GLOBAL ARBEJDSDELING I DEN FINANSIELLE SEKTOR

Transkript

1 Oxford Research A/S, marts 2012 GLOBAL ARBEJDSDELING I DEN FINANSIELLE SEKTOR Analyse af danske finansvirksomheders brug af international arbejdsdeling i form af outsourcing, offshoring og import af udenlandsk arbejdskraft Rapport udarbejdet for Finansforbundet Forfatter: VAC Sidst gemt: :26:00 Sidst udskrevet: :26:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\4211 Global arbejdsdeling i den finansielle sektor\rapport\samlet rapport _seneste version.docx Revision: 28 Antal sider: 51

2 2

3 Indhold Kapitel 1. Indledning... 5 Kapitel 2. Sammendrag... 7 Outsourcing... 7 Offshoring... 8 Import af udenlandsk arbejdskraft Konsekvenser for finansmedarbejdere i Danmark Kapitel 3. Den finansielle sektor i Danmark Kapitel 4. Outsourcing i den finansielle sektor Omfanget af outsourcing Hvilke typer opgaver outsources? Hvorfor vælges outsourcing? Konsekvenser for medarbejderne De fremadrettede perspektiver? Kapitel 5. Offshoring i den finansielle sektor Brug af direkte og indirekte offshoring Offshoring sker via it-underleverandører og konsulentfirmaer Offshoring gælder primært for de største finansvirksomheder Offshorings konsekvenser for danske medarbejdere Betydning for de danske medarbejderes kompetencer Hvorfor vælger finanssektoren at offshore? Hvortil offshorer den danske finanssektor? De fremadrettede perspektiver Kapitel 6. Import af udenlandsk arbejdskraft i den finansielle sektor Få finansvirksomheder importerer selv arbejdskraft Mange it-underleverandører anvender udenlandsk arbejdskraft En kombination af pris, kompetencer og oplæring De udenlandske konsulenter skaber ofte stor usikkerhed blandt de danske ansatte Kapitel 7. Internationale erfaringer og tendenser Outsourcing og offshoring i den britiske finanssektor Outsourcing og offshoring i den tyske finanssektor Kapitel 8. Metode Interviewoversigt

4 4

5 Kapitel 1. Indledning Den globale arbejdsdeling, hvor virksomheder udnytter globale værdi- og leverandørkæder samt arbejdskraftens stigende internationale mobilitet, har siden 1980 erne medført en kraftig omstrukturering af det danske erhvervsliv og arbejdsmarked. I første omgang har det i særlig grad været produktions- og fremstillingserhvervene, som har oplevet markante omstruktureringer grundet outsourcing og offshoring af produktionen til lavtlønslande i Asien og Østeuropa. Industribeskæftigelsen i Danmark er således siden 1990 faldet fra job til cirka job 1. Selvom de fleste undersøgelser peger på 2, at outsourcing og offshoring stadig er mest hyppigt forekommende blandt produktionsvirksomheder, påvirker den globale arbejdsdeling også i stigende grad servicesektorerne, hvor eksempelvis it- og call centerfunktioner i høj grad bliver outsourcet og/eller flyttet til udlandet. Blandt servicesektorerne har flere undersøgelser desuden peget på, at den globale arbejdsdeling i særlig grad kommer til at påvirke den finansielle sektor. En undersøgelse af danske virksomheders brug af outsourcing til udlandet tilbage fra viser, at finansiering og forsikring allerede på dette tidspunkt var blandt de servicesektorer, hvor flest virksomheder angav at have outsourcet funktioner til udlandet. Ligeledes peger en nyere rapport fra Aarhus Handelshøjskole 4 på, at job inden for finansielle ydelser og services er dem, der har det største potentiale, eller risiko om man vil, for at blive outsourcet. Via den stigende konsolidering af branchen samt det øgede pres på likviditet, indtjening og minimering af omkostninger ser den økonomiske og finansielle krise også på mange måder ud til at øge incitamenterne i den finansielle sektor for at benytte offshoring og outsourcing. På trods af, at der de seneste år i Danmark har været meget fokus på outsourcing og offshoring såvel som den globale arbejdsdeling mere generelt, og at det også i stigende grad ser ud til at være relevant i relation til finanssektoren, har der dog indtil nu ikke været udført mere detaljerede undersøgelser af betydningen og omfanget af den globale arbejdsdeling inden for den finansielle sektor. Godt 80 % af medarbejderne i den finansielle sektor er organiseret hos Finansforbundet, og som støtte til at servicere medlemmerne har Finansforbundets derfor ønsket at få udarbejdet en analyse, der giver en solid indsigt i, hvordan og i hvilket omfang den globale arbejdsdeling påvirker den finansielle sektor i Danmark. Herudover har Finansforbundet ønsket at få afdækket, hvilke konsekvenser offshoring og outsourcing har haft rent arbejds- og kompetencemæssigt for medarbejderne i den finansielle sektor i Danmark samt hvilke nye typer af job, der eventuelt opstår i Danmark. Formålet med herværende analyse er derfor at give et mere præcis og nuanceret billede af omfang og tendenser relateret til global arbejdsdeling inden for den danske finanssektor: Hvor stort er omfanget af global arbejdsdeling, hvorfor vælger de finansielle virksomheder at anvende global arbejdsdeling, hvad er de umiddelbare konsekvenser for 1 Kilde: Danmark som Produktionsland, Danmarks Vækstråd Se bl.a. Danmark som Produktionsland, Danmarks Vækstråd 2011 og Danske virksomheders outsourcing, OEM Danske virksomheders outsourcingsaktiviteter (2006). 4 How Many Danish Jobs Can (Potentially) Be Done Elsewhere, Tor Eriksonn, Aarhus Handelshøjskole 5

6 medarbejderne i Danmark, og i hvilken retning ser den fremtidige udvikling ud til at gå hen? Mere præcist kortlægger analysen omfang og tendenser relateret til henholdsvis outsourcing, offshoring og import af udenlandsk arbejdskraft blandt banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsselskaber i Danmark. Outsourcing, offshoring og import af udenlandsk arbejdskraft er begreber, der ofte anvendes til at beskrive de samme dynamikker nemlig tab af arbejdspladser i Danmark til udlandet. For at nuancere debatten og tydeliggøre de forskellige niveauer og incitamenter, der trods alt findes i relation til global arbejdsdeling, er outsourcing, offshoring og import af udenlandsk arbejdskraft i analysen defineret således, at der skelnes mellem arbejdspladser, der flyttes rundt i Danmark, og arbejdspladser der flyttes til udlandet: Outsourcing Flytning af eksisterende aktiviteter til en ekstern leverandør i Danmark eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser hos en leverandør i Danmark. Pointen er altså, at aktiviteterne i første omgang placeres hos en underleverandør i Danmark. Som det vil fremgå af rapporten, er der dog mange underleverandører, der selv benytter sig af offshoring i forbindelse med de opgaver, de løser for den finansielle sektor. Offshoring Flytning af eksisterende aktiviteter direkte til udlandet eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser direkte af udenlandske underleverandører. Den typiske model for offshoring i den danske finanssektor er at indgå et tæt samarbejde med en dansk eller lokal udenlandsk konsulentvirksomhed, der er juridisk ansvarlig for de praktiske forhold omkring faciliteter, ansættelser og rekruttering. Import af udenlandsk arbejdskraft Arbejde som udføres in-house i Danmark af udenlandske medarbejdere fra eksempelvis Indien eller Østeuropa med status som ekstern konsulent eller på tidsbegrænsede kontrakter. Selve rapporten er således også bygget op omkring de tre dynamikker; outsourcing, offshoring og import af udenlandsk arbejdskraft, der beskrives og analyseres i hvert sit kapitel. Herudover indeholder rapporten et kapitel omkring international outsourcing- og offshoring-tendenser, hvor der fokuseres på Europas to vigtigste lande set ud fra et finanssektorperspektiv Tyskland og Storbritannien. Inden selve kortlægningen og analysen af den globale arbejdsdeling i den finansielle sektor lægger rapporten ud med en kort beskrivelse af den danske finanssektor. Analysen er udarbejdet af konsulentvirksomheden Oxford Research for Finansforbundet. Data til analysen er hovedsagligt indsamlet via desk research af eksisterende rapporter og artikler samt en lang række dybdegående interview med ledende medarbejdere fra danske banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsselskaber samt en række workshopper hos Finansforbundet. En mere detaljeret beskrivelse af metoder og kilder findes i kapitel 6. 6

7 Kapitel 2. Sammendrag Global arbejdsdeling har siden 1980 erne i stigende grad påvirket og omstruktureret dansk erhvervsliv og arbejdsmarked. Hvor det i første omgang især var produktionserhvervene, der outsourcede og offshorede produktion til lavtlønslande i Asien og Østeuropa, har den globale arbejdsdeling siden starten af det ny årtusind i høj grad også påvirket servicesektorerne. En række tidligere undersøgelser har vist, at finanssektoren er den servicesektor i Danmark, hvor anvendelsen af global arbejdsdeling i dag er mest udbredt, og at finansielle job generelt er blandt de servicejob, der har størst potentiale/risiko for at blive outsourcet. Formålet med herværende analyse er derfor at give et mere præcist og nuanceret billede af omfang og tendenser relateret til global arbejdsdeling inden for den danske finanssektor. For at nuancere analysen er der som nævnt i indledningen arbejdet med tre forskellige elementer af global arbejdsdeling: Outsourcing Offshoring Import af udenlandsk arbejdskraft. I dette sammendrag opsummeres de vigtigste tendenser inden for hvert af disse tre områder. Afslutningsvis beskrives i sammendraget desuden de fremadrettede perspektiver, herunder hvilke konsekvenser global arbejdsdeling har for medarbejderne i den danske finanssektor. Outsourcing Outsourcing er i dag vidt udbredt i den finansielle sektor. Undersøgelsen viser, at det primært er it-opgaver, der outsources, mens outsourcingen af egentlige forretningsprocesser er meget begrænset. Herudover outsources også en del lavpraktiske og manuelle opgaver som kontanthåndtering, print og brevforsendelser. Den væsentligste driver bag udviklingen inden for outsourcing er indførelsen af it i sektoren og den efterfølgende digitalisering af stort set alle kerneprocesser. It i finanssektoren har desuden de senere år bevæget sig fra at være noget, kunden ikke har haft kontakt med til, at mange systemer i dag stilles direkte til rådighed for kunderne via forskellige former for selvbetjeningsydelser som netbanker, mobilapplikationer, kortydelser, automater mv. I takt med digitaliseringen af sektoren har typerne af outsourcede it-opgaver også ændret sig. Årtusindskiftet markerede et vendepunkt for outsourcingudviklingen i sektoren, da it-outsourcing efter årtusindskiftet blev en fælles anvendt strategi på tværs af sektoren. Udviklingen er gået fra, at det primært var drifts- og infrastrukturopgaver, der blev outsourcet til, at der i dag også outsources udviklings- og designopgaver. Man kan således tale om, at outsourcingopgaverne har bevæget sig opad i værdikæden. Det er aktørernes vurdering, at stort set alle drifts- og infrastrukturopgaver, som det giver mening at outsource i dag, allerede er outsourcet. Når det kommer til udviklings- og designopgaver er billedet lidt anderledes. Denne type opgaver har aktørerne ikke outsourcet i samme omfang. Dette skyldes, at udviklings- og designopgaver oftest kræver en vis forretningsforståelse. Derudover er denne type opgaver heller ikke specielt standardiserede, hvilket 7

8 gør dem vanskeligere at outsource. Kigger man til udlandet, særligt Storbritannien, er der ingen tvivl om, at man er kommet længere med hensyn til at outsource mere komplekse udviklings- og designopgaver. Analysen viser også, at motiverne bag valget om at outsource opgaver adskiller sig afhængigt af opgavernes karakter. På drifts- og infrastrukturområdet er driveren primært stordriftsfordele og derigennem omkostningsbesparelser, mens driveren på udviklings- og designområdet primært er mangel på kompetencer enten in-house eller i Danmark generelt. Et gennemgående motiv bag valget om at outsource er, at det giver aktørerne en øget fleksibilitet og skalerbarhed. Endvidere er der også bred enighed blandt aktørerne om, at outsourcing af it-opgaver frigiver ressourcer ift. at kunne fokusere på kerneforretningen. Det er ikke muligt at opgøre det eksakte antal af job i den danske finanssektor, som i dag er outsourcet. Der er dog ingen tvivl om, at det alt i alt drejer sig om mange tusinde job. Med henblik på fremtiden er der ingen tvivl om, at outsourcing er kommet for at blive, og at omfanget ikke vil falde i fremtiden, tværtimod. Offshoring Ligesom tilfældet er ved outsourcing, viser undersøgelsen, at den danske finanssektor primært offshorer it-funktioner. Oxford Research er kun bekendt med et enkelt eksempel på offshoring af forretningsprocesser - nemlig Nordeas offshoring af en række simple og manuelle forretningsprocesser til deres afdeling i Polen. Hvor alle finansvirksomheder i dag gør flittigt brug af outsourcing, er det generelt langt færre, der selv anvender offshoring. Offshoring i den danske finanssektor sker i højere grad indirekte via danske it-underleverandører og de store multinationale konsulentvirksomheder. Med indirekte offshoring forstås, at de danske finansvirksomheder i første led outsourcer deres it-funktioner til en ekstern leverandør i Danmark, som så efterfølgende offshorer en del af deres aktiviteter. Figur 2.1: Direkte og indirekte offshoring Direkte offshoring Offshoring Bank, realkredit, forsikrings- eller pensionsselskab i Danmark Outsourcing Indirekte offshoring It-underleverandør i Danmark Offshoring Udenlandske arbejdspladser (egne selskaber eller via underleverandør) Kilde: Oxford Research 2012 Direkte offshoring er mest udbredt blandt de største danske finansvirksomheder. Dette hænger blandt andet sammen med, at det er ressourcekrævende at outsource, og at der 8

9 derfor skal en vis volumen af offshoring til, før det for alvor kan betale sig. Desuden er der i Danmark tradition for, at de små- og mellemstore finansvirksomheder outsourcer deres it-funktioner til de fællesejede datacentraler. Det er ikke muligt at opgøre det præcise antal offshorede job i den danske finanssektor. Dette skyldes, at en stor del af offshoring netop forgår indirekte gennem de store multinationale konsulentvirksomheder som IBM, CSC og Accenture. Disse selskaber har typisk store offshoreafdelinger i flere lande og kan simultant trække på mange ressourcer. Det er derfor vanskeligt, også for selskaberne selv, at opgøre hvor mange medarbejdere i udlandet, der i realiteten arbejder med opgaver for den danske finanssektor. En 'tommelfingerregel' er dog, at de store multinationale it-selskaber har en offshore ratio på 50 %. Af direkte offshoring er Oxford Research bekendt med, at der i dag er omkring offshorede job. Tælles den indirekte offshoring med, er der dog ingen tvivl om, at der som minimum er tale om offshorede arbejdspladser. Alt i alt er der altså i dag over 3000 medarbejdere i udlandet, som på en eller anden måde løser opgaver for den danske finanssektor. Tabel 2.1 giver en oversigt over karakteren af offshoring i den danske finanssektor. Virksomheder i de mørkeblå felter er finansvirksomheder, som offshorer direkte, mens de lyseblå er it-underleverandører, som finansvirksomhederne outsourcer til, og som efterfølgende selv offshorer deres aktiviteter. Tabellen viser desuden et interessant mønster, hvor virksomheder med et stort antal af offshorede job både har udflyttet it-driften og it-udviklingen, mens virksomheder med et mindre omfang af offshoring kun har udflyttet opgaver relateret til it-udvikling. Som undersøgelsen viser, er volumen af offshorede job en vigtig parameter, hvis offshoring skal reducere virksomhedens omkostninger. På den baggrund er det heller ikke overraskende, at de virksomheder med den største grad af offshoring også har fokus på den standardiserede it-drift, mens virksomheder med en mindre grad af offshoring primært ser på udviklingsdelen. At virksomheder med en lav volumen af offshoring har fokus på itudvikling og ikke drift viser, at deres rationale for offshoring i højere grad er begrundet ved, at de kan få adgang til nogle specialistkompetencer i udlandet, som de ikke kan få i Danmark. Tabellen viser endvidere, at det især er Indien og Østeuropa, som den danske finanssektor vælger at offshore til. Foruden reduktion af omkostninger og adgangen til kompetencer er en anden betydningsfuld driver for offshoring, standardisering. Der er eksempelvis mange danske finansvirksomheder, som tidligere har haft specifikke mainfraime-systemer installeret, men som nu vælger at erstatte dem med mere standardiserede it-systemer. Derudover ser virksomhederne en fordel ved et offshore-setup, fordi det med den rette tilgang kan øge fleksibiliteten og skaleringen i virksomheden. s 9

10 Tabel 2.1: Offshoring i den danske finanssektor Virksomhed Hvad? Hvortil? Hvor mange (antal job)? Danske Bank It-drift og it-udvikling Indien 516 Nordea It-drift, it-udvikling og en række simple, manuelle forretningsprocesser Indien, Polen 300* Nykredit It-drift og it-udvikling Indien, Polen 35* SEB Danmark It-drift og it-udvikling Indien, Pakistan, Ukraine 30* Jyske Bank It-udvikling Indien 20* Spar Nord It-udvikling Ukraine 9 Saxo Bank It-udvikling Indien, Ukraine N/A TrygVesta It-drift Indien N/A NNIT It-drift og it-udvikling Kina 200* KMD It-drift og it-udvikling Indien 200* Nets It-udvikling Indien 200* SDC It-drift og it-udvikling Færøerne, Ukraine, Indien 50* Bankdata It-udvikling Indien 6* FDC It-udvikling Ukraine 4* JN Data It-udvikling Polen, Letland 2 IBM It-drift, it-udvikling samt callcenter- og bogholderfunktioner Indien, Irland, Ungarn etc. N/A CSC It-drift, it-udvikling samt helpdeskfunktion Indien, Malaysia, Letland etc. N/A Kilder: Interview og/eller desk research *cirka tal Selvom der er enkelte eksempler på danske finansvirksomheder, som har haft dårlige erfaringer med offshoring eller af andre grunde har trukket offshorede funktioner hjem igen, peger analysen på, at offshoring i den danske finanssektor er kommet for at blive, og at det er en nødvendig forudsætning for, at de danske virksomheder kan bevare deres konkurrenceevne. I takt med at flere it-funktioner outsources, og flere finansielle processer digitaliseres, vil omfanget af offshoring også stige. Kigger vi til Europas finansielle center Storbritannien er tendensen også klar. I starten var det mest it-drift og udvikling af simple it- 10

11 applikationer, som de britiske finansvirksomheder outsourcede og offshorede. I dag har outsourcing- og offshoringtendensen bevæget sig op i værdikæden. Mere vitale dele af it-udviklingen bliver nu også flyttet ud, og flere outsourcer nu også it-understøttede forretningsprocesser. Herudover peger den stigende internationale konkurrence i finanssektoren, samt det at mange finansvirksomheder på baggrund af den økonomiske krise er hårdt pressede på bundlinjen, også på, at omkostningsminimering via outsourcing og offshoring vil stige de kommende år. Import af udenlandsk arbejdskraft Ud over outsourcing og offshoring kommer den globale arbejdsdeling også til udtryk ved arbejdskraftens internationale mobilitet Også i Danmark gør virksomheder i stigende grad brug af udenlandske konsulenter i Danmark eller ansætter selv kvalificerede udenlandske medarbejdere på tidsbegrænsede kontrakter. Undersøgelsen peger dog på, at det inden for finanssektoren er forholdsvis få danske virksomheder, der anvender udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Alt i alt vurderer Oxford Research, at det samlede antal udenlandske medarbejdere i de danske finansvirksomheder med konsulentstatus eller på tidsbegrænsede ansættelseskontrakter ikke overstiger 200 personer. Samtlige af de finansvirksomheder, der har tilkendegivet at have anvendt udenlandske medarbejdere i Danmark, har angivet, at der er/har været tale om itkonsulenter. Anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark er dog generelt set mere udbredt blandt de store underleverandører, der leverer it-løsninger til sektoren. Her er tendensen desuden, at muligheden for at anvende udenlandske konsulenter i Danmark indskrives direkte i leverandørkontrakterne med finansvirksomhederne. Det er i særlig grad indere, der hentes til Danmark. Dette hænger sammen med, at inderne har lave timelønninger, samtidig med at de ofte besidder specialistkompetencer inden for relevante systemer og platforme og har et godt kendskab til finanssektoren. Blandt de store it-underleverandører, der ofte anvender udenlandske medarbejdere i Danmark, spiller de lavere lønomkostninger en væsentlig rolle. Blandt de virksomheder, som kun en gang imellem anvender udenlandske konsulenter, er begrundelsen for at gøre dette stort set altid, at de ikke har kunnet finde de pågældende kompetencer i Danmark. En del virksomheder har desuden løbende medarbejdere fra deres offshore faciliteter i Danmark i oplæringsøjemed. Import af udenlandsk arbejdskraft i den danske finanssektor hænger således tæt sammen med finansvirksomhedernes outsourcing- og offshoringaktiviteter. Selvom antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark derfor højst sandsynligt vil stige i takt med, at omfanget af outsourcing og offshoring også stiger, vurderer Oxford Research stadigvæk, at import af udenlandsk arbejdskraft vil være begrænset, så længe der ikke er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Analysen peger således på, at import af udenlandsk arbejdskraft rent strukturelt og beskæftigelsesmæssigt både i dag såvel som i fremtiden vil have langt mindre betydning for finanssektoren end outsourcing og offshoring. På trods af dette skaber de udenlandske medarbejdere i Danmark ofte stor utryghed blandt de fastansatte. Dette ser i høj grad ud til at skyldes, at de danske ansatte ofte ikke er klar over, hvilke kontrakt-, løn- og arbejdsmæssige forhold de udenlandske medarbejdere arbejder under, samt om de er ansat af virksomheden eller kommer i regi af en underleverandør. Tilstedeværelsen af udenlandske medarbejdere sætter så at sige ansigter på den globale arbejdsdeling og de usikkerheder og omvæltninger, denne ofte fører med sig. 11

12 Konsekvenser for finansmedarbejdere i Danmark Det kan som vist konkluderes, at anvendelsen af global arbejdsdeling er forholdsvis udbredt i den danske finanssektor. Det er dog stadig primært på it-området, at outsourcing, offshoring og import af udenlandsk arbejdskraft anvendes. Selvom tendenserne inden for både offshoring og outsourcing har påvirket finanssektoren mærkbart de seneste fem til ti år, tyder undersøgelsen dog ikke på, at det direkte har medført afskedigelser af finansielle it-medarbejdere i Danmark i nævneværdig grad. Undersøgelsen tyder heller ikke på, at offshoring skulle have medført afskedigelser i nævneværdig grad blandt særlige jobfunktioner eller medarbejdertyper. Dette betyder dog ikke, at medarbejderne i finanssektoren ikke har mærket den stigende brug af global arbejdsdeling. Følgende opsummeres de vigtigste og mest åbenlyse konsekvenser af globalarbejdsdeling for ansatte i den danske finanssektor: Mange finansielle it-medarbejdere er i dag ikke ansat i finansvirksomheder En af de åbenlyse konsekvenser af finanssektorens omfattende brug af outsourcing er først og fremmest, at mange finansielle it-medarbejdere i dag ikke er ansat i finansvirksomheder, men hos de mange underleverandører, der leverer itløsninger til finanssektoren. Dette spiller naturligvis igen ind på faglig organisering og overenskomstmæssige forhold. Da outsourcing af it til underleverandører i Danmark er langt mere udbredt end egentlig offshoring til udlandet, har outsourcing de seneste 5-10 år derfor også berørt langt flere medarbejdere i den danske finanssektor, end offshoring har. Nye krav til kompetencer Mange it-medarbejdere oplever, at outsourcing og offshoring stiller nye krav til deres kompetencer. Dette er bl.a. sproglige og interkulturelle kompetencer i forhold til at kunne samarbejde og kommunikere med udenlandske kolleger og underleverandører. Nogle nævner også, at det er nyt for dem at skulle kunne dokumentere systemer, processer og arbejdsgange skriftligt, således at eksterne konsulenter/leverandører kan overtage/videreføre en given it-opgave. Tilbagemeldingen fra finans- såvel som it-virksomhederne er desuden også, at de stort set ikke længere har brug for den tidligere måske lidt klassiske introverte og nørdede it-medarbejder, da det er mange af de drifts- og programmeringstunge opgaver, som disse typisk har varetaget, der i dag er outsourcet og/eller offshoret. Utryghed Den globale arbejdsdeling er i høj grad noget, der bekymrer de ansatte i den danske finanssektor. Selvom outsourcing og offshoring inden for finanssektoren, som vist, endnu ikke ser ud til at have bidraget med direkte nedskæringer og fyringer i nævneværdig grad, skaber brugen af global arbejdsdeling ofte utryghed blandt de it-ansatte i finanssektoren. Nogle medarbejdere føler sig udsatte og utilpasse ved tanken om, at der i flere lande er et stort udbud af velkvalificeret og billig it-arbejdskraft, der potentielt set kan overtage deres job. Også anvendelsen af udenlandske it-konsulenter i Danmark skaber stor utryghed. Dette skyldes bl.a., at de fastansatte i Danmark ofte ikke ved, hvilke løn- og arbejdsmæssige forhold de udenlandske medarbejdere arbejder under. 12

13 Fremadrettet er der ingen tvivl om, at jobskabelsen på it-området i høj grad vil blive påvirket af den globale arbejdsdeling. Samtidig er tilbagemeldingen fra flere af de it-chefer såvel som it-medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsen, at det efterhånden er en myte, at danske it-medarbejdere generelt er dygtigere end eksempelvis indere. Dette var måske tilfældet for fem til ti år siden. I dag er mange indere både veluddannede og utroligt teknisk dygtige. Herudover har de også fået opbygget stor domæneviden inden for finansområdet Derfor vil kompetencekravene til de tilbageblevne såvel som nye job også ufravigeligt ændre sig. Tilbagemeldingen fra finansvirksomheder såvel som it-underleverandørerne er, at det vil være job højst oppe i værdikæden og design- og udviklingsprocessen, som vil blive i Danmark. Konkret peger virksomhederne på, at de vil få øget behov for medarbejdere, der ved siden af en lang videregående uddannelse og en dyb it-teknisk forståelse også har solid forretningsforståelse, gode kommunikative evner, kan tale flere sprog, har interkulturelle kompetencer og projektlederevner. Dette stiller naturligvis krav til finanssektorens kommende medarbejdere, men også mange af de eksisterende medarbejdere mærker som nævnt allerede de ændrede kompetencekrav. Der er derfor ingen tvivl om, at der også vil være løbende behov for at få efteruddannet en stor del af finanssektorens eksisterende medarbejdere, hvis de også i fremtiden skal kunne varetage job i den finansielle sektor i Danmark. Den næste bølge - outsourcing af egentlige forretningsprocesser? Indtil videre har outsourcing og offshoring i den danske finanssektor stort set kun været anvendt inden for it-området, hvorfor det også primært har været it-medarbejdere, der har været berørt. På it-området er analysen klar: Her vil outsourcing og offshoring fortsætte og meget sandsynligt også krybe opad i værdikæden til de mere komplekse udviklingsopgaver - omend det måske ikke vil ske i samme hastighed som udviklingen inden for outsourcing og offshoring har haft de seneste år. Derimod er der ikke nogle entydige tegn på i hvor høj grad, at håndteringen af egentlige forretningsprocesser vil begynde at blive outsourcet og offshoret inden for den nærmeste fremtid. Kigger vi til Storbritannien, der er blandt de vigtigste finanscentre i verden, er man i finanssektoren her så småt begyndt at outsource og offshore forretningsprocesser. Nordea er dog stadig det eneste eksempel på en dansk finansvirksomhed, der har lagt løsningen af egentlige forretningsprocesser relateret til deres danske bankaktiviteter i udlandet. Her er det samtidigt vigtigt at understrege, at opgaverne ikke er blevet lagt ud til en ekstern leverandør, men derimod løftes af en intern produktionsafdeling, der er placeret i Polen, hvor Nordea i forvejen har bankaktiviteter og filialer. En sådan model er det de færreste danske finansvirksomheder, der vil kunne anvende, da det er forholdsvist få danske finansvirksomheder, som i dag har filialer i typiske offshore-lande. Der er da heller ingen af de finansvirksomheder Oxford Research har været i kontakt med i forbindelse med analysen, som har givet udtryk for at have planer om at ville outsource egentlige forretningsprocesser i den nærmeste fremtid. I takt med at flere forretningsprocesser digitaliseres, vil der formentlig alligevel forekomme outsourcing og offshoringen af forretningsprocesser, om end det vil ske indirekte via outsourcingen og offshoringen af de relaterede it-aktiviteter. 13

14 14

15 Kapitel 3. Den finansielle sektor i Danmark I dette kapitel beskrives den finansielle sektor i Danmark kort. Sektoren har en række karakteristika, som er vigtige at have øje for i forhold til kortlægningen og analysen af global arbejdsdeling. Visse af sektorens karakteristika har desuden haft betydning for selve analysens udformning og i selve dataindsamlingen. Disse metodiske overvejelser nævnes derfor også i kapitlet, hvor det er relevant. Bankerne dominerer Den finansielle sektor i Danmark udgøres af banker (pengeinstitutter), forsikringsselskaber, pensionsselskaber og realkreditinstitutter. Samlet set var der i juni 2011 omkring ansatte i den danske finanssektor. Langt hovedparten af disse arbejder inden for banksektoren, mens færrest er ansat i realkreditinstitutter (se figur 2.1). Figur 3.1: Ansatte i den finansielle sektor i Danmark pengeinstitutter Forsikringsselskaber Pensionsselskaber og kasser realkreditinstitutter Kilde: FA 2011 Stor markedskoncentration Sammenlignet med andre servicesektorer er markedskoncentrationen høj inden for den danske finanssektor, hvilket også giver sig udslag i, at størstedelen af sektorens ansatte er beskæftiget i forholdsvis få virksomheder. Eksempelvis beskæftiger de fem største banker omkring 75 % af det samlede antal ansatte i banksektoren 5. I dataindsamlingen til analysen har der derfor også været fokus på i særlig grad at sikre interview med de 5 Kilde: Experian 2012 og egne beregninger 15

16 største finansvirksomheder. For at kortlægge eventuelle forskelle i store, mellemstore og små finansvirksomheders brug af global arbejdsdeling er der dog også interviewet en række små og mellemstore banker og pensionsselskaber. At sektoren er karakteriseret ved en stor markedskoncentration, og altså få, men typisk meget store virksomheder, gør, at sektoren forholdsvis let kan afgrænses og afdækkes i en analyse. Dette gør det dog vanskeligt at benytte visse kvantitative metoder som eksempelvis spørgeskemaundersøgelser. Hvis bare en enkelt af de store spillere ikke får svaret på et spørgeskema, vil en undersøgelse meget let give et fordrejet billede af sektoren. Oxford Research og Finansforbundet valgte derfor også som udgangspunkt en mere kvalitativ model, hvor omfanget af global arbejdsdeling er blevet kortlagt via en kombination af desk research og kvalitative interview. Faldende antal ansatte Finanssektoren har siden 2007 oplevet nedgang i antallet af beskæftigede. Ifølge tidligere undersøgelser er det i høj grad den generelle afmatning af økonomien samt digitalisering og fusionsprocesser, som har medført en faldende beskæftigelse i finanssektoren 6. Som det vil fremgå af de kommende kapitler i herværende rapport, er der dog også et betydeligt og stigende antal finansrelaterede job, der, særligt via sektorens itunderleverandører, flytter til eller oprettes uden for Danmark. Den globale arbejdsdeling må således også siges at have en vis, om end mere indirekte, indflydelse på beskæftigelsesudviklingen i den danske finanssektor. En it-intensiv sektor Finanssektoren var en af de første sektorer, der for alvor anvendte it. I begyndelsen var det primært i forhold til de interne systemer og forretningsgange. De seneste ti år har introduktionen af eksempelvis netbank, nethandel, nemid, mobilbetalinger og mobile banking samt den stigende digitalisering inden for det offentlige dog også digitaliseret store dele af sektorens kundevendte aktiviteter. Finanssektoren er derfor i dag en af de mest it-intensive servicesektorer, og lidt over hver tiende ansatte i den danske finanssektor er i dag it-medarbejder 7. Da det er velkendt fra mange andre sektorer, at it-opgaver netop er noget af det, der i særlig grad er blevet outsourcet de seneste år, har analysen derfor også haft et særligt fokus på outsourcing- og offshoringtendenserne inden for finansvirksomhedernes itfunktioner. Herudover blev det også tidligt i analysen valgt at interviewe en række af de væsentlige it-underleverandører til sektoren som eksempelvis IBM og CSC. I forlængelse af dette er det vigtigt at understrege, at de såkaldte datacentraler også betragtes som it-underleverandører til finanssektoren. Selvom datacentralerne er ejet af de danske finansvirksomheder regnes de altså ikke som en direkte del af finanssektoren i rapporten. De opgaver som finansvirksomhederne har valgt at lægge i de fællesejede selskaber betragtes således som outsourcede job. Eksempler på virksomheder, der leverer it- og digitaliseringsløsninger til finanssektoren, og som er ejet af danske finansvirksomheder, er VP Securities, NFIT, SDC, BEC, FDC og Bankdata. 6 Se for eksempel FA s Beskæftigelsesundersøgelse 2011 og FremKom Sektorrapport Finans og vidensservice, Oxford Research og Region Nordjylland Kilde: FA strukturstatistik

17 Kapitel 4. Outsourcing i den finansielle sektor Mange industrier har gennem de senere år i højere og højere grad outsourcet aktiviteter til eksterne leverandører. Den danske finanssektor er ingen undtagelse. Specielt på itområdet er der en lang tradition for at lægge eksisterende opgaver ud til eksterne underleverandører. På den baggrund vil den historiske udvikling i forhold til samarbejde på tværs af sektoren på it-området samt outsourcingudviklingen blive skitseret. I herværende analyse defineres outsourcing som flytning af eksisterende aktiviteter til en ekstern leverandør i Danmark eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser hos en leverandør i Danmark. Det er således afgørende, at outsourcingaktiviteterne i første omgang placeres hos en underleverandør i Danmark. Som det vil fremgå af kapitel 4, er der dog mange underleverandører, der selv benytter sig af offshoring i forbindelse med de opgaver, de løser for den finansielle sektor. I dette kapitel ses der nærmere på de danske finansvirksomheders outsourcingaktiviteter. Der står klart, at indførelsen af it i finanssektoren medførte samarbejde på tværs af aktørerne i sektoren. Det var imidlertid først efter årtusindskiftet, at outsourcing for alvor tog fart i sektoren og gik hen og blev en strategi, som alle aktører anvender om end i forskelligt omfang. Kapitlet viser, at det primært er it-opgaver, der outsources, mens mere praktisk orienterede og manuelle opgaver kun i forholdsvis begrænset omfang outsources. Inden for itområdet er udviklingen gået fra, at det primært var drifts- og infrastrukturopgaver, der blev outsourcet til, at der i dag også outsources udviklings- og designopgaver. Motiverne bag valget om at outsource opgaver adskiller sig afhængigt af opgavernes karakter. På drifts- og infrastrukturområdet er driveren primært stordriftsfordele og derigennem omkostningsbesparelser, mens det på udviklings- og designområdet primært er mangel på kompetencer enten in-house eller i Danmark generelt. Endvidere viser kapitlet, at behovet for it-medarbejdere i finanssektoren har været i så kraftig vækst, at outsourcingen af flere tusind job ikke ser ud til at have resulteret i et faldende antal it-ansatte i sektoren. Med henblik på fremtiden er der ingen tvivl om, at outsourcing er kommet for at blive, og at omfanget ikke vil falde i fremtiden, tværtimod. Outsourcing er således gået hen og blevet hverdag i finanssektoren i modsætning til offshoring, som vi vil se i kapitel Omfanget af outsourcing Størstedelen af den outsourcing, der finder sted i finanssektoren, er inden for it-området. Den væsentligste driver bag indførelsen af outsourcing og den efterfølgende udvikling er derfor også åbenlyst indførelsen af informationsteknologi i sektoren. Indførelsen af it i sektoren har imidlertid været en langvarig proces, som er mundet ud i, at stort set alle kerneprocesser i sektoren er blevet digitaliseret. I dag er hver femte it-medarbejder i Danmark ansat i finanssektoren. 8 Endvidere har it i finanssektoren bevæget sig fra at 8 CFIR: København som finans-it metropol,

18 være noget, kunden ikke havde kontakt med til, at mange systemer i dag stilles direkte til rådighed for kunderne via forskellige former for selvbetjeningsløsninger netbanker, mobilapplikationer, kortydelser, automater m.v. Tidlig indførelse af it i den danske finanssektor I 60 erne begyndte den danske finanssektor at tage edb i brug. Dette var en stor omvæltning for sektoren, men skabte samtidig også fundamentet for meget af det samarbejde, der er i dag på it-området. Den danske finanssektor har historisk set bestået af mange banker, sparekasser, pensionskasser og forsikringsselskaber og gør det stadig til trods for den høje markedskoncentration. Denne struktur betød, at mange af de små og mellemstore aktører i midten af tresserne besluttede sig for at samarbejde på it-området. Konkret udmøntede samarbejdet sig i, at en række fællesejede datacentraler blev etableret. Nærmere bestemt Bankernes EDB Central (BEC), Skandinavisk Data Center (SDC), Bankdata samt Forsikringens Datacenter (FDC). Målet med datacentralerne var gennem stordrift at sikre en bedre og mere omkostningseffektiv håndtering af en række opgaver som fx elektronisk bogføring. Ved at lægge noget af it-driften ud til datacentralerne kunne aktørerne tage den nye teknologi i brug på en effektiv måde, som gjorde, at de ikke mistede konkurrencekraft ift. de større aktører, som primært håndterede it-drift in-house. Hermed ikke være sagt, at aktørerne nødvendigvis lagde hele it-driften ud til datacentralerne. Dertil havde aktørerne stadig meget forskellige behov, hvilket betød, at det kun var dele af it-driften, der blev lagt ud af huset. Til trods for at datacentralerne er fællesejede, illustrerer etableringen af disse meget godt de tidligste tegn på outsourcing i finanssektoren. Udover datacentralerne er der generelt set et meget bredt samarbejde inden for nogle helt centrale områder inden for it i banksektoren. NETS og VP Securities er to eksempler på områder, hvor banksektoren samarbejder bredt på tværs af store og mindre aktører. Fra slut-halvfemserne og frem stiger udbredelsen af outsourcing Siden 60 erne er it løbende blevet en mere og mere central del af finanssektoren. Det har også betydet, at de opgaver, der blev lagt ud til datacentralerne løbende, har ændret sig fra simple opgaver som bogføring i midten af tresserne til mere driftsorienterede opgaver. Outsourcingudviklingen startede dog først for alvor i slutningen af halvfemserne. Således vurderer adjunkt Peter Ørberg v. Copenhagen Business School, at outsourcing inden for serviceerhvervene, og herved også i finanssektoren, først for alvor tog fart omkring 1998 og Udviklingen skyldes bl.a. internettet og den generelle udvikling inden for it, der gjorde kommunikation over lange distancer meget lettere og billigere. Det, der imidlertid virkelig kickstartede udviklingen var dog millienium-bug en. Frygten for, at virksomhedernes it-systemer skulle bryde sammen ved årtusindskiftet, betød, at mange virksomheder skulle have omprogrammeret dele af deres it-systemer. Denne omprogrammering fandt, i mange tilfælde, sted i lavtlønslande som eksempelvis Indien. Således betød millenium-bug en, at mange servicevirksomheder fik deres første erfaringer med outsourcing og offshoring i forbindelse med opgraderingen af deres it-systemer omkring årtusindskiftet. Der eksisterer også andre outsourcingeksempler fra sen-halvfemserne, som ikke nødvendigvis har en direkte tilknytning til frygten for millenium-bug en. Fx besluttede Codan allerede i 1998 at outsource overvågningen af deres mainframe til CSC. 18

19 I det nye årtusinde bliver outsourcing en fælles anvendt strategi Outsourcingudviklingen tager imidlertid først for alvor fart i det nye årtusind. To af de mest markante outsourcing-aftaler i den danske finanssektor indgås i henholdsvis 2003 og I 2003 indgår Nordea en kontrakt med IBM omkring outsourcing af egen itproduktion og it-service. Kontrakten mellem IBM og Nordea adskiller sig imidlertid fra normale outsourcingaftaler, hvor it-selskabets medarbejdere overtager opgaverne fra itkundens medarbejdere. I stedet besluttede IBM og Nordea at danne joint ventureselskabet Nordic Processor APS. Dannelsen af joint venture-selskabet betød, at Nordeas it-medarbejdere blev flyttet over i det nye selskab. Ved at danne et joint venture-selskab sikrede Nordea, at medarbejderne havde et indgående kendskab til Nordea og koncernens forretningsområder. I 2010 valgte Nordea at forlænge kontrakten med IBM frem til Til dette siger Head of Group it Nordea, Tapio Saarelainen: "Vi har adgang til dedikerede folk, som kender Nordea. Med den nye kontrakt har vi også adgang til IBM's globale ressourcer, hvilket sikrer, at vi altid har kompetente folk til et konkurrencedygtigt omkostningsniveau." 9. I 2004 indgik Danske Bank ligeledes en stor outsourcingkontrakt med IBM. Kontrakten indebar også overtagelse af Danske Banks it-infrastruktur. Yderligere medførte kontrakten, at IBM overtog 330 medarbejdere fra Danske Bank. I 2010 blev outsourcingaftalen med IBM forlænget frem til Forlængelsen af aftalen betyder, at IBM helt frem til 2017 vil stå for Danske Banks it-infrastruktur, herunder serviceydelser inden for mainframe og midrange servers, klient platform, netværk og helpdesk. 10 Både kontrakten med Nordea og Danske Bank er helt oppe i milliardklassen. Som det fremgår af kontraktindgåelserne med Nordea og Danske Bank, er IBM blandt de helt store spillere på markedet for it-outsourcing. IBM har også store outsourcingkontrakter på det statslige og kommunale område, hvilket forstærker deres position som markedsleder på det danske outsourcingmarked. Daværende Hewlett Packard Direktør Keld Jersild Olsen vurderer, at IBM sammen med CSC og KMD nok sidder på to-tredjedele af markedet for outsourcing i Danmark 11. Udover IBM er danske NNIT A/S og CSC også stærkt repræsenteret som itunderleverandør til den danske finanssektor. Således har NNIT A/S i dag kontrakter med Alka, Pensam, BRF Kredit, PFA og Saxo Bank, som involverer outsourcing af it-opgaver. CSC har også en række samarbejdsaftaler, hvor kunderne primært er fra forsikringsbranchen. Kundelisten tæller TrygVesta, PFA, Codan/TryggHansa, Tryg og GF Forsikring. Aftalerne dækker over alt lige fra drift af mainframebaserede forsikringssystemer til mere udviklingsorienterede opgaver. Jyske Bank og Nykredit har valgt en tilgang til dele af deres outsourcingaktiviteter, der minder om stiftelsen af de fire fællesejede datacentraler tilbage i 60 erne. Således indgik Jyske Bank og Nykredit i 2003 et strategisk samarbejde, som indebar etableringen af et ligeligt ejet fælles it-drifts og teknikselskab JN Data A/S. Formålet med selskabet er at skabe stofdriftsfordele og levere ydelser inden for it-drift og it-teknik til ejerne og andre til en pris og kvalitet, der er konkurrencedygtig i markedet. I 2010 indtrådte Jyske Bank i Bankdata-samarbejdet og blev derved det største medlem i samarbejdet. For Jyske Banks vedkommende indebærer samarbejdet med Bankdata, at Jyske Banks udviklingsopgaver lægges hos Bankdata, mens driftsopgaverne lægges hos JN Data. Direktør for Forret- 9 Kilde: Computerworld (2010, 21. Oktober): Derfor driver Nordea og IBM fælles it-selskab. 10 Kilder: Computerworld (2004, 1. December): IBM indgår kontrakt med A.P. Møller & Bank Info (2010, 25. Juni): Danske Bank indgår 7-års aftale med IBM. 11 Kilde: Computerworld (2011, 22. Juni): HP napper outsourcing-direktør fra IBM. 19

20 ningsudvikling hos Jyske Bank, Peer Pedersen, vurderer, at der ved etableringen af JN Data samt engagementet i Bankdata samlet set er blevet outsourcet 500 job på itområdet. Sydbank har lige som Jyske Bank valgt at lægge deres driftsopgaver hos JN Data, mens udviklingsopgaverne ligger hos Bankdata. I forlængelse af det stigende antal it-driftsopgaver, der er blevet lagt ud til JN Data, skal det nævnes, at BEC og SDC i 2009 etablerede et fælles it-driftsselskab ved navn Nordisk Finans IT. I 2010 indgik Nordisk Finans IT en partnerskabsaftale med JN Data der indebærer, at JN Data fremover varetager alle it-driftsopgaver og teknisk infrastruktur for både Nordisk Finans IT, BEC og SDC. Multi-sourcing-strategier Et generelt billede, der tegner sig fra interviewene, er, at aktørerne i finanssektoren oftest benytter en række forskellige it-underleverandører. I et forsøg på at optimere sourcingstrategien hos Codan har man udvalgt en række strategiske samarbejdspartnere. Assistant COO i Codan koncernen, Frank Andersen, fortæller: Codan har de senere år udviklet en multisourcing-strategi, hvor en mindre håndfuld strategiske samarbejdspartnere er blevet udvalgt. Multi-sourcing-strategien er ligeledes standard på tværs af RSA 12 gruppen, men de enkelte enheder vælger stadig egne lokale løsninger. Bl.a. som følge af multi-sourcing-strategien benytter Codan en række forskellige underleverandører som fx CSC, Accenture, Patni Computer Systems og Tata Consultancy Services, hvoraf de tre sidste aktører primært er involveret i udviklingsopgaver. Praktiske opgaver outsources også om end i mindre omfang Håndtering af kontanter gennem Bankernes Kontantservice A/S (BKS) er et eksempel på en opgave af mere praktisk karakter, som mange banker har valgt at outsource. Ifølge Personaledirektør i Sydbank, Else Guldager, har Sydbank indledt samarbejdet med BKS i erkendelse af, at håndtering af kontanter er et helt specielt fag, som kræver specifikke kompetencer. Sydbank er ikke ene om at outsource transport, optælling, opbevaring og pakning af kontanter til BKS. Tværtimod er der en generel erkendelse i den danske finanssektor af, at dette er opgaver, der kræver specifikke kompetencer og derfor bedst varetages af en specialiseret virksomhed inden for netop dette område. Både Danske Bank og Nordea benytter også BKS. Print-opgaver er et andet eksempel på mere praktiske opgaver, som aktørerne outsourcer. Fx kan det nævnes, at Jyske Bank har outsourcet deres print-opgaver til KMD via JN Data Hvilke typer opgaver outsources? Som det fremgik af foregående afsnit, er det primært it-opgaver, der outsources i finanssektoren. Siden etableringen af de første datacentraler og frem til i dag har typen af itopgaver, der outsources og kompleksiteten i disse ændret sig markant. Ved etableringen af datacentralerne tilbage i 60 erne var det helt simple opgaver som bogføring, lønkørsler mv., der blev lagt ud af huset. Kompleksiteten i de opgaver, der bliver outsourcet, er dog løbende blevet hævet. Der kan overordnet skelnes mellem to outsourcinglag. Det ene lag 12 Codan er en del af RSA-gruppen som ejes 100 % af den britiske forsikringsgruppe RSA. 20