennemførsel ved forsyning af Homå på 100 pct. Side 24 af 45

25 6.2.2 Homå og Ålsø I dette afsnit vurderes økonomien forbundet med at investere i 4,8 km transmissionsledning fra Trustrup til Ålsø. I Homå er registreret 54 bygninger med samme fordeling som nævnt i afsnit I Ålsø er registeret 78 boliger og 5 erhvervsbygninger, som vil være relevante for Trustrup- Lyngby Varmeværk. I byen er 73 pct. af bygningerne opvarmet af oliekedler, hvilket giver gode muligheder for en stor tilslutningsprocent. På figur ses et forslag til placeringen af transmissionsledningen imellem Trustrup og Ålsø. Lyngby Homå Ålsø Trustrup Figur : Transmissionsledning til Homå og Ålsø. Den røde markering angiver det nuværende forsyningsområde for Trustrup-Lyngby Varmeværk. Den grønne markering angiver det potentielle konverteringsområde for Homå og Ålsø samt transmissionsledning dertil. Der er anslået, at der kræves en samlet investering på 17,3 mio. kr. for at forsyne henholdsvis Homå og Ålsø, hvilket fremgår af tabel Det er forudsat, at der etableres en transmissionsledning fra Trustrup igennem Homå og videre til Ålsø, og at den via en styret underboring føres under hovedvej A15 ved Ålsø. Investering eks. moms Total Transmissionsledning (4.770 m á kr./m) Distributionsledning (3.770 m á kr./m) Ombygning på eksisterende central Lodsejererstatning Styret underboring af A Stikledninger - boliger (15m á 500kr for 137 forbrugere) Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % Samlet investering Tabel : Investeringer i forbindelse med forsyning af Homå og Ålsø. Side 25 af 45

26 På Figur ses, at ca. 53 pct. af forbrugerne skal tilslutte sig fjernvarme, før det vil være økonomisk fordelagtigt at etablere en transmissionsledning mellem Trustrup og Ålsø. kr. ekskl. moms Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Tilslutningsprocent [%] Figur : Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandel i Homå og Ålsø. Ved en tilslutningsandel på 100 pct. vil der være et årligt overskud på knap 1 mio. kr., hvilket betyder, at det vil være en økonomisk fordel for Trustrup-Lyngby Varmeværk at etablere transmissionsledningen. Jo flere kunder der tilslutter sig, jo større vil overskuddet være, og jo flere vil der være til at dele de faste udgifter. Ved at tilslutte 100 % af husstandene i Homå og Ålsø vil fjernvarmeforbrugerne spare kr. årligt på deres varmeregning. Det forudsættes, at der ikke skal investeres i den nuværende kedel. Marginalt driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk efter projektets gennemførelse ved 100 % Indtægter kr. Variable udgifter kr. Anlægsafskrivninger kr. Resultat kr. Tabel : Driftsbudget ved en projektgennemførsel for forsyning af Homå og Ålsø på 100 pct. Ca. 1 km syd for Ålsø ligger Mølleskolen, som har et højt varmebehov. Deres nuværende opvarmningsform er olie, hvilket betyder, at der er et stort økonomisk incitament til at skifte forsyningskilde. Mølleskolen er medtaget i denne beregning og påvirker tilslutningsandelen med næsten 10 pct., derfor er det en væsentlig faktor, om skolen har interesse i at tilslutte sig eller ej. Ud fra antallet af kvadratmeter og Energistyrelsens standardværdier kan varmebehovet for skolen anslås til MWh, hvilket svarer til 59 standard huse på 130 m 2. Side 26 af 45

27 6.2.3 Albøge Knap 3 km vest for Lyngby ligger landsbyen Albøge. I dette afsnit vil det blive vurderet, om det vil være fordelagtigt for Trustrup Lyngby Varmeværk at investere i en transmissionsledning imellem Lyngby og Albøge for at kunne forsyne mulige fremtidige forbrugere i Albøge. Der er i Albøge registeret 37 boliger og 6 erhverv, hvilket tilsammen udgør et varmebehov på 806 MWh. Dette er beregnet ud fra Energistyrelsens standardværdier på 0,139 MWh/m 2 for boliger og 0,1 MWh/m 2 for erhverv. På figur ses et forslag til placeringen af transmissionsledningen imellem Trustrup og Albøge. Lyngby Albøge Trustrup Figur : Transmissionsledning til Albøge. Den røde markering angiver Trustrup-Lyngby Varmeværks nuværende forsyningsområde, mens den grønne markering angiver et potentielt konverteringsområde 3 km fra Lyngby, samt tilhørende transmissionsledning. For at kunne forsyne Albøge er det anslået, at det vil være nødvendigt at investere 7 mio. kr. i henholdsvis transmissions- og distributionsledninger, samt erstatninger, stikledninger og øvrige omkostninger. Tabel præciserer udgifterne. Investering eks. moms Total Transmissionsledning (2.730 m á kr./m) Distributionsledning (670 m á kr./m) Lodsejererstatning Stikledninger - boliger (15m á 500kr for 43 forbrugere) Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % Samlet investering Tabel : Investeringsoverslag i forbindelse med forsyning af Albøge. På grund af investeringerne i tabel forventes det jf. figur , at der skal tilsluttes 85 pct. af potentielle forbrugere, dvs. 32 boliger og 5 registrerede erhverv, før det giver et økonomisk overskud. Side 27 af 45

28 kr. ekskl. moms Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Tilslutningsprocent [%] Figur : Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandel i Albøge. I Albøge er 73 pct. af bygningerne opvarmet af oliekedler jf. tabel , hvilket gør, at der vil være et økonomisk incitament for at skifte til fjernvarme. Der er dog fortsat et stykke vej før 85 pct. af byen er tilsluttet. For de 7 pct. som opvarmer deres hjem ved brug af el, vil det kræve en større investering, eftersom disse først skal have installeret et vandbåret varmesystem i deres hus, før de kan benytte sig af fjernvarme. Videre bruger 14 pct. fast brændsel og 6 pct. benytter sig af en varmepumpe. Bolig Erhverv Trustrup-Lyngby Varmeværk Antal Areal Antal Areal [stk.] [m2] [stk.] [m2] Olie Naturgas El Fast brændsel Varmepumpe Total Tabel : Oversigt over potentielle forbrugere i Albøge. Ved en gennemførsel på 100 pct. vil der være et årligt overskud på ca kr. ifølge tabel , hvilket svarer til en besparelse på 135 kr. pr. år pr. forbruger. Marginalt driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk efter projektets gennemførelse ved 100 % Indtægter kr. Variable udgifter kr. Anlægsafskrivninger kr. Resultat kr. Tabel : Driftsbudget ved en projektgennemførsel for forsyning af Albøge på 100 pct. Side 28 af 45

29 6.2.4 Pederstrup - Forslag 1 4,2 km sydvest for Albøge ligger byen Pederstrup, hvor der er registreret 68 boliger og 5 erhvervsmål. Disse har tilsammen et varmebehov på MWh regnet på baggrund af Energistyrelsens førnævnte standardværdier. I afsnittet vurderes, hvorvidt en transmissionsledning imellem byerne vil være fordelagtig. På figur ses et forslag til placeringen af en transmissionsledning imellem Trustrup og Pederstrup. Lyngby Albøge Trustrup Pederstrup Figur : Transmissionsledning til Albøge og Pederstrup. Den røde markering angiver det nuværende forsyningsområde, og den stiplede røde linje viser placeringen af transmissionsledningen. Den grønne markering angiver det potentielle forsyningsområde, og den stiplede grønne linje viser et forslag til placeringen af transmissionsledningen. For at kunne forsyne Pederstrup vil det være nødvendig at investere 11,7 mio. kr. i henholdsvis transmissions- og distributionsledninger, samt erstatninger, stikledninger og øvrige omkostninger. Det er i investeringerne forudsat, at der allerede ligger en transmissionsledning mellem Lyngby og Albøge, hvorfor længden af transmissionsledningen er målt til 4,2 km. Investering eks. moms Total Transmissionsledning (4.200 m á kr./m) Distributionsledning (1.330 m á kr./m) Lodsejererstatning Krydsning af jernbane Stikledninger - boliger (15m a 500kr for 76 forbrugere) Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % Samlet investering Tabel : Investeringsoverslag i forbindelse med forsyning af Pederstup. Side 29 af 45

30 På figur ses, at det vil give et overskud, hvis der tilsluttes mere end 65 pct. af forbrugerne i Pederstrup. kr. ekskl. moms Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen % % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Tilslutningsprocent [%] Figur : Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandel i Pederstrup. Pederstrup er opgjort til, at ca. 70 pct. af forbrugerne er i besiddelse af oliekedler, 17 pct. har elopvarmning, 9 pct. har fast brændsel, mens 4 pct. har varmepumper. Det vil være en god forretning for forbrugere med oliekedler at skifte til fjernvarme, eftersom den årlige varmepris for fjernvarmen vil være billigere end deres nuværende oliepris. Forbrugere, som har fast brændsel og varmepumper, vil dog ikke have et ligeså stort eller intet økonomisk incitament, eftersom deres årlige varmeudgift ligger omkring fjernvarmeprisens niveau. De 17 pct., som har elvarme, vil imidlertid have en betydelig større udgift til opvarmning, men skal investere en del i at få vandbåret varmeanlæg installeret i bygningen. Ved en tilslutningsprocent på 100, forventes der således et overskud på knap kr. jf. tabel Det betyder, at hver forbruger vil opnå en besparelse på knap 700 kr., hvis overskuddet i forbindelse med tilslutningen deles ud over de 495 eksisterende forbrugere og 76 potentielle forbrugere. Marginalt driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk efter projektets gennemførelse ved 100 % Indtægter kr. Variable udgifter kr. Anlægsafskrivninger kr. Resultat kr. Tabel : Driftsbudget ved en projektgennemførsel ved forsyning af Pederstrup på 100 pct. Side 30 af 45

31 Ved en tilslutningsprocent på 60 forventes derimod, at resultatet giver et underskud på kr., som det vises i tabel Marginalt driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk efter projektets gennemførelse ved 60 % Indtægter kr. Variable udgifter kr. Anlægsafskrivninger kr. Resultat kr. Tabel : Driftsbudget ved en projektgennemførsel ved forsyning af Pederstrup på 60 pct. Da en af de potentielle kunder er Perstrup Beton industri, som sandsynligvis vil bruge markant mere varme end det anslåede (der er beregnet på baggrund af Energistyrelsens standardværdier), foreslås det, at varmebehovet undersøges nærmere, inden projektets videre skæbne besluttes. Deres varmebehov kan nemlig afgøre, om det vil være en økonomisk fordel at investere i projektet. Side 31 af 45

32 6.2.5 Pederstrup Forslag 2 Pederstrup, som er den største og mest oplagte by af Albøge og Pederstrup at forsyne, kan også forsynes direkte fra Trustrup, hvilket gør, at der spares på udgifterne til at krydse jernbanen. Længden af transmissionsledningen bliver imidlertid længere, og økonomien vil igen afhænge meget af, om Perstrup Beton Industri har et større forbrug end anslået, og om de vil deltage i projektet. På figur ses et forslag til transmissionsledningens placering imellem Trustrup og Pederstrup. Lyngby Trustrup 6,23 km Pederstrup Figur : Transmissionsledning til Pederstrup. Den røde markering angiver det nuværende forsyningsområde, og den stiplede røde linje viser placeringen af transmissionsledningen. Den grønne markering angiver det potentielle forsyningsområde i Pederstrup, og den stiplede grønne linje viser et forslag til placeringen af transmissionsledningen. Det vil være nødvendigt at investere 15,6 mio. kr. for at kunne forsyne Pederstrup direkte fra Trustrup. Investeringsomkostningerne præciseres i tabel Investering eks. moms Total Transmissionsledning (6.230 m á kr./m) Distributionsledning (1.330 m á kr./m) Lodsejererstatning Krydsning af jernbane Stikledninger - boliger (15m a 500kr for 76 forbrugere) Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % Samlet investering Tabel : Investeringsomkostningerne i forbindelse med etablering af transmissionsledning fra Trustrup til Pederstrup. Side 32 af 45

33 På figur ses, at det vil give et overskud, hvis der tilsluttes mere end 86 pct. af forbrugerne i Pederstrup. kr. ekskl. moms Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen % % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Tilslutningsprocent [%] Figur : Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandel i Pederstrup. Ved en tilslutningsprocent på 100, forventes der således at være et overskud på knap kr. Marginalt driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk efter projektets gennemførelse ved 100 % Indtægter kr. Variable udgifter kr. Anlægsafskrivninger kr. Resultat kr. Tabel : Driftsbudget ved en projektgennemførsel ved forsyning af Pederstrup på 100 pct. Da en af de potentielle kunder er Perstrup Beton industri, som sandsynligvis vil bruge markant mere varme end det anslåede (der er beregnet på baggrund af standardværdier), foreslås det, at varmebehovet undersøges nærmere, inden projektets videre skæbne besluttes. Deres varmebehov kan nemlig afgøre, om det vil være en økonomisk fordel at investere i projektet. Side 33 af 45

34 7 Samarbejde med andre Nærværende afsnit vil belyse mulighederne ved at samarbejde med de nærliggende relevante varmeværker, hvilket andre steder i Danmark har resulteret i større driftssikkerhed samt en billigere varmepris. I nærheden af Trustrup Lyngby Varmeværk kan de mulige samarbejdspartnere være Lykkesholm Gods, Grenaa Varmeværk og NRGi Lokalvarme. Der er stor forskel på, hvordan et samarbejde mellem to varmeværker foregår i praksis. Værket kan vælge at forhandle prisen på varmen og aftale en fast pris, som varmen forhandles til. Dette er beregnet i scenariet med Grenaa. Dette samarbejde gør, at der forsat vil være udgifter til administration på begge værker. Værket kan imidlertid også vælge at fusionere med et andet eller større varmeværk, hvilket gør, at alle administrative opgaver slås sammen, og derved mindsker de faste udgifter. Et samarbejde med NRGi Lokalvarme kan betyde, at de overtager driften og håndteringen af varmeværket. 7.1 Lykkesholm Lykkesholm Gods ligger ca. 2,6 km udenfor Trustrup og har et energiforbrug til opvarmning af bolig- og erhvervsbygninger på 194 MWh svarende til 11 standardhuse (18,1 MWh, 130 m 2 ). Derudover tørrer de hvert år korn, hvor behovet er beregnet til knap MWh ud fra kornmængderne. Varmebehovet til tørringen af kornet svarer til et forbrug på 61 standardhuse, hvilket er en by på størrelse med Ålsø. Figur 7.1.1: Luftfoto af Lykkesholm Gods Varmebehovet til Lykkesholms tørrerier er udregnet på baggrund af den mængde korn, som de tørrer, hvilket vises i tabel Der er taget udgangspunkt i kornmængder fra 2014, hvorefter det er forudsat, at det nedtørres 4 %. En tørring af kornet i dette niveau kræver en energimængde på 7 kwh/hkg korn, hvilket giver energimængderne vist i tabel Side 34 af 45

35 LYKKESHOLM TØRRERIER 2014 Olie [kg korn] Gas [kg/korn] Energimængde Olie [MWh] Gas [MWh] Raps Rug Dacanto Jensen Mariboss Vårbyg Vårhvede Majs SUM Tabel 7.1.1: Lykkesholm kornmængder, som på nuværende tidspunkt tørres på henholdsvis olie og gas. Udover energi til tørring af kornmængderne anvendes et gammelt halmfyr til at opvarme bolig og erhvervsarealer, hvilket er vist i tabel Lykkesholm Bolig Erhverv Bolig Erhverv Areal Areal Varmebehov Varmebehov [m2] [m2] [MWh] [MWh] Halm Tabel 7.1.2: Lykkesholms opvarmede bolig og erhvervsarealer, som på nuværende tidspunkt opvarmes af halmkedlen. I undersøgelsen forudsættes det, at Lykkesholm etablerer ledningen mellem Trustrup og Lykkesholm, hvorfor Trustrup Lyngby Varmeværks risiko ved samarbejdet er lille. Samtidige er der forundersøgelser omkring muligheden for, at Lykkesholm i perioder, hvor de ikke foretager korntørringsprocesser, kan sende varme ud på nettet og hjælpe med forsyningen af Trustrup-Lyngby. Det giver Godsejeren mulighed for at betale tilslutningen/ledningen af hurtigere og samtidig giver det Trustrup Lyngby Varmeværk mulighed for i perioder at slukke kedlen. På tabel er vist et overslag på, hvilken årlig besparelse Lykkesholm kan opnå ved at skifte til fjernvarme. Dette er beregnet på baggrund af energimængder fra tabel for henholdsvis gas og olie, mens halm er regnet ud fra varmebehovet til opvarmning af bolig og erhverv i tabel Forbrugerøkonomi Inkl. moms Naturgas kr. Olie kr. Halm kr. i alt: kr. Fjernvarme kr. Besparelse kr. Tabel 7.1.3: Forbrugerøkonomi inkl. moms ved udskiftning af eksisterende olie-, gas- og halmfyr til fjernvarme. Udover muligheden for forsyning fra Lykkesholm, vil Trustrup Lyngby Varmeværk også opleve en fordel i at have en storforbruger, som svarer til 72 standardhuse. Ofte vil der være en stor fast ind- Side 35 af 45

36 tægt, hvor det kun er nødvendigt at sende én varmeregning. Derved slipper man få rykkeropringninger. Desuden vil der om sommeren pga. korntørringen være et større forbrug, hvorfor virkningsgraden på træfliskedlen forventes at blive bedre. På tabel ses driftsbudgettet for Trustrup Lyngby Varmeværk, hvis Lykkesholm vælger at etablere ledningen og købe fjernvarme fra Trustrup Lyngby Varmeværk. Det er forudsat, at Lykkesholm kan købe varmen til 250 kr./mwh, men derudover er de restende takster taget ud fra takstbladet. Endvidere er der valgt, at der skal tilsluttes 3 boliger og 3 erhvervsmål, eftersom der er forskellige bygninger på matriklen. Dette kan der eventuelt ændres i en videre undersøgelse. Marginalt driftsbudget for Trustrup-Lyngby Varmeværk efter projektets gennemførelse Indtægter kr. Variable udgifter kr. Anlægsafskrivninger - kr. Resultat kr. Tabel 7.1.4: Driftsbudgettet for Trustrup Lyngby Varmeværk, hvis projektet Lykkesholm gennemføres. Der skal foretages yderligere undersøgelser for at belyse på hvilke betingelser man kan indgå et samarbejde med Lykkesholm. Der er usikkerhed i de varmemængder og hvilke afgifter Lykkesholm kan blive fritaget for. Det vil derfor kræve en yderligere granskning, og et møde herom. Side 36 af 45

37 7.2 Samarbejde med Grenaa Varmeværk Et samarbejde imellem Grenaa Varmeværk og Trustrup Lyngby Varmeværk vil betyde, at det er nødvendigt at etablere ca. 8,5 km transmissionsledning. Dermed kan varmen sendes fra Grenaa Varmeværk til forbrugerne i Trustrup-Lyngby dels via den nye transmissionsledning og dels via det nuværende net i Trustrup og Lyngby. Nedenunder er oplistet de meromkostninger, som vil komme i forbindelse med projektet: Investering i 8,5 km transmissionsledning Dække varmetabet i transmissionsledning Investeringerne til transmissionsledningen kan betyde en samlet udgift på 16,5 mio. kr. Investering Transmissionsledning (8.500 m á kr./m) Tilslutning til eksisterende central Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % Total sum Alle priser er ekskl. moms kr kr kr kr kr. Tabel 7.1.1: Her ses et overslag på den samlede investering ved etablering af 8,5 km transmissionsledning. Nedenstående figur viser et forslag til, hvor transmissionsledningen kan placeres. Figur 7.1.1: På figuren ses et forslag til transmissionsledningens placering. Den røde markering angiver det nuværende forsyningsområde, mens den røde stiplede linje angiver transmissionsledningen imellem Trustrup og Lyngby. Den grønne stiplede linje er et forslag til en placering af en mulig transmissionsledning imellem Trustrup og Grenaa. For at se om det vil være en fordel eller ulempe for Trustrup-Lyngby Varmeværk at indgå et samarbejde med Grenaa Varmeværk, sammenlignes udgifterne ved at producere henholdsvis Side 37 af 45

38 MWh hos Trustrup-Lyngby Varmeværk og Grenaa Varmeværk. For Grenaa Varmeværk anvendes den oplyste variable varmepris på 432 kr./mwh i tarifbladet. Marginalt produktionsbudget Trustrup Lyngby Varmeværk Grenaa Varmeværk Brændsel Kr Drift og vedligehold Kr Investering Kr Årlig ydelse på lån (2,4% over 40 år) Kr Produktionsomkostninger i alt Kr Tabel 7.1.2: Produktionsomkostninger for MWh lavet af henholdsvis Trustrup-Lyngby Varmeværk og Grenaa Varmeværk ved en produktionspris på 432 kr./mwh. Det ses af tabel 7.1.2, at det ikke vil være en fordel for Trustrup-Lyngby Varmeværk at investere i en transmissionsledning imellem Grenaa og Trustrup-Lyngby, eftersom det vil koste 4,5 mio. kr. ydereligere, hvis Grenaa Varmeværk skal producere varmen. Ved at forhandle prisen ned til 300 kr./mwh, vil produktionsomkostningerne se ud som i tabel 7.1.3: Marginalt produktionsbudget Trustrup Lyngby Varmeværk Grenaa Varmeværk Brændsel Kr Drift og vedligehold Kr Investering Kr Årlig ydelse på lån (2,4 % over 40 år) Kr Produktionsomkostninger i alt Kr Tabel 7.1.3: Produktionsomkostninger for MWh lavet af henholdsvis Trustrup-Lyngby Varmeværk og Grenaa Varmeværk ved en produktionspris på 300 kr./mwh. Side 38 af 45

39 7.3 Samarbejde med NRGi Lokalvarme A/S NRGi Lokalvarme A/S, som på nuværende tidspunkt ejer 6 fjernvarmeværker i Norddjurs Kommune, er også en mulig samarbejdspartner for Trustrup-Lyngby Varmeværk. Ved et samarbejde med NRGi Lokalvarme A/S overtages varmeværket i Trustrup-Lyngby af dem for selv at drive værket og eje ledningsnettet. På nuværende tidspunkt driver NRGi Lokalvarme A/S fjernvarmeværker i 11 byer i området: Ørum Glesborg Balle-Hoed-Glatved Tirstrup Stenvad Rosmus Mesballe Gjerrild Voldby Tranebjerg på Samsø Nordby/Mårup For at belyse mulighederne i forbindelse med at lade NRGi Lokalvarme A/S overtage værket beregnes en brugerøkonomi for henholdsvis Trustrup Lyngby Varmeværk og NRGi. For beregningen af NRGis forbrugerpriser antages det, at nye forbrugere vil komme med under de samme betingelser som de eksisterende forbrugere, selvom udvidelsen for NRGi burde være med til at sænke de faste priser. Derfor formodes det, at det vil være plausibelt at beregne den årlige varmepris ud fra tarifbladet fra 1. januar Brugerøkonomien for NRGi s kunder ser ud, som vist på tabel NRGi Lokalvarme A/S inkl. moms Varmepriser Målerleje 625,00 kr. = 625,00 Forbrugsareal 21,25 kr./m2 = 2.763,50 Variabelt forbrug 843,75 kr./mwh = , ,38 Tabel 7.3.1: Brugerøkonomi for NRGi I tabel ses brugerøkonomien for Trustrup Lyngby Varmeværks kunder. Den årlige varmepris beregnes ud fra gældende tarifblad fra 4. september Trustrup-Lyngby inkl. moms Varmepriser Målerleje 1.250,00 kr. = 1.250,00 Fast bidrag 4.387,50 Kr. = 4.387,50 Variabelt forbrug 578,75 kr./mwh = , ,88 Tabel 7.3.2: Brugerøkonomi for Trustrup Lyngby Varmeværk Det vurderes ud fra tabel og 7.3.2, at det vil være en fordel for forbrugerne fortsat at være forsynet af Trustrup Lyngby Varmeværk, idet forskellen mellem varmepriserne er 2.546,50 kr. Videre forventes varmeprisen for Trustrup-Lyngby at falde yderligere, hvilket giver en større økonomisk fordel til Trustrup-Lyngbys forbrugere, eftersom der er lavet en god aftale mht. indkøb af træflis. Side 39 af 45

40 Der vurderes at være nogle fordele ved at fusionere med NRGi Lokalvarme A/S som kort er oplistet herunder: mulighed for at opnå stordriftsfordele, flere forbrugere giver mulighed for større investeringer mindre sårbar over for fasteudgifter og brændselsstigninger Side 40 af 45

41 8 Ledningsnet og driftsoptimering 8.1 Temperaturoptimering Halicon har udarbejdet et intelligent overvågningssystem, som kaldes Intelligent Heat Grid (IHG). Dette er en komplet løsning til overvågning af fjernvarmeleverancen i de yderste områder. Ved at overvåge ledningsnettet kan det løbende analyseres, om temperaturen og differenstrykket i ledningsnettet er tilstrækkelige. IHG giver en unik mulighed for at se, hvordan ledningsnettet har det, og det giver mulighed for at korrigere og optimere herpå. Løsningen består af en række målepunkter fordelt i ledningsnettet, som løbende sender data til en central server. Herfra sammenholdes de med vejrdata og produktionsdata. IHG giver mulighed for at se, hvilke områder i nettet der påvirkes mest i spidslasten, om der er tilstrækkeligt med energi i nettet før morgen og aftenspidserne, at den yderste forbruger har varme nok til deres behov og sikre, at differenstrykket ikke holdes for højt i forhold til behovet. På figur ses investeringsberegningen for Trustrup-Lyngby Varmeværk ved etablering af Intelligent Heat Grid. Det forventes, at etableringen af IHG vil give et overskud på kr./år, eftersom reduktionen i ledningstabet vil spare værket kr., mens abonnementet på IHG koster kr. Ved etablering af IHG anslås det at koste kr., og der er tillagt en energiberegning på kr. Hvis besparelsen på kr. samt energibesparelsen fratrækkes vil det første år give et overskud på kr. forudsat at besparelsen i varmetabet holder. På figur er oplistet investering samt besparelser ved etablering af IHG. På figur ses nogle tabeller over tilbagebetalingsperioden. På figuren ses, at det i måned 12 første år vil give en besparelse på kr. Side 41 af 45

42 Figur 8.1.2: Tilbagebetalingstid ved implementering af IHG. Inden implementeringen af IHG skal der foretages yderligere projektgranskning vedr. placering af omløb og styringspunkter i ledningsnettet i tæt samarbejde med Halicon. Side 42 af 45