Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer"

Transkript

1 Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets andel af kvælstofbelastningen til det omgivende miljø betyder, at dansk kvægbrug i fremtiden står overfor nye udfordringer omkring udnyttelse af kvælstoffet på bedriften. Det være i stalden, under opbevaring, ved udbringning og i marken. En dyreenhed i kvæg svarer fremover til en total kvælstofmængde på 100 kg N pr. DE ab lager, hvilket giver et incitament til at reducere kvælstofudskillelsen pr. dyr af hensyn til reglerne omkring harmoni mellem besætning og jordareal. I et grønt eller etisk regnskab, kan kvælstofudnyttelsen ligeledes anvendes som indikator for påvirkningen af det omgivende miljø, bæredygtighed og ressourceudnyttelse. Modelberegninger viser, at kvælstofoverskuddet på bedriftsniveau kan reduceres ved en reduktion af proteinindholdet i foderrationen. Anvendelsen af AAT/PBV-systemet til optimering af foderrationen, gør det muligt at sammensætte en foderration, der opfylder normerne til maksimal mælkeproduktion. Korrelationen mellem AAT-indholdet henholdsvis PBV-indholdet og indholdet af kvælstof i foderrationen er ikke 1. Det vil derfor være interessant at se nærmere på relationer mellem kvælstofudskillelsen ab dyr og foderrationens egenskaber, når AAT/PBVsystemet anvendes til optimering. Den kvælstofmængde, der udnyttes til produktion af mælk, kød og foster påvirkes af forhold som foderniveau og udfodringshyppighed, som har indflydelse på omsætningen i vommen og fordelingen af næringsstoffer i koen. Herigennem opnås indflydelse på fordelingen mellem udnyttelse af kvælstof og energi til produktion og udskillelse gennem gødning og urin. Der er således en forventning om, at det ved analyse af fodringen på praktiske kvægbrug vil være muligt at identificere forhold ved foderrationen og systemet, som forklarer en betydelig del af variationen i kvælstofudnyttelse og kvælstofudskillelse. Formålet er at kvantificere og undersøge malkekøernes beregnede kvælstofudnyttelse og kvælstofudskillelse gennem gødning og urin hen over året at undersøge om forskelle mellem besætninger og inden for besætningen kan henføres til egenskaber ved foderrationen at undersøge om forskelle mellem besætninger kan henføres til systemet, hvorunder hvordan køerne fodres og opstaldes. Materiale Grundlaget for undersøgelsen er data i årene 1996 til 1998 fra studielandbrug med malkekvæg. I 1997 var der 25 malkekvægsbedrifter. Dette antal er i 1998 forøget til 33 bedrifter fordelt på 8 jerseybesætninger og 25 besætninger med køer af SDM, RDM og blandet race, herefter benævnt stor race. Staldsystemet er ligeligt fordelt med 16 besætninger i bindestald og 17 i løsdriftsstald. Udfodringsprincippet er fordelt med 11 besætninger med fuldfoder, 13 med separat udfodring af grovfoder suppleret kraftfoderautomater, og 9 besætninger anvender manuel udfodring af både kraftfoder og grovfoder. Alle besætninger får gennem EFK- og PFK-registeret deres foderomsætning, mælke-, og kødproduktion. Disse registreringer indgår sammen med data fra ydelseskontrollen i denne analyse. I dette projekt defineres malkekøernes kvælstofudskillelse ved følgende ligning: N gødning+urin =N foder (N mælk + N tilvækst + N foster ) Kvælstofudnyttelsen udtrykkes som andelen af N i foder, der anvendes til produktion af mælk, tilvækst og foster. Kvælstofudskillelsen pr. kg EKM anvendes som et mål for den samlede N- belastning ved en given mælkeproduktion. 24

2 Tabel 1. Raceopdelte gennemsnit, fraktiler for ydelseskontrollens opgørelser af EKM ydelse, fedt-, proteinprocent og celletal samt kælvninger pr. årsko. Management niveau er summen af miljømæssig afvigelse for fedt og proteinproduktion opgjort i ydelseskontrollen, ligesom genetisk niveau er summen af avlsmæssig afvigelse for fedt og proteinproduktion. Data dækker 2 år, data repræsenterer 8 jerseybesætninger i begge år samt 25 og 33 besætninger med stor race henholdsvis første og andet år. Gennemsnit 25 % fraktil 75 % fraktil Race Jersey Stor Jersey Stor Jersey Stor Antal årskøer Ydelsesniveau kg EKM pr. årsko Fedtpct. 6,13 4,18 6,03 4,06 6,26 4,30 Proteinpct. 4,18 3,45 4,11 3,35 4,22 3,55 Protein/fedt 0,68 0,82 0,66 0,79 0,69 0,84 Managementniveau kg værdistof Genetisk niveau kg værdistof Celletal * Kælvninger pr. årsko 1,2 1,2 1,1 1,1 1,3 1,3 Besætningsstørrelse og ydelsesniveau Tabel 1 viser raceopdelte gennemsnit og fraktiler for besætningsstørrelsen, ydelsen, og celletal ifølge den officielle ydelseskontrol. 25 % fraktilen for eksempelvis mælkeydelsen viser, at 25 procent af besætningerne opnår et resultat, som er mindre end den angivne værdi. 75 % fraktilen at 25 procent af besætningerne opnår en ydelse, som er bedre end værdien ved 75 % fraktilen. Managementniveauet er et udtryk for, hvor godt et miljø køerne har i besætningen, og herigennem opnår en højere eller lavere ydelse end det forventes, at de samme dyr ville have i en besætning med et miljø og en pasning, svarende til gennemsnitsniveauet. Managementniveauet angiver besætningens miljømæssige afvigelse for produktion af kg værdistof, det vil sige summen af fedt og protein. På samme måde er det genetiske niveau udtryk for den afvigelse i produktionen af kg værdistof, som skyldes det genetiske niveau i besætningerne. Managementniveauet er i gennemsnit 11 kg og 33 kg for jersey og stor race. Det genetiske niveau er i gennemsnit 3 kg og 5 kg for jersey og stor race. Besætningerne tilknyttet studielandbrugene har derfor som gennemsnit et bedre management og genetisk niveau og opnår herved en højere produktion af værdistof end gennemsnittet i Danmark. Celletallet ved ydelseskontrollen var , og der opnås 1,2 kælvninger pr. årsko i gennemsnit. Foderrationen og foderudnyttelse Figur 1 viser en oversigt over fordelingen af den daglige foderoptagelse i sommer- og vinterperioden, som er registreret i PFK. Foderoptagelsen er fordelt på 7 grupper. Foderoptagelsen opgjort som summen af foder anvendt til alle køer såvel malkende som golde. Frisk grovfoder udgør i gennemsnit en tredjedel af sommerfoderrationen. Frisk grovfoder er græs og eventuel helsæd, der opfodres i frisk tilstand. Den resterende del udgøres af korn, kraftfoder og andet grovfoder i form af ensilage eller halm. 25

3 Figur 1. Daglig foderoptagelse fordelt på 7 fodergrupper i sommerperioden 1/5-31/10 og vinterperioden 1/11-30/4. Gennemsnit af 8 jersey og 25 besætninger med stor race i 2 år. Kraftfoder = Foderkode 1-174, , Korn = Foderkode , Biprodukter = Foderkode , Roer = Foderkode 351, 361, 371, 381, Helsæd =Foderkode Frisk = Foderkode Græsens., roetop, hø og halm = Foderkode 353, 356, , 373, , , , I tabel 2 ses, at indholdet af både kvælstof, fordøjeligt råprotein og PBV pr. FE er størst i sommermånederne. For besætninger med stor race er den gennemsnitlige PBV-værdi således 31 gram pr. FE i sommerrationen mod 3 gram pr. FE i vinterrationen. I vinterperioden er der opnået en gennemsnitlig foderudnyttelse på 87± 5% for jersey og 85±6% for besætninger med stor race. Der er således en stor variation i foderudnyttelsen. Andelen af grovfoder indeholdende gruppen af helsæd, frisk grovfoder og græsensilage, roetop, hø og halm har for begge racer været størst i sommerperioden og udgør her 48 procent for jersey og 58 procent af foderenhederne i den daglige foderration for stor race. Tabel 2. Egenskaber ved foderrationen, grovfoderandel og foderudnyttelse for sommerperioden 1/ 5-31/10 og vinterperioden 1/11-30/4. Gennemsnit og spredning fra 33 studielandbrug fordelt på 8 jerseybesætninger og 25 besætninger med stor race. Data for perioden 1/11-96 til 30/4-98. Egenskaber Indhold STD Race Jersey Stor race Jersey Stor race Tid Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter Sommer Vinter N g/fe Ford.råpr g/fe AATg/FE PBV g/fe Fedtsyre g/fe Sukker g/fe Stivelse g/fe Ford. CV g/fe Fylde FFK/Dag 5,1 5,2 6,3 6,7 0,3 0,3 0,6 0,5 TT min/fe FE pr. dag 14,0 13,8 16,4 16,5 0,5 0,9 0,8 1,2 Grovf. andel FE/FE 0,48 0,40 0,58 0,45 0,09 0,06 0,15 0,13 Foderudnyttelse %

4 Tabel 3. Malkekøernes kvælstofoptagelse, - udskillelse og -udnyttelse. Gennemsnit og spredning for besætninger fordelt på 25 stor race og 8 jersey besætninger i sommerperioden 1/5-31/10 og vinterperioden 1/11-30/4. Data fra PFK opgørelser for perioden 1/11-96 til 31/ Race Jersey Stor Jersey Stor Tid Sommer Vinter Sommer Vinter STD STD STD STD Sommer Vinter Sommer Vinter N-optagelse kg pr. ko Kvælstof i mælken kg pr. ko N i kød og fostertilvækst kg pr. ko N i gødning og urin kg pr. ko N i gødning og urin gram pr. EKM N udnyttelse % Variation i kvælstofomsætningen over året Tabel 3 viser niveauet for kvælstofomsætningen pr. ko i sommer- og vinterperioden. Kvælstofmængderne, der bindes i mælk, kød og foster, er meget ens i sommer- og vinterperioden, kg for jersey og kg for stor race. Figur 2. Daglig kvælstofoptagelse. Gennemsnit pr. måned for 8 jersey og 25 besætninger med stor race. Gennemsnit for perioden 1/11-96 til 31/ Derimod er der nogen variation mellem perioder og racer i kvælstofoptagelsen og dermed også det kvælstofoverskud, som udskilles med gødning og urin. Jersey har i gennemsnit optaget 76 kg og 70 kg kvælstof i sommer- og vinterperioden, medens de store racer i gennemsnit har optaget 95 kg og 83 kg i sommer- og vinterperioden. Kvælstofudnyttelsen var for begge racer mindst i sommerperioden, hvor optagelsen er størst. Kvælstofoptagelse I figur 2 ses den gennemsnitlige daglige kvælstofoptagelse i de enkelte måneder for henholdsvis stor race og jersey. Data er opgjort på baggrund af registreringer i EFK. Figuren viser, at den gennemsnitlige daglige kvælstofoptagelse generelt ligger højere i alle sommermånederne end i vintermånederne med et niveau på 530 gram pr. dag for storrace og 410 gram for jerseybesætninger. Figur 3 viser, at det største kvælstofbidrag i sommermånederne kommer fra det friske græs, der bidrager med 45% af kvælstoffet. Årsagen er, at gruppen af frisk grovfoder, her hovedsagelig græs til afgræsning, i gennemsnit har et kvælstofindhold på 41 gram pr. FE, mod 22 gram pr. FE i helsæd, 31 gram pr. FE i gruppen med græsensilage mv., 37 i gruppen med kraftfoder og 21 gram N pr. FE som gennemsnit af korn, roer og biprodukter. Græsset bidrager således med mere kvælstof pr. FE end det foder, som erstattes i vinterrationen. Der er imidlertid kun i få tilfælde udtaget foderanalyser af det friske græs, derfor er foderrationens indhold af protein om sommeren mere usikkert bestemt end i vinterperioden, hvor der udtages flere foderanalyser. 27

5 Figur 3. Det relative bidrag af kvælstof fra 5 fodergrupper i vinter- og sommerperioden. Se figur 1. for foderkoderne som de enkelte grupper omfatter. Kvælstofudnyttelse og udskillelse Figur 4 viser, at den beregnede daglige kvælstofudskillelse pr. ko varierer fra 320 gram pr. dag i vintermånederne til 400 gram pr. dag i sommermånederne. Figur 4. Månedlige gennemsnit med 95% konfidensintevaller for malkekøernes beregnede daglige kvælstofudskillelse gennem gødning og urin. Figur 5 viser, at også udskillelsen pr. kg EKM er størst i sommerperioden, og på tværs af besætninger med jersey og stor race var kvælstofudnyttelsen 23-25% i sommerperioden mod 25-27% i vinterperioden. Figur 5. Månedlige gennemsnit med 95% konfidensintevaller for malkekøernes kvælstofudnyttelse til produktion af mælk, tilvækst og foster samt for kvælstofudskillelsen gennem gødning og urin opgjort i gram pr. kg EKM mælk. 28

6 Analyse af vinterfodringen De foregående tabeller og figurer viser generelt, at kvælstofudskillelsen pr. ko er størst i sommermånederne, ligesom kvælstofudnyttelsen er lavest i sommermånederne. Til analyse af sammenhænge til foderrationens egenskaber, race og fodringsprincip er det imidlertid valgt kun at bruge PFK-data fra vinterperioden. I PFK er foderforbruget afstemt med indkøb, og tilvæksten beregnet på den aktuelle dyreomsætning. Derimod er EFK kun en stikprøve af dagens foderforbrug holdt op mod mælkeproduktionen og et generelt foderbehov til tilvækst. I sommerperioden beregnes køernes græsoptagelse ved afgræsning som en rest mellem tildelingen af staldfoder og energibehovet ved en 87% foderudnyttelse. Foderværdien af græsset er i de fleste tilfælde hentet fra fodermiddeltabellen, og der er kun i enkelte tilfælde lavet foderanalyser af det friske græs. Det skønnes, at denne fremgangsmåde ved bestemmelse af mængde og værdi giver en mindre sikkerhed på kvælstofoptagelsen i sommerperioden end i vinterperioden. Derfor er de statiske analyser alene lavet på data fra vinterperioden. variation er opnået med en foderration på 16,5± 1,2 FE pr. dag med et AAT-niveau på 93± 4 gram pr. FE og PBV værdi på 3± 10 gram pr. FE. Den opnåede fodereffektivitet i vinterperioden var ligeledes for stor race 85± 6%. De statiske analyser er lavet i programmet SAS. Indledende statiske analyser viste, at hverken staldsystem, udfodringsprincip, managementniveau eller genetisk niveau for produktion af kg værdistof kan forklare forskelle i besætningernes kvælstofudnyttelse og -udskillelse, men der er klare forskelle mellem racer. Efterfølgende er der lavet en analyse, der har race som klassevariabel og egenskaber ved foderrationen og foderudnyttelsen som kovarianter. Resultaterne fremgår af tabel 4. Modellen forklarer 79% af variationen for kvælstofudskillelsen pr. ko, samt 66% og 59% af variationen for henholdsvis kvælstofudnyttelse og kvælstofudskillelse pr. kg EKM. Der fandtes ikke at være signifikante vekselvirkninger mellem de enkelte variable. Sammenfattende viser opgørelserne for vinterperioden, at de store racer havde en gennemsnitlig kvælstofoptagelse på 83± 7 kg. Det vil sige, at der i 66% af besætningerne med stor race er en kvælstofoptagelse mellem 76 kg og 90 kg. Den beregnede kvælstofudskillelse er 62± 6 kg pr. ko og kvælstofudnyttelsen 26± 2%. Denne Tabel 4. Estimater og p-værdier fra statisk analyse af forklarende faktorer for kvælstofudskillelse og -udnyttelse. Kvælstofudskillelse Kvælstofudnyttelse Kvælstofudskillelse kg pr. ko % pr. kg EKM Variable Estimat p-værdi Estimat p-værdi Estimat p-værdi Intercept 49,5-32,0-10,1 - Race: Jersey -10,6 0,31-1,55 Stor race 0 0,0001*** 0 0,4413 N.S 0 0,0001*** Grovfoderandel pr. % -0,13 0,0162 * -0,04 0,0244 * 0,02 0,2414 N.S Foderudnyttelse pr. % -0,47 0,0001*** 0,14 0,0002*** -0,10 0,0008 ** N gram pr. FE 2,42 0,0010 ** -0,57 0,0164 * 0,40 0,0296 * Ford. Råprotein pr. FE 0,19 0,3977 N.S 0,19 0,0154 * -0,12 0,0471 * AAT gram pr. FE -0,34 0,1350 N.S -0,24 0,0022 ** 0,17 0,0052 ** PBV gram pr. FE -0,10 0,5772 N.S -0,21 0,0009*** 0,15 0,0028 ** r 2 -værdi 0,79-0,59-0,66 - N.S.: Ikke signifikant *: p<0,05 **: p<0,01 ***: p<0,001 29

7 Resultater for race Den gennemsnitlige kvælstofudskillelse og -udnyttelse for de enkelte racer ses i tabel 5. Det overordnede gennemsnit viser, at jersey udskilte 51 kg kvælstof imod 61 kg for stor race i vinterperioden. Udskillelsen opgjort pr. kg EKM var signifikant forskellig med 15,9 gram pr. kg EKM hos stor race og 14,6 gram pr. kg EKM hos jersey. Kvælstofudnyttelsen var 26% i vinterperioden for begge racer. Tabel 5. Kvælstofudskillelse gennem gødning og urin, i alt pr. ko og pr. kg EKM, samt kvælstofudnyttelse i vinterperioden. Værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (p< 0,001). Figur 6 og figur 7 viser, hvorledes kvælstofudskillelsen pr. kg EKM stiger og kvælstofudnyttelsen falder med stigende AAT- og PBV-værdi pr. FE. Intervallet i figurerne svarer til gennemsnittet ± den spredning, som er fundet i foderrationernes AAT-og PBV-værdi mellem besætningerne i vinterhalvåret. Der er tilsyneladende flere besætninger med en foderration, der i gennemsnit har en negativ PBV-værdi pr. FE i vinterperioden. Figur 6. N-udnyttelse og N-udskillelse pr. ko og pr. kg EKM for stor race ved en variation i foderrationens PBV indhold fra -5 til 15 gram pr. FE i vinterrationen. Denne variation svarer til gennemsnit ± spredning mellem 25 besætninger i to år. Race N udskillelse N udskillelse N udnyttelse kg pr. ko gram pr. kg EKM % Jersey 51 a 14,6 a 26 Stor 61 b 15,9 b 26 Resultater for foderrationen Analyser af vinterfoderrationen viser, at kvælstofudskillelsen pr. ko er tættere knyttet til den totale proteinoptagelse pr. dag end indholdet pr. FE, men ved fodringsplanlægning anvendes værdierne for AAT og PBV pr. FE, derfor er der fokuseret på disse parametres betydning og fodereffektiviteten. Inddragelse af egenskaberne gram N pr. FE, gram fordøjeligt råprotein pr. FE, AAT pr. FE, PBV pr. FE, andelen af grovfoder i foderrationen og fodereffektiviteten i forklaring på malkekøernes kvælstofudnyttelse og -udskillelse viser, at malkekøernes beregnede udskillelse af kvælstof pr. kg EKM gennem gødning og urin stiger med stigende indhold af både kvælstof, AAT og PBV pr. FE. Med stigende udskillelse falder kvælstofudnyttelsen i alle tilfælde. Figur 7. N-udnyttelse og N-udskillelse pr. ko og pr. kg EKM for stor race ved en variation i foderrationens AAT-indhold fra 91 til 101 gram pr. FE i vinterrationen. Denne variation svarer til gennemsnit ± spredning mellem 25 besætninger i to år. 30

8 I materialet findes der ingen sammenhæng mellem foderrationens AAT-og PBV-værdi pr. FE og kvælstofudskillelsen pr. ko. En optimering af AAT- og PBV-værdierne i de undersøgte foderrationer til normerne på henholdsvis 0 gram pr. FE og 90 gram pr. FE kan derfor reducere kvælstofudskillelsen pr. kg EKM fra de nuværende 15,6 gram til 14 gram pr. kg EKM og forbedre kvælstofudnyttelsen fra de nuværende 26% til 28 % for stor race. Niveauet for jersey er parallelt med stor race, blot forskudt med forskellen mellem de to racer, der ses i tabel 5, det vil sige 10 kg N mindre pr. ko og 1,3 gram N mindre pr. kg EKM for jersey i forhold til stor race. Figur 8. N-udnyttelse, N-udskillelse med gødning og urin pr. ko og pr. kg EKM ved en variation i vinterperiodens fodereffektitviet fra 81% til 92% svarende til gennemsnit ± spredning mellem 25 besætninger i to år. foderrationen er derfor interessant af hensyn til reduktion af kvælstofudskillelsen pr. ko. I materialet findes der tilsyneladende en sammenhæng mellem grovfoderandelen og kvælstofudskillelsen pr. ko. Konklusion Analyse af data fra studielandbrugene i årene 1996 til 1998 viser, at kvælstofudnyttelsen på tværs af racer varierer fra 23% i sommerperioden til 26% i vinterperioden. I sommerfodringen bidrager græsset med 45% af den daglige kvælstofoptagelse, men kun 35% af foderenhederne. Foderrationerne om sommeren har en AAT-værdi på 94 gram pr. FE og PBV-værdi på 28 gram pr. FE, hvilket er højere end minimumsnormerne for mælkeproduktion på 90 gram henholdsvis 0 gram pr. FE. Vinterens foderration har i gennemsnit 96 gram AAT og 5 gram PBV. Analyse af raceforskelle i vinterperioden fra november til maj viser, at jerseybesætningerne har en beregnet kvælstofudskillelse på 51 kg pr. ko mod 61 kg pr. ko hos de store racer. Kvælstofudskillelsen med gødning og urin er henholdsvis 14,6 gram og 15,6 gram pr. kg EKM. Kvælstofudskillelsen pr. ko kan ikke forklares ved foderrationens AAT- og PBV-værdi pr. FE. Derimod reduceres kvælstofudskillelsen pr. ko med 2,4 kg ved en reduktion af foderets N- indhold med et gram pr. FE. Kvælstofudskillelsen i vinterperioden reduceres med 0,5 kg pr. ko ved en forbedring af foderudnyttelsen med en enhed. Figur 8 viser, at en forbedring af foderudnyttelsen fra de nuværende 86% i vinterperioden y- derligere kan reducere kvælstofudskillelsen i alt pr. ko og pr. kg EKM samt forbedre kvælstofudnyttelsen. Ved en forbedring af foderudnyttelsen på en enhed i vinterperioden kan udskillelsen pr. ko reduceres med 0,5 kg kvælstof, udnyttelsen forbedres med 0,14% enheder og udskillelsen pr. kg EKM reduceres med 0,1 gram. Kvælstofindholdet pr. FE har modsat AAT- og PBV-værdierne en signifikant indflydelse på kvælstofudskillelsen pr. ko. Stiger kvælstofmængden i foderet med et gram pr. FE giver det i vinterhalvåret en forøget kvælstofudskillelse på 2,4 kg pr. ko, og kvælstofudnyttelsen reduceres med 0,6 procentenheder. Indholdet af kvælstof i Kvælstofudnyttelsen i de analyserede vinterfoderrationer kan forbedres fra de nuværende 26% til 28% ved at reducere AAT-værdien på 96 gram pr. FE og PBV-værdien på 5 gram pr. FE til minimumsnormerne på henholdsvis 90 gram pr. FE og 0 gram pr. FE. Kvælstofudskillelsen pr. kg EKM mælk reduceres med 0,1 gram, hver gang foderudnyttelsen forbedres en enhed. En forbedret optimering af AAT og PBV, som beskrevet ovenfor, kan reducere kvælstofudskillelsen pr. kg EKM fra de nuværende 15,6 gram til 14 pr. kg EKM for stor race. 31

9 Indholdet af protein i sommerfodringen er større end i vinterfodringen. En bedre optimering af proteinindholdet i sommerfodringen forventes også at kunne forbedre kvælstofudnyttelsen her. Græssets høje indhold af protein i forhold til normerne gør det imidlertid vanskeligt at optimere proteinindholdet helt til grænserne, da køernes optagelse af græs sandsynligvis vil variere både over tid og mellem køerne indbyrdes. Dette område søges belyst gennem netop afsluttede fodringsforsøg på to studielandbrug. Litteratur Dette indlæg er en del af masterprojektet Malkekøernes kvælstofudnyttelse af agronomstuderende Niels Martin Nielsen. 32

DJF. rapport. Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug

DJF. rapport. Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug DJF August 2001 rapport Nr. 33 Husdyrbrug Niels Martin Nielsen & Troels Kristensen Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau analyse af data fra Studielandbrug Nitrogen excretion

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

3 Tilskudsfoder til vinterfodringen

3 Tilskudsfoder til vinterfodringen 3 Tilskudsfoder til vinterfodringen Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen og Jakob Sehested 3.1 Baggrund Ved selvforsyning med økologisk foder kan optimering af bedriftens samlede foderproduktion ske ved,

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Bedre opstart af køer i AMS

Bedre opstart af køer i AMS Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

DJF rapport. Malkekøernes foderudnyttelse. Danmarks JordbrugsForskning. Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug

DJF rapport. Malkekøernes foderudnyttelse. Danmarks JordbrugsForskning. Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug Husdyrbrug nr. 58 Maj 2004 DJF rapport Malkekøernes foderudnyttelse Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug Troels Kristensen & Anne-Sofie Kjærgaard Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Bilag til temadag onsdag den 3. oktober 2001 på Forskningscenter Foulum Arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning og Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere